ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Arbejdsmarkedet i tal og diagrammer Organisationerne på arbejdsmarkedet...... Side 236 Arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed..... Side 243 Fravær fra arbejdsmarkedet........... Side 250 Uddannelse og rekruttering........... Side 255 Løn og indkomst................. Side 261
10.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet Arbejdsgivernes og arbejdstagernes organisationer fastlægger gennem kollektive aftaler rammerne for lønfastsættelsen på virksomhederne, ansættelsesvilkår i øvrigt samt en lang række forhold vedrørende bl.a. uddannelse og arbejdsmiljø. På arbejdsgiversiden er de enkelte virksomheder som hovedregel organiseret branchevist. De enkelte arbejdsgiverorganisationer er medlem af en hovedorganisation. På det private arbejdsmarked er de største hovedarbejdsgiverorganisationer Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgivere (SALA) og Finanssektorens Arbejdsgivere (FA). På det offentlige ansættelsesområde er stat, amter og kommuner arbejdsgivere for de offentligt ansatte. Figur 10.1 Organisationernes udbredelse Arbejdsgiverorganisationer DA 44,3 pct. Lønmodtagerorganisationer LO 60,6 pct. FA 4,1 pct. SALA 4,3 pct. Uorganiserede 12 pct. Ikke organiserede 47,3 pct. Uden for fællesorganisationerne FTF 13,8 pct. AC 4,8 pct. Ledernes 5,7 pct. Hovedorganisation 3,1 pct. ANM.: Arbejdsgiverorganisationernes beskæftigelse i pct. af den private beskæftigelse og de organiserede lønmodtagere i pct. af alle lønmodtagere. KILDE: DA, FA, SALA, Socialforskningsinstituttet og Danmarks Statistik. Dansk Arbejdsgiverforening er den største hovedarbejdsgiverorganisation på det private arbejdsmarked. Medlemsorganisationerne inden for DA-fællesskabet repræsenterer virksomheder med i alt 44 pct. af den samlede private beskæftigelse, jf. figur 10.1. På lønmodtagersiden er den enkelte lønmodtager organiseret i fagforbund, f.eks. Specialarbejderforbundet i Danmark (SID), Kvindeligt Arbejderforbund (KAD) eller Danmarks 236
Lærerforening. De enkelte fagforbund samarbejder i branchevise karteller, som repræsenterer lønmodtagere på tværs af fagforbund. Fagforbundene er ligesom arbejdsgivernes organisationer organiseret i hovedorganisationer. De største hovedorganisationer på lønmodtagersiden er Landsorganisationen i Danmark (LO), Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Akademikernes Centralorganisation (AC) og Ledernes Hovedorganisation (LH) 88 pct. af samtlige lønmodtagere er organiseret i en lønmodtagerorganisation heraf udgør LO-medlemmerne størstedelen. Det er brancheorganisationerne på arbejdsgiverside og fagforbundene/kartellerne på lønmodtagerside, som er hovedaktører, når der forhandles kollektive overenskomster. På DA-området er 90 pct. af lønmodtagerne dækket af en kollektiv overenskomst. På DA/LO-området anvendes primært tre forskellige lønsystemer nemlig normalløn, minimalløn og mindsteløn. Dertil kommer en række overenskomster uden lønsatser. I mange brancher og især på DA/LO-området finder væsentlige dele af lønfastsættelsen dog sted på de enkelte virksomheder. Når de overordnede rammer f.eks. vedrørende pension, arbejdstid og mindstebetalinger er forhandlet på plads i de branchevise overenskomster, indgås der på de enkelte arbejdspladser aftaler om medarbejdernes faktiske løn. Det danske aftalesystem er medvirkende til at sikre roen på de danske arbejdspladser. Antallet af tabte arbejdsdage på DA-området som følge af konflikter udgjorde i 1997 0,05 pct. af det samlede antal mulige arbejdsdage. Til sammenligning var sygefraværet i 1996 4,3 pct. 237
Tabel 10.1 Fordelingen af DA s lønsum 1998 Arbejdsgiverorganisation Pct. Dansk Industri (DI) 51,69 Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service (AHTS) 11,09 Dansk Handel og Service (DH&S) 8,17 Entreprenørforeningen 5,34 Byggeriets Arbejdsgivere 4,16 Danske Vognmænd 3,32 Elinstallatørernes Landsforening (ELFO) 2,76 Hotel- Restaurant- og Turisterhvervets Arbejdsgiverforening (HORESTA) 2,77 Grafisk Arbejdsgiverforening 2,59 Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation (DDFF) 1,76 Dansk Tekstil og Beklædning 1,64 Dansk VVS 1,62 Danske Malermestre 0,99 Benzin og Oliebranchens Arbejdsgiverforening 0,86 Sammenslutningen af mindre Arbejdsgivere (SAMA) 0,44 Asfaltindustriens Arbejdsgiverforening 0,36 Rederiforeningerne 0,28 Foreningen af Danske Virksomheder i Grønland (FADVIG) 0,16 Ialt 100 KILDE: DA. Tabel 10.2 Beskæftigelsesstruktur Virksomhedsstørrelse, antal ansatte 1998 0-9 10-19 20-49 50-99 100-199 200- I alt DA 1.000 fuldtidsbeskæftigede Råstofudvinding 0,2 0,2 0,3 0,3 0,4 0,3 1,8 Fremstilling 6,1 11,0 29,2 32,3 42,9 142,7 264,4 Bygge og anlæg 20,7 17,7 21,0 10,8 5,7 17,3 93,2 Serviceprægede erhverv 23,9 20,3 35,9 26,6 24,3 111,5 242,5 Alle 50,9 49,3 86,4 70,0 73,4 271,9 601,8 Privat sektor i alt 1.000 fuldtidsbeskæftigede Råstofudvinding 23,6 4,5 4,7 1,6 0,9 2,1 37,3 Fremstilling 32,1 30,0 52,7 48,1 58,9 202,3 424,0 Bygge- og anlæg 37,8 23,9 25,7 13,2 6,9 24,0 131,5 Serviceprægede erhverv 166,6 77,3 102,6 68,3 59,2 291,6 765,6 Alle 260,0 135,7 185,7 131,1 125,8 520,1 1.358,4 DA i pct. af privat sektor Procent Råstofudvinding 0,8 4,6 7,4 16,2 46,9 16,1 4,7 Fremstillingsvirksomhed 19,2 36,8 55,4 67,2 73,0 70,5 62,3 Bygge- og anlæg 54,7 74,3 81,4 82,2 83,0 72,1 70,9 Serviceprægede erhverv 14,4 26,2 35,0 39,0 41,1 38,2 31,7 Alle 19,6 36,3 46,5 53,4 58,3 52,3 44,3 KILDE: DA på baggrund af specialkørsel fra Danmarks Statistik. 238
Tabel 10.3 Lønmodtagerorganisationerne i Danmark 1.000 medlemmer pr. 1. januar 1997 Mænd Kvinder I alt Landsorganisationen i Danmark (LO) 772,1 723,8 1495,9 HK 89,6 267,2 356,9 Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD) 262,4 44,4 306,8 Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) 24,5 180,1 204,6 Dansk Metalarbejderforbund 141,4 2,0 143,4 Kvindeligt Arbejderforbund (KAD) 0,0 90,6 90,6 Forbundet Træ-Industri-Byg (TIB) 62,5 8,7 71,2 Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder 27,9 14,5 42,5 Forbundet (NNF) Teknisk Landsforbund (TL) 19,7 13,5 33,2 Pædagogisk Medhjælper Forbund (PMF) 4,6 26,7 31,3 Restaurations- og Bryggeriarbejderforbundet 13,4 17,8 31,1 (RBF) El-Forbundet 29,6 0,3 29,9 Grafisk Forbund 16,9 6,6 23,5 Socialpædagogisk Landsforbund (SL) 6,0 17,4 23,4 Dansk Funktionærforbund 17,7 4,0 21,7 Beklædnings- og tekstilarb. Forbundet 4,1 13,1 17,2 Malerforbundet i Danmark 11,8 2,2 14,0 Telekommunikationsforbundet 8,1 5,7 13,8 Dansk Postforbund 9,3 2,4 11,8 Andre foreninger 22,3 6,6 28,9 Funktionærernes og Tjenestemændenes 119,1 221,9 341,0 Fællesråd (FTF) Danmarks Lærerforening 22,4 37,3 59,7 Dansk Sygeplejeråd 1,7 48,9 50,6 Finansforbundet 19,1 25,4 44,5 Børne- og Ungdomspædagogernes 6,2 35,8 42,0 Landsorganisation CO II-gruppen i FTF 21,6 7,9 29,6 Andre foreninger 48,0 66,6 114,7 Ledernes Hovedorganisation 65,4 11,2 76,6 Lederne 57,5 11,2 68,7 Andre foreninger 7,9 0,1 8,0 Akademikernes Centralorganisation 93,2 47,9 141,2 Ingeniørforbundet i Danmark 34,0 4,4 38,4 Danmarks Jurist- og Økonomforbund 11,3 7,0 18,3 Dansk Magisterforening 9,1 6,6 15,7 Den alm. Danske Lægeforening 7,9 3,9 11,8 Gymnasieskolernes Lærerforening 5,8 5,2 11,0 Foreningen af Danske Civiløkonomer 6,7 2,2 8,9 Andre foreninger 18,4 18,5 37,0 Uden for fællesorganisationerne 71,6 44,7 116,2 Kristelig Fagforening 15,6 12,6 28,2 Kristelig Funktionær-Organisation 8,0 15,8 23,8 Danmarks Aktive Handelsrejsende 20,7 2,3 23,0 Andre foreninger 27,3 14,0 41,2 I alt 1121,3 1049,5 2170,9 KILDE: Danmarks Statistik. 239
Tabel 10.4 Lønmodtagere efter arbejdsgiverorganisering Med overenskomst Uden overenskomst Alle Andel med overenskomst 1997 1.000 fuldtidsbeskæftigede procent Privat sektor 1.032 326 1.358 76 DA 539 63 602 89 FA 54 2 56 96 SALA 55 3 58 95 Andre/uorganiserede 384 258 642 60 Offentlig sektor 756 0 756 100 Stat 147 0 147 100 Amter og Kommuner 536 0 536 100 Off. Virksomheder 73 0 73 100 Alle 1.788 326 2.114 85 KILDE: Egne beregninger på baggrund af specialkørsel fra Danmarks Statistik og oplysninger fra FA og SALA. Tabel 10.5 Lønsystemernes udbredelse Pct. 1989 1991 1993 1995 1997 Normalløn 34 19 16 16 16 Minimalløn 32 37 13 12 21 Mindstebetaling 30 40 67 61 46 Uden lønsats 4 4 4 11 17 I alt 100 100 100 100 100 ANM.: Inden for DA/LO-overenskomstområdet. KILDE: DA. 240
Tabel 10.5 Overenskomstforhandlinger 1952 til 1998 År Forhandlingsform Konflikt Konfliktløsning Centrale forhandlinger mellem DA og LO Decentrale forhandlinger Ændret mæglingsforslag Lovindgreb 1952 1954 1956 1958 1961 1963 1965 1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1998 KILDE: DA. 241
Tabel 10.6 Overenskomststridige arbejdsnedlæggelser Konfliktårsag 96/3 96/4 97/1 97/2 97/3 97/4 Løn Antal 45 23 132 245 50 25 Personer (gennemsnit) 48,9 45,7 58,6 67,4 41,9 46,1 Varighed (gennemsnit) 1,5 1,5 1,7 1,4 0,9 1,6 Tabte arbejdsdage 3.198 1.562 12.779 22.667 1.930 1.797 Arbejdsforhold Antal 13 14 3 4 2 3 Personer (gennemsnit) 103,0 158,1 361,0 35,8 34,5 94,0 Varighed (gennemsnit) 0,6 0,9 1,1 1,4 0,5 1,0 Tabte arbejdsdage 846 2.053 1.204 204 34 277 Afskedigelse og ansættelse Antal 31 21 30 8 16 11 Personer (gennemsnit) 77,2 127,2 414,9 75,0 39,4 55,2 Varighed (gennemsnit) 0,9 0,9 1,9 1,3 1,6 0,8 Tabte arbejdsdage 2.143 2.509 23.843 753 1.008 504 Lokalaftalers opsigelse Antal 0 1 2 1 1 0 Personer (gennemsnit) - 54,0 85,0 70,0 14,0 - Varighed (gennemsnit) - 2,0 1,7 2,0 2,0 - Tabte arbejdsdage 0 108 290 140 28 0 Politiske/fagpolitiske spørgsmål Antal 5 9 3 4 8 7 Personer (gennemsnit) 19,8 47,6 100,7 237,3 23,8 47,9 Varighed (gennemsnit) 1,4 0,9 0,9 1,4 0,9 4,4 Tabte arbejdsdage 139 367 278 1314 172 1.487 Samarbejdsforhold Antal 5 5 0 0 2 6 Personer (gennemsnit) 141,0 281,2 - - 7,5 34,8 Varighed (gennemsnit) 0,5 1,3 - - 0,7 0,9 Tabte arbejdsdage 377 1.846 0 0 10 183 Sympatikonflikt Antal 3 0 6 4 3 1 Personer (gennemsnit) 31,3-81,2 23,3 56,7 129,0 Varighed (gennemsnit) 0,9-1,2 1,1 1,0 1,0 Tabte arbejdsdage 85 0 562 99 168 129 Andet Antal 16 44 102 88 41 55 Personer (gennemsnit) 35,4 40,2 53,8 54,8 29,2 57,2 Varighed (gennemsnit) 1,0 1,1 0,9 0,9 1,0 0,9 Tabte arbejdsdage 571 1.871 5.021 4.252 1.234 2.848 I alt Antal 118 117 278 354 123 108 Personer (gennemsnit) 62,8 82,0 99,7 65,5 35,6 54,3 Varighed (gennemsnit) 1,0 1,1 1,6 1,3 1,0 1,2 Tabte arbejdsdage 7.359 10.316 43.977 29.429 45.84 7.225 KILDE: DA LønStatistik. 242
10.2 Arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed Den samlede beskæftigelse er siden 1994 vokset med godt 5 pct. hvilket svarer til ca. 130.000 personer. I de private erhverv ligger beskæftigelsen dog stadig lavere end ved afslutningen af den seneste højkonjunktur i 1988, jf. figur 10.2. Den offentlige beskæftigelse er siden 1995 vokset med godt 40.000 personer efter at have ligget stabilt omkring 770.000 personer i en årrække. Væksten i den offentlige beskæftigelse er i perioden 1995-97 højere end væksten i den private beskæftigelse. Den offentlige beskæftigelse udgør derfor i dag en større andel af den samlede beskæftigelse end for 10 år siden. Figur 10.2 Beskæftigelse Indeks 1988 = 100, sæsonkorrigeret 106 106 104 102 100 98 96 Offentlig sektor I alt Privat sektor 104 102 100 98 96 94 94 92 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 KILDE: Danmarks Statistik. 92 Der er endvidere sket en række forskydninger mellem hovedbrancherne i den private sektor. Beskæftigelsen i de private serviceerhverv er i dag højere end for 10 år siden, mens beskæftigelsen er faldet i bygge- og anlægssektoren, fremstillingssektoren og de primære erhverv (landbrug og fiskeri mv.). 243
Både i de private serviceerhverv, fremstillingserhvervene og bygge- og anlægssektoren er beskæftigelsen dog steget i de seneste år. Arbejdsløsheden er faldet siden foråret 1994. Da arbejdsløsheden toppede i marts 1994, var 361.000 personer ledige i december 1997 var tallet 206.000 personer Målt i forhold til arbejdsstyrken var arbejdsløsheden i gennemsnit knap 8 pct. i 1997. Ledigheden er faldet mest blandt 16-24 årige, hvilket bl.a. skal ses i sammenhæng med den særlige ungeindsats. Men også blandt de 50-59 årige er arbejdsløsheden faldet markant. Det skyldes blandt andet, at det indtil udgangen af 1996 var muligt for ledige i denne aldersgruppe at gå på overgangsydelse. Reduktionen i arbejdsløsheden skyldes dels stigningen i beskæftigelsen, dels at mange ledige har valgt at benytte mulighederne for at gå på orlov eller overgangsydelse. Medregnes ledige, som er gået på orlov eller overgangsydelse til arbejdsløsheden, reduceres arbejdsløshedsfaldet. Målt på denne måde er arbejdsløsheden på omkring 270.000 personer ved udgangen af 1997, hvilket er højere end for ti år siden, jf. figur 10.3. 244
Figur 10.3 Ledige 1.000 helårspersoner 400 350 Ledige inkl. overgangsydelse og orlov 400 350 300 250 Ledige 300 250 200 200 150 150 100 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 100 ANM.: Kvartalstal. Orlov indeholder uddannelses- og børnepasningsorlov fra ledighed. KILDE: Danmarks Statistik. Parallelt med de seneste års stigning i beskæftigelsen og faldet i arbejdsløsheden er omfanget af de arbejdsmarkedspolitiske ordninger tiltaget. I 1997 var der i gennemsnit 240.000 personer, som ikke stod aktivt til rådighed for arbejdsmarkedet pga. orlov, støttet uddannelse, overgangsydelse og efterløn hvilket er en stigning på 46.000 personer siden 1994. 245
Tabel 10.7 Arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed 1.000 personer Arbejdsstyrke Ledighed Beskæftigelse 1 Offentlig beskæftigelse Privat beskæftigelse 1988 2.888 243 2.645 768 1.876 1989 2.892 266 2.626 772 1.854 1990 2.877 271 2.606 772 1.834 1991 2.887 296 2.591 770 1.821 1992 2.884 316 2.568 768 1.801 1993 2.881 347 2.534 773 1.760 1994 2.868 342 2.526 769 1.757 1995 2.852 287 2.565 769 1.796 1996 2.841 243 2.598 784 1.814 1997 2.878 220 2.658 805 1.853 1997.1 2.858 226 2.632 795 1.837 1997.2 2.871 222 2.649 802 1.847 1997.3 2.885 220 2.665 809 1.856 1997.4 2.896 211 2.685 812 1.873 1. Adskiller sig fra RAS-arbejdsstyrken jf. appendiks 1.1. KILDE: Danmarks Statistik. Tabel 10.8 Privat beskæftigelse 1.000 personer I alt Landbrug mv. Fremstilling Bygge og anlæg Service Øvrige 1988 1.876 158 486 167 938 127 1989 1.854 150 480 159 941 124 1990 1.834 142 480 152 932 128 1991 1.821 139 470 146 931 135 1992 1.801 135 460 142 925 139 1993 1.760 126 439 140 914 141 1994 1.757 118 441 143 915 140 1995 1.796 115 453 147 939 142 1996 1.814 114 448 147 961 144 1997 1.853 113 453 154 982 151 1997.1 1.837 114 447 151 975 150 1997.2 1.847 113 453 153 981 147 1997.3 1.856 112 454 153 983 154 1997.4 1.873 112 459 158 990 154 ANM.: Service omfatter handel, hotel, transport, finansiering, post, bolig, mv. KILDE: Danmarks Statistik. 246
Tabel 10.9 Ledighed fordelt på A-kasser Ledige i pct. af arbejdsstyrken 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 Selvstændige 4,7 5,5 6,0 6,2 5,4 5,7 6,8 6,7 5,4 4,7 Akademikere 7,0 7,5 8,0 9,3 9,9 10,6 10,2 8,7 7,6 7,2 Funktionærer og tjenestemænd 6,9 7,2 7,5 6,9 6,4 6,4 6,0 5,5 4,9 4,7 HK 10,8 11,9 12,5 13,6 14,3 15,4 15,1 12,9 10,6 9,6 Tekn.funktionærer 6,2 7,2 7,3 8,2 8,7 9,6 9,9 8,6 7,0 6,4 Byggefagene 10,2 11,9 12,9 15,3 15,7 17,3 12,1 8,5 7,6 6,3 Metalarbejdere 8,2 8,5 7,8 9,2 10,2 13,3 11,4 7,8 7,3 6,4 Specialarbejdere 17,5 17,9 18,2 19,8 20,4 22,8 21,6 17,0 15,2 12,9 Kvindelige arbejdere 19,9 19,8 19,3 21,5 22,4 23,7 23,0 18,3 15,3 14,5 Fremstilling 12,5 13,3 13,3 14,7 15,3 17,3 16,4 14,0 12,6 12,0 Forsikrede i alt 10,5 11,2 11,3 12,4 12,5 13,5 13,0 11,0 9,4 8,5 Ej forsikrede i alt 4,3 5,5 6,0 6,2 8,0 9,0 9,7 8,2 6,7 5,9 Alle 8,7 9,5 9,7 10,6 11,3 12,4 12,3 10,4 8,9 7,9 KILDE: Danmarks Statistik. Tabel 10.10 Ledighed fordelt på amter Ledige i pct. af arbejdsstyrken 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 Københavns Kom. 12,1 13,0 13,5 14,6 15,4 16,2 17,1 15,8 13,8 12,3 Frederiksberg Kom. 10,0 10,7 11,2 12,0 12,3 12,8 13,0 12,0 10,1 9,2 Københavns Amt 7,0 7,7 8,1 9,1 9,7 10,6 10,9 9,7 8,3 7,4 Frederiksborg Amt 7,3 7,8 8,2 9,2 9,4 10,3 10,4 9,1 7,4 6,5 Roskilde Amt 7,0 7,8 8,0 9,2 9,4 10,4 10,3 9,2 7,5 6,5 Vestsjællands Amt 11,9 12,6 12,4 13,2 13,3 14,1 13,9 11,4 9,7 8,8 Storstrøms Amt 12,9 13,4 13,0 13,9 14,1 15,2 15,3 12,8 10,9 9,8 Bornholms Amt 11,6 12,1 11,8 12,6 13,3 15,2 14,4 12,8 12,1 12,5 Fyns Amt 12,4 12,8 12,3 13,5 13,3 14,4 13,8 11,0 9,3 8,5 Sønderjyllands Amt 10,5 11,0 10,9 12,0 11,7 12,6 11,9 8,9 7,7 7,2 Ribe Amt 10,8 11,2 10,5 11,1 11,2 12,4 10,9 8,6 7,7 6,8 Vejle Amt 9,7 10,4 10,7 11,7 11,8 12,9 11,8 9,1 7,7 7,1 Ringkøbing Amt 8,8 9,7 9,6 10,5 10,1 11,5 9,8 7,7 7,1 6,5 Århus Amt 11,3 12,0 12,0 13,3 13,4 14,3 13,8 11,6 10,1 9,1 Viborg Amt 9,9 10,7 10,5 11,3 11,0 12,0 10,5 8,3 7,5 6,4 Nordjyllands Amt 13,3 14,5 14,7 16,1 15,9 16,7 15,8 13,4 11,2 9,8 Alle 8,7 9,5 9,7 10,6 11,3 12,4 12,3 10,4 8,9 7,9 KILDE: Danmarks Statistik. 247
Tabel 10.11 Ledighed fordelt på alder 16-24 år 25-49 år 50-59 år 60-66 år pct. 1.000 personer pct. 1.000 personer pct. 1.000 personer pct. 1.000 personer 1988 11,5 54,9 9,7 146,3 10,2 34,3 11,8 7,8 1989 12,0 58,7 10,3 161,2 10,9 37,8 13,9 8,8 1990 12,2 58,8 10,3 163,2 11,2 39,8 15,9 9,2 1991 13,4 59,0 11,2 182,6 12,4 45,6 16,0 8,8 1992 13,4 59,5 11,3 197,4 13,2 51,5 16,1 8,2 1993 14,0 60,3 12,2 218,4 14,7 60,8 16,0 8,3 1994 12,3 55,5 11,3 205,3 16,1 69,8 20,0 11,3 1995 9,5 42,6 9,4 169,8 13,6 60,1 23,9 14,4 1996 8,9 32,9 8,6 154,3 9,3 42,2 22,8 13,4 1997 7,2 24,5 7,9 140,4 8,9 43,1 18,7 10,5 KILDE: Danmarks Statistik. Tabel 10.12 Arbejdsstyrke og arbejdsmarkedsordninger 1.000 helårspersoner 1994 1995 1996 1997 1. Ordinær beskæftigelse 2.446 2.515 2.550 2.610 2. Støttet beskæftigelse 60 50 48 48 3. Beskæftigelse (1+2) 2.526 2.565 2.598 2.658 4. Ledige 342 287 243 220 5. Arbejdsstyrke (3+4) 2.868 2.852 2.841 2.878 6. Orlov 51 80 63 47 7. Støttet uddannelse 23 14 22 22 8. Efterløn 111 114 120 128 9. Overgangsydelse 8 23 46 43 10. Ordninger i alt (6+7+8+9) 194 231 251 240 11. Brutto arbejdsstyrke (5+10) 3.062 3.083 3.092 3.118 KILDE: Danmarks Statistik og egne beregninger. 248
Tabel 10.13 Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger 1.000 helårspersoner 1994 1995 1996 1997 Støttet beskæftigelse 59,9 49,5 47,5 47,8 heraf: Jobtræning 36,6 25,1 20,5 16,8 Særlig/individuel jobtræning 7,4 10,3 12,7 13,0 Etablering/igangsætning 15,6 13,7 12,0 11,1 Frivilligt ulønnet arbejde 0,2 0,5 0,4 0,3 Puljejobs 0,0 0,0 1,9 6,6 Orlov 50,8 79,7 62,8 47,4 heraf: Uddannelse fra ledighed 8,3 23,7 22,2 14,2 Uddannelse fra beskæftigelse 3,9 8,6 9,3 9,3 Børneorlov fra ledighed 17,3 21,5 14,9 10,0 Børneorlov fra beskæftigelse 18,5 20,5 15,4 13,3 Sabbat 2,8 5,4 1,0 0,6 Støttet uddannelse 1 23,4 13,9 21,5 22,4 Efterløn 111,1 114,3 120,5 127,5 Overgangsydelse 8,3 23,4 46,1 42,7 Andet 2,4 3,6 3,3 3,8 Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger i alt 255,9 284,5 301,7 291,7 Ledige 342,3 287,3 243,2 219,7 1. Personer der modtager AMU-godtgørelse indgår ikke i statistikken over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. KILDE: Danmarks Statistik, kvartalsvis AMFORA og specialkørsel samt egne beregninger. 249
10.3 Fravær fra arbejdsmarkedet De beskæftigedes fravær fra arbejdsmarkedet på DA-området udgjorde i 1996 6 pct. af det samlede antal mulige arbejdsdage. Omregnet til hele arbejdsmarkedet svarer fraværet til 170.000 fuldtidspersoner eller 80 pct. af den samlede arbejdsløshed. Sygdom er den mest udbredte årsag til fravær fra arbejdsmarkedet. Sygefraværet er højest blandt kvindelige arbejdere og lavest blandt mandlige funktionærer. Omkring 36 pct. af alle sygeperioder varer kun 1 dag, og 90 pct. af alle sygeperioder er kortere end 1 uge, jf. figur 10.4. Alligevel kan blot halvdelen af det samlede sygefravær henføres til de korte sygeperioder. Selv om længerevarende sygeperioder ikke er så hyppige, bidrager de meget til det samlede fravær. Figur 10.4 Sygeperiodernes længde 40 Andel af perioder, pct. 40 30 30 20 20 10 10 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 0 KILDE: DA FraværsStatistik. Dage Arbejdsgiverne betaler sygeløn til medarbejderne under deres sygefravær. Funktionærer får fuld løn i hele perioden, og arbejdere får typisk sygeløn i 2-4 uger efter kollektiv aftale. Efter de første to ugers fravær får arbejdsgiveren delvis kompensation fra det offentlige i form af sygedagpenge. 250
I alt bærer arbejdsgiverne alle omkostningerne for 75 pct. af det samlede antal fraværsdage, som er forårsaget af egen sygdom. Heraf stammer godt 64 pct. fra perioder af op til 2 ugers varighed, mens de resterende 11 pct. kommer fra de 2 første uger af længerevarende sygefravær, jf. figur 10.5. Ud over fravær som følge af sygdom bidrager især fravær som følge af barsel til det samlede fravær. Også barselsperioder betales delvist af arbejdsgiverne. Ud af det samlede fravær skyldes kun en meget lille del arbejdsulykker. Og samtidig har antallet af arbejdsulykker pr. beskæftiget været faldende i gennem en årrække. Figur 10.5 Fravær Egen sygdom Arbejdsulykker 11,4 pct. 25,0 pct. 46,5 pct. 63,6 pct. 21,5 pct. 32,0 pct. Dage fra perioder af op til 2 ugers varighed KILDE: DA FraværsStatistik. Første 2 uger fra perioder af over 2 ugers varighed Dage ud over første 2 uger 251
Tabel 10.14 Hovedresultater fra FraværsStatistikken Procent Sygefravær Børns sygdom Arbejdsulykker Barsel mv. Andet fravær Fravær i alt 95 96 95 96 95 96 95 96 95 96 95 96 Alle 4,43 4,28 0,14 0,15 0,27 0,23 0,67 0,79 0,32 0,51 5,83 5,95 Arbejdere 5,41 5,15 0,12 0,14 0,40 0,34 0,62 0,70 0,42 0,60 6,97 6,92 Mænd 4,92 4,66 0,08 0,09 0,41 0,37 0,16 0,15 0,37 0,56 5,94 5,83 Kvinder 6,90 6,67 0,25 0,27 0,38 0,27 2,03 2,38 0,59 0,71 10,14 10,30 Funktionærer 2,44 2,50 0,17 0,18 0,00 0,01 0,76 0,97 0,12 0,32 3,49 3,97 Mænd 1,87 1,94 0,11 0,11 0,00 0,00 0,06 0,12 0,09 0,31 2,13 2,48 Kvinder 3,36 3,40 0,26 0,28 0,01 0,01 1,88 2,33 0,16 0,34 5,66 6,35 ANM.: Fraværet er målt som antal registrerede fraværsdage i pct. af antal mulige arbejdsdage. KILDE: DA FraværsStatisitk. Tabel 10.15 Fravær fordelt på brancher Fravær fordelt på brancher, Arbejdere Funktionærer Alle procent Mænd Kvinder Mænd Kvinder Sygdododododom I alt Syg- I alt Syg- I alt Syg- I alt Syg- I alt 1996 Fremstillingsvirksomhed 4,8 6,0 6,7 10,7 2,0 2,6 3,4 6,4 4,2 5,9 Nærings- og nydelsesmidler 4,8 6,0 6,7 10,6 2,0 2,6 3,3 5,2 4,7 6,7 Tekstil- og beklædning - - - - - - - - - - Træ- og papirindustri 5,1 5,9 6,2 9,5 0,6 1,0 1,6 2,5 4,4 5,4 Grafisk industri 6,5 6,6 7,3 7,7 2,7 3,1 3,9 4,4 5,1 5,4 Kemisk industri, mv. 6,3 8,4 7,3 13,2 0,8 1,0 3,2 11,6 5,0 8,3 Sten-, ler- og glasindustri 3,9 5,3 5,2 8,5 1,1 1,4 1,8 6,4 3,4 5,0 Jern- og metalindustri 4,2 5,3 5,0 9,4 2,1 2,3 3,5 4,9 4,0 5,4 Maskin- og elektronikindustri 4,3 5,3 6,7 10,6 1,9 2,7 3,1 7,5 4,1 6,0 Transportmiddelindustri 6,2 8,0 7,0 11,1 1,8 2,8 1,4 2,8 5,4 7,2 Anden fremstillingsvirksomhed 3,6 5,1 7,5 12,1 1,9 2,1 3,9 5,9 3,7 5,3 Bygge- og anlægsvirksomhed 3,4 5,0 2,5 3,4 1,2 1,4 1,8 7,4 3,0 4,7 Serviceprægede erhverv 3,2 3,5 2,9 4,2 2,0 2,3 3,5 6,1 2,9 3,9 Engroshandel 3,2 3,5 2,5 2,7 1,2 1,4 2,7 4,8 2,2 2,8 Detailhandel 3,2 3,4 0,2 0,2 2,5 2,5 6,5 6,5 3,8 3,8 Hotel og restauration 0,3 0,3 1,2 1,3 1,1 1,1 0,8 0,9 0,9 0,9 Transportvirksomhed 4,0 4,1 6,1 8,8 2,9 3,1 4,4 7,3 3,9 4,8 Forretningsservice mv. 4,1 5,1 6,5 6,5 1,9 2,5 3,3 6,2 4,8 5,5 I alt 4,7 5,8 6,7 10,3 1,9 2,5 3,4 6,4 4,3 6,0 ANM.: Fraværet er målt som antal registrerede fraværsdage i pct. af antal mulige arbejdsdage. KILDE: DA FraværsStatistik. 252
Tabel 10.16 Fraværets struktur Arbejdere Funktionærer Alle 1996 Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Antal beskæftigede 28.337 8.565 36.902 11.544 6.128 17.672 54.574 Antal beskæftigede med fravær, 68,3 74,3 69,7 52,2 69,1 58,0 65,9 pct. Fraværsdage pr. beskæftiget Egen sygdom 10,6 15,1 11,6 4,3 7,7 5,7 9,7 Børns sygdom 0,2 0,6 0,3 0,2 0,6 0,4 0,3 Arbejdsulykker 0,8 0,6 0,8 0,0 0,0 0,0 0,5 Graviditet og fødsler 0,3 5,4 1,6 0,3 5,3 2,2 1,8 Andet fravær 1,3 1,6 1,4 0,7 0,8 0,7 1,2 Fravær i alt 13,2 23,3 15,7 5,6 14,4 9,0 13,5 Fraværsdage pr. fraværsperiode Egen sygdom 3,9 4,6 4,1 3,1 3,2 3,1 3,8 Børns sygdom 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Arbejdsulykker 7,3 10,0 8,0 4,5 17,4 9,5 8,5 Graviditet og fødsler 8,3 63,0 21,7 8,9 79,6 36,2 26,5 Andet fravær 1,8 1,7 1,7 1,6 1,7 1,6 1,7 Fravær i alt 3,6 4,9 3,9 2,7 4,1 3,2 3,7 Sygefravær efter varighed, pct. 1 dag 8,2 7,5 8,1 14,2 14,2 14,2 10,1 2 dage 12,7 10,5 12,2 17,4 16,8 17,2 13,8 3-5 dage 30,0 22,9 28,3 27,2 24,1 26,0 27,5 2. uge 14,8 11,8 14,1 8,4 8,0 8,2 12,2 3. uge 6,2 5,7 6,1 3,9 3,1 3,6 5,2 4. uge 4,3 4,0 4,3 2,7 3,0 2,8 3,8 Over 4 uger 23,7 37,7 27,1 26,2 30,9 28,0 27,4 Fordeling efter sygeperiodens længde, pct. 1 dag 32,1 34,7 32,7 43,6 45,4 44,3 36,5 2 dage 24,7 24,0 24,5 26,8 26,8 26,8 25,2 3-5 dage 31,1 28,0 30,4 23,3 21,4 22,6 27,8 2. uge 7,5 7,1 7,4 3,4 3,4 3,4 6,1 3. uge 1,9 2,0 1,9 0,9 0,8 0,9 1,6 4. uge 0,9 1,0 0,9 0,5 0,5 0,5 0,8 Over 4 uger 1,9 3,2 2,2 1,5 1,8 1,6 2,0 Sygefravær opdelt på alder, pct. - 19 år 3,6 3,7 3,6 2,6 2,5 2,6 3,3 20-29 5,1 6,5 5,4 1,6 3,1 2,2 4,4 30-39 4,8 6,9 5,3 1,7 3,7 2,5 4,4 40-49 4,2 6,1 4,7 2,0 3,2 2,5 3,9 50-4,5 7,2 5,2 2,4 3,7 2,9 4,4 KILDE: DA FraværsStatistik. 253
Tabel 10.17 Arbejdsskader og erhvervssygdomme Antal anmeldelser Arbejdstilsynet Arbejdskadestyrelsen Arbejdsulykker pr. beskæftiget 1 Arbejdsulykkesygdomme Erhvervs- Erhvervs- 1984= ulykker sygdomme indeks 100 1984 53.963 7.672 - - 100,0 1985 59.117 10.130 - - 107,1 1986 61.975 16.520 - - 109,1 1987 53.040 17.921 - - 91,8 1988 50.482 17.618 - - 86,7 1989 45.299 14.870 - - 79,3 1990 44.665 15.116 - - 78,6 1991 43.153 14.224 21.539 12.681 76,7 1992 43.657 15.339 22.127 13.130 78,2 1993 44.862 15.656 21.983 14.777 80,9 1994 48.330 15.636 24.447 15.548 87,9 1995 50.291 14.985 24.879 15.855 90,3 1996 50.571 15.762 23.210 15.658 89,7 1. Beregnet som arbejdsulykker anmeldt til arbejdstilsynet pr. beskæftiget. KILDE: Arbejdstilsynet (1994 og 1997), Arbejdsskadestyrelsen, specialkørsler 4. kvartal 1997 og Danmarks Statistik. 254
10.4 Uddannelse og rekruttering Befolkningens alderssammensætning er under forandring. Færre unge vil i de kommende år forlade folkeskolen, flere ældre vil forlade arbejdsmarkedet og samtidig vil arbejdsstyrkens gennemsnitsalder stige. Grundlaget for rekruttering af velkvalificeret arbejdskraft ændres. 61 pct. af arbejdsstyrken havde i 1997 gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse, heraf godt halvdelen en erhvervsfaglig uddannelse og en noget mindre del en videregående uddannelse. Personer med en erhvervsfaglig uddannelsesbaggrund er især beskæftiget i de private erhverv. Den offentlige sektor beskæftiger i højere grad personer med en videregående uddannelsesbaggrund. Arbejdsløsheden er forholdsvis høj blandt personer uden en afsluttet erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. figur 10.6. Figur 10.6 Arbejdsstyrkens uddannelsesbaggrund 1. januar 1996 Beskæftigede 37,5 pct. Arbejdsløse 50,4 pct. 7,2 pct. 10,3 pct. 8,8 pct. 35,2 pct. 20,1 pct. 30,5 pct. Ingen kompetencegivende uddannelse Erhvervsgym. uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse KILDE: Danmarks Statistik. Selv om de årgange, som forlader folkeskolen, siden slutningen af 1980 erne er blevet mindre, er tilgangen til de gymnasiale ungdomsuddannelser steget. Til gengæld påbegynder færre unge en erhvervsfaglig uddannelse. 255
Det videregående uddannelsessystem er igennem det sidste årti blevet udbygget. Elevtal og -tilgang på de korte, mellemlange og lange videregående uddannelser voksede med hhv. 39 og 37 pct. i perioden 1985-95. De lange videregående uddannelser tegner sig for over halvdelen af det samlede elevtal og -tilgang på det videregående uddannelsesområde. Det er især de humanistiske, pædagogiske og samfundsfaglige uddannelsesområder, som har været i vækst, jf. figur 10.7. Figur 10.7 Tilgang til videregående uddannelser 1985 = 100 180 180 Pædagogik og humaniora mv. 160 160 140 Samfundsvidenskabelige Videregående uddannelser i alt 140 120 Tekniske og naturvidenskabelige 120 100 Øvrige 100 80 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik. 80 Mere end 1 million personer deltog i 1996 i voksen- og efteruddannelse på en offentlig uddannelsesinstitution. Knap deltog i erhvervsrettet efteruddannelse, mens godt deltog i almen voksen- og efteruddannelse. På de erhvervsrettede efteruddannelser er der generelt en overvægt af beskæftigede. Personer med en svagere arbejdsmarkedstilknytning ledige og personer uden for arbejdsstyrken deltager i højere grad i almene kurser. 256
Tabel 10.18 Befolkningsudviklingen 1998-2020 1.000 personer 1998 2000 2005 2010 2015 2020 Aldersgruppe Niveau Ændring i forhold til 1998 0-15 1.009 36,9 106,7 102 54,9 14,3 16-19 242-16,1-2 38,7 51,8 51,9 20-24 357-19,7-68,7-44,6 4,8 17,4 25-29 385-0,3-38 -86,7-62,6-13,3 30-34 430-14,6-40,2-77,5-126,1-102 35-39 384 20,3 35,1 9,7-27,4-75,6 40-44 373 0,8 30,8 45,5 20,4-16,3 45-49 373-5,4-1,3 28,6 43,2 18,5 50-54 404-2,9-42,3-37,7-8 6,3 55-59 300 35 88,8 51,7 56,6 85,6 60-66 338 11,6 79,3 161,6 125,6 126,3 Over 66 700-7 -13,8 13,3 114,1 169,1 I alt 5.294 38,6 134,5 204,3 247,3 282,0 KILDE: Danmarks Statistik og DA. Tabel 10.19 Arbejdsstyrkens uddannelsesbaggrund 1. januar 1996 Ingen afsluttet erhvervsrettet udd. Erhvervsgym. basisudd. Erhvervsfaglig udd. Videregående uddannelser Kort mellem lang pct. antal Beskæftigede i alt 37,5 7,2 35,2 6,1 9,1 4,9 2.596 Heraf: Primære erhverv 54,3 10,0 30,0 2,5 2,0 1,2 106 Fremstilling 41,1 8,4 39,4 4,3 4,8 2,1 481 Energi- og vandforsyning 25,9 3,8 43,8 13,4 9,3 3,8 18 Bygge og anlæg 29,2 8,4 53,6 4,6 3,6 0,6 152 Privat service 41,3 7,7 37,4 3,4 5,7 4,5 1.044 Offentlige erhverv 29,7 5,4 26,6 11,5 18,3 8,6 780 Uoplyst erhverv 44,6 4,1 33,4 4,7 8,0 5,3 14 Arbejdsløse i alt 50,4 10,3 30,5 3,3 3,1 2,4 223 Arbejdsstyrke i alt 38,5 7,5 34,8 5,9 8,6 4,7 2.819 Uden for arbejdsstyrken 85,2 2,5 9,3 1,0 1,4 0,6 1.731 Befolkning i alt 56,3 5,6 25,1 4,0 5,9 3,2 4.550 Ialt Anm.: Alene personer under 67 år. Voksen og efteruddannelse er ikke medtaget. Kilde: Danmarks Statistik. 257
Tabel 10.20 Tilgang til uddannelserne 1.000 personer 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 Folkeskolens 9.klasse 64,6 67,6 67,8 64,6 63,9 65,0 59,5 56,7 56,2 53,8 52,7 Gymnasiale uddannelser 36,3 36,5 38,0 39,8 41,0 41,9 43,8 43,2 44,5 45,0 40,4 Alment gymnasium 19,7 19,7 20,8 21,3 20,1 20,1 20,6 20,2 20,6 21,3 21,0 HF 6,3 6,2 6,1 6,3 7,4 7,9 8,2 7,4 8,2 7,7 6,4 HHX 9,0 9,3 9,6 10,3 11,1 11,6 12,7 12,8 12,8 11,3 10,3 1 HTX 0,4 0,4 0,7 1,2 1,3 1,4 1,5 2,0 2,1 3,9 2,2 Studenterkurser mv. 0,9 0,9 0,8 0,8 1,1 1,0 0,9 0,6 0,8 0,7 0,5 Erhvervsrettede ungdomsuddannelser 56,8 59,2 59,5 59,5 56,8 56,0 52,7 63,8 63,2 59,7 59,0 Erhvervsuddannelser 53,0 55,3 55,6 55,6 52,9 52,9 47,5 57,0 55,9 52,1 49,4 Sundhedsuddannelser 3,8 3,9 4,0 3,9 3,8 3,1 5,2 6,8 7,3 7,7 9,7 Korte videregående uddannelser 8,7 8,5 9,2 9,4 9,5 11,2 12,8 10,4 9,4 9,6 9,4 Pædagogik og humaniora mv. 4,5 4,2 4,3 4,6 4,3 4,5 5,3 1,6 1,3 1,2 1,0 Samfundsvidenskabelige 0,3 0,3 0,5 0,4 0,5 1,6 2,8 3,5 3,0 2,7 2,8 Tekniske 1,8 2,0 2,4 2,5 2,8 3,4 3,1 3,7 3,7 4,0 3,2 Øvrige 2,1 2,0 2,0 1,9 1,9 1,7 1,6 1,5 1,4 1,7 2,2 Mellemlange videregående uddannelser 18,0 17,8 18,9 19,3 19,8 20,9 20,2 21,9 24,9 24,1 25,2 Pædagogik og humaniora mv. 4,1 3,8 3,9 4,0 4,7 4,9 4,9 7,1 9,9 10,3 11,4 Samfundsvidenskabelige 7,5 7,0 7,8 8,1 8,1 8,5 8,5 7,3 7,6 6,4 6,8 Tekniske 2,6 2,9 3,1 3,3 3,2 3,3 3,1 3,2 2,9 2,5 1,9 Øvrige 3,8 4,1 4,1 3,9 3,8 4,3 3,6 4,3 4,4 5,0 4,9 Lange videregående uddannelser 15,1 14,6 16,3 16,7 18,0 20,7 20,5 23,4 20,4 22,0 22,7 Pædagogik og humaniora mv. 3,8 3,5 4,1 4,2 4,8 6,4 6,6 9,4 7,0 8,0 9,0 Samfundsvidenskabelige 5,1 5,3 6,0 6,0 6,8 7,1 7,0 6,9 6,7 7,1 6,9 Tekniske og naturvidenskabelige 4,6 4,5 4,7 5,0 4,8 5,6 5,2 5,1 4,9 4,9 5,0 Øvrige 1,5 1,3 1,4 1,5 1,6 1,6 1,6 2,0 1,8 2,0 1,8 Videregående uddannelser i alt 41,8 40,9 44,4 45,4 47,3 52,8 53,5 55,6 54,7 55,8 57,2 Pædagogik og humaniora mv. 12,4 11,4 12,4 12,7 13,8 15,8 16,8 18,2 18,3 19,5 21,5 Samfundsvidenskabelige 12,9 12,7 14,3 14,5 15,4 17,2 18,4 17,7 17,3 16,2 16,6 Tekniske og naturvidenskabelige 9,0 9,4 10,2 10,8 10,8 12,2 11,4 12,0 11,4 11,4 10,1 Øvrige 7,5 7,4 7,6 7,4 7,3 7,6 6,8 7,8 7,6 8,6 9,0 ANM.: Elever på den nye 3 årige HHX-uddannelse indgår under erhvervsuddannelser. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og DA. 258
Tabel 10.21 Elever i uddannelsessystemet 1000 personer 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 Folkeskolens 9.klasse 64,6 67,5 67,8 64,5 63,9 64,9 59,7 56,9 56,3 54,0 52,8 Gymnasiale uddannelser 87,9 85,0 86,8 90,8 95,4 97,3 98,0 99,6 101,3 103,3 99,3 Alment gymnasium 58,8 56,2 56,8 58,6 58,8 57,3 57,4 58,0 58,2 59,0 58,9 HF 12,2 11,4 11,4 11,6 12,9 14,3 15,3 14,5 15,3 15,4 13,3 HHX 14,7 15,1 16,1 17,4 19,8 21,6 20,9 22,4 22,7 21,8 19,6 1 HTX 0,5 0,6 1,0 1,7 2,2 2,4 2,7 3,4 3,7 5,8 6,2 Studenterkurser mv. 1,7 1,6 1,6 1,5 1,7 1,7 1,6 1,3 1,5 1,5 1,2 Erhvervsrettede ungdomsudd. 126,2 132,2 131,7 128,8 118,8 113,4 115,7 123,9 117,7 120,9 126,1 Erhvervsuddannelser 121,6 127,5 126,9 124,1 114,8 109,9 110,4 117,3 109,5 112,4 115,7 Sundhedsuddannelser 4,6 4,7 4,8 4,7 4,0 3,4 5,3 6,6 8,2 8,4 10,4 Korte videregående uddannelser 19,4 18,6 19,0 19,7 20,6 22,5 24,9 23,5 20,6 17,6 18,4 Pædagogik og humaniora mv. 11,8 10,9 10,8 11,1 11,4 11,6 12,3 9,5 6,4 2,9 2,5 Samfundsvidenskabelige 0,5 0,7 0,9 0,9 1,1 2,1 4,3 6,2 6,1 6,1 6,0 Tekniske 2,4 2,9 3,4 3,7 4,1 4,8 4,7 5,5 5,4 5,8 5,5 Øvrige 4,6 4,1 3,8 3,9 4,0 4,0 3,6 2,3 2,7 2,9 4,4 Mellemlange videregående uddannelser 44,0 45,6 47,0 49,7 52,9 53,9 54,9 59,0 63,4 66,6 71,6 Pædagogik og humaniora mv. 11,7 11,7 11,6 12,1 13,5 14,4 15,5 18,5 23,9 29,0 34,8 Samfundsvidenskabelige 14,8 15,4 16,0 17,8 19,2 18,9 18,9 18,5 17,4 15,0 14,9 Tekniske 7,4 8,0 8,8 9,5 9,9 10,1 10,1 10,0 9,6 8,8 7,5 Øvrige 10,1 10,4 10,6 10,4 10,3 10,5 10,4 12,1 12,6 13,8 14,4 Lange videregående uddannelser 62,3 63,0 65,9 68,0 72,7 77,4 81,2 85,0 86,6 86,4 85,0 Pædagogik og humaniora mv. 17,3 17,0 17,4 17,4 18,7 20,0 21,9 23,8 24,3 25,3 26,0 Samfundsvidenskabelige 19,0 20,2 22,0 23,2 25,4 26,9 27,8 28,8 29,2 28,3 27,3 Tekniske og naturvidenskabelige 16,9 17,2 18,1 19,0 19,9 21,7 22,6 23,4 23,6 23,0 21,8 Øvrige 9,1 8,6 8,3 8,3 8,7 8,8 9,0 9,0 9,4 9,8 9,8 Videregående uddannelser i alt 125,7 127,1 131,9 137,3 146,2 153,8 161,0 167,5 170,5 170,6 175,0 Pædagogik og humaniora mv. 40,8 39,6 39,8 40,6 43,6 46,1 49,6 51,8 54,6 57,2 63,3 Samfundsvidenskabelige 34,3 36,3 39,0 42,0 45,7 47,8 51,1 53,4 52,7 49,3 48,2 Tekniske og naturvidenskabelige 26,8 28,1 30,3 32,2 34,0 36,6 37,3 38,8 38,6 37,5 34,9 Øvrige 23,8 23,1 22,8 22,6 23,0 23,3 23,0 23,4 24,6 26,5 28,5 ANM.: Elever på den nye 3 årige HHX-uddannelse indgår under erhvervsuddannelser. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og DA. 259
Tabel 10.22 Deltagelse i offentlig voksen- og efteruddannelse 1996 Kursister Beskæftigede Ledige Uden for arbejdsstyrken Kursister pr. årselev Antal Procent fordeling Antal Erhvervsrettede kurser 791.900 73,0 24,0 3,0 16,0 Industriel produktion og teknik 137.200 68,0 30,0 2,0 24,5 Bygge- og anlægsområdet 21.300 61,0 35,0 4,0 19,4 Jordbrug og fiskeri 25.100 76,0 22,0 2,0 22,8 Hotel og restauration mv. 17.600 66,0 29,0 5,0 11,0 Handel, kontor og samfundskundskab 199.300 79,0 18,0 3,0 13,8 Naturvidenskab og teknik i øvrigt 12.000 80,0 16,0 4,0 10,9 Transport og kommunikation 52.100 60,0 33,0 7,0 23,7 Social- og sundhedsområdet 23.200 97,0 2,0 1,0 5,3 Offentlig sikkerhed 39.300 98,0-2,0 26,2 Det pædagogiske område 93.300 96,0 4,0-15,8 Kultur, humaniora og teologi 17.200 79,0 11,0 10,0 6,1 Erhvervsforberedelse 57.800 17,0 72,0 11,0 20,6 Øvrige erhvervsrettede kurser 96.500 67,0 26,0 7,0 19,3 Almene kurser 458.300 34,0 34,0 32,0 7,4 Almen voksenuddannelse, VUC 166.100 30,0 35,0 35,0 9,5 Hf- og studentereksamensfag, VUC 151.300 35,0 26,0 39,0 7,5 Folkehøjskolernes korte kurser 26.400 61,0 7,0 32,0 33,0 Folkehøjskolernes lange kurser 13.500 33,0 26,0 41,0 2,6 Produktionsskoler 15.500 5,0 69,0 26,0 3,4 Daghøjskoler 37.300 10,0 69,0 21,0 3,5 Øvrige 48.200 58,0 36,0 6,0 17,2 I alt 1.250.200 58,0 28,0 14,0 11,3 KILDE: Danmarks Statistik. 260
10.5 Løn og indkomst Væksten i de danske arbejdsomkostninger har siden 1996 ligget over væksten i udlandet. Virksomhedernes konkurrenceevne er dermed blevet forringet. I årene 1988-93 lå den danske omkostningsudvikling lavere end i udlandet. I 1994 vendte billedet, og på det seneste er tendensen til en hurtigere dansk lønudvikling blevet endnu mere markant. Udviklingen i de danske arbejdsomkostninger opgjort pr. time har de senere år ligget stabilt omkring 4 pct. Omkostningsudviklingen i udlandet er i perioden 1996-97 aftaget fra et niveau omkring knap 4 pct. til under 3 pct., jf. figur 10.8. Figur 10.8 Arbejdsomkostninger i ind- og udland Procentvis årlig ændring, fremstilling 14 12 10 Danmark 14 12 10 8 6 4 2 Udland 8 6 4 2 0 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 ANM.: Fremstillingsvirksomhed. For 1997 viser figuren udviklingen i fortjeneste som indikator for udviklingen i arbejdsomkostninger. KILDE: SAF, OECD og DA. 0 De samlede arbejdsomkostninger består af lønmodtagernes fortjeneste samt øvrige arbejdsomkostninger, som især dækker over forskellige lovbestemte omkostninger. Den enkelte lønmodtagers indkomst bestemmes af udviklingen i fortjenesten. I fortjenesten indgår alle betalinger fra arbejdsgiveren til lønmodtageren, herunder løn, pension, løn under sygdom og betaling for overarbejde mv. (genebetaling). Selv om der er visse variationer, er udviklingen i timefortjenesten i perioden 1994-97 forløbet ret ensartet i hovedbrancherne og i de forskellige regioner. 261
Lønudviklingen har resulteret i en stigning i den reale lønindkomst for alle hovedarbejdsfunktioner uanset placering i lønfordelingen, jf. figur 10.9. For eksempel har en typisk salgs- og servicearbejder i perioden 1994-97 haft en gennemsnitlig stigning i den reale lønindkomst på 2,4 pct. om året. Figur 10.9 Almindelige lønmodtagere 16 14 12 10 8 6 4 2 Andel af almindelige lønmodtagere 1996, pct. Nedre kvartil Median Øvre kvartil Gns., i alt 16 14 12 10 8 6 4 2 0 80 100 120 140 160 180 200 220 240 260 280 300 320 340 0 Typisk mindstesats Salgs- og servicearbejde Håndværkspræget arbejde KILDE: DA LønStatistik og egne beregninger. Højt kvalifikationsniveau Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time En del af indkomststigningen skyldes, at der er sket en fortsat udbygning af pensionsordningerne. Pensionsindbetalinger bliver udbetalt ved tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og indregnes derfor ikke i den disponible indkomst. Den gennemsnitlige stigning i den disponible reale lønindkomst er i perioden 1994-97 på 1,6 pct. årligt. Løndannelsen og beskæftigelsesmulighederne på arbejdsmarkedet påvirkes blandt andet af forholdet mellem den disponible indkomst som beskæftiget og den disponible indkomst som ledig (nettokompensationsgraden). En lav nettokompensationsgrad betyder, at der er et stort økonomisk incitament til at tage et arbejde. Nettokompensationsgraden er lavest for de højeste indkomstgrupper (f.eks. personer med højt kvalifikationsniveau og håndværksprægede arbejdsfunktioner). Og højest for personer med de laveste indkomster (f.eks. personer med arbejde tæt på arbejdsmarkedets mindstelønninger). En ansat nær mindstelønnen kompenseres med 92 pct. af den disponible indkomst under beskæftigelse, hvis vedkommende bliver ledig. 262
Tabel 10.23 Årlig ændring i timefortjenesten Årlige ændringer i procent 1994 1995 1996 1997 97.1 97.2 97.3 97.4 Brancher Fremstillingsvirksomhed 3,0 3,7 3,8 3,9 3,9 4,0 3,8 3,9 Bygge- og anlægsvirksomhed 2,7 4,2 4,2 4,1 4,3 3,9 4,2 4,0 Serviceprægede erhverv 3,5 3,8 4,1 4,2 3,9 4,5 4,2 4,2 Hele DA 3,2 3,7 4,0 4,0 3,9 4,1 4,0 4,0 Hovedarbejdsfunktioner Ledelsesarbejde på højt niveau 3,5 3,2 3,4 3,6 3,5 3,4 3,6 3,7 Højt kvalifikationsniveau 2,9 4,2 4,1 4,3 4,4 4,2 4,3 4,3 Mellemhøjt kvalifikationsniveau 2,6 3,5 3,8 3,7 3,8 3,8 3,6 3,6 Kontorarbejde 2,7 3,4 3,8 3,9 3,9 4,0 3,9 3,9 Salgs- og servicearbejde 3,3-4,7 4,5 3,8 5,2 4,2 4,2 Håndværkspræget arbejde 3,9 4,0 4,1 4,3 4,4 4,5 4,1 4,1 Proces- og maskinoperatørarbejde 3,2 3,8 3,8 4,0 3,6 4,3 4,0 4,0 Andet arbejde 3,2 3,9 3,8 3,9 3,9 4,1 3,8 3,8 Regioner Kbh. og Frederiksberg 3,7 3,4 4,2 4,2 4,1 4,3 4,2 4,3 Københavns Amt 2,9 3,5 4,0 3,6 3,8 3,4 3,6 3,6 Frederiksborg Amt 2,7 3,8 4,1 3,9 3,8 4,2 4,0 3,4 Roskilde Amt - 3,4 3,8 3,6 3,5 3,6 3,8 3,6 Vestsjællands Amt 2,8 4,5 4,0 4,0 3,9 3,7 4,1 4,3 Storstrøms Amt - 3,8 3,5 3,6 3,0 3,7 3,8 3,7 Bornholms Amt - - - - - - - - Fyns Amt 3,2 3,2 3,9 3,9 4,0 3,8 3,6 4,0 Sønderjyllands Amt - 4,4 3,8 3,6 3,7 3,4 3,5 3,6 Ribe Amt 2,9 4,7 3,7 4,5 4,4 5,0 4,5 4,1 Vejle Amt 3,3 4,4 4,0 3,9 3,9 4,4 3,5 3,8 Ringkøbing Amt 4,0 4,2 4,1 3,9 3,9 3,8 3,9 4,1 Århus Amt 3,0 4,0 4,0 4,0 4,2 4,0 3,9 4,0 Viborg Amt - 4,1 4,3-3,3 - - - Nordjyllands Amt 4,0 3,5 3,5 3,8 4,1 3,9 3,7 3,6 KILDE: DA LønStatistik. 263
Tabel 10.24 Løn og arbejdsomkostninger 1992 1992 1993 1994 1995 1996 97.1 97.2 97.3 97.4 Niveau Årlige ændringer i procent Fremstilling Danmark omk. 125 4,0 3,9 4,0 3,4 3,7 løn 104 3,3 2,2 2,4 2,8 4,0 3,8 3,9 3,7 3,8 Tyskland omk. 40 8,2 4,9 2,8 2,7 4,7 løn 23 5,8 5,6 3,3 3,3 3,5 1,5 1,6 1,3 - Sverige omk. 143 6,7-3,3 5,1 5,7 6,8 løn 81 5,6 2,0 3,6 5,6 6,6 5,8 3,3 3,6 4,4 UK omk. 8 5,6 2,1-1,0 3,2 4,4 løn 6 6,4 3,5 4,4 4,5 4,5 4,4 4,2 4,1 - USA omk. 16 3,7 4,6 1,1 2,3 3,5 løn 11 2,5 2,6 2,6 2,6 3,3 3,6 2,9 2,7 3,5 Bygge & anlæg Danmark omk. 132 1,8-4,9 4,2 3,9 løn 109 1,4-2,6 3,7 4,0 4,0 3,7 3,9 3,7 Tyskland omk. 40 11,5 1,3 4,4 1,4 - løn 23 5,2 5,0 2,2 4,0 1,4 0,8-0,4-0,2 - Sverige omk. - - - - - - løn 93 1,3 2,4-1,8 2,9 3,2 4,2 2,8 3,7 3,3 UK omk. 7-3,3-4,7-0,3 - - løn 6 7,3 1,2 2,9 2,9 3,5 3,4 4,0 5,4 - USA omk. 19 2,2 3,6 2,2 2,6 - løn 14 1,1 1,6 2,4 2,4 2,5 3,3 3,5 3,3 3,6 Handel Danmark omk. 115 4,4-4,8 4,4 3,0 løn 96 4,1-3,2 3,6 3,7 3,8 3,9 4,0 4,0 Tyskland omk. 31 2,6 3,9 2,2 3,6 - løn 24 8,2 4,7 3,0 3,0 2,9 2,1 2,2 2,2 - Sverige omk. - - - - - - løn 73 5,8 0,5 2,9 4,5 5,1 5,1 4,0 4,7 4,9 UK omk. 6 3,5 - - - - løn 5 5,8 2,9 3,6 2,8 4,3 4,4 4,1 4,3 - USA omk. 10 2,8 1,8 2,3 2,7 - løn 8 2,4 2,1 2,7 2,8 3,8 4,5 4,2 4,4 4,6 ANM.: Løn- og omkostningsniveauet pr. time er angivet i landets egen valuta. KILDE: DA LønStatistik. 264
Tabel 10.25 Indkomstudvikling 1994 1995 1996 1997 Indkomsttype 1.000 kroner pr. år Lønindkomst ekskl. pension 1 Højt kvalifikationsniveau 332 343 354 366 Håndværkspræget arbejde 217 224 231 239 Salgs- og servicearbejde 173 179 187 193 Typisk mindsteløn 131 137 140 143 Lønindkomst inkl. pension Højt kvalifikationsniveau 354 369 384 400 Håndværkspræget arbejde 223 232 242 252 Salgs- og servicearbejde 177 185 194 202 Typisk mindsteløn 136 143 147 151 Disponibel lønindkomst 2 Højt kvalifikationsniveau 166 174 185 192 Håndværkspræget arbejde 122 126 131 135 Salgs- og servicearbejde 102 106 110 113 Typisk mindsteløn 82 85 87 89 Indkomsttype årlige pct. stigninger Lønindkomst inkl. pension Højt kvalifikationsniveau 4,2 4,1 4,3 Håndværkspræget arbejde 4,0 4,1 4,3 Salgs- og servicearbejde 4,4 4,7 4,5 Typisk mindsteløn 5,1 3,2 2,8 Real lønindkomst 3 Højt kvalifikationsniveau 2,2 2,0 2,1 Håndværkspræget arbejde 2,0 2,0 2,1 Salgs- og servicearbejde 2,4 2,6 2,3 Typisk mindsteløn 3,1 1,2 0,6 Disponibel lønindkomst Højt kvalifikationsniveau 5,1 6,0 3,8 Håndværkspræget arbejde 3,4 3,8 3,3 Salgs- og servicearbejde 3,5 3,6 3,2 Typisk mindsteløn 4,0 2,1 2,5 Real disponibel lønindkomst Højt kvalifikationsniveau 3,0 3,9 1,6 Håndværkspræget arbejde 1,4 1,8 1,1 Salgs- og servicearbejde 1,4 1,6 0,9 Typisk mindsteløn 1,9 0,1 0,2 1. Helårsfortjeneste baseret på 37 timers arbejdsuge hele året bortset fra ferie- og helligdage. 2. Disponibel lønindkomst er lønindkomst efter pensionsindbetaling og skat. 3. Ændringen i real lønindkomst er ændringen i lønindkomst inklusive pension fratrukket inflation. ANM.: Helårsfortjenesten for 1997 er ikke en observeret størrelse, men en fremskrivning af helårsfortjenesten 1996. KILDE: DA, Skatteministereiet og egne beregninger. 265
Tabel 10.26 Nettokompensationsgrad ved ledighed Procent Indkomsttype 1994 1995 1996 1997 Indkomst eksklusive pension Højt kvalifikationsniveau 52 50 49 47 Håndværkspræget arbejde 70 69 68 66 Salgs- og servicearbejde 84 82 82 79 Typisk mindsteløn 92 92 92 92 Indkomst inklusive pension Højt kvalifikationsniveau 51 50 48 48 Håndværkspræget arbejde 70 68 67 66 Salgs- og servicearbejde 83 81 81 79 Typisk mindsteløn 91 91 90 91 ANM.: Nettokompensationsgraden ekslusive pension er beregnet som den disponible indkomst for en forsikret ledig i procent af den disponible indkomst i beskæftigelse. Nettokompensationsgraden inklusive pension er beregnet som indkomsten incl. pension for en forsikret ledig efter skat pensionsindbetalinger er indregnet som A-indkomst i procent af det tilsvarende beløb i beskæftigelse. KILDE: Se tabel 10.25. 266