Dansk som andetsprog (DSA)



Relaterede dokumenter
Dansk som andetsprog (DSA)

Dansk som andetsprog (DSA)

Dansk som andetsprog (DSA)

Dansk som andetsprog (DSA)

Dansk som andetsprog (DSA)

Vejledning til gennemførelse af sprogscreening og sprogvurdering.

Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune

Oprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever på Bagsværd Skole

Dansk-som andetsprog på Præstegårdsskolen i Esbjerg

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Strukturen for den specialpædagogiske indsats på Humble skole skoleåret 2010/11.

Modtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge

Vejledning til Sprogstøtte på modersmål og dansk som andetsprog

Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere.

Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen

Tosprogede børn og unge

Skolestart på BillundSkolen

Modtagelsesklasser Silkeborg Kommune 2016/17

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen

Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Kirkeby Skole Telefon: Assensvej 18 Fax: Stenstrup Taki: den april 2007

Til almindelig orientering af forældre: Det er skolens opfattelse at ved det her definerede samarbejde opretholder skolen retningslinjerne givet i

Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke

Principper: Forældresamarbejdet

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Kvalitetsrapport 2013

Vedr. ny praksis for undervisning af tosprogede elever i dansk som andetsprog

Principper(Revideret efterår 2013)

Principperne for skole-hjem samarbejdet tager sit udgangspunkt i Folkeskoleloven:

Undersøgelse af inklusion i grundskolen

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Principper for Sdr. Vang Skole vedtaget af Skolebestyrelsen

Vejledning til sprogvurderinger. -Dagtilbud og indskoling

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

Sortedamskolens ressourcecenter

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Principper for den løbende evaluering

Integration på Enghøjskolen 2011/12

5. Den specialpædagogiske bistand

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.

Evaluering af indskolingsgruppeordning

Tabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra klasse

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

10 kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl. 3 0

Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede

Skovvangskolens. Specialcenter

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING. i Svendborg Kommune

Give Brobygning - samarbejde mellem børnehaver og skole

Samtaler i børnehaven Samtaler med alle børns forældre afvikles i børnehaven et halvt år inden skolestart.

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.

To sprog én udfordring

Hvordan løfter vi i flok i Greve Kommune?

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Indholdsfortegnelse Ressourcecenteret arbejder ud fra flg. bekendtgørelser Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i DSA...

Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

Politik for skole/hjem samarbejdet på Borris Skole

Procedure for modtagelsesklassen M3 i Hillerød Kommune

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15.

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Understøttende undervisning og dansk som andetsprog. Praksis fra Strandgårdskolen i Ishøj

Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet

Aktuel viden om integration, der lykkes

Kvalitetsrapport 2010

FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014.

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Greve Kommunes integrationspolitik

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

Basisundervisning i Rudersdal 2014

Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed

AKT-klassen Aalestrup Skole

Notat om børnehaveklasselederne

Trivselsundersøgelse Handlingsplan

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

Handleplan for dansk som andetsprog

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet.

Velkommen til Ørebroskolen

Den følgende beskrivelse tage udgangspunkt i, hvordan det ser ud i dec. 08.

AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA

Politisk notat vedrørende implementeringen af lov L226 om justeringer af folkeskolereformen.

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen

Antimobbestrategi for Stjernevejskolen

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport

Ulbjerg Skole. Kvalitetsrapport 2007 KV07 0. =

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering

ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE

Med baggrund i Undervisningsudvalgets beslutning kan skolerne således søge om midler til projekter, der ligger inden for følgende ramme:

Transkript:

Side 1 af 5 Dansk som andetsprog (DSA) Skolens navn: Risingskolen Skoleår: 2007/2008 Undervisningstimer Dette skema omhandler ikke timer udlagt til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser Fordeling af ressourcer til den supplerende undervisning i dansk som andetsprog Tildelt timeramme til den supplerende undervisning i dansk som andetsprog: 190 Beskriv hvorledes timerne til undervisning i dansk som andetsprog fordeles på kategorierne nedenfor: 1) Sprogcenter 2) Afdelingsteams 3) Klasseteams 4) Holddeling 5) Særlige opgaver 6) Fleksibel pulje 44 104 29 13 Ad 5: Beskriv indholdet af de særlige opgaver. Ad 6: Beskriv anvendelsen af den fleksible pulje. AKT, skole/hjem, tolkning, motorikundervisning Uforudsete opgaver i forbindelse med DSA Anvendelse af timer Hvor mange % af de planlagte timer i DSA gennemføres? (anslået) 95%

Side 2 af 5 Organisering På hvilken måde og i hvilken grad organiseres undervisningen i supplerende dansk som andetsprog? (sæt kryds og tilføj gerne kort kommentar) Former Undervisningen i DSA er en integreret del af den alm. klasseundervisning Der tilknyttes ekstra lærer i undervisningen Der gives supplerende undervisning i DSA udenfor den alm. undervisningstid Der gives supplerende undervisning i DSA udenfor klassen i den alm. undervisningstid Skolen tilbyder undervisning i en DSA i lektiecafé Grad af Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Skolens sprogcenter Har skolen et sprogcenter? Hvis beskriv i kort form, hvorledes skolens sprogcenter er organiseret. F.eks. antal lærere, mødefrekvens, faglig sparring med skolens ledelse Fem lærere er tilknyttet. Der afholdes samarbejdsmøde en gang om måneden Skolen har en koordinator for DSA, og denne koordinator har sæde i skolens specialcenter. Sprogcentret gennemfører sprogvurderinger i samarbejde med en en særligt udpeget lærer fra støttecentret. Sprogcentret arbejder primært med elever fra 6. - 9. klasse, nyankomne elever, elever fra 0. - 5. klasse, der har særlige vanskeligheder i forbindelse med DSA.

Side 3 af 5 Sprogvurdering Vurdering af behov for undervisning i dansk som andetsprog ved skolestart Sprogscreener skolen selv tosprogede elever før skolestart? Hvis, hvilket sprogscreeningsmateriale anvendes? Modtager skolen På spring til dansk for alle tosprogede skolestartere? Tilføj evt. kommentarer til På spring til dansk Gennemgås før sommerferien af børnehaveklasselederen og koordinatoren for sprogcentret. Et godt materiale, men ved enkelte elever har der været lidt uoverensstemmelse mellem vurderingen og samtalen med det afgivende børnehus Indstilling til vurdering i løbet af skolegangen Hvem indstiller til vurdering af behov for undervisningen i dansk som andetsprog i løbet af skolegangen? Klasselæreren Udførsel af vurdering Hvem foretager primært vurdering af elevens behov for undervisning i dansk som andetsprog? Person/funktion Faglærere vurderer Klasselærere vurderer Vurdering foretages af særlig sagkyndig (f.eks. i sprogcenter) Vurdering foretages på særskilt skema Vurdering foretages af tale/høre lærer Vurdering foretages af læsevejleder Skolens kommentar vedr. vurderingspraksis Sæt kryds Eleverne vurderes i 3. og 6. klasse. Tidligere blev alle børnehaveklasseelever vurderet. Efter "På spring til dansk" vurderes de elever, hvor vi mener, der er behov. Hvilket vurderingsmateriale / sprogscreeningsmateriale anvendes? (f.eks. OS64, SL120, Vis, hvad du kan, Du har ikke spørgt appelsinen ) Børnehaveklassen: "Du har ikke spørt appelsin" 3. klasse: Chips, mini SL2, Fyrtøjet 6. klasse: Chips, St6, T-prøve, "Vis mig hvad du kan"

Side 4 af 5 Indgår trinmål for dansk som andetsprog i elevplanerne for skolens tosprogede elever? Beskrives de tosprogede elevers brug af eget modersmål i elevplanerne? Tilføj evt. kommentarer til elevernes brug af eget modersmål Elevplaner Faglige kvalifikationer Lærerne Formelle og uformelle kvalifikationer (skriv antal) Læreruddannelse med liniefag i DSA 0 Pædagogisk diplomuddannelse i DSA 0 Efteruddannelse i DSA i fagene (CVU Lillebælt) 95% Andre særlige meritter el. særlig erhvervserfaring (kun med mere end et års ansættelse ved særlige institutioner, som f.eks. Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp o.l.) Lærere med tosproget baggrund 2 Pædagogerne Formelle og uformelle kvalifikationer? (skriv antal) Særligt temamodul i forbindelse med seminarieuddannelsen svarende til mere 0 end 50 timer Særligt efteruddannelsesforløb svarende til mere end 50 timer 3 Andre særlige meritter el. særlig erhvervserfaring (kun med mere end et års 0 ansættelse ved særlige institutioner, som f.eks. Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp o.l.) Hvor stor en del af skolens pædagogiske personale har tosproget baggrund? 2 (Skriv antal pædagoger og antal pædagogmedhjælpere) Anvendes skolens egne tosprogede lærere el. pædagogisk personale ved tolkeopgaver? Hvis, er der afsat særskilt timepulje til denne opgave?

Side 5 af 5 Forældresamarbejde Afsætter skolen særlige timer til udvidet forældresamarbejde med tosprogede elevers forældre? Hvis angiv antal timer Anvender skolen tolk ved skole-hjem samarbejdet? Ofte Sjældent Aldrig Afholder skolen særskilte forældremøder med grupper af tosprogede elevers forældre? Hvis beskriv evt. temaer Andet Har skolen særlige aktuelle udfordringer mht. undervisning af tosprogede elever? Hvis beskriv i kort form og tilføj evt. bilag (f.eks. indsatspapir el. lign.) Har skolen kommentarer eller tilføjelser mht. undervisningen i DSA? Hvis beskriv f.eks. ønsker om særlige efteruddannelsesforløb, ønsker om styrket samarbejde med skoleafdelingen og PPR eller andet Eleverne i 4. - 6. klasse (navnlig de tosprogede drenge) kan ikke fastholde den gode start, de fik i indskolingsklasserne. Dette "efterslæb" tager de med op i overbygningsklasserne. Årsagen hertil er bl.a. uhensigtsmæssig adfærd. Der er et behov for en særlig indsats ved overgangen fra indskolingen til mellemtrinnet. Det krævet et øget samarbejde mellem de afgivende og de modtagende lærere.. En målrettet forældreuddannelse kunne være hensigtsmæssig. Der er endvidere behov for en lektiecafe på mellemtrinnet, der arbejder specifikt med DSA.