Diabetes Medlemsbladet nr. 6 December 2003 DIABETESFORENINGEN
leder Diabetes 6 2003 Årgang 63 Medlemsblad for Diabetesforeningen Landsforeningen for Sukkersyge Udkommer 6 gange årligt Oplag: 61.000 Hovedkontor og redaktion Rytterkasernen 1, 5000 Odense C Telefon- og kontortid Mandag til torsdag kl. 9-15 Fredag kl. 9-14 Tlf. 6612 9006 Fax 6591 4908 E-mail: df@diabetesforeningen.dk Web-site: www.diabetes.dk Postgiro 9 01 09 55 ISSN 0901-3652 Redaktion Jeanett Aamodt informationschef, ansv. redaktør jaa@diabetesforeningen.dk Karin Mulvad journalist, daglig redaktør km@diabetesforeningen.dk Dorte Lund Larsen sekretær dll@diabetesforeningen.dk Tomas Kruse journalist, webmaster tk@diabetesforeningen.dk Layout e-mergency :: Brian Østergaard Prepress Garn Grafisk produktion ApS e-mergency :: Brian Østergaard Tryk Color Print A/S Diabetesforeningen tager ikke ansvar for annoncerede produkter, ligesom indholdet af indsendte indlæg står for forfatterens egen regning. Artikler må kun gengives efter aftale med redaktionen. Indlæg der ønskes optaget i næste nummer af Diabetes skal være redaktionen i hænde senest den 15. december 2003. Bladet udkommer også på lydbånd. Et stort skridt i den rigtige retning I oktober 1999 bad Folketingets Sundhedsudvalg den daværende sundhedsminister tage stilling til en henvendelse fra Diabetesforeningen om at gøre en indsats mod det stigende antal personer med type 2 diabetes. En større under søgelse blev sat i gang. I september 2003 kom så den længe ventede rapport fra Sundhedsstyrelsens MTV-Institut den såkaldte Medicinsk Teknologisk Vurderings rapport om type 2 diabetes. Rapporten er en 400 sider lang gennemgang af en række videnskabelige undersøgelser omkring type 2 diabetes. Rapporten bekræfter behovet for tidligere at opspore personer med stor risiko for uopdaget type 2 diabetes, end det sker i dag et forhold, som Diabetesforeningen har peget på adskillige gange. Rapporten bekræfter også, at rutinemæssige undersøgelser for begyndende skader på øjne, nyrer, kar og nerver vil kunne nedsætte alvorlige følgesygdomme hos mange type 2 diabetikere, fuldstændig som man kender det for type 1 diabetes. Rapporten danner et godt grundlag for beslutninger om at forbedre diabetesbehandlingen og øget egenomsorg. Det er derfor glædeligt, at sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen i sidste nummer af medlemsbladet bebudede en national aktionsplan, som skal reducere blindhed, nyresvigt og amputationer. Det kommer både type 1 og type 2 diabetikere til gavn. Der er lagt op til en lang række spændende og frugtbare projekter, som kan medvirke til en mere ensartet behandling og instruktion over hele landet. I foråret 2003 offentliggjorde Diabetesforeningen sit forslag til en 3-årig handlingsplan. Vi pegede på, at man ved finansiering af en bedre diabetesbehandling både skal tage hensyn til sundhedsvæsenets udgifter og de sociale udgifter, som kommer, når man ikke får sat effektivt ind mod fx komplikationer. Mange af de idéer, som Diabetesforeningen fremkom med, har nu for alvor vundet politisk gehør, og den nationale aktionsplan er måske den vigtigste begivenhed i årtier for alle landets diabetikere. Og så vil jeg gerne ønske alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår! Med venlig hilsen Allan Flyvbjerg Overlæge, dr.med. Formand for Diabetesforeningen I medlemsbladet i februar 2004 vil den nationale handlingsplan blive gennemgået og kommenteret, men du kan allerede om kort tid læse mere om planen på www.diabetes.dk. Læs mere om MTV-rapporten inde i bladet og på www.mtv-instituttet.dk.
Så kom Sundhedsstyrelsens store MTV-rapport om, hvordan man kan Indhold Side 2 Leder: Et stort skridt i den rigtige retning Side 4 MTV-rapport om type 2 diabetes Allan Flyvbjerg gennemgår rapportens hovedkonsklusioner. Side 4-6 Side 8 Diabetesforeningens kursusguide Side 11 Livsforsikring med fordele Side 12 Tema: Rygning og diabetes Tema: Rygning og diabetes Der er ingen tvivl. Rygning er skadeligt især for diabetikere. Dét at ryge udgør alene en næsten ligeså stor risiko som overvægt, forhøjet blodtryk, dårlig blodsukkerkontrol og forhøjet kolesterol tilsammen. Læs også om, hvad du selv kan gøre for at kvitte tobakken. Side 12 Side 21 Verdens Diabetes Dag 2003 Side 22 Side 30 Side 37 Side 40 Mad med glæde: Julemad kager og konfekt Livet med diabetes: Livet har fået en ny betydning Gaver og arv der gavner Unge på udveksling: Diabetes på dansk og slovensk Side 45 Motivationsgrupper for type 2 diabetikere Kan type 1 diabetes forudsiges? Side 47 Side 48 Nyt fra nettet Kan type 1 diabetes forudsiges? Side 50 Diafonen spørg om diabetes Side 54 Breve fra læserne Side 59 Diabetesforeningen også for dig Side 62 Aktivitetskalender Diabetesforeningen har støttet et diabetesprojekt, som læge Stefanie Eising og hendes forskerkolleger håber vil kunne afdække risikoen for type 1 diabetes allerede hos nyfødte. Side 48-49 Side 74 Bestillingskupon 3 Diabetes 6 2003 Forside Diabetesforeningen har udgivet en ny minikogebog med opskrifter på lækker julemad, julebag, konfekt og meget mere. Bogen kan bestilles på kuponen side 74. Foto: Knud Sejersen, Inferno Reklamefotografi
type 2 diabetes I Diabetesforeningen er den nye MTV-rapport blevet nærlæst, og Allan Flyvbjerg giver her et rids af indholdet i Sundhedsstyrelsens næsten 400 sider store rapport. MTV-rapport om type 2 diabetes Tekst / Allan Flyvbjerg, formand for Diabetesforeningen Foto / Søren Holm, Chili For snart 4 år siden drøftede Diabetesforeningen og den daværende sundhedsminister en styrket indsats over for det stigende antal type 2 diabetikere i Danmark. En stor engelsk undersøgelse havde to år tidligere vist, at god kontrol af blodsukker og blodtryk havde en gavnlig effekt for den enkelte diabetiker i form af færre komplikationer. Ministeriet besluttede, at der skulle laves en gennemgang af alle vigtige videnskabelige artikler om type 2 diabetes (en såkaldt Medicinsk Teknologisk Vurdering eller MTV-rapport), for at danne grundlag for en opdateret anbefaling af behandlingen af type 2 diabetes i Danmark. Endvidere blev der givet løfte om, at der ville komme en forstærket indsats mod type 2 dia- betes, hvis rapporten bekræftede Diabetesforeningens argumenter. Rapporten foreligger nu og er en 400 sider lang gennemgang af hundredvis af videnskabelige artikler. Det er vigtigt at slå fast, at der på enkelte områder vedrørende bl.a. effekten af god egenomsorg er meget få videnskabelige undersøgelser. Det betyder ikke nødvendigvis, at mulighederne for at påvirke sygdommen er udelukket, men alene, at der ikke er overvældende dokumentation. Så når rapporten eksempelvis konkluderer, at der kun er sparsomme beviser for effekten af diabetesskoler eller dele af den ikke-medicinske behandling betyder det blot, at der ikke er udført ordentlige videnskabelige undersøgelser på området. Rapportens forfattere mener, at det er vigtigt med god egenomsorg, men anbefaler på flere af disse områder, at den manglende dokumentation følges op af gode undersøgelser de kommende år. Rapportens hovedkonklusioner: Opsporing af ikke-diagno - sticerede type 2 diabetikere Der forventes at være over 100.000 danskere med en endnu ikke opdaget type 2 diabetes. I rapporten nævnes det, at en opsporing gennem almen lægepraksis vil betyde, at der over de næste 3 år kan findes op til 65.000 nye med type 2 diabetes. Det sker ved, at lægen holder øje med, hvilke personer der har 4 Diabetes 6 2003
høj risiko for uopdaget type 2 diabetes og tester dem. De personer, der har klassiske tegn på type 2 diabetes i form af tørst, hyppig vandladning og kløe i skridtet, bør testes. Endvidere bør alle med kendt hjertesygdom, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol i blodet testes. Sluttelig bør personer med svær overvægt, tilfælde af type 2 diabetes i familien og kvinder med tidligere svangerskabsdiabetes undersøges. Rapportens konklusioner ligger tæt på Diabetesforeningens informationskampagne om type 2 diabetes, der har kørt nu i et år. Rapporten tager ligesom Diabetesforeningen afstand fra at teste store dele af befolkningen, som fx alle over 45 år. Det kan nemlig betyde, at man sygeliggør raske personer og er desuden dårlig udnyttelse af samfundets penge. Øjenkontrol Rapporten er meget klar her: Blindhed kan reduceres væsentligt, hvis diabetikeren får kontrolleret øjnene regelmæssigt, typisk en gang årligt. Undersøgelsen anbefales at foregå ved øjenfotografering, fordi øjenforandringerne med denne teknik kan opdages i tidlige stadier, og billederne kan gemmes til senere kvalitetskontrol af behandlingen. Kontrol for øget æggehvidestof i urinen Undersøgelse for forhøjet udskillelse af æggehvidestof i urinen er en meget vigtig undersøgelse, idet øget æggehvidestof er et tegn på begyndende diabetisk nyresygdom. Samtidig kan den være et signal om begyndende hjerte-karsygdom. Undersøgelsen anbefales foretaget regelmæssigt, typisk en gang årligt. Ved tilstedeværelse af forøget æggehvidestof i urinen, bør behandlingen af blodsukker, blodtryk og kolesterol intensiveres yderligere. Kontrol for fodsår Rapporten fastslår, at regelmæssig forebyggende fodterapi og undervisning af personer med risiko for udvikling af fodsår er vigtig. Det anbefales, at føddernes følesans, puls og hudforhold undersøges i forbindelse med årskontrollen. Mange diabetikere kan selv med god instruktion bidrage til at undgå eller mindske >> Diabetes 6 2003 5
>> fortsat fra side 5 type 2 diabetes risikoen for sår og amputationer. Hurtig indsats over for sår i form af henvisning til sårcenter/team reducerer amputationerne. Indsatsen skal være et samarbejde mellem fodterapeut, diabeteslæge, sygeplejerske og ortopædkirurg. Behandling af blodsukker, blodtryk og kolesterol (medicinsk behandling) Der er effektive midler til at sænke forhøjet blodsukker, blodtryk og kolesterol, og generelt skal alle type 2 diabetikere løbende tilbydes individuel vurdering og behandling. Det anbefales generelt, at blodsukker, blodtryk og kolesterol behandles mere intensivt end tidligere. Det er også vigtigt, at type 2 diabetikere med begyndende nyrepåvirkning (dvs. øget æggehvideudskillelse i urinen) eller åreforkalkning i hjerte, hjerne og benenes kar, tilbydes en speciel intensiv behandling. Typisk er det nødvendigt med flere medicinpræparater i kombination rettet mod blodsukker, blodtryk og forhøjet kolesterol. Motion, rygestop, kostændringer og vægttab (ikkemedicinsk behandling) Det anføres i rapporten, at der ikke er overvældende beviser for, at visse dele af den ikke-medicinske behandling har blivende værdi over en lang årrække. Der er dog enighed om at anbefale regelmæssig motion og fedtfattig kost med lavt kalorieindhold, da disse tiltag kan reducere blodsukker, blodtryk og kolesterol. Undervisning og blodsukkermåling Igen mangler der på områderne undervisning og blodsukkermåling videnskabelige forsøg, der klart viser langtidseffekter. Det anføres dog i rapporten, at undervisning i bred forstand og hjemmemåling af blodsukker bør være en helt naturlig del af alle diabetikeres egenomsorg. Det anbefales også, at erfaringerne med de eksisterende diabetesskoler undersøges yderligere de kommende år. Praktiserende læger og sygehuse Rapporten peger på, at gode resultater i behandlingen bedst opnås, når den praktiserende læge og ambulatoriet arbejder tæt sammen. Der er kun få undersøgelser af dette samarbejde, men Diabetesforeningen har længe peget på, at både læge og diabetiker bør kende anbefalingerne for rutine- og årskontrol. Rapporten lægger op til, at det diskuteres lokalt, hvordan diabetesbehandlingen sættes i system for, at organisering af behandlingen bliver bedst mulig Konklusion MTV-rapporten er et opslagsværk, primært udformet til de politiske beslutningstagere. Dog har vi nu fået 400 siders dokumentation for, at det er muligt at behandle type 2 diabetes effektivt. Der er kommet en række bekræftende svar på spørgsmål om behandling af type 2 diabetes samtidig med vigtig ny viden. Endvidere er der nu en øget fokus på betydningen af, at diabetesbehandlingen sættes i system. Endelig har lanceringen af en national handlingsplan for diabetesområdet skabt forventning om en virkelig forbedring af behandlingen af både type 1 og type 2 diabetikere de kommende år. Den nationale handlingsplan vil blive omtalt på hjemmesiden www.diabetes.dk og i medlemsbladet i februar 2004. 6 Diabetes 6 2003
emne Diabetesforeningens kursusguide Foto / Claus Haagensen, Chili Her følger en oversigt over kurser for børn og unge med diabetes og deres familie. Ansøgning om kursusdeltagelse skal være Diabetesforeningen i hænde hurtigst muligt og senest den 1. marts 2004. Deltagerne optages i den rækkefølge, vi modtager tilmeldingerne. Deltagere, der ikke tidligere har været på kursus, vil dog få fortrinsret. Der udsendes besked om optagelse i starten af april, og ca. 1 måned før kursusstart tilsendes kursusmateriale. Der er mulighed for at søge om tabt arbejdsfortjeneste og kørselsgodtgørelse ved kommunen. Kursusbrochure med tilmeldingsblanket kan rekvireres hos Gitte Lippert, Diabetesforeningen, tlf. 6312 9046 eller på diabetesambulatoriet. Overskuddet fra Diabetes - foreningens landsindsamling "Sukkersyge Børns Dag" bruges til at betale kurserne, så de er gratis for deltagerne og deres familier. 8 Diabetes 6 2003
emne Kurser 0-4-årige med familie Dato: 10.-13. maj 2004. Kurset vil blive afviklet på Pindstrup Centret beliggende på Djursland. Der vil blive lagt vægt på udveksling af erfaringer, undervisning og vejledning. 5-6-årige med familie Dato: 1.-4. juni 2004. Dato: 14.-17. juni 2004. Kurserne vil blive afviklet på Pindstrup Centret beliggende på Djursland. Tema: Snart klar til skole, undervisning og vejledning. 7-8-årige med familie Dato: 21.-25. juni 2004. Dato: 26.-30. juni 2004. Vordingborgskolen danner rammerne om de 2 kurser. Temaet bliver "diabetes, mad og motion". 9-11-årige med familie Dato: 21.-25. juni 2004. Dato: 28. juni-2. juli 2004. Kurserne holdes på Skolen for Gastronomi, Musik og Design ved Vejle. Temaet bliver "ung og diabetes, mad og motion". 8-11-årige med familie Dato: 11.-15. oktober 2004. Kurset holdes på Skolen for Gastronomi, Musik og Design ved Vejle. Temaet bliver "diabetes, mad og motion". 10-12-årige alene Forældre deltager den sidste dag. Dato: 30. juni-3. juli 2004. Kurset afholdes i Troldehuset, Trelle Næs beliggende ved Fredericia. Temaet bliver "jeg kan selv". Børnene skal minimum have haft diabetes i 2 år for at deltage på dette kursus. 12-13-årige med familie Dato: 21.-24. juni 2004. Kurset afholdes på Vejstrup Ungdomsskole beliggende på Sydfyn. Temaet bliver "ung, idræt og fællesskab". 14-17-årige alene Forældrene deltager den sidste dag. Dato: 26.-31. juli 2004. Kurset afholdes på Glamsdalens Idrætsefterskole på Fyn. Forældrene vil blive inviteret med den sidste dag, hvor der vil være undervisning og erfaringsudveksling. Temaet bliver "ung, idræt og fællesskab" Læs mere om Diabetesforeningens familiekurser på www.diabetes.dk Diabetes 6 2003 9
forsikring Livsforsikring med fordele Tekst / Flemming Kjersgaard Johansen, direktør i Diabetesforeningen En undersøgelse har vist, at 60 % af foreningens yngre medlemmer med fordel kan tegne den nye gruppelivsforsikring for diabetikere. Diabetikere i alderen 18-55 år kan nu i 5-årige intervaller sikre deres efterladte en dækning i tilfælde af dødsfald. Når den 5- årige dækning udløber, kan man gentegne livsforsikringen for en ny 5-årig periode og så fremdeles. Forsikringen kan opfylde bankernes krav om livsforsikring ved lån. Dækningen tegnes i moduler á 125.000 kr. dog maksimalt 500.000 kr. Der skal ikke fremvises helbredserklæring, men i stedet svares på en række helbredsmæssige spørgsmål, som relaterer sig til især de seneste 2 år. Ved hver ny periode (5-årig) skal man dog svare tilfredsstillende på de helbredsmæssige spørgsmål, som er langt mere lempelige end de spørgsmål, som hidtil er stillet diabetikere ved tegning af livsforsikring. Præmien for gruppelivsforsikringen afhænger af alder, antal år med diabetes, samt hvor stor dækning der ønskes. Præmien er meget fordelagtig for alle under 40 år, men der er som nævnt dækningsmulighed helt op til det 60. år. En del medlemmer har allerede en gruppelivsforsikring gennem deres fagforening. Dækningen vil typisk være på 125.000 kr., men med Topdanmarks gruppelivsforsikring har man nu mulighed for at forøge dækningen med fra 125.000 kr. til 500.000 kr., da ens pårørende i tilfælde af dødsfald vil få udbetalt summer både fra fagforeningens ordning og Topdanmark, som admini strerer den nye ordning. Læs om alle betingelser på www.diabetes.dk. Pensionsopsparing på fordelagtige vilkår (SPARTOP) Der åbnes nu mulighed for at etablere en pensionsopsparing, som er blandt markedets bedste på grund af de lave administrationsomkostninger. Opsparingen er i øvrigt et godt alternativ, hvis man ikke kan få en livsforsikring, fordi man ikke kan opfylde de stillede helbredskrav, eller fordi præmien på grund af alderen synes for stor for diabetikeren. Du kan få mere at vide om denne ordning ved at ringe til Topdanmark, tlf. 4474 7004 Diabetesforeningen har ingen økonomiske interesser i ordningen. Der er alene tale om et medlemstilbud. Præmier for gruppelivsforsikring, hvis man kan opfylde kravene. Bemærk at du skal gange med 2, 3 eller 4, hvis du vil dækkes for 250.000 kr., 375.000 kr. eller 500.000 kr. Priser ved dækning på 125.000 kr. (2002) Nuværende alder Antal år siden diagnosen blev stillet 2-5 år 6-10 år 11-15 år 16-20 år 21-30 år 18-30 år 598 kr. 669 kr. 756 kr. 795 kr. 906 kr. 31-40 år 520 kr. 630 kr. 739 kr. 811 kr. 913 kr. 41-50 år 913 kr. 1.024 kr. 1.118 kr. 1.323 kr. 1.417 kr. 51-55 år 2.236 kr. 2.488 kr. 2.795 kr. 3.071 kr. 3.937 kr. Diabetes 6 2003 11
rygning & diabetes Rygning er skadeligt især for diabetikere. Rygning forværrer komplikationer til diabetes, specielt åreforkalkning, nyre- og nervesygdom. Men rygning øger også risikoen for at få diabetes. Rygning og diabetes en farlig cocktail Tekst / Thure Krarup, overlæge dr. med., Medicinsk afdeling F, Amtssygehuset i Gentofte Foto / Brian Østergaard, e-mergency Der er ingen tvivl. Rygning er skadeligt. Man behøver blot se på de erstatninger, som rygere især i USA opnår ved at lægge sag an mod tobaksindustrien for de følgetilstande og sygdomme, der er opstået som følge af rygning. En skrækkampagne mod rygning med billeder af åreforkalkede blodkar og tjærefyldte lungesvulster er for nylig blevet opgivet i Danmark, da man mente, at billederne var for stærke. Der er altså gode grunde til ikke alene at ophøre med at ryge, men måske nok så vigtigt aldrig at begynde, fordi det er så vanskeligt at holde op igen. Studier viser, at hvis man starter tidligt med at ryge, og ryger man mange cigaretter, så har man en øget risiko for at få diabetes. I to undersøgelser af i alt 150.000 personer havde kvinder og mænd, der røg mere end 25 cigaretter daglig, betydelig større risiko for at udvikle diabetes end kvinder og mænd, der ikke røg. Den største risikofaktor Men hvad ved vi om virkningen af rygning, når man har diabetes? Lad os se på nogle eksempler, der fortæller noget om rygning og risikofaktorer. En rask mand på ca. 50 år har en forventet dødelighed de næste 20 år på ca. 28 %. En mand med diabetes i samme alder med let forøget æggehvidestof i urinen, højde 180 cm, vægt 105 kg med blodtryk på 175/110, et kolesterol på 8 mmol/l, HbA1c på 10,1 og som er ryger har en forventet dødelighed de næste 10 år på 64 %. Hvis samme mand holdt op med at ryge, ville hans dødelighed falde til 47 %. Hvis han aldrig havde røget, ville tallet være 39 %. Hvis han behandles til en vægt på 75 kg, blodtryk på 130/85, kolesterol på 5 mmol/l og HbA1c på 7,0 % det vil sige alle værdier er tæt på behandlingsmålet men han stadig ryger, så falder hans forventede dødelighed til 39 %. 12 Diabetes 6 2003
Eller sagt på en anden måde: Det at ryge udgør alene en næsten ligeså stor fare som overvægt, forhøjet blodtryk, dårlig blodsukkerkontrol og forhøjet kolesterol tilsammen hos denne mand. Alligevel er der mange diabetikere, der ryger. Diabetesforeningen gennemførte i 1999 en undersøgelse ved telefoninterviews, hvor det blev anslået, at ca. 1/3 af alle diabetikere ryger dagligt. Lidt flere mænd end kvinder ryger, og der er flest i gruppen af 40-50-årige. Her ryger næsten 50 %. I de forskellige aldersklasser ryger en tredjedel til halvdelen mere end 16 cigaretter i døgnet. Hvorfor er det så skadeligt? Hvad sker der med blodkarrene, når man begynder at ryge? Vi er alle født med en fin overflade på indersiden af blodkarrene, endotelet. Endotelet er vigtig for en normal funktion af vore blodkar. Endotelet kan danne stoffet NO (kvælstofilte) i karvæggen, som kan få blodkarret til at udvide sig. Begge disse funktioner er mål for, hvordan blodkarret fungerer. Både diabetes og rygning kan nedsætte dannelsen af NO og mindske karrets evne til at udvide sig. Begge dele ses tidligt i åreforkalkningsprocessen, og det er én af grundene til, at man mener, at rygning fremskynder åreforkalkning i karrene. Blodsukkerkontrol Sammenhængen mellem blodsukkerkontrol og rygning er ikke særlig velbelyst og derfor usikker. I en undersøgelse af 40 type 2 diabetikere fandt man større modstand mod insulin virkningen (insulinresistens) hos dem, der røg. I en undersøgelse af ca. 700 type 1 diabetikere var rygning sammen med alder ved diabetesdebut de faktorer, der stærkest forudsagde dårlig metabolisk kontrol. Rygning påvirker insulinoptagelsen fra underhuden og dermed vanskeliggøres den optimale virkning af insulinet. Der er imidlertid behov for yderligere videnskabelige undersøgelser til belysning af virkningen af nikotin på diabeteskontrollen. Hjerte-karkomplikationer Det er kendt, at rygning hos ikke-diabetikere medfører øget sygelighed og død. Det er også kendt, at diabetikere har en øget sygelighed og risiko for at dø tidligt sammenlignet med ikkediabetikere. Cigaretrygning har i flere undersøgelser sammen med forhøjet kolesterol og blodtryk vist at være en stærk risikofaktor for at dø som følge af blodprop i hjertet. Desuden fandt man hos type 2 diabetikere hyppigere hjertesygdom blandt rygere end hos ikke-rygere. I andre undersøgelser har diabetikere, der ryger, hyp - pigere fået blodprop i hjernen eller hjerneblødning, end diabetikere, der ikke ryger. Det positive er, at hvis man holder op med at ryge, så falder risikoen for at få disse følgesygdomme. Og jo tidligere man holder op, desto mindre er risikoen dog bliver den ikke lige så lille, som hvis man aldrig havde røget. Sendiabetiske komplikationer Rygning synes at medføre tidligere udvikling af de sendiabetiske komplikationer. Risikoen for at udvikle diabetisk nyresygdom er dobbelt så stor for rygere som for ikke-rygere. Hyppigheden af mikro- (lidt albumin i urinen) og makro albuminuri (mere end 300 mg albumin i urinen pr. døgn) er fundet højst hos rygere, og har man begyndende mikroalbuminuri forværres nyresygdommen oftere hos rygere og tidligere rygere end hos ikke-rygere. Rygning er også en risikofaktor for nervebetændelse (neuropati). I en gruppe type 2 diabetikere uden neuropati, der blev undersøgt gennem næsten 5 år, udviklede rygerne hyppigere neuropati end ikke-rygerne. >> Diabetes 6 2003 13
>> fortsat fra side 13 rygning & diabetes Motivation til rygestop Der er ikke mange undersøgelser om rygeophør hos diabetikere, men undersøgelser peger på, at alle ansatte i sundhedssektoren kan medvirke til at opnå rygeophør hos diabetikere. Jo flere der op fordrer rygeren til ophør og jo hyppigere desto bedre bliver resultatet. Rådgivningen kan foregå individuelt eller i gruppe, og selv kortvarig råd - givning har virkning, når den gives hyppigt. Rådgivning 4-7 gange over mindst 8 uger kan give ca. 25 % rygeophør. Nikotintyggegummi synes at være det bedste middel til at understøtte et rygestop og kan øge antallet af ikke-rygere med ca. 50 % efter et år. Nikotinplaster er mindre effektivt, men virker også. Brugen af forskellige tabletter har ikke givet overbevisende resultater. Interviewundersøgelser i udlandet tyder på, at op mod halvdelen af diabetikere ikke får rådgivning om rygeophør. I to danske undersøgelser blev antallet af rygere reduceret fra 35 % til 30 % på 6 år og fra 27 % til 21 % på 4 år. Analyser har i mange år vist, at der er mange penge at spare for samfundet ved rygeophør på grund af færre følgesygdomme. Det kan derfor undre, at diabetikere prioriterer rygeophør lavt, når de bliver bedt om at vurdere, hvad de mener er det vigtigste, de kan gøre for at forbedre forløbet af deres diabetes. Det kunne måske skyldes risikoen for vægtstigning og nedsat humør eller ligefrem depression ved forsøg på rygeophør. Det skal dog understreges, at det godt kan lade sig gøre at opnå rygeophør. Det har vist sig, at seks besøg over tre måneder hos en læge eller rygestopinstruktør, og derefter hver 3. måned med samtidig nikotinsubstitution og evt. 6 ugers behandling med det antidepressive stof bupropion (zyban) medfører fuldstændig rygeophør hos 25-35 % dvs. en tredjedel et år senere. Det er altså aldrig for sent at holde op. Jo før jo bedre. >> 14 Diabetes 6 2003
At ændre adfærd er aldrig enkelt At holde op med at ryge er lettere sagt end gjort, og ofte skal der flere forsøg til, før det lykkes. For mange er det en proces, der tager op til flere år, og mange vil opleve tilbagefald undervejs. At ændre adfærd er aldrig enkelt uanset om det gælder rygestop, vægttab, regelmæssig motion eller sunde madvaner. Alle skal igennem en række svære faser ofte flere gange før det lykkes. Førovervejelse Overvejelse Forberedelse Handling Vedligeholdelse Afslutning En amerikansk psykolog (James Prochaska) har sammen med kolleger studeret, hvilke mekanismer der ligger bag adfærdsændring generelt, og han er nået frem til, at der er tale om følgende faser: Denne opdeling giver et billede af, hvor kompliceret det er, men kan også bruges som et værktøj for en selv i hele processen. >> Diabetes 6 2003 15
>> fortsat fra side 15 Én cigaret gør dig til ryger igen Tekst / Inge Hyllested, rygestopinstruktør, projektkoordinator i Diabetesforeningen Bent, Ronny og Mette fortæller her om deres forhold til rygning. Deres udgangspunkter er vidt for skellige og dermed også deres holdning til rygning og rygestop. Bent Djurskov er 65 år gammel og har haft diabetes siden 1984. Han røg sin første cigaret i 14 års alderen, og lige så snart han fik råd, var forbruget oppe på 20-25 cigaretter om dagen. Han røg, når der var pauser på arbejdet, han røg lige så snart, der var en kollega, der begyndte at tage fat i en cigaretpakke, og han røg meget i forbindelse med selskabelighed. På den tid var det usædvanligt, hvis folk ikke røg, og vi blev på - virket alle vegne, der var næsten ingen røgfri miljøer, siger Bent. Bent og hans kone røg støt og roligt i 25 år uden at spekulere på, om det var farligt, eller om det generede andre mennesker, at man røg. Første rygestop I 1972 fik Bent et nyt arbejde. Jeg arbejdede tæt sammen med en chef, der kæderøg, og de andre i firmaet røg også virkelig meget. På det tidspunkt fik jeg mit eget kontor. Det var dejligt at komme ind på det, når man kom fra alle de tilrøgede lokaler i firmaet, derfor besluttede jeg, at der ikke skulle ryges i mit, og jeg stoppede faktisk med at ryge i 8 år. Første tilbagefald I 1980 skete der mange ting i mit private liv, jeg var meget stresset og tog derfor en cigaret. Det hjalp mig på det tidspunkt, men jeg fik også bekræftet, at én cigaret gjorde mig til ryger igen på stedet. Efter at have røget igen i ca. 10 år, bliver jeg dog mindet kraftigt om alle ulemperne ved at ryge, og at omgivelserne også har det dårligt med det. Min kone bliver i 1989 opereret i hjertet og holder op med at ryge hun har ikke røget siden og er helt sikker på, at hun aldrig kommer til at ryge igen. Deres fællesrum i hjemmet er i dag helt røgfrie. I 1984 fik jeg konstateret diabetes. Jeg blev hurtigt inddraget i forenings arbejdet og startede senere Amager Lokal komité. Overvejelsesfasen Det er umuligt ikke at tænke på den meget uheldige cocktail, der hedder diabetes og tobak, når man som jeg, ofte skulle arrangere foredrag om senkomplikationer til diabetes. Jeg tænkte meget over, hvordan jeg kunne blive tobakken kvit. I 1999 satte vi i Hovedstadskomitéen et projekt i gang. I samarbejde med Center for Rygeafvænning i Københavns Kommune, uddannede jeg og 5 andre diabetikere os til rygestopinstruktører for at kunne hjælpe københavnske diabetikere til et rygestop, og for at få sat rygepolitik på dagsordenen i Diabetesforeningernes lokalkomitéer i Hovedstadsområdet. Det krævede, at jeg selv blev røgfri, og med hjælp fra en sygeplejerske fra centret og nikotinsubstitution, var jeg røgfri, da vi startede på kurset. Helt ukompliceret var det ikke, nikotintyggegummiet var dengang meget hårdt, og det gik ud over mine tænder, derfor forsøgte jeg mig med nikotinsugetabletter. De gav mig et væld af blister, og det sved meget ubehageligt, og jeg var derfor nødt til at holde op med at bruge dem. Ind imellem forsøgte jeg at bruge nikotinplaster, men det følte jeg ikke rigtigt gav noget, jeg havde mere glæde af at være aktiv med at pakke tyggegummi og sugetabletter ud og putte dem i munden. Efter et år var jeg både røg- og nikotinfri de næste 2 år. Andet tilbagefald I juli i år var hele familien til fest, og jeg tændte en cigaret for min søn, der havde brækket armen, og pludselig sad jeg og røg på den, som om jeg aldrig var holdt 16 Diabetes 6 2003
rygning & diabetes op. Igen måtte jeg sande, at én cigaret gør dig til ryger igen. Ny overvejelsesfase Min kone, der også har fået type 2 diabetes, var meget ked af, at jeg startede igen, både på mine og egne veje. Hun har fået astma på grund af sit tidligere store cigaretforbrug og har kun 60 % lungefunktion, og kan derfor slet ikke tåle at være passiv ryger. Jeg stod også for at skulle have nye tænder, som jo koster en formue. Derfor lovede jeg min kone, at når de nye tænder er sat i munden den 27. oktober 2003, vil jeg fastsætte en dato, hvor jeg vil stoppe, og denne dato skal være før, vi går ind i december 2003. Forberedelsen Denne gang har jeg besluttet, at det skal lykkes, jeg har forberedt mig på det, fortalt familie, venner og bekendte om det. Sidste gang jeg holdt op, tog jeg 10 kg på, jeg har tabt noget af det igen, men jeg vil nødig tage så meget på som sidst. Derfor er jeg i gang med at tænke meget over mine motionsvaner, og jeg vil forsøge at trave lidt mere i hverdagen, både for at undgå at tage på og for at bruge motionen som afledning. Bent ved godt, at mindst en tredjedel af dem, der holder op med at ryge i et eller flere år, får tilbagefald. Tredje gang skal være lykkens gang, har jeg sagt til mig selv mange gange i dagene op til den fastlagte dato, denne gang skal rygestoppet holde, både for min egen skyld og for min kones, slutter Bent Djurskov. Kampagnen virkede Ronny Magnussen, der er medlem af Diabetesforeningens Ungdomsudvalg, har aldrig røget. Han er 24 år og læser til ingeniør i Odense. Han fik dia - betes for 2½ år siden. Ronny fortæller: Jeg har aldrig følt mig fristet til at ryge, og det er der to grunde til. Han blev meget påvirket af de kampagner, der kørte i folkeskolen, da han var teenager. Det skræmte ham at se billeder af rygerlunger og høre, om de skader tobak forvoldte, så for ham virkede kampagnen. Han begyndte også at føle sig generet af passiv rygning, selv om han altid har været udsat for røg i hjemmet, da begge forældre ryger. I øjeblikket arbejder han på en arbejdsplads, hvor der bliver røget i et rum, hvor man er tvunget til at opholde sig. Ronny har gjort de ansatte opmærksom på, at det er ubehageligt at være passiv ryger. Det er blevet op - takten til, at ledelse og de ansatte har fået udarbejdet en rygepolitik. Mange af Ronnys venner er ikkerygere, men han er ikke fanatisk. Det er dog efterhånden ikke så mange steder, problemet opstår. Hans nuværende arbejds plads, Ingeniørskolen, er røgfri. Der må ikke ryges i lokalerne og på gangene, men kun i den yderste trappeopgang og udenfor skolen. Fra vaneryger til ikke-ryger Mette Lüthje, 25 år, er også medlem af Diabetesforeningens Ungdomsudvalg. Hun fortæller om sit rygestop: Næsten alle i min familie er rygere, og jeg røg min første cigaret som 15-årig. Året efter fik jeg diabetes. Jeg tænkte slet ikke på at holde op med at ryge dengang. Mit cigaretforbrug steg støt og roligt, og fra 1995 har jeg røget 20 cigaretter om dagen. Jeg betragtede mig selv som vaneryger, hver gang der var pauser i mit arbejde, og når andre røg, tog jeg også en cigaret. Men jeg er også fysisk afhængig, for jeg røg også, når jeg havde influenza og lå i sengen med høj feber. Jeg var begyndt at hoste en del, men det var andre ting, der fik mig til at tage en beslutning om at holde op med at ryge. Min kæreste ryger ikke. Vi skal giftes til påske, og jeg har 3 fortsæt, der skal opnås inden da. Jeg skal stoppe med at bide negle og det er sket, jeg skal tabe nogle kg, og jeg er stoppet med at ryge. Den 19. juli i år blev cigaretterne lagt på hylden og erstattet af almindeligt sukkerfri tyggegummi. Forbruget var i begyndelsen enormt, men er nu ved at nærme sig det daglige forbrug af tyggegummi, jeg havde før rygestoppet. De første 2 dage brugte jeg også nikotininhalator. Umiddelbar ulempe ved rygestoppet er, at ens tøj lugter meget ubehageligt når jeg kommer hjem fra selskaber, hvor der er blevet røget. Fordelene er til gengæld meget tydelige, jeg hoster ikke mere, jeg "lugter ikke af tobak", og vores hjem er i dagligdagen røgfrit, slutter Mette Lüthje. >> Diabetes 6 2003 17
>> fortsat fra side 17 Afledningsmanøvrer Ved rygestop er det vigtigt at forsøge at ændre adfærd for at mindske risikoen for tilbagefald til gamle vaner og derved gen - optage rygningen. Følgende afledningsmanøvrer kan bruges, når du vil kvitte tobakken. Når du får lyst til at ryge, kan du: belønne dig selv Beløn dig selv, og glæd dig over de små fremskridt. Tag én dag ad gangen. Nogle kan have glæde af mærkedage: En lille gave efter 1 uge, en lidt større efter 2 uger, osv. Nogle sparer det beløb op, som de dagligt brugte på tobak. motionere Motion fungerer godt som afledningsmanøvre, når rygetrangen er størst. Det virker samtidig afstressende. Selv en kort gåtur virker afledende. Gå i stedet for at tage elevatoren, rejs dig fra dit skrivebord og gå hen til en kollega, kaffemaskinen, postkassen, hvor som helst. Du skal blot bevæge dig. Motion har flere fordele: Det afhjælper stress, får dine tanker væk fra rygning og gør dig stærkere til at klare afvænningen. Vær realistisk det er bedre at begynde i det små og øge omfanget end lægge hårdt ud for senere at opgive. tage en dyb indånding Træk vejret dybt og langsomt gennem næsen. Hold vejret i 3 sekunder, før du langsomt ånder ud igen. Gentag et par gange. Øvelsen giver en fornemmelse af ro, der kan hjælpe dig igennem, når du føler trang til at ryge. aktivere tanker og hænder Løs kryds og tværs, læs, fil negle. Det vil være en god idé at have en pakke sukkerfrit tyggegummi liggende i nærheden. Pak det ud, put det i munden og tyg. Det kan komme til at erstatte vanen med at ryge. udvikle nye rutiner Lav om på de rutiner, der før hørte sammen med rygningen. Hvis du før røg, når du drak kaffe, så skift til at drikke fx te. Hvis du før røg, når du talte i telefon, så hav en blok liggende, som du kan tegne kruseduller på imens. Fortsæt selv listen: Formålet er at bryde de rutiner, der før hørte sammen med rygning. Rygeafvænningstilbud i Danmark Tekst / Poul Tværmose, psykolog, projektleder i Nationalt Center for Rygestop Rygning er som bekendt en meget væsentlig risikofaktor for sundheden på en lang række områder. Rygning er for mange mennesker samtidig en yderst vanskelig vane at blive kvit. Mange rygere har derfor brug for en eller anden form for hjælp og støtte til at blive smøgerne kvit. Blandt den halvdel af danske rygere, der ønsker at holde op med at ryge, udtrykker mere end en tredjedel da også, at de ønsker hjælp og støtte. Derfor er der i Danmark gennem de senere år opbygget en lang række for - skellige tilbud om hjælp til rygestop. Metoderne De metoder der er nævnt her, er alle metoder, som har en videnskabelig dokumentation for effekt. På det private marked tilbydes herudover akupunktur og hypnose som hjælp til rygestop. Der er imidlertid ingen videnskabelig dokumentation for effekten af disse behandlinger i forhold til rygestop. Medicinsk behandling Hjælp til rygestop findes i form af medicinsk behandling med nikotinerstatning eller Buprorion (som er på recept). Nikotinerstatning findes i en række forskellige former som plaster, inhalator og næsespray samt tyggegummi og sugetabletter i forskellige styrker og med varierende smag. På apo - teket kan man få råd og vejledning om, hvilke produkter der passer bedst til behovet. Den medicinske behandling 18 Diabetes 6 2003
virker bedst, når den kombineres med anden form for hjælp og støtte som nogle af de metoder der nævnes herunder. Rygeafvænning i grupper og individuelt Rygeafvænning i grupper eller individuelt varetages af uddannede instruktører og er baseret på fælles standarder. Man kan således regne med at kvaliteten er i orden. Rygestopgrupper Der findes landet over en række muligheder for at deltage i rygestopkurser i grupper. Grupperne består gerne af 8-10 deltagere og løber typisk over fem mødegange med et møde hver uge. Møderne indeholder orientering om en række centrale emner som nikotinafhængighed, abstinens, rygetrang, rygerstop og vægt, nikotinerstatning mv. Deltagerne deler deres erfaringer med rygestoppet med hinanden. Inspirationskurser Inspirationskurserne svarer til rygestopkurserne, blot er ind - holdet koncentreret, og kurset afvikles på et enkelt møde af et par timers varighed. Individuel rygeafvænning Individuel rygeafvænning tilpasses den enkelte. Som udgangspunkt er der tale om en forløb, der ligner rygestop i grupper, men med mulighed for større fleksibilitet både tidsmæssigt og indholdsmæssigt. Individuel rygeafvænning ved telefonrådgivning På telefon 8031 3131 kan man få gratis individuel personlig rygeafvænning. Selvhjælpsmaterialer Der findes flere internetadresser, hvor man kan melde sig til et rygestopprogram over nettet, eller bestille skriftlige materialer om rygestop fx en rygestop guide. Det anbefales i de fleste tilfælde at supplere rygeafvænningen med brug af nikotinerstatning. På disse internetadresser kan man finde generel information om rygning og rygestop: www.diabetes.dk www.netdoktor.dk har megen information om rygning og rygestop. www.sundhed.dk her findes en liste over apoteker, der tilbyder personlig rygeafvænning. På denne adresse kan man også søge på landets amter og få en oversigt over, hvilke tilbud der findes i amtet og relevante telefonnumre mv. www.cancer.dk her kan man under emnet tobak blandt andet få inspiration til sit rygestop, bestille pjecer, finde frem til lokal personlig rådgivning om rygestop og benytte et internetbaseret rygeafvænningsprogram. www.sst.dk har informationer om rygning og oversigt over materialer. www.liv.dk er Kræftens Bekæmpelses hjemmeside for unge med information, konkur rencer mv. Følgende internetadresser har et internetprogram til rygeafvænning: www.sundhed.dk www.cancer.dk www.drstop.dk www.liv.dk For fagpersonale som ønsker støtte til rygestop til unge, kan oplysninger findes på www.liv.dk/rygestop På STOP Linien, telefon 8031 3131 kan man bestille diverse materialer om rygestop og vælge personlig rådgivning om rygning og rygestop. Call & Quit, telefon 8020 0808 giver telefonisk rådgivning om rygestop til unge På www.diabetes.dk finder du en opdateret guide til rygeafvænningstilbud i samtlige amter i Danmark (august 2003) samt mange andre gode råd om rygestop. Diabetes 6 2003 19