Fremtidsmulighederne for okse- og kalvekød Dansk Kvægs Kongres 1. marts 2010 Chefkonsulent K.B. Lind Pedersen Landbrug & Fødevarer 1
Disposition Forventet udvikling i verden og EU Dansk kobestand og forventet udvikling Hvordan er det gået i visse andre lande siden reformen fra 2003? Sundhedstjekket Konsekvenser på oksekødområdet EU s landbrugspolitik efter 2013 2
Global kødefterspørgsel i mio. tons Fåre- og lammekød Fjerkrækød Svinekød Oksekød 3 Kilde: Rabobank International
EU: Produktion, forbrug og handel EU-27: Produktion og forbrug af oksekød 1.000 tons 8.800 8.600 8.400 8.200 8.000 7.800 Forbrug Bruttoproduktion 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 1.000 tons EU-27: Import og eksport af oksekød 700 600 500 400 300 200 100 0 Import 3. Eksport 3. lande 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 4 Kilde: EU-Kommissionen
Kvægbestand december Bestand i CHR-register primo 900 800 700 600 500 400 300 Køer i alt Malkekøer Ammekøer 200 100 0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 5 Kilde Landbrug & Fødevarer
Danmarks okse- og kalvekødsbalance 1998-2011 180 1.000 tons slagtet vægt 160 140 produktion forbrug 120 100 import 80 eksport 60 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 6 Kilde: Landbrug & Fødevarer
Reformen fra 2003 Indførelse begyndende fra 2005 Afkobling (fortsat visse muligheder for bl.a. oksekød) Mulighed for konvolut (max. 10 % pr. område) Indførelse af betalingsrettigheder (historisk/ regional model) Overførelse af midler til landdistriksstøtte (søjleii) Krydsoverensstemmelse Konsekvenser for bestand og produktion? 7
Ammekobestand i visse EU-lande Indekstal ammokobestand 2003 = 100 105,00 Fra 2006: Koblet ammekopræmie, 40 % slagtepræmie kreaturer og 100 % slagtepræmie kalve 100,00 95,00 90,00 85,00 Alt afkoblet fra 2005 2003 2004 2005 2006 2007 2008 80,00 Frankrig Spanien Irland UK EU-15 8 Klilde: EUROSTAT
110 105 100 95 90 85 80 Alt afkoblet 2005 Landbrug & Fødevarer Udbud i visse EU-lande Udbud af egne handyr og kalve i 1000 stk. Tyre/stude, 2003=100 100 % ------------------75 % handyrpræmie-------------------- slagtepræmie Tyskland Holland Danmark Sverige Finland 2003 2004 2005 2006 2007 2008 200 150 100 50-100 % slagtepræmie Kalve, 2003 = 100 Tyskland Holland Denmark Sverige Finland 2003 2004 2005 2006 2007 2008 9 Kilde. EUROSTAT
Ændring i landskabet 10
Sundhedstjekket Begyndende i 2010 Stigning i mælkekvote til ophør i 2015 Yderligere graduering (fra 5 % til 10 %) Nye udfordringer (klimaændringer, biodiversitet, vedvarende energi og forvaltning af vandressourcer) Yderligere afkobling oksekød Fra 2012 kun ammekopræmie må være koblet 100 % kalveslagtepræmie afkoblet 2010 (Frankrig, Holland) Kreaturslagtepræmie afkoblet 2010: Frankrig (40 %) og Holland (100 %) 75 % handyrpræmie afkoblet 2010: Finland Fra 2012 kun ammekopræmie (100 %) koblet i Belgien, Østrig, Portugal, Spanien og Frankrig (75 %). Alle øvrige kvægpræmier afkoblet Særlig støtte (artikel 68) Beslutninger om artikel 68 meddeles Kommissionen inden 1. august 2009, 2010 og 2011 til ikrafttrædelse året efter 11
Artikel 68 stk. 1 og hidtidige valg oksekød Primært Oksekød 1 a) i) Beskyttelse af miljø (Irland),Portugal, Sverige ii) Forbedring af kvalitet (Belgien), Spanien, Finland, Italen, Portugal, Skotland iii) Promotion Sverige iv) Dyrevelfærd Holland v) Ekstra miljøtiltag Portugal 1 b) Mælk, oksekød, fårekød, ris (særlige handicaps, økonomisk svage eller miljømæssigt følsomme eller økonomisk sårbare typer landbrug) 1) c Omstrukturering/udvikling (jord opgives eller afbøde særlig handicaps) (Belgien), Frankrig, Finland, Grækenland, Slovenien Slovenien 12
Status i Danmark på præmie og støtte Handyrpræmien afkobles fra 2012 Dansk Kvægs ønsker fra 2012: Artikel 68 1b på 63 % af nuværende budget 247 mio. kr. - til handyr (600 700 kr./stk.). Begrænset periode? 37 % som kvægtillæg Referenceperiode 2010 og 2011 13
Strukturen i handyrproduktionen 1/3 af slagtningerne kommer fra 100 besætninger (20% 2005) 2009 32% 100 besætninger (årlig slagtning > 400 stk.) 11.733 besætninger (årlig slagtning 1-60 stk.) 36% (46% i 2005) 32% (34% 2005) 586 besætninger (årlig slagtning 61-400 stk.) I alt 247.000 (I alt 255.000 i 2005) 14 Kilde: Landbrug & Fødevarer
Kr./dyr 2.500 Landbrug & Fødevarer Beregnet dækningsbidrag ungtyre slagtet ved 237 kg slagtet vægt 2.000 Præmie DB med præmie 1.500 1.000 500-2004 2005 2006 2007 2008 2009 jan-10 15 Kilde: Landbrug & Fødevarer
Driftsresultat Kr./ produceret kalv inklusive handyrpræmie 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 - -500-1.000-1.500 1.100 1.035 970 985 2005 2006 2007 2008 Bedste 25 % Middel Dårligste 25 % Ca. handyrpræmie tyre 16 Kilde: Dansk Kvæg
Produktionsøkonomisk fremskrivning Forudsætninger Prisen for spædkalve falder til 500,- (Svagt) stigende pris for kødet Moderat stigende foder/korn pris Moderat stigende rente Udformning af sundhedstjekkets afkobling Dansk Kvægs anbefaling: 37% afkobling / 63% genkobling via Art. 68 uendeligt Alternativt: 37 % afkobling / 63 % genkobling i 2012 og 2013, herefter fuld afkobling Der er ikke regnet med yderligere graduering efter 2012 Det kan dog godt blive tilfældet (post 2013 CAP!!?) Udjævningen af kvægtillæg på betalingsrettighederne for permanente græsarealer kommer til at påvirker resultaterne for slagtekalveproducenter ganske betydeligt fra 2009 til 2012 Kilde: Dansk Kvæg 17
Produktionsøkonomiske fremskrivninger for slagtekalve I Udvikling i resultater for større (921 kalve) slagtekalvebedrifter ved 63% "varig genkobling" 1.000.000 7,00% 900.000 800.000 700.000 921 kalve med 63 % genkobling 6,00% 5,00% 600.000 500.000 4,00% 400.000 300.000 200.000 100.000 Resultat af primær drift stærkt positiv 3,00% 2,00% 1,00% - 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 0,00% 18 Resultat af primær drift Driftsresultat Afkastningsgrad Kilde: Dansk Kvæg
Produktionsøkonomiske fremskrivninger for slagtekalve II Udvikling i resultater for større (921 kalve) slagtekalvebedrifter ved 63% genkobling i 2012 og 2013 1.000.000 900.000 800.000 Med fuld afkobling 921 kalve 921 kalve uden koblet støtte fra 2014 7,00% 6,00% 700.000 5,00% 600.000 500.000 400.000 300.000 200.000 100.000 Driftsresultat Driftsresultat Resultat af primær drift Resultat svagt af positiv primær drift svagt positiv 4,00% 3,00% 2,00% 1,00% - 0,00% 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Resultat af primær drift Driftsresultat Afkastningsgrad Kilde. Dansk Kvæg Kilde: Dansk Kvæg 19
Produktionsøkonomiske fremskrivninger for slagtekalve IIi Udvikling i resultater for mindre (271 kalve) slagtekalvebedrifter ved 63% "varig genkobling" 300.000 2,00% 250.000 200.000 150.000 271 kalve med varig genkobling Resultat af primær drift svagt positiv 1,50% 1,00% 100.000 50.000 - Driftsresultat 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 0,50% 0,00% -50.000-100.000 Resultat af primær drift Driftsresultat Afkastningsgrad -0,50% 20
Produktionsøkonomiske fremskrivninger for slagtekalve IV Udvikling i resultater for mindre (271 kalve) slagtekalvebedrifter ved 63% genkoblling i 2012 og 2013 300.000 250.000 200.000 Med fuld afkobling 271 kalve 271 kalve uden koblet støtte fra 2014 2,00% 1,50% 150.000 100.000 1,00% 50.000 - -50.000 Driftsresultat Driftsresultat 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 0,50% 0,00% -100.000 Resultat Resultat af af primær primær drift drift negativ negativ -150.000 21 Resultat af primær drift Driftsresultat Afkastningsgrad Kilde: Dansk Kvæg -0,50% Kilde: Dansk Kvæg
Udbud af handyr 400 Skøn med præmie på 63 % af nuværende handyrpræmie 1.000 stk. 350 300 250 200 150 100 Udbud handyr Til slagtning Eksport spædkalve 50 0 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 22 Kilde. Landbrug & Fødevarer
Skøn over slagtning af handyr Malkerace i 1.000 stk. 250 200 150 100 50 Før afkobling Efter 100 % afkobling "overskud af handyr" 0 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 23 Kilde: Landbrug & Fødevarer
Udbud af renracede kødracedyr Slagtning pr. uge i 2009 af kvier og handyr 1400 1200 1000 I alt 800 600 400 handyr 200 kvier 0 1 4 7 10 13 16 19 22 25 28 31 34 37 40 43 46 49 52 Kilde: Landbrug & Fødevarer Uger 2009 24
EU s landbrugspolitik efter 2013 Midler i ny budgetperiode 2014-2020 Fortsat fælles landbrugspolitik med markedsinstrumenter Ikke længere koblet støtte (artikel 68?) En vis udligning af støtten mellem nye og gamle EU-lande Udligning inden for land pr. ha? Behov for særlig støtte til husdyr (oksekød/mælk) Begrundelse for støtte er levering af offentlige ydelser Mere vægt på nye udfordringer Mere til landdistriktsstøtte (betaling for merydelser) Oksekød behov Støtte direkte til produktionen/kvægtillæg Tid til tilpasning 25
25 23 21 19 17 15 Landbrug & Fødevarer Priser for handyr i visse lande Kr./ kg slagtet vægt (på grund af forskelle i produktion m.v. kan priserne landene imellem ikke direkte sammenlignes) EU (R3) DK (R3) EU (O3) DK (O3) USA Australien 13 11 9 7 5 26 2007 2008 2009 2010 skøn 02-09 06-09 10-09 14-09 18-09 22-09 26-09 30-09 34-09 38-09 42-09 46-09 50-09 01-10 05-10 Priser for stude. New Zealand, EU og Danmark dog ungtyre Brasilien Uruguay New Zealand Argentina Kilde: World beef Report, L&F samt Gira
Svage sider Højt omkostningsniveau (høj indtjening nødvendig) Biprodukt til mælkeproduktion Ikke jævne kødkvægsleverancer over året Stor produktvariation Mange producenter med lille produktion Ringe driftsresultat Afhængig af præmier Dansk oksekød i udlandet ikke førstevalg Danske virksomheder små internationalt 27
Trusler Højt omkostningsniveau (og gæld) Store krav til dyrevelfærd, miljø, mv. Konkurrence (konkurrenter, produkter, mv.) Stærke indkøbere EU s landbrugspolitik efter 2013 Udligning Mindre direkte støtte (oksekød?) Kvægtillæg Rentabilitet uden præmier (større levende eksport/aflivning) Faldende produktion, højere omkostninger, kundebetjening Større markedsåbning (WTO og bilaterale aftaler) 28
Muligheder Større ensartethed Kvalitetskoncepter Nicher Dyrevelfærd og miljø Større forarbejdningsgrad Størrelse til interessante kunder Større værditilvækst Rigtige afsætningskanaler Forbedret effektivitet (foder, stordrift, mindre kalvedødelighed) Malkeracer (indkrydsning kødrace) Kødkvæg (feed lots, naturpleje, afvænningstidspunkt, leverancer) Landdistriktsstøtte 29
Stærke sider Højt veterinært stade Rimelig udnyttelse af slagtekapaciteten Handelskontakter Et stort købedygtigt hjemmemarked Forsyningssikkerhed Forventer dansk kød i sortimentet Oplevelser Dyrevelfærd Tilpasningsevne Store specialiserede bedrifter 30