Strategiplan 2016, SAXO-Instituttet, Københavns Universitet



Relaterede dokumenter
Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole

Styrk Kernefagligheden på Arts!

KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016

Individuel lønforhandling

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning

Indsatsområde: Stimulere til nybrud gennem excellent forskning og interdisciplinært samarbejde

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Samarbejdsaftale mellem Professionshøjskolen University College Nordjylland og Aalborg Universitet

Kulturpolitiske målsætninger for Aalborg Kommune.

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

Strategi for it og digitalisering i Skole- og Kulturforvaltningen

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Direktionens strategiplan

Vejledning til ledelsestilsyn

Talentstrategi i Holbæk Kommune - kort udgave, 7. november 2014

Opslag: Region Syddanmarks postdocpulje 2015

MED-aftale. Midtjysk Brand og Redning

Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud

Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser Sekretariatet. Undervisningsminister Tina Nedergaard

Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Stil krav til din udvikling. - og få mere ud af samtalen med din leder. Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

Resultatlønskontrakt for skoleåret (udkast)

1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt med tilføjelse om et punkt mere under orientering

DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING FRIVILLIG I KRÆFTENS BEKÆMPELSE

Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. Kl i lok. D002 fælles med de øvrige uddannelsesudvalg Kl tilstødende lokale læreruddannelsen

Har du forskningsideen?

Spørgsmål angående rehabilitering, senfølger, opfølgende kontroller og sammenhængende

Vision for Nyt Universitetssygehus Aalborg

Danske Regioner har modtaget udkast til Det Danske Landdistriktsprogram i høring.

Fritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service.

Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold

ledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole

DIGITALE SAMMENHÆNGE FOR BØRN OG UNGE

FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR

1 Læreruddannelsen i Skive

Indstilling. Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg

Hvad mener Ergoterapeutforeningen om ledelse?

Strategiplan Administration og Service

PROVAS STÅR FOR PROFESSIONEL HÅNDTERING AF VAND, AFFALD OG SPILDEVAND

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

ArbejdsPladsVurdering 2009

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud

Serviceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85

Vision. Ishøj frivilligpolitik tager udgangspunkt i følgende overordnede visioner:

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Et Nationalt forskningsprogram på det socialpædagogiske arbejdsområde

FÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED. Frivilligpolitik - Social og Sundhed

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte

Integrationspolitik for Morsø Kommune

Evaluering af Kandidatuddannelsen i generel pædagogik

Kl til på Psykiatrisk Center Ballerup, Ballerup Boulevard 2, 2750 Ballerup

Job- og personprofil. Økonomichef Økonomi og IT Holstebro Kommune

VÆRDIGHEDSPOLITIK

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser

Procedure for ansættelse af nye medarbejdere

NETVÆRKSINDBYDELSE TEMA STRATEGI, DIGITALISERING, GEVINSTREALISERING

Viborg Kommune har før sommerferien godkendt, at der etableres et samlet hjerneskaderehabiliteringstilbud

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Tilstede: Afbud: Uden afbud Dagsorden

Vi fornyer fællesskabet Koncernledelsens. Strategi

forhandlingsret 10:Layout 1 14/04/10 10:50 Side 1 FORHANDLING Danske Fysioterapeuters pjece om hvordan forhandlingsretten håndteres i praksis

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Strategiplan Administration og Service

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet

23. april 2009 Sags nr.: C.021

Gladsaxe en kommunikerende kommune

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse

Handicappolitik Silkeborg Kommune

Talentstrategi

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Notat til Statsrevisorerne om beretning om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly. Juni 2009

Styrk det interne og eksterne tværfaglige samarbejde

Sammenhængende børnepolitik

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune

AF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige

Uddannelsesudvalget UDU alm. del Bilag 74 Offentligt

Visionen Roskilde Kommune mulighedernes markedsplads

Ansvar og kompetence beskrivelse for områdeledere og pædagogiske ledere

hr-strategi

JOBPROFIL. Skoleleder Østskolen Faxe Kommune

FAST TILKNYTTEDE LÆGER PÅ PLEJECENTRE

Kompetencestrategi Social og Sundhedsskolen Esbjerg

RAPPORT OM FEEDBACK FRA STUDENTERRÅDET. Indledning. Cases

DANSKE FYSIOTERAPEUTER REGION MIDTJYLLAND

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde

Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø

Et program til undervisning

AALBORG UNIVERSITETS KOMPETENCE- STRATEGI. Del af Aalborg Universitets strategi

Kommunikationsstrategi for Jobcenter Esbjergs virksomhedsrettede indsats

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje

Bilag 1 Principper for decentral styring

Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune

Transkript:

Strategiplan 2016, SAXO-Instituttet, Københavns Universitet SAXO-Instituttets tilbagemelding angående strategi 2016 følger den samme struktur og samme indsatsområder som KU s overordnede strategi og fakultetets ramme med udvalgte indsatsområder. Tilbagemeldingen afspejler den dialog, der har været på instituttet dels ved to institutseminarer (i marts og maj), dels i instituttets respektive udvalg og arbejdsgrupper. Denne sammenskrivning afspejler desuden den prioritering, der fremgik af den afsluttende debat ved det andet institutseminar og er efterfølgende fremlagt og drøftet i instituttets koordinationsudvalg, SU og instituttets strategiske råd. KU indsatsområde nr. 1: Vi skal have endnu bedre uddannelser Saxo-Instituttet prioriterer at styrke sammenhængen mellem forskning og undervisning og betragter flere fastansættelser, som det egentlige og nødvendige omdrejningspunkt for at styrke denne sammenhæng over de næste fem år. Rektoratets udmelding vedrørende minimumstimetal for undervisning til 12 timer om ugen (fra 2014) har accentueret denne prioritering. Instituttet vil kortlægge de udfordringer Saxo-Instituttets uddannelser står overfor med de nye mindstekrav til ugentlige timetal og de krav dette stiller til de enkelte fags bemanding. Det er ikke muligt at opfylde kravet om minimumstimetal med den nuværende bestand af HVIP, hvis kernen i den tilbudte undervisning skal være forskningsbaseret. Instituttet skal gennemtænke, hvordan man indenfor de eksisterende økonomiske rammebetingelser kan skabe mere og bedre forskningsbaseret undervisning uden at de ansatte belastes yderligere. I denne strategi indgår dels muligheden for anvendelse af overheadmidler fra eksterne projekter til (tidsbegrænsede) fuldtidsstillinger, dels udviklingen af nye undervisningstiltag, der kan øge de STÅ-relaterede indtægter. Instituttet skal derudover internt på KU synliggøre det øgede behov for undervisningsressourcer i forbindelse med kravet om minimumstimetal. 1

Instituttet vil arbejde for, at de krav, der nu stilles til undervisningsmængde, bliver understøttet af passende fysiske rammer i form af det nødvendige antal undervisningslokaler, der kan facilitere flere og forskellige undervisningsformer. Ligeledes bør der følges op på udmeldingen i KU's Strategi 2016 angående den fysiske planlægning, der skal skabe rammer for, at studerende og forskere møder hinanden i det daglige, også uden for undervisningslokalerne. Instituttet vil arbejde for, at dette også vil være muligt efter flytningen til KUA2, for at sikre såvel studiemiljø som fagmiljøer. Instituttet vil via Studienævnet arbejde for, at den øgede undervisningsmængde får et relevant pædagogisk didaktisk indhold, således at ressourcer ikke spildes på blot at efterleve et minimumstimetal på papiret. I forlængelse af dette vil studienævnet gennemgå studieordningerne med henblik på revisioner eller justeringer, der kan fastholde de studerende i undervisningen. Dertil kommer vigtigheden af kompetenceløft af såvel VIP som TAP og udviklingen af nye undervisningsformer og kontaktflader mellem undervisere og studerende. Herunder vil der arbejdes på at forankre studenterorganiserede projekter med dette tema. Ud over denne prioritet vil Saxo-Instituttet arbejde med følgende prioriterede felter: Forsknings og undervisningsintegration både hvad eksternt finansierede projekter og hvad HVIP s egen forskning angår i form af udvikling af nye undervisnings- og projektorganisationsformer (herunder styrkelse af den projektorganiserede undervisning hvor relevant). Forskere og forskningsprojekter med store bevillinger skal knyttes stærkere til undervisningen på instituttet. Instituttet forventer, at kommende centre og projekter allerede fra ansøgningsfasen indtænker deres center eller projekts rolle i og bidrag til instituttets undervisning. Internationalisering af uddannelserne herunder udvikling af flere engelsksprogede kandidattilbud gerne tværfaglige. Udvikling af nye tværfaglige kandidatuddannelser/profiler både indenfor instituttet og i samarbejde med andre institutter/fakulteter. 2

Indenfor efter- og videreuddannelse og Åbent Universitets områderne skal der udarbejdes en egentlig strategi, der tager højde for nuværende praksis, målgrupper og behov (særligt blandt aftagerinstitutioner) og ressourceforbrug versus gevinster også hvad instituttets formidling og ansigt udadtil angår. Forskeruddannelse Saxo-Instituttets ph.d.-stipendiater og postdocs udgør et vigtigt vækstlag og instituttet vil arbejde på at forberede ph.d.-stipendiaterne bedre på deres fremtidige opgaver, uanset om de skal forblive i forskningsverdenen eller udnytte deres viden og kompetencer inden for andre områder. Ligeledes bør der også være fokus på at postdocs i deres forløb får den nødvendige kompetenceudvikling og karrierevejledning. Vi vil således Arbejde for bedre integration af ph.d.-stipendiater (og individuelle postdocs) i instituttets forskningsmiljøer. Øge ph.d.-stipendiater erfaring med forskningsorganisering: Ph.d.- initierede kursusudbud, konferencer, sommerskoler, opbygning og organisering af netværk, ansøgning om midler, formidling til en bredere offentlighed mv. Karrierevejledning for ph.d.-stipendiater og postdocs (herunder synliggørelse af projektansøgningsmuligheder) og fokus på kompetenceopbygning under projekt-forløbet. KU satsningsområde nr. 2: Samarbejdet med omverdenen, nationalt og internationalt Instituttet huser en række centre og mange projekter, der er finansierede ved eksterne midler, og instituttet vil fortsat stræbe efter at øge antallet af eksterne bevillinger. Saxo-instituttet prioriterer videre styrkelsen af samarbejdet med institutioner indenfor arkiv-, biblioteks- og museumsfeltet (ABM) både indenfor forskning, undervisning og formidling. Dertil kommer en prioritering af øget internationalt samarbejde indenfor forskning og forskningsuddannelse (og her er der et uudnyttet nordisk potentiale) og uddannelse (herunder 3

underviserudveksling). Det internationale samarbejde skal styrkes både på individuelt og institutionsniveau. Endelig skal instituttets stærke formidlingstradition i forhold til den bredere offentlighed synliggøres og videreudvikles. Instituttet vil aktivt bidrage til samfundets kritiske selvrefleksion og særligt relevansen af historisk forståelse i relation til nutidige problemstillinger og igangværende forandrings og reformprocesser. Instituttet vil støtte opbygningen af eksternt samarbejde, som har potentiale til at udvikle sig til forskningsansøgninger. Udvikling af en fælles indgang og brugerflade henvendt til ABMinstitutioner, der kan facilitere og styrke samarbejdet omkring forskning og forskeruddannelse, uddannelse (praktik, projektopgaver) og formidling (herunder konferencer). Styrkelse af det nationale, regionale (Øresund) og skandinaviske samarbejde omkring ph.d.-uddannelse (sommerskoler og kurser) og kandidatuddannelse. Styrkelse af det internationale samarbejde med henblik på at sikre ph.d.- kurser med tilstrækkelig faglig dybde og relevans for stipendiater fra alle fagmiljøer. Større synliggørelse på institutniveau af den formidling, der allerede foregår og udvikling af tiltag, der styrker instituttets synlighed og fælles ansigt udadtil. Instituttet skal være offensiv i forhold til at vise, hvordan vores forskningsbaserede indsigter adresserer aktuelle og politiske dagsordner. Der skal arbejdes for at formidlingsaktiviteter anerkendes som en vigtig dimension af instituttets aktiviteter (også ved ansættelser). Der skal arbejdes med udvikling af undervisnings- og eksamensformer, hvor formidling til offentligheden indgår som en naturlig del. 4

KU satsningsområde nr. 3: Vi skal styrke det interne samarbejde og den fælles identitet SAXO-instituttet vil prioritere samarbejde på tværs af instituttets afdelinger. Instituttet udnytter allerede en del af mulighederne, men der er et stort potentiale for yderligere samarbejde. Det gælder både på forsknings- og undervisningsområdet. Samtidig lægger instituttet vægt på, at de enkelte afdelingers selvstændighed og identitet bevares, og at samarbejde og initiativ gror nedefra. Saxo-instituttet vil også prioritere at udvide samarbejdsrelationerne med de øvrige humanistiske institutter og KU s øvrige fakulteter. Samarbejde mellem medarbejdere og ledelse og mellem TAP og VIP er også prioriterede områder for Saxo-instituttet. En systempause - med ro til at få de indførte administrative systemer til at virke før nye rulles ud ville fremme samarbejdet med andre enheder på fakultet og hele KU for både VIP og TAP. Instituttet skal øge de ansattes gensidige viden om igangværende forskningsaktiviteter og -grupper på instituttet, så forskerne mere effektivt bliver opmærksomme på mulighederne for interne netværk og forskningsgrupper på tværs af afdelingerne. Instituttet vil indgå og udbygge sin involvering i en række af de igangværende og nystartende tværfaglige initiativer på fakultet og KU indenfor felterne: Migration, Bæredygtighed, Musealisering og Kulturarv, Urbanitetsstudier, Amerikanske studier, Europæiske studier, Arktiske studier og Digitaliserings-studier. Løbende evaluering af instituttets særlig prioriterede forskningsområder og målrettet arbejde med opbygning af nye, tværfaglige forskningsgrupper. Instituttets tværfaglige forskningsorganisering skal omlægges, så den i højere grad bliver dynamisk og understøttende for den frie og nytænkende forskning. Tværfaglige forskningsgrupper opfordres særligt til at integrere yngre forskere på ph.d.- og postdoc.-niveau i deres arbejde. Ud over at dække de enkelte fags behov bør bemandingsplaner så vidt muligt tage højde for tværfaglig udveksling og der kan opslås tværfaglige stillinger, når dette er muligt og relevant. 5

Udvikling af nye uddannelser og kurser på tværs af instituttets afdelinger og med andre institutter/fakulteter. En forudsætning for det sidste er en tilfredsstillende og enkel løsning af STÅ-delingsproblematikken. I forbindelse med flytningen til KUA2 udarbejdes planer for forsøg med at skabe fysiske og tidsmæssige rammer for tværfagligt samarbejde på instituttet. Flytningen skal i størst mulige omfang benyttes til at facilitere nye former for samarbejde. Der skal arbejdes for at finde nye rum for TAP/VIP-integration i den nye institutgeografi, ligesom der bør udvikles (nye) gode socialt-faglige traditioner for hele instituttet. For at sikre et smidigt og velfungerende samarbejde mellem VIP og TAP og institut og fakultet/ku ønskes systempause og arbejdsro, således at især nye IT-systemer ikke udrulles med belastning af samarbejdet som resultat. I stedet kan der frigøres ressourcer, når de eksisterende systemer kommer til at virke og får lov at virke før de erstattes af nye. Kompetenceløft af TAP-gruppen især hvad angår viden om og uddannelse i KU s IT-systemer og hvordan systemintegrationen fungerer og hvilke arbejdsbesparende potentialer dette rummer. Styrkelse af samarbejdet og erfaringsudveksling mellem TAP på tværs af institutter og mellem instituttet og fakultetsservice. For at sikre samarbejdet mellem medarbejdere og ledelse på instituttet, skal der arbejdes videre med øget transparens i forbindelse med udpegning/nedsættelse af udvalg og arbejdsgrupper. Det bør sikres, at der gives tidlig information om vigtige forhold for arbejdspladsen og at der skabes bedre mulighed for dialog med ledelsen. I forbindelse med de kommende institutråd skal instituttets udvalgsstruktur og øvrige organisation genovervejes og der skal udarbejdes en klar arbejdsdeling mellem udvalgene ligesom faste procedurer i forbindelse med høringssager og lignende skal fastlægges, så medinddragelse og medindflydelse for alle instituttets ansatte sikres. 6