Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews



Relaterede dokumenter
4. Metode. 4.1 Fremgangsmåde

Ulighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien((

Vejleder:*Christine*Revsbech!! Anslag:* *

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

Opgavekriterier Bilag 4

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD

Indledning. Problemformulering:

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

Teori og tillid i en krisetid

Almen Studieforberedelse

Store skriftlige opgaver

Stine Hove Marsling Unges sundhed fra italesættelse til hverdagspraksis December Unges sundhed. - fra italesættelse til hverdagspraksis

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE

Eksamenscase: Cevea delaflevering

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Projektplan. Målbeskrivelse.

Peter Skjold Mogensen SKRIV OPGAVE PÅ AKADEMIUDDANNELSEN

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

metode på IT-Universitetet

Grænser. Overordnede problemstillinger

1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om?

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

De 4 F er. At skrive en opgave Den samfundsfaglige taksonomi Fokus Færdigheder Faglighed Formidling

Store skriftlige opgaver på HF

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015


MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

&&& Big!data! Gruppe&7,&Hus&P10& ! Vejleder:!Kenneth&Hansen& !!!!!projekt!3.!ha!merit.!roskilde!universitets!center,!18.!december!2014.!

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Menneskets forhold til naturen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Den endelige udformning af tekst til studieordning afventer SN og Midtvejs status. Maja Indkalder til møde herefter.

Positionering på

Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne)

HD 1. del Erhvervsøkonomisk metode Studieåret Copenhagen Business School Institut for Organisation. Studieplan

FIP i samfundsfag marts 2018

Kommunikationsstrategi UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

BILAG 2 - Interviewguide

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Fagbevægelsen. dino eller dynamo?

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen sogne, stifter og provstier. Januar 2015

Indledning...2 Problemfelt... 2 Problemformulering... 6 Afgrænsning... 7 Projektdesign... 7

Frivilligheden på facebook

Udarbejdelse af synopsis: 22. april 9. maj. Kære elev i 2g.

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Fagmodul i Psykologi

Flyt magt, lobbyisme og politisk kommunikation

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Projektarbejde vejledningspapir

5.Problemformulering. a. Hvordan bygger apoteket et vellykket samarbejde omkring sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse op med plejehjem?

Projektplan BILAG 1. Målbeskrivelse

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

Mentorordning. - Negativ social arv i uddannelsessystemet

Samarbejde og kommunikation

Tønder Kommune - Pleje og omsorg Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Plejecenter Rosenvænget Tøndervej Skærbæk

Roskilde Universitet

Almen studieforberedelse

Forside til projektrapport 2. semester BP2:

Problemformulering. Hvordan laver jeg en succesfuld præsentation til EAAA omkring akademisk rapportskrivning? (overordnet spørgsmål)

Transkript:

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale 5 4.1.3 Den tematiserede analyse 6 4.1.4 Den kommunikationsteoretiske analyse 6 4.2 Metodeovervejelser - Interviews 6 4.2.1 Præsentation af interviewpersoner 6 4.2.2 Interviews 8 4.2.3 Interviewguides 9 4.2.4 Transskribering af interviews 12 4.2.5 Tematiseret analyse af kvalitative interviews 12 4.3 Præsentation af anvendt teori 14 4.4 Videnskabsteoretisk afsæt og metodologi 15 4.5 Reliabilitet og validitet af interviewviden 16 4.6 Afgrænsning 18 4.7 Begrebsafklaring 19 5. Redegørelse 20 5.1 LO s politiske betydning og fagforeningernes nødvendighed 20 5.2 LO s kommunikationsudvikling udviklingen der ledte frem til anvendelsen af Facebook 23 5.3 Facebook som medieplatform for politisk kommunikation 26 5.4 Magt på Facebook 27 5.5 Magtdimensioner 28 5.6 LO på Facebook 30 6. Tematiseret analyse af interviews 34 6.1 Tematiseret analyse af interview med Søren Gisselmann 34 6.1.1 LO s rolle 35 6.1.2 Strukturelle problemer for LO 36 6.1.3 LO s Fremtid 37 6.1.4 Sammenfatning af LO s rolle, Strukturelle problemer for LO og LO s fremtid 38 6.1.5 Facebooks potentiale 38 6.1.6 LO s kommunikationsstrategi på Facebook 41 6.2 Tematiseret analyse af interview med Rasmus Jønsson 44 6.2.1 Ændrede kommunikationsrelationer 44 6.2.2 LO s struktur 46 6.2.3 Sammenfatning af Ændrede kommunikationsrelationer og LO s struktur 47 6.2.4 Facebooks potentiale 48 6.2.5 Forudsætninger for udnyttelse af Facebooks potentiale og Facebook faldgrupper 51 6.3 Sammenfattende analyse af italesættelsen af Facebooks anvendelighed 54 7. Gensidig forankring af tematiseret analyse og kommunikationsteori 56 7.1 Relevansopfattelse og målgrupper appliceret på LO s facebookstrategi 56 7.2 Dialog ifølge Brenda Dervins kommunikationsideal 59 7.3 En diffusionsteoretisk vinkel på LO s facebookanvendelse 61 8. Diskussion 66

8.1 Optimering af LO s kommunikationsstrategi på Facebook 66 8.2 Fra Facebook til politisk indflydelse 69 9. Konklusion 71 10. Litteraturliste 73 Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Bilag 8 Bilag 9 Bilag 10 Bilag 11 Bilag 12

1. Problemfelt Fagbevægelsen har inden for de sidste 100 år spillet en betydelig rolle for den politiske proces i Danmark. Som en af grundstenene i opretholdelsen af den danske model har fagforbundene tradition for at repræsentere lønmodtagere i lønforhandlingerne mellem arbejdsmarkedets parter. Landsorganisationen i Danmark, LO, fungerer som paraplyorganisation for 18 af disse fagforbund og favner derigennem lønmodtagernes interesser i et hovedorgan. Da LO varetager fagforbundenes fælles interesser, er de i stand til at påvirke lovgivningsprocessen og ( ) udviklingen af de samfundsmæssige rammer til gavn for lønmodtagerne (LO, 2012a). LO s kerneområde er altså arbejdsmarkedets indretning, og LO har derfor en interesse i, at få sat arbejdsmarkedsspørgsmål på den offentlige politiske dagsorden. LO og fagforbundene står i dag over for en række udfordringer, som har influeret på deres status i det danske samfund. Dette skyldes bl.a. den samfundsmæssige og demografiske udvikling, hvor befolkningssammensætningen kombineret med et højere uddannelsesniveau (LO, 2012b) har medvirket til, at gruppen af potentielle LOmedlemmer er blevet reduceret og at LO siden 90 erne har oplevet et markant medlemsfald (LO, 2012c). Disse samfundsændringer har medvirket til, at LO har ændret deres måde at kommunikere på, selv om de interesser de varetager er intakte. Således har LO bl.a. valgt at fokusere på Facebook som kommunikationskanal, da dette medie har åbnet op for en ny måde for LO at kommunikere på, ikke blot med deres medlemmer, men med danskerne generelt. Dette illustreres tydeligt af den store tilslutning til kampagnesiderne Nej til nedskæringer og Tag Danmark alvorligt med ca. 130.000 medlemmer sammenlagt (Facebook, 2012a & Facebook, 2012b). Facebook som medie indeholder altså et potentiale, da det både rækker ud over fagbevægelsens medlemsskare og samtidig kan være dagsordenssættende. I samarbejde med LO har vi derfor fundet det interessant at fokusere på, hvordan LO s kommunikation på Facebook kan optimeres for derigennem at opnå en højere grad af politisk indflydelse. Det er denne kommunikative problemstilling, der danner udgangspunkt for projektrapportens problemformulering: 1

2. Problemformulering Hvilke kommunikationsstrategiske værktøjer skal LO anvende på Facebook for at opnå en højere grad af politisk indflydelse? 3. Projektdesign Projektrapportens problemformulering søges besvaret ud fra tre arbejdsspørgsmål, der udgør og synliggør den naturligt fremadskridende proces igennem projektet. Således er arbejdsspørgsmålene definerende for projektrapportens struktur: Redegørelse: Redegørelsens omdrejningspunkt er at sætte rammen for, hvorfor det er vigtigt at sætte arbejdsmarkedsspørgsmål i fokus og for hvorfor det er relevant for LO at anvende Facebook som kommunikationskanal. Vi undersøger LO s politiske betydning i det danske samfund og fagforeningernes nødvendighed for at kunne udlede LO s problemstilling. Det er denne problemstilling der er interessant, da vi er nødt til at vide, hvad der skal kommunikeres for at kunne fastsætte, hvordan det skal kommunikeres. I denne forbindelse har LO valgt at fokusere på Facebook som kommunikationskanal, hvorfor vi undersøger baggrunden for dette kommunikationsvalg i et samfundsperspektiv. Analyse: Formålet med analysen er at undersøge hvilke problemstillinger der generelt, og i LO s tilfælde, er forbundet med kommunikation på Facebook. Derfor undersøger vi, hvordan Facebooks anvendelighed til politisk kommunikation italesættes af både LO og Rasmus Jønsson for at opnå indsigt i Facebooks anvendelighed som politisk kommunikationsværktøj. Resultatet af dette sættes i relation til kommunikationsteori, hvorved analysen som helhed frembringer et billede af, hvilke kommunikationsstrategiske værktøjer, der er optimale at anvende til politisk kommunikation på Facebook. Diskussion: I diskussion vil analysens resultater, appliceret på LO, blive diskuteret med henblik på at besvare projektrapportens problemformulering. Derfor vil diskussionen være styret af analysens to arbejdsspørgsmål, hvoraf hovedvægten vil være på det sidste arbejdsspørgsmål, da dette sidste arbejdsspørgsmål er betinget af besvarelsen af analysens første arbejdsspørgsmål. Således vil det blive diskuteret, hvordan LO kan optimere deres kommunikationsstrategi på Facebook, og i hvilket omfang brugen af Facebook kan føre til politisk indflydelse. Konklusionen vil derfor være en målrettet besvarelse af, hvilke 2

kommunikationsstrategiske værktøjer LO skal anvende på Facebook, for at opnå en højere grad af politisk indflydelse. 3