Nordjysk VEU-centerstrategi

Relaterede dokumenter
VEU-centre kontrakter Mål- og indikatorplan

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland

VEU-centre kontrakter Mål- og indikatorplan

VEU-centre kontrakter Mål- og indikatorplan

Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale

Status på implementeringen af RAR/VEU-modellen v/arbejdsmarkedsdirektør Karl Schmidt

Status på implementeringen af RAR/VEU-modellen v/arbejdsmarkedsdirektør Karl Schmidt

VEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012

Arbejdsmarkedskontor Syd

Strategi- og handleplan 2018

Beskæftigelsesregion Nordjylland

UDBUDSPOLITIK FOR EUC SYD FOR ERHVERVSRETTET VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 2019

Campus Bornholms VEU Strategi

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Tre-partsaftale om styrket og mere fleksibel voksen, efter- og videreuddannelse

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

Region Syddanmark KKR Syddanmark Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014.

Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde

Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

Samarbejdsgrundlag for VEU- Center Østjylland

UDBUDSPOLITIK FOR EUC SYD FOR ERHVERVSRETTET VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 2018

Dansk Arbejdsgiverforening RBR- / LBR Seminar - 2. marts Karsten Simensen - Beskæftigelsesregion Nordjylland

Nordjyske erfaringer og anbefalinger til reform af beskæftigelsesområdet

VEU-STRATEGI RAR-Hovedstaden

Heldagsseminar Kompetencerådet KOMPETENCEmidt

TUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer

Det Midtjyske Kompetenceråd - Kommissorium og sammensætning. v/ Formand for Kompetencerådet Viggo Thinggaard

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Fælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplan

KOMMUNERNES TILGANG OG STRATEGI. RAR Nordjylland 10. december 2018

Vælg fuld skærmstørrelse: Tast ctrl + L. Næste side

UDKAST: Notat om samarbejdet mellem Vækstforum og Det Regionale Beskæftigelsesråd i Midtjylland

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats

Bestyrelseskonference

Samarbejdsaftale mellem Vækstforum Sjælland, Det regionale Arbejdsmarkedsråd Sjælland, VEU-Center Øst og Øerne og VEU- Center Vestsjælland 1

Samspil mellem erhvervsfremme, uddannelse og beskæftigelse

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

BRN. Strategi

Samlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet.

Beskæftigelsespolitiske fokusområder

RAR-model for koordination af aktørsamarbejde for voksen/efteruddannelse. RAR Sydjylland strategiseminar november 2018

RAR Hovedstaden Strategi- og handlingsplan

RAR-model for koordination af aktørsamarbejde for voksen/efteruddannelse. RAR Fyn strategiseminar november 2018

Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere?

Styring og samspil regionalt med særlig fokus på den virksomhedsrettede indsats Oplæg v. Palle Christiansen, Regionsdirektør Beskæftigelsesregion

Udmøntning af Trepartsaftale III - etablering af RAR-model for koordination og aktørsamarbejde 8. marts 2018

November. Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Udbudsstrategi for VEU-center Vest - Erhvervsrettet samt almen voksen- og efteruddannelse 2014 og

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Handleplan for. VEU-Center Østjylland. Dækningsområde 5. Perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011

Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2012

VEU Center Østjylland

Fokusområder for Arbejdsmarkedsudvalget

Udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse ved ZBC

Kompetencerådsmøde. Fredag den 1. december 2017 kl Innovest, Ånumvej 28, 6900 Skjern.

Fælles fynsk beskæftigelsesplan

Direktør for AMU Nordjylland siden 15. april 2013

Indhold UDBUDSPOLITIK Bestyrelsesmøde 6. december 2016 Bilag B10.1

Baggrund for arbejdet med viden og kompetenceudvikling

Bedre vejledning og rådgivning. Informationsmøde Specialkonsulent Mads Justsen Undervisningsministeriet

Rådsmøde den 26. september Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn

De forskelliges reformers fælles fokus på uddannelsesinitiativer

Rådet for fremtidens kompetencer

EUC Sjællands Udbudspolitik 2016 Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (EVE)

Flerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på uddannelsesområdet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

UDDANNELSE DER FØRER TIL BESKÆFTIGELSE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET

Strategi RAR Vestjylland

Orientering om Jobcenter Aalborgs arbejde med opkvalificering af ledige

23 initiativer til at målrette beskæftigelsesindsatsen og modvirke langtidsledighed

RAR-model, aftale, opgaver og organisering. Marts 2018

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

Strategi for samarbejde med virksomheder

Det Midtjyske Kompetenceråd - Status & perspektiver

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse på Roskilde Handelsskole (AMU) 2015

VEU-center Aalborg/Himmerland. Onsdag d. 21. november 2012

Kontrakt for VEU-center Østjylland

Handlingsplan RAR Østjylland og VEU-center MidtØst og Østjylland Indsatsområde A: Styrkelse af virksomhedskontakten

Informationsmøde om: Bred indsats for kvalificeret arbejdskraft - Vækstrettet kompetenceudvikling herunder branchepartnerskaber.

Kommissorium for Arbejdsmarkedspolitisk Forum Aarhus

AMK Midt- Nord/VEUcentrene

UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

De 4 handleplaner under Strategi- og udviklingsplan 2016 RAR Sydjylland

Før-fasen til IKV for virksomheder

Udbudspolitik 2019 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Udbudspolitik For KompetenceSilkeborg Fusion mellem Kursusafdelinger Teknisk Skole Silkeborg og Silkeborg Business College

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Uddannelsesvejledning til voksne

VEU-opgaven: Hvordan kan RAR spille med?

VEU-centrene i fremtiden

HERNING KOMMUNES ERFARINGER OG IDEER TIL REKRUTTERING I EN SITUATION MED FULD BESKÆFTIGELSE. - Notat udarbejdet til Beskæftigelsesregion Midtjylland

Etablering af Business Region North Denmark.

Transkript:

Nordjysk VEU-centerstrategi 2014-2015 For samarbejdet med de regionale aktører på erhvervs- og beskæftigelsesområdet samt koordinering af udbud INDLEDNING 2 REGIONALE AKTØRER SOM TILFORORDNEDE I VEU-CENTERRÅDET 2 SAMARBEJDE MELLEM DET REGIONALE BESKÆFTIGELSESRÅD OG VEU-CENTERRÅDENE 3 STRATEGIMØDER MELLEM DET REGIONALE BESKÆFTIGELSESRÅD OG CENTERRÅDENE 3 NEDSÆTTELSE AF TVÆRSEKTORIELLE REGIONALE FOKUSGRUPPER 3 TVÆRGÅENDE FOKUSGRUPPER - OMSÆTNING AF STRATEGIER, TRENDS OG TENDENSER 3 DEN REGIONALE FOKUSGRUPPE FOR KOMPETENCELØFT TIL KORTUDDANNEDE 4 KOORDINERING AF UDBUD 5 UDBUDSMÆSSIGE FORPLIGTELSER 6 HÅNDTERING AF UDBUDDET 6 ELEKTRONISK UDBUD /REGISTRERING AF UOPFYLDT EFTERSPØRGSEL 6 BRANCHERETTEDE KAMPAGNER OG DEN OPSØGENDE VEJLEDNING OG RÅDGIVNING 7 FÆLLES INDSATSER, ARRANGEMENTER OG PROJEKTER 7 AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER 8

Indledning Ét af VEU-centrenes centrale indsatsområder er at medvirke til, at VEU-indsatsen indtænkes i den regionale og lokale erhvervs- og beskæftigelsesindsats. VEU-centrene skal således samarbejde med relevante aktører inden for erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at fremme opkvalificeringen af ledige og beskæftigede. Som en del af denne indsats er de nordjyske VEU-centre jf. de indgåede udviklingskontrakter med Ministeriet for Børn og Undervisning forpligtet til at udarbejde og gøre brug af en samlet regional intern strategi i forhold til det eksterne samarbejde 1. Endvidere skal VEU-centrene have udarbejdet en udbudsstrategi, der indeholder strategi for dækning af uddannelsesbehov samt en procedure for koordinering af udbud 2. Nærværende dokument har til formål at fungere som sådanne strategier ved at beskrive, hvordan samarbejdet med de eksterne aktører i Nordjylland er realiseret gennem en række forskellige tiltag og indsatser samt hvordan VEU-centrets uddannelsesinstitutioner arbejder med koordinering af udbuddet. Fælles for indsatserne er, at den konkrete, praktiske opgaveløsning og arbejdet for at sikre mere og bedre VEU for den nordjyske arbejdsstyrke gennemføres via tværgående samarbejde, dialog og koordinering mellem parterne. Regionale aktører som tilforordnede i VEU-centerrådet Centerrådene i hhv. VEU-center Nord og VEU-center Aalborg/Himmerland spiller en vigtig og central rolle i det strategiske arbejde med realiseringen af VEU-centrenes resultatmål. Endvidere er det i dette regi, at den overordnede kurs for VEU-centrene udstikkes og her de særlige lokale udfordringer og muligheder drøftes. Centerrådene arbejder kontinuerligt på at styrke samarbejdet med såvel regionale som lokale aktører med henblik på et forstærket nordjysk samspil mellem uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsespolitik. Blandt andet som et led heri er Region Nordjylland (Vækstforums sekretariat) og Beskæftigelsesregion Nordjylland blevet tilforordnet centerrådene i begge VEU-centre. Formålet er at fremme tiltag og indsatser, der sikrer opkvalificering af arbejdsstyrken i dækningsområdet, herunder i særlig grad indsatsen omkring fra ufaglært til faglært. 1 Udviklingskontraktens indsatsområde 3, indikator 5 2 Udviklingskontraktens indsatsområde 1, indikator 5

Samarbejde mellem Det Regionale Beskæftigelsesråd og VEU-centerrådene Strategimøder mellem det Regionale Beskæftigelsesråd og centerrådene I 2014 er der aftalt en mødestruktur mellem det regionale Beskæftigelsesråd og de to nordjyske centerråd. Målet er at drøfte og afstemme strategierne på tværs af uddannelse, beskæftigelse og erhverv, så områderne komplementerer hinanden i forhold til de strategiske bestræbelser. VEU-centrene ser dette mødeforum som understøttende for bl.a. tilrettelæggelsen af den fælles udbudsstrategi, det koordinerede udbud samt udviklingstiltag, der skal medvirke til at indfri beskæftigelses- og erhvervsstrategierne. Mødeforum kan endvidere sikre politisk opbakning til uddannelserne og nyudvikling heraf. Fremadrettet skal der i forbindelse med forliget om Beskæftigelsesindsatsen nedsættes Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR), som afløser de nuværende regionale og lokale beskæftigelsesråd (RBR og LBR). I reformforliget er der lagt op til samarbejde mellem det regionale niveau og VEU-centre samt øvrige uddannelsesinstitutioner, a- kasser, jobcentre, brancheorganisationer m.v. i forhold til etablering af positivlisterne, der skal omfatte uddannelser rettet mod jobåbninger. Positivlisterne udgør således en vigtig kilde til at sikre det regionale VEU-udbud, så der bliver bedst mulig overensstemmelse mellem uddannelsesudbuddet og jobåbningerne/efterspørgslen efter arbejdskraft. VEU-centrene skal således medvirke til, at de lediges kompetenceudvikling bliver strategisk funderet samt at den samlede arbejdsstyrke kan imødekomme virksomhedernes efterspørgsel. Nedsættelse af tværsektorielle regionale fokusgrupper Tværgående fokusgrupper - Omsætning af strategier, trends og tendenser Der er i regionen nedsat fokusgrupper med relevante aktører fra uddannelses-, beskæftigelses- og erhvervsområdet, der initierer forskellige tiltag inden for områder, hvor der er særlige behov for kompetenceudvikling af arbejdsstyrken. I øjeblikket er der nedsat en fokusgruppe inden for henholdsvis byggeri samt en fokusgruppe for opkvalificering af kortuddannede, herunder fra ufaglært til faglært. I de tværgående regionale fora er der skabt basis for drøftelse af de regionale og lokale udviklingsstrategier, som bliver til på bagrund af analyser af fremtidens kompetencebehov samt udviklingen i arbejdsstyrken. Sammen med efterretninger om tendenser og trends fra erhvervslivet er det muligt at få analyseresultaterne drøftet og omsat til handlingsorienterede mål og opgaver. En af opgaverne er at få analyseresultaterne oversat til konkrete kvalifikationskrav og behov, så bl.a. VEUcentrene kan sikre det rette uddannelsesudbud i form af eksisterende uddannelser samt den nødvendig nyudvikling.

Det tværgående samarbejde giver endvidere mulighed for finansiering og samfinansiering af uddannelsestiltag, som ikke alene vil kunne realiseres i form af en enkelt finansieringskilde. Den regionale fokusgruppe for kompetenceløft til kortuddannede I Nordjylland bliver arbejdsstyrken mindre år for år. Samtidig er ca. hver tredje person i arbejdsstyrken uden kompetencegivende uddannelse. Denne kombination er én af de største udfordringer for Nordjylland som landsdel, fordi virksomhederne fremover kan få svært ved at få den arbejdskraft, de har brug for. Det vil være en bremse for vækst og udvikling. Navnlig kan man forudse mangel på faglærte. Der er god grund til at fokusere på at efteruddanne de voksne, da tilgangen af unge til erhvervsuddannelserne ikke er tilstrækkelig til at efterkomme efterspørgslen. Endelig øger uddannelse jobmuligheder og beskæftigelse for den enkelte. Beskæftigelsesregionen, de to nordjyske VEU-centre og Region Nordjylland ønsker derfor at samarbejde med relevante aktører om at sikre et generelt kompetenceløft til kortuddannede voksne. Udgangspunkt for samarbejdet skal være en fælles uddannelsesstrategi. Uddannelsesstrategiens overordnede mål: Arbejdsstyrkens generelle uddannelsesniveau skal hæves. Flest mulige kortuddannede skal have en erhvervsfaglig uddannelse. Denne ambition kan indfries, hvis relevante aktører og institutioner samarbejder regionalt om opgaven. Strategien retter sig mod voksne kortuddannede. For de unge er der allerede et sammenhængende uddannelsessystem og et sammenhængende vejledningssystem. Der er via vejledningsloven og den seneste kontanthjælpsreform en sikring af, at de unge samles op, hvis de forlader uddannelsesvejen. Tre fokuspunkter udgør uddannelsesstrategiens ben: 1. Vejledning og kompetenceafklaring Det er afgørende at styrke voksenvejledningen i beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen, herunder kunne bruge og udvikle metoder til kompetenceafklaring. Ledige og beskæftigede skal have adgang til viden om muligheder for uddannelse og job og til at få afklaret, hvilke kompetencer de allerede besidder. Samt hvad der yderligere skal til for at få en kompetencegivende uddannelse. Aktørerne skal stræbe efter helhed og sammenhæng i vejledningen, fælles viden om arbejdsmarked, erhverv og uddannelse, samt fælles holdninger til budskab og redskaber. 2. Virksomhedernes engagement og inddragelse Virksomhedernes engagement og medspil er afgørende. De er nøglen til viden om arbejdsmarkedets nuværende og fremtidige behov. Opkvalificering har ofte størst

effekt, når den bliver tilrettelagt i tæt samspil med de virksomheder, hvor de kortuddannede er beskæftiget. Aktørerne kan med fælles initiativer samarbejde om at informere, opsøge og præsentere virksomheder for muligheder i beskæftigelses-, erhvervs- og uddannelsessystemet. Virksomheder skal have tilbud om hjælp til f.eks. uddannelsesplanlægning for medarbejdere, jobrotation, videnpilotordninger o.s.v. 3. Konkret samarbejde på alle niveauer og på tværs af institutioner Samarbejdet går på tværs af 3 politikområder: Det beskæftigelsespolitiske, det uddannelsespolitiske og det erhvervspolitiske. Det regionale Beskæftigelsesråd, VEU-centerrådene og Region Nordjylland slutter op om strategien. Ambitionen kan kun virkeliggøres på tværs af sektor- og politikområder. Det konkrete samarbejde om større og mindre opgaver og projekter er kernen i strategien. Derfor etablerer relevante, interesserede aktører en fokusgruppe, hvis formål er at udgøre et netværk for at generere viden, ideer og udvikle initiativer, der kan bidrage til et kompetenceløft hos kortuddannede. Uddannelsesstrategien udmøntes via en fokusgruppe sammensat af en bred kreds af interessenter 3. Koordinering af udbud I Nordjylland koordinerer VEU-centrene med afsæt i en fælles koordineringsgruppe bestående af repræsentanter (kursus- og uddannelseschefer) fra skolerne landsdelens samlede VEU-udbud inden for erhvervsrettet og almen voksen- og efteruddannelse. Det sker med henblik på at skabe overensstemmelse mellem uddannelsesudbuddet og virksomheders samt enkeltpersoners behov og efterspørgsel. Udbudsstrategiens overordnede mål er at medvirke til at understøtte beskæftigelses- og erhvervsudviklingen i landsdelen. Koordineringsgruppen sørger i samarbejde med VEU-centrenes sekretariater endvidere for, at der udarbejdes procedurebeskrivelser samt igangsættes konkrete tiltag/opgaveløsning, der skal understøtte arbejdet med koordinering og opsamling af behov. VEU-centrene har fokus på at sikre at uddannelserne er tilgængelige i forhold til efterspørgslen just in time og på sigt 3 Erhverv: Region Nordjylland, Væksthus Nordjylland, repræsentant for Erhvervschefer, 3F s, nordjyske afdelinger, FOA s nordjyske afdelinger, HK s nordjyske afdelinger, Metals nordjyske afdelinger, Dansk Industri, Dansk Erhverv Uddannelse: VEU-centre, University College Nordjylland, Oplysningsforbundenes Samvirke Beskæftigelse: Beskæftigelsesregion Nordjylland, Jobcentre

at uddannelsesudbuddet også dækker branchemæssige nicher med mindre efterspørgsel at der via indlån af skolegodkendelser fra andre regioner kan imødekommes uddannelsesbehov, som ikke indgår i VEU-centrenes uddannelsesportefølje at efterspørgslen tilgodeses på uddannelsesinstitutioner uden for regionen, hvis ikke VEU-centrene selv har mulighed for at indfri denne at afdækning/vejledning og rådgivning af uddannelsesbehov og muligheder opleves som relevant og fyldestgørende af virksomheder og enkeltpersoner at én indgang til rådgivning og vejledning om VEU-mulighederne er overskuelig og velfungerende og praktiseres af alle partsinstitutioner i VEU-centrene at flest mulige uddannelser oprettes som garantikurser at der sker udvikling af uddannelser, der modsvarer nye kvalifikationsbehov, som ikke kan løses via det eksisterende udbud Udbudsmæssige forpligtelser For at imødekomme og stimulere efterspørgslen efter VEU samt efterleve AMUprogrammets regelsæt udbydes alle uddannelsesmål inden for VEU-palletten minimum én gang årligt. Det skal medvirke til at sikre tilstedeværelsen af relevante kompetencer i den nordjyske arbejdsstyrke. Håndtering af udbuddet VEU-centrene udarbejder årligt oversigter over det samlede VEU-udbud i regionen. I forhold til uddannelser, der er fælles for flere skoler, tilstræbes det så vidt muligt, at disse skoler aftaler, hvem der udbyder og hvordan/hvornår med henblik på forsyningssikkerheden, så regionen er uddannelsesdækket. Ved flere udbydere kan f.eks. aftales, at alle annoncerer, men henviser til én udbyder, der afholder kurset. Kursusplanlægningen kan ske, så enslydende udbud organiseres med bedste mulighed for gennemførelse med opmærksomhed på tidsmæssig fleksibilitet og geografisk udbredelse. Der kan evt. udarbejdes en forretningsplan herfor mellem de aktuelle skoler. Elektronisk udbud /registrering af uopfyldt efterspørgsel For at synliggøre udbuddet og følge op på uopfyldt efterspørgsel har VEU-centrene har i fællesskab etableret et elektronisk udbud, som er placeret på hjemmesiderne. Herved kan HR-medarbejdere, kursussekretærer, studievejledere, vejledere og sagsbehandlere i jobcentre og a-kasser m.v. orientere sig i det samlede nordjyske VEUudbud. Dermed kan de medvirke til en effektiv vejledning af brugerne. Som et element i web-portalen indgår en kursusagent, hvor brugere, der ikke umiddelbart kan få opfyldt deres behov, kan registrere sig. Kursistadministrationerne v/partsinstitutionerne anvender ligeledes funktionen til registrering af kursister ved aflyste kurser med henblik på at undgå uopfyldt efterspørgsel. Så snart det ønskede kursus udbydes, modtager brugerne automatisk besked herom. Månedsvis udsendes oversigt til skolerne over uopfyldt efterspørgsel registreret via kursusagenten. Oversigten fungerer som et planlægningsredskab for skolerne, der kan

koordinere/udbyde kurser således at de registrerede behov imødekommes. Der kan ligeledes genereres oversigter over aflyste kurser. Dette kan medvirke til en mere hensigtsmæssig planlægning og koordinering, så aflysninger undgås eller mindskes. Det elektroniske udbud understøtter også arbejdsmarkedsbalancen/positivlisterne med synliggørelse af relevante uddannelser i forhold til stillingsbetegnelser og jobåbninger. Brancherettede kampagner og den opsøgende vejledning og rådgivning VEU-centrene tilrettelægger dele af den virksomhedsopsøgende vejledning og rådgivning af små- og mellemstore virksomheder i forhold til kampagner inden for brancher med udfordringer og muligheder på kort og lidt længere sigt samt aktuelle temaer. Kampagnerne understøttes bl.a. af relevante uddannelsesmål og -pakker og øvrige aktuelle info-materialer/kanaler, som er synliggjort på VEU-centrenes hjemmesider. Enslydende kampagner eksponeres på VEU-centrenes fælles, digitale udbudsportal. VEU-centrenes tværgående konsulentgrupper afdækker virksomhedernes behov i bredeste betydning. Der er fokus på hele virksomheden, herunder forskellige medarbejdergrupper og deres specifikke behov. Det kan f.eks. betyde, at der tilrettelægges uddannelsesplaner, der skal imødekomme mere sammensatte behov. F.eks. teknisk/faglige uddannelser, der skal suppleres af almene fag, og som skal gennemføres ved forskellige uddannelsesaktører både inden- og uden for regionen. I forbindelse med rådgivningen og vejledningen er det et mål at give virksomheder og enkeltpersoner et indblik i relevante VEU-muligheder i forhold til behovene, så efterfølgende uddannelsesplaner bliver effektive og dermed komplementerer eksisterende kompetencer og erfaringer. Der tilstræbes et kontinuerligt samarbejde med virksomhederne, hvor konsulenternes tætte opfølgning medvirker til at sikre progression i uddannelsesindsatsen i forhold til de forretningsmæssige mål. For at professionalisere indsatsen er det kernekonsulenter fra de enkelte fagområder, der gennemfører den opsøgende indsats i forhold til de brancherettede kampagner. Det kvalificerer dialogen med virksomhederne, som udover at have til hensigt at formulere og løse den kortsigtede uddannelsesefterspørgsel også har fokus på udviklingspotentialer. Fælles indsatser, arrangementer og projekter VEU-centrene initierer og deltager i tværgående regionale indsatser, der skal styrke beskæftigelses- og erhvervsudviklingen i Nordjylland, og som dermed understøtter den regionale erhvervsudviklings- og vækststrategi samt de lokale udviklingsstrategier. Her er bl.a. tale om fælles arrangementer, analyseaktiviteter samt projekter, der sikrer arbejdsstyrkens kompetenceudvikling i henhold til de kortlagte behov såvel på kort som længere sigt.

Afsluttende bemærkninger Nærværende strategi er blevet til i tæt samarbejde mellem VEU-center Nord og VEUcenter Aalborg/Himmerland. Begge centerråd har drøftet og godkendt strategien. Endvidere har Beskæftigelsesregion Nordjylland godkendt beskrivelsen af det tværgående samarbejde.