Analyse af fædrelandssang af Adam Oehlenschläger

Analyse af fædrelandssang af Adam Oehlenschläger Teksten er et digt, som er sangbart, da der er sat melodi til af Hans Ernst Krøyer i 1835 og senere af Thomas Laub og Carl Nielsen. Digtet er skrevet til en konkurrence om en fædrelandssang udskrevet af Selskabet til de skjønne Videnskabers Forfremmelse i 1819. Juliane Maria Jessens Dannemark, Dannemark, hellig Lyd! vandt. Digtet blev første gang trykt i Samlede Digte, bd. II, 1823. Senere udgaver indeholder kun 1., 3., 5. og sidste strofe. Titlen er i ubestemt ental og siger det, som det er - en sang om fædrelandet. Forfatteren Adam Oehlenschläger levede fra 1779 til 1850, hvilket betyder, at han levede og virkede i den periode, som kaldes romantikken, som kan inddeles i forskellige perioder i tidsrummet fra 1802 1870. Genren er lyrik, som bruges til at udtrykke følelser og stemninger med. Lyrik kan kendes på, at det er sat op i strofer og vers, og det indeholder rim. Digtet består af 12 strofer a 6 vers i alt 72 vers. Når sangen synges gentages sidste vers i hver strofe. Digtet er således i sin opbygning regelmæssig, hvilket også er gældende for rimstillingen. Kun strofe 2 er skrevet i datid, de øvrige strofer er skrevet i nutid. De 72 vers er en beskrivelse af og hyldest til danskheden, kongen og fædrelandet. Det er et digt, som vækker nationalfølelser. Digtet hylder: Danmark, fortiden(historien), naturen, søen, sproget, Gud, konge, dannebrog, friheden, nordisk mytologi, hovedstaden og bøgen. Fortælleren i digtet er i strofe 1 3 en skjult fortæller, som taler om: 1 En identifikation af Danmark. 2 Fortidens kæmper 3 Landet, kvinder, mænd og svende. I 4. strofe tales om/til et vort/vor. Der tales om sproget, frihed og konge. I 5. strofe tales om og til det opdyrkede land, om de besejlede farvande her er der håb. I 6. strofe tales om vort Dannebrog. I 7. strofe tales om den danske ånd, venskab, ærlighed, hvad dansken står for, og hvad dansken hader. I 8. strofe kommer et fortællende jeg til syne og fortæller om, hvad Danmark ej byttes for. I 9. strofe er det atter en skjult fortæller, som taler om vor tids stemme for kunst, videnskab og håbet i den nordiske mytologi. Analyse af fædrelandssang af Adam Oehlenschläger Side 1 af 5

I 10. strofe tales om og til hovedstaden, København. I 11. strofe tales til et du, som er alfader, der skal bevare kongen. (Alfader er i nordisk mytologi tilnavnet for Odin, som var den nordiske højgud inden for Asertroen) I 12. strofe hilses/æres fædrelandet og danneborgeren. Vort Danmark skal bestå, så længe bøgen spejler sin top i bølgen blå. Ud fra ovenstående kan konkluderes, at det undtagen i 8. strofe er en skjult fortæller, som taler om vor/vort en form for fortæller på kollektivets/nationens og fædrelandets vegne. Valg af fortæller er helt i overensstemmelse med, at det netop er en nationalsang, noget nationen kan identificere sig med, have nationalfølelse for, være fælles om. Netop ejestedordene vor/vort udtrykker dette. Nationalsang er et fælles og kollektivt anliggende, hvorfor det individuelle jeg, som i Danmark mit fædreland af H C Andersen, ikke er passende i en fællesskabssang/nationalsang. Grammatisk tid: Som tidligere nævnt er digtet skrevet i nutid med undtagelse af 2. strofe, som er skrevet i datid. Den nutidige fortælleform skaber nærhed, nærvær og identifikation med indholdet: danskheden, fædrelandet, Gud og konge og skaber nationalfølelsen. Digtets indhold bliver og er levende, også imens det udsynges. Den nutidige fortælleform bliver således en manifestation af, at det ER = virkeligt, dette er vort, når vi synger det. Sprog, indhold og form bliver levende, nationalfølelsen manifesteres Sanserne: I digtet skrives til forskellige sanser; men overvejende til synssansen, hvilket er i overensstemmelse med det beskrivende og maleriske billede digtet udtrykker. Vi ser og oplever indholdet, imens vi læser og synger det. I strofe 1,2,3,5,6,8,10 og 12 skrives til synssansen. I strofe 1 skrives til smagssansen.(salten østerstrand) I strofe 4 skrives til høresansen. (vort sprog) I strofe 4,5,7,8,11 og 12 skrives til følesansen ; men forstået på den måde, at det er vor nationalfølelse, der skrives til og om. At skrive til sanserne er medvirkende til at gøre digtet levende, nærværende og med til at vække følelser, hvilket helt er i overensstemmelse med lyrikkens væsen. Ordklasser: I digtet er anvendt forskellige ordklasser. Der er især brugt mange tillægsord, som lægger sig op af navneordene og fortæller noget om disse. Det er positivt ladede tillægs- Analyse af fædrelandssang af Adam Oehlenschläger Side 2 af 5

ord, som er anvendt, fx yndig, skønt, ædle, skønne, raske, stærkt, blødt, ren, lutret, fri, venligt, stolte, smuk, ærlig, stolte, bedre. Netop brugen af de mange tillægsord og navneord giver digt et lyrisk præg. I digtet er ligeledes brugt udsagnsord som fx: er, står, bugter, hedder, sad, drog, hviler, bælter, står, består. Udsagnsordene udtrykker handling, som forgår i tid (nutid), hvilket giver digtet et episk (fortællende) præg; men digtet er helt tydeligt et lyrisk digt. Stedordene som fx: de, der, deres, vort, vor, din, dit, jeg du. Som omtalt fremhæver netop stedordene vor/vort det kollektive, fælles og nationale. Jeg er ikke alene. Jeg er ikke et individ, jeg er en del af et fællesskab- et vi, et flertal, som udtrykkes ved vor/vort, et fælles eje, det der gør os til et folk til danskere med danskhed, nationalitet og nationalfølelse. Rim: I digtet er anvendt rim. Rimstillingen er: a b a c d c. Vers 1 og 3 rimer, det samme gør vers 4 og 6. Vers 2 og 5 falder udenfor; men da det er konsekvent i hele digtet, giver det sammen med de øvrige rim en rytme og regelmæssighed Der er tale om enderim og krydsrim. I digtet er også anvendt enkelte bogstaverim fx i 1. strofe 2. vers: brede bøge;1. strofe 4. vers bugter bakke og det dal.. De forskellige rim er med til at give digtet et lyrisk præg, og de understreger, er gentagelser, som giver rytme. Billedsprog: Af andre lyriske virkemidler er billedsprog i form af besjæling og personifikation. Et motto for digtet er: Ille terrarum mihi praeter omnes Angulus ridet" (Horats). Dette stedet smiler på mig mere end noget andet. I digtets motto findes en personifikation, da et sted ikke kan smile. Stedet har fået tillagt den menneskelige egenskab at smile. Personifikation fx: 1 strofe 2. vers det står med brede bøge er en personifikation, idet det(landet) har fået den menneskelige egenskab at stå. 5. strofe 1 vers Et venligt syd i nord. Et syd har fået tillagt den menneskelige egenskab at være venlig. 9. strofe vers 1 Vor tid ej står i dunst. Tiden kan ikke stå, da det er en egenskab som er beregnet for mennesker og dyr. Besjæling: 3. strofe 3. vers og løvet står så grønt. Løvet har fået tillagt den egenskab at stå. 5. strofe 4. vers Og snekken går sin stolte gang. 6. strofe 1. og 2. vers Vort Dannebrog er smukt, det vifter hen ad havet. Dannebrog har fået den egenskab at vifte. Billedsproget er med til at krydre sproget, udfordre hjernen, gøre sproget mere komplekst og medvirkende til at understrege det lyriske præg. Analyse af fædrelandssang af Adam Oehlenschläger Side 3 af 5

Sproget: I hele digtet udtrykkes gennem ordvalg én positiv stemning og holdning, kun i de strofer, hvor det vi, som danskerne distancerer sig fra, er der anvendt negative ord. Fx 4. strofe vers 6 trældom (er forbi); 7. strofe 2. vers den hader (fordums lænker og sværmeriets bånd). Alt i alt et positivt digt. Ordvalg, indhold og form passer fint sammen. Symboler og intertekstualitet forekommer i digtet. Der er ord og vendinger, som direkte er udtryk for en nationalromantisk tankegang. Nogle af disse ord og vendinger er samtidig udtryk for intertekstualitet. Nationalromantikken har som sin grundtanke: Organismetanken, monismen og panteismen. Målet er at vække den nationale bevidsthed. For at give nationen en identitet er der brug for en fælles historie og en række gode historier at referere til. Symboler: Brede bøge dvs. bøgetræet er et symbol på danskhed og fædreland, det samme er Dannebrog. Den askbeklædte jord dvs. kornmarker symboliserer også danskheden. Ligeledes er der intertekstualitet til gamle sagn og myter inden for nordisk mytologi, hvilket bliver et symbol i sig selv på de stolte tider: Freja er kærlighedsgudinden i nordisk mytologi, det er altså kærlighedens land/sal. Harniskklædte kæmper - dansken er en kæmper, sej og stolt. Bautasten er en mindesten fra oldtiden over en afdød, Brages og Mimers råb har vagt håb - Brage er digtekunstens gud i nordisk mytologi, så her hyldes kunsten og digteren - den geniale ener. Mimer er vogter af visdommens brønd i nordisk mytologi, så der er håb forude, dansken er vis! Kong Fred`rik ligner Fredegod er en sammenligning mellem den daværende regerende konge, der holdt Danmark i et stramt greb og Frode Fredegod, der var en dansk sagnkonge under hvem, alt var fred og lykke. Sammenfattende kan konkluderes at symbolerne og intertekstualiteten understreger det nationale, danskheden, fædrelandskærligheden og nationalromantikken. Tonen i digtet er stolt og kærlig. På det tekstnære niveau kan emnet fastslås som fædrelandskærlighed og en hyldest til dansken: Hil drot og fædreland! Hil hver en danneborger Fortolkning Fortolkningsmæssigt kan digtet siges at være er et udtryk for søgen tilbage til fortiden, her kommer guldaldermyten frem. Sproget, den fælles fortid, historie, kultur og det danske landskab (naturen) bliver forskønnet, hvilket er typisk for litteratur og billeder i romantikken. Det er en sang, som jeg alene eller i fællesskab med andre kan synge og gennem sangen og sproget bekræfter vi hinanden og os selv i vores egen og fælles identitet. Analyse af fædrelandssang af Adam Oehlenschläger Side 4 af 5

Perspektivering Digtet kan perspektiveres til flere forskellige tekster. Periode- og stilmæssigt er det oplagt at perspektivere til Danmark mit fædreland fra 1850 af H.C. Andersen. De to sange har en del fællestræk: bøgen, sproget, landskabet, stranden, Dannebrog og Danmark. En anden oplagt perspektiveringsmulighed er Bøgeskov i maj af P.C. Skovgaard (1817-1875). Maleriet er fra 1857. En overskrift for maleriet kunne være: Det sande, det gode og det skønne eller sommer, sol, søndag og skovtur. Bøgeskoven er smuk og rejser sig beskyttende om nogle børn. I maleriet understreges det, at vi befinder os i bøgens fædreland. Netop bøgen som nationalsymbol er fælles i de tre tekster. I maleriet er bøgetræerne fremherskende. I Danmark mit fædreland omtales bøgens fædreland. I Der er et yndigt land siges: det står med brede bøge. Et fællestræk og gennemgående emne er danskhed og nationalsymboler. Vurdering Min vurdering af Fædrelandssang er, at det er en flot, repræsentativ og faglig kompleks tekst. Fagligt er det en god tekst at arbejde med, da den er eksemplarisk og fint går i tråd med Fælles Mål, kanon og formålet med undervisningen i dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse. 1 1 Fælles Mål, Faghæfte 1, Dansk, Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr. 9 2003, S. 11 Analyse af fædrelandssang af Adam Oehlenschläger Side 5 af 5