Vi drøftede kvalitetsrapporten på vores skolebestyrelsesmøde i tirsdags, og skolebestyrelsen har ikke noget at bemærke.

Transkript

1 1 Høringssvar fra skolebestyrelsen, Tingløkkeskolen, Odense Kommune Vedrørende: Kvalitetsrapport, Skolerne i Odense Kommune, Skoleåret 2016/ januar 2018 Skolebestyrelsen, Tingløkkeskolen, kommenterer hermed på den tilsendte kvalitetsrapport: Det er ikke tilfredsstillende, at Odense Kommune ikke lever op til de fastlagte måltal for de tre nationale mål for folkeskolereformen og generelt ligger under landsgennemsnittet. I samme forbindelse bemærkes det beklageligvis, at kommunen ikke finder det realistisk, at 95 pct. af timerne læses af lærere med undervisningskompetence. Tilstrækkelig undervisningskompetence må nødvendigvis være til stede for at børn og unge lærer tilstrækkeligt. Det handler også om at kunne udvikle og tiltrække den nødvendige arbejdskraft, der gør det muligt for Odense at skabe og fastholde arbejdspladser eksempelvis klyngesamarbejdet om IT, droner, robotter og welfaretec. De ambitiøse planer for Odense Kommune bør således hænge sammen med ambitiøse planer og rammer for kommunes folkeskoler. Rapporten har en meget bred formålsbeskrivelse og et betydeligt omfang. Med fordel kunne detaljeringsniveauet begrænses - evt. ved øget brug af bilag - og pointerne skærpes. Rapportens relevans på skoleniveau begrænses af de manglende resultater for den enkelte skole. Skolebestyrelsernes værdi af rapporten vil højnes, hvis lands-, kommune- og skoleresultat kunne sammenlignes og relevante tiltag drøftes på baggrund her af. Det synes at fremgå af reglerne for offentliggørelse af de nationale testresultater ( /media/filer/uvm/udd/folke/pdf17/mar/ vejledning-til-kommuner.pdf), at kommunerne gerne må offentliggøre, hvilke skoler i kommunen, der har nået de nationale resultatmål. Opfordringen er hermed givet videre. Det kunne overvejes om der sammen med kvalitetsrapporten skulle udarbejdes en række tilhørende spørgsmål kommunens skolebestyrelser kunne drøfte.

2 Vi drøftede kvalitetsrapporten på vores skolebestyrelsesmøde i tirsdags, og skolebestyrelsen har ikke noget at bemærke. Korup Skole 2

3 Kvalitetsrapport for skolerne i Odense Kommune Høringssvar fra skolebestyrelsen på Åløkkeskolen Vi har i skolebestyrelsen på Åløkkeskolen gennemgået Kvalitetsrapporten for skoleåret 2016/2017. Dette har givet anledning til en række spørgsmål i forhold til emner, vi ønsker yderligere belyst og savner redegørelse for. Der er bestemt også mange positive ting at læse i rapporten. I det følgende er vores bekymringspunkter belyst samt en række punkter, vi ønsker at fremhæve som særligt positive. Special-flex: Vi er positive over, at der større fleksibilitet i den støtte, som elever med særlige udfordringer kan få til specialpædagogisk bistand i det almindelige skoletilbuds rammer. Det er positivt, at der er kommet fokus på, at der er behov for mere støtte og et mere fleksibelt for at kunne rumme disse børn i det almene skoletilbud. 16b: Det er positivt, at skolerne har mulighed for at anvende 16b til at afkorte skoledagen. Dette giver muligheder for at tilrettelægge undervisning med to lærere eller lærer og pædagog i den fagfaglige undervisning. Det giver bl.a. bedre mulighed for differentieret undervisning. Vi håber, at denne ordning fortsætter, og at det kan udvides til flere klassetrin. Resultater i læsning og matematik: Vi er overordnet bekymrede over, at Odense Kommune ligger under landsgennemsnittet i læsning og matematik på nogle årgange. Vi savner redegørelse for, hvad der kan være årsagen til denne nedadgående tendens, og hvad Odense Kommune vil gøre for at ændre dette. Har det for eksempel indflydelse, at Odense Kommune er blandt de kommuner, der bruger færrest penge per elev? Vi ved fra tidligere, at vi ligger lavt i denne henseende, men vi kan ikke se udfra rapporten se om det stadig er tilfældet. Hvad er årsagen til, at der fortsat er fald på 4. og 6. klassetrin? Har I undersøgt, hvad årsagen til dette er. Er det undersøgt, hvad årsagen er til, at resultaterne på netop 8. klassetrin stiger? Et der gjort nogle særlige tiltag på dette klassetrin, udover de tiltag der allerede er iværksat (f.eks. plan T) som har indflydelse på resultatet? Er der nogen løsningsmodeller herfra, der kan overføres til andre klassetrin? Udgifter til folkeskolen pr. elev Vi savner et sammenligningsgrundlag. Rapporten viser ikke tal for landsgennemsnittet. Selvom der endnu ikke foreligger tal for 2016/17, så kunne tallene for 2015/16 have været fremlagt. Odense Kommune har været blandt de kommuner, der investerer færrest penge pr. elev på landsplan. Er det stadig tilfældet? Kompetenceudvikling: Vi under os over, at det ikke er realistisk at kompetenceudvikle op til målsætningen om, at 95% af timerne læses af lærere med undervisningskompetence? Hvad har Odense Kommune tænkt sig at gøre ved det? Social baggrund: Det bekymrer os, at det ikke lykkes at mindske betydningen af social baggrund i Odense Kommune i forhold til resultaterne for matematik og læsning. Vi henstiller til, at der bliver gjort rede for, hvad Odense Kommune har tænkt sig at gøre fremover for at mindske betydningen af social baggrund. Lærer-pædagogsamarbejde: Hvordan arbejdes der konkret med at forbedre samarbejdet? Den enkelte skole får mulighed for at drøfte pædagogernes roller, står der i rapporten. Men bliver der afsat tid til det på de enkelte skoler? Vi savner konkrete handleplaner fra forvaltningen om, hvordan de enkelte skoler hjælpes med at tage hånd om udfordringerne. Nu har det været et fokuspunkt siden den nye folkeskolereform trådte i kraft og det er stadig en udfordring. 3

4 4 Trivselsmålinger: Vi savner redegørelse for, hvad parametrene for god trivsel er. Er det Odense Kommunes mål at matche landsgennemsnittet? Eller er der andre parametre for, hvad succeskriterierne er? Trivselsmålinger på landsplan scorer på nogle punkter ikke særligt højt. Så derfor er vel ikke positivt at matche et i forvejen lavt landsgennemsnit. Eksempelvis kan vi se udfra trivselsmålingen på s. 23 for Odense Kommune, at 5% af eleverne giver 1-2 point og 31 % af eleverne giver 2,1-3 point i forhold til, om de føler, at de får støtte og inspiration af lærerne. Det betyder, at over en tredjedel ikke føler, at de får nok støtte og inspiration af deres lærer. Selvom dette svarer til landsgennemsnittet, så synes vi at det meget tankevækkende, at så stor en andel ikke føler, at de får støtte og inspiration af lærerne. Dialogmøder om kvalitetsrapporter: Tidligere har der været dialogmøder om kvalitetsrapporten. Det savner vi bliver iværksat igen. Dette gav mulighed for at få belyst nogle opmærksomhedspunkter, stille spørgsmål og gå i dialog om det både med forvaltningen og politikerne. Det gav en god sammenhæng.

5 5 Tingkærskolen 1. februar 2018 Høringssvar fra Tingkærskolens skolebestyrelse vedr. kvalitetsrapport for skolerne Tingkærskolens skolebestyrelse tager kvalitetsrapporten til efterretning med følgende kommentarer: Vil der i fremtidige kvalitetsrapporter være mulighed for at kunne se resultater for den enkelte skole og kan der komme spredningsintervaller på tabellerne? Skolebestyrelsen synes, at det er bekymrende, at Odense ligger under landsgennemsnittet på næsten alle parametre i forhold til læsning, matematik, karaktergennemsnit m.m. det vil derfor være vigtigt, at politikerne fremadrettet fastholder at tilføre folkeskoleområdet ekstra økonomiske ressourcer Skolebestyrelsen er ligeledes bekymret for den mangelfulde linjefagskompetencedækning kan det have sammenhæng med de manglende faglige resultater? Det er vigtigt at prioritere overgange og samarbejdsmuligheder til ungdomsuddannelserne i Odense. Hvis de sidste 15% skal fuldføre en ungdomsuddannelse, skal der tænkes nye veje at gå det er vigtigt at alle unge har lyst til mere uddannelse, når de forlader grundskolen Odense inkluderer 95,9% af alle elever i normalområdet er den høje inklusionsprocent et udtryk for, at børn i udsatte positioner eller børn med faglige vanskeligheder inkluderes for længe eller inkluderes grundet et økonomisk incitament? Har PPR et for stort fokus på at fastholde elever i normalområdet? Er der fokus på, at det skal være inklusion for barnets tarv og ikke inklusion for en høj inklusionsprocents skyld? Der bør være udarbejdet handleplaner fra daginstitutionerne på børn i udsatte positioner inden de starter i skole, således skolen dels har et bedre grundlag at arbejde ud fra, men også for at skolen hurtigere ville kunne visitere et barn videre, hvis det vurderes, at skolen ikke kan tilrettelægge et passende læringsmiljø for barnet. Det vil være godt, hvis forvaltningen udarbejder et bud på en ensartet handleplan, således der ikke er 40 forskellige handleplansformer Ville det være muligt, at specialskoler har et særligt ressourcekorps/rejsehold bestående af pædagoger og lærere, som i en periode af kortere eller længere tid kan rykke ud til almene skoler, som ressourcepersoner, når skoler skal etablere f.eks. special/flex ordninger? Dette for at sikre, at skolens personale bliver klædt godt på til at etablere de bedst mulige læringsmiljøer for special/flex eleverne Skolebestyrelsen er positiv overfor den måde, som forvaltningen arbejder med kvalitetssamtaler med de enkelte skoler på. Derudover er skolebestyrelsen glad for de mange muligheder, som forvaltningen er med til at tilbyde, i forhold til at efteruddanne/kompetenceløfte det pædagogiske personale

6 6 Skolebestyrelsen er ligeledes positiv overfor det øgede forvaltningsmæssige fokus på at styrke samarbejde mellem ledelserne og de tillidsvalgte på skolerne Skolebestyrelsen er særdeles positiv overfor, at der er kommet en dannelsesstrategi for hele 0-18 års området. Det er vigtigt at have skolebestyrelserne med som aktive medspillere i udmøntningen af dannelsesstrategien på skolerne Med venlig hilsen Skolebestyrelsen på Tingkærskolen

7 7 Ubberud Skole Høringssvar fra Bestyrelsen på Ubberud Skole Vi har i forbindelse med tidligere høringssvar oplevet at forvaltningen som loven foreskriver sender materiale i høring, beder os indsende vores svar, opsummerer disse svar, hvorefter man fuldstændig vælger at ignorerer det input man har modtaget. Vi har derfor valgt ikke at kommentere på kvalitetsrapporten, da vi oplever processen som en alibi-proces så man politisk og forvaltningsretligt lever op til sin pligt. Grundlæggende anholder vi hele måden processen bliver kørt, da oplevelsen er at rapporter mm. bliver sendt som formalia, og herefter bliver vedtaget/godkendt i sin oprindelige form, uden reel inddragelse af de der bliver indbudt til at kommentere. Vi kunne ønske at man i langt højere grad involverer relevante interessenter i forbindelse med udarbejdelse af f.eks. en kvalitetsrapport. Herved kunne man få et lang mere nuanceret og reelt billede af virkeligheden i folkeskolen i Odense og inkluderede dette i konklusionerne. I stedet, vælger man at fremlægge et for os at se forskønnet billede. Vi mener det vil styrke tilliden og troværdigheden til både forvaltning og udvalg, hvis man havde mod til også at medtage de negative sider i selve rapporten og basere sine konklusioner på en bredere imperie, og ikke samle bl.a. bestyrelsernes udtalelser i et bilag sidst i rapporten. Og endelig er timingen igen meget presset, selvom vi formelt har haft ca. 5 uger, har disse ligget hen over jul og årsskifte, hvilket udfordrer en bestyrelse der baserer sig på frivillige. Vi håber man i fremtiden vil se på bestyrelser og andre interessenter som en ressource, og ikke en modspiller, med håb om et bedre fremtidigt sammenarbejde. Venlig hilsen Bestyrelsen Ubberud Skole

8 8 Kroggårdsskolens bestyrelse Dato: Udkast til høringssvar på Odense Kommunes kvalitetsrapport Det fremgår tydeligt og flere steder, at resultaterne i dansk og matematik trænger til, at der sættes målrettet ind i Odense. Læs f.eks. s. 5 midt 1. spalte: Elevernes resultater i dansk og matematik ligger som helhed lidt under landsgennemsnittet. En undtagelse er dansk, læsning 8. klasse, hvor Odense på alle områder ligger godt. Derfor trænger dansk og matematik til en målrettet indsats, og der bør i langt højere grad være læse- og matematikvejledere med i undervisningen, som en ekstra indsats. (coteaching/to-lærerordninger) Inklusion/inkluderende læringsmiljøer. (lidt s.6 og s ). Her bør der være meget mere fokus på, at elever med behov får den støtte, de har brug for (jf. regeringens ekspertgruppes anbefalinger dot 3 s. 44, 2. spalte). I kvalitetsrapporten fremhæves, at udviklingen er godt på vej special-fleks som ny model Ordningen betyder, at barnet kan blive på almenskolen og gives ekstra støtte i klassen og med ekstra ressource. (s sidste afsnit). Som udgangspunkt er ideen god, men der er slet ikke den støtte, der er behov for. Når eleven bliver visiteret til special-flex er der ofte brug for ressourcer end der er bevilget. Odense ligger dårligt i forhold til at leve op til regeringens målsætning vedr. linjefagskompetence. Kommunen skriver selv, at det er urealistisk at nå målene. For os at se, handler det også om prioritering. Læringsplatformen Min Uddannelse bliver kun berørt ud fra en teknisk vinkel. Vi kunne godt ønske os en vurdering af, hvad det betyder for kerneopgaven, (undervisningen) at der bruges uforholdsmæssigt mange ressourcer og tid på at implementere disse nye tiltag? IT skal understøtte undervisningen ikke indskrænke den. Bliver målingen af antal elever, der ikke har minimum 2 i både dansk og matematik brugt til at sætte konkrete initiativer i gang på de enkelte skoler? Hvis det er tilfældet, hvor kommer de midler så fra? Hvis Odense Kommune vil nå alt det, der er beskrevet, skal der fortsat være skarp fokus på ressourcer til skoleområdet. Med venlig hilsen Ida Christensen Skolebestyrelsesformand