Integration - plads til forskellighed
Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde Tryghed, uddannelse og arbejde. De tre nøgleord kan sættes som overskrift for, hvad der skal til for at fremme integrationen. Nydanskerne skal være trygge ved at blive integreret i det danske samfund, og danskerne skal være trygge ved, at nydanskerne bliver integreret. Mangler denne tryghed, vil andre integrationstiltag ikke have den ønskede effekt. Uddannelse er vigtig, for jo bedre uddannelse, jo bedre er mulighederne for at få et arbejde. Og arbejde er vigtigt, for at komme ind på arbejdsmarkedet giver et naturligt fællesskab med danskere. Vigtig udfordring Integrationen af nydanskerne på arbejdsmarkedet er en af nutidens største udfordringer for det danske samfund, og det er vigtigt, at den lykkes. Hvis den gør det, vil det tilføre vores samfund nye kræfter og ressourcer. Hvis ikke integrationen lykkes, er der risiko for, at vi får et opsplittet samfund med for stor ulighed mellem befolkningsgrupperne. Integration er en proces, som kræver tid. Den mislykkes, hvis vi forlanger mere af nydanskerne, end de har forudsætninger for at klare. Hvis vi stiller for høje krav til dem, oplever de nederlag og mindreværd. Fokus skal være på
det, de kan. Det gælder om at afdække, hvad der kan være deres unikke bidrag til det danske samfund, og at anerkende dem for det. Det giver status og selvværd og er et godt fundament for videreudvikling. Der skal stilles krav, men de skal være individuelt tilpassede ved at tage udgangspunkt i den enkeltes muligheder og kvalifikationer. Så opleves kravene ikke som negative, men som udtryk for tillid. Indsatsen skal målrettes Nydanskere er forskellige - ligesom alle andre. I forhold til integration kan nydanskerne deles op i tre grupper: De allerede velintegrerede. De nydanskere, der forholdsvis let kan blive integreret. Og dem, der har sociale eller andre problemer, som gør det meget vanskeligt for dem at blive integreret. Den sidste gruppe bliver let den mest synlige, men må ikke komme til at fylde hele billedet. Integrationsindsatsen skal tilpasses nydanskernes forskellige behov og må ikke være styret af dem med de største problemer. Så svigtes mellemgruppen. Det skal synliggøres, at mange nydanskere er velintegrerede. Det viser, at det kan lade sig gøre at blive integreret, og skaber fokus på rollemodeller. Der skal skelnes mellem, om en manglende integration skyldes vanskeligheder med at blive integreret eller har andre årsager som for eksempel sociale eller psykiske problemer. Det er ikke problemer, som kan eller skal løses gennem en integrationsindsats. Det er personlige problemer, som det offentlige behandlersystem skal løse. I arbejde hurtigst muligt Det er umenneskeligt og uværdigt at lade asylansøgere vente passivt i mange måneder og år, før de får deres sag afgjort. Indvandrere skal hurtigst muligt have vurderet de-
res uddannelsesniveau og arbejdserfaring. Så kan de komme ud på arbejdsmarkedet eller ind i et relevant uddannelsesforløb, så snart de får opholdstilladelse. Det er vigtigt, fordi det giver selvværd og livsglæde at bruge og udvikle sine evner i et arbejde eller på en uddannelse. Det er ikke naturligt for mennesker at være passive. Alle ønsker at udrette noget. Vi skal give nydanskerne mulighed for at være aktive medspillere på arbejdsholdet. Mentor-ordning Det er på arbejdspladsen, integrationen sker bedst, og personlige relationer er en afgørende hjælp til at blive integreret. Derfor foreslår Kristelig Fagbevægelse, at der på alle arbejdspladser indføres obligatoriske mentor-ordninger for nydanskere. Mentoren skal ikke bare sætte sin nydanske kollega ind i det praktiske ved et arbejde, men også svare på personlige spørgsmål om dansk kultur og samfundsforhold. Mindre virksomheder kan gå sammen og være fælles om en mentor. Mentor-ordningerne skal være udgiftsneutrale for arbejdsgiverne. De kan få udgifterne til en mentor-ordning dækket af det offentlige eller af en integrationsfond eller ved en kombination af offentligt tilskud og støtte fra en integrationsfond. Nydanskere uden job skal også have tilbudt en personlig mentor efter at have været i landet i en periode, men det skal være gennem en mentor-ordning administreret og finansieret af det offentlige. Sprogundervisning Danskundervisning og arbejde skal gå hånd i hånd. Det danske sprog læres bedst ved at være på en arbejdsplads. Så er man en naturlig del af et fællesskab og bruger sproget ved at tage del i snakken med kolleger. Men det er ikke tilstrækkeligt. Det er også nødvendigt med formel og struktureret undervisning.
Når nydanskerne kommer ind på arbejdsmarkedet, skal deres arbejde tilrettelægges, så de har mulighed for at arbejde mindre tid for til gengæld at deltage i nogle undervisningsmoduler. Undervisningen skal tage individuelle hensyn, da nydanskernes forudsætninger og evner til indlæring er meget forskellige. Men undervisning og arbejde skal tilsammen vare en hel arbejdsdag. Det er i sig selv en forberedelse til et ordinært arbejde. Af samme grund bør et kursus også vare en hel arbejdsdag. Anerkendelse af kvalifikationer Det skal gøres lettere at få anerkendt udenlandske uddannelser. Det er ressourcespild, at velkvalificerede udlændinge ikke hurtigt kommer til at bruge deres kvalifikationer. Der er også brug for, at både arbejdsgivere og nydanske jobansøgere er åbne og smidige i forhold til krævede kvalifikationer i et job. Det afgørende må være, om en ansøger kan klare opgaverne i en stilling, og ikke om den pågældende har en ganske bestemt uddannelse. Integrationsfond Det er ikke alle nydanskere, der kan præstere en fuld arbejdskraft fra dag 1 på arbejdsmarkedet, og det er ikke værdigt at ansætte nogen til en løn under mindstelønnen, dvs. til en indslusningsløn eller startløn. En integrationsfond med Arbejdsgivernes Elevrefusion eller barselsfonden som forbillede kan være en løsning på det dilemma. Arbejdsgivernes Elevrefusion er finansieret ved, at arbejdsgiverne betaler et fast beløb pr. ansat. Til gengæld får arbejdsgiveren en del af sine udgifter til løn og uddannelse af elever refunderet. Det kendetegner ordningen, at den nøje beskriver, hvornår en arbejdsgiver kan få tilskud til en udgift eller få den helt refunderet. Det er også en del af ordningen, at der er præmiering af arbejdsgivere, der gør en særlig indsats ved at tage ekstraordinært mange elever. På tilsvarende måde kan der formuleres retningslinjer for tilskud og refusioner ved ansættelse af nydanskere.
Fælles ansvar motiverer En integrationsfond skal være finansieret af arbejdsgivere og det offentlige i fællesskab. Det afgørende er ikke, hvordan indbetalingerne skal fordeles mellem arbejdsgiverne og det offentlige, men at integrationsfonden motiverer arbejdsgiverne til at ansætte nydanskere. Det gør den ved, at de får dækket de ekstra udgifter, de har ved at ansætte nydanskere, der ikke kan præstere en fuld arbejdskraft fra den første arbejdsdag. Samtidig betyder en integrationsfond, at alle arbejdsgivere betaler til at få nydanskerne ind på arbejdsmarkedet. De arbejdsgivere, der gør en aktiv indsats ved at ansætte nydanskere, kan få deres indbetaling til integrationsfonden tilbage i form af tilskud, og de, der ikke selv ansætter nydanskere, er med til at støtte de arbejdsgivere, som gør det. Ansvar og finansiering hænger sammen, og det giver en større motivation til at ansætte nydanskere, end hvis det var en opgave, det offentlige skulle tage sig af. Det er en model, der bruger guleroden i forhold til arbejdsgiverne. Som alternativ til pisk i form af kvoteordninger om, at alle arbejdsgivere skulle ansætte et vis antal nydanskere. Konkret hjælp Fagforeningerne kan tilbyde konkret hjælp ved at tilbyde deres nydanske medlemmer, at de kan få en repræsentant for fagforeningen med til jobsamtale. Andre former for konkret hjælp for nydanskere kan være møder om kulturforskelle og -sammenstød. Møder, hvor det ikke bare er nydanskerne, der lærer om den danske mentalitet, men hvor danskere også kan lære om nydanskernes baggrund. Der kan også oprettes lektiecafeer, da uddannelse er vigtigt for at blive integreret i det danske samfund. Derudover er det vigtigt at være kreativ med at få danskere og nydanskere til at mødes naturligt til f.eks. sport, i foreninger, på café osv. For bare det at være sammen øger det gensidige kendskab til hinanden og nedbryder fordomme
Mangfoldighedsledelse Mangfoldighedsledelse bør vinde indpas på de danske arbejdspladser, for både for arbejdsgivere og medarbejdere er det en rigdom med plads til forskellighed på en arbejdsplads. I overenskomsterne bør der laves aftaler om plads til mangfoldighed. Kristelig Fagforening har overenskomster, hvor det er aftalt, at mangfoldigheden i samfundet bør afspejle sig i virksomhederne: Arbejdskraftens unikke sammensætning af kompetence og erfaring samt familiemæssige, sociale og kulturelle baggrund bør imødekommes på virksomheden. Nydanskerne skal opleve etnisk ligestilling i praksis.
Mennesker skal mødes DKF 911/06-2009/200 Ethvert menneske er unikt og skal mødes med ærlighed, respekt, frihed og ansvar. Det gælder også i kulturmødet mellem danskere og nydanskere. Ærlighed Ærlighed er at møde et andet menneske med tillid og åbenhed. At stå ved, hvad man selv står for og at lytte til, hvem den anden er. I frygt danner vi fjendebilleder og opbygger fordomme. Fordomme og generaliseringer spærrer for et åbent møde mellem mennesker. I ærlighed kommer vi med klare udmeldinger om de værdier, det danske samfund er bygget på. Respekt Respekt er at se et andet menneske som en ressource, ikke som et problem. Vi må ikke i selvtilstrækkelighed tro, at ingen kan lære os noget, og at vores rolle bare er at give. Integration handler ikke bare om vores sociale ansvar, men også om fællesskab, som er til gavn for begge parter. I respekt stiller vi krav og forventer, at det andet menneske kan leve op til kravene. Samtidig forventer vi respekt for vores normer - for eksempel om kvinders ligestilling på arbejdsmarkedet. Klientgørelse og passiv forsørgelse er ikke respekt. Ethvert menneske har brug for den tilfredsstillelse, det er at yde en indsats og være i stand til at klare sig selv. Frihed Frihed er at have lov til at være anderledes. At kunne leve i overensstemmelse med sin overbevisning uden at blive undertrykt. Den frihed vil vi ikke selv give køb på. Den frihed må vi også give vores nye medborgere. Arbejdsgivere må udvise forståelse, fleksibilitet og imødekommenhed over for medarbejderes ønske om at praktisere deres religion. Ansvar Frihed er altid frihed under ansvar. Min frihed må ikke gå ud over andre. Medarbejdere, der ønsker at praktisere deres religion på en synlig måde, bør i respekt for deres kolleger gøre dette på en hensynsfuld måde.