Bilag 1 Oversigt over høringssvar vedrørende rammer for inklusionsindsatsen

Bilag 1 Oversigt over høringssvar vedrørende rammer for inklusionsindsatsen Nr. Afsender af høringssvar Indhold i høringssvar Forvaltningens besvarelse 1 Avedøre Skole Skolebestyrelsen Skolebestyrelsen på Avedøre Skole undrer sig indledningsvis over, at Hvidovre Kommune har lagt sig fast på nøjagtig 98 %. Derudover har skolebestyrelsen følgende kommentarer: 1. Der er tvivl om, hvorvidt de økonomiske og strukturelle rammer kan bringes i orden inden for den påtænkte tidsramme 2. De specialiserede institutioner mister specialviden, når deres lærere og pædagoger overføres til almenskolerne 3. Der vil ikke være ressourcer nok til, at lærere og pædagoger i tilstrækkelig grad kan være til stede i undervisningen samtidig. Skolebestyrelsen er bekymret for, at dette vil føre til parallelle forløb (siloer) 4. Det bør være lederen på den skole, som eleven går på, der er ansvarlig for visitationen. Sagsbehandlingen vil fremstå ukvalificeret, hvis den udføres af en leder, der ikke har kendskab til eleven. 5. Det kan ifølge bestyrelsen tænkes, at en skole ser et positivt incitament til at ekskludere en elev. Det kan fx ske, hvis inklusionen fører til, at der opstår ekstra udgifter til personalets sygefravær, eller at flere almenelever fraflytter skolen. Skolebestyrelsen gør opmærksom på, Det politisk vedtagne mål om 98 % inklusion ved udgangen af skoleåret 2015/2016 baserer sig på en overbevisning om, at vi ved at have et ambitiøst mål for inklusion i Hvidovre Kommune tager ansvar for, at alle elever får mulighed for at udfolde deres potentiale fuldt ud. Samtidig vil forvaltningen her gerne gøre opmærksom på, at formålet med denne sag ikke er at fastlægge målet på 98 %, men at understøtte den beslutning om kvalitetsløftet, som Kommunalbestyrelsen vedtog på møde i september måned 2012. 1. Forvaltningen tager bekymringen til efterretning. Forvaltningen har udarbejdet en procesplan for implementeringen af de økonomiske og strukturelle rammer og vil kontinuerligt følge op på disse. 2. Forvaltningen er opmærksom på, at den specialiserede viden, der i dag findes i kommunens specialskoler og gruppeordninger, fortsat skal bevares og udvikles. I forbindelse med og i forlængelse af Kommunalreformen i 2007 hjemtog Hvidovre Kommune hovedparten af sine specialundervisningselever til tilbud her i kommunen. Dengang havde mange samme bekymring. Det har dog vist sig, at det er lykkedes Hvidovre Kommune at kvalificere personalet i specialundervisningstilbuddene, så vi i dag har en meget høj lokal grad af specialisering til stede. Hvidovre Kommune vil i forbindelse med en eventuel omplacering af overtalligt personale prioritere at bevare den specialiserede viden i kommunen. Samtidig betyder decentraliseringen af midler fra 1

at eksklusion ikke nødvendigvis er et frit valg. specialundervisningsmidler, at folkeskolerne får mulighed for at ansætte kvalificeret personale og for at uddanne yderligere personale. 3. Der står i høringsmaterialet, at lærere og pædagoger skal samarbejde, men det er ikke en forudsætning for inklusion, at lærere og pædagoger er til stede samtidig. Der vil dog i de udlagte midler være mulighed for et større omfang af to voksne i klassen. 4. Det er skolelederen på elevens skole, der indstiller eleven til visitation fremover altså den skoleleder, der kender eleven bedst, og ved, hvad der evt. har været iværksat for at undgå eksklusion. Hvis eleven ikke går på sin distriktsskole, deltager såvel lederen af distriktsskolen som lederen af den skole, eleven er indskrevet på. I forbindelse med revisitation er det både specialundervisningstilbuddets leder og distriktsskolelederen, der træffer beslutning altså den, der kender eleven bedst, og den, der kender forholdene på den kommende skole bedst. 5. Inklusion er først og fremmest en måde at se og forstå mennesker på. Forvaltningen har tillid til, at ingen skoleledere vil ekskludere elever, der kan inkluderes. Forvaltningen mener ikke, at der nødvendigvis er en sammenhæng mellem personalets sygefravær og rammerne for inklusion. De foreslåede rammer for inklusion giver netop skolerne ressourcer til at imødekomme evt. sygefravær, idet der tilføres skolerne flere midler, som de kan vælge at anvende til ansættelse af mere personale eller andre tiltag, der kan afhjælpe eventuelle udfordringer i lærernes psykiske arbejdsmiljø, som kunne opstå som følge af øget inklusion. 2

2 Dansborgskolen Skolebestyrelsen Skolebestyrelsen på Dansborgskolen anerkender indledningsvis Hvidovre Kommunes mål for arbejdet med inklusion. Skolebestyrelsen forholder sig dog kritisk over for ambitionsmålet for inklusion, da de mener, det må være visionen om inklusion og ikke måltallet, der skal være ledestjerne i processen. Derudover udtaler skolebestyrelsen sig om følgende: Definition på inklusion i høringsmaterialet: 1. Skolebestyrelsen finder definitionerne af inklusionsbegrebet i høringsmaterialet utilstrækkelige. Bestyrelsen mener, at der kun tages højde for den fysiske inklusion og ikke den læringsmæssige og sociale inklusion. Bestyrelsen påpeger, at det kan være stærkt problematisk, hvis der ikke anlægges et bredere perspektiv, når rammerne for og arbejdet med inklusion skal vurderes og evalueres. Bestyrelsen opfordrer til at sammenholde måltal for inklusion, samt at det gøres muligt at supplere og/eller kvalificere inklusionsmålingerne. 2. Skolebestyrelsen pointerer endvidere, at de finder det uetisk, at der i høringsmaterialet nævnes forskellige handicapgrupper eller diagnostiske sammensætninger, der formodentlig fortsat ikke kan/bør inkluderes. De decentraliserede specialundervisningsmidler, som skolerne får, skal medvirke til, at hele skolen i fremtiden bliver en bedre skole for alle elever og dermed også til, at ingen elever pga. den øgede inklusion oplever, at det er nødvendigt at fraflytte skolen. Det politisk vedtagne mål om 98 % inklusion ved udgangen af skoleåret 2015/2016 baserer sig på en overbevisning om, at vi ved at have et ambitiøst mål for inklusion i Hvidovre Kommune tager ansvar for, at alle elever får mulighed for at udfolde deres potentiale fuldt ud. Samtidig vil forvaltningen her gerne gøre opmærksom på, at formålet med denne sag ikke er at fastlægge målet på 98 %, men at understøtte den beslutning om kvalitetsløftet, som Kommunalbestyrelsen vedtog på møde i september måned 2012. 1. Ledere og medarbejdere fra skoler, fritidshjem, daginstitutioner og PPR har i samarbejde med forvaltningen udarbejdet en folder om inklusion. I denne folder er begrebet inklusion udfoldet - især i forhold til det læringsmæssige og sociale perspektiv. Denne sag handler først og fremmest om at få skabt de rammer, der kan være med til at fremme inklusion. Økonomimodellen i forbindelse med inklusionsmålet er udarbejdet for at give skolerne et økonomisk incitament til inklusion og for at sikre, at skolerne får midler til at gennemføre inklusionsarbejdet. Hvidovre Kommune har endvidere gennem mange år iværksat kompetenceudviklingsforløb for ledere, lærer og pædagoger med henblik på at ruste dem til at varetage den læringsmæssige og sociale inklusion, og kompetenceudviklingen vil fortsætte i fremtiden også. Forvaltningen er derfor helt opmærksom på, at social og læringsmæssig inklusion også er en del af forståelsen af inklusion. 3

Det opnåede resultat for Dansborgskolen: 3. Skolebestyrelsen fremhæver, at Dansborgskolen har opnået sit resultatmål for inklusion. De påpeger, at det i deres arbejde er væsentligt at sørge for, at alle børn på skolen trives og er reelt inkluderede: socialt, læringsmæssigt og fysisk. Rammerne for inklusion sikres dels ved at arbejde med de særlige børn, dels ved at arbejde med de almindelige børn, klassefællesskaberne og forældrefællesskaberne på tværs af klasser og årgange. Dette gøres i dialog mellem lærere, børn, forældre, skolebestyrelse og skoleledelse. Dog mangler bestyrelsen ressourcer i forhold til nedenstående: a. Skole-hjem-samarbejdet med de almindelige børn og forældre b. Tid til, at skoleledelsen kan følge lærerteamene i deres processer med klasser, grupper og enkeltbørn c. Fysiske rammer til arbejdet med holddeling og gruppearbejde d. Inddragelse af eksterne fagligheder, fx fysio- og ergoterapeuter Økonomi og styring: Skolebestyrelsen er overordnet positiv over for den nye økonomimodel. De udtrykker dog også følgende bekymringspunkter: 4. Økonomimodellen bør tage udgangspunkt i de reelle elevtal på skolerne og ikke elevtallet i distriktet. I budgettildelingsmodellen har Dansborgskolen et elevtal på 566, mens der reelt går 730 elever på skolen 5. Skolebestyrelsen anbefaler, at man genovervejer indfasningsmodellen og dens udligningsniveau, således at 2. Forvaltningens benævnelse af forskellige handicapgrupper og diagnostiske sammensætninger, som forventes at kunne/ikke at kunne inkluderes, er alene medtaget for at give skolelederne og andre en pejling i forhold til, hvilke vanskeligheder de elever, der i fremtiden forventes at kunne inkluderes, eksempelvis kunne være i. Forvaltningen besluttede efter mange overvejelser at lave denne beskrivelse, fordi det gennem det meste af processen har været en udfordring for skolerne at få greb om, hvilke elever forvaltningen forestillede sig skulle inkluderes i fremtiden. Mange af de elever, der i dag går i specialundervisningstilbud har nemlig aldrig gået i deres distriktsskole, og distriktsskolerne har derfor ringe kendskab til dem. 3. Det vil i forbindelse med decentralisering af specialundervisningsmidlerne være muligt for skolelederne selv at beslutte, hvordan midlerne skal anvendes. Hvis skolerne ønsker at benytte midlerne til flere skole-hjem-samtaler, tid til at skolelederne kan følge lærerteamene i deres processer, udvikling af skolens fysiske rammer til holddeling, grupper og enkelte elever eller inddragelse af eksterne fagligheder, så kan skolelederen træffe disse beslutninger. Hvis en skole allerede har nået sit inklusionsmål, vil der netop blive frigivet midler til ovenstående. 4. Da de økonomiske forpligtigelser i forbindelse med eksklusion er baseret på elever i distriktet, må selve budgetmodellen også være baseret på disse præmisser for at skabe balance i modellen. 5. Formålet med indfasning og udligning er at sikre, at ingen skole får for brat en overgang til øget inklusion. Forvaltningen tager kommentaren til efterretning men 4

3 Engstrandskolen Skolebestyrelsen udligningsprocenten nedtones Evaluering af inklusionsarbejdet: 6. Skolebestyrelsen udtrykker nedenfor anførte bekymringer: a. At forvaltningen først nu er ved at udarbejde en ny procedure for revisitation b. At forvaltningen først nu er ved at udarbejde et nyt tilsynskoncept c. At målet om 98 % inklusion er uhensigtsmæssigt højt sat d. Derudover ønsker bestyrelsen, at følgegruppen til inklusion også inddrager forældre, fx via SKOK. Fritidshjem og økonomi: 7. Skolebestyrelsen opfordrer til, at der formuleres kommentarer og gøres overvejelser om, hvordan enkeltintegrerede midler for fritidsdelen bevilges, hvis fritidshjem og skole samles i én organisation. Skolebestyrelsen på Engstrandskolen er tilhænger af inklusionstanken og mener, at den forelagte model virker gennemarbejdet. Skolebestyrelsen har dog følgende spørgsmål: 1. Hvordan skal de 98 % forstås? Er tallet absolut eller relativt? 2. Skal Hvidovre Kommune altid have mindst 98 % inkluderet? 3. Er økonomi vigtigere end børns trivsel? gør samtidig opmærksom på, at indfasningsmålet står fast. 6. Evaluering af inklusionsarbejdet: a, b, c. Forvaltningen har lavet en procesplan for udviklingen af en ny procedure for revisitation og for udarbejdelse af et tilsynskoncept. Procesplanen skal sikre, at både en procedure for revisitation og et tilsynskoncept er til stede ved implementeringen af de nye rammer for inklusion. Forvaltningen prioriterer, at procesplanen overholdes. d. Skolekontaktrådet drøftede på mødet den 17. september folkeskolereformen, herunder inklusionsarbejdet. Forvaltningen vil løbende orientere Skolekontaktrådet i forhold til drøftelserne om rammerne for inklusionsarbejdet 7. Midler til fritidshjem søges fortsat centralt i forvaltningen. Dermed er der samme procedurer for dette, som der hidtil har været. Ændringen bliver, at det i forbindelse med indførelsen af SFO er vil være skoleledelsen, der indstiller til visitation til støtte i SFO. Forvaltningen tager kommentaren til efterretning. 1. Tallet 98 % er med forbehold for elever, der er i specialundervisningstilbud uden for kommunen frem til 2015. Herefter er det inklusiv alle elever altså absolut. 2. Hvidovre Kommune skal nå inklusionsmålet på 98 % i skoleåret 2015/16 og skal bevare niveauet for inklusion medmindre der træffes en anden politisk beslutning. 5

4. Når specialundervisningstilbuddene indskrænkes, hvordan sikres det så, at alle børn får et godt og inkluderende tilbud? Derudover ønsker bestyrelsen at fremhæve nogle punkter til nærmere drøftelse: 1. Økonomiske midler til enkeltintegration bør ligeledes lægges ud til skolerne. 2. Den planlagte evaluering i foråret 2016 er vigtig, men der bør allerede i august 2015 indlægges en mindre evaluering. 3. Økonomi er aldrig vigtigere end elevers trivsel. Forvaltningen har udarbejdet en folder om inklusion. Af denne folder fremgår det, hvorfor inklusion er så centralt et begreb i Hvidovre, og hvorfor dette prioriteres så højt. Økonomimodellen i forbindelse med inklusionsmålet er udarbejdet for at give skolerne et økonomisk incitament til inklusion og for at sikre, at skolerne får midler til at gennemføre inklusionsarbejdet. 4. Forvaltningen påbegynder i foråret 2014 en proces med at udarbejde en vision for specialområdet. Her vil forvaltningen bl.a. udvikle en strategi for, hvordan kvaliteten sikres i de eksisterende specialundervisningstilbud. 4 Frydenhøjskolen Skolebestyrelsen Skolebestyrelsen på Frydenhøjskolen er overordnet enig i, at børn bør inkluderes i den almene folkeskole, så vidt det er muligt. Der bør dog altid tages udgangspunkt i det enkelte barns tarv samt de øvrige elever og ikke i økonomien. Derudover har skolebestyrelsen nedenstående spørgsmål: 1. Hvad er årsagen til, at Hvidovre Kommune vil Punkter til drøftelse: 1. Alle midler til enkeltintegration udlægges til skolerne. Dette er allerede en del af mødesagen: Rammer for inklusion. 2. I forbindelse med udviklingen af en strategi for evaluering vil forvaltningen også præcisere, hvordan en evaluering skal foretages og på hvilket grundlag. Dette vil ske for at sikre, at skolerne løbende indsamler evalueringsmaterialet altså også august 2015. Bestyrelsens kommentar tages til efterretning. Forvaltningen vægter altid de enkelte elevers tarv og alle elevers trivsel og udvikling. Hvidovre Kommune har derfor valgt at decentralisere midler til inklusion, så skolerne har midler til at sikre kvalitet i forbindelse med inklusion. 1. En af årsagerne til det ambitiøse mål er, at det ikke er dokumenteret, at elever, som udskilles til specialskoler og specialklasser, klarer sig bedre 6

opnå 98 % inklusion, når kravet på landsplan er 96 %? 2. Er økonomien gennemtænkt? Skolebestyrelsen har en bekymring for, at der opstår en skævvridning af kommunens skoler, hvis der ikke holdes øje med den socioøkonomiske udvikling 3. Hvad skal der ske med gruppeordningerne? 4. For mange inkluderede elever i klasserne kan skabe udfordringer ikke alene for læreren, men også for de neurotypiske elever. Er der taget hånd om dette samt udfordringerne for forældrene til både elever fra gruppeordningerne og de neurotypiske elever? 5. Det enkelte barns tarv bør veje højest i forholdt til en procentsats. Måske burde hele systemet omkring visitation til udredning tages op til revision? 6. Hvordan vil området og den økonomiske fordeling af midlerne blive evalueret? 7. Hvordan sikres kompetenceudvikling for personalet? Afslutningsvis gør skolebestyrelsen opmærksom på, at økonomien på skoler med gruppeordninger bør lægges sammen med almenskolens økonomi. På den måde kan personalet fra gruppeordningerne nemmere bruges i almenskolen i forskellige inklusionsindsatser. fagligt, end de ville have gjort i den almindelige folkeskole. Målet om 98 % inklusion skal bidrage til, at alle kommunens elever får mulighed for at blive dygtigere gennem en styrket almenundervisning. Det skal endvidere medvirke til, at eleverne får bedre mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. 2. Forvaltningen har gennem længere tid i samarbejde med skolelederne og lærerforeningen arbejdet sig frem til den forelagte økonomimodel. Den fremlagte model er således yderst gennemarbejdet og den bedst mulige model. Forvaltningen vil årligt korrigere for ændringer i den socioøkonomiske udvikling. Det vil ske i forbindelse med budgettildeling til almenskolen. 3. Der vil fortsat være brug for gruppeordningerne. Der vil dog ske en kapacitetstilpasning i nogle af grupperne, hvis efterspørgslen på pladser falder i takt med øget inklusion. Forvaltningen påbegynder i foråret 2014 en proces med at udarbejde en vision for specialområdet. Her vil forvaltningen bl.a. udvikle en strategi for, hvordan kvaliteten sikres i de eksisterende specialundervisningstilbud. 4. En af de væsentligste grunde til, at der decentraliseres midler til inklusion, er netop, at man på den måde sikrer, at både lærere, pædagoger og alle elever (herunder også de elever, man tidligere evt. ville have ekskluderet) i en klasse kan profitere af midlerne. Midlerne øremærkes således ikke nogen bestemte elever, men de kan i høj grad forebygge, at elever i fremtiden ekskluderes. Midlerne skal således være med til, at hele skolen i fremtiden bliver en bedre skole for alle elever i skolen. 7

5 Gungehusskolen Skolebestyrelsen Skolebestyrelsen på Gungehusskolen finder som udgangspunkt, at inklusion er godt, hvor det er muligt. Bestyrelsen stiller sig dog undrende over for, at Hvidovre Kommune ønsker et højere mål end regeringen. 1. Skolebestyrelsen frygter, at spredningen af eleverne på distriktsskolerne vil stille dem dårligere i hverdagen. Det skyldes, at den viden og kompetence, der er blevet opbygget 5. Den enkelte elevs tarv vejer altid højest i forvaltningens arbejde. Forvaltningen visiterer ikke til udredning. Udredning sker på hospitaler og hos læger og er ikke forvaltningens kompetenceområde. 6. Evalueringsstrategien er under udarbejdelse. 7. Med udlægning af specialundervisningsmidlerne vil det være skolerne selv, der vurderer, hvordan kompetenceudviklingen skal ske på deres skoler. Forvaltningen har dog fortsat nogle kompetenceudviklingsmidler, og en plan for, hvordan disse skal anvendes, udarbejdes sammen med skolelederne. Forvaltningen har gennem de sidste år adskilt gruppeordningernes økonomi fra almenskolerne for at sikre kvaliteten i gruppeordningerne altså sikre, at midlerne også blev brugt til det, de var blevet givet til. Hvis forslaget fra Frydenhøjskolen blev taget til efterretning, ville de skoler, som tilfældigvis har gruppeordninger, blive forfordelt i forhold til skoler uden gruppeordninger. Forvaltningen er i gang med at se på muligheder for, hvordan alle skoler kan profitere af de kompetencer, der findes i gruppeordningerne i forhold til inklusionsindsatser. Det politisk vedtagne mål om 98 % inklusion ved udgangen af skoleåret 2015/2016 baserer sig på en overbevisning om, at vi ved at have et ambitiøst mål for inklusion i Hvidovre Kommune tager ansvar for, at alle elever får mulighed for at udfolde deres potentiale fuldt ud. Samtidig vil forvaltningen her gerne gøre opmærksom på, at formålet med denne sag ikke er at fastlægge målet på 98 %, men at understøtte den beslutning om kvalitetsløftet, som Kommunalbestyrelsen vedtog på møde i september måned 2012. 8

på specialområdet, først nu skal opbygges i almenskolen. 2. Skolebestyrelsen er ligeledes tvivlende omkring den økonomiske fordelingsmodel. I forslaget nævnes der, at enkeltintegrerede elever vil få tildelt midler efter gældende praksis. Ifølge bestyrelsen strider dette imod en efterfølgende udmelding fra forvaltningen. 3. Skolebestyrelsen påpeger også, at der skal iværksættes et stort uddannelsesprogram for personalet, hvilket ikke forekommer dem hverken rationelt eller økonomisk hensigtsmæssigt. 4. Bestyrelsen bange for, at den frigivne lærerkompetence umiddelbart kun vil gavne de skoler, hvor tilbuddene allerede findes i dag, og personalet er ansat. 5. Skolebestyrelsen gør opmærksom på, at det ifølge bilag 2 er de fire skoler med størst social belastning og samtidig de fire skoler, der netop er blevet sammenlagt, der skal rumme og inkludere flest børn. Bestyrelsen frygter en forældrereaktion, så velfungerende elever flyttes til andre skoler. 6. Skolebestyrelsen mener, at inklusionsudfordringen stiller krav til lokalemæssig fleksibilitet både i forhold til selve klasselokalerne og behovet for supplerende lokaler. Denne fleksibilitet finder bestyrelsen dog ikke tilfredsstillende medtænkt i forslaget. 1. Forvaltningen er enig i, at det bliver en udfordring for skolerne at få opbygget viden og kompetence på specialområdet på forholdsvis kort tid. Forvaltningen er dog af den opfattelse, at der ude i folkeskolerne befinder sig mange andre elever end de tidligere specialundervisningselever, der i fremtiden vil få stor gavn af, at skolerne i fremtiden selv har mere viden og kompetence på specialområdet. 2. Alle midler til enkeltintegration decentraliseres, så det er skolerne selv, der træffer afgørelser i disse sager i henhold til gældende lov på området. 3. Forvaltningen finder uddannelse af personale rationelt. De økonomiske midler til uddannelse på skolerne kan evt. findes i de decentraliserede midler. 4. Forvaltningen har sammen med skolerne en lang tradition for en meget ordentlig proces omkring fordeling af overskydende lærere mellem skolerne, og forvaltningen er overbevist om, at dette også vil finde sted i år. 5. Forvaltningen er enig i observationen og noterer sig skolebestyrelsens bekymring. Forvaltningen gør opmærksom på, at de decentraliserede midler ikke øremærkes nogen bestemte elever, men i høj grad skal forebygge, at elever i fremtiden ekskluderes. Midlerne skal således være med til at sikre, at hele skolen i fremtiden bliver en bedre skole for alle elever. 6. Lokaleindretning til inklusion er medtænkt i de sager omkring styrkelse af skolernes fysiske rammer i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen, der blev vedtaget i forbindelse 9

6 Holmegårdsskolen Skolebestyrelsen 7. Endelig understreger bestyrelsen, at kommunens nuværende model på specialområdet har så høj en kvalitet, at hovedparten af børnene sikres relevant hjælp og en god udvikling. Bestyrelsen anbefaler derfor, at forvaltningen bygger videre på den nuværende model i stedet for at sadle helt om. 1. Skolebestyrelsen på Holmegårdsskolen roser forvaltningen for prioriteringen af, at midlerne fra det specialiserede område følger de elever, der fremover skal inkluderes i almenområdet. Dog skal økonomien til inklusion sikres, også efter 2018. 2. Skolebestyrelsen finder det vigtigt, at der fokuseres på at skabe de bedst mulige betingelser for udvikling af det enkelte barn, og at der i det lys løbende evalueres på målsætningen om inklusion på 98 %. 3. Derefter foreslår bestyrelsen en mere fleksibel inklusionsmodel, hvor børn i udfordringer ikke er enten ekskluderede eller inkluderede, men både/og en model, hvor barnet vil have sin primære tilknytning til en almenklasse og sekundær tilknytning (deltid eller fuldtid i kortere perioder) til en specialforanstaltning. 4. Skolebestyrelsen er bekymret for den bratte overgang for de elever, der skal inkluderes i august 2014. Bestyrelsen spørger derfor ind med kommunens budget for 2014. 7. Forvaltningen er enig i, at kvaliteten på specialområdet i Hvidovre Kommune er meget høj, og forvaltningen vil fortsat udvikle specialområdet med henblik på at bevare kvaliteten og udvikle området. Forvaltningen mener dog også, at en del af de børn, der nu undervises i specialområdet vil kunne profitere af at blive inkluderet i almenområdet både i forhold til deres sociale, faglige og personlige udvikling og ikke mindst i forhold til deres muligheder for at kunne påbegynde en ungdomsuddannelse. 1. Forvaltningen takker men vil gerne henlede opmærksomheden på, at det er en politisk beslutning, og forvaltningen sender derfor roserne videre til politikerne i Hvidovre Kommune. Forvaltningen er enig i, at der også skal være tilstrækkelige midler til inklusion efter 2018. 2. Forvaltningen er enig og tager forslaget til efterretning og medtager det i strategien for evaluering. 3. Forvaltningen tager forslaget til efterretning. Forvaltningen og skoleledelsen har været opmærksom på dette dilemma gennem udviklingen af rammer for inklusion og har forsøgt at tage højde for det. Forvaltningen vil fortætte med at være opmærksom på det og vil gerne fortsætte med at udvikle området. 4. Skolerne har mulighed for at lave gode overgangsmuligheder med de decentraliserede midler i samarbejde med specialundervisningstilbuddet, som eleverne kommer fra. 10

7 Langhøjskolen Skolebestyrelsen til, hvordan forvaltningen påtænker at sikre, at kvaliteten af inklusionstilbuddet er der fra begyndelsen af. 5. Vellykket inklusion vil ifølge bestyrelsen stille store krav til de fysiske rammer et område hvor skolen allerede nu føler sig udfordret med små lokaler, få grupperum og høj klassekvotient. 6. Kompetenceudvikling af lærerne er ligeledes vigtig at have fokus på fremadrettet. 7. Sluttelig ønsker bestyrelsen fokus på det styringskoncept, som kommunen fremover vil anvende til sikring af kvaliteten i inklusionstilbuddene. 1. Skolebestyrelsen på Langhøjskolen indleder sit høringssvar med at påpege, at de finder målsætningen om 98 % inklusionen meget højt. 2. Uanset hvor høj målsætningen er, anbefaler bestyrelsen dog et langsomt forløb mod målet, da de finder det vanskelligere at inkludere en allerede ekskluderet elev, end fremover at undgå ekskludering. 3. Skolebestyrelsen opfordrer forvaltningen til at gøre de udenlandske undersøgelser, der ligger til grund for visionen om øget inklusion, tilgængelige i en for lægmand forståelig form. Dette vil skabe nogle mere nuancerede debatter blandt elever, forældre, lærere og ledelse. 5. Etableringen af fysiske rammer til inklusion er medtænkt i anlægssagerne omkring styrkelse af skolernes fysiske rammer i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen, der blev vedtaget i forbindelse med kommunens budget for 2014. 6. Forvaltningen vil fortsat have stor fokus på kompetenceudviklingen af lærere og pædagoger. Samtidig vil skolerne selv med de decentraliserede midler til inklusion også kunne vælge at anvende midler på området. 7. Forvaltningen vil snarest igangsætte udviklingen af et tilsynskoncept i samarbejde med skolelederne netop for at sikre kvaliteten af arbejdet med inklusion på skolerne. 1. Det politisk vedtagne mål om 98 % inklusion ved udgangen af skoleåret 2015/2016 baserer sig på en overbevisning om, at vi ved at have et ambitiøst mål for inklusion i Hvidovre Kommune tager ansvar for, at alle elever får mulighed for at udfolde deres potentiale fuldt ud. Samtidig vil forvaltningen her gerne gøre opmærksom på, at formålet med denne sag ikke er at fastlægge målet på 98 %, men at understøtte den beslutning om kvalitetsløftet, som Kommunalbestyrelsen vedtog på møde i september måned 2012. 2. Tidsrammen for at nå målet på de 98 % er en politisk beslutning. Forvaltningen er enig i, at det er nemmere at undgå eksklusion end at skulle inkludere elever fra specialundervisningsområdet. Forvaltningen har opfordret skolerne til at have fokus på forebyggelse af eksklusion og til at have fokus især på de elever, der 11

4. I forlængelse af førnævnte opfordring ønsker bestyrelsen information om, hvordan inklusionen foregår i sammenlignelige kommuner; har disse kommuner lige så høje målsætninger? Og hvordan ser deres økonomimodeller ud? 5. Skolebestyrelsen understreger, at der i processen bør tages højde for det enkelte barn med vanskelligheder, men bestemt også for resten af eleverne. Forældrene skal også inddrages, da de er optagede af både de faglige og trivselsmæssige konsekvenser i klasserne. 6. Skolebestyrelsen bakker op om fordeling af økonomiske midler på baggrund af socioøkonomiske forhold. Bestyrelsen antager dog, at udvidelser og forbedringer af de fysiske rammer falder ind under anlægsinvesteringer og ikke er medregnet i den udmeldte økonomi. ikke har været ekskluderet så længe. Dermed vil en del elever i de ældste klasser naturligt vokse ud af deres specialundervisningstilbud. 3. Forvaltningen tager opfordringen til efterretning. 4. Forvaltningen tager opfordringen til efterretning. 5. Forældre vil fortsat have mulighed for at øve indflydelse på skolens virke gennem skolebestyrelsen og skole/hjemsamarbejdet. 6. Etableringen af fysiske rammer til inklusion er medtænkt i anlægssagerne omkring styrkelse af skolernes fysiske rammer i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen, der blev vedtaget i forbindelse med kommunens budget for 2014. 7. Forvaltningen tager kommentaren til efterretning. 8 Præstemoseskolen Skolebestyrelsen 7. Afslutningsvis bemærker bestyrelsen med tilfredshed, at lærernes efteruddannelse i forhold til inklusion er prioriteret i kvalitetsløftet. 1. Skolebestyrelsen på Præstemoseskolen er generelt positiv over for det fokus, der er på inklusion af alle børn i kommunen. Bestyrelsen anser dog kommunens ønske om 98 % inklusion for et meget ambitiøst mål. 2. Visitations- og revisitationsprocessen er for skolebestyrelsen af største betydning. De understreger, at PPR spiller en stor rolle i 1. Det politisk vedtagne mål om 98 % inklusion ved udgangen af skoleåret 2015/2016 baserer sig på en overbevisning om, at vi ved at have et ambitiøst mål for inklusion i Hvidovre Kommune tager ansvar for, at alle elever får mulighed for at udfolde deres potentiale fuldt ud. Samtidig vil forvaltningen her gerne gøre opmærksom på, at formålet med denne sag ikke er at fastlægge målet på 98 %, men at understøtte den beslutning om kvalitetsløftet, som 12

forhold til inklusionsudfordringerne, og det er derfor vigtigt, at PPR sikres tilstrækkelige midler til at løse opgaven i samarbejde med skolerne. 3. For skolebestyrelsen er det desuden vigtigt, at kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledelse vægtes højt. Bestyrelsen opfordrer derfor til, at der hurtigst muligt etableres videreuddannelsesmuligheder inden for feltet. 4. Samtidig bakker bestyrelsen op om vigtigheden af, at de faglige kompetencer, der bliver tilovers, når omfanget af kommunens specialtilbud reduceres, indgår i den samlede inklusionsproces. 5. De fysiske rammer har ligeledes stor betydning for skolebestyrelsen, herunder mulighed for at investere i fleksibel møbelorganisering og skabe plads til holddeling (gerne i form af tilbygning til skolen). 6. Skolebestyrelsen bemærker, at fordelingen af midler til de enkelte skoler efter antal elever og socioøkonomisk sammensætning i skoledistriktet giver god mening. 7. Det nye tilsynskoncept, som forvaltningen vil udvikle, bør efter bestyrelsens mening indeholde tre aspekter: et kontrolaspekt, et kvalitetsaspekt og et udviklingsaspekt. Derudover mener bestyrelsen, at det er vigtigt at spørge barnet og hjemmet om deres oplevelser af tilbuddet. Kommunalbestyrelsen vedtog på møde i september måned 2012. 2. Forvaltningen er enig i, at PPR spiller en stor rolle. Der er ikke lavet ændringer i PPR s tildeling, men PPR skal fortsat understøtte inklusionen på skolerne og i institutionerne. 3. Forvaltningen vil fortsat have stor fokus på kompetenceudviklingen af ledere, lærere og pædagoger. Samtidig vil skolerne selv med de decentraliserede midler til inklusion også kunne vælge at anvende midler på området. 4. Forvaltningen vil i forbindelse med eventuel omplacering af personale prioritere at bevare den specialiserede viden i kommunen. 5. Etableringen af fysiske rammer til inklusion er medtænkt i anlægssagerne omkring styrkelse af skolernes fysiske rammer i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen, der blev vedtaget i forbindelse med kommunens budget for 2014. 6. Forvaltningen tager kommentaren til efterretning. 7. Forvaltningen tager kommentaren til efterretning. 8. Forvaltningen tager forslaget til efterretning. 9. Forvaltningen er enig i, at reduktioner af pladser i specialklasser så vidt muligt altid skal ske i forbindelse med et nyt skoleår. Forvaltningen påbegynder i foråret 2014 en proces med at udarbejde en vision for specialområdet. Her vil forvaltningen bl.a. udvikle en strategi for, hvordan 13

8. For at inklusionsindsatsen kan lykkes, er forældrenes opbakning meget vigtig. Bestyrelsen opfordrer derfor forvaltningen til at gøre en ekstraordinær indsats for at informere forældrene om den nye inklusionsmodel, så lærerne og skolelederne ikke står alene med denne kommunikationsopgave. 9. Skolebestyrelsen anbefaler, at reduktioner i specialklasser sker i forbindelse med et nyt skoleår af hensyn til den personalemæssige planlægning. Dog påpeger bestyrelsen, at man bør overveje, hvor små tilbuddene kan tåle at være, så de fortsat bevarer dynamikken og det aldersmæssige fællesskab. kvaliteten sikres i de eksisterende specialundervisningstilbud, herunder også hvordan undervisningstilbuddene bedst kan organiseres. 10. Det vil fortsat være op til skolelederen, hvordan undervisningen for almenområdet organiseres. Der er således ikke i forbindelse med rammer for inklusion noget, der ændrer på skolelederens muligheder for samarbejde mellem almen- og specialområdet, hvis begge parter profiterer af samarbejdet. 9 Risbjergskolen Skolebestyrelsen 10. Endelig gør bestyrelsen opmærksom på, at nogle børn i almenskolen kan have glæde af enkelte timer i specialklassen. Bestyrelsen ytrer i den forbindelse ønske om et mere smidigt system, så ledelsen uden om visitationsudvalget kan finde de tilbud, der matcher børnene bedst. 1. Skolebestyrelsen på Risbjergskolen anerkender arbejdet med inklusion, og at ambitionsniveauet bør være højt. Bestyrelsen savner imidlertid en uddybende argumentation for målet om 98 % inklusion. Derudover undrer bestyrelsen sig over, i hvilken grad målet om 98 % bliver styrende for skolernes indsats, snarere end hvad der er fagligt forsvarligt. 2. Der bør ifølge bestyrelsen være fokus på at reducere risikoen for, at nogle fravælger 1. Det politisk vedtagne mål om 98 % inklusion ved udgangen af skoleåret 2015/2016 baserer sig på en overbevisning om, at vi ved at have et ambitiøst mål for inklusion i Hvidovre Kommune tager ansvar for, at alle elever får mulighed for at udfolde deres potentiale fuldt ud. Samtidig vil forvaltningen her gerne gøre opmærksom på, at formålet med denne sag ikke er at fastlægge målet på 98 %, men at understøtte den beslutning om kvalitetsløftet, som Kommunalbestyrelsen vedtog på møde i september måned 2012. 14

folkeskolen. Bestyrelsen gør i den forbindelse opmærksom på, at ikke alle børn kan inkluderes. 3. Derudover har skolebestyrelsen bemærkninger vedrørende økonomi, personale samt de fysiske rammer: Økonomi a. Der bør tages højde for gode og dårlige år i forhold til belastningen på den enkelte skole b. Der bør også tildeles midler til børn uden en egentlig diagnose, der alligevel har særlige inklusionsbehov c. Det er ikke gavnligt for inklusionsarbejdet, at pædagogtimerne i klasserne fra Leg og Læring udgår d. Økonomimodellen bør evalueres efter fx tre år med henblik på at vurdere inklusionsbudgettet i forhold til de faktiske udgifter Personale a. Lærere og pædagoger i de tidligere specialtilbud kan risikere at miste noget af deres ekspertviden, når de overføres til almenskolerne, og typen og mængden af sager ændres b. Efter- og videreuddannelse for personalet er nødvendig De fysiske rammer a. De fysiske rammer skal tilpasses, så der fx kan indrettes adgangsforhold for børn med fysiske handicap b. Der mangler desuden grupperum på skolen 2. Forvaltningen tager kommentaren til efterretning. Forvaltningen er enig i, at ikke alle elever kan inkluderes i almenskolen, og det skal de heller ikke. 3. Øvrige bemærkninger: Økonomi: a. For at tage højde for belastningen på de enkelte skoler har forvaltningen gennem længere tid i samarbejde med skolelederne arbejdet sig frem til den forelæggende økonomimodel. Den fremlagte model er således yderst gennemarbejdet og den bedst mulige model. Forvaltningen vil årligt korrigere for ændringer i den socioøkonomiske udvikling. Dette sker i forbindelse med budgettildeling til almenskolen. b. Diagnoser ligger ikke og har aldrig ligget til grund for tildeling af midler til specialundervisning. Forvaltningen mener netop, at decentraliseringen af midler til inklusion åbner op for utallige muligheder for, at midlerne kan komme langt flere elever til gode end i dag, idet det giver mulighed for at lave indsatser for en bredere elevgruppe ikke kun for det enkelte barn, som i dag har fået tildelt midlerne. c. Forvaltningen skal gøre opmærksom på, at Leg og Læring er omlagt, således at konceptet fortsat eksisterer for 0. klasserne. Leg og Læring er dermed som model ikke nedlagt. Samtidig anvendes de resterende timer fremadrettet i skolerne til gavn for alle skolernes elever. d. Det er en del af forslaget til sagen, at økonomimodellen evalueres efter to år. Personale: a. Forvaltningen er enig i denne betragtning og tager kommentaren til efterretning. b. Forvaltningen vil fortsat have stor fokus på 15

kompetenceudviklingen af ledere, lærere og pædagoger. Samtidig vil skolerne selv med de decentraliserede midler til inklusion også kunne vælge at anvende midler på området. De fysiske rammer: a. Hvidovre Kommune har flere skoler med gode adgangsforhold for fysisk handicappede elever. Der er ikke ansøgt eller afsat anlægsmidler til, at alle skoler kan inkludere fysisk handicappede elever, idet forvaltningen vurderer, at de eksisterende tilbud også i fremtiden vil dække behovet i et mere inkluderende skolevæsen. b. Etableringen af fysiske rammer til inklusion, herunder etablering af flere grupperum, er medtænkt i anlægssagerne omkring styrkelse af skolernes fysiske rammer i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen, der blev vedtaget i forbindelse med kommunens budget for 2014. 10 Handicaprådet i Hvidovre Kommune 1. Danske Handicaporganisationer-Hvidovre anerkender visionen om en inkluderende folkeskole, da udvikling og uddannelse er en forudsætning for, at børn og unge kan udvikle sig til aktive samfundsborgere. DH-Hvidovre ser dog med bekymring på en række områder i høringsmaterialet: Definition af inklusion: 2. Der er ikke overensstemmelse mellem definitionen af inklusion i indstillingen og bilagene; i bilag 1 lægges der vægt på trivsel, faglighed og barnets oplevelse af inklusion, mens der i indstillingen lægges vægt på den fysiske placering. DH-Hvidovre spørger derfor, 1. Forvaltningen tager Handicaprådets anerkendelse til efterretning. 2. Nej, en elevs fysiske placering i en almenklasse fører ikke automatisk til, at eleven oplever sig inkluderet, eller til at eleven er i faglig, personlig og social trivsel. Denne opgave vil fortsat være en opgave, som almenområdet skal arbejde målrettet med, for at vi i Hvidovre får et mere inkluderende skolevæsen. Det er dog forvaltningens vurdering, at decentralisering af midler til almenområdet fra specialområdet understøtter skolerne i at kunne skabe rammerne for deres fortsatte arbejde med at skabe inkluderende læringsmiljøer for alle elever i folkeskolen. 16

om et barns fysiske placering i en almenklasse automatisk fører til inklusion og faglig, personlig og social trivsel. 3. DH-Hvidovre mener, at forudsætningen for en vellykket inklusion er, at der tages højde for alle parters trivsel og ikke kun den fysiske placering 4. Rammerne for inklusionsindsatsen sikrer ikke på tilstrækkelig måde: a. At den handicappede fortsat tilbydes et relevant, kompenserende tilbud, da elevens handicap og udfordringer ikke ændres ved, at eleven inkluderes b. At den nødvendige faglige ekspertise er til rådighed fra starten, da kompetenceudviklingen vil ske sideløbende med, at inklusionen implementeres c. At målsætningen om mindste indgriben følges, da inklusion for mange vil være at betragte som en meget stor indgriben i elevernes liv Den generelle debat: 5. DH-Hvidovre mener, kommunen burde have gjort mere for at fremme den offentlige debat om inklusion. Dette ville have givet forvaltningen og politikerne et bedre indblik i de holdninger, der findes blandt kommunens borgere. En offentlig debat kunne desuden have medvirket til en ændret holdningsdannelse hos elevernes forældre, der ifølge DH-Hvidovre føler sig utrygge ved de kommende forandringer Fordeling af ressourcer: 6. DH-Hvidovre finder det bekymrende, at 3. Forvaltningen er enig i denne betragtning. 4. Rammerne for inklusionsindsatsen: a. Handicappede elever vil også i fremtiden blive tilbudt relevante, kompenserende tilbud. Et relevant, kompenserende tilbud kan både være noget, eleven tilbydes i folkeskolen, mens eleven er inkluderet eller er i et specialundervisningstilbud. Rammerne for inklusion sikrer med decentraliseringen af midler til skolerne, at handicappede elever også i fremtiden tilbydes kompenserende tilbud, men hvor midlerne til finansieringen af de kompenserende tilbud i dag skal søges centralt i forvaltningen, vil det i fremtiden være skolen selv, der har mulighed for at give eleven det nødvendige kompenserende tilbud. Styrken i denne model er bl.a., at skolen netop er dem, der kender eleven bedst og dermed bedst kan vurdere, hvad der skal til for at yde eleven den bedst mulige støtte eller vurdere, om eleven har et så stort behov for kompenserende tilbud, at han/hun skal tilbydes undervisning i et specialundervisningstilbud. b. Forvaltningen har gennem mange år kompetenceudviklet lærere og pædagoger med henblik på at løfte inklusionsopgaven, og det vil forvaltningen naturligvis fortsat have stor fokus på. Samtidig vil skolerne med de decentraliserede midler til inklusion også selv kunne vælge at anvende midler på området. c. Forvaltningen mener altid, at det er mindre indgribende for en elev at blive i folkeskole og understøttes der, end at eleven flyttes til et specialundervisningstilbud, som hidtil har været praksis. 17

fordelingsmodellen ikke indeholder noget om, hvorvidt der går børn med særlige behov/handicap på skolen. DH-Hvidovre anbefaler, at kommunen ser på de erfaringer, KORA har med en fordelingsmodel i Kerteminde Kommune DH-Hvidovre anbefaler: 7. At den handicappede inddrages i revisitationssamtalerne, og at den handicappede modtager tilstrækkelig bistand til at udtrykke sine synspunkter (som skrevet i FN Konventionen) 8. At målet om 98 % inklusion tages op til fornyet politisk overvejelse. DH-Hvidovre har i den forbindelse følgende spørgsmål: a. Hvad er argumentet for, at børn med handicap ikke medregnes i forhold til andelen af børn, der er inkluderet/ekskluderet? b. Hvordan og hvornår vil der blive arbejdet på at medregne børn med handicap, som beskrevet i høringsmaterialet? c. Hvordan sikres trivsel og faglighed for de 2 %, der fortsat ekskluderes, når midler og lærerressourcer samtidig overføres til almenområdet? 9. At der etableres tiltag, der sikrer, at skolernes inklusionsmidler rent faktisk anvendes på inkluderende tiltag 10. Sluttelig bemærker DH-Hvidovre, at det er godt, at skolerne får et økonomisk incitament til at inkludere. Det forudsætter dog, at man sikrer reel inklusion, så eleverne reelt trives. 5. Forvaltningen tager kommentaren til efterretning. Forvaltningen tager også til efterretning, at Handicaprådet oplever, at forældrene føler sig utrygge ved de kommende forandringer og vil tage højde for det i den fremtidige kommunikation om inklusion. 6. Forvaltningen tager anbefalingen til efterretning. 7. Det er allerede almindelig praksis, at der afholdes et revisitationsmøde for elever i specialundervisning, hvor både eleven/den unge og dennes forældre deltager. Elever, der er inkluderede, er ikke omfattet af en revisitationsprocedure, og deres støttebehov vurderes og revurderes lokalt på folkeskolen. 8. Det politisk vedtagne mål om 98 % inklusion ved udgangen af skoleåret 2015/2016 baserer sig på en overbevisning om, at vi ved at have et ambitiøst mål for inklusion i Hvidovre Kommune tager ansvar for, at alle elever får mulighed for at udfolde deres potentiale fuldt ud. Samtidig vil forvaltningen her gerne gøre opmærksom på, at formålet med denne sag ikke er at fastlægge målet på 98 %, men at understøtte den beslutning om kvalitetsløftet, som Kommunalbestyrelsen vedtog på møde i september måned 2012. a. Det at have et handicap er ikke nødvendigvis afgørende for, om en elev er inkluderet i en folkeskole, eller om eleven modtager undervisning i et specialundervisningstilbud. Dermed er eleverne talt med i opgørelsen alt efter hvilket undervisningstilbud, de har. b. Forvaltningen skelner ikke mellem elever med handicap og elever uden handicap. Et handicap betyder langt fra, at elever ikke kan 18

inkluderes. c. Trivsel og faglighed sikres, fordi det langt fra er alle midlerne på området, der overføres til skolerne. Forvaltningen vil fortsat drive specialundervisningstilbud. Forvaltningen er endvidere opmærksom på, at de elever, der fortsat vil have behov for specialundervisningstilbud, kan vise sig at være elever med sværere funktionsnedsættelser, og at man derfor må påregne at afsætte yderligere ressourcer til disse. Forvaltningen har således allerede stor opmærksomhed på de resterende 2 % og vil derfor i foråret 2014 påbegynde en proces, med at udarbejde en vision for specialområdet. Her vil forvaltningen bl.a. udvikle en strategi for, hvordan kvaliteten sikres i de eksisterende specialundervisningstilbud. 9. Forvaltningen har tillid til, at kommunens folkeskoler er de bedste til at vurdere, hvilke inkluderende tiltag og indsatser de har brug for for at kunne inkludere flere elever. Samtidig finder forvaltningen også, at en afgrænsning af, hvad der er inkluderende tiltag, er meget vanskeligt at definere. På nogle skoler vil ekstra lærerhænder være gavnligt, mens kompetenceudvikling vil være i fokus på andre. Endvidere skal midler ikke øremærkes nogen bestemte elever men i høj grad forebygge, at elever i fremtiden ekskluderes. Midlerne skal således være med til, at hele skolen i fremtiden bliver en bedre skole for alle elever. 10. Forvaltningen tager kommentaren til efterretning og vil i samarbejde med skolerne gøre alt for at sikre alle elevers trivsel. 19

20