Værd at kende. Faglig organisering:

Transkript

1 Økonomi blev etableret som fagkontor i den nuværende form den 1. januar Det skete ved en sammenlægning af tre afdelinger, nemlig landskontorerne for driftsøkonomi under henholdsvis Landboforeningerne og Dansk Familielandbrug samt Afdelingen for Landboret. Hermed er der dannet en slagkraftig enhed, hvor ekspertisen på det driftsøkonomiske, skattemæssige og juridiske område er samlet. Det giver mulighed for både specialisering og videndeling samt en effektiv ressourceudnyttelse. Dermed er grunden lagt til en rationel, optimal rådgivning og service over for de lokale centre, til gavn for den enkelte landmand. Samtidig er der etableret et nyt landsudvalg med 13 landmænd og fem ledende økonomikonsulenter. Dermed sikres en tæt dialog med Landscentrets brugere og et godt udgangspunkt for udvikling og prioritering af opgaverne. Vi er viden- og servicecenter for de lokale landboforeningers og familielandbrugs økonomikontorer. I et tæt samspil med de lokale medarbejdere skal vi sikre den enkelte landmand uanset brugsstørrelse adgang til den bedste driftsøkonomiske og skattemæssige rådgivning. Samtidig skal rådgivningen være sammenhængende og koordineret med den tekniske/biologiske rådgivning, og det sikres bl.a. via et bredt samarbejde om den produktionsøkonomiske rådgivning. Vore hovedopgaver er: Informationsformidling Specialrådgivning Efteruddannelse og kompetenceudvikling Udvikling og vedligeholdelse af it-systemer (Ø90 og økonomiprogrammer i BEDRIFTSLØSNING) Udvikling og implementering af rådgivningsprodukter og værktøjer. Chefkonsulent Niels Peder Skrubbeltrang Faglig organisering: Udvikling, information og efteruddannelse Driftsøkonomi Økonomisystemer Skat Arbejdsmarkeds- og sociallovgivning (ES) Landboret Risikofonden. Værd at kende Ekspertkurser på skatteområdet Internationale skatteanalyser Generationsskiftemodeller og rådgivning om selskabsdannelse Finansnyt/Ugenyt Strategisk rådgivning Hvad må jord koste? Virksomhedsudvikling Årsregnskabspraksis/selskabsregnskaber Rådgivning med fremdrift Forpligtende rådgivning Top-tjek/benchmarking Omlægning af Ø90-regnskabssystemet Kompetenceudvikling/kollegial supervision Produktionsøkonomisk rådgivning Bedriftsplan et program til planlægning. Indtægtsfordeling i % Projektmidler Forsøg og undersøgelser Uddannelse og efteruddannelse Formidling af viden 15% Specialrådgivning Udvikling Drifts- og serviceopgaver Medarbejdere: 70 Ejerorganisationer Promilleafgiftsfonden Statstilskud til gager 15% 0% 2% 0% 5% 11% 58% 83% Brugerbetaling Omkostningsfordeling i % 32

2 Flere forklaringer til tallene i årsregnskabet Økonomi Landmænd skal nu ikke kun lave et regnskab, men også en årsrapport til kreditgivere og andre samarbejdspartnere Fra 2002 skal landmanden supplere tallene i sit regnskab med en rapport om virksomhedens situation. I det økonomiske fagsprog taler vi om ledelsespåtegning. Ordet dækker, at ejeren af virksomheden lægger sit syn på regnskabet og fremtiden frem, så kreditgivere og samarbejdspartnere får det rette billede at vurdere driften på. Der er derfor ikke længere tale om et årsregnskab, men derimod en årsrapport. Den indeholder resultatopgørelse, balance, konsulenterklæring, forklaring om egenkapital, regnskabspraksis og noter, og så kommer ledelsespåtegningen. Fremadrettet vurdering Landmanden skriver under på, at rapporten tegner et korrekt billede (er retvisende) og udarbejdet i overensstemmelse med lovgivningen. Han skal supplere rapporten med oplysninger om investeringer, ændringer i produktionen, usikkerheder og usædvanlige forhold af betydning for resultatet. Desuden skal han medtage begivenheder efter årets slutning, hvis de enten påvirker eller måske vil kunne påvirke driften væsentligt i fremtiden. Alt tager sigte på at give landmandens samarbejdspartnere det bedste grundlag at vurdere bedriftens situation på. Driftsregnskabet er dog fortsat også landmandens interne regnskab, som han kan anvende til analyser. Den nye lov, Årsregnskabsloven, er i høj grad en rammelov. Økonomi følger hele tiden med i fortolkninger og standarder samt giver anbefalinger, så regnskabsaflæggelsen sker overskueligt og anvendeligt for landmanden og hans forretningsforbindelser. Det gælder også på selskabsområdet, hvor vi bl.a. har udviklet et særligt regneark til brug for virksomheder i selskabsform. Udskudt skat i fokus Vi anbefaler, at udskudt skat bliver et tema, som konsulent og landmand får taget op i snakken om årsrapporten. De skattemæssige afskrivninger af bygninger, maskiner og inventar samt værdistigninger på fast ejendom er bl.a. faktorer med stor betydning for den udskudte skat, der bliver udløst, når virksomheden bliver solgt. Derfor er det vigtigt også at medtage informationer om de forhold i årsrapporten, når overvejelser om enten salg eller andre ejermæssige ændringer er på trapperne. Driftsregnskabet er fortsat landmandens interne hjælpemiddel til analyser af driften. Landmanden skal i årsrapporten fortælle om begivenheder, der vil påvirke driften væsentligt. For eksempel et igangværende eller planlagt byggeri. 33

3 Økonomi Brugerne tester det nye Ø90 Landmænd, konsulenter og assistenter kan se frem til en enklere arbejdsgang, bedre udskrifter og analyser samt sige farvel til håndskrevne kommentarer og revisionshæftet Indholdet af de to første faser i det nye system vil være i drift til regnskabsåret Omkring danske landmænd får ført regnskab i Ø90. Systemet kører stabilt. Det samme gør den modernisering, der skal forny systemet, så både landmænd, konsulenter og assistenter oplever forbedringer. Landmændene vil opleve bedre udskrifter med uddybende kommentarer, bedre analyser og en hurtigere arbejdsgang ved registrering af bilag og opgørelse. Personalet på landbrugscentrene kan se frem til færre håndskrevne gule sedler og vinke farvel til revisionshæftet. De får flere faciliteter i den nye brugerflade i Windows, færre indtastninger og dermed en tidsbesparende arbejdsgang. Indbygget kontrol af tallene Det nye system styrer indtastningen af talmaterialet. Det handler om at gøre tingene i den rigtige rækkefølge og på den måde opnå tidsbesparelser ved genbrug af tal. Det enkelte center får derfor først alle fordele, hvis arbejdsrutinerne følger systemets krav. De indbyggede kontrolmuligheder sikrer, at eventuelle fejl bliver opdaget tidligt, og reelt aldrig vil nå ud til landmanden. Søgningen bliver forbedret, og det bliver lettere at summere poster, f.eks. likvide beholdninger og bilag. Udviklingen sker i faser og med brug af testkredse fra landbrugscentre, så brugerne i hele forløbet kan pege på forbedringer og finde fejl. Testkredsene kommer fra Østjysk Familielandbrug, Ry, Hedens AgroRådgivning, Herning, og LandbrugsRådgivning Østjylland, Horsens. Fase 1 og 2 i brug i 2003 Kontoplan og kasseregistrering er første fase af det nye system. De første afprøvninger af den del fandt sted i efteråret 2002 og fik en positiv modtagelse. Flere end 300 personer fik i januar 2003 demonstreret det nye system ved orienteringsmøder. Styring af opgørelsesprocessen, bestillingsmodul, notater og bemærkninger er anden fase, mens det tredje og sidste delprojekt omfatter opgørelsesmoduler. Om et års tid er alle tre faser af udviklingen slut, og programmet vil være i brug. Hverken personale eller landmænd skal dog vente så længe på de første forbedringer. I september bliver der kurser i indholdet af de to første faser, hvorefter de vil være i drift allerede i slutningen af 2003, altså til regnskabsåret Kursusvirksomheden sigter på at uddanne nogle få superbrugere på hvert landbrugscenter. De skal stå for uddannelsen af deres kolleger, så indførelsen af Ø90 vil ske som et led i hverdagen og på kort tid. Det nye system tilbyder brugervejledning via internettet og vil også få online faciliteter efterhånden, som forbedringerne er stabile i drift. Udvikling af det nye Ø90 i Landscentret sker med hjælp fra testkredse på landbrugscentre. 34

4 Landmænd kan købe jord for dyrt Når summen af afkastet pr. hektar og værdien af produktionsretten ikke dækker, er kun troen på en stigende jordpris tilbage og så kan investeringen blive risikabel Prisen pr. hektar er høj, men det vil sikkert overraske de fleste, at den i dag faktisk ikke er på niveau med jordprisen sidst i 70 erne. Det overrasker sikkert også, at den nuværende pris er alt for høj i forhold til den indtjening, som udbyttet på hver hektar kan give. I 1995 var dækningsbidraget små kr. pr. ha for hvede. I 2001 lå det på kr. Der er således slet ikke produktionsmæssig baggrund for stigende jordpriser. Nøgle til husdyrproduktion Forklaringen er, at de normale mekanismer for prisdannelse er sat ud af kraft. Jord er nemlig blevet nøglen til husdyrproduktion, specielt for svineproducenter. Da kravet om areal til udbringning af husdyrgødning kom i 1995, tog priserne fart. Landmænd har investeret i jord til en stadig højere pris for, på langt sigt, at sikre en harmonisk bedrift og en rentabel husdyrproduktion. Hverken verdensmarkedets faldende priser på korn eller udsigt til reducerede hektarpræmier har bremset jordprisen. Den stiger på trods. Det historisk lave renteniveau, sammen med en tro på, at investering i jord kan betale sig, lokker landmændene til at købe, selv om investeringen ikke er rentabel i dag. Pas på! Markedet vender Vi har analyseret mystikken bag jordpriserne for at kunne rådgive om f.eks. fornuften i de store investeringer i gylleseparering og lignende investeringer. Vi er ikke overbeviste om, at stigningerne vil fortsætte og advarer derfor mod jordkøb ud fra en forventet langtidsgevinst. Markedet må indrette sig efter virkeligheden, nemlig summen af afkastværdien og jordens værdi som produktionsret. Vort signal er derfor, at hver enkelt landmand må overveje jordkøb meget nøje. Hvis jordpriserne gør det umuligt at drive et rentabelt landbrug på en ejendom, kan alternativer være anvendelse af jorden til rekreative formål eller salg til købere, der vil eje areal og ejendom af prestigemæssige årsager. Analyserne af jordpriserne har ikke skabt en hurtig regnemodel, der på to minutter giver landmanden ja eller nej til køb af jord. Men vi kan lave troværdige beregninger, når vi, i samarbejde med den enkelte landmand, får forudsætningerne belyst. Det handler nok om at løbe en risiko, men på et velovervejet grundlag. Markedsprisen på jord kan langt fra betales med det økonomiske udbytte ved plantedyrkning og måske heller ikke af retten til husdyrproduktion. Læs mere på 35

5 Økonomi Nye modeller for generationsskifte Driftsfællesskaber og selskabsformer er nye muligheder, som indgår i en metode, der skal sikre individuel rådgivning for sælger og køber For blot fire-fem år siden var spørgsmålet om generationsskifte på en ejendom enkelt. Der var enten tale om et salg eller et glidende generationsskifte med lige sameje i to etaper. I dag er mulighederne flere, f. eks. driftsfællesskaber eller selskabsformer. Rådgivningen skal sikre, at både køber og sælger kender alle modeller. Vi har i løbet af 2002 udviklet en metode, der skal være rådgiverens værktøj i sager med generationsskifte. Fremgangsmåden skal sikre, at vi både kan fremlægge modellerne, så de implicerede parter får overblik, og samtidig spørge ind til familiernes Vi skal sørge for individuelle løsninger, som stiller køberne af en gård bedst, menneskeligt og økonomisk. ønsker og behov ved henholdsvis tilbagetræden og overtagelse. Kompliceret lovgivning Rådgivningen er kompliceret, fordi lovgivning på væsentlige områder som skat, landbrug, miljø og finansiering griber ind i generationsskiftet. Metoden kommer rundt om detaljerne, så parterne kan se for sig, hvordan forløbet bliver. I løbet af 2003 vil vi bl.a. på møder og kurser gennemgå den nye metode, så rådgivere over hele landet kan tage materialet i anvendelse. Fremgangsmåden kan hermed sætte en standard, men sælger og køber får ikke en standardløsning. Metoden skal netop sørge for, at de hver især får de individuelle løsninger, som stiller dem bedst både menneskeligt og økonomisk. Et generationsskifte foregår langt fra altid ved, at en familie køber en bedrift. Driftsfællesskab og selskabsformer er aktuelle. 36

6 Økonomi Et større antal husdyrbrug fik pligt til at søge miljøgodkendelse. Det gav anledning til mere efteruddannelse af konsulenter og aktuel rådgivning til landmændene. Fire år før alle husdyrbrug er miljøgodkendte 200 konsulenter og et tilsvarende antal fra de kommunale forvaltninger var på kursus for at kunne rådgive landmænd om regler for miljøgodkendelse Lovgivningen styrer en del i dansk landbrug. Det stiller krav til rådgiverne om hurtig opdatering. Sådan var det også, da reglerne om miljøgodkendelse for husdyrbrug blev udvidet pr. 1. januar Reglerne blev som sådan ikke ændret, men de husdyrbrug, som ikke tidligere var omfattet af reglerne, skulle indsende en ansøgning inden 1. januar Det drejer sig om cirka 500 landmænd, ud af i alt 2000, som nu har pligt til at have en godkendelse. Først om fire år, i 2007, forventer kommunerne at have behandlet alle ansøgninger, så alle de berørte husdyrbrug har fået papir på miljøgodkendelsen. Fremover skal miljøgodkendelserne tages op til ny vurdering hvert 10. år. Mere end 200 konsulenter fra landbrugscentrene og et tilsvarende antal fra de kommunale forvaltninger var i løbet af efteråret 2002 på kurser, så de i den daglige kontakt med landmændene kunne gøre opmærksom på de nye betingelser. Ud over disse møder valgte to fagkontorer på Landscen tret, nemlig Dansk Kvæg og Fjerkræ, at skrive direkte til de berørte landmænd. For Fjerkræ blev omkring 160 producenter gjort opmærksom på ændringerne og samtidig tilbudt hjælp til at ordne ansøgningen. Dansk Kvæg skrev til omkring 500 landmænd med en opfordring til at søge rådgivning på et landbrugscenter. Kvægbrugene kom i øvrigt først med i loven i Planer og tegninger Kravene til miljøgodkendelse kan være svære at efterleve for landmænd med produktion i bynære områder. De skal overholde betingelser vedrørende støj, ventilation, husdyrgødning, lugt, vaskevand, kemikalier mv. De skal vedlægge planer og tegninger samt oplyse om forureningsbegrænsende foranstaltninger. Lovgivningen betyder for landmændene, at de skal igennem en procedure, der godkender deres nuværende produktion på nærmere fastsatte vilkår. Der kan opstå problemer, hvis naboer gør indsigelser, ikke mindst hvis landmanden ønsker en udvidelse af produktionen på det pågældende sted. Med sagsbehandling og nabohøring kan en ansøgning være tre til seks måneder undervejs. Hvis sagen udløser en egentlig VVM-sag (Vurdering af Virkninger på Miljøet), kan den trække ud i yderligere seks måneder. Godkendelsesordningen omfatter anlæg med mere end a) 250 dyreenheder, dog 270 enheder, hvis mindst 90 % stammer fra søer med tilhørende smågrise til 30 kg b) 100 dyreenheder i slagtekyllinger c) 230 dyreenheder i æglæggende høns d) 210 dyreenheder i slagtesvin (over 30 kg). 37