Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret



Relaterede dokumenter
NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Aktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen

Aktiv Pleje. Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen

Rehabilitering. - støtte til et godt og selvstændigt hverdagsliv

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019

Rehabilitering - støtte til et godt og selvstændigt hverdagsliv

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Velkommen til Rehab Syddjurs

Bedre rammer for hverdags rehabilitering og hjemmehjælp

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Forslag til anvendelse af Egedal Kommunes andel af "Ældre milliarden"

Politikken om Det Gode Samarbejde

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper

- en hjælpende hånd til at klare dig selv

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Sygeplejersker i rehabilitering

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

- Vi bringer livskvalitet. Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen

ERFARINGSOPSAMLING LØFT AF ÆLDREOMRÅDET

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd. Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

Projektbeskrivelse light

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Uanmeldt tilsyn i Gentofte Kommune 2017

Årsrapport For Køge Kommunes Rehabiliteringsteam

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a

Samskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Kvalitetsstandard for

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune

Uanmeldt tilsyn i Gentofte Kommune 2017

et arbejdshæfte til hjemmetrænere Aarhus Kommune 2012 Læs mere på Grib Hverdagen_1

Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv

Fredericia Former Fremtiden. Længst Muligt I Eget Liv 3.0

GÅ TRYGT HÅND I HÅND GENNEM ET AKTIVT SENIORLIV MED TRÆNING FØR PLEJE. gennem et aktivt seniorliv

Gør borgeren til mester

Projektbeskrivelse hverdagsrehabilitering. Indholdsfortegnelse


Kvalitetsstandard. Serviceloven 86. Aktiverende træning og støtte

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune

Tilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen i Aarhus Kommune 2016

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Social og sundhedsudvalget

Indsats med henblik på at udrede borgerens funktionsevne

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Projekt hverdagstræning Slutrapport 2014

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Årsrapport 2016 Rehabteamet.

Tyngde Start-Slut, Alle

Opfølgning på kerneopgaven Læringsinformation Social Omsorg. April udgave. Nettoudgave.015

REHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET

Januar Care Borgerjournal Aabenraa Kommune


Dermed er alle borgere, som har behov for hjælp i udgangspunktet i målgruppen for et forløb.

Læringsinformation Social Omsorg. Maj 2016

Ansøgte midler til løft af ældreområdet. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO MIDLERTIDIGT BOTILBUD

Care Borgerjournal Helsingør Kommune Vejledning

Det Gode Hverdagsliv. Beretning Plan

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

Social og sundhedsudvalget

Serviceområde: Omsorg og pleje

Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed

Værdighedspolitik for Fanø Kommune

Hverdagsrehabilitering 1. januar 2019

Værdighedspolitik. Sundhed, Handicap og Rehabilitering

Tilsynsrapport vedrørende kommunalt tilsyn med Lille Birkholm Center 2016

Velkommen. Myndighedsafdelingen

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

Rehabilitering - til borgere i eget hjem eller ældrebolig Servicelovens 83a

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019.

Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Uanmeldt tilsyn i Gentofte Kommune 2017

Bilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov.

Dialogbaseret aftale mellem. (Sundhed og Omsorg) og (Hjemmeplejen)

Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Social og sundhedsudvalget

HJORTSHØJ CARE SKOVHUSVEJ 9, 8240 RISSKOV TLF

Transkript:

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Jens Peter Hegelund Jensen Direktør, Silkeborg Kommune

Disposition Mestring i Silkeborg Kommune Paradigmeskift Hvorfor Mestring? Hvad og hvordan gør vi? Fremtiden?

Mestring i Silkeborg Kommune I Sundhed & Omsorg betyder dét at arbejde med Mestring, at de indsatser, borgeren visiteres til, tager udgangspunkt i de ønsker og håb, borgeren har for sit liv. Der er fokus på livskvalitet og livsindhold og på borgerens ressourcer. I samarbejde med borgeren og gerne pårørende tilrettelægges indsatsen på en måde, der støtter og styrker mulighederne for, at borgeren kan klare udfordringerne i hverdagen. Hensigten er at støtte borgeren i at blive så selvhjulpen som muligt og i at mestre sit liv.

At arbejde med Mestring

Mestring i Gentofte Kommune?

Hvorfor mestring som paradigme? Projekt Bevar Mestringsevne 2009-2010 Træning i at tage støttestrømperaf og på, tøjvask, rengøringog i selv at tage bad Borgernes oplevede øget livskvalitet Stor andel blev helt eller delvist selvhjulpne Mestringspakke 2010-2013 Træning i alle 83 ydelser Ser fald i antallet af borgere, der modtager hjemmehjælp

Incitamenter? Mestring som paradigmeskift Formål: Borgerne oplever øget livskvalitet At borgerne helt eller delvist kan klare sig selv uden kompenserende ydelser, så der kan prioriteres midler til de mest sårbare borgere Succeskriterier: Kvalitet Økonomi Jobtilfredshed

Hvad gør vi konkret? Mestringsteam tværfagligt team med 4 sygeplejersker, 4 social- og sundhedsassistenter, 4 ergoterapeuter og 4 fysioterapeuter Mestring på plejecentrene Mestring i hjemmeplejen Mestringstilgang i forløbene hos de svageste (nyt pilotprojekt)

Mestringsteamet Yder en målrettet og tidsbestemt indsats, der inddrager borgeren og gerne pårørende, og som gennem udredning, afklaring, gode læringsprocesser, træning og behandling støtter og styrker, at: Borgeren opnår en større grad af mestring af hverdagsaktiviteter i hjemmet Borgeren helt eller delvist selv klarer praktiske opgaver, personlig pleje og/eller sygepleje

Skaber orden i kaos og samler trådene En borger bliver udskrevet og henvist til Mestringsteamet. Desværre mangler der både medicinskema og medicin samt beskrivelse af en forbinding, der skal skiftes. Borgeren skal desuden have behandlerstrømper på. Situationen i hjemmet er kaotisk, og Mestringsteamet må bruge de første par besøg på at samle løse ender. Derefter arbejdes der målrettet på, at borgeren kommer til at klare sig selv igen.

Antal brugere af hjemmehjælp Kilde: KMD CARE

Små skridt store fremskridt Mestring i hjemmeplejen og på plejehjem Borgerinddragelse brug af Borgerhjulet ved opstart/indflytning og ved senere opfølgning Træner det, der har betydning for borgeren (borgeren scorer selv) Træning som en integreret del af hverdagens aktiviteter Tværfaglighed fælles tværfaglige mål, tidsbestemte handleplaner og fælles evaluering Fokus på at bryde ensomhed bl.a. ved at facilitere gode relationer

Borgeren vælger selv og bliver aktiv Hun plejer at sige nej - og har gjort det i flere år. Borgeren vil ikke selv vaske hår. En dag greb jeg det anderledes an og spurgte: Hvor vil du have shampoo i hånden eller i håret? Hun fik det i hånden og begyndte automatisk at vaske hår - og var stolt af det.

Kaffevogn er nu tag-selv-bord Vi besluttede at lade være med at køre kaffevognen rundt på stuerne og servere. Vi ville forsøge at servere på rullebord og servicere borgerne nede i køkkenet. Men da jeg var på vej, tænkte jeg: Det er jo ikke mestring. Mestring ville være at stille det hele på bordet, og så kunne de selv tage for sig. Stor succes! Alle hjælper hinanden, er opmærksomme på hinanden, og de er glade. Nu er de optaget af, HVAD de vil have, om andre mangler noget og mindre optaget af, om personalet nu har gjort det rigtigt.

Fremtiden?