Dansk som andetsprog (DSA)



Relaterede dokumenter
Dansk som andetsprog (DSA)

Dansk som andetsprog (DSA)

Dansk som andetsprog (DSA)

Dansk som andetsprog (DSA)

Dansk som andetsprog (DSA)

Vejledning til gennemførelse af sprogscreening og sprogvurdering.

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune

Oprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever på Bagsværd Skole

Dansk-som andetsprog på Præstegårdsskolen i Esbjerg

Strukturen for den specialpædagogiske indsats på Humble skole skoleåret 2010/11.

Modtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge

Vejledning til Sprogstøtte på modersmål og dansk som andetsprog

Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen

Tosprogede børn og unge

Skolestart på BillundSkolen

Modtagelsesklasser Silkeborg Kommune 2016/17

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Kirkeby Skole Telefon: Assensvej 18 Fax: Stenstrup Taki: den april 2007

Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke

Principper: Forældresamarbejdet

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Vedr. ny praksis for undervisning af tosprogede elever i dansk som andetsprog

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Vejledning til sprogvurderinger. -Dagtilbud og indskoling

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

Sortedamskolens ressourcecenter

Principper for den løbende evaluering

5. Den specialpædagogiske bistand

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.

Tabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra klasse

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

10 kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl. 3 0

Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede

Skovvangskolens. Specialcenter

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING. i Svendborg Kommune

Give Brobygning - samarbejde mellem børnehaver og skole

Samtaler i børnehaven Samtaler med alle børns forældre afvikles i børnehaven et halvt år inden skolestart.

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.

To sprog én udfordring

Hvordan løfter vi i flok i Greve Kommune?

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem

Procedure for modtagelsesklassen M3 i Hillerød Kommune

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15.

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Understøttende undervisning og dansk som andetsprog. Praksis fra Strandgårdskolen i Ishøj

Aktuel viden om integration, der lykkes

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Basisundervisning i Rudersdal 2014

Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed

Trivselsundersøgelse Handlingsplan

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

Handleplan for dansk som andetsprog

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet.

Velkommen til Ørebroskolen

AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering

Transkript:

Side 1 af 5 Dansk som andetsprog (DSA) Skolens navn: Risingskolen Skoleår: 2007/2008 Undervisningstimer Dette skema omhandler ikke timer udlagt til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser Fordeling af ressourcer til den supplerende undervisning i dansk som andetsprog Tildelt timeramme til den supplerende undervisning i dansk som andetsprog: 190 Beskriv hvorledes timerne til undervisning i dansk som andetsprog fordeles på kategorierne nedenfor: 1) Sprogcenter 2) Afdelingsteams 3) Klasseteams 4) Holddeling 5) Særlige opgaver 6) Fleksibel pulje 44 104 29 13 Ad 5: Beskriv indholdet af de særlige opgaver. Ad 6: Beskriv anvendelsen af den fleksible pulje. AKT, skole/hjem, tolkning, motorikundervisning Uforudsete opgaver i forbindelse med DSA Anvendelse af timer Hvor mange % af de planlagte timer i DSA gennemføres? (anslået) 95%

Side 2 af 5 Organisering På hvilken måde og i hvilken grad organiseres undervisningen i supplerende dansk som andetsprog? (sæt kryds og tilføj gerne kort kommentar) Former Undervisningen i DSA er en integreret del af den alm. klasseundervisning Der tilknyttes ekstra lærer i undervisningen Der gives supplerende undervisning i DSA udenfor den alm. undervisningstid Der gives supplerende undervisning i DSA udenfor klassen i den alm. undervisningstid Skolen tilbyder undervisning i en DSA i lektiecafé Grad af Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Skolens sprogcenter Har skolen et sprogcenter? Hvis beskriv i kort form, hvorledes skolens sprogcenter er organiseret. F.eks. antal lærere, mødefrekvens, faglig sparring med skolens ledelse Fem lærere er tilknyttet. Der afholdes samarbejdsmøde en gang om måneden Skolen har en koordinator for DSA, og denne koordinator har sæde i skolens specialcenter. Sprogcentret gennemfører sprogvurderinger i samarbejde med en en særligt udpeget lærer fra støttecentret. Sprogcentret arbejder primært med elever fra 6. - 9. klasse, nyankomne elever, elever fra 0. - 5. klasse, der har særlige vanskeligheder i forbindelse med DSA.

Side 3 af 5 Sprogvurdering Vurdering af behov for undervisning i dansk som andetsprog ved skolestart Sprogscreener skolen selv tosprogede elever før skolestart? Hvis, hvilket sprogscreeningsmateriale anvendes? Modtager skolen På spring til dansk for alle tosprogede skolestartere? Tilføj evt. kommentarer til På spring til dansk Gennemgås før sommerferien af børnehaveklasselederen og koordinatoren for sprogcentret. Et godt materiale, men ved enkelte elever har der været lidt uoverensstemmelse mellem vurderingen og samtalen med det afgivende børnehus Indstilling til vurdering i løbet af skolegangen Hvem indstiller til vurdering af behov for undervisningen i dansk som andetsprog i løbet af skolegangen? Klasselæreren Udførsel af vurdering Hvem foretager primært vurdering af elevens behov for undervisning i dansk som andetsprog? Person/funktion Faglærere vurderer Klasselærere vurderer Vurdering foretages af særlig sagkyndig (f.eks. i sprogcenter) Vurdering foretages på særskilt skema Vurdering foretages af tale/høre lærer Vurdering foretages af læsevejleder Skolens kommentar vedr. vurderingspraksis Sæt kryds Eleverne vurderes i 3. og 6. klasse. Tidligere blev alle børnehaveklasseelever vurderet. Efter "På spring til dansk" vurderes de elever, hvor vi mener, der er behov. Hvilket vurderingsmateriale / sprogscreeningsmateriale anvendes? (f.eks. OS64, SL120, Vis, hvad du kan, Du har ikke spørgt appelsinen ) Børnehaveklassen: "Du har ikke spørt appelsin" 3. klasse: Chips, mini SL2, Fyrtøjet 6. klasse: Chips, St6, T-prøve, "Vis mig hvad du kan"

Side 4 af 5 Indgår trinmål for dansk som andetsprog i elevplanerne for skolens tosprogede elever? Beskrives de tosprogede elevers brug af eget modersmål i elevplanerne? Tilføj evt. kommentarer til elevernes brug af eget modersmål Elevplaner Faglige kvalifikationer Lærerne Formelle og uformelle kvalifikationer (skriv antal) Læreruddannelse med liniefag i DSA 0 Pædagogisk diplomuddannelse i DSA 0 Efteruddannelse i DSA i fagene (CVU Lillebælt) 95% Andre særlige meritter el. særlig erhvervserfaring (kun med mere end et års ansættelse ved særlige institutioner, som f.eks. Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp o.l.) Lærere med tosproget baggrund 2 Pædagogerne Formelle og uformelle kvalifikationer? (skriv antal) Særligt temamodul i forbindelse med seminarieuddannelsen svarende til mere 0 end 50 timer Særligt efteruddannelsesforløb svarende til mere end 50 timer 3 Andre særlige meritter el. særlig erhvervserfaring (kun med mere end et års 0 ansættelse ved særlige institutioner, som f.eks. Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp o.l.) Hvor stor en del af skolens pædagogiske personale har tosproget baggrund? 2 (Skriv antal pædagoger og antal pædagogmedhjælpere) Anvendes skolens egne tosprogede lærere el. pædagogisk personale ved tolkeopgaver? Hvis, er der afsat særskilt timepulje til denne opgave?

Side 5 af 5 Forældresamarbejde Afsætter skolen særlige timer til udvidet forældresamarbejde med tosprogede elevers forældre? Hvis angiv antal timer Anvender skolen tolk ved skole-hjem samarbejdet? Ofte Sjældent Aldrig Afholder skolen særskilte forældremøder med grupper af tosprogede elevers forældre? Hvis beskriv evt. temaer Andet Har skolen særlige aktuelle udfordringer mht. undervisning af tosprogede elever? Hvis beskriv i kort form og tilføj evt. bilag (f.eks. indsatspapir el. lign.) Har skolen kommentarer eller tilføjelser mht. undervisningen i DSA? Hvis beskriv f.eks. ønsker om særlige efteruddannelsesforløb, ønsker om styrket samarbejde med skoleafdelingen og PPR eller andet Eleverne i 4. - 6. klasse (navnlig de tosprogede drenge) kan ikke fastholde den gode start, de fik i indskolingsklasserne. Dette "efterslæb" tager de med op i overbygningsklasserne. Årsagen hertil er bl.a. uhensigtsmæssig adfærd. Der er et behov for en særlig indsats ved overgangen fra indskolingen til mellemtrinnet. Det krævet et øget samarbejde mellem de afgivende og de modtagende lærere.. En målrettet forældreuddannelse kunne være hensigtsmæssig. Der er endvidere behov for en lektiecafe på mellemtrinnet, der arbejder specifikt med DSA.