Meritten Produktionshøjskole



Relaterede dokumenter
Meritten Produktionshøjskole

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

Hammeren Produktionsskolen Vest

WASP. i overskrifter

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Virksomhedsplan 2014/15

Virksomhedsplan 2018

Værkstedsbeskrivelse Omsorg & Pædagogik

Aktivitets- og handleplan 2015 MedieDigital

FleXklassen - indhold

Strategi for HF & VUC Klar,

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Udslusningsstrategi 2018 for Elsesminde - en anden vej til job og uddannelse via EGU, KUU-KANON, PBE og produktionsskoleforløb.

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

ALENE KAN VI NOGET, SAMMEN KAN VI MERE AUTISMECENTER SKIVE

Skolens drift gennemføres på grundlag af skolepenge fra eleverne og ved tilskud fra det offentlige.

Vedtægter for den selvejende institution Middelfart Produktionsskole

Skanderborg Aktivitetscenters værdi-, metode og arbejdsgrundlag og vores organisationsplan samt en beskrivelse af de enkelte aktivitetsgrupper.

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Vejledning på Varde Produktionsskole.

Varde STU-Center -på vej mod resten af dit liv

Vores mission og vision i. altid i bevægelse-

Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling

Vejen videre til success

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

FGU. Forberedende Grunduddannelse for dig der gerne vil videre

En særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Mål- og indholdsbeskrivelser for Klub Dragør

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for Ejendomsservice

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE NOVEMBER 2014

BILAG 13. PROTOKOLLAT OM UDDANNELSE PÅ MEDINDFLYDELSES- OG MEDBESTEMMELSESOMRÅDET

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis.

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Specialklasserne på Beder Skole

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Skanderborg Aktivitetscenters værdi-, metode og arbejdsgrundlag og vores organisationsplan samt en beskrivelse af de enkelte aktivitetsgrupper.

Nordvestskolens værdigrundlag

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Teglgårdshuset

Skole. Politik for Herning Kommune

2018 UDDANNELSES POLITIK

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap

Bilag om produktionsskoler 1

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Dagtilbud Nordøst AFTALE NOVEMBER 2014

Børnehuset Mariendal AFTALE NOVEMBER 2014

Profilen Bov Produktionshøjskole År 2009

1. Princip om skolen som et fælles projekt

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

BUPL Sydjyllands politik for god pædagogfaglig ledelse. Side 1 af 7

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Pædagogiske principper

08.86 O.13 42/2014 Side 1. Protokollat om uddannelse på medindflydelses- og medbestemmelsesområdet

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Forord. og fritidstilbud.

- En helhedsorienteret STU

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere

Afdeling Stillingsbetegnelse Uddannelse Organisatorisk tilhørsforhold Formål med stillingen

Ilinniartitaanermut Immikkoortortaq Området for Uddannelse

Den røde tråd Strategiplan (senest rev )

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

Storskoven STU

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Recovery Ikast- Brande Kommune

S O C I A L O M R Å D E T S S T R AT E G I E R

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Du skal være optaget af hvad der interesser børnene og hvordan børn lærer på forskellige måder. Du skal have læring for øje i de små ting der sker.

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder

Fokus på autodidakt læring

Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Aktivitetscenter. Aktivitetscenter Dyrehaven 10 D Pavillon Skanderborg Tlf

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Mål for personlige og sociale kompetencer

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces

- En helhedsorienteret STU

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

IT og digitalisering i folkeskolen

Skabelon for læreplan

Transkript:

Meritten Produktionshøjskole Virksomhedsplan 2014 Udarbejdet den 20.12.2013 Af: Conny Petersen på vegne af bestyrelsen Meritten Side 1

Indhold Indhold... 2 1.0 Indledning... 3 2.0 Historie... 3 3.0 Målgruppen... 4 4.0 Bestyrelsen... 5 5.0 Organisationsstruktur og bemanding:... 5 6.0 Styringsgrundlag... 6 7.0 Mission... 7 8.0 Vision... 7 9.0 Strategi... 7 10.0 Værdigrundlag... 7 11.0 Merittens pædagogiske grundlag.... 8 12.0 Livslang læring og kompetenceudvikling... 9 13.0 Produktion og undervisning... 10 13.1 Værkstedsbeskrivelse... 11 14.0 Sociale klausuler... 14 15.0 Politikker... 14 16.0 Økonomi... 14 17.0 Undervisnings miljøvurdering 2012... 15 18.0 Fysiske rammer... 15 Meritten Side 2

1.0 Indledning Merittens bestyrelse skal hvert år udarbejde en virksomhedsplan med angivelse af mål og målgruppe samt indholdet af undervisningen og produktionsvirksomheden. Beskrivelsen skal være så fyldig og præcis, at den kan danne grundlag for en vurdering af, om skolens virksomhed er i overensstemmelse med lovens 3 og 4, der omtaler mål, målgrupper og uddannelsesindhold. Virksomhedsplanen skal ikke godkendes af kommunalbestyrelsen, men skal på forlangende udleveres til Undervisningsministeriet. Virksomhedsplanen er skolens overordnede styreredskab. Heri fastsættes og beskrives produktionsskolens formål, målgrupper, undervisningsaktiviteter (både faglige, boglige og høj skoleaktiviteter), vejledningsindsats, fysiske rammer, organisation, samarbejdspartnere og økonomi. Ud over at være et styreredskab kan virksomhedsplanens elementer og indholdsbeskrivelse også naturligt være udgangspunkt for et årligt tilbageblik på skolens virksomhed. 2.0 Historie Profilen Bov Produktionshøjskole etableredes som en selvejende institution med egen bestyrelse og påbegyndte sin virksomhed den 1. april 1996. På dette tidspunkt var normeringen 25 årselever. I år 2000 etablerede Profilen en særlig afdeling for unge, der var sent udviklede eller havde diagnosen Asperges syndrom. Denne afdeling for unge med særlige behov er i dag en integreret del af Profilens øvrige produktionshøjskoleforløb. Det vil med andre ord sige, at vi i dag indskriver unge med udvidet behov i et særligt tilrettelagt forløb, under samme vilkår som vores øvrige elever, dog betaler kommunerne et ekstra beløb for den særlige normering og afdækning af PAS test m.m. I 2010 og 2011afholdt og udbød vi STUèn (Særlig Tilrettelagt Uddannelse L 564) for Aabenraa kommune. I 2012 vandt skolen en forlængelse af det tilbudte STU forløb som nu løber frem til og med 2014. I 2012 valgte skolen at flytte en del af skolen til Aabenraa, hvilket har været medvirkende til at skolen i 2013 har været at finde på fire adresser: Værksteder - Visherredsvej 3, 6330 Padborg Værksteder Borgmester Finksgade 5, 6200 Aabenraa Butik Ramsherreds 17, 6200 Aabenraa Kommende værksted Kilen 4, 6200 Aabenraa I 2012 valgte skolen at skifte navn til Produktionshøjskolen Meritten. Meritten Side 3

Hvorfor navnet: Meritten Fordi Merit betyder fortjeneste. Man får dokumenterede kompetencer som kan overføres fra en uddannelse til en anden. Dermed bliver Meritten synonym med en reel uddannelse, man kan prale af på CV et, men mest af alt en adgangsbillet til at finde den helt rigtige plads i livet. Meritten står for at give personlige kompetencer og skabe menneskelig udvikling. De unge står over for et valg om deres fremtid. Det kan være både forvirrende og befriende at skulle træffe et sådant valg, men fordi Meritten sætter den unges personlige og sociale udvikling i fokus, bliver det overvejende befriende at gøre det, og bibringer de unge troen på at man kan stå fast ved det valg man træffer. Med sig fra Meritten får man de kompetencer, der gør, at man kan gennemføre sine planer og dermed har større chance for succes i andre aspekter af livet. Meritten præger væsentlige aspekter af ens liv, og de unge får en oplevelse for livet. 3.0 Målgruppen Meritten tilbyder: undervisning/ produktion til unge mellem 16 og 25 år, der ikke umiddelbart har de nødvendige forudsætninger for at gå i gang med, eller fortsætte en ungdomsuddannelse lærings og udviklingsmiljøer, der tilgodeser de unges muligheder for at erhverve sig de nødvendige personlige, sociale og faglige kompetencer, så de på sigt kan opfylde de krav samfundet stiller dem undervisning/produktion i mindre praksisfællesskaber, så de unges færdigheder og kompetencer afdækkes et målrettet og veltilrettelagt forløb, der giver de unge en større mulighed for at komme videre med deres uddannelses - og arbejdsliv et forløb, hvor de unges individuelle behov tilgodeses, hvilket specielt kommer til udtryk i deres forløbs- og handleplaner Hos os der er således mulighed for i ro og fred at afprøve sine forskellige færdigheder og erhvervsmæssige interesser. Der er stor mulighed for at udfolde sig alene og plads til at lære i grupper. I øvrigt er Meritten en meget erhvervsorienteret produktionshøjskole. Vi er kendt for at skabe anerkendende rammer, hvor der primært fokuseres på muligheder frem for begrænsninger, hvilket også skal være sådan i fremtiden. Meritten Side 4

4.0 Bestyrelsen Bestyrelsen er skolens øverste myndighed. Skolens vedtægter er godkendt af Aabenraa kommune, der yder skolen, det i loven fastsatte årlige, grundtilskud. Skolens bestyrelse: Formand: Svend Hansen Tarp - Aabenraa byråd Næstformand: Dieter Hansen LO Philip Tietje Aabenraa byråd Ejler Schytt Aabenraa byråd Åben position Aben position Tom Richter - Medarbejder repræsentant 5.0 Organisationsstruktur og bemanding: Der er i 2013-14 ansat følgende på Meritten: 1 Forstander 3 Afdelingsledere 3 Administration, Kommunikation & Servicemedarbejdere 2 Vejleder 10 Faglærere & pædagoger 3 skole- og musiklærer 1 Praktikkoordinator Meritten Side 5

6.0 Styringsgrundlag Bestyrelsen er øverste myndighed for skolen. Bestyrelsen varetager skolens interesser som produktionshøjskole og fastlægger retningslinjer for dets organisation, langsigtede virksomhed og udvikling. Bestyrelsen godkender efter indstilling fra forstander skolens budget, herunder fordeling af de samlede ressourcer og principperne for ressourcernes anvendelse, og underskriver regnskabet. Bestyrelsen udarbejder skolens vedtægt og ændringer heri. Skolens daglige ledelse varetages af forstanderen inden for de rammer, som bestyrelsen har fastsat. Forstanderen indstiller ansættelse og afskedigelse af medarbejdere til bestyrelsen. Forstanderen indstiller budgettet til bestyrelsen og underskriver regnskabet. Forstanderen tegner skolen med undtagelse af dispositioner over lejet ejendom og træffer afgørelse i alle sager, der ikke ved lov eller delegation er henlagt til andre. Forstanderen skal godkende alle eksterne samarbejder, der forpligter skolen. Skolens administrative medarbejdere varetager den administrative drift og udvikling. Foruden fungerer administrationen som et kompetent serviceorgan til understøttelse af skolens ledelse, medarbejdere og de unge. Derudover er det administrationens opgave sammen med forstanderen, at sikre at de love, regler og myndighedskrav, der gælder for skolen, efterleves. Vejlederens opgave er sammen med faglærerne at lære og træne de unge i at: få overblik over deres kommende uddannelse eller arbejdsliv. arbejde målbevidst ved hjælp af delmål. Overveje, hvordan disse mål kan nås tænke over egen måde at lære på. Analysere og beskrive problemer kunne se og påvirke egen udvikling vurdere egne præstationer - selvevaluering evaluere sammen med andre og på andres præstationer samarbejde, få og give støtte formulere sig skriftligt og mundtligt kvalificere samtalen bidrage til at skabe sammenhæng mellem teori og praksis bruge vejledningsmappen som fundament for samtale og vejledning udvikle kontakten til værkstedslærer/praktikansvarlig og andre væsentlige voksne bidrage til at skabe god sammenhæng mellem skole og praktik forberede og forbedre uddannelsesskift eller overgange De enkelte trin i vejledningsprocessen er:! Trin 1: Indslusning! Trin 2: Forløbsplan! Trin 3: Log-in! Trin 4: Udslusning Ovenstående fire trin sikrer at de unge får en handleplan, der samtidig dokumenterer deres realkompetence. I foråret 2014 arbejdes der på at få digitaliseret realkompetence processen via Nordplaner. Meritten Side 6

7.0 Mission Meritten Produktionshøjskoles mission er at skabe de bedste lærings- og udviklingsmiljøer, hvor unge mellem 16 og 25 år får muligheden for at erhverve sig de nødvendige personlige, sociale og faglige kompetencer, så de efter endt skoleophold kan vælge og påbegynde en uddannelse eller et arbejde. 8.0 Vision Merittens vision er at medskabe bæredygtige løsninger for samfundet når det gælder udvikling af unge mellem 16 og 25 år, hvor målet er at de føler sig kompetencemæssigt rustet til uddannelse eller arbejde, sagt med andre ord De har fået Merit til samfundet. 9.0 Strategi Sikre en vellykket etablering og drift af Meritten i Aabenraa og Bov Fortsat udvikle de pædagogiske kompetencer så udslusningsprocenten til uddannelse og job vokser Arbejde på at skabe respekt og anerkendelse om skolens resultater Skabe vækst og udvikling i IDV aktiviteter, der giver mening 10.0 Værdigrundlag Merittens værdigrundlag bygger på tre fundamentale grundlæggende behov i relationer mellem mennesket, som er: Anerkendelse At arbejde anerkendende betyder at samtaleformen bygger på lærernes evne og vilje til at forholde sig åbent og inkluderende til unges indre virkelighed og selvforståelse. Således at den unge føler sit perspektiv anerkendt og bekræftet. - Søg først at forstå senere blive forstået Autencitet At være autentisk betyder at være ægte, stabil og til at stole på. Det er tilstedevær af autencitet i vores - relationer, der gør den store forskel på, hvilke forhold, der får en blivende konstruktiv og positiv indflydelse på livet. Det er her vi er modtagelige og åbne for læring, hvilket er altafgørende for at opnå Merit. Meritten Side 7

Læring Læring er ikke nødvendigvis imitation eller kopiering. Men det er gennem deltagelse i et fællesskab, at man opøver rutiner og praksisser der med tiden gør at man når status som kompetent udøver i det danske samfund. 11.0 Merittens pædagogiske grundlag. På Meritten tager vi udgangspunkt i hvad der fungerer allerbedst med udgangspunkt i værdierne Anerkendelse, Autencitet og Læring. Det gælder for Merittens ordinære forløb og for alle andre aktiviteter som Meritten driver. Vi arbejder pædagogisk praktisk, således at vi fokuserer på det bedste i fortiden og nutiden med henblik på at forfølge de unges drømme og muligheder for, hvad de kunne være i fremtiden. Værdsættende samtale eller undersøgelse handler om, at udforske og afdække succeser, positive erfaringer og højdepunkter, at lære af disse og på baggrund heraf formulere ønsker og visioner for fremtiden samt foretage de handlinger, der skaber den fremtid den unge drømmer om. Autencitet betyder ægthed, pålidelighed, retsgyldighed. Vi er spejle for de unges identitet. Når vi spejler dem, viser vi dem hvad deres handlinger og præstationer betyder. Vi viser dem også, hvem de er. Denne spejling skal være sand for at være sund. Er den ikke det svigter vi det autentiske. Fraværet af autencitet i lærer elev forholdet gør en stor forskel på, hvilke forhold der får en destruktiv indflydelse på personens liv. Stor grænsedebat i pædagogikken. De unge udvikler sig ikke af grænser, de unge udvikler sig i samspil med lærene, der mestre afgrænsning af sig selv. Selvafgrænsning hos os indebærer blandt andet at vi undgår værdidomme i forhold til de unges oplevelser. Dvs. afgrænser vores oplevelse fra de unge og anerkender at de unge kan have deres eget perspektiv. F.eks. I stedet for at sige; Det er ikke sjovt at sprøjte med vand, det må man ikke, når de unge tydeligvis finder det sjovt, kan den selvafgrænsede ansatte sige: Du morer dig, men jeg syntes ikke det er sjovt at blive våd. Du skal stoppe. Meritten Side 8

Pointen er at den unge lærer om sig selv og andre ved at mødes med mennesker som forstår dem og de unge lærer at forstå andre ved at mødes med andre menneskers personlige perspektiv. Regler som opleves som fornuftige og retfærdige er en anden og vigtig form for anerkendelse. Gennem en målrettet tværfaglig indsats, er det målet, at den unge vil have opnået en afdækning og udvikling af deres sociale, personlige og faglige kompetencer. Den unge vil således i dagligdagen under særlige tilrettelagte rammer møde en del af de samme krav, som der stilles på enhver anden arbejds- og uddannelsesplads, og det er i mødet med disse kulturer, at der aktivt vil blive arbejdet med den unges fokuspunkter. Der arbejdes ud fra den enkelte unges forudsætninger, afdækket i PAS/Livshjulet og læringsstilstesten m. m., dette skaber ifølge os en større mulighed for at sikre den optimale læring. 12.0 Livslang læring og kompetenceudvikling For at sikre livslang læring arbejder Merittens medarbejdere sammen med forstanderen omkring handleplanen for ledelses grundlag og systematisk kompetenceudvikling. Begrundelsen er at vi som personale gruppe gerne vil kvalificere os yderligere til: omstilling til nye opgaver effektivisering og kvalitetsudvikling øget digitalisering sikre vores værdi i nuværende job at sikre attraktive arbejdspladser at styrke de unges sociale, personlige og faglige behov Vores fælles ønsker: fokus på handlinger på arbejdspladsen fokus på ledelsesgrundlaget styrkelse af den enkelte medarbejders kompetenceudvikling kompetenceudvikling skal understøtte de strategiske mål sikring af kvalitet i aktiviteterne krav om øget effekt Udgangspunktet for ovenstående er ofte MUS og gruppeudviklings samtaler, hvor medarbejdernes behov for efter - videre uddannelse fastsættes. I forhold til ledelsesgrundlaget udarbejdes dette hovedsagligt på pædagogiske dage. Handleplanen som lærerteamet udvikler, sikrer at afvikling af kurser, temadage, konferencer Meritten Side 9

tilrettelægges sådan, at de griber mindst mulig ind i den daglige drift. Afviklingen af efter - videre uddannelsen fremgår af årsplanen. 13.0 Produktion og undervisning Hverdagen på Meritten veksler mellem produktion og undervisning. Undervisningen i dagligdagen foregår imidlertid på mange forskellige planer, og det er ikke altid lige let at skelne mellem arbejde og undervisning. Normalt opererer vi med to begreber: afledt og almen undervisning. Den afledte undervisning er det, der foregår i umiddelbar tilknytning til arbejdet på værkstedet: Hvor meget træ skal der bruges til det bord, vi skal bygge? Hvordan måler vi med en skydelære? Hvordan laver vi opskriften på middagsretten om fra fire personer til 30? Den almene undervisning beskæftiger sig som navnet siger med mere generel indlæring i for eksempel dansk og regning, som varetages lærerne på Meritten. Imidlertid er det, som ovenstående eksempler viser, der, hvor arbejde og undervisning kommer så tæt på hinanden eller helt flyder sammen, der sker den bedste indlæring. (http://pub.uvm.dk/2000/prod/hel.htm#6.4) Vi arbejder ud fra at arbejdslivet får større værdi, når de unge kan se meningen med det, de bliver sat til. Vi tror på, at trivsel og motivation opstår, når de unge kan lide det de laver, fordi det de laver giver mening i en atmosfære, hvor de kan udvikle sig, hvilket giver nogle gode forudsætninger for deres samarbejdsevner, ansvarlighed og mødedisciplin. Sammenfattende kan det siges, at særligt på værkstederne, hvor produktionen er synlig for de fleste af de unge, spiller legitim perifer deltagelse en afgørende rolle. Her er det den gradvise tilegnelse af arbejdsopgaverne, der springer i øjnene. Det kommer til udtryk ved, at de unge lærer ved at begynde med simple opgaver for derefter gradvist at opsøge eller få tildelt mere komplekse opgaver i forbindelse med, at de tilegner sig de relevante færdigheder. Denne stræben efter at forstå sig selv i forhold til, hvordan helheden fungerer, er et væsentligt træk ved de læringsoplevelser, som de unge fæstner sig ved. I forhold til de unge, som har ganske særlige behov, er der deciderede opgaver, som indeholder begrænsede læringsressourcer. Sat ind i en pædagogisk og læringsteoretisk ramme, så er det væsentligt at understrege, at læreprocesserne her beskrives i forhold til, hvordan praksisfællesskaberne er organiserede. Læreprocesserne forstås ikke i forhold til hverken individets kognitive, emotionelle eller metakognitive processer. De bliver her forstået i forhold til de konkrete sammenhænge, som de unge indgår i, derfor bliver lærernes pædagogiske tilgang coaching, kognitiv træning samt leg og læring for alvor. Udover produktion og undervisning er der gode muligheder for at komme i praktik og kombinationsforløb. Da vi som skole har en stor kontaktflade til erhvervs og uddannelseslivet, er der mange muligheder. Meritten Side 10

De unge kan blive på Meritten indtil et nyt relevant forløb er sat i gang for dem. Til dette arbejde bliver vejledningen et vigtigt omdrejningspunkt, da forløbsplanen skal sikre dem en god overgang. Så Meritten sørger for at sende de unge videre i systemet, så snart de har opnået de fornødne kompetencer. De unge har medindflydelse på deres egne og de mere generelle forhold på Meritten/arbejdspladsen. Medindflydelsen får de unge via den daglige kontakt med forstanderen og lærerne men også gennem fællesrådet. (Ved fællesrådet er alle i hele huset til stede.) Da Meritten skal tilrettelægge en hverdag, der tilgodeser, at der er mulighed for at udvikle alle kompetencelagene, sørger vi for at de unge får mulighed for at medvirke aktivt i Meritten liv og drift. Som skole mener vi at fællesskab skal vægtes højt, hvilket vi tilgodeser med fælles spisning, ekskursioner, værksteds- turer samt en del projektarbejde og dialogmøder. 13.1 Værkstedsbeskrivelse Metal Undervisningen i metal tager udgangspunkt i at svejse, bukke og klippe, bore, fræse og dreje samt skære gevind i forskellige metaller. Med svejsning og anden bearbejdning kommer den unge til at samle forskellige dele, og til at montere eller demontere de færdige elementer. Værkstedet reparerer og vedligeholder skolens busser og ATVèr, Mountain Bikes, scootere og cykler m.m. Værkstedslæreren er certificeret i paragraf 26 og svejsekursus. Dette giver Meritten muligheden for at tilbyde de unge begge kurser, med efterfølgende kompetencegivende kursusbevis. Træ, bygge og anlæg Undervisningen i træ tager udgangspunkt i at opstille, betjene og vedligeholde almindeligt forekommende standardmaskiner og håndværktøj. Foruden arbejdes der med små renovering og restaurering af møbler. Der produceres også en del havemøbler samt badebroer og bord -bænke sæt m.m. Undervisningen i byg, anlæg og ejendomsservice tager udgangspunkt i at vedligeholde inde og udendørsarealer af de ejendomme som skolen råder over. Meritten Side 11

Pædagogik og livsstil Pædagogik og livsstil værkstedet arbejder med afklaring og afdækning af begrebet arbejde med mennesker. Eleven får indsigt i og klarhed omkring uddannelsesmuligheder og målgrupperne indenfor området. Eleverne berører også områder som kommunikation, selvindsigt, kropssprog, ernæring, sundhed og motion og dennes betydning for os som mennesker. Undervisningen veksler mellem praktiske og teoretiske opgaver. Eleverne er medbestemmende og deltager i planlægning og afholdelse af diverse arrangementer, f.eks. fastelavnsfest for en børnehave. Desuden arbejdes der med samfundets opbygning og vores plads deri. Der vil lejlighedsvis være mulighed for egne projekter mod en egen betaling for materialer. Køkken Undervisningen i køkkenet tager udgangspunkt i at producere mad til hele skolen. Den unge får mulighed for at beskæftige sig med emner indenfor mad, hygiejne, vasketøj og almen rengøring i et storkøkken. Foruden er der fokus på: ernæring, egenkontrol m.m. Der er samtidig kantinefunktion, som tilbyder salg af mad. Dette vil give mulighed for mere læring indenfor faget. Musik Undervisningen i musik tager udgangspunkt i forskellige musikgenre og tidsperioder. Der arbejdes også med produktion af musik i skolens lydstudie. Værkstedets instrumenter: guitar, bas, trommer og keyboard. Der undervises også i sang. Opsætning af musikgrej vil også indgå i undervisningen. Sikkerhed indgår i al undervisning. Undervisning vil veksle mellem praktiske og teoretiske opgaver. Musikværkstedet samarbejder med skolens andre værksteder, og står for underholdningen til skolens arrangementer som f.eks. julefrokost, projektuger o.l. Skolen afholder en årlig Open Air festival, hvor værkstedet stiller med et band. Der vil lejlighedsvis være mulighed for egne projekter mod en egen betaling. Meritten Side 12

IT På IT værkstedet vil vi arbejde med alt, hvad informations teknologi står for. Ud over det mest kendte, så som Word, Excel og Facebook, vil der også blive arbejdet med søgemaskiner på Internettet, andre sociale medier og alternativer for det kendte. Sikkerhed vil indgå i al undervisning. Undervisningen vil veksle mellem praktiske og teoretiske opgaver. Eleverne vil også komme ind på den kreative brug af en computer, hvor man kigger på brugen af forskellige designprogrammer, der i fremtiden vil gøre det nemt at designe de ting man kan få brug for. Der vil lejlighedsvis være mulighed for egne projekter mod en egen betaling for materialer. Kreativ På kreativværkstedet arbejder vi med kreative processer. Eleverne vil få kendskab til smykke-fremstilling, farveskalaer, anvendelse af symaskine o.l. På værkstedet fremstilles der malerier og andre former for dekorationer til skolens lokaler. Der arbejdes med traditionelle materialer som karton, lærred og akrylmaling, men også naturmaterialer, som eleverne selv samler. Eleverne vil også komme til at fremstille forskellige former for håndarbejde. Sikkerhed vil indgå i al undervisning. Undervisningen vil veksle mellem praktiske og teoretiske opgaver. Værkstedet vil også fremstille ting til salg i skolens butik, Stuen. Der vil være mulighed for at arbejde med egne projekter, mod en egen betaling af materialer. Butikslinjen Her får eleverne lov at prøve kræfter med alt, hvad der findes indenfor butiksfaget bl.a. kundebetjening - salgsteknikker - stil og farver, dekoration af butikken og bestilling af varer. Efter afsluttet forløb vil eleverne få en personlig udtalelse, som kan bruges i deres videre forløb. Undervisning/tilvalg På Meritten er undervisningen flyttet ( dansk, matematik) ud i værkstederne. Dette for at tilgodese den værkstedsrelaterede undervisning, men også for at bryde barrieren til det at gå i skole. Altså ingen traditionel undervisning, men en individuel tilrettelagt undervisning, da vi mener at eleverne er dem, der bedst ved, hvad de har behov for at Meritten Side 13

arbejde med. Alle elever modtager undervisning i samfundsfag. 14.0 Sociale klausuler Formålet med sociale klausuler er at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt og sikre, at både offentlige og private arbejdsgivere påtager sig et socialt ansvar. Sociale klausuler på Meritten skal være med til at mindske risikoen for at nuværende medarbejdere bliver udstødt og bidrage til at udsatte grupper bliver integreret på arbejdsmarkedet. På den måde har klausulerne 3 hovedformål: at forebygge - f.eks. ved at kræve, at der tages særlige arbejdsmiljøhensyn at fastholde - f.eks. ved at kræve, at vi har en formuleret politik om at fastholde nuværende medarbejdere, her under evt. en sygefraværspolitik at integrere f.eks. ved at kræve, at vi ansætter personer på særlige vilkår såsom personer, der opfylder kriterierne for at komme i fleks - eller skånejob. På Meritten er der pt. ansat 10 medarbejdere i flexjob. Stillingerne er tilknyttet værkstederne, vejledningen og service/administration 15.0 Politikker Vi har følgende politikker som styringsgrundlag i hverdagen Personale Mobning Sexchikane Alkohol & Stoffer Sundhed og kost E- mail og anden elektronisk kommunikation Afholdelse af møder Disse politikker ligger tilgængelig på skolens hjemmeside 16.0 Økonomi Budgetforudsætninger: I år 2013 gælder, at budgettet er baseret på et udmeldt årselevantal på 80,4. Merittens økonomi er sammensat af følgende dele: kommunalt grundtilskud statslig tilskud til drift, undervisning og bygninger Meritten Side 14

statslig tilskud til skoleydelse indtægter ved produktion Revision: Årsregnskabet revideres efter regler fra undervisningsministeriet samt i overensstemmelse med god regnskabsskik. Årsregnskabet revideres af en af bestyrelsen valgt statsautoriseret revisor. Merittens revisor er Sønderjyllands Revision.. 17.0 Undervisnings miljøvurdering 2012 Se vores hjemmeside: www.meritten.dk 18.0 Fysiske rammer Meritten Produktionshøjskole er beliggende på flere adresser, hvor hovedadressen er, Borgmester Finksgade 5, 6200 Aabenraa. Administration, Musik, Kreativ, Pædagogik, IT og STU på Borgmester Finksgade 5, 6200 Aabenraa Træ, Metal, IT og Køkken på Visherredsvej 3, 6330 Padborg Butik på Ramsherred 17, 6200 Aabenraa Vedligeholdelse af skolens bygninger udføres pt. af skolens egne værksteder. Meritten Side 15