Lomborgs Klima
Titelblad Titel: Uddannelsessted: Uddannelsesretning: Lomborgs Klima Aalborg Universitet Humanistisk Informatik Semester: 1. Afleveringsdato: 17. december 2008 Vejleder: Majken Kjær Johansen Gruppe nr.: 18 Antal normalsider: 64,0 Jeppe N. Gregersen Maria Krogh Bethina Kuhr Kasper G. Kramme
Indholdsfortegnelse Temarammeredegørelse...2 Indledning...3 Problemformulering... 5 Hypoteser... 5 Spørgsmål... 6 Præsentation... 6 Tekstuddrag til analyse... 7 Artikel til analyse... 7 Metode...8 Hermeneutik... 8 Historisk Hermeneutik... 8 Hermeneutik... 9 Den Hermeneutiske Cirkel...11 Roman Jakobsons kommunikationsmodel...11 Anvendt metode i projektet...14 Kritik af kilderne...15 Teori...16 Retorik...16 Appelformer...17 Logos appel...17 Ethos appel...18 Pathos appel...18 Argumentation...19 Læs mellem linjerne...22 Styrkemarkører...22 Gendrivelse...23 Rygdækning...23 Tekstens faser...24 Talehandlinger...24 Konstativer og performativer...25
Vellykkethedsbetingelser...27 Kategorisering af talehandlinger...28 Tekstlingvistik...29 Kohæsion...30 Kohærens...32 Analyse...35 Appelformer...35 Den globale opvarmning: Vi er bekymrede s. 64 70...36 Global opvarmning og politik s. 125 136...38 Lomborgs forvanskninger...41 Delkonklusion...42 Argumentation...43 Den globale opvarmning: Vi er bekymrede s. 64 70...45 Global opvarmning og politik s. 125 136...52 Lomborgs forvanskninger...53 Delkonklusion...58 Talehandlinger...59 Den globale opvarmning: Vi er bekymrede s. 64 70...60 Global opvarmning og politik s. 125 136...64 Lomborgs forvanskninger...68 Delkonklusion...69 Tekstlingvistik...70 Den globale opvarmning: Vi er bekymrede s. 64 70...70 Global opvarmning og politik s. 125 136...74 Lomborgs forvanskninger...78 Delkonklusion...80 Konklusion...82 Gruppeproces...85 Litteraturliste...87 Ansvarsliste...88 Bilag...89 1
Temarammeredegørelse Vi har udarbejdet projektet indenfor de rammer der er intentionaliteten ifølge semesterbeskrivelsen på Humanistisk informatik. Her på 1. semester er teksten det centrale og vi fokuserer på den skriftsproglige teksts form og indhold. Det betyder, at vi ud fra vores valg af emnet klima, har analyseret Bjørn Lomborg bog Køl af og Lomborgs forvanskninger med grundlæggende sprog- og tekstanalytiske metoder, hvor der blandt andet er lagt fokus på grammatik, sætningers opbygning, ordvalg og tekstens overordnede udseende i modsætning til dens indhold. 2
Indledning Da industrialiseringen i slutningen 1800-tallet for alvor indtog sin plads i samfundet, startede en ny revolution indenfor udvikling hvor en osende skorsten dengang var tegn på fremskridt og produktivitet, er rygende skorstene i dag et problem. Det befolkningen ikke var klar over var, at det også var starten på en lang forureningsproces, som i dag skaber bred debat. Det var først i 1970 erne, da man fik kendskab til følgerne af forureningerne, det gik op for os, at udviklingen havde en pris og vi burde gøre noget for bevaringen af vores planet som vi kender den. I dag udleder vi mere CO 2 end nogensinde før, men til gengæld har der aldrig været større fokus på miljøet end nu. Forskere og politikere, som længe har fulgt CO 2 - udslippets påvirkning af ozonlaget, har set det nødvendigt at alarmere resten af samfundet om, hvilke konsekvenser vores forurening har for jordens klima og udvikling. De har fastslået, at der er ved at ske en klimaforandring på baggrund af vores udslip, men hvordan vi skal takle det, har der været stor debat om. Her har vi bl.a. set de to modpoler videnskabsmanden Bjørn Lomborg og politikeren Al Gore i flere debatprogrammer, hvor de kan blive enige om, om udviklingen skal defineres som en naturlig udvikling eller som en katastrofe. Man kan mere eller mindre fastslå, at vores samfund har besluttet sig for at ændre de nuværende forhold, hvor vi udleder mange millioner tons CO 2 gennem hverdagsting såsom standby apparater, tørretumblere som kører på fuld tryk, biler som oser på gaderne, og fabrikker over hele verden, som udleder mere og mere CO 2. Samfundets kilde til viden går her hovedsagligt gennem medierne, som oftest forsøger at appellere til folks samvittighed eller politiske standpunkt. Når elselskaberne i dag forsøger at sælge el lægger de vægten af indholdet på, at vi som enkelte personer kan være med til at skabe en forskel for miljøet. Derved har de givet os et valg. Vi har hver især interesse i at nedbringe CO 2 -udslippet for at skabe en stabil jordklode for fremtidens generationer. Spørgsmålet er om vi tager det valg? Den nuværende globale finanskrise ser ud til at kunne sætte en midlertidig stopper for en positiv udvikling i CO 2 debatten. 3
Vores personlige interesse i miljøforholdene i verden er i høj grad årsag til, at vi hver især har valgt at skrive om Bjørn Lomborg og klimadebatten. Det vil være spændende at se på, hvordan Bjørn Lomborg skiller sig ud i hans meninger om, hvordan Danmark og hele verden skal håndtere klimaændringerne. Hvad er det bjørn Lomborg bidrager med og bliver han hørt. Det er interessant, at der indenfor klimadebatten er så store forskelle på forslagene til, hvordan klimaændringerne skal takles og hvordan så kvalificerede instanser som den danske regering, Bjørn Lomborg og Al Gore for den sags skyld, kan være så uenige om, hvordan man løser problemerne bedst muligt. Vi har hver især en interesse i emnet idet vi synes økologi er interessant. Hvordan man skåner miljøet bedst muligt og hvordan vi alle sammen kan gøre en forskel, hvis vi vælger at købe økologiske fødevarer, vasker tøj ved lavere temperaturer og sorterer vores skrald. Men også hvordan det er blevet moderne at være økologisk og hvordan man i medierne er med til at skabe hysteri omkring klimaet i reklamer og tvudsendelser. Diskussionen omkring Lomborg og klimadebatten er set fra en faglig vinkel meget relevant. Denne debat er ikke kun et spørgsmål om statistiker og synspunkter, men også et godt eksempel på en misforstået kommunikation mellem to parter. I kommunikationen mellem Lomborg og hans skeptikere, bliver der blandt andet gjort brug af argumentation og etik. Vi har her en situation, hvor konflikterne mellem diverse eksperter bliver fremstillet af alverdens nyheder, aviser og politikere, og dermed får vi også mediernes analyse og fremstilling af de markante problemer og personligheder i debatten. Denne opgave kommer ikke til at handle om hvad der er rigtigt eller forkert, men om hvordan de forskellige parter ytrer deres meninger samt prognoser for klimaet i fremtiden. Den tidligere amerikanske vicepræsident Al Gore åbnede for alvor klimadebatten med sit foredrag og bogen En ubekvem sandhed tilbage i 2006. Et år senere udgav den danske politolog og klimadebattør Bjørn Lomborg bogen Køl af, hvor han redegjorde for sine synspunkter på den forestående klimakrise. Den indeholder nogle banebrydende iagttagelser og holdninger som mange folk ikke kan sætte sig ind i. Lomborg giver i denne bog udtryk for, at vi skal tage den med ro med hensyn til klimakrisen, for det er ikke et af verdens største problemer. Han mener, at der er mange andre problemer som 4
hungersnød og behandling af livstruende sygdomme, som er langt vigtigere at behandle end klimaet. Vi finder dette særdeles interessant, fordi han i bogen Køl af argumenterer mod Al Gores fremstilling af klimakrisen i. Det er modigt af en mand som Bjørn Lomborg, at gå imod alle tidligere opfattelser af klimadebatten og vi ønsker at sætte os ind i, hvilke virkemidler han bruger. At han er dansker, gør blot denne person endnu mere spændende at arbejde med. Vi tænker især på, om Bjørn Lomborg selv får noget ud af at fremstille sig selv og sin bog i denne debat. Al Gore har et image fra sin tid som vicepræsident, og folk kender hans holdning til miljøproblemer. Lomborg har ikke goodwill på samme måde som Gore, og nogle gange kan det virke som om, at Gore gør reklame for sig selv gennem En ubekvem sandhed. Lomborg er dog senere blevet kåret som en af verdens mest indflydelsesrige personer. Problemformulering I dette P1-projekt, som fremstilles ud fra semesterets temaramme, tekst form og indhold, har vi valgt den globale opvarmning som emne. Herunder vil vi analysere uddrag fra Bjørn Lomborgs bog Køl af samt en artikel fra Weekendavisen: Lomborgs forvanskninger af Kevin Watkins. Vi har først og fremmest valgt at lægge fokus på, hvordan Bjørn Lomborg formidler sit budskab i bogen Køl af, og om der er tale om en mislykket kommunikation. Vi er interesserede i om Bjørn Lomborg formår at overbevise læseren gennem sin argumentation og på hvilken måde han appellerer til læseren. Bjørn Lomborgs sprogbrug og måde at appellere til læseren er også interessant. For at opnå en mere overskuelig arbejdsproces og retning i vores videnskabelige fremgangsmåde, har vi nogle hypoteser, som vi arbejder med at få be- eller afkræftet. Hypoteser Der er tale om en mislykket kommunikation mellem Bjørn Lomborg og modtageren. 5
Bjørn Lomborg er meget kontroversiel, og Kevin Watkins forholder sig kritisk til hans synspunkter, da Køl af er en modsætning til den opfattelse der generelt hersker blandt befolkningen vedrørende problemet med den globale opvarmning. Spørgsmål I tilknytning til hypoteserne har vi følgende spørgsmål: 1. Hvem er Bjørn Lomborgs intenderede modtagere? 2. Hvordan argumenterer Bjørn Lomborg i sin bog og Kevin Watkins i sin artikel? 3. Hvilke appelformer benytter de sig af? 4. Manipulerer Lomborg med læseren og på hvilken måde sker det? Præsentation Bjørn Lomborg er en dansk klimadebattør, som fremstiller og argumenterer for sine ret så kontroversielle holdninger omkring klimadebatten. Man hørte første gang til Bjørn Lomborg i 1998, hvor der blev bragt fire kronikker i Politiken af Bjørn Lomborg. Senere blev disse udgivet i Lomborgs første bog; Verdens sande tilstand. I 2002 blev Bjørn Lomborg udnævnt som direktør af Institut for miljøvurdering, som blev oprettet af regeringen. Dette blev dog nedlagt og Bjørn Lomborg fik ideen til Copenhagen Consensus 1, hvor klimaproblemer bliver nedprioriteret til fordel for mange af verdens andre problemer 2. Bjørn Lomborg udgav i 2007 sit nyeste udspil Køl af, hvor han endnu engang argumenterer for, hvordan vi skal tackle den globale opvarmning. Bogen er bygget op omkring fem afsnit, som hver indeholder samme begyndelse, midte og slutning. Således ridser Lomborg kort sagen op i starten af hvert afsnit, i midten går han i dybden med andres holdninger til sagen og som slutning argumenterer Lomborg for sine egne påstande. På denne måde går han med denne letlæselige bog imod alle tidligere 1 En sammenslutning af Nobelprismodtagere fra hele verden, som vurderede, hvilke af verdens problemer, der skulle prioriteres højest. 2 Fordelen ved global opvarmning 6
opfattelser af klimadebatten og argumenterer for, at det handler om prioritering, når vi skal løse verdens problemer. Lomborg er enig i, at den globale opvarmning er menneskeskabt, men er uenig i, hvordan den skal tackles. Man kan løse mange andre problemer og udrette godt for langt flere mennesker ved at omprioritere. Gennemgående temaer i bogen er Al Gore, den amerikanske vicepræsident, som med sin film En ubekvem sandhed fremstiller den globale opvarmning som et stort problem og opfordrer til handling nu, samt Kyoto-aftalen, den økonomisk ressourcekrævende politiske aftale om at nedbringe CO 2 -udslippet, for at standse den globale opvarmning. Tekstuddrag til analyse Vi har udvalgt to afsnit i bogen, som vi vil analysere. Det første afsnit Gletsjerne smelter omhandler gletsjernes udvikling gennem de seneste årtusinder, hvor de skiftevis er forsvundet og blevet større. Lomborg mener ikke, at disse udgør et problem i forhold til den globale opvarmning, da de har en vandlagrende funktion. Han mener snarere, at det er det æstetiske ved dem, som folk ønsker at bevare, og heraf udleder han, at den tredje verden har mere behov for andre ressourcer end vi har for det æstetiske ved gletsjerne. Det andet tekstuddrag er to sammenhængende afsnit; Klimapolitik er ikke den eneste mulighed og Det bør vi gøre: Der skal satses markant på forskning og udvikling. Her giver Lomborg eksempler på, hvordan man kan prioritere. Samtidig giver han en kritik af Kyoto-aftalen, og lægger vægt på teknologisk udvikling af grønne energikilder i stedet for nedbringelse af CO 2 -udslippet. Artikel til analyse Vi har valgt at sammenholde de ovennævnte afsnit med artiklen Lomborgs forvanskninger. Artiklen er et direkte debatindlæg af Kevin Watkins, som tager fat i relevante pointer fra bogen og modargumenterer eller afsporer disse med andre statistikker. Vi har valgt denne artikel, da den repræsenterer den kritiske holdning til Bjørn Lomborgs påstande. 7
Metode I forbindelse med vores metode i projektet, har vi valgt den hermeneutiske tilgang for at opnå en forståelse af tekstmaterialet til analysen. Udover hermeneutikken har vi yderligere benyttet os af Roman Jakobsons kommunikationsmodel, som en ramme for det kommunikative aspekt. Vi vil overordnet bevæge os på et niveau, hvor det handler om forståelsen af teksten og over på et mere dybdegående plan, hvor vi vil beskæftige os med sprogets virkemidler i form af tekstlingvistik. Analysen vil blive bygget op således, at vi først behandler tekstuddragene fra Bjørn Lomborgs bog Køl af og dernæst artiklen Lomborgs forvanskninger. Hovedvægten vil dog ligge på bogen selvom det er de samme teorier, der vil blive anvendt i begge analyser. I det følgende afsnit vil vi gøre rede for de to overordnede tankegange, vi har i forbindelse med metoden i projektet. Hermeneutik Misforstået kommunikation mellem Lomborg og hans modtagere er en af vores hypoteser, som vi via den hermeneutiske tilgang ønsker at få be- eller afkræftet. Herunder følger en gennemgang af hermeneutikken med fokus på den metodiske hermeneutik, da det er den vi primært vil analyserer tekstafsnittene i bogen Køl af ud fra. Hermeneutikken skal hjælpe os til at analysere humanvidenskabeligt, og give os indsigt i forfatterens og tekstens forhold til hinanden. Historisk Hermeneutik Hermeneutikken opstod i det antikke Grækenland, hvor den græske gud Hermes bliver forbundet med begrebet via den formidling, han viderebragte fra guderne til menneskene 3. Formidlingen var yderst vigtig, da guderne og menneskene ikke (altid) 3 Højbjerg, 2004, s. 311 8
delte fælles forståelse for et emne. Derfor er forståelse og fortolkning nødvendige faktorer for, at budskabet kan forstås. Dette kommer i dag oftest til udtryk mellem forskellige kulturer, hvor sproglige vendinger og symboler for en fremmed kultur kan være svær at fortolke. Gullestrup (1998) giver et eksempel mellem dansk og grønlandsk kultur, hvorpå der bliver kastet med sten efter et individ - dette anses som en positiv jagtfærdighed i Grønland, hvor danskere ser det som uopdragenhed eller lign. Den traditionelle hermeneutik er den første systematiserede eller nærmere konkrete fase i hermeneutikkens historie, som vi bliver præsenteret for. Friedrich Ast (1778-1811) og Friedrich August Wolf (1759-1824) er de mest kendte tænkere af den traditionelle hermeneutik. Denne form for hermeneutik beskæftiger sig med at finde en teksts sande mening. Den traditionelle hermeneutiker mener, at alle former for tekstlig materiale er mulig at fortolke på, og at meningen kan forstås ved blot alene, at beskæftige sig med teksten. Her kommer meningen naturligt til udtryk når teksten læses. Dog ses der på teksten, som en del og helhedsrelation, så tekstens helhed styres af delene, og omvendt at delene styres af helheden. Modsat den traditionelle hermeneutik, hvor individet forholder sig objektivt, begynder den metodiske hermeneutik, at tage form i romantikken. Her udvidede forskerne Friedrich Schleiermacher (1768-1834) og Wilhelm Dilthey (1833-1911) hermeneutikken fra at omfatte alle former for tekstlig materiale til at koncentrerer sig om forholdet mellem forfatter og tekst, som del og helhed, hvor individet bliver studeret. Dette vil vi vende tilbage til. I det 20. århundrede systematiserede og videreudviklede Hans-Georg Gadamer (1900-2002) hermeneutikken, hvor teksten stadig er i fokus, men forfatteren er blevet skiftet ud med fortolkeren. Her ligger fokus på hvorfor mennesket er et fortolkende væsen 4. Hermeneutik Hermeneutikkens vigtige grundbegreber er fortolkning og forståelse, og handler i store træk om, hvordan man kan opnå forståelse eller en mening, som har videnskabelig 4 Højbjerg, 2004, s. 312 9
karakter. Hermeneutik behandler tekster, dialog, samtale og aktive handlinger mellem to dele på et videnskabeligt plan, og anvendes når man støder på noget uforståeligt, som gerne vil forstås. Med den ovenstående beskrivelse i tankerne kan vi konstatere, at hermeneutik er et begreb, som har at gøre med fortolkning og anvendelse for, at kunne opnå forståelse. Disse elementer optræder også i den hermeneutiske cirkel, som er en cirkelformet betragtningsmetode, dette vil vi komme tilbage til senere. I henhold til den førnævnte hypotese vil vi i projektet anvende den metodiske hermeneutik for, at få be- eller afkræftet vores hypotese. De to mest kendte tænkere indenfor den metodiske hermeneutik er Friedrich Schleiermacher (1768-1834) og Wilhelm Dilthey (1833-1911). De udviklede den traditionelle hermeneutik, hvor fokus ligger på del og helhed i teksten til den metodiske hermeneutik med vægt på forholdet mellem forfatter og tekst. Del og helhedsrelationen forholder sig afgrænset og kun til forholdet mellem subjekt og objekt. Ifølge den metodiske tankegang er det via indlevelse i forfatterens tekstlige, personlige og kulturelle verden, at man kan fortælle noget om forholdet mellem teksten og forfatteren. Derudover bør man sætte sig ind i forfatterens psykologiske tilstand for at kunne give et svar på tekstens mening. Schleimacher er af den opfattelse, at fortolkerens opgave er, at forstå forfatteren bedre end vedkommende selv gør. Dilthey taler her om at indfange forfatterens indre sjæleliv, og mener at forståelse for et andet individs handlinger, er resultat af at man forstår hvorfor dette menneske handler som det gør. Her spiller forståelseshorisonten også en vigtig rolle for vores forståelse for et andet individs handling. Forståelseshorisont: Mængden af de meninger og holdninger, bevidste og ubevidste som vi har på et givet tidspunkt, og som vi ikke altid er opmærksomme på. Den metodiske hermeneutik karakteriserer sig yderligere ved sin beskæftigelse indenfor regler for fortolkning. Ved forsøg på at opnå forståelse er risikoen for misforståelse til stede, hvilket indenfor den metodiske hermeneutik er lig med mislykket kommunikation mellem mennesker. For at undgå misforståelsen skal man udarbejde fortolkningsregler og forfine disse. Med fortolkningsreglerne kan vi i projektet få be- eller afkræftet vores hypotese vedrørende misforstået kommunikation mellem Lomborg og modtageren. 10
Den Hermeneutiske Cirkel Den hermeneutiske fortolkningsmetode beskrives gennem den hermeneutiske cirkel, som karakteriserer forholdet mellem del og helhed i forståelsesprocessen, og er et grundelement i hermeneutikken. Selve cirklen eller spiralen, som den også bliver kaldt, bliver dannet når man går fra del til helhed, og igen fra helhed til del, dvs. at cirkelen vil blive ved med at køre i ring til uendelighed. Den hermeneutiske cirkel repræsenterer den vekselvirkning der foregår mellem del og helhed. Disse to elementer kan kun forstås hvis de begge inddrages, da de er meningsskabende. Relationen mellem delene muliggør, at vi kan forstå og fortolke dem, dog er forholdet mellem del og helhed ikke fastlåst produktet der kommer ud af, det afhænger af hvilken vinkel man lægger på den hermeneutiske cirkel. Den skal være med til at danne overblik over afsenders position i forhold til modtager, og via denne teori kan vi få forståelse for hvordan teksten er opbygget, samt hvilket forhold den har til forfatteren. Roman Jakobsons kommunikationsmodel I vores søgen efter at få be- eller afkræftet vores hypotese; om der opstår en misforstået kommunikation mellem Bjørn Lomborg og hans modtager, har vi valgt at inddrage Roman Jakobsons kommunikationsmodel. Denne model kan anvendes til analyse af tekster og benyttes til at fortolke en meddelelses forskellige lag af betydning. Jakobsons model indeholder seks forskellige elementer. Disse elementer er følgende: Afsender, kontekst, meddelelse, kontakt, kode og modtager. Til hvert af de seks overstående elementer svarer en kommunikativ funktion, der befinder sig i meddelelsen som en helhed. Disse funktioner er følgende: Den emotive, referentielle, poetiske, metasproglige og konative funktion. De kommunikative funktioner skal hjælpe os til at finde ud af, hvor, hvordan og hvorfor kommunikationen eventuelt går galt. Vi vil i det følgende afsnit redegøre for de kommunikative funktioner. Derudover vil vi beskrive funktionernes relationer til talehandlinger og appelformer, som vi i analysen går i dybden med. 11
Nedenfor ses Roman Jakobsons kommunikationsmodel arrangeret sådan, at hvert af de seks elementer og deres tilhørende funktion kan forbindes. 5 Den emotive funktion knytter sig til afsenderen og dennes holdning, følelser samt ønsker der kommer til udtryk i meddelelsen. Værdiladede ord og personlige pronominer, som indgår i sætninger som jeg håber er et udmærket eksempel på den emotive funktion. Hvis man ser på relationen til talehandlinger, knytter Searles ekspressiver sig til afsenderen. 6 Relationen til appelformer kommer til udtryk gennem ethos-appellen, hvor afsenderen spiller på sin egen troværdighed. Vi vil uddybe de omtalte talehandlinger og appelformer i teoriafsnittet. På den anden side af modellen har vi modtageren og den konative funktion. Her søger afsenderen at få modtageren til at gøre noget specifikt eller til at opfatte noget som lovet. Oprindeligt så Jakobson den konative funktion som en direkte henvendelse til modtageren. Dog kan man ofte tale om, at henvendelserne til modtageren af en meddelelse er mere indirekte, men stadig formår at lægge sig til den konative funktion. To centrale talehandlinger til dette element kaldes direktiver og kommissiver. De opfordrer hhv. modtageren til at handle, samt forpligter afsenderen. En central appelform er pathos, som er knyttet til modtageren og dennes letvakte følelser. Mellem afsender og modtager findes den poetiske funktion, som knytter sig til selve meddelelsen og lægger sig til dét, der bliver skrevet om. Afsenderen kan lave forskellige sproglige træk gennem ordspil, rim og rytme. Den referentielle funktion knytter sig til elementet kontekst. Konteksten er et udtryk for den viden, som er nødvendig for at forstå kommunikationen i vores tilfælde er klimadebatten og global opvarmning en del af konteksten, men mange af verdens andre problemer er også noget, som man skal have kendskab til for at forstå problematikken. Talehandlingen repræsentativ knytter sig til den referentielle funktion, idet den beskriver noget om verden og dermed konteksten. Den metasproglige funktion lægger sig til koden og er det sproglige aspekt i meddelelsen. For at kunne kommunikere succesfuldt kræves det at afsenderen og 5 Drotner, Jensen, Poulsen, Schrøder, 2001, s. 176-180 6 Arndt, 2007, s. 26 12
modtageren forstår hinanden. Formår afsenderen at udtrykke sig sådan at hans intentioner opfattes korrekt af modtageren? Er modtageren i stand til at afkode meddelelsen, som den er ment? Denne funktion kan blive interessant i forhold til vores besvarelse af hypotesen: om der opstår mislykket kommunikation mellem Lomborg og hans modtager. Den fatiske funktion knytter sig til elementet kontakt. Hvis der ikke er kontakt mellem afsender og modtager mislykkedes kommunikationen. Det er derfor vigtigt at sikre sig kontakt og at opretholde denne. Kontekst (referentiel funktion) Afsender (emotiv funktion) Tekst (poetisk funktion) Kontakt (fatisk funktion) Modtager (konativ funktion) Kode (metasproglig funktion) Ser vi på Roman Jakobsons kommunikationsmodel (som ses ovenfor), hvor vi først sætter Bjørn Lomborg ind i afsenderens rolle og Kevin Watkins i modtagerens rolle, bør vi kunne be- eller afkræfte vores hypotese. I det tilfælde at vores hypotese bliver bekræftet, vil det gøre os i stand til at lokalisere i hvilken funktion kommunikationen fejler. Hvis kommunikationen fejler i konteksten, må vi erkende, at fejlen opstår i forbindelse med den referentielle funktion, altså den fælles baggrundsviden om emnet. På samme måde ved vi, at det er i den poetiske funktion vi skal finde fejlen, hvis kommunikationen brister i tekstens udformning. Her kommer tekstlingvistik ind i billedet. Hvis eksempelvis misforståelsen ligger i de tekstsproglige virkemidler, er det i tekstens kohæsion vi skal finde fejlen. Kontakten og den fatiske funktion omhandler, som tidligere beskrevet, hvorledes afsenderen (Bjørn Lomborg) formår at skabe kontakt, og på hvilken måde han appellerer til modtageren. 13
Her kan vi inddrage retorik og appelformer. Vi knytter talehandlinger til det sidste kommunikative element, koden, idet den metasproglige funktion handler om, om modtageren forstår afsenderens hensigt. Kontekst Afsender Bjørn Lomborg Tekst Kontakt Modtager Kevin Watkins Kode Der er også en anden måde, hvorpå vi kan udfylde kommunikationsmodellens elementer. Vi kan sætte Watkins ind som afsender af sin artikel og Lomborg som modtager, og dermed vende processen om. Hovedpersonerne vi har indsat i modellen har begge det til fælles, at de har en stor faglig viden om klimakrisen, og vi kan derfor opnå et interessant aspekt ved at sætte andre personer ind som modtagere. Anvendt metode i projektet I dette afsnit vil vi redegøre for den metodiske fremgang i vores projekt. Overordnet har vi en videnskabsteoretisk tilgang i form af hermeneutikken. Vi har derudover en kommunikationsteoretisk tankegang i Roman Jakobsons kommunikationsmodel. De forskellige analyseværktøjer vil læne sig ad kommunikations-modellen såvel som hermeneutikken. Vi har gjort brug af de forskellige analyseværktøjer i form af Stephen Toulmins teori omkring praktisk argumentation, John Austin og John Searles talehandlingsteori, appelformer og tekstlingvistiske grundbegreber. Det har vi illustreret i denne kommunikationsmodel: 14
Kontekst Baggrundsviden Afsender Tekst Tekstlingvistik Kontakt Appelformer Modtager Kode Argumentation Talehandlinger Disse analyseværktøjer vil vi som tidligere beskrevet anvende på de to udvalgte tekstuddrag fra Bjørn Lomborgs bog Køl af og artiklen Lomborgs forvanskninger af Kevin Watkins. Kritik af kilderne Eftersom Bjørn Lomborg er dansker, må vi formode, at han kan se klimadebatten fra en danskers synspunkt. Derfor kan vi konkludere, at vi som danskere kan være påvirket af dette. Lomborg har dog oprindeligt skrevet bogen på engelsk og dermed henvendt sig til det internationale publikum. Men det kan alligevel være en fordel for mig som dansker, når jeg skal analysere bogen, da der måske bliver fremlagt argumenter, som jeg kan fortolke ud fra det faktum, at jeg og Bjørn Lomborg har samme nationalitet og derfor til en vis grænse vil have en fælles indforståethed. Kulturelle normer og værdier kan også være afgørende for, hvordan vi forstår argumenter. Denne forforståelse kan også relateres til hermeneutikken. Vi er på baggrund af ovenstående bekendt med, at både Køl af og Lomborgs forvanskninger er oversat fra engelsk til dansk, og der under oversættelsen kan være gået kommunikativt forståelsesindhold tabt. 15
Teori I vores teoriafsnit vil vi præsentere de valgte teorier, som vores analyse vil beskæftige sig med. Ved at anvende disse teorier formoder vi at være i stand til at få svar på vores problemformulering. Teoriafsnittet vil omhandle appelformer, argumentation, talehandlinger og tekstlingvistik. Retorik Kommunikation og retorik er to begreber, som ikke kun hyppigt optræder sammen, men også kan være svære at placere i forhold til hinanden. Nogle vil sågar antage, at retorikkens grundlæggende idéer er en forudsætning for andre kommunikationsvidenskaber. Denne antagelse træder ganske godt i spænd med beskrivelsen af retorikken, som vestens ældste kommunikationsvidenskab, med rødder helt tilbage til antikken. Hvad er retorik og hvad gør den interessant set i sammenhæng med Bjørn Lomborgs værk Køl af? Vi har med retorik at gøre i det øjeblik intentionelle ytringer udspringer af et talende og erkendende jeg. 7 Denne definition fortæller altså, at når en afsender ytrer sig med et intenderet mål, om at overbevise eller påvirke en modtager er det personens retoriske evner, der i sidste ende kan afgøre udfaldet. Retorik er læren om at tale smukt og velformuleret, men indeholder udover et nuanceret og korrekt sprog også en række værktøjer. Disse værktøjer kan bruges til at skabe modtagerens erkendelse eller opretholde vedkommendes opmærksomhed og måske yderligere forstærke afsenderens ytring. Her tales der om begreberne argumentation og appelformerne; Logos, ethos samt pathos. 8 Disse appelformer vil vi beskæftige os mere med senere i opgaven. Ligesom utallige andre teorier er der også uenigheder om, hvordan man skal anskue den retoriske teori. 7 Jørgen Fafner, Rhetorica Scandinavica s. 20 8 Drotner, Bruhn Jensen, Poulsen og Schrøder, s. 164-165 16
Den tidligere danske retorikprofessor ved Københavns Universitet Jørgen Fafner bygger sine antagelser omkring hele det retoriske begreb fra en filosofisk vinkel. Han er skeptisk, og mener ikke, at man skal forsøge at finde lovmæssigheder og principper, der kan forudsige, hvilken effekt kommunikation har på bestemte modtagere. Tilgangen er humanistisk og anerkender derfor begreber, som dannelse, smag og dømmekraft. Professor Christian Kock, som overtog Fafners professorat ved Københavns Universitet i 1997, er af en anden opfattelse. Han anskuer retorikken mere som en videnskab frem for en filosofi. Kock betragter dog Fafners filosofi som gavnlig humanistisk filosofi, men afviser dem som en selvstændig ramme for en retorisk videnskab. 9 Appelformer Appelformer er et virkemiddel, der gør sig gældende inden for retorikken, både på sprogligt og tekstligt niveau. Her beskæftiger man sig ikke bare med afsenderens henvendelse til modtageren, men med hele den udtryksform og personlig fremtræden, som henvendelsen bliver fremført i. Dette kan eksempelvis være stemmeføring, og hvis vi har med medier at gøre skriftform og layout. 10 Ordet appel antyder, at man som afsender henvender sig til sin intenderede modtager/modtagergruppe på en speciel måde. Logos-appelformen udskiller sig fra ethos- og pathos-appelformen idet den henvender sig til modtagerens intellekt, hvor de to andre på hver sin måde henvender sig til modtagerens følelser. 11 Logos-appel Logos-appellen henvender sig til modtagerens intellekt og forsøger at overbevise vedkommende gennem saglige argumenter samt et neutralt valg af ord. Logos-formen bygges ofte op omkring kendsgerninger, statistikker og videnskabelige undersøgelser. Den logiske indstilling og videnskabelige tilgang kan gå hen og blive interessant i analysen af Køl af, da majoriteten af den viden, som eksisterer og diskuteres vedrørende klimadebatten, optræder i form af statistikker og videnskabelige prognoser. 9 Kjeldsen, 2001, s. 25 10 Drotner, Bruhn Jensen, Poulsen og Schrøder, s. 164-165 11 Drotner, Bruhn Jensen, Poulsen og Schrøder, s. 164-165 17
Logos-appellen er meget brugt i vesten, hvor vi i høj grad bygger vores samfund op omkring ekspertviden. 12 Ethos-appel Ethos-appellen appellere til modtagerens mere længerevarende følelser. Denne form for appel tager ofte udgangspunkt i afsenderens troværdighed for derefter at projektere denne troværdighed over, som belæg for sandheden i en ytring. Ethos-appel benyttes ofte omkring image- og valgkampagner. Det er vigtigt, at afsenderen formår at fremstå moralsk, troværdig og vise velvilje overfor modtager. Hvis det lykkedes er det nemmere at overbevise folk om, at ens udsagn og intentioner er korrekte. 13 Pathos-appel Forskelligt fra ethos søger pathos-appellen, som er den anden af de to følelsesladet appeller, at vække de letvakte følelser hos modtageren. Disse følelser kan være både negative og positive såsom; vrede, misundelse, medlidenhed og begejstring. Ser man dog på kontrasten til de mere længerevarende følelser, er disse knap så stabile og kan derfor opstå, forsvinde hurtigt, for dernæst at blusse frem igen. Pathos-appellen benytter sig af et meget værdiladet ordvalg, samt en følelsesladet stemmeføring. Pathos-appellen opleves ofte i forbindelse med kampagner. F.eks. kan det være en kampagne, der sætter fokus på nødhjælp. 14 En appelform optræder sjældent alene. I de fleste tekstsekvenser supplerer de hinanden. Det er derfor den givende kommunikationssituation, som har indflydelse på valget af hvilke appelformer man benytter sig af. Ofte øger det effektiviteten, hvis der gøres brug af flere forskellige former. Dermed undgår afsenderen, at appellen bliver statisk, og eftersom alle er forskellige vil der selvfølgelig være enkelte metoder, som har en bedre effekt end andre på hver enkelt person. 12 Drotner, Bruhn Jensen, Poulsen og Schrøder, 2001, s. 164-165 13 Drotner, Bruhn Jensen, Poulsen og Schrøder, 2001, s. 165 14 Drotner, Bruhn Jensen, Poulsen og Schrøder, 2001, s. 164-165 18
Argumentation Vores valg af argumentation som teori i projektet, har til formål at gøre rede for, hvordan Bjørn Lomborg benytter sig af argumentation i sin bog Køl af, og hvordan Kevin Watkins argumenterer mod Lomborgs synspunkter i artiklerne Lomborgs forvanskninger. En analyse af den udvalgte artikel skal give os et billede af Kevin Watkins syn på Lomborgs bog Køl af, om Lomborg er overbevisende i sin retoriske argumentation, og hvordan Watkins modargumenterer på Bjørn Lomborg påstande. Man anvender argumentation, for at opnå de kommunikative mål og overbevise andre om rigtigheden af de meninger og synspunkter man selv har. At argumentere for sit synspunkt har mange fordele. Argumentation bruges til at vinde sine lytteres tilslutning og få dem over på sin side. Siden antikken har argumentation, som en del af retorikken, været en vigtig lære. Sokrates brugte argumentation i sin forsvarstale da han kom for retten i Athen ca. 400 år f. kr. Denne er overleveret til i dag og er et vigtigt historisk værk om retorik og argumentation. I dag bruger man argumentation i hverdagen, på jobbet, i privatlivet og i offentligheden. Argumentation udgør således en stor del af den kommunikation, man gør brug af. Det kan eksempelvis være mellem virksomheder eller offentlige instanser der bruger argumentation til at overbevise om at netop de kræver tilskud. Det kan også være en ekspert, der er ansat i et førende ekspertpanel, der prøver at overbevise et land om, hvordan det er bedst at prioritere, som Bjørn Lomborg har til hensigt. Vi vil i det følgende se på argumentationsteorien, som vi anvender i analysen, for at finde svar på problemformuleringen. Den klassiske argumentation består af præmisser og en konklusion. Præmisserne indeholder påstande, som kan være sande eller falske, og det er op til afsenderen at overbevise modtageren om, at de er sande. Argumentet skal ligeledes være logisk i orden for at være gyldigt og overbevise modstanderen. Filosoffen Stephen Toulmin 15 var den første til at opstille en argumentationsmodel, som i dag er den mest anvendte 15 Stephen Toulmin: The uses of argument (1958), 19
model til overskuelig opstilling af et argument. Denne model består af tre elementer: Påstand, belæg og hjemmel. Påstanden finder man i en tekst ved at spørge om, hvad det er der kan være tvivl om, da al argumentation forudsætter, at der kan være tvivl om påstanden. Påstanden kan også betegnes som en konklusion eller pointe. Påstanden kan identificeres ved brugen af ordene derfor og altså. Påstanden bliver underbygget med belægget. Belægget kan identificeres ved, at det er noget, der ikke kan være tvivl om. Altså noget som er endegyldigt sandt eller vigtigst af alt, et udsagn som mindst afsender og modtager opfatter som sandt. Belægget kan markeres med biord som fordi og da. Hjemlen er det udsagn der skaber forbindelsen mellem påstanden og belægget og kan kendes på biord som eftersom eller ud fra. Både hjemmel og belæg skal underbygge påstanden og det kan være svært at skelne dem fra hinanden, når man skal lave en argumentationsanalyse. Derfor er det vigtigt at huske på at belægget indeholder en mere konkret begrundelse for påstanden, mens hjemlen indeholder en general retfærdiggørelse. 16 Argumentet kan også indeholde en implicit hjemmel. Det er når man kan udlede en kendsgerning, af de udsagn der er i argumentet, som ikke står direkte i teksten. Det er for afsenderen en selvfølge, at modtageren deler samme holdning. Man kunne eksempelvis opstille et argument således: Månen er mindre end Jorden Jorden er mindre end Solen Konklusion: Månen er mindre end solen 16 Drotner, Bruhn Jensen, Poulsen og Schrøder, 2001, s. 153 20
Den udvidede model opstilles således: Styrkemarkør, gendrivelse og rygdækning vil blive uddybet senere. Belæg Styrkemarkør Påstand Hjemmel Gendrivelse Rygdækning Her er et eksempel på hvordan et argument der indeholder påstand, belæg og hjemmel kan lyde: Påstand: Jeg kan ikke spille tennis. Belæg: Jeg har brækket armen. Hjemmel: Jeg kan ikke spille tennis eftersom de der spiller tennis med en brækket arm taber kampen. Måden man kan lokalisere t argument på er at se efter, om teksten indeholder argumentmarkører. Det vil sige ord der gør opmærksom på, at præmis og konklusion bliver forbundet. Det er ord som: derfor, så, altså og således. Eksempel: Puddelhunde har en dårlig lugtesans. Så politiet bør ikke bruge dem som narkohunde. Når derfor eller så optræder i tekst eller tale, er det et tegn på at der befinder sig et argument. Ordrerne kan selvfølgelig også blive brugt på en anden måde. F.eks. bliver ordet så ikke brugt som konklusionsindikator i sætningerne Hvad siger du så?. Der findes to forskellige måder at opstille argumenter på. Argumentrækker er flere sideordnede argumenter med en afsluttende konklusion. Sideordnede argumenter kan 21
typisk forekomme sådan: For det første for det andet for det tredje osv. / punkt 1 punkt 2..osv. Argumenthierarkier er et overordnet argument, som sammen med et eller flere underordnede argumenter søger modtagerens tilslutning til det overordnede argument. Disse argumenthierarkier er typisk ordnet, så at det overordnede arguments belæg bliver de underordnede argumenters påstande. Læs mellem linjerne Kulturelle normer og værdier kan være afgørende for, hvordan vi forstår argumentet, men det kan også være en hjælp til at skabe en forståelse af hjemlen og overbevise modtageren om, at påstanden er sand. Når man har samme kulturel baggrund og derfor opfatter visse ting ens, kan det være afgørende for modtagers overbevisning om påstanden. Afsenderen kan bruge argumenter som kun kan forstås, hvis modtageren deler det samme kulturelle erfaringsgods altså hvis modtager er vokset op med de samme normer, traditioner og skikke som afsenderen. Dette er ikke noget afsenderen undlader at sige med vilje, men vedkommende går automatisk ud fra, at modtageren ved, hvad denne taler om, da det er alment kendt i samfundet, i familien eller bare mellem de to personer, hvor samtalen foregår. Det er derfor ikke sikkert, at andre udefrakommende fortolker det præcis, som modtageren forelægger det. Derfor kan det være en fordel at vide noget om den kontekstuelle omverden, så man kan læse mellem linjerne og forstå, hvad afsender mener med sine argumenter. Styrkemarkører Udover påstand, belæg og hjemmel, kan afsenderen ved hjælp af styrkemarkøren forstærke sandsynligheden for, at modtageren tilslutter sig påstanden. Styrkemarkøren viser sig i et sætningsbiord, som eksempelvis måske, sandsynligvis og garanteret, nødvendigvis. Styrkemarkøren angiver i hvor høj grad afsenderen vil stå inde for påstanden. Den kan også både være svækkende og styrkende. Der vil f.eks. være forskel på om afsenderen bruger udtryk som det er næsten det samme som eller det er det samme som. Det kan svække argumentationen at bruge det første udtryk, men det kan derimod også give modtageren det indtryk, at afsenderen er ærlig 22
og ikke prøver at manipulere og give forkerte oplysninger til modtager. På denne måde kan de svækkende styrkemarkører være mere effektive. Gendrivelse Gendrivelse er en forudsigelse af, hvordan modtageren formodentlig vil prøve at nedskyde påstanden. Man kommer således modtageren i forkøbet ved selv at udpege eventuelle svagheder ved ens argumenter og bevise at påstanden stadig holder. Man forbereder sig derfor på modstanderens modargumenter og, tager dem på forhånd med i sin argumentation. Gendrivelse kan genkendes i et argument ved ord som medmindre, med fare for, på trods af, hvis og selvom. For at finde frem til gendrivelse i en analysesituation kan man spørge i hvilke tilfælde gælder påstanden ikke?. Gendrivelse rummer betingelse og omstændigheder, der sætter hjemlens generelle autoritet ud af kraft, og undtagelser, hvorunder afsenderen frafalder sin påstand i argumentet. Rygdækning Rygdækning er en yderligere uddybning af hjemlen. Det kunne f.eks. være statistikker eller andet materiale der findes, som kan understøtte afsenderens synspunkt og være med til at retfærdiggøre forbindelsen mellem belæg og påstand. Dertil er der sjældent kun et argument, når vi argumenterer for en sag. Vi stiller som regel flere argumenter op i form af argumentrækker. Dette udtrykkes som regel i for det første for det andet for det tredje, og ender ud i en overordnet konklusion. Ordvalget i en argumentation er også vigtigt at tage højde for når man skal analysere et argument. Ordvalget i teksten, kan være afgørende for om modtager accepterer argumentet. Overdrivelser kan i en argumentation medføre, at modtager ikke tilslutter sig argumentet, men er uenig på grund af det farvede ordvalg. Ordvalget i en tekst kan være det, der bærer argumentet. Hvis der er overdrivelser i argumentet er det modtager, der skal omdefinere de præmisser og definitioner, som afsenderen har givet. Dette kan afskære nogen fra at tilslutte sig argumentet og overdrivelser er derfor ikke hensigtsmæssige at bruge, hvis man vil have så stor tilslutning til sit argument som muligt. F.eks. En person, der nok ville medgive, at visse ikke-europæiske indvandrere i 23
Danmark gennemsnitligt får mange børn, vil straks komme i defensiven hvis modparten i en tv-debat definerer situationen således, at tyrkere yngler som rotter. Denne argumentation virker formentlig kun på dem, som i forvejen deler de fordomme og konstateringer, som argumentet bygger på. Tekstens faser Når man skal analysere et argument og lokalisere de forskellige begreber i argumentet er det vigtigt at være bevidst om tekstens opbygning og faser. Det er hensigtsmæssigt først at dele teksten op i de forskellige argumenterende og ikke-argumenterende dele, for derefter at finde de forskellige faser. Teksten deler sig op i konstaterende faser, som siger noget om hvad der overhovedet er fakta i en sag og om der er realitet i sagen. Denne fase er den vigtigste, for hvis man ikke kan blive enig om kendsgerningerne, er der ikke så meget at tale videre om. Den definerende fase vil have svar på, hvad man skal forstå ved de ord og begreber, man bruger. Den evaluerende fase beskæftiger sig med, hvilken værdi skal man tillægge sagen. Dette kan være en personlig vurdering af sagen, og kan udtrykkes med værdiladede ord. Den advokerende fase vil vide, hvad kan man gøre ved den? Afsenderen prøver her at få svar på nogle spørgsmål omkring påstanden. Det er påstandens indhold der afgør, hvilken fase der er tale om. Disse begreber kan alle være nyttige at bruge i en situation, hvor man skal overbevise andre om en påstand man har. Det er ikke en forudsætning, at man skal tage dem alle i brug, men de vil højest sandsynligt helt naturligt komme på banen når, man begynder at argumentere for sin sag. Vi vil i det næste se på hvordan Bjørn Lomborg bruger argumentationen. Om han bruger alle argumentationselementerne eller om han udelader nogen. Vi vil se på om det har en betydning at han har visse elementer med og hvad det betyder for overbevisningen af læseren. Talehandlinger J. L. Austin fremførte i 1946 en teori, som gik imod tidligere opfattelser af, at sproget er et middel til at sige noget om virkeligheden. Indtil da havde den logiske positivisme 24
hersket, hvor man kun så to dimensioner i sproget en objektiv beskrivelse af virkeligheden eller en mere subjektiv beskrivelse af følelser, vurderinger, præferencer etc. 17 Austin stillede spørgsmålstegn ved dette og gjorde rede for, gennem bl.a. en række forelæsninger ved Harvard University How to do things with words, at man også kan handle ved hjælp af sproget, og at man derfor bør skelne mellem dét at sige noget og dét at gøre noget ved hjælp af sproget. Indtil da havde Austins dimension (dét at gøre noget ved hjælp af sproget) været overset. Austin var filosof og forelæser for bl.a. J.R. Searle, som i 1969 (efter Austins død) videreudviklede Austins teori om talehandlinger. Inden da havde Austin dog selv angrebet sin teori og videreudviklet denne. Vi vil i det følgende gøre rede for disse talehandlingsteorier og endvidere præcisere, på hvilken måde denne teori vil være anvendelig i henhold til vores problemformulering. Konstativer og performativer Austin skelnede for det første mellem de to typer af ytringer, som han kalder konstativer og performativer. Konstativer defineres som den beskrivende ytring, som selvsagt beskriver virkeligheden. Disse konstativer kan være enten sande eller falske. 18 Performative ytringer hører derimod til de mere banebrydende ytringer og omtales også som talehandlinger. Nu er der ikke længere tale om en beskrivelse af en virkelighed, men om en sproglig handling. Denne handling kan hverken betegnes som sand eller falsk, men man må snarere se på, om handlingen lykkes eller fejler. 19 Anden gang Austin behandlede sin teori, anså han alle ytringer som handlinger. Når man fremsiger en påstand, som ifølge Austins første teori er et konstativ, mener han nu, at denne indeholder en talehandling på tre forskellige lag. Han så tre kategorier, som ytringerne kunne inddeles i; lokutionære, illokutionære og perlokutionære handlinger. Disse vil vi nu forklare gennem et eksempel; Jorden er i øjeblikket under global opvarmning. I bund og grund er det tale om et konstativ, men ser vi på påstanden som et performativ og inddeler den i de tre kategorier af talehandlinger, ser vi følgende. Den 17 Lübcke, 1982, s. 245 18 Lübcke, 1982, s. 237 19 Lübcke, 1982, s. 238 25
første kategori, den lokutionære handling, består i, at afsender har fremsagt en meningsfuld påstand og modtageren har forstået denne. 20 Vi vender tilbage til den anden kategori efter forklaringen af den tredje kategori, den perlokutionære handling. Afsender har ofte tiltænkt sin ytring en perlokutionær handling, som fremgår ved en direkte reaktion hos modtager. Påstandens perlokutionære handling fremgår ved, at modtager reagerer på påstanden og eksempelvis bliver forfærdet over, at jorden i øjeblikket er under global opvarmning. Ovenfor sprang vi den anden kategori over, da den ligger mellem de to nævnte kategorier, men den er dog lige så vigtig om end ikke vigtigere end de to andre. 21 Den anden kategori kaldes den illokutionære handling. Det er også denne kategori, Austin fremover definerer som en handlingsytring eller talehandling. 22 Lad os vedtage, at ytringen i eksemplet er ment som en advarsel. Da er afsenders intention at advare modtager, og den illokutionære handling består i, at påstanden er fremsagt med en sådan kraft, at modtager forstår, at der er tale om en advarsel. Hvis modtageren forstår, at der er tale om en advarsel, må det siges, at den illokutionære handling er veludført. 23 Man taler jf. de tre ovenstående kategorier af talehandlinger om det lokutionære indhold, den illokutionære kraft og den perlokutionære effekt. 24 Sidstnævnte opdeles i den tilsigtede og faktiske perlokutionære effekt, og det er denne opdeling, vi ser som yderst relevant i besvarelsen af vores problemformulering. Det er den, fordi det er væsentligt at se på, om den faktiske perlokutionære effekt er identisk med Bjørn Lomborgs tilsigtede perlokutionære effekt. Austin ser som tidligere nævnt den illokutionære handling som definitionen på den nye type handlingsytringer eller talehandlinger. Den illokutionære handling relaterer nemlig både til det lokutionære indhold og den perlokutionære effekt, men den vellykkede ytring er hverken direkte afhængig af den måde, som den fremføres på eller den måde, som modtager reagerer på. Den er vellykket i og med, at den er meningsgivende, og at modtageren har forstået status af ytringen (advarsel osv.). 20 Arndt, 2007, s. 14 21 Arndt, 2007, s. 15 22 Lübcke, 1982, s. 241 23 Arndt, 2007, s. 14 24 Lübcke, 1982, s. 241 26
Vellykkethedsbetingelser Vi omtalte før, at man ikke skelner mellem sande og falske performative ytringer, men derimod skelner man mellem, om ytringen lykkes eller fejler. Austin taler om de såkaldte vellykkethedsbetingelser, som skal opfyldes for at en illokutionær handling er forstået af modtager og dermed vellykket. Austin opstiller tre typer betingelser, som tilsammen udgør begrebet vellykkethedsbetingelser eller felicity conditions; forberedelsesbetingelserne, oprigtighedsbetingelserne og de essentielle betingelser. Disse tre betingelser vil vi i dette afsnit gøre rede for. For det første skal forberedelsesbetingelserne opfyldes. Der er to aspekter under forberedelsesbetingelserne der kræves for det første en bestemt iscenesættelse, hvor afsender skal have en vis autoritet og befinde sig i rette omgivelser, for at udtale pågældende påstand. For det andet skal modtageren være uvidende om og interesseret i at høre påstanden, for at forberedelsesbetingelserne opfyldes. 25 Hvis man eksempelvis stiller følgende påstand; Jeg agter at nedbringe verdens CO 2 -udslip, for at standse den globale opvarmning, vil det være en betingelse, at der findes en global opvarmning og at CO 2 -udslippet er årsag hertil. Endvidere kommer graden af vellykkethed også an på, hvem modtager er. Da vil forsøget på at fremføre omtalte påstand lykkes, såfremt modtager havde en interesse i at vide det og ikke vidste det i forvejen. Det andet punkt i vellykkethedsbetingelserne kaldes oprigtighedsbetingelser. De skal opfyldes, og de fungerer som krav til afsenderen om, at denne skal have bestemte hensigter eller følelser med den fremførte påstand. Det går ud på, at afsenderen skal virke oprigtig i sin påstand. Det drejer sig altså om at sige sandheden eller det, som man selv anser for værende sandt. 26 Afsenderen af ovenfor omtalte påstand om nedbringelse af CO 2 -udslippet lover netop at nedbringe det, og derfor skal han også have til hensigt at udføre handlingen, for at påstanden må betegnes som vellykket. Som det tredje skal de essentielle betingelser opfyldes. De handler om, at man som afsender af en illokutionær talehandling bliver ansvarlig for, at handlingen udføres så 25 Lübcke, 1982, s. 242 26 Lübcke, 1982, s. 243 27