ÅRSNYT 2002. Det driftsøkonomiske arbejde

ÅRSNYT 2002 Det driftsøkonomiske arbejde

Forord Der sker i disse år meget store ændringer både inden for det primære landbrug og i rådgivningstjenesten. og udviklingscenter for de lokale foreninger på alle områder, som er relevante, og er derfor mange andre ting end de omtalte emner. Landsudvalget og landskontoret skal i dets virke ikke kun følge med i denne udvikling, men også være med til at præge udviklingen via de initiativer, der sættes i gang og de opgaver, der løses på landskontoret og lokalt. Med Årsnyt vil vi gerne synliggøre nogle af disse initiativer. Landsudvalget er i sit arbejde fokuseret på, hvordan der sikres en fortsat udvikling af rådgivningen både lokalt og på landskontoret. En vigtig del af dette arbejde er at sikre, at den nødvendige viden og kompetence er til stede hos alle medarbejdere på økonomikontorerne, og at denne viden udnyttes optimalt i forhold til den enkelte landmand. En anden opgave er at skabe bedst mulig sammenhæng og synergi mellem arbejdet på de lokale kontorer og på landskontoret. Landsudvalget har besluttet at ændre sammensætningen af udvalget, så fire ledende økonomikonsulenter kan vælges til udvalget, hvilket blandt andet er udtryk for ønsket om tættere samspil mellem det lokale og det landsdækkende arbejde. Arbejdet i de lokale foreninger er også præget af en meget hastig strukturudvikling i disse år. Der skal ske tilpasninger og rationaliseringer samtidig med, at kravene til dynamik og konkurrenceevne i rådgivningen skærpes. Det er en stadig udfordring at leve op til disse krav både for folkevalgte og ansatte, ligesom det stiller nye krav til landskontoret. Nytteværdi og konkurrenceevne er nøgleord på alle niveauer i rådgivningstjenesten. Forhåbentlig kan Årsnyt give indtryk af alsidigheden i arbejdet på landskontoret og give inspiration til en fortsat udvikling og udbygning af samarbejdet mellem landskontoret og de lokale foreninger til gavn og glæde for den enkelte landmand. Konsulent Torben Ulf Larsen og sekretær Kirsten Pedersen har medvirket ved udarbejdelsen af Årsnyt. Finn D. Aalestrup har stået for grafik og layout Skejby, november 2002 Forord De otte temaartikler, skrevet af medarbejdere på landskontoret, viser dels bredden i arbejdet på landskontoret dels nogle af de faglige problemstillinger, som er i fokus i disse år. Samtidig skal det understreges, at temaerne kun er eksempler på de opgaver, som løses på landskontoret. Kontorets opgave er at være viden- Chefkonsulent Niels Peter Skrubbeltrang 3

Forord... 3 Indholdsfortegnelse... 5 Brug farverne på den fælles palet... 6 - og lad rådgivningen gøre en forskel Nytteværdi og konkurrenceevne... 7 - nøgleord i rådgivningsarbejdet Ny Årsregnskabslov... 16 - Hvad betyder den for mig? Indholdsfortegnelse Hvem vil bytte renter med mig?... 18 - Swapaftaler en mulighed? Koster jord for meget?... 20 - og hvad bestemmer prisen Succession til nære medarbejdere... 22 - En ny mulighed Etableringskonto... 24 - Anvendelse af etableringskonto efter etablering Rådene skal både nytte og flytte... 26 - Planteavlsrådgivning med gummistøvler og slips Undgå fejlinvesteringer i fremtiden... 28 - Gennemfør kun rentable investeringer Landbrugsøkonomi OnLine... 30 - Informationer til rådgivere og landmænd Det driftsøkonomiske arbejde i de lokale landboforeninger... 32 Regnskabsarbejdets omfang... 32 Driftsøkonomikontorernes øvrige opgaver... 34 Personale og organisatoriske forhold... 36 Landsudvalg og underudvalg... 38 Fortegnelse over landboforeningerne, foreningernes udvalgsformænd og ledende økonomikonsulenter... 40 Landskontorets medarbejdere... 48 5

6Formandens vindue Brug farverne på den fælles palet - og lad rådgivningen gøre en forskel Formand Gert Karkov Fødevareministeriet har meldt ud: Fødevaresektoren skal fortsat skabe vækst og velstand, og med udsigterne til konkurrencemæssige og teknologiske udfordringer som følge af globalisering af markederne og ændringer i EU s landbrugspolitik skal der udarbejdes en vejviser til, hvordan eksisterende barrierer bedst overvindes. Den vejviser kan vi fra erhvervet komme med mange bidrag til gennem påvisning af nødvendige forbedringer af rammevilkårene for erhvervet. Det gælder både de økonomiske og alle de produktionsrelaterede begrænsninger. Realiteterne har lært os, at fra der politisk ses i vejviseren, til man finder vejen - og vel at mærke en farbar vej - kan der gå et stykke tid. For at være rustet til morgendagen skal man stå distancen i dag. Vi landmænd skal i vores daglige virke nødvendigvis agere efter de forhold, der hersker nu. En relevant rådgivning skal derfor tage udgangspunkt i optimering af bedriften under de givne aktuelle forudsætninger, og naturligvis opstille alternative scenarier. De aktuelle rammer skal udfyldes og udnyttes bedst muligt. For at optimere mangfoldigheden i et landbrugs muligheder skal der males med et helt galleri af farver. Bundfarven er godt og professionelt landmandskab. Helheden sikres gennem farver afstemt efter hinanden, nogle påført med den brede pensel andre med lette penselstrøg. Landboforeningernes rådgivning er den palet, hvorpå farverne er placeret side om side uden at blive sammenblandet, men tæt på hinanden så de supplerer hinanden og fuldender det helhedsbillede, vi som landmænd forventer. Som landmænd drager vi fordel af at kunne se hele farvekortet ét sted. Det forpligter leverandørerne. Udvikling af farverne, servicering af systemerne og specialopgaver skal vi være fælles om. Nytteværdien kommer først, når En rådgivningsopgave er ikke løst, før den har gjort en forskel hos landmanden. farverne hænger på lærredet hos landmanden og har aftegnet et billede for familien, bedriften og økonomien. Den sammenhæng på bedrifterne skal gå igen i rådgivningen. Et krav for optimal opfyldelse af nytteværdi er at kende hinandens forventninger, få dem præciseret og fulgt op. Kun gennem kendte gensidige forventninger kan opnås tilfredshed. Rådgivningsopgaver er ikke færdige, før de har gjort en forskel hos landmanden. Det kræver et nært samspil mellem alle implicerede. Landmænd, rådgivere og folkevalgte lokalt og på landsplan. En aktuel og farbar vej hertil er Nyt partnerskab, forankret både blandt medarbejdere og folkevalgte. Faglige dage i 2002 resulterede i et oplæg til at styrke forbindelsen mellem brugere, medarbejdere, folkevalgte og landskontoret gennem Landsudvalget for Driftsøkonomi. Som opfølgning på det vil landsudvalgets sammensætning fremover repræsentere de nævnte parter. Netop derved kommer forventninger og opfølgning tættere på hinanden. Styrken i den brugerejede og brugerstyrede rådgivning på den enkelte landbrugsbedrift er netop muligheden for udnyttelse af sammenhængen på kryds og tværs af produktionsretninger, forsøg, udvikling og rådgivning fra lokale og centrale organisationer. Lad os tage et fast fælles tag i paletten. Holde farverne opdateret og adskilt men supplerende hinanden, så vi kan give et realistisk helhedsbillede af landbrugsbedriften og dens muligheder både i dag og i morgen.

Nytteværdi og konkurrenceevne - nøgleord i rådgivningsarbejdet Chefkonsulent Niels Peter Skrubbeltrang Kravet om tilpasning og fornyelse er stadig stigende. Det gælder overalt i samfundet og dermed også for landbruget og for den samlede rådgivningsvirksomhed. I en økonomisk stram situation, som erhvervet oplever for øjeblikket, bliver kravene yderligere skærpet. Der må nødvendigvis ses på mulighederne for rationaliseringer og besparelser og foretages nødvendige tilpasninger. I en sådan situation stilles der ekstra krav om ikke at miste det lange sigt af syne. Kravene til tilpasninger og besparelser må ikke overskygge det mere langsigtede behov for fornyelse. Det er vigtigt at se på muligheder frem for begrænsninger. I rådgivningstjenesten har vi mulighederne - det gælder om at udnytte dem, samtidig med at der foretages de nødvendige tilpasninger for fortsat at være konkurrencedygtig. Disse forhold gælder også på landskontoret. Vi skal have fokus på at udvikle rationelle systemer, som kan sikre, at de mange rådgivningsog serviceopgaver lokalt bliver løst på en hensigtsmæssig måde. Vi skal sikre en videnformidling, som gør, at de lokale rådgivere på alle niveauer er fagligt klædt på til at løse stadigt mere komplekse opgaver som følge af stigende krav fra landmændene og en stadig mere kompleks lovgivning. Vi skal i tæt samspil med brugerne udvikle værktøjer og metoder, som har en høj nytteværdi for landmanden i forhold til indsatsen, og vi skal medvirke til, at alle landmænd kan få opfyldt deres stadig mere forskellige krav og ønsker til rådgivningstjenesten. Nytteværdi og konkurrenceevne er nøgleord for den fortsatte udvikling af rådgivningstjenesten. Se på muligheder frem for på begrænsninger Nyt partnerskab Det er disse overvejelser, der både lokalt og på Nyt partnerskab Vejen til større synergi og gennemslagskraft Landbrugets Rådgivningscenter er baggrunden for oplægget om Nyt partnerskab i rådgivningen. I løbet af året er visionerne og ideerne bag Nyt partnerskab blevet præsenteret bredt for beslutningstagere i rådgivningstjenesten. Oplægget er udarbejdet i et samspil mellem inspirationsgruppen af centerledere og ledelsen på Landbrugets Rådgivningscenter. Der er stor opbakning bag visionen, fra nogle sider er det endda fremført, at vi burde gå endnu videre og etablere et landsdækkende rådgivningsselskab. Der arbejdes i øjeblikket på at beskrive det endelige oplæg, som præsenteres ultimo 2002 med henblik på endelig stillingtagen i de enkelte centre primo 2003. Det er målsætningen, at alle centre tilslutter sig basispakken, som består af blandt andet fælles markedsføring og fælles logo, produktkampagner, rekruttering og indslusning af medarbejdere samt indkøbsfællesskab. Dertil kommer mulighed for tilvalg på mere specifikke områder, f.eks. landsdækkende rådgivere og udbygget samarbejde på IT-området, blandt andet via LandbrugsInfo. Nyt partnerskab er vejen til at sikre bedst mulig ressourceudnyttelse i den samlede rådgivningstjeneste og samtidig sikre, at der er den nødvendige kompetence til rådighed til at efterkomme den enkelte landmands ønsker. Udfordringen består i at udvikle og udbygge fælles kompetencer samtidig med, at der er indbyrdes konkurrence mellem de enkelte centre. Udfordringen kan synes stor, men skal løses, da der ligger en endnu større udfordring i stigende konkurrence fra rådgivere uden for systemet, både fra store revisionsselskaber og fra mindre private udbydere. Rådgivningstjenestens styrke ligger i kombinationen af det brede lokale netværk med samarbejdsrelationer til næsten alle landmænd, muligheden for en sammenhængende rådgivning dækkende alle fagområder og samspillet Landsudvalgets arbejde 7

8Landsudvalgets arbejde med Landbrugets Rådgivningscenter. Et samspil som skal udbygges og sikre, at den enkelte landmand oplever det to-lagede system som én rådgivningstjeneste, der kan levere både den ypperste specialistrådgivning og serviceog rådgivningsydelser, der er fuldt ud konkurrencedygtige i forhold til andre aktører på området. Faglige dage Det var samme tanker og overvejelser, der lå bag årets Faglige dage, hvor temaet var: Øget professionalisme i rådgivningen. Dagene blev afviklet som en stor workshop og resulterede i 13 idéoplæg til videre bearbejdning enten lokalt eller på landsplan. Landsudvalget har efterfølgende behandlet de ideer, der primært var rettet mod landsudvalget. De væsentligste var Konkurrencedygtig rådgivning og medarbejderengagement samt Fremtidig organisationsstruktur. Under Faglige dage blev det slået fast, at et moderne rådgivningscenter skal fungere som en virksomhed og produkterne skal være markedsdrevne. Det blev understreget, at der skal være plads til kreativitet og udvikling på centrene, så ildsjælene får mulighed for at skabe udvikling og forandring. Kreativitet og nye initiativer må ikke kun belønnes med merarbejde! Der var enighed om, at emnet er ekstremt vigtigt men svært at kombinere med en travl hverdag. Der er behov for vedholdende at have fokus på området både lokalt og på landsplan, da medarbejderengagement og medarbejderudvikling er en forudsætning for fortsat udvikling af rådgivningstjenesten. Ny sammensætning af landsudvalget Hovedemnet på Faglige dage - og det der i årets løb har optaget landsudvalget mest - var den fremtidige organisationsstruktur. Udgangspunktet for diskussionerne var ønske om større brugerindflydelse, herunder større indflydelse fra Kontaktudvalget (lokale konsulentrepræsentanter) og dermed mere direkte indflydelse på prioritering af opgaverne på landskontoret. Endvidere ønsket om et større samspil mellem den lokale rådgivning og aktiviteterne på Landbrugets Rådgivningscenter. Øget professionalisme via medarbejderudvikling og -engagement Resultatet af disse overvejelser blev et oplæg om at ændre sammensætningen af landsudvalget, så lokale konsulenter kan vælges direkte. Efter grundige diskussioner i landsudvalget er det besluttet, at udvalget fremover skal bestå af: 1 delegeretmødevalgt formand (viceformand i Landboforeningerne) 6 folkevalgte medlemmer af lokale økonomiudvalg 4 ledende økonomikonsulenter 3 repræsentanter fra henholdsvis Landsudvalgene for Planteavl og Svin og bestyrelsen for Dansk Kvæg Valgene sker samlet i en valghandling for folkevalgte og én for økonomikonsulenterne. Valgene sker på Faglige dage, og hver forening tildeles én stemme pr. påbegyndt 800 regnskaber til valgene i hver gruppe. Forslaget er efterfølgende godkendt i Landboforeningernes bestyrelse og træder i kraft 1. februar 2003. Valg til det nye landsudvalg skal således holdes første gang på Faglige dage i januar 2003. Vedtagelsen betyder endvidere, at regionsudvalgenes rolle som valgforum til landsudvalget bortfalder. Landsudvalgets forretningsudvalg nedlægges, ligesom Kontaktudvalg og faste underudvalg nedlægges. I stedet skal landsudvalget mødes hyppigere, 6-8 gange om året, ligesom der kan nedsættes ad hoc-udvalg til løsning af konkrete opgaver. Endelig er det planen, at formænd og ledende økonomikonsulenter (deltagerne i Faglige dage) skal mødes to gange om året, og at dette forum, hvor alle foreninger er repræsenteret, bliver bagland for landsudvalget. Det er landsudvalgets intention og klare overbevisning, at der med denne beslutning er taget et stort skridt hen imod det tættere samspil mellem den lokale rådgivning og landskontoret. Fusion med Familielandbruget Efter diskussionen og beslutningen om ændret sammensætning af landsudvalget er forslaget om fusionen mellem Landboforeningerne og Familielandbruget kommet på bordet. Vedtages dette forslag, betyder det sammenlægning af de to landsudvalg og landskontorer.

Landsudvalget bakker op om en sådan fusion. Bliver den en realitet, vil et kommende fælles landsudvalg blive valgt efter samme retningslinier, som er vedtaget af Landboforeningerne. I fusionsoplægget er det fastlagt, at der i et eventuelt fælles landsudvalg, ud over seks folkevalgte fra Landboforeningerne, skal vælges tre fra Familielandbruget og i alt fem konsulentrepræsentanter, hvoraf der skal være mindst to fra hver gruppe af kontorer. Derudover fortsat tre repræsentanter fra fagudvalgene og en delegeretmødevalgt formand. Landsudvalgets opbakning til et fælles landsudvalg og landskontor skyldes dels, at det fagligt set er den eneste rigtige løsning set i lyset af udviklingen i erhvervet. Dels at der allerede i dag på langt de fleste områder er et tæt samarbejde mellem de to landskontorer, og hovedparten af opgaverne løses i fællesskab. Dette vil ved en sammenlægning kunne gøres administrativt og ledelsesmæssigt enklere. Kompetencer skal udnyttes på tværs Samspil mellem økonomisk og faglig rådgivning Mulighederne for at tilbyde en afstemt og sammenhængende rådgivning er en af styrkerne i rådgivningstjenesten. Det er for landsudvalget en overordnet målsætning at medvirke til at skabe de bedste rammer herfor både lokalt og på landsplan. I landsudvalget og på Landbrugets Rådgivningscenter er dette søgt fremmet, blandt andet ved at repræsentanter fra de faglige landsudvalg og Dansk Kvæg er med i Landsudvalget for Driftsøkonomi, og ved at de etablerede produktionsøkonomigrupper organisatorisk refererer til Landsudvalget for Driftsøkonomi. Det er vigtigt at have dette samspil i fokus både lokalt og på Landbrugets Rådgivningscenter. Set i lyset af blandt andet etablering af Dansk Kvæg og nogle steder i landet samling af kvæg- og svinerådgivningen under selvstændige regionsudvalg, har landsudvalget diskuteret, hvordan det bedst muligt udfylder sin koordinerende rolle og medvirker til dette samspil. Der er i landsudvalget et stærkt ønske om at bevare den sammenhængende rådgivning, og at det vil være særdeles uhensigtsmæssigt, hvis rådgivning om planteavl, bygninger og maskiner og økonomi bliver splittet op. Kompetencer skal udnyttes på tværs, og det skal undgås, at der opbygges parallelle faglige kompetencer flere steder i organisationen. På Landbrugets Rådgivningscenter skal der arbejdes for at de enkelte landsudvalg får større ejerskab til Landsudvalget for Driftsøkonomi, 2002 Landsudvalgets arbejde 9

Landsudvalgets arbejde de opgaver, som går på tværs af landsudvalgene, og lokalt skal der gøres en indsats for at bevare det organisatoriske sammenhold i rådgivningen. Kun derved kan den styrke, der ligger i at kunne yde en afstemt og bedriftssammenhængende rådgivning, bevares. Produktionsøkonomisk rådgivning På Landbrugets Rådgivningscenter er arbejdet med produktionsøkonomi organiseret i to produktionsøkonomigrupper, hvori der deltager medarbejdere fra de berørte fagområder. Herigennem sikres der koordinering og det samspil mellem de teknisk/faglige og de økonomiske discipliner, som er nødvendigt, for at rådgivningen fungerer sammenhængende og afstemt over for den enkelte landmand. Strategisk rådgivning I takt med øgede krav til den enkelte landmand og snævre marginaler mellem økonomisk succes og det modsatte øges behovet for en overordnet målsætning og plan for både bedriftens og familiens udvikling. Derfor er udvikling af den strategiske rådgivning prioriteret højt på landskontorets arbejdsplan. Dygtige medarbejdere er gode at have på hånden Af væsentlige opgaver løst i 2002 kan nævnes de tre produktionsøkonomipjecer Kvæg, Svin og Planteavl. Heri belyses den generelle økonomi på de tre områder - både aktuelt og forventninger til fremtiden. Desuden belyses aktuelle temaer, som f.eks. gylleseparering som alternativ til jordkøb, omkostninger ved udflytning af produktionen fra bynære områder, køer på græs eller stald og maskinfællesskaber. Pjecerne er meget efterspurgte i den lokale rådgivning og kan læses på LandbrugsInfo (www.lr.dk) eller købes lokalt eller via Landbrugets Rådgivningscenters netbutik. Af øvrige aktuelle emner, der er arbejdet med i produktionsøkonomi, kan nævnes netværkssamarbejde for svineproducenter, hvor der er udgivet et hæfte med gode råd og anvisninger til konsulenter og landmænd. Der er påbegyndt et projekt om benchmarking kaldet Top-tjek. Formålet er at finde et enkelt internetbaseret værktøj, som gør det muligt for den enkelte landmand at sammenligne sine produktionsresultater med de bedste og få udpeget de områder, hvor der er størst mulighed for forbedringer. Arbejdet fortsætter i 2003. Der er arbejdet med foderforsyning på økologiske mælkebedrifter, udlicitering af kvier, produktionsøkonomisk rådgivning i planteavlen, arbejdstilrettelæggelse samt en række aktuelle analyser omkring midtvejsevaluering og mælkekvote, ligesom der er udarbejdet en række regneark og andre aktuelle værktøjer til brug i den lokale rådgivning. Også her giver LandbrugsInfo både oversigt og indgang til den store videnmængde, der findes på området. Først på året blev et antal lokale centre besøgt for at afdække behov og diskutere, hvordan udvikling og implementering af den strategiske rådgivning kunne forbedres. Det har resulteret i et spydspidskursus for de rådgivere, som skal være inspiratorer lokalt. Endvidere har landskontoret været med i planlægning og gennemførelse af et virksomhedsinternt kursus, som tager sigte på at bibringe rådgivere bredt en platform for at udbrede den strategiske rådgivning til en større gruppe af landmænd. Det er landskontorets vurdering, at der ligger et stort udækket behov på området, og at der er basis for at sætte fokus på emnet over for en stor gruppe af landmænd. På landskontoret vil indsatsen på området blive fortsat i 2003. Kompetenceudvikling Fortsat fokus på og udbygning af kompetence og faglig viden hos alle grupper af medarbejdere er en afgørende faktor for rådgivningssektorens fremtidige konkurrenceevne. Der er ikke mindst behov for at se på de formidlingsmæssige kompetencer. Hvordan øges rådgivningens gennemslagskraft, og hvordan når vi nye målgrupper og fastholder dem som kunder i rådgivningsvirksomheden? Et af tiltagene på området er udvikling af kollegial supervision. Her deltager i første omgang medarbejdere fra Landbrugets Rådgivningscenter som fluen på væggen i kon- 10

krete rådgivningsopgaver. Det faktum at læringsprocessen tager udgangspunkt i konkrete rådgivningsopgaver gør opgaven nærværende og udbyttet stort. I projektet uddannes lokale medarbejdere til at kunne virke som supervisorer over for kollegaer, hvilket er en forudsætning for en bredere udbredelse. Metoden er effektiv men også forholdsvis ressourcekrævende. Ekspertkurser Som noget nyt er der i 2002 tilbudt forskellige typer af ekspertkurser på skatteområdet. Vedrørende selskabsdannelse og dødsboer er der udviklet nye kurser, som henvender sig til lokale eksperter på området. Kurserne afvikles som modulkurser, hvor deltagerne selv er med til at fastlægge, hvad der behandles på kommende moduler. Samtidig åbner kursusformen mulighed for, at der oprettes erfagrupper/netværk blandt specialisterne på området. Endvidere tilbydes som noget nyt kurset Skatteeksperten, specielt målrettet de specialister lokalt, der har behov for en anden og mere dybtgående behandling af nyt lovstof mv. end der levnes plads til på kurset Aktuelle skatteforhold. Elevuddannelsen Den fælles elevuddannelse har været i god gænge gennem mange år. Uddannelsen for elevhold 2001 og 2002 afvikles i samarbejde med Århus Købmandsskole. Desværre er deltagelsen specielt på det sidste hold præget af, at der i år er ansat meget få elever lokalt. En måske naturlig konsekvens af et faldende antal ansatte totalt set på området men samtidig en udvikling, som er uholdbar på længere sigt. Både af hensyn til aldersfordeling, tilførsel af ny viden og holdninger til systemet er der fortsat behov for tilgang af nye medarbejdere. Der opfordres til at være opmærksom på forholdet ved planlægning af den fremtidige personalepolitik. Ny lovgivning Selvom 2002 har været et fredeligt år, hvad angår ny lovgivning på det økonomiske og skattemæssige område, er der dog kommet en del nye love, som har betydning for hovedparten af landmænd. Tilbud om ekspertkurser Selskabsdannelse Dødsboer Skatteeksperten 100% godtgørelse af omkostninger i mindre skattesager Ny Årsregnskabslov Den ny Årsregnskabslov, som blev vedtaget i 2001, træder i kraft for regnskabsåret 2002 og skal dermed anvendes første gang ved opgørelse af regnskaber for kalenderåret 2002. Loven er en rammelov og gælder alle typer erhvervsdrivende virksomheder, herunder også personligt ejede virksomheder, hvilket er nyt. I hovedtræk gælder dog de samme regler som hidtil for opgørelse af landbrugsregnskaber (driftsregnskaber). Der er på enkelte områder introduceret nye begreber, ligesom der på enkelte konkrete områder er ændringer. Det gælder blandt andet oplysning om eventualforpligtelser og ledelsespåtegning. Begge dele har hidtil været anbefalet som god regnskabspraksis, men er nu blevet lovkrav. I årets løb har der været arbejdet med fortolkninger og afklaring af faglige problemstillinger. Der er udgivet et foreløbigt vejledningsmateriale, og der laves en gennemgribende revision af håndbogen Regnskabspraksis i landbruget, som udkommer inden årets udgang. Samtidig tilbydes lokale møder med gennemgang af de nye regler og konsekvenserne for opgørelse af landbrugsregnskaber både for personligt ejede virksomheder og landbrugsselskaber. I temaartiklen side 16, er der nærmere redegjort for den nye Årsregnskabslovs betydning for landbruget. Skattelove mv. På trods af skattestoppet er der vedtaget en del lovændringer på skatteområdet. Det drejer sig blandt andet om succession til nære medarbejdere (se artiklen side 22). Loven åbner mulighed for, at disse ved succession kan overtage arbejdsgivers virksomhed på samme måde, som et nært familiemedlem kan overtage virksomheden, uden at det udløser beskatning af genvundne afskrivninger, ejendomsavance mv. Endvidere er etableringskontoordningen blevet udvidet. Det maksimale indskud er forøget fra 25% til 40% af nettolønindtægten eller erhvervsoverskuddet, og tidsfristen for etablering er forlænget fra 45 år til 67 år. Denne ordning er nærmere beskrevet i temaartiklen på side 24. Landsudvalgets arbejde 11

Landsudvalgets arbejde Der er gennemført en ordning, som muliggør 100% omkostningsgodtgørelse i skattesager, som helt eller i overvejende grad vindes i ankesystemet. Endelig er der kommet administrative afgørelser, som ændrer praksis for opgørelse af ejendomsavancen for ejendomme, som er anskaffet inden 1993. En ændring af praksis som i de konkrete situationer vil kunne medføre en betydelig nedsættelse af ejendomsavancen, specielt for ejendomme, som er købt i perioden fra slutningen af 1970 erne til slutningen af 1980 erne til en forholdsvis høj pris i forhold til vurderingen pr. 1. januar 1993. Arbejdsmarkeds- og sociale love På arbejdsmarkedsområdet er der blandt andet åbnet op for, at selvstændigt erhvervsdrivende får mulighed for fleksjob i egen virksomhed. Endvidere kan lønmodtagere og selvstændige fra 1. september 2002 være medlemmer af samme arbejdsløshedskasse. Endelig indgår det i finanslovsaftalen, at arbejdsgiverbetalte sundhedsordninger bliver skattefrie også for selvstændigt erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller. Det er endnu ikke lykkedes at få en forenkling af reglerne for medarbejdende ægtefællers udtræden af selvstændig virksomhed, men fra 1. november 2002 er der opnået enkelte forbedringer. Den væsentligste ændring er muligheden for udtræden ved ansættelse af en ny medarbejder som erstatning, som vil gælde for virksomheder med en lønudgift på op til godt 1,9 mio. kr. om året. Det bliver også nemmere for selvstændige at overgå til efterløn midt i et regnskabsår efter den såkaldte 400-timers ordning. 1. januar 2003 træder førtidspensionsreformen i kraft. Førtidspensionen kommer til at bestå af én skattepligtig ydelse, som svarer til dagpengeniveauet. Beregningsprogrammet for førtidspension vil blive lagt om i første halvår af 2003. Loven om forlænget barselorlov trådte i kraft i marts 2002 og giver både selvstændige og lønmodtagere mulighed for orlov i 52 uger med fuld dagpengeret. Revisorlovgivning Revisorkommissionen afgav efter flere års arbejde i januar en omfattende betænkning om den fremtidige revisorlovgivning. Det principielle indhold i betænkningen er, at der skal ske en lempelse i de nuværende meget restriktive regler for, hvad en revisor må beskæftige sig med. Ifølge den nuværende lov må en revisor alene beskæftige sig med revision samt rådgivning og assistance i forbindelse hermed. Dette foreslås lempet, så en revisor fremover også må udføre rådgivnings- og konsulentopgaver uden egentlig tilknytning til revisionsopgaven. Kravene om uafhængighed mv. skal alene gælde, når revisor afgiver erklæringer og rapporter, som kræves i henhold til lovgivningen eller ikke udelukkende er bestemt til klientens eget brug. Samtidig foreslås indført krav om obligatorisk kvalitetssikring, kravene til konkret uafhængighed skærpes, og det foreslås, at op til 40% af kapital og stemmeandele i et revisionsselskab kan ejes af andre end offentligt godkendte revisorer. Revisorkommissionen foreslår også, at den nuværende bestemmelse, som muliggør, at landboorganisationerne kan have ansatte registrerede revisorer, bibeholdes. Landboforeningerne, Familielandbruget og Landbrugets Rådgivningscenter har afgivet fælles høringssvar. Heri bakkes op om betænkningens indhold generelt, herunder forslagene om udvidelse af virksomhedsområdet og obligatorisk kvalitetssikring. Vigtigheden af at vi fortsat kan have registrerede revisorer ansat på vore kontorer understreges, og det foreslås, at reglerne om ejerskab yderligere lempes, så det ikke kun er ansatte eller tidligere ansatte, der kan eje revisionsvirksomheder men også andre eksterne investorer, blot hovedvægten og flertallet af stemmer fortsat ligger hos offentligt godkendte revisorer. Baggrunden herfor er, at EU-reglerne giver mulighed herfor, og at de danske regler om ejerskab, selv efter Revisorkommissionens forslag, er meget restriktive. Endelig lægger høringssvaret meget vægt på, at de foreningsansatte registrerede revisorer skal have mulighed for at drive revisionsvirksomhed som bibeskæftigelse sideløbende med 12

ansættelsen - på samme måde som øvrige offentligt godkendte revisorer. Lovforslaget er sendt i høring primo november og forventes fremsat i januar 2003 med ikrafttræden 1/7 2003. Skattemæssig rådgivning Skatteregnskabet og den skattemæssige rådgivning udgør en stor og meget vigtig del af arbejdet på de lokale kontorer. En optimal skattemæssig rådgivning er en kerneydelse til alle landmænd og dermed et vigtigt forretningsområde for økonomikontorerne. Samtidig er lovgrundlaget komplekst med hyppige ændringer og ofte også uklarheder om tolkning af lovgrundlaget. Det kræver fortsat specialisering og efteruddannelse af medarbejdere at kunne rådgive optimalt under en stadig mere kompleks lovgivning. På landskontoret stiller dette også meget store krav. Det gælder både i kommentering og analyse af nye forslags konsekvenser for den enkelte landmand og ikke mindst i formidlingen af disse budskaber til de lokale medarbejdere. Et højt kompetenceniveau lokalt er en forudsætning for at rådgive i junglen af komplicerede regelsæt og uklare myndighedstolkninger. Derfor prioriteres videnformidling og kompetenceopbygning lokalt meget højt, jævnfør også tidligere omtale af tilbuddet om ekspertkurser mv. Der er meget stor efterspørgsel efter undervisere både til lokale kurser og kurser afholdt på AgroForum. Samtidig er der behov for mere grundlæggende oplæring i udnyttelse af mulighederne for informationsformidling - f.eks. via internettet. Familiejura I løbet af året er der arbejdet med etablering af en familiejurapakke, som tilbydes som et pilotprojekt under landsdækkende rådgivere i Nyt partnerskab. Der er indgået en samarbejdsaftale med fire lokale foreninger, som stiller eksperter på området til rådighed. De har sammen med medarbejdere fra de to Landskontorer for Driftsøkonomi udarbejdet materiale indeholdende standardkoncepter til rådgivningsopgaver på området, lige fra etablering til afvikling af bedriften. Pakken indeholder desuden vejledninger, tjeklister og aktuelt nyt og vil blive fulgt op med tilbud om kurser i familiejura og konkret anvendelse af koncepter mv. i pakken. Materialet vil blive tilgængeligt via LandbrugsInfo og solgt i abonnement til alle interesserede foreninger. Målet er at oparbejde en grundviden hos økonomikonsulenterne på det familiejuridiske område og opnå en øget specialisering hos ESkonsulenterne. Endvidere at stille eksperter til rådighed til løsning af specielle og komplicerede opgaver, så alle foreningernes medlemmer kan få konkurrencedygtig rådgivning på området inden for landbrugets egen rådgivningsvirksomhed og i sammenhæng med den øvrige økonomiske rådgivning. Ø90-regnskabssystemet Hovedindsatsen vedrørende Ø90 har i 2002 været omlægningsprojektet, som blev sat i gang ultimo 2001 og vil strække sig frem til 2004. Jævnfør omtalen i Årsnyt 2001 er hovedformålet at modernisere og videreudbygge det eksisterende Ø90, så det også fremover er et effektivt og driftsikkert værktøj både til opgørelse af regnskaber og rådgivning af landmænd ud fra de regnskabsmæssige oplysninger. Landsudvalgets arbejde Landskontoret deltager i stigende omfang i løsning af konkrete sager, i samspil med de lokale foreninger. Det være sig i form af telefonrådgivning eller skriftlig besvarelse i konkrete sager. Opgaverne opstår typisk i forbindelse med rådgivningsopgaver for den enkelte landmand, medvirken ved udarbejdelse af klager eller bindende forhåndsbesked eller rådgivning om, hvorvidt man bør gå videre med sagerne i ankesystemet. Arbejdet går efter planen. Der er nedsat en brugergruppe, som følger hele omlægningsprojektet, det vil sige opgaver i forbindelse 13

Landsudvalgets arbejde med både udvikling, test, igangsætning, implementering og information til de kommende brugere. Derudover er der også nedsat arbejdsgrupper med deltagelse af lokale brugere, som medvirker ved løsning af konkrete delopgaver. Den del af omlægningsprojektet, der skal i drift i efteråret 2003, er udviklingsmæssigt opdelt i to delopgaver. Landskontorerne er i gang med en samlet afprøvning af programmerne i den første del, og denne del skal ultimo året i brugertest i tre lokale foreninger. Delopgave to skal være klar til brugertest pr. 1/7 2003. De vigtigste nyheder i første del af omlægningen er en ny rapportgenerator, som giver mulighed for væsentlige forbedringer af regnskabsudskrifterne, blandt andet via typografiske skrifttyper. Endvidere omlægning af kasseregistrering til Windows brugerflade samt faciliteter der rationaliserer arbejdsopgaverne på kontorerne både i relation til registreringer, kontrol af data og som følge af nye opgørelsesmoduler. Omlægningen af Ø90 medfører krav til de enkelte centres edb-udstyr og kommunikationslinier. Der er udsendt en samlet beskrivelse af de krav, der skal opfyldes. For langt de fleste centres vedkommende vurderes det, at det eksisterende udstyr vil opfylde kravene. Samtidig med omlægningsprojektet skal det eksisterende Ø90 holdes i optimal drift. Dette har i 2002 været begunstiget af få lovmæssige krav til ajourføringer, hvorfor der kun har været mindre ændringer i årets løb. Dataudvekslingen med Told og Skat er blevet ajourført, og godt 15.000 ejendomme har fået regnskaber og selvangivelse overført elektronisk. Der er i årets løb endvidere etableret mulighed for, at driftsregnskaber kan overføres elektronisk til landmænd, realkreditinstitutter, pengeinstitutter mv. via mail og PDF-fil. Ø90 blev certificeret i 2001, og der har i 2002 været de rutinemæssige eftersyn fra BVQI, hvilket ikke har givet anledning til bemærkninger. Kvalitetssikringssystem ajourføres løbende, så Ø90 fortsat kan leve op til værdigheden som landets suverænt største og mest effektive brancheregnskabssystem. BEDRIFTSLØSNING Ultimo 2001 blev der udsendt en ny version af Regnskab og selvangivelse for 15.000 bedrifter overført elektronisk til Told og Skat økonomiprogrammerne, som indeholdt mange forbedringer i budgetprogrammerne, især i relation til den tværfaglige anvendelse på centrene. Landmænd med abonnement på BE- DRIFTSLØSNING fik den nyeste version primo 2002. Med denne version fulgte også programmet Bedriftsplan, som blev tilbudt uden betaling i en prøveperiode. Bedriftsplan er et program til overordnet planlægning og simulering på bedriftsniveau. Planlægningen kan foretages for et eller flere år og er derfor velegnet ved overvejelser om produktionsændringer, herunder eventuel omlægning til/fra økologisk produktion. Der er ønske om at udbygge både investeringsberegninger og beregninger af kapacitetsomkostninger mv. i Bedriftsplan. For øjeblikket vurderes det, om investeringsdelen hensigtsmæssigt kan udvikles som en internetapplikation, og det undersøges, hvorvidt der kan skaffes økonomisk dækning for udvikling af kapacitetsdelen. I Fakturaprogrammet er nye og bedre faciliteter under udvikling. De forventes udsendt i 4. kvartal 2003. Der er blevet tilbudt og afholdt lokale besøg og kurser med emner vedrørende økonomiprogrammer, samt udarbejdet kogebøger og andet vejledningsmateriale, som kan effektivisere brugen af programmerne. Studielandbrug Studielandbrug blev etableret i 1995 i et samarbejde mellem lokale centre, Landbrugets Rådgivningscenter og sektorforskningen. Godt 50 landbrug har i 2002 medvirket til løsninger af de mange opgaver, som koordineres via Studielandbrug. Af nye projekter, som er startet op i 2002, kan nævnes kødkvægsproduktion og produktionsstyring i økologisk malkekvægsbedrifter. En oversigt over projekterne og resultaterne herfra kan findes på LandbrugsInfo. 14

I løbet af 2002 gennemføres et større analyseog udredningsarbejde om den fremtidige organisering af Studielandbrug. Baggrunden herfor er, at praksis har vist, at det hovedsagelig er kvægfaglige og planteavlsrelaterede opgaver, der løses via Studielandbrugene. Blandt interessenterne er der enighed om at bevare konceptet, men der er ønske om større fleksibilitet med hensyn til registreringsomfang og udvælgelse af bedrifter. Inden årets udgang skal der foreligge en plan for reorganisering af studielandbrugskonceptet, herunder også overvejelser om at tilknytte studielandbrugene tættere til Dansk Kvæg. Øvrige driftsøkonomiske opgaver LandbrugsInfo Videnformidling er en grundsten i landskontorets arbejde. Det være sig mundtligt ved undervisning, møder og ikke mindst telefonisk rådgivning. Skriftligt sker formidlingen primært via LandbrugsInfo. Her udsendes løbende informationer, som f.eks. skattemeddelelser, ES-meddelelser, Finansnyt og en lang række driftsøkonomiske informationer i øvrigt. Der er udviklet temasider på forskellige områder og intern information, som er forbeholdt ansatte på rådgivningscentrene. Det gælder f.eks. insiderinformation på skatteområdet, hvor de lokale konsulenter får adgang til forskellige tjeklister og anvisninger til udformning af ankesager mv. Udbygningen af LandbrugsInfo vil fortsætte, men en optimal udnyttelse af mulighederne kræver samtidig, at der lokalt investeres ressourcer i at få overblik og udnytte teknologien. Kun derved opnås den nytteværdi og de muligheder, der er for at yde en topprofessionel rådgivning. I øvrigt henvises til temaartiklen side 30, hvor nogle af de mange muligheder på LandbrugsInfo omtales. Modelbrug - Lønningsevne Kr. pr. normtime 600 500 400 300 200 Søer Slagtesvin 100 Kvæg 0 jan 2000 jul 2000 jan 2001 jul 2001 jan 2002 jul 2002 Modelbrug For at få et mere aktuelt billede af den økonomiske situation for forskellige bedriftstyper, er der udviklet modelberegninger for økonomien på henholdsvis et malkekvægbrug, et sohold og et slagtesvinebrug. På baggrund af månedens aktuelle priser beregnes et økonomisk årsresultat for de tre bedriftstyper. Der beregnes både et aktuelt resultat baseret på månedens priser og et 12 måneders løbende gennemsnit. Resultaterne for modelbrugene offentliggøres på LandbrugsInfo og er et supplement til de mere bagudrettede statistiske opgørelser af regnskabsresultaterne. Landbrugsgazeller I årets løb har landskontoret medvirket ved Landbrugsraadets og Dagbladet Børsens udpegning af årets landbrugsgazelle. Landskontorets arbejde har primært bestået i medvirken ved udvælgelse af gazellebrugene og kontakt til de lokale centre og derigennem til landmændene om eventuel deltagelse i konkurrencen. Landskontoret medvirker også ved opgaven i 2003. Landsudvalgets arbejde 15

Årsregnskabslov Ny Årsregnskabslov - Hvad betyder den for mig? Konsulent Torben Udsen En ny regnskabslov har set dagens lys og skal første gang anvendes for regnskabsåret 2002. Betegnelsen Årsregnskab skiftes ved den lejlighed ud med begrebet Årsrapport. Det nye begreb, som i landbruget er ensbetydende med driftsregnskabet, lægger i stigende grad op til, at regnskabet ikke blot skal bestå af talopstillinger men også af tekstmæssige oplysninger og forklaringer, så årsrapporten giver et retvisende billede som helhed. Principperne i loven Loven omfatter alle erhvervsdrivende virksomheder, men det er forskellige regelsæt, der skal anvendes til forskellige kategorier af virksomheder. Helt grundlæggende gælder dog en række fælles krav. Årsrapporten skal bl.a. helt overordnet altid give et retvisende billede af virksomhedens indtjening og finansielle situation. Virksomheder i personligt eje er langt den mest dominerende form i landbruget. Artiklen er derfor skrevet med udgangspunkt i de regler og anbefalinger, der findes til denne type af virksomheder. Driftsregnskabet fremover Som landmand får du med driftsregnskabet faktisk to regnskaber i et. Regnskabet indeholder nemlig både den eksterne årsrapport og et internt regnskab. Sidstnævnte kan du og din økonomikonsulent anvende i forbindelse med driftsøkonomisk rådgivning, planlægning og kontrol. Også fremover vil driftsregnskabet kunne opfylde begge formål. Den interne del af regnskabet med analyser mv. kan fortsætte uændret, idet tilpasningen til den nye Årsregnskabslov kun vedrører den eksterne årsrapport. Målgruppen for den eksterne del af driftsregnskabet (årsrapporten) er hovedsagelig kreditgiverne og andre samarbejdspartnere, der er interesseret i virksomhedens finansielle til- Årsrapporten skal give et retvisende helhedsoverblik over den finansielle situation. stand. Den eksterne årsrapport omfatter: Ledelsespåtegning og konsulenterklæring. Resultatopgørelse. Balance. Egenkapitalforklaring. Redegørelse for anvendt regnskabspraksis. Noter. Som landmand vil du naturligvis også interessere dig for den eksterne del af regnskabet, det er jo bl.a. her, du kan aflæse, hvor stort et overskud landbruget har givet, og hvor meget din egenkapital udgør ved årets slutning. Ledelsespåtegning Ledelsespåtegning er et nyt begreb. Her giver du som virksomhedens ejer din påtegning på årsrapporten, hvor du skriver under på, at årsrapporten: er udarbejdet efter lovgivningen, giver et retvisende billede. Ledelsespåtegningen suppleres med yderligere oplysninger, hvis det er nødvendigt for at give et retvisende billede. Det kan eksempelvis være oplysninger om væsentlige: investeringer, omlægning eller reduktion af produktionen, usikkerheder eller usædvanlige forhold, der har påvirket årsrapporten, begivenheder efter regnskabsårets slutning. Ved at give oplysninger, som forklarer årets resultat eller forestående begivenheder, bliver årsrapporten mere dækkende, og det hæver kvaliteten til gavn for både landmanden og eksterne læsere. 16

Udskudt skat en svær vurdering Som selvstændig landmand betaler du hvert år skat i forhold til årets skattepligtige indkomst. Som årene går og i takt med, der f.eks. foretages skattemæssige afskrivninger på bygninger, inventar og maskiner, vil der opstå en udskudt skat, som normalt skal indbetales når ejendommen afstås. Den udskudte skat omfatter også skat af værdistigninger på den faste landbrugsejendom. For personlige virksomheder er der ikke krav om, at udskudte skatter skal indregnes som en skyldig post i balancen. Skøn over udskudte skatter er behæftet med en betydelig usikkerhed. Det betyder dog ikke, at den udskudte skat er uinteressant ud fra et rådgivningsmæssigt synspunkt. Generelt kan det anbefales, at udskudt skat tages op som et tema i rådgivningen og sparringen mellem økonomikonsulenten og landmanden i god tid før et forventet salg/generationsskifte, og på det tidspunkt bør der også findes oplysninger om den udskudte skat i driftsregnskabet. Hvis der i dit driftsregnskab findes oplysninger om udskudt skat, skal du være opmærksom på, om beløbet omfatter alle de udskudte skatter, Skøn over den udskudte skat anbefales oplyst, hvor det er relevant for landmanden. Ledelsespåtegningen er et nyt begreb. Den skal underskrives af landmanden. eller om udskudt skat på ejendomsavancen er udeladt i opgørelsen. Udviklingen Årsregnskabsloven er i stort omfang en rammelov, som ikke giver svar på alle spørgsmål. Vi følger udviklingen og arbejder løbende med fortolkningsmæssige spørgsmål, anbefalinger og standarder, for på den måde at give konkrete anvisninger på, hvordan regnskaberne kan udvikles med henblik på et retvisende billede af økonomien i landbrugserhvervet. Kvalitet handler imidlertid ikke kun om at følge nogle regler og anbefalinger. Vi opfordrer derfor også til, at driftsregnskabet tilpasses i forhold til de ønsker og behov, den enkelte landmand (og familien) har, med henblik på rådgivning og sparring. Årsregnskabslov 17

Hvem vil bytte renter med mig? - Swapaftaler en mulighed? Finansiering Konsulent Bo Degnbol Nielsen Min bank vil gerne bytte renter med mig, og de gør det på nogenlunde samme måde, som da jeg i skolegården byttede glansbilleder, legetøjsbiler og Anders And blade lige over. Banken kalder det en swapaftale (udtales svop). Swapaftaler blev tidligere brugt til risikoafdækning mellem større banker og forsikringsselskaber, men modellen tilbydes nu også til erhvervsvirksomheder, herunder landmænd i størrelsesordenen fra et par millioner og opefter. Det er en talemåde i Danmark at sige, at penge har penges pris - underforstået at finansieringsomkostninger kan man ikke gøre noget ved. Alle de talemåder, slogans og sentenser vi benytter os af, indeholder ofte megen sandhed, men også et gran af usandhed eller er unuancerede. Sådan opfatter jeg også talemåden om, at penge har penges pris. På mange måder rigtig, men også lidt forkert og unuanceret. nansielle risiko. Ved at sprede sine lån på flere typer mindsker man den totale risiko omkostningsfrit. Rentebytte - kan det nytte? Jeg ser tre situationer, hvor swapaftaler kan nytte: Hvis man kortvarigt har brug for at skifte mellem kort og lang rente, f.eks. sikre sig fast rente ved jordkøb eller staldinvestering. Hvis man ønsker at skifte en del af sin realkreditfinansiering til udenlandsk valuta, f.eks. japanske yen eller schweizerfranc. Hvis man ønsker at lave særlige placeringer på rentekurven, som man ikke umiddelbart kan gøre ved at omlægge sine almindelige lån. Skatteforhold En swapaftale er en finansiel kontrakt. Den skal statusføres til markedspris efter lagerprincippet. Det betyder, at der kan være betydelig indkomstvirkning fra år til år. Det toneangivende danske aktieindeks, KFXindekset, lå i begyndelsen af 90'erne omkring 100 og steg gennem 90'erne til over 300. Nu er indekset 200, og en pensionsopsparer, der gennem 90'erne hvert år har investeret i aktier, har haft et fornuftigt afkast. De, der købte på toppen, har tabt en del, værst hvis de købte ITaktier. For mig bekræfter det, at man skal omgås finansmarkederne med en vis forsigtighed og lade være med at lave ensidig spekulation. Trods spekulationsog konjunkturcirkus på finansmarkederne må man som landmand dog forholde sig til det som låntager. Vi har i flere år anbefalet landmænd at have en blanding af kortrentelån i euro og konverterbare fastforrentede lån i kroner, fordi det giver en risikospredning, når vi ikke ved, hvad der fremadrettet er billigst. Det er ikke fordi vi er rådgivningsmæssige tøsedrenge, men fordi vi rådgiver til at begrænse landmandens fi- Med rentebytte kan jeg hurtigt ændre min finansielle risiko. Et problem er, at vi er usikre på om tab kan modregnes i almindelig indkomst. Om skattemyndighederne vil betragte en swapaftale for en landmand som værende erhvervstilknyttet er pt. uklart. Bliver den ikke regnet for erhvervsmæssig, kan tab eller kursbevægelser ikke modregnes i landbrugsindkomst, men alene i gevinster på andre finansielle kontrakter. Har man ikke overskud på andre finansielle kontrakter, kan tabet fremføres til eventuelt senere brug. Vi har set finansieringsforslag, hvor man samtidig kan få skattepligtig gevinst på swapkontrakten og ikke fradragsberettiget tab på almindelig finansiering. Det skyldes skattemæssig asymetri mellem swapkontrakter og almindelige obligationslån. Hvordan virker det praktisk I efterfølgende figur er vist swappriser for henholdsvis danske kroner og schweizerfranc. En landmand ønsker at betale et års schweizerfrancrenter og at modtage et års danske 18

renter. På figuren kan man finde et års renten ved at aflæse ud for 1 år på den vandrette akse. Det er den nederste kurve, som viser renten på schweizerfranc, og den er 1 pct. ved et års rentebinding. Den øverste graf viser tilsvarende kronerenten. Ved et års rentebinding er renten 3,5 pct. Landmanden skal altså betale 1 pct. og modtage 3,5 pct. Landmanden tjener altså 2,5 pct. det første år. Har han lavet rentebytte for 2 mio. kr. bliver det 50.000 kr. I ovennævnte situation har landmanden kursrisikoen på schweizerfranc på samme måde, som hvis han havde haft et banklån i schweizerfranc. En anden landmand ønsker at betale 10 års rente og modtage 1 års rente. Det ses af den danske swap rentekurve, at han skal betale 5 pct. og modtager 3,5 pct (se figur). Rente- og rentebindingsperiode 6% Med kombineret rente- og valutabytte kan jeg i realiteten tage schweizerfranclån i mit realkreditinstitut. at yde lånet mod et formidlings- og garantitillæg på 2 ¼ pct. p.a. Landmanden vælger at tage et kortrentelån i danske kroner i et realkreditinstitut og efterfølgende lave en swapaftale med sit pengeinstitut om rentebytte mellem 1-årig kronerente og halvårlig schweizerfrancrente. Hermed får han samme risiko, som hvis han havde finansieret stalden direkte med et schweizerfranclån. Omkostningerne bliver imidlertid ¾ pct. lavere. Den basale forklaring på dette er, at landmanden benytter sin friværdi til lån i realkreditinstituttet og dermed sparer den relativt dyre bankgaranti. Konklusion Swapaftaler er en enkel og effektiv måde at risikoafdække på eller skabe en ønsket rente eller valutaposition med. Swapaftaler kan selvfølgelig også bruges til rene spekulationsforretninger, hvilket ikke indgår i vores almindelige rådgivning til landmænd. Finansiering 5% 4% 3% 2% 1% 0% Danske Swaprenter Schweiziske Swaprenter 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 - - - - År - - - - Man skal lave swapaftaler, så man kan dokumentere, at de er brugt erhvervsmæssigt. Selvom landmanden bruger swapaftaler til erhvervsmæssig risikoafdækning eller spredning, kan vi ikke garantere, at et tab er fradragsberettiget. Blandt andet på grund af den skattemæssige uklarhed er vi indtil videre tilbageholdende med at anbefale swapaftaler som en generel finansieringsløsning. Landmandens fordel er her, at hvis renten stiger til f.eks. 6 pct. om to år, så skal han fortsat betale 5 pct., men modtager nu 6 pct. Et eksempel fra praksis En landmand planlægger at bygge en ny stald med ca. 1000 stipladser til slagtesvin. Investeringsbeløbet er på ca. 2 ½ million kr. Han ønsker renterne helt i bund her og nu, og har besluttet sig for et schweizerfranclån, hvor den rene rente aktuelt er ¾ pct. Banken har tilbudt 19

Koster jord for meget? - og hvad bestemmer prisen Jordpriser Konsulent Stine Hjarnø Jørgensen Til spørgsmålet vil de fleste landmænd i dag formentlig svare ja, og det ville de formentlig også have svaret for ti år siden. Der er ingen tvivl om, at jorden i dag koster for meget, når man tager udgangspunkt i de produktionsøkonomiske forhold. Men hvorfor har jordprisen så været stigende i den mellemliggende periode, og hvorfor er jord fortsat et interessant investeringsobjekt? Figuren viser udviklingen i den gennemsnitlige pris pr. ha inkl. bygninger for ejendomme mellem 30 og 100 hektar handlet i fri handel siden 1974. I løbende priser har jordprisen set over hele perioden været stigende. Perioden indeholder dog både et kraftigt fald omkring 1980 og en kraftig stigning fra midten af 1990 erne og frem. I faste (år 2000) priser er det tydeligere, at der er tale om et kraftigt fald omkring 1980 og en kraftig stigning fra 1994 og frem. I faste priser fremgår det endvidere, at priserne i dag faktisk ikke er i niveau med priserne sidst i 1970 erne. Jordpriser 1974-2000 1.000 kr. pr. ha 120 100 Løbende priser 2000-priser hektar. Isoleret betragtet burde afkastværdien altså ikke give anledning til den kraftige stigning i sidste halvdel af 1990 erne. Forklaringen på den kraftige stigning skal findes i, at jord er blevet en produktionsret for husdyrproduktionen, herunder specielt svineproduktionen. Harmonikravet blev første gang indført i 1986, men som det fremgår af figuren, påvirkede harmonikravet ikke i sig selv jordprisen. Først i 1995 kom arealkravet, som for alvor påvirkede jordprisen. Jord blev nøglen til husdyrproduktion, og de miljøkrav som blev indført herefter - og hele den offentlige debat - har været med til at forstærke efterspørgslen efter jord. Indtjeningen i svineproduktionen har været meget svingende siden 1995, men det har ikke slået igennem på jordpriserne. Kortsigtede økonomiske forhold i svineproduktionen påvirker ikke jordprisen. En investering i jord er en langsigtet investering, og det er den forventede gennemsnitlige indtjening på langt sigt, der skal ligge til grund for investeringen. Hvad sker der fremadrettet? Samtlige produktionsgrene i dansk landbrug vil, uafhængig af hvor hurtig østudvidelsen og WTO-forhandlingerne gennemføres, stå overfor en stadig stigende konkurrence på de internationale markeder i de kommende år. 20 80 60 40 20 0 1974 1979 1984 1989 1994 1999 Hvad bestemmer prisen på jord? Jordprisen er for det første bestemt af afkastværdien. I gennemsnit var dækningsbidraget for hvede inkl. hektarstøtte på små 8.000 kr. pr. hektar i 1995. I 2001 var det faldet til 6.600 kr. For vårbyg er dækningsbidraget faldet fra 6.300 til 5.600 kr. pr. hektar. Kapacitetsomkostningerne lå i 1995 som nu på ca. 3.300 kr. pr. Med de aktuelle kornpriser er der ikke grund til at tro, at økonomien i planteavlen vil trække jordpriserne yderligere op foreløbig. Og alt andet lige forventes hektarpræmierne at aftage. Der er heller ikke grund til at tro, at økonomien i mælkeproduktionen pludselig skulle få en væsentlig indflydelse på jordprisen. Skulle økonomien forbedres, vil det i første omgang medføre prisstigninger på mælkekvoten. Svinecyklerne vil fortsætte, og der vil komme bedre tider for svineproducenterne igen. Svineproduktionen forbereder sig på den stigende konkurrence og satser på kvalitet, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd. Svineproducenterne er opmærksomme på, at det er den langsigtede indtjening, der skal lægges til grund

ved jordkøb, og ikke en kortsigtet prisnedgang. Derfor påvirker de nuværende svinepriser formentlig heller ikke jordprisen væsentligt. Samlet set peger de produktionsøkonomiske forhold i retning af en konstant eller let aftagende jordpris fremover. Betydningen af de finansielle markeder Når de produktionsøkonomiske forhold peger i retning af konstante eller let aftagende jordpriser, hvad er det så, der fortsat får priserne til at stige? Det er tilstanden på de finansielle markeder og en fortsat forventning om stigende jordpriser. Figuren viser udviklingen i renten på 30-årige realkreditobligationer samt inflationen og realrenten på 30-årige realkreditobligationer siden 1983. Realrenten er p.t. på det laveste niveau siden 1983, og der er ikke noget fremover, der tyder på, at realrenten vil stige væsentligt. Det har altså aldrig været billigere at låne til jordkøb. Renten 1983-2002 Procent 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Men selvom det aldrig har været billigere at låne til jordkøb, er det fortsat svært at se, hvordan afkastværdien inkl. værdien som produktionsret for husdyrproduktionen skal forrente de høje jordpriser. Det er i stedet en fortsat forventning om stigende jordpriser - Hvad bestemmer jordprisen? 30-årig realkreditobligation 30-årig realkreditobligation inflationskorrigeret Inflation 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 Afkastværdien Recipientværdien Realrenten Forventet kapitalgevinster Prestigeværdien det er forventningen om en kapitalgevinst, der er med til at drive markedet. Investeringen i jord har været en af de bedste investeringer de seneste år, og så længe forventningen om fortsatte prisstigninger er den fremherskende, vil investeringen i jord også være en god investering. Det må dog betragtes som en usikker investering, da jordprisen på langt sigt bør afspejle den sande produktionsværdi: summen af afkastværdien og værdien som produktionsret for husdyrproduktionen, også kaldet recipientværdien. Endvidere knytter der sig til jord nogle særlige karakteristika. Der er og har altid været prestige forbundet med at eje jord. Det skyldes primært, at jord er en knap ressource, der giver mulighed for fødevareproduktion og ikke mindst uforstyrrede rekreative aktiviteter. Når produktionsøkonomien får svært ved at forrente jorden, åbnes der op for tilførsel af kapital fra succes i andre brancher. Prisen på jord vil i højere grad være bestemt af beliggenhed i forhold til større byer i stedet for jordens kvalitet som produktionsfaktor. Fra et rent produktionsøkonomisk udgangspunkt er der ingen tvivl om, at jorden koster for meget. Det er de færreste landbrug, der på langt sigt kan forrente en jordpris på den anden side af 80.000 kr., selvom recipientværdien medtages. Tilstanden på de finansielle markeder, og det faktum at jord er en knap ressource, til hvilken der er forbundet en del prestige, forklarer dog, hvorfor jordpriserne har været stigende på trods af aftagende indtjening i erhvervet. Jordpriser 21

Generationsskifte Succession til nære medarbejdere - En ny mulighed Sektionsleder Knud Maegaard Skattemæssige problemer ved generationsskifte har ofte stor politisk bevågenhed. Der sker ofte ændringer i det samlede regelkompleks, som har betydning for generationsskiftet. Dette kan gøre det vanskeligt skattemæssigt at planlægge generationsskiftet. Den seneste ændring på dette område er indførelsen af nye regler om succession til nære medarbejdere. I de sidste godt 10 år har man haft muligheden for skattemæssig succession ved salg til visse nære familiemedlemmer. Disse regler er fra 1. juli 2002 udvidet til også at gælde salg til en nær medarbejder. Baggrunden for de nye regler er, at det ikke er givet, at et familiemedlem er den bedste til at videreføre virksomheden. I visse tilfælde vil det i stedet kunne være en nær medarbejder, som har et indgående kendskab til virksomheden, der vil være den naturlige arvtager. Definition af en nær medarbejder En nær medarbejder er en fuldtidsansat lønmodtager i virksomheden, som inden købet af virksomheden har været ansat i sammenlagt en periode svarende til mindst tre år inden for de seneste fire kalenderår. Det er tillige en betingelse, at vedkommende også er ansat på tidspunktet for salget af virksomheden til den nære medarbejder. Man anses for fuldtidsansat, hvis man opfylder betingelserne for, at der skal indbetales fuldt ATP bidrag som lønmodtager. Eksempel En medarbejder har været ansat i landbrugsvirksomheden siden 1. august 2000. I perioden 1. februar - 1. maj 2001, dvs. i tre måneder havde medarbejderen orlov. Hvis ansættelsen fortsætter, vil medarbejderen den 1. januar 2004 inden for de seneste fire kalenderår (2000-2003 inkl.) i alt have været beskæftiget i Familiesuccession omfatter salg til: Børn Børnebørn Søskende Søskendebørn Søskendebørnebørn tre år og to mdr. det vil sige en beskæftigelse på mindst tre år inden for de seneste fire afsluttede kalenderår (indkomstår). Fra og med den 1. januar 2004 vil medarbejderen derfor opfylde betingelsen for at være en nær medarbejder. Fra og med 1. januar 2004 vil man derfor kunne anvende reglerne om succession til en nær medarbejder. Glidende generationsskifte En nær medarbejder er som nævnt en person, som er ansat som lønmodtager. Hvis landmanden og medarbejderen først har dannet et driftsfællesskab, som er organiseret som et interessentskab, vil medarbejderen ikke længere være lønmodtager og vil derfor ikke længere kunne købe resterende dele af virksomheden med succession. Der er dog på dette punkt indført en særlig regel, hvorefter reglerne om succession til en nær medarbejder også kan anvendes ved glidende generationsskifte. Det er i denne forbindelse dog en betingelse, at man opfyldte reglerne for at være en nær medarbejder ved køb af den første del af virksomheden, og at resterende dele af virksomheden købes senest fem år efter det første køb af en del af virksomheden. Hvis medarbejderen i ovennævnte eksempel f.eks. 1. januar 2004 køber f.eks. halvdelen af virksomheden evt. med succession, kan man anvende reglerne om succession til en nær medarbejder ved salg af resterende del af virksomheden, forudsat at dette salg sker senest fem år efter første køb af en andel af virksomheden. Deltidslandmand Man kan anvende reglerne om succession til en nær medarbejder, selvom medarbejderen samtidigt driver en deltidsvirksomhed. Det er dog en betingelse, at han, samtidig med at han driver en selvstændig virksomhed, stadig er fuldtidsansat i den virksomhed, som han senere forventer at overtage med succession. 22

Skift af ejerskab til virksomheden En medarbejder anses for at være ansat i virksomheden, selvom den pågældende virksomhed skifter ejer, og/eller virksomheden forøges eller formindskes i løbet af ansættelsesperioden. Hvis virksomheden i ovennævnte eksempel f.eks. skifter ejer i 2003, vil den pågældende medarbejder stadig kunne anses for en nær medarbejder fra og med den 1. januar 2004, forudsat at han fortsætter ansættelsesforholdet hos den nye ejer. Selskaber Hvis medarbejderen er ansat i et selskab, kan han overtage aktierne med succession, når han har været ansat sammenlagt i mindst tre år inden for de seneste fire kalenderår. Hvis landmanden driver produktionen i et selskab, mens han ejer ejendommene uden for selskabet, og medarbejderen er ansat i selskabet, kan han ikke overtage ejendommene med succession. Hvis man ønsker, at medarbejderen skal kunne overtage ejendommene med succession, skal ansættelsen flyttes ud i den personlige virksomhed. Rådgivning vedrørende generationsskifte er så kompliceret, at man altid bør søge sagkyndig bistand. Rådgivningen bør søges i god tid før generationsskifte. Man kan frit fra aktiv til aktiv tage beslutning, om man ønsker at succedere eller ej. Hvis køber vil anvende etableringskonto til forlods afskrivning på en eller flere af de købte bygninger, kan disse bygninger ikke købes med succession. Derimod kan de resterende aktiver købes med succession. Rabat ved handelen Når sælger sparer en betydelig skat ved at overdrage virksomheden med succession til en køber, bør den betaling, som sælger skal have fra køber, nedsættes tilsvarende. Sælger bør derfor yde en rabat ved handelen, som svarer til den skat, han ellers skulle have betalt. Hvis betalingen ikke nedsættes, er det jo sælger, som får fordelen af succession til køber, hvor det burde være køber som får denne fordel. Dette skyldes, at det jo er køber, som fremover skal leve med de afskrivninger m.m., som sælger havde foretaget. Køber bør derfor have en rabat ved handlen svarende til sælgers skattebesparelse. Generationsskifte Hvilke aktiver? Der kan succederes i fortjenesten vedrørende overdragelsen af følgende aktiver: Ejendomsavance. Genvundne afskrivninger på bygninger og maskiner. Fortjeneste på besætning og beholdning. Opsparingsordningen. Unoterede aktier i selskaber, hvori man er hovedaktionær. Andelsbeviser i kartoffelmelsfabrikkerne. Successionen indebærer, at køber indtræder skattemæssigt i sælgers skattemæssige forhold til de pågældende aktiver. Sælger sparer derfor den skat, som han ellers skulle have betalt ved salget. Til gengæld fortsætter køber afskrivningerne m.m., der hvor sælger slap. Ved salg af ejendommen skal køber tilsvarende anvende den anskaffelsessum, som sælger i sin tid havde, evt. vurderingen 1. januar 1993 m.m. Hvis betalingen nedsættes for virksomheden, vil det bevirke, at køber - alt andet lige - får lettere ved at finansiere købet, samtidig med at han her og nu får et større økonomisk råderum. Køber må dog ikke glemme, at hvis han senere sælger virksomheden, vil skatten ved salget - alt andet lige - normalt blive forøget med den udskudte skat, som han i sin tid overtog fra sælger - med mindre han igen overdrager virksomheden med succession. Ved anvendelsen af successionsreglerne - dette gælder også i visse tilfælde ved familiesuccession - er der en risiko for, at sælger delvist kapitaliserer fordelen af, at skatten udskydes. Køber bør derfor altid have sin egen rådgiver, når han køber en virksomhed. Dette gælder så meget desto mere, når der købes med succession, og hvor det kan være endnu vanskeligere for køber at overskue de skattemæssige konsekvenser af handlen. 23

Etableringskonto Etableringskonto - Anvendelse af etableringskonto efter etablering Specialkonsulent Kirsten Jensen Lov om etableringskonto er ændret, hvorved mulighederne for at anvende reglerne er blevet betydeligt udvidet i forhold til de tidligere gældende regler. Med ændringerne er der givet adgang til at indskyde på etableringskonto i indtil fem år efter etablering, og der kan indskydes op til 40 pct. af erhvervsoverskuddet. Ligeledes er der sket ændringer for fradrag for indskud på etableringskonto foretaget før etablering af selvstændig virksomhed. Indskud på etableringskonto kan fra og med indkomståret 2002 ske frem til det indkomstår, hvori kontohaveren fylder 67 år. Selvstændig virksomhed skal dog være etableret senest ved udgangen af det indkomstår, hvori kontohaveren fylder 65 år. Aldersgrænsen er således hævet fra 45 år til 65 år. Ligeledes er grænsen for, hvor stor en del af nettolønindtægten, der kan indskydes på en etableringskonto, hævet fra 25 pct. til 40 pct. Derudover kan indskud på etableringskonto ske i etableringsåret og i indtil fire år efter etableringsåret. Fradrag efter etablering For at foretage fradrag for indskud på etableringskonto i etableringsåret og de efterfølgende fire indkomstår, er det en betingelse, at der er foretaget indskud på etableringskonto forud for etableringen af den selvstændige virksomhed, idet der alene er tale om en udvidelse af den eksisterende etableringskontoordning. Det er derved alene landmænd, der forud for etablering af landbrugsvirksomheden allerede havde en etableringskonto, som efter etablering kan anvende etableringskontosystemet til at fremrykke de skattemæssige afskrivninger på erhvervsmæssige aktiver. For indkomståret 2002 kan landmænd, der er etableret i 1998 eller senere, beregne indskud på etableringskonto som 40 pct. af virksomhedens overskud opgjort før renter. Der kan dog altid indskydes 100.000 kr. af det opgjorte Reglerne om etableringskonto kan anvendes af fuldt skattepligtige personer til etablering af virksomhed i Danmark overskud før renter, og indskuddet skal mindst udgøre 5.000 kr. Indskuddet på etableringskontoen kan fradrages som et ligningsmæssigt fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fordel ved at anvende etableringskonto? Med Pinsepakken blev skatteværdien af ligningsmæssige fradrag reduceret til ca. 32 pct. Som kompensation for denne reduktion af skatteværdien skal indskud på etableringskonto, som der er foretaget fradrag for i den skattepligtige indkomst i indkomståret 2002 eller senere, alene reducere de afskrivningsberettigede aktivers anskaffelsessum med 70 pct. af indskuddet. Den resterende del af aktivernes anskaffelsessum optages derefter til ordinær afskrivning efter afskrivningslovens almindelige regler. Eksempel En landmand købte i 1999 en landbrugsejendom på 120 ha, som han driver med svineproduktion med en årlig produktion af 6.200 slagtesvin. Forud for etableringen af landbrugsvirksomheden havde landmanden foretaget indskud på etableringskonto. Etableringskontomidlerne var anvendt til forlods afskrivning på ejendommens driftsbygninger. Eksempel Overskud før renter mv. pr. år Indskud på etableringskonto pr. år. Skatteværdi af fradrag for indskud (32%) pr. år Samlet indskud for 2003-2004 Samlet skatteværdi af fradrag 800.000 kr. 320.000 kr. 102.400 kr. 640.000 kr. 204.800 kr. Landmanden ønsker at udvide produktionsapparatet og påtænker i den forbindelse at bygge en ny avlsbygning i 2004. Med et forventet driftsresultat før renter på 800.000 kr. for indkomståret 2002 og et forventet driftsresultat før renter på 800.000 kr. 24

for indkomståret 2003 kan den skattemæssige afskrivningsprofil fremrykkes ved anvendelse af etableringskontoreglerne. Eksempel Investering i avlsbygning i 2004 Forlods afskrivning (70% af hævede indskud på 640.000 kr.) Avlsbygningens afskrivningsgrundlag Den del af investeringsudgiften, der svarer til 70 pct. af de hævede indskud, reducerer afskrivningsgrundlaget for den nyopførte avlsbygning, hvorved de fremtidige årlige afskrivninger vil blive reduceret med fem pct. årligt af dette beløb svarende til 22.400 kr. årligt. Fordel ved at anvende etableringskontoen Skatteværdi af indskud på etableringskonto (meropsparing) Merskatten i årene 2004-2024 som følge af mindre afskrivningsgrundlag tilbagediskonteret til 2004 (ved en rente på 7% før skat og skatteprocent på 45%) Samlet fordel ved forlods afskrivning 750.000 kr. 448.000 kr. 302.000 kr. 204.800 kr. -138.000 kr. 66.800 kr. I eksemplet er anvendt en skatteprocent på 45 pct. Ved en skatteprocent på 60 pct. bliver fordelen væsentlig mindre, idet fordelen da alene vil være ca. 1.000 kr. Ved en skatteprocent på 30 pct. vil fordelen derimod være 120.300 kr. Det vil være aktuelt at anvende en skatteprocent på 30 pct., når virksomhedsordningen anvendes. Foto: Jens Tønnesen, Landsbladet Forlods afskrivning kan ikke ske på aktiver, der er erhvervet med skattemæssig succession af det indkomstår, hvori etablering har fundet sted, eller inden udgangen af det indkomstår, hvori kontohaveren fylder 67 år. Hvis etableringskontomidlerne ikke er anvendt til forlods afskrivning på afskrivningsberettigede aktiver inden for virksomhedens første 10 leveår, vil etableringskontomidlerne blive efterbeskattet. Ægtefæller En ægtefælle kan få etableringskontomidler frigivet til forlods afskrivning på aktiver erhvervet til den anden ægtefælles virksomhed. Ægtefællen vil anses for etableret med selvstændig virksomhed på tidspunktet for købet af landbrugsejendommen. Hvis landmanden var gift forud for etableringen, og ægtefællen havde foretaget indskud på etableringskonto forud for købet af landbrugsejendommen, vil ægtefællen også kunne foretage fradrag for indskud på etableringskonto i etableringsåret og de efterfølgende fire indkomstår med henblik på investeringer inden for landbrugsvirksomhedens første 10 leveår. Dermed kan yderligere skattemæssige afskrivninger fremrykkes i tid, og jo flere afskrivninger, der kan fremrykkes i tid, jo større fordel vil der alt andet lige være ved at anvende etableringskontoreglerne. Etableringskonto Etableringskontomidlerne skal være anvendt til forlods afskrivning inden ni år efter udløbet 25

Produktionsøkonomi Rådene skal både nytte og flytte - Planteavlsrådgivning med gummistøvler og slips Projektleder Heidi Hundrup Ejere og rådgivere på planteavlsbedrifter står over for store udfordringer. Hvad betyder udvidelsen mod øst, globaliseringen, miljørestriktioner, afkobling af hektarpræmierne osv. for den enkelte bedrift? I 2002 faldt kornpriserne voldsomt, og den aktuelle økonomiske situation har sat ekstra fokus på behovet for overvejelser om fremtidens planteavl på bedriften. Økonomien i korndyrkning - eksempel Der skal som minimum opnås et afkast til jorden, der svarer til hektarstøtten. Udbytte (nettopris) 62 hkg á 60 kr. 3.720 kr. Stykomkostninger 1.900 kr. Diverse 300 kr. Til arbejds- og maskinomkostninger 1.520 kr. Analyse af driftsregnskaberne for 2001 viste, at kun 12 pct. af planteavlsbrugene havde maskinomkostninger (eksklusive arbejde) på under 1.500 kr. pr. ha. Langt de fleste bedrifter vil således få et negativt resultat fra planteavlen, hvis forudsætningerne i regneeksemplet bliver virkelighed. Regneeksemplet og analysen understreger, at faldende priser og høje omkostninger får alvorlige følger på mange bedrifter. Det er således ikke nok at foretage småjusteringer for at bringe planteavlsbedrifterne i smult vande. Der kræves derimod dramatiske tiltag, der sætter alvorlige spørgsmålstegn ved den hidtidige praksis på bedriften. Reduktion af arbejds- og maskinomkostninger. Ændringer i dyrkningspraksis og afgrødevalg. Ikke overraskende vil tiltag, der kan reducere omkostningerne (især kapacitetsomkostninger) være de mest oplagte og effektive. Det ved vi vel egentlig godt alle sammen, og det er der rådgivet om i mange sammenhænge. Hvorfor følges rådene ikke? De fleste konsulenter har oplevet en form for frustration, når gode råd givet i bedste mening ikke bliver fulgt. Mange landmænd har oplevet en tilsvarende frustration, når de har fået at vide, at maskinomkostningerne er for høje, men ikke er blevet anvist en vej til at få dem reduceret. Begge situationer illustrerer vigtige forudsætninger for at skabe forandring : Erkendt behov hos de involverede personer Retning for forandringen - hvordan når vi målet? Som konsulent skal man være opmærksom på, at forandringer ofte berører forhold, som ikke umiddelbart kan ses. Konsulenten foreslår f.eks. at ændre nogle forhold på bedriften omkring dyrkningspraksis og ændringer i maskinparken. Ser man rationelt og økonomisk på problemstillingen og forslaget, er det 100 pct. i orden. Alligevel oplever man, at landmanden vælger at lade være med at følge rådet. Årsagen kan selvfølgelig være, at han ikke har erkendt problemet, men det kan også være, at forslaget rører ved nogle forhold, der ikke Forandringsproces Tilpasningsmuligheder Tiltagene skal foretages i en dynamisk verden, hvor vilkårene ændres konstant. Det gælder derfor om at træffe fleksible valg, så man ikke afskærer sig fra de muligheder, der dukker op i morgen. For planteavl med hovedvægt på korndyrkning er de mest oplagte muligheder : Nu situation Forståelsesproces Faglig proces Acceptproces Ønsket fremtidig situation Bedre købmandskab. Samarbejde, udlicitering. Man skal forstå hvorfor ændringen skal ske. Kunne se hvordan, og selv have indflydelse for at det lykkes. 26

umiddelbart er synlige for konsulenten. Det kan f.eks. være landmandens holdninger, normer og grundlæggende værdier. At skabe forandringer kan faktisk sammenlignes med håndtering af et isbjerg, hvor det er de 90 pct. under vandoverfladen, man skal være mest opmærksom på, for at få succes. Figuren på forrige side illustrerer de processer, der skal gennemløbes, før forandringen sker. Landmandens forventninger til rådgivningen I 2001-2002 er der gennemført et projekt i samarbejde med to lokale centre, med det formål at udvikle den produktionsøkonomiske rådgivning til planteavlere. Centrenes mål var at forbedre landmandens økonomi via en helhedsorienteret rådgivning med involvering af maskin-, planteavls- og økonomirådgivere. Ved slutningen af projektet blev landmændene kontaktet for at få deres vurdering af den rådgivning, de var blevet tilbudt. Ud fra svarene kan vi se, at landmændene ønsker planteavlsrådgivning med en produktionsøkonomisk vinkel. De forventer, at rådgiverne har overblik over bedriftens situation (både den økonomiske situation og niveauet for driftsledelse på planteavlsområdet), og at de foreslåede tiltag er både fagligt velfunderede og økonomisk forsvarlige. De ønsker generelt, at konsulenten er udfarende og selv bringer problemstillinger på banen, også "uden for dagsordenen". Hvad kan rådgiverne gøre? Landmændenes forventninger stiller krav til, at rådgiverne skal have overblik over bedriftens situation have visioner og ideer være i stand til at omsætte visioner og ideer til handlingsplaner (sammen med landmanden) udvise engagement og som konsekvens heraf følge op på planer og aftaler. Det sagde landmændene om rådgivningen Der skal være flere konkrete råd. Ikke så meget historie - jeg vil vide, hvad jeg skal gøre fremad. Konsulenten skal have flere ideer og visioner for min bedrift. Jeg vil vide, hvad får jeg for pengene! Jeg mangler opfølgning. Foto: Poul Mathiasen betyde ændringer i den sædvanlige måde at arbejde på. Mange steder er arbejdet organiseret på en måde, der besværliggør konsulenternes mulighed for at yde en helhedsorienteret rådgivning. Der er ikke tid og ressourcer til at få opbygget informationskanaler og den virksomhedskultur, der skal til, for at samarbejdet og synergien mellem rådgiverne blomstrer. Andre steder er det måske konsulenterne selv, der blo-kerer for forandringerne - det er ikke kun landmænd, der er påvirket af de 90 pct. "under overfladen" og planer om forandring kan virke skræmmende og utryg for mange mennesker. En forandring i organisationen - som f.eks. beslutning om at ville og kunne yde rådgivning til planteavlere med både gummistøvler (planteavlsfagligt) og slips (økonomi, strategi) - kræver, at hele organisationen arbejder med. Det er ikke nok, at to konsulenter med god kemi bliver enige om at lave noget sammen. Hvis forandringen skal være reel og effektiv, skal alle led i organisationen acceptere, støtte og forstå processen. Ledelsen skal have udvikling af rådgivningen som mål - ellers sker der for lidt eller i værste fald ingenting. Produktionsøkonomi For mange rådgivere vil opfyldelse af kravene 27

Undgå fejlinvesteringer i fremtiden - Gennemfør kun rentable investeringer Investeringer Projektleder Rasmus Andersen En investering kan være rentabel, selv om tallene i resultatog likviditetsbudgettet for investeringen er negative de første år. Derfor er det en god ide at få udarbejdet en rigtig rentabilitetsanalyse, når en investering overvejes. Herved undgås, at en fornuftig investering kasseres på grund af ringe økonomi i investeringens første leveår. Ved vurdering af forskellige investeringsalternativer er rentabilitetsanalysen uundværlig og samtidig et godt grundlag, når der skal forhandles om finansiering. rente og inflation samt investeringens afkast er de fire nøgleforudsætninger ved udarbejdelse af en rentabilitetsanalyse. Investeringsbeløbet bør kunne ansættes med rimelig sikkerhed. Beløbet skal også omfatte eget besætningstillæg og indkøringstab. Levetiden afhænger ikke blot af den fysiske holdbarhed, men også af den teknologiske udvikling. Dertil kan den politiske levetid spille ind, hvis det omgivende samfund stiller særlige krav til produktionens gennemførelse. Også den strategiske levetid - den periode, ejeren rent faktisk ønsker at producere i - kan indsnævre grænserne for levetiden. Invester med omtanke Enhver investering er en indsats, hvor det gælder om at placere kapital til et fornuftigt afkast på sigt. Kun, hvis udbyttet viser sig at blive større end indsatsen, er der tale om en rentabel investering. Kun rentable investeringer bidrager positivt til økonomien. Sådan planlægger du din investering Beskrivelse af investering Ny plan I landbruget er mange investeringer irreversible. Det betyder, at de ikke kan fortrydes. Mange investeringer drejer sig samtidig om anselige beløb. Det har således stor betydning for den økonomiske fremtid, at der gennemføres rentable investeringer. Fremtiden vil altid være usikker; men det betyder ikke, at man blot skal investere med bind for øjnene. Det vil altid være fornuftigt at beslutte investeringer ud fra velovervejede forudsætninger - det gælder såvel forhold omkring bedriften som indflydelse fra det omgivende samfund. Dertil kommer ikke mindst en vurdering af ens egen og familiens personlige situation (strategi) i investeringens levetid. Noget af det allerførste, der bør gøres, når en investering tages op til overvejelse, er at få lavet en rentabilitetsanalyse. Tag den lokale rådgiver med på råd - så bliver beregningerne rigtige, og samtidig giver det lejlighed til at drøfte investeringen med en ekspert på området. Nøgleforudsætninger Investeringsbeløbet, investeringens levetid, Rentabilitetsanalyse Er investeringen rentabel? Ja Finansiering Kan investeringen finansieres? Ja Likviditet Er likviditeten i orden? Ja Investeringen er økonomisk forsvarlig Men giver andre investeringer bedre resultat? Nej Investeringen gennemføres Nej Nej Nej Ja 28

Rente og inflation er også vigtige parametre. Hvilken rente kan investeringen finansieres til? Der skal tages højde for låneomkostninger. Den fremtidige inflation - her forstået som den forventede prisudvikling på henholdsvis udbytte og indsats - spiller også en rolle. Afkastet er selvfølgelig en central størrelse i en rentabilitetsanalyse. Hvilket beløb kan man forvente at tjene på investeringen? - set over investeringens levetid. Rentabilitet Resultat - Likviditet Der er afgørende forskel på disse tre økonomiske udtryk. Rentabilitet beskriver det gennemsnitlige nettoafkast pr. år i investeringens levetid. Resultat opgøres normalt for en periode (et år), hvor de første års omkostninger hidrørende fra investeringen er størst, mens omkostningerne normalt bliver meget små i de sidste leveår. Likviditet er simpelt hen alle ind- og udbetalinger fra en investering, hvor der ofte kan være stor forskel hen over levetiden (hvis perioden med resultat og likviditet omfatter hele levetiden, vil de tre resultatmål give samme værdi). Med mange års levetid er rentabilitetsmetoden langt enklere at benytte, end hvis man skulle til at lave resultat-/likviditetsbudgetter i alle år i levetiden. For så vidt nøgleforudsætningerne (specielt levetiden) er rigtigt vurderet, vil en rentabilitetsanalyse derfor være det bedste vurderingsgrundlag, når man skal beslutte, om Rentabilitet eller resultat - Investeringens nettoafkast - 0 Rentabilitet Viser investeringens gennemsnitlige årlige afkast i investeringens levetid. Resultat Det driftsøkonomiske resultat (som i driftsregnskabet) af investeringen. Likviditet Alle ind- og udbetalinger på kassekreditten vedrørende investeringen. Resultat Rentabilitet Store omkostninger i starten giver svage resultater de første år. 0 5 10 15 20 25 - - - - - - - Levetid - - - - - - - Foto: Jens Tønnesen, Landsbladet Bliver afkastet stort nok og levetiden lang nok til, at investeringen er rentabel? en investering skal gennemføres. Det er dog også nødvendigt, at investeringen kan finansieres, og at likviditeten er i orden. Selv om en investering er rentabel, vil det ikke nødvendigvis være en økonomisk fordel at gennemføre den. Nemlig, hvis dette skulle forhindre, at en endnu mere lønsom investering gennemføres. Følsomhed Selv om man har gjort sig de største anstrengelser for at finde de rigtige forudsætninger for rentabilitetsanalysen, skulle det være mærkeligt, om ikke en eller flere af forudsætningerne alligevel ikke holder i længden. Så er det vigtigt med følsomhedsberegninger. Prøv at se, hvad ændrede forudsætninger betyder for resultatet af rentabilitetsanalysen. Hvad betyder det f.eks, hvis investeringsbeløbet stiger med 10%? Hvad nu, hvis renten eller inflationen ændrer sig? Og hvad med levetiden og investeringens afkast? Svarene på disse spørgsmål er forholdsvis lette at beregne, og det giver et ekstra godt overblik, før beslutningen om gennemførelse af investeringen træffes. Det vil derfor altid være en god investering at få lavet en grundig analyse, inden man går i gang. Investeringer 29

Landbrugsøkonomi OnLine - Informationer til rådgivere og landmænd LandbrugsInfo Konsulent Finn D. Aalestrup LandbrugsInfo er landbrugets foretrukne portal på internettet. Alle med et abonnement på LandbrugsInfo finder en stor mængde saglig, relevant og aktuel information til rådgivere, landmænd og andre med interesse for dansk landbrug. Vi udbygger løbende mængden af informationer på LandbrugsInfo. Her præsenteres blot et lille udpluk af de mange informationer, som man har adgang til på Landbrugs- Info. de bliver udbygget. Der vil f.eks også komme information vedrørende regnskabskrav, der gælder for selskaber. FinansUgenyt hver mandag Starten på ugen giver nyheder om finansielle begivenheder, der kan have betydning for landmandens finansieringsvalg. På forsiden viser vi online forskellige grafer, der belyser udviklingen i finansmarkedet. Det er f.eks. 30-årige 6% realkreditlån, der online opdateres via Københavns Fondsbørs. Hele finansmarkedet har i 2002 været inde i en stor turbulens, som har givet lave renter, men samtidig store problemer på aktiemarkedet. FinansUgenyt bringer Landskontorerne for Driftsøkonomi s egne analyser og vurderinger til udviklingen, men vi videregiver også i stort omfang analyser og vurderinger foretaget af andre, som vi finder seriøse. Driftsregnskabet kan udformes på mange måder, og graden af specifikationer bør tilpasses landmandsfamiliens behov og ønsker. På siden finder du informationer om den regnskabspraksis, der anvendes i landbruget. Vi har givet en forklaring på de forskellige udtryk, så landmanden får lettere ved at læse regnskabet. Fokus på produktionsøkonomi Du finder masser af informationer, der behandler produktionsøkonomiske emner inden for disse områder: Fra siden har man også et link til relevante love og regler i RegelInfo. Fakta om regnskab og bogføring Både rådgivere og landmænd finder informationer om driftsregnskabet (årsrapporten) på LandbrugsInfo. Vi sætter i øjeblikket fokus på konsekvenserne af den nye Årsregnskabslov med hensyn til personlige virksomheder, og siderne vil løben- Kvægbrug Planteavl Svineproduktion. Find informationer om: Finansiering - Investering - Kapitalanbringelse - Priser og budgetkalkuler - Produktionsøkonomi - Prognoser og markedsudsigter - Regnskab og bogføring - Resultater og analyser - Skat - Socialøkonomi - Tilskud. Vi har på siderne samlet relevante informationer om produktionsøkonomi i form af artikler, pjecer og værktøjer. Under Kvægbrug kan du finde artiklen Ti års udvik- 30

ling for bedrifter med mælkeproduktion eller information om mælkekvotebørsen. Under Planteavl finder du f.eks. artiklen Afgrødevalg for høsten 2003 eller temasiden Planteavl på svinebrug. helt år. Modelbrugene tager pulsen på den driftsøkonomiske udvikling i landbruget og giver et konsistent billede af den samlede påvirkning fra mange forskellige prisændringer på tre udvalgte bedriftstyper. Modtag nyheder direkte En let måde at holde dig orienteret på er at tilmelde dig de forskellige elektroniske nyhedsbreve, så du modtager nyhederne direkte med e-mail. LandbrugsInfo Interesserer du dig for svineproduktion, er temasiden Den rationelle arbejdsplads som findes under Produktionsøkonomi Svineproduktion, relevant, eller måske informationerne Gylle - nedfældning eller slangeudlægning. Den økonomiske udvikling i landbruget Vi viser udviklingen i økonomien i landbruget, på basis af over 10.000 driftsregnskaber indberettet til vores regnskabsdatabase. Vi præsenterer landbrugets driftsresultater opdelt på forskellige driftsformer. Find informationer om: Driftsfællesskaber - Generationsskifte - Gårdbestyrelser - Landbrugsgazeller - Landmandens image - Personaleledelse - Strategisk bedriftsudvikling - Værdigrundlag Vi udsender nyhedsbreve per e-mail, når der er nye informationer i de forskellige kategorier. Er der mange informationer vil udsendelsen ske ca. en gang om ugen, ellers udsender vi nyhedsbreve per e-mail, når der sker nyt inden for de enkelte kategorier. Nyheder via e-mail giver et godt udgangspunkt for at være ajour på relevante og aktuelle områder. Modelbrug viser udviklingen i resultatet fra landbruget, hvor vi ud fra månedens priser danner et årsresultatet. Det giver et bud på, hvordan økonomien udvikler sig måned for måned, hvis månedens pris var gældende et Se mere på www.landbrugsinfo.dk, som er den direkte vej til faglig information til både rådgivere og landmænd. 31