Side1 STUDIEGUIDE for studieretningen Fysisk Aktivitet, Fitness og Sundhedsfremme Opdateret august 2010 Syddansk Universitet 2010-2011
Side2 Del I: Overblik over Fysisk Aktivitet, Fitness og Sundhedsfremme... 5 Studieretningens profil... 5 Struktur... 7 Kompetencemål... 9 Studieretningens formål og kompetence mål... 10 Professionskompetencer... 11 Teoretiske og akademiske kompetencer... 11 Undervisnings- og arbejdsformer... 12 E-learn... 13 Konfrontationstimer (KT) og Arbejdstimer (AT)... 13 Mødepligt og aktiv deltagelse... 13 Evaluering af modulerne... 14 Nøglepersoner i studieretningen... 14 Studieretningssekretær... 14 Del 2: Modulbeskrivelser... 15 S1: Fitness og træning I... 15 Placering... 15 Omfang... 15 Formål... 15 Kompetencemål... 15 Professionskompetencer... 15 Teoretiske og akademiske kompetencer... 15 Modulets faglige indhold... 16 Tidsplan for og opbygning af undervisning... 16 E-learn... 18 Litteratur... 18 Prøver... 18 Modulansvarlige:... 19 S 2 Test af fysisk funktionsevne... 20
Side3 Placering... 20 Omfang... 20 Modulets formål... 20 Modulets kompetencemål... 20 Professionskompetencer... 20 Teoretiske og akademiske kompetencer... 20 Modulets faglige indhold... 21 Pædagogisk tilrettelæggelse:... 21 Timeplan... 22 Prøveform herunder beståelseskrav... 25 Evaluering:... 25 Forudsætning for beståelse:... 25 Praktiske informationer om modulet... 25 Modulansvarlig og undervisere:... 25 S3: Sundhedspolitik, Fysisk aktivitet og Sundhedsfremme.. 26 Placering... 26 Omfang... 26 Formål... 26 Modulets kompetencemål... 26 Teoretiske og akademiske kompetencer... 26 Indhold... 27 Prøve... 29 Modulansvarlig og undervisere... 29 Modul S 4 - Fysisk aktivitet, sygdomsforebyggelse og behandling... 30 Placering... 30 Omfang... 30 Modulets formål... 30 Modulets kompetencemål... 30 Professionskompetencer... 30 Teoretiske og akademiske kompetencer... 30 Modulets faglige indhold... 31
Side4 Studerendes arbejdsbyrde... 32 Pædagogisk tilrettelæggelse:... 32 Praktiske temauger:... 32 Selvtræningsprogram og træningsdagbog:... 32 Tidsplan for og opbygning af undervisning... 33 E-learn platform... 34 Pensum eller anbefalet litteratur... 34 Prøve... 34 Praktiske informationer om modulet... 34 Modulansvarlig og undervisere... 34 S 5 Rehabilitering... 35 Placering... 35 Omfang... 35 Modulets formål... 35 Modulets kompetencemål... 35 Professionskompetencer... 35 Teoretiske, akademiske kompetencer... 35 Modulets faglige indhold... 36 Indhold:... 36 Pædagogisk tilrettelæggelse:... 37 Evaluering / eksamen:... 37 Modulansvarlig og undervisere:... 39
Side5 Del I: Overblik over Fysisk Aktivitet, Fitness og Sundhedsfremme Denne studieguide beskriver studieretningen Fysisk Aktivitet, Fitness og Sundhedsfremme. Studieguiden adskiller sig fra de overordnede regler, bestemmelser og overordnede modulbeskrivelser gældende for Bachelorstudiet ved at være mere detaljeret og specifik med hensyn til beskrivelse af forudsætninger, struktur, indhold, undervisnings- og arbejdsformer og prøver i de enkelte moduler på studieretningen. Bachelorstudiet er overordnet beskrevet i Bachelorstudieordningen, som findes på følgende webadresse: http://www.sdu.dk/~/media/files/information_til/studerende_ved_sdu/din_uddan nelse/idraet/studieordninger/studieordning%20bachelor.ashx Studieguiden beskriver specifikt indhold, undervisnings- og arbejdsformer samt eksamensformer, og vil derfor være det daglige redskab for studerende og undervisere i deres arbejde med studiet. Studieguiden for studieretningen Fysisk Aktivitet, Fitness og Sundhedsfremme består af to dele: Del 1 beskriver generelle informationer om studieretningen, dens profil og struktur samt nøglepersoner. Del 2 indeholder specifikke beskrivelser af de enkelte moduler med hensyn til forudsætninger, kompetencemål, indhold og læringsmål, undervisnings- og arbejdsformer, pensum og prøver. Studieretningens profil Studieretningen Fysisk Aktivitet, Fitness og Sundhedsfremme tager udgangspunkt samfundets efterspørgsel af dygtige og motiverende undervisere og formidlere i Fysisk Aktivitet, Fitness og Sundhedsfremme. Som underviser og formidler tager man udgangspunkt i såvel sin personlige motivation og i sine faglige og professionelle kompetencer. Mads har bl.a. en baggrund som bachelor i Idræt og Sundhed udvidet med en kandidatuddannelse. Han beskriver nedenfor, hvad han har fået ud af sin uddannelse
Side6 samt hvilke udfordringer han har stået over for inden for sundhedsbranchen, hvor han er beskæftiget. Jeg er kandidat i Idræt og Sundhed fra SDU og sprang i 2004, umiddelbart efter mit speciale, ud som selvstændig. Sammen med min specialemakker og en kompetent og erfaren markedsføringsmand startede vi virksomheden Sund På Job, der kort fortalt arbejder med sundhedsfremme på arbejdspladsen både som rådgivende konsulentvirksomhed og praktisk udbyder af konkrete sundhedsfremmende tiltag. Vi var heldige, at ramme det rigtige tidspunkt, hvor virksomhederne i langt højere grad end tidligere begyndte at interessere sig for deres medarbejderes sundhed, og ret hurtigt fik vi flere kunder, end vi kunne klare 3 mand. I dag har vi omkring 80 ansatte og har for et par år siden etableret et datterselskab, SundUddannelse, der i højere grad arbejder med formidling af viden omkring sundhed. Vores sundhedsfaglige baggrund har været garant for virksomhedens faglighed, og har åbnet mange døre i erhvervslivet. Desuden har det netværk, vi har opbygget gennem idrætsuddannelsen ofte været i spil især i forhold til ansættelse af gode medarbejdere. Den viden, vi gennem uddannelsen har erhvervet os, kommer os dagligt til gavn. Det være sig både de træningsfysiologiske-, de humanistiske- og de formidlingsmæssige praktiske fag, der kendetegner den brede sundhedsfaglige tilgang, man underviser ud fra på Idræt og Sundhed på SDU. I mit daglige arbejde, der bl.a. består af afholdelse af foredrag, livsstilsvejledninger, kurser og uddannelser omhandlende sundhed, kommer stort set alle aspekter af min uddannelse dagligt mig til gode. Helt specifikt har jeg kunnet drage særlig stor nytte af et fag, som dengang hed Sundhedspolitik og som i særlig grad fokuserede på netop sundhedsfremme på arbejdspladsen og rustede mig til at rådgive virksomhederne i at løfte arbejdet med sundhed op på et mere strategisk niveau Mads Andreasen, Sundpaajob Det er derfor en fordel, hvis man som studerende kan genkende nogle af følgende argumenter for valget af studieretning: Man synes det er sjovt og meningsfuldt at være fysisk aktiv og være med til at påvirke andre menneskers aktivitetsniveau ud fra såvel et sundheds- som et træningsperspektiv. Man synes det er spændende at kunne rådgive i arbejdet med trænings og sundhedsadfærd på baggrund af de bagvedliggende videnskabeligt funderede fysiologiske og biologiske begrundelser. Man synes det er spændende at arbejde med psykologiske og pædagogiske vinkler på sundhedsadfærd med særlig relation til fysisk aktivitet og fitness.
Side7 Man synes det er udfordrende at løse sundhedsfremmende opgaver i forhold til træning, forebyggelse og/eller genoptræning. Studieretningen Fysisk Aktivitet, Fitness og Sundhedsfremme har særligt fokus på at opbygge praktiske og teoretiske færdigheder i at analysere sundheds- og træningsforhold med særlig fokus på at kunne intervenere og formidle i forhold til god trænings- og sundhedsadfærd på såvel individ- som gruppeniveau i sundhedsog træningsprojekter. Det kan foregå i såvel kommunalt som privat regi; f.eks. Motion på recept, kommunale sundhedsprojekter i forhold til specifikke målgrupper, fitness centre, idrætsklubber og -foreninger og idrætsorganisationer. Derudover orienterer studieretningen sig mod videreudvikling af sundhedsmæssige professioner i forskellige idræts- og fitnessmiljøer, der arbejder med undervisning og formidling i forhold til trænings- og sundhedsadfærd. Derfor indgår der i flere af modulerne praktikforløb i f.eks. fitness-centre, kommunale aktiviteter og/eller i idrætsklubber, så den studerende tidligt får en relation til den virkelige verden og de udfordringer og problemstillinger, som igangsættere, undervisere og formidlere i fysisk aktivitet, fitness og sundhedsfremme står overfor i hverdagen. Struktur Studieretningen Fysisk Aktivitet, Fitness og Sundhedsfremme er placeret på 2. og 3. studieår på bacheloruddannelsen. Omfanget af studieretningen er i alt 75 ECTS. For at opnå bacheloruddannelsens samlede antal ECTS skal de studerende, udover studieretningen, vælge et tilvalgsfag på i alt 45 ECTS. Tilvalget er placeret på 3. studieår. Langt størstedelen af studieretningens moduler ligger på bachelorstudiets 2. studieår. I løbet af 3. studieår skal de studerende skrive et bachelorprojekt. Den overordnede struktur på studieretningen fremgår af nedenstående figur. Strukturen fremgår af denne oversigt
Side8 2. År 3. År 1. Kvarter 2. Kvarter 3. Kvarter 4. Kvarter Internt tilvalg Fysisk aktivitet og sundhed Bachelorprojekt 15 ECTS Hum samf Fysiologi og idrætsteori og statistik forskningsmetoder 7 ECTS 7 ECTS Fitness og Sundhedspolitik, træning I 5 ECTS fysisk aktivitet og Test af fysisk sundhedsfremme funktionsevne 7,5 ECTS 2,5 ECTS Fællesfag Obligatoriske moduler (32,5 ECTS) Fysisk aktivitet, sygdomsforebyggel se og behandling 12,5 ECTS Videnskabsteori 3,5 Rehabilitering 5 ECTS Tværfagligt valgmodul 10 ECTS F1: Fitness og træning I (5 ECTS) F2: Test af fysisk funktionsevne (2,5 ECTS) F3: Sundhedspolitik. Fysisk aktivitet og sundhedsfremme (7,5 ECTS) F4: Fysisk aktivitet, sygdomsforebyggelse og behandling (12,5ECTS) F5: Rehabilitering (5 ECTS) Bachelorprojekt (15 ECTS) Dertil kommer tre fælles moduler og et valgfrit tværfagligt modul, som relaterer sig til begge studieretninger på bachelorstudiet. Fælles moduler (17,5 ECTS) F1: Fysiologi og statistik (7 ECTS) F2: Humanistisk og samfundsvidenskabelige idrætsteori og forskningsmetoder (7 ECTS) F3: Videnskabsteori og etik (3,5 ECTS)
Side9 Valgfrit tværfagligt modul (10 ECTS), hvor du kan vælge mellem FV1: Teamudvikling, coaching og præstationsoptimering FV2: Bevægelseslæring og motorisk kontrol FV3: Friluftsliv og ekstremidræt Studiet er opdelt i kvarterer på 9 uger (8 ugers undervisning og en uge til eksamen). Hvert kvarter består af flere moduler, som tilsammen omfatter ca. 15 ECTS. Kompetencemål Bachelorstudiet og de enkelte moduler er i studieordningen beskrevet ved hjælp af kompetencemål. De er vigtige for de studerende, idet de fortæller, hvad de skal kunne, når de har gennemført modulet. Kompetencemål beskriver kort sagt, hvad de studerende skal kunne for at bestå et modul. Se eksempelvis kompetencebeskrivelsen for Bacheloruddannelsen i Idræt og Sundhed i Studieordningens 1, stk. 2 (side 2). Kompetencebeskrivelsen for studieretningen og for hvert modul er delt i to: Professionskompetencer Teoretiske og akademiske kompetencer Hvert kompetenceområde er angivet på specifikke niveauer, som er beskrevet med nogle udvalgte og præcise verber. Eksempelvis skal de studerende kunne beskrive på niveau 1, kunne forklare på niveau 2 og kunne analysere på niveau 3. De tre niveauer skal opfattes som taksonomier og som sådan ikke relateres til hinanden. Det er altså ikke bedre at være på niveau 2 end på niveau 1. Professionskompetenceniveauer Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Deltage, udføre. På dette niveau skal den studerende kunne deltage i idræt og udføre relevante kropslige handlinger. Organisere, forevise, igangsætte, korrigere, justere, reflektere. På dette niveau skal den studerende kunne, planlægge, udføre/ justere og evaluere undervisningsdele og reflektere ved inddragelse af teori og kunne anvende denne i faglige drøftelser. Udvælge, udvikle, afvikle, begrunde, animere, beherske. På dette niveau skal den studerende kunne udvælge og udvikle praksis, kunne planlægge, udføre og evaluere undervisning og undervisningsforløb herunder eksperimenterende praksis.
Side10 Teoretiske og akademiske kompetenceniveauer Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Angive, definere, beskrive, identificere. På dette niveau skal den studerende kunne reproducere erhvervet viden, kunne genkende det lærte, beskrive hvad hun ser/har læst, kunne identificere det sete/læste som hørende til eller adskillende sig fra andet. Forklare, anvende, redegøre for. På dette niveau skal den studerende kunne forklare årsagssammenhænge, kunne kombinere viden fra forskellige områder, kunne anvende viden til at løse ukendte opgaver, kunne forudse og beregne resultater af ændrede forudsætninger for processer etc. Analysere, diskutere, vurdere. På dette niveau skal den studerende kunne for holde sig til og diskutere divergerende oplysninger/meninger, kunne vurdere disses væsentlighed, kunne analysere komplekse sammenhænge, kunne begrunde valg af metode. Hvert niveau angiver en række kompetencer, som de studerende skal tilegne sig. Der vil typisk være kompetencemål på alle 3 niveauer for de fleste moduler. I kompetencebeskrivelsen for de enkelte moduler er angivet, hvilket niveau beskrivelsen tilhører. I studieordningen er de generelle kompetencer i modulet beskrevet og i studieguiden uddybes disse med læringsmål, som er mere detaljerede. Kompetencemålene angiver, hvad de studerende skal kunne og dermed, hvad de bliver bedømt på. Hvis der eksempelvis beskrives at den studerende skal kunne deltage (niveau 1) i en aktivitet, så er det kun deltagelse, der stilles krav om altså skal der ikke eksamineres i om den studerende kan forevise (niveau 2) eller udvælge (niveau 3). Studieretningens formål og kompetence mål Formålet med studieretningen Fysisk Aktivitet, Fitness og Sundhedsfremme er at give de studerende et grundlæggende og bredt kendskab til teorier og metoder af relevans for området fysisk aktivitet, fitness og sundhedsfremme. Endvidere at opbygge færdigheder i at analysere og intervenere i forhold, der har betydning for individer og gruppers sundhedsadfærd særligt i relation til fysisk aktivitet.
Side11 Principper for og redskaber til henholdsvis planlægning og monitorering samt evaluering af forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatser præsenteres. Dermed er studieretningen særligt målrettet den studerende, der gerne vil kvalificere sig som sundheds-, trænings- og fitnessformidler, og som gerne vil fordybe sig i at kunne intervenere over for specifikke målgrupper, der ønsker eller har behov for at forbedre sundheds- eller træningsadfærd. Det er målet med studieretningen, at den studerende ved afslutningen af studiet har følgende kompetencer: Professionskompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Deltage i udvikling, administration og ledelse af forebyggelses- og/eller sundhedsfremmeindsatser med fokus på fysisk aktivitet. Udføre behovs- og arbejdskravanalyser med henblik på tilrettelæggelse og afvikling af målgruppespecifikke træningsforløb. Formidle sundhedsfaglige problemstillinger, resultater og synspunkter på faglig forsvarlig og professionel vis mundtligt som skriftligt. Anvende fysisk aktivitet som forebyggelse. Løse sundhedsfremmende opgaver indenfor offentlig administration, det private erhvervsliv, undervisningssektorerne, interesseorganisationer samt foreningslivet. Teoretiske og akademiske kompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Indsamle og beskrive viden om fysisk aktivitets indvirkning på enkeltindividers og gruppers sygelighed og sundhed. Analysere og vurdere såvel individuelle, sociale som strukturelle determinanters betydning for sundhedsrelateret fysisk aktivitet. Gøre rede for, hvorledes nyere samtidshistoriske udviklingstræk og tendenser har betydning for nutidens og fremtidens motions- og sundhedsstrømninger. Definere og forklare forskelle og overlap mellem fremherskende begrebsdannelser om henholdsvis genoptræning og rehabilitering.
Side12 Undervisnings- og arbejdsformer Studieretningens læringsmiljø består af forskellige elementer, der på varierende måder sammensættes i de enkelte forløb. Det tilrettelagte læringsmiljø består bl.a. af forelæsninger (relativt få), for alle studerende på studieretningen holdundervisning, gruppeundervisning, vejledningsmøder og selvstændigt arbejde i arbejdsgrupper (de studerende inddeles i 2 hold, der igen kan opdeles i grupper af 8-9, der igen kan inddeles i mindre grupper af 2-3 personer denne opdeling foretages centralt). Kommunikation foregår bl.a. via e-learn f.eks. i forbindelse med oplysning om vejledningsmøder, feedback på porteføljer samt nødvendig kommunikation om skemaændringer, møder m.v. Læringsmiljøet vil i flere tilfælde inddrage de studerende i tilrettelæggelsen af læringsaktiviteter som f.eks. praktiske øvelser og anden praksis, dialoggrupper, studenterstyrede seminarer m.m. Det studenterstyrede læringsmiljø består derudover af de læringsaktiviteter, som de studerende selv sætter i gang udenfor den tilrettelagte undervisning. Det være sig læsegrupper, litteratursøgning, samarbejde omkring øvelser og rapportskrivning m.m. Det vil være naturligt, at det studenterstyrede læringsmiljø har tilknytning til studieretningens læringsmiljø, men det er frem for alt de studerende selv, der udformer det og giver det liv og indhold. På 1. studieår blev der arbejdet med såvel individuel log som gruppelog som en optegnelsesform, der skal støtte refleksionerne omkring den studerendes tilegnelse af læring. I loggen reflekterer den eller de studerende over læringsprocessen ved at besvare spørgsmål, sammenstille teori og praksis, formulere læringsspørgsmål m.m. Refleksionerne finder sted både individuelt og i grupper. Denne arbejdsform fortsættes på studieretningen Fysisk Aktivitet, Fitness og Sundhedsfremme, dog i en sådan form, at optegnelserne i loggen i større udstrækning skal munde ud i definerede porteføljeopgaver, som enten skal godkendes eller indgå i de afsluttende læringsprøver. En del af undervisnings- og arbejdsformen i de enkelte moduler er netop udarbejdelse af porteføljeopgaver. En porteføljeopgave er knyttet til undervisningens indhold og er en defineret arbejdsopgave, produktion eller øvelse af et mindre omfang svarende til ca. 5 arbejdstimer og/eller 5 sider pr. studerende. Dog
Side13 max. 15 sider pr gruppe ved grupper på 3 studerende eller derover. En porteføljeopgave kan udarbejdes individuelt eller gruppevis og følges altid op af feedback fra underviseren. Underviseren godkender porteføljen uden medvirken af censor. E-learn E-learn bliver også på 2. studieår et centralt kommunikations- og læringsmedie. Underviserne forventer, at de studerende hver dag tjekker e-learn for nyheder, for at se om der skulle være ændringer i modulerne eller andre vigtige informationer. Hvert modul anvender e-learn med forskellige formål, men på trods af dette er der en rød tråd i forhold til opbygning og procedurer. Hvorledes modulerne mere præcist anvender e-learn står beskrevet under hver af modulbeskrivelserne. Konfrontationstimer (KT) og Arbejdstimer (AT) I beskrivelserne af de enkelte moduler angives ofte omfanget af konfrontationstimer hhv. arbejdstimer. Konfrontationstimer (KT) er skemalagte timer, hvor der kan være mødepligt og aktiv deltagelse (se nedenfor). KT kan også være skemalagte vejledningstimer. Arbejdstimer (AT) er det totale antal timer, som det skønnes at den studerende skal bruge på forberedelse til og deltagelse i undervisning, øvelser, eksamen mv. Andelen af KT og AT kan variere efter modulernes vægtning af praksis og teori. Ved udregning af arbejdstimer anvendes faktoren 28 timer pr. ECTS. Et fag på 5 ECTS har således 140 AT. Mødepligt og aktiv deltagelse I studieordningen er prøveformer og eksamen beskrevet overordnet. I studieguidens del 2 præciseres disse prøver og eksamen for de specifikke moduler. Udover prøverne i eksamensperioderne stilles der i flere moduler krav om mødepligt og aktiv deltagelse i undervisningen og dens aktiviteter. Mødepligt opfyldes ved aktiv deltagelse i mindst 80% af modulets planlagte lektioner.
Side14 Aktiv deltagelse betyder, at den studerende deltager i øvelser og andre studentercentrerede arbejdsformer i k-timerne og er fysisk aktiv i de praktiske timer. I tilfælde af mindre skader kan den fysiske aktivitet erstattes af en anden funktion efter aftale med den enkelte underviser. I enkelte moduler betyder aktiv deltagelse endvidere de arbejdsformer, som ligger udover k-timerne, f.eks. porteføljeopgaver. Dette vil være angivet under de enkelte moduler. I tilfælde af, at den studerende ikke opfylder disse betingelser, skal det aftales med den pågældende underviser, hvordan det forsømte indhentes. Modulsekretæren skal orienteres og notere aftalen mellem underviser og studerende samt tidspunktet for, hvornår aftalen skal være opfyldt. Evaluering af modulerne Alle moduler ved Bacheloruddannelsen bliver løbende evalueret. Evalueringen er anonym og alle studerende opfordres kraftigt til at deltage og på den måde bidrage til at forbedre undervisningens kvalitet. Evalueringen af modulerne i studieretningen foretages elektronisk ved at den studerende får tilsendt et link til et spørgeskema, som skal udfyldes ved afslutningen af modulet. Nøglepersoner i studieretningen Studieretningssekretær Ulla Rytter. Tlf. 65 50 34 90. E-mail: urytter@health.sdu.dk Generelle spørgsmål vedrørende studiet, eksamensplanlægning, lokaler, mm.
Side15 Del 2: Modulbeskrivelser S1: Fitness og træning I Placering 2. studieår, 1. kvarter. Omfang 5 ECTS svarende til 140 arbejdstimer. Formål At den studerende udvikler kompetencer til at kunne analysere raske målgrupper med forskellige behov samt vurdere, udvikle og gennemføre træningsprogrammer tilpasset disse målgrupper i forhold til generel sundhedsfremme. Kompetencemål Professionskompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Udføre målgruppeanalyse med henblik på udvikling og implementering af træningsaktiviteter (niveau 1). Planlægge træningsprogrammer til forskellige målgrupper med anvendelse af forskellige træningsmetoder og -principper samt forskellige former for fysisk aktivitet (niveau 2). Afvikle målgruppespecifikke træningsforløb (niveau 3). Teoretiske og akademiske kompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Analysere og vurdere praktisk-pædagogiske forhold i forbindelse med tilrettelæggelse og afvikling af fitness og træningsaktiviteter for udvalgte målgrupper (niveau 3).
Side16 Inddrage og vurdere træningsfysiologiske og formidlingsmæssige overvejelser i tilrettelæggelsen, af konkrete træningstiltag for udvalgte målgrupper (niveau 3). Modulets faglige indhold Modulet sætter fokus på målgruppeanalyser samt den praktisk-pædagogiske dimension af træningstilrettelæggelsen. Den sigter mod, at den studerende opbygger færdigheder i at planlægge, formidle og begrunde fysisk aktivitet for forskellige målgrupper (f.eks. unge, ældre, børn, mænd, kvinder, overvægtige, gravide), i forskellige sammenhænge (f.eks. motion på arbejdspladsen, kommunalt regi, fitnesscentre, idrætsforeninger) og med forskellige formål (vægttab, hygge, motion, styrkeøgning). Dette sker under inddragelse af træningsfysiologiske aspekter. Undervisningen tager udgangspunkt i 3 forskellige cases. Målgruppebeskrivelse CASE I CASE II CASE III Gruppe 15 mænd 20 kvinder 15 Børn Alder 65+ 25-35 7-12 Yderligere Gruppen har tidligere gået til finere madlavning på aftenskole og vil gerne prøve noget andet. Alle er pensionister. Kolleger der gerne vil fortsætte deres sociale samvær udenfor arbejdet. De vil gerne sætte fokus på sundhed, bedre form og lidt vægttab. Børn fra XX skole der igennem kommunen er med i indsatsområdet sundere børn efter skole. Tiltaget foregår i SFO regi. Tidsplan for og opbygning af undervisning Emner der arbejdes med er på den baggrund: Målgruppeanalyser, herunder inddragelse af træningsfysiologiske forhold. Bevægelsespraksis med fokus på både individuel træning og holdtræning. Pædagogiske overvejelser omkring undervisning og underviserrollen. Underviser/instruktørroller, motivation, igangsætning og opfølgning.
Side17 Undervisningen består af praktisk-pædagogisk undervisning funderet i 3 teoretiske tematikker; grundtræning, styrketræning og holdtræning. Forud for hvert område er en fælles forelæsning og herefter 5 x 2 lektioners holdundervisning. Dette er fordelt på følgende måde: A + B (fællestimer) A B 35 Fælles forelæsning 2 lektioner Grundtræning praksis 2 x 2 lektioner 36 Grundtræning praksis 3 x 2 lektioner 37 Fælles forelæsning Styrketræning 2 lektioner praksis 2 x 2 lektioner 38 Styrketræning praksis 3 x 2 lektioner 39 Fælles forelæsning Holdtræning 2 lektioner praksis 2 x 2 lektioner 40 Tirsdag: Trækning Holdtræning af case på praksis sekretariatet 3 x 2 lektioner 41 Tirsdag: Torsdag: Aflevering af Afvikling af praktisk rapport på E-learn, læringsprøve kl. 12.00 42 FERIE 43 Forb. til eksamen 44 Mundtlig eksamen Grundtræning praksis 2 x 2 lektioner Grundtræning praksis 3 x 2 lektioner Styrketræning praksis 2 x 2 lektioner Styrketræning praksis 3 x 2 lektioner Holdtræning praksis 2 x 2 lektioner Holdtræning praksis 3 x 2 lektioner Fredag: Afvikling af praktisk læringsprøve
Side18 E-learn Tilrettelægge og gennemføre en praktisk undervisningslektion for medstuderende, (torsdag eller fredag uge 41) samt udarbejde kort arbejdsrapport. De studerende trækker i deres arbejdsgrupper en case (tirsdag i uge 40) og skal i en skriftlig rapport (max 5 normal sider eksl. bilag) analysere casens målgruppe samt udvikle, planlægge praksis og begrunde praksis i forhold til målgruppen. Herunder valg af aktivitet (de træningsfysiologiske valg), aktivitetens form og tilrettelæggelse (de pædagogiske og didaktiske valg) samt forslag til videre forløb. Rapporten afleveres på e-learn tirsdag kl.12.00 i uge 41 og danner grundlag for den efterfølgende praktiske demonstration med holdet som kaniner (torsdag og fredag i uge 41) samt den mundtlige eksamination (jf. afsluttende prøve). Arbejdsgruppen har 45 min. til deres praktiske præsentation. Herefter spørgsmål og evaluering. Fungerer som kommunikationsplatform hvor både noter, supplerende litteratur samt den afsluttende prøvebesvarelse placeres. Litteratur Der anvendes til faget en grundbog Holdtræning didaktiske perspektiver på grundtræning af Dorthe Varning Poulsen (2009). Desuden Aldersrelateret træning af DIF (2009). Supplerende litteratur inden for det enkelte indholdsområder lægges på E-learn forud for og under kurset. Prøver Læringsprøver: Den studerende skal: Deltage aktivt i undervisningen og har mødepligt i de praktisk pædagogiske områder. Tilrettelægge og gennemføre en praktisk undervisningslektion for medstuderende samt udarbejde kort arbejdsrapport. Disse prøver vurderes bestået/ikke bestået af underviserne.
Side19 Afsluttende prøve Prøven afsluttes med en individuel mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i den skriftlige rapport og i den demonstrerede praksis. Den mundtlige eksamination varer 25 minutter/studerende inkl. votering. Bedømmes efter 7 trins skalaen. Intern censur. Modulansvarlige: Modulansvarlig Søren Smedegaard & Annemari Munk Svendsen Undervisere: Søren Smedegaard, Annemari Munk Svendsen og Marina Aagaard
Side20 S 2 Test af fysisk funktionsevne Placering 2. studieår, 1. Kvartal Omfang 2,5 ECTS, svarende til i alt 70 arbejdstimer. Modulet indeholder 4 temaer (kropskomposition, iltoptagelse, isometrisk og isokinetisk styrke, balance og EMG) svarende til 8 timer med forelæsninger, 4 timer med laboratorieøvelser, 8 timer med gruppearbejde efterfulgt af 3 timers afsluttende mundtlig fremlæggelse. Modulet kræver både aktiv deltagelse til laboratorieøvelser og udarbejdelse af i alt 4 mundtlige præsentationer pr. gruppe på hver max 30 min. Modulets formål At give den studerende et bredt kendskab til såvel de fysiologiske/biomekaniske som mere enkle funktionstests, der findes til måling og evaluering af kropskomposition, energistofskifte, muskel- og neuromuskulær funktion. Modulets kompetencemål Professionskompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Organisere og afvikle tests til måling og evaluering af individets muskelfunktion samt neuromuskulære kapacitet og kunne vurdere testresultater (niveau 2-3) Redegøre for metoder og evaluering af resultater til måling af kropskomposition, energistofskifte, muskel og neuromuskulær funktion. Teoretiske og akademiske kompetencer Redegøre for metoder og evaluering af resultater til måling af kropskomposition, energistofskiftet, muskel og neuromuskulær funktion/kapacitet eksempelvis hos idrætsfolk, børn og voksne.
Side21 Modulets faglige indhold måling af kropskomposition, herunder måleusikkerhed bestemmelse måling af energistofskifte til anvendelse på bestemmelse af nyttevirkning under arbejde måling af maksimal dynamisk og isometrisk muskelstyrke, rate of force development og maksimal muskel power måling af balance og kontrol, herunder EMG Pædagogisk tilrettelæggelse: Undervisningen tilrettelægges med vægt på såvel forelæsninger, praktiske laboratorieøvelser, gruppearbejde samt selvstudie. Hver undervisningsgang starter med 1 forelæsning om muligheder for tests inden for fysisk funktionsevne. Efter dette går de 6 grupper (á hver 7/8 personer) 2 og 2 sammen i 1 time ad gangen i muskel eller biomekanik-laboratoriet og laver praktiske øvelser indenfor 2 forskellige testtyper. I mellemtiden har de 4 grupper, der ikke laver øvelser, gruppearbejde med opgave til brug for udarbejdelse af oplæg over temaets tests. Gruppearbejdet (2 tm/hold/gang) indeholder litteratursøgning og udarbejdelse af oplæg over de gennemgåede laboratorietests for det pågældende tema, hvor følgende spørgsmål besvares, med relevant dokumentation herpå: - hvad måler metoden? - hvilke beregninger ligger der bag? - hvilke mulige fejlkilder er der? - er metoden testet for reliabilitet/reproducerbarhed og validitet? - hvad viser resultaterne? - nævn de mest relevante/hyppigst anvendte test.
Side22 Timeplan Forventet tidsforbrug og lokaletype Indhold Læringsaktiviteter Litteratur Test of Elite Atletes Undervisere og instruktorer Uge 36 8/9-2010 Introduktion Testmetoder til Forelæsninger Intro til simpel p83-85 og kap 7 KJ Forelæsning 10.15- måling af statistik og metode til 11.00 (auditorium) kropskomposition bestemmelse af Laboratorieøvelse (1 tm) (laboratorium) Gruppe-arb (2 tm) Forelæsning 14.15-15.00 (auditorium) Herunder reproducerbarhed og validitet Øvelse: Skinfold kropskomposition Laboratorieøvelse: Beregning af tecnical error measurement (TEM) på skinfold 2 instruktorer measurements måling og på Bioimpedance bioimpedance, validitet Uge 37 15/9-2010 Douglas Bag metode til Forelæsninger Beregning af Kap 8 samt noter KJ Forelæsning 10.15- bestemmelse af iltoptagelse og 11.00 (auditorium) energistofskiftet nyttevirkning i Laboratorieøvelse (1tm) (laboratorium) Gruppe-arb (2 tm) Forelæsning 14.15-15.00 (auditorium) Herunder nyttevirkning Øvelse: Arbejdseffekt og energiomsætning exelark fejlkilder Øvelse: At opsamle, tømme og måle flow, 2 instruktorer under skiløb og O2/CO2, temperatur roning og tryk i Douglas Bag til beregning af iltoptagelse under
Side23 skiløb og roning samt beregne nyttevirkningen Uge 38 21/9-2010 Måling af isometrisk og Forelæsninger Metode, fejlkilder, Kap (10), 11, 12 KJ Forelæsning 9.15-10.00 isokinetisk styrke, kalibrering (auditorium) herunder rate of Laboratorieøvelse (1tm) (laboratorium) Gruppe-arb (2 tm) Forelæsning 13.15-14.00 (auditorium) force development (RFD) Øvelse: Maximal voluntær Øvelser: Opsamle data fra hhv knæ- og benextension og beregne RFD 2 instruktorer isometrisk benextension samt isokinetisk knæextension (x grader per sec) Uge 39 28/9-2010 Måling af balance på kraftplatform Forelæsninger: Reproducerbar hed Grud et al 2007 samt mere KJ/BJK Forelæsning 9.15-10.00 sammenlignet og validitet af metode kommer senere (auditorium) med andre EMG muligheder og Laboratorieøvelse (1tm) (laboratorium) Gruppe-arb (2 tm) Forelæsning 13.15- metoder EMG til vurdering af muskelaktivitet begrænsninger Øvelse: primært som demo 2 instruktorer 14.00 (auitorium)
Side24 Timer i alt: 20 Uge 40 Eksamen 28/9-2010 Mundtlig 9:15-10 fremlæggelse Beståelse af laboratorieøvelse udfra aktiv tilstedeværelse i øvelser og fremlæggelser Gruppe 1 og 2 Mundtlig 10:15-11 fremlæggelse Mundtlig 11:15-12 fremlæggelse Gruppe 3 og 4 Gruppe 5 og 6 Hvert af de 4 emneområder indeholder følgende: - 2 forelæsninger og - 1 laboratorieøvelse med 2 elementer (ca. en halv time til hvert element) - gruppearbejde med udarbejdelse af spørgsmål, svar til metode og anvendelse. Beregninger af data mm (ca. 2 tm) Forelæsningerne indeholder bl.a.: -beskrivelse af typiske måle-/og testmetoder anvendt på gruppen til måling af fysisk formåen/neuromuskulær funktion, -hyppigst anvendte metoders reliabilitet/reproducerbarhed og validitet, samt mulige fejlkilder, eksemplificeret udfra studier på gruppen, -relationen mellem avancerede målemetoder og enkle funktionstest Laboratorieøvelse (á 1 tm/hold/gang) (inddeling i 6 hold á 8 personer) indeholder: Mulighed for hands on selvstændig forsøgsgang og afvikling af to elementer fra temaet. Kort beskrivelse af måleprocedurer og praktisk afprøvning Gruppe-arbejde (2 tm/hold/gang) med beregninger, udarbejdelse af spørgsmål og svar til metode samt litteratursøgning
Side25 For hvert af de 3 første emneområder (jf. timeplan) udarbejdes et mundtligt oplæg af to grupper på baggrund af alle gruppers data, hvor følgende spørgsmål besvares for alle demonstrerede og afprøvede metoder under laboratorieøvelsen, med relevant dokumentation herpå: - hvad måler metoden? - hvilke mulige fejlkilder er der? - er metoden testet for reliabilitet/reproducerbarhed og validitet? - hvad viser resultaterne? - nævn de mest relevante/hyppigst anvendte test til idrætsudøvere, børn og voksne. Prøveform herunder beståelseskrav Formålet med det mundtlige oplæg er, at give den studerende øvelse og erfaring i at anvende sin viden og indhente ny viden, der er nødvendig for at analysere laboratorieøvelserne. Det mundtlige oplæg udarbejdes i de etablerede grupper. Evaluering: Der evalueres på hvert tema den efterfølgende gang (bortset fra den sidste) ved at de to sidste grupper i øvelsen samler, beregner resultater fra samtlige grupper. En samlet opgørelse over øvelsernes resultat fremlægges mundtligt 30 min ved sidste omgang. Forudsætning for beståelse: Aktiv deltagelse i modulets laboratorieøvelse med mindst 75% fremmøde. Deltagelse i gruppens mundtlige oplæg. Praktiske informationer om modulet Her oplyses om der er særlige krav til antallet af deltagere evt. minimum og maximum. Til laboratorieøvelserne arbejdes i 6 grupper á ca. 8 i hver. Modulansvarlig og undervisere: Kurt Jensen
Side26 S3: Sundhedspolitik, Fysisk aktivitet og Sundhedsfremme Placering 2. Studieår, 2. Kvarter Omfang 7,5 ECTS svarende til 210 arbejdstimer for en studerende, der som udgangspunkt fordeles med 50 timer til opgaveskrivning og 160 timer til undervisning og forberedelse, hvad vil give 20 arbejdstimer i ugen. Dette skal sammenholdes med, at de studerende parallelt i samme kvarter skal følge det obligatoriske fællesforløb Humanistisk og samfundsvidenskabelig idrætsteori og forskningsmetoder på 7 ECTS. Formål At den studerende udvikler kompetencer til at kunne diskutere og vurdere idræts-, motions- og sundhedsproblemstillinger i en samfundsmæssig sammenhæng Modulets kompetencemål Teoretiske og akademiske kompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Identificere og beskrive den politiske og samfundsmæssige udvikling inden for idræts-, fritids- og sundhedssektoren fra ca. 1970 og frem til i dag (niveau 1) Redegøre for relevante kvalitative og kvantitative metoder i relation til fysisk aktivitet og sundhed (niveau 2) Redegøre for og vurdere brugen af sociologiske og samfundsmæssige teorier vedrørende idræts- og sundhedspolitik (niveau 2) Diskutere og vurdere særlige problemstillinger, der udspringer af idrættens relatering til sundhedssektoren (niveau 3)
Side27 Indhold Uge Indhold 46 1 Introduktion forelæsning: JH - Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-10. - Sundhed og modernitet i Europa og Danmark en periodiseringsoversigt. Jørn Hansen 1 Øvelser diskussionssessioner på baggrund af Signild Vallgårdas bog Folkesundhed som Politik Danmark og Sverige fra 1930 til i dag ; VKregeringens sundhedsprogram: Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-10 samt Idræt for alle. Breddeidrætsudvalgets Rapport baggrund og analyse. OL 2 Sundheds- og idrætsbegrebet i en historisk-filosofisk kontekst. Forelæsning: JH 2 Øvelser diskussionssessioner på baggrund af Signild Vallgårdas bog Folkesundhed som Politik Danmark og Sverige fra 1930 til i dag ; VKregeringens sundhedsprogram: Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-10 samt Idræt for alle. Breddeidrætsudvalgets Rapport baggrund og analyse. OL 47 3 Folkesundhed og Idræt for alle. Forelæsning: JH 3 Øvelser diskussionssessioner på baggrund af Signild Vallgårdas bog Folkesundhed som Politik Danmark og Sverige fra 1930 til i dag ; VKregeringens sundhedsprogram: Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-10 samt Idræt for alle. Breddeidrætsudvalgets Rapport baggrund og analyse. OL 4 Den moderne hygiejne som socialteknologi og bekymringen for befolkningskvaliteten. Forelæsning: JH 4 Øvelser diskussionssessioner på baggrund af Signild Vallgårdas bog Folkesundhed som Politik Danmark og Sverige fra 1930 til i dag ; VKregeringens sundhedsprogram: Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-10 samt Idræt for alle. Breddeidrætsudvalgets Rapport baggrund og analyse. OL 48 5 Idealiseringen af det sterile og projekt husmoder. Sundhed i velfærdsamfundet og idræt som en aktivitetsstrategi. Forelæsning: JH 5 Øvelser diskussionssessioner på baggrund af Signild Vallgårdas bog Folkesundhed som Politik Danmark og Sverige fra 1930 til i dag ; VKregeringens sundhedsprogram: Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-10 samt Idræt for alle. Breddeidrætsudvalgets Rapport baggrund og analyse. OL 6 Sundhed, idræt og velfærdsstatens forskellige spor. Forelæsning: JH 6 Øvelser diskussionssessioner på baggrund af Signild Vallgårdas bog Folkesundhed som Politik Danmark og Sverige fra 1930 til i dag ; VKregeringens sundhedsprogram: Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-10 samt Idræt for alle. Breddeidrætsudvalgets Rapport baggrund og analyse. OL
Side28 49 7 Idrætskultur og sundhedskultur fra Forebyggelsesprogrammet 1989 til Forebyggelseskommission 2009. Forelæsning JH 7 Øvelser diskussionssessioner på baggrund af Signild Vallgårdas bog Folkesundhed som Politik Danmark og Sverige fra 1930 til i dag ; VKregeringens sundhedsprogram: Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-10 samt Idræt for alle. Breddeidrætsudvalgets Rapport baggrund og analyse. OL 8 Urbanisering og fysisk aktivitet, strukturelle ændringers betydning for fremme af fysisk aktivitet. Forelæsning JH 8 Øvelser diskussionssessioner på baggrund af Signild Vallgårdas bog Folkesundhed som Politik Danmark og Sverige fra 1930 til i dag ; VKregeringens sundhedsprogram: Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-10 samt Idræt for alle. Breddeidrætsudvalgets Rapport baggrund og analyse. OL 50 9 Sundhedspolitik i praksis ud fra stat, marked og det civile samfund. Just Bendix Justesen (JBJ), forelæsninger og øvelser 9 A Staten: Sundhedspolitik i Danmark, lovgivningen og kommunalreformen 2007. Den nye sundhedslov i praksis. JBJ 9 B Det civile samfund. Risikofaktorer og folkesygdomme med fokus på fysisk aktivitet samt sundhedsfremme og forebyggelse. JBJ 9 C Det civile samfund. Adfærdsændringer og sundhedsadfærd. JBJ 9 D Markedet. Settings/forebyggelsesmiljøer, arbejdspladsen og kommunen. (Samkøres evt. med fællesforløbet Humanistisk og samfundsvidenskabelig idrætsteori og forskningsmetoder, dvs. for hele årgangen? det er både relevant og praktisk) JBJ 51 10. Forskellige befolkningsgruppers aktivitetsniveau og de bestemmende faktorer herfor med udgangspunkt i M. Pilgaard: Danskernes motions og sportsvaner 2007 nøgletal og tendenser. Forelæsning og PBL med efterfølgende præsentation. Forløbet strækker sig over hele ugen med Forelæsning og udlevering af PBL-cases mandag, tirsdag, onsdag, torsdag til PBL og fredag til præsentation. John Singhammer (JS) 1 11 A. Etiske problemstillinger i forbindelse med sundhedspolitiske tiltag. Etik i det senmoderne. Forelæsning JH 11 B. Øvelser. Bestemte cases vedr. etiske problemstillinger, der knytter sig til idræt og fysisk aktivitet som sundhedsfremme. OL 11 C Øvelser. Bestemte cases vedr. etiske problemstillinger, der knytter sig til idræt og fysisk aktivitet som sundhedsfremme. OL 2 Afsluttende prøve - Opgaveskrivning. Opgavespørgsmålet vil være klar på E- learn mandag morgen den 11. januar klokken 10.
Side29 Prøve Skriftlig hjemmeopgave, bedømt efter 7 trins skalaen med ekstern censur. Der er tale om en individuel ugeopgave på max. 15 sider, som tager udgangspunkt i et centralt spørgsmål inden for pensum. Opgaven skal afleveres mandag den 18. januar 2010 klokken 12 på sekretariatet. (Hermed tages der hensyn til den bundne skriftlige eksamen i Humanistisk og samfundsvidenskabelig idrætsteori og forskningsmetoder) Modulansvarlig og undervisere Modulansvarlig: Jørn Hansen (JH) Undervisere: Ole Lund (OL), Just Bendix Justesen (JBJ), John Singhammer (JS)
Side30 Modul S 4 - Fysisk aktivitet, sygdomsforebyggelse og behandling Placering 2. studieår, 3. Kvarter Omfang 12,5 ECTS Modulets formål At give den studerende en grundlæggende forståelse for begrebet fysisk aktivitet, dets relation til sygdomsforebyggelse og effekterne ved behandling af hyppigt forekommende befolkningssygdomme Modulets kompetencemål Professionskompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Beherske rådgivning om fysisk aktivitet og motion som led i sygdomsforebyggelse og behandling (niveau 3) Teoretiske og akademiske kompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: diskutere kvaliteten af studier hvor sammenhængen mellem fysisk aktivitet og befolkningssygdomme er studeret eller effekter af motion på sundhedsparametre er undersøgt (niveau 3) Redegøre for grundlæggende aspekter af sygdomslæren i forbindelse med de hyppigste befolkningssygdomme (niveau 2) Diskutere mulige biologiske mekanismer der ligger til grund for den forebyggende eller behandlende effekt af motion (niveau 3)
Side31 Modulets faglige indhold Vurdere den eksisterende evidens for hvilke typer af fysisk aktivitet der virker ved forebyggelse og behandling af de almindeligste sygdomme (niveau 2) Vurdere hvordan effektive behandlings- og forebyggelsesstrategier gennemføres (niveau 2) Identificere de mest centrale epidemiologiske studier og interventionsstudier af høj kvalitet (niveau 1) Gøre rede for sygdomslæren vedrørende de gennemgåede sygdomskategorier (niveau 2) Identificere de mest sandsynlige mekanismer for hvordan fysisk aktivitet indvirker overfor de gennemgåede sygdomskategorier (niveau 1) Kompetencemål: Kunne læse, fortolke og uddrage essensen af epidemiologiske undersøgelser. Forholde sig kritisk til forskellige typer undersøgelsesdesign. Kunne vurdere hvilke aspekter der har indflydelse på opbygning af træningsprogrammer i forskellige sygdomsgrupper. Der arbejdes med studier inden for følgende sygdomsgrupper (se evt. tidsplan nedenfor): Hjerte- karsygdomme Diabetes type 2, metabolske sygdomme Bevægeapparats- og rygproblemer Knogleskørhed Immunologiske og inflammatoriske forhold
Side32 Studerendes arbejdsbyrde 165 AT Forelæsninger og forberedelse, fordelt med 150 AT på blok 1 og 2 samt 15 AT på opsamling. 60 AT Eksamen 90 AT Temauger 35 AT Selvtræning + dagbog 350 AT I alt Pædagogisk tilrettelæggelse: Undervisningen tilrettelægges med vægt på såvel forelæsninger, problemorienteret projektarbejde og gruppearbejde som selvstudie. Dette vil primært blive fordelt på de 2 praktiske temauger. Dog vil der i forbindelse med enkelte temaer også blive arbejdet i grupper med specifikke problemstillinger. Den studerende skal forvente at holde flere oplæg. Praktiske temauger: Hver gruppe skal planlægge og tilrettelægge et træningsprogram, som skal kunne gennemføres med hele holdet. Grupperne skal i forbindelse med træningsprogrammet aflevere 5 siders (eksklusiv referencer) evidensbaseret begrundelse for valg af program. Det forventes, at der angives 150 siders litteratur, hvoraf 20 % IKKE må være pensum fra faget. Inden gennemførelse af programmet forventes det, at de enkelte grupper holder 20 minutters oplæg om den evidens, der ligger til grund for træningsprogrammet. Selvtræningsprogram og træningsdagbog: Parallelt med faget forventes det, at hver studerende udfører et træningsprogram på sig selv eller på en anden person. Udgangspunktet i træningsprogrammet er, at det skal være forebyggende eller behandlende i forhold til en lidelse eller risikofaktor, som den studerende eller den valgte person har, men det kan også blot være primær
Side33 forebyggelse over for en rask person. Der skal gennemføres 3 timers træning om ugen, og der skal føres træningsdagbog efter hver træningspas. Tidsplan for og opbygning af undervisning Lektion Emne Blok 1 1-3 Introduktion til faget, fysisk aktivitet og træningsforløb Måling af fysisk aktivitet i relation til forskellige målgrupper og 4-5 evaluering 6-7 Test og træning i forhold til udvalgte sygdomsgrupper 8-9 Hjertekarsygdomme, Fysisk aktivitet, Sygdomslære 10-15 Fysisk aktivitet, Hjertekarsygdomme, Epidemiologi 16-17 Fysisk aktivitet, inflammation og Immunfunktion 18-21 Fysisk aktivitet, Metabolisk syndrom, Diabetes Praktisk temauge 1 Blok 2 22-26 Fysisk aktivitet og Ryglidelser 27-30 Fysisk aktivitet og Osteoporose 31-34 Fysisk aktivitet, Artrit, fibromyalgi, Parkinson og Sklerose 35-38 Fysisk aktivitet og Idrætsskader 39-42 Fysisk aktivitet og Psykiske lidelser 43-46 Fysisk aktivitet, Børn og Fedme 47 Eksamensorientering Praktisk temauge 2 Opsamlingsblok 48-51 Motion På Recept 52-54 Opsamling og evaluering af træningsforløb 55 Opsamling og evaluering af faget
Side34 Skematisk oversigt af emnefordeling E-learn platform Alle præsentationer og anbefalet litteratur lægges som PDF på e-learn. Pensum eller anbefalet litteratur Der udarbejdes kompendium med artikler dækkende emneområderne i timeplanen. PDF filer lægges på e-learn. Prøve Bunden skriftlig prøve med hjælpemidler. Praktiske informationer om modulet Modulansvarlig og undervisere Modulansvarlig: Karsten Froberg Undervisere: Lars Bo Andersen(LBA), Karsten Froberg(KF), Niels Chr. Møller(NCM), Peter Lund Kristensen(PLK), Heidi Klakk(HK), Eva Jespersen(EJ), Niels Sandgaard(NS), Bianca El- Naaman Hermansen(BH), Tom Bendix(TB), Claudia Franz(CF), Pernille Hermann(PH), Ewa Roos(ER), Hans Lund(HL), Niels Wedderkopp(NW), Christina Christiansen(CC), Kaya Roessler(KR), Thomas Skovgaard(TS), Arne Gårn(AG).
Side35 S 5 Rehabilitering Placering 2. studieår, 4. Kvartal på studieretningen Fysisk aktivitet, fitness og sundhedsfremme Omfang 5 ECTS svarende til 140 arbejdstimer (AT), heraf 50 konfrontationstimer (KT) til forelæsninger og vejledning. Rest 90 timer til forberedelse til forelæsninger, udarbejdelse af opgave og eksamen. Modulet kræver udarbejdelse af en individuel eller gruppeopgave. Modulets formål At give den studerende en grundlæggende forståelse for og indsigt i begrebet rehabilitering i relation til tilpasset idræt og bevægelse. Hvilken funktion og plads har rehabilitering og i det danske sundheds- og socialsystem? At den studerende bliver i stand til at bidrage til en helhedsorienteret rehabiliteringsprocesser med udgangspunkt i tilpasset idræt og bevægelse. Modulets kompetencemål Professionskompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Deltage i rehabiliteringsprocesser med udgangspunkt i tilpasset idræt og bevægelse (niveau 1) Vejlede og guide kvalificeret i forhold til tilpasset idræt og bevægelse (TIB) i rehabiliteringsprogrammer for udvalgte grupper af personer (niveau 2) Teoretiske, akademiske kompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Definere begreberne tilpasset idræt og bevægelse (TIB) og rehabilitering (niveau 1) Redegøre for grundlæggende aspekter af en rehabiliteringsproces (niveau 2)
Side36 Redegøre for begreber og funktioner i TIB som en del af rehabilitering og diskutere forskellene mellem dem (niveau 2-3) Diskutere TIB og rehabilitering i et samfundsmæssigt perspektiv (niveau 3) Modulets faglige indhold Læringsmål: Den studerende skal ved semestrets afslutning kunne: Vurdere relationer mellem brugere, andre medarbejdere og sig selv som bidrager til rehabiliteringsprocessen Vurdere egen kommunikation og reaktioner i forhold til andre mennesker Vurdere teorier, der anvendes for at udføre rehabiliterende arbejde i forhold til person, aktivitet, deltagelse og omgivelser Forklare anvendelsen af forskellige begrebsmodeller og interventionsmetoder i forbindelse med TIB og rehabilitering Diskutere tværfagligt samarbejde i forhold til relevante faggrupper (eksempelvis sundhedspersonale, socialrådgivere, folkeskolelærere, institutionspersonale, frivillige trænere etc) Diskutere og reflektere over egen funktion i forhold til påvirkning af menneskets hverdagsliv gennem TIB Undervise i, målrette generel og specifik træning på relevant niveau i forhold til forskellige målgrupper med fokus på tilpasset idræt og bevægelse i rehabiliteringsprocesser. Argumentere for og reflektere over valg af træningsform og aktiviteter samt de progressionsmæssige overvejelser knyttet hertil. Indhold: Det konkrete indhold er beskrevet i lektionsplan for forløbet. Vurdering og klassifikation af funktionsevne herunder WHO s Internationale klassifikation af funktionsevne, funktionsnedsættelse og helbredstilstand (ICF) Grundlæggende aspekter ved sociale, kognitive, fysiske, psykiske og emotionelle dysfunktioner. Forståelse for og af de begreber, der indgår i definitionen af tilpasset idræt og bevægelse og rehabilitering: f.eks. brugerperspektiv/indflydelse, empowerment, self-efficacy, netværksarbejde, brugerinddragelse, værdighedsbegrebet og borgeren i centrum Tværfagligt samarbejde Eksempler på og afprøvning af konkrete trænings- og aktivitetsområder som en del af rehabiliteringsprocessen.