Motion efter Hjerte-kar sygdom. V. fysioterapeut Mariana B. Cartuliares, Hjerteforeningen

Relaterede dokumenter
Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe

Trænings Overvejelser Person Medicin efter AMI Falder om på gaden m. pludselig AMI Kort om hjertet og årsag til AMI Genoptræning efter et AMI

Fysisk træning til hjerteklapopererede patienter

Hjertetransplantation og træning

Fysisk træning som behandling

Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital

Rehabilitering af patienter med prostatakræft

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Fysisk træning ved iskæmisk hjertesygdom (IHD) og kronisk hjerteinsufficiens (CHF)

Grundtræning. Hvad er grundtræning?

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Hvad træning kan føre til

RÅDGIVNINGSCENTER ODENSE aktivitetsplan efterår 2012

Inspirationsmuskeltræning Hvordan kommer jeg i gang? Workshop Fagkongres 2015 Dansk Selskab for Hjerte- og Lungefysioterapi

Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital

Iskæmisk hjertesygdom og fysisk træning

Hjerteforeningen TEMADAG I HJERTEFORENINGENS FAGLIGE NETVÆRK FOR SYGEPLEJERSKER

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen

Rettidig diagnose hvorfor er det vigtigt? Steen Hasselbalch Professor, overlæge, dr. med.

Rådg ivningsce n t e r. Aktivitetsplan efterår 2013

Fra forskningsbaseret evidens til klinisk praksis Implementering af rehabilitering i kommuner. Hjerterehabilitering som case

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling

Rådgivning Region syd

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom

En litteraturbaseret klinisk vejledning

Træning virker!! Men hvordan, hvor meget & til hvem?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING

Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom.

Rådgivning. Aktivitetsplan forår Region sjælland og hovedstaden. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

KOL-REHABILITERING Korsika 2016

Hjerteforeningen TEMADAG I HJERTEFORENINGENS FAGLIGE NETVÆRK FOR SYGEPLEJERSKER

Dagens instruktør. Britta Boe Andersen

Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

PROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie

Ernærings- og træningsindsatser til ældre med geriatriske problemstillinger

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)

Rådgivningscenter aarhus. Aktivitetsplan forår 2014

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme

Træning og hjerterehabilitering på tværs af sektorerne

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Rådgivning. Aktivitetsplan forår Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

Fysisk træning til hjerteklapopererede

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Må man træne hårdt efter Hjertekarsygdom. - Supermotionist. Lars Juel Andersen. Overlæge, ph.d.

Kan min hjertepatient tåle at rejse i højderne?

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Rådgivning Region sjælland og hovedstaden

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HJERTEREHABILITERING

Opgaveoverdragelse af dele af. Hjerterehabilitering fase 2

Fysisk træning som led i anti-cancer behandling Hvordan kan det indtænkes?

Træning bør altid være en del af behandling af artrose i primær praksis

Systematisk hjerterehabilitering

Rådgivningscenter. Aktivitetsplan forår Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

Motion. for polioramte

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen

Velkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus

Hjerteforeningen TEMADAG I HJERTEFORENINGENS FAGLIGE NETVÆRK FOR HJERTEFYSIOTERAPEUTER


Meniskpatologi i knæet

Træning på Concept 2 Indoor Rower

Logbog. Apopleksihold. Navn: Ballerup Fysioterapi Banegårdspladsen Ballerup

CMT intro september 2016 Behandling og træning. Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm

Helhjertet træning. - og et længere liv

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport

Træning med demensramte

Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse

Sekundær forebyggelse og fysisk aktivitet

Træningsprogram for begyndere - 9 uger, 3 træningspas om ugen

Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Logbog. Apopleksihold. Navn: 2750 Ballerup. Ballerup Fysioterapi. Banegårdspladsen 5

Betina Højgaard. Baggrundsnotat. Til anbefalinger for patientrettede forebyggelsestilbud i forhold til fysisk træning i kommunerne

Arbejdskrav og fitness

Hvorfor dør de mindst syge?

Godthåb Trim. Pulstræning

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

Transkript:

Motion efter Hjerte-kar sygdom. V. fysioterapeut Mariana B. Cartuliares, Hjerteforeningen

Agenda Kort om evidensen fysisk træning efter en Hjerte-karsygdom IHD CHF Atrieflimren Online rådgivning

Fysisk genoptræning til hjertekarpatienter Forløbsprogrammer Forskning/evidensen Sundhedsaftaler

kondition og muskeltræning Konditionstræning Muskeltræning

Konditionstræning Øget slagvolumen og minutvolumen Nye kapilærdannelse Blodet bliver tyndere Blodpladerne klister mindre sammen Stabilisering af risikofaktorerne (BT, Kolesterol og bg) Fald i hvilepuls Iltoptagelse øges Respirationsmusklernes udholdenhed øges Ilttransport øges fra lungerne til blod

Maxpuls 200 160 80 Medicin Betablokker Puls,BT sænkende tid

Styrketræning Perifere effekter: Nye kapillærdannelse ( VEGF) Mulighed for stor lokal funktionsforbedring Mitokondrie mængde øges GLUT-4 Øget neural drive Forbedret koordination lettere at kontrollere og styre belastninger Tager højde for specifikke problemområder Hypertrofi

BT stigning og styrketræning Evidens for at trappetræning medfører samme blodtryksstigning som moderat styrketræning svarende til 15 gentagelser til udmattelse (60% af maksimal styrke). VA Cornelissen, RH. Fagard. Effect of resistance training on resting blood pressure: a meta-analysis of randomized controlled trials. J Hypertens 23:251 259 2005.

Evidens af fysisk træning for IHD patienter Nedsætter kardiovaskulær død, når follow up er længere end 12 mdr. Bedre livskvalitet Effekt af fysisk træning på angst og depression

Iskæmisk hjertesygdom - effekt af træning som behandling Evidens: Positiv effekt på: Sygdomspatogenese A B C D Symptomer specifikt relateret til diagnosen Muskelstyrke eller kondition Livskvalitet Fysisk aktivitet, Sundhedsstyrelsen 2011

Rehabilitation in cariac patients, What do we know about training modalities, review article, Stor mængde motion = stor effekt

Intervention til AKS patienter Arb.Ekg Kondition i min.12 uger 30 min. dgl. + 2xugt. 30-60 min (50-80%= Borg 14-17 Styrketræning Store muskelgrupper 2-3 x ugt. (3x15= 60% af 1RM) Progression: (3x8= 80% af 1RM)

Evidens af fysisk træning for CHF patienter Signifikant effekt i forhold til hospitalsindlæggelser med lang follow up Signifikant effekt på helbredsrelateret livskvalitet Signifikant effekt på depression Signifikant bedring af VO2 maks.

Intervention til CHF patienter (NYHA II-III) Arb.Ekg < 40 W 40-60% af maks (Borg 12-14) Korte gentagende intervaller 40-80W 40-60% af maks (Borg 12-14) Længerevarende intervaller og færre gentagelser >80W 50-80% af maks (Borg 14-17) Styrketræning 2-3 x ugt. 3x15 på 80%= 40-60% af 1RM Progression: 3x15 = 60% af 1 RM 12-26 uger 30 min. dgl. +2xugt. 30-60 min (40-80%) National klinisk retningslinier for hjerterehabilitering, 2013 L Vanhees et al. European Journal of Preventive Cardiology, 2012

Opvarmning nedvarmning BORG Hjerteforeningens forslag til konditionstræning 20 19 18 17 16 15 14 13 12 11 10 9 8 7 6 Træning 5 min > 20 min 10 min TID

Opvarmning nedvarmning BORG Hjerteforeningens forslag til konditionstræning 20 19 18 17 16 15 14 13 12 11 10 9 8 7 6 Efter ca. 3-4 uger Træning 5 min > 20 min 10 min TID

Inddeling i funktionsniveau NYHA (NYHA =New York Heart Association)

Kan man lidt? - Start med lidt!

Kan man mere?- Start med mere!

Evidens af fysisk træning for atrieflimren patienter

Atrieflimren og sport 3-4 x øget risiko for eliteatleter Am J Epidemiol. 2013 Apr 1;177(7):683-9.Epub 2013 Feb 28. Longevity in male and female joggers: the copenhagen city heart study. Schnohr P, Marott JL, Lange P, Jensen GB

Interval træning reducerer atrieflimren Aerobic interval training reduces the burden of atrial fibrillation in the short term. cirkulation 2016; 133: 466-473 Mindsket anfalds tid Mindsket symptomer Øget konditionen Regulerede lipid niveau Øget livskvalitet

Opvarmning nedvarmning BORG 20 Træningsprogram - træningsopbygning 19 18 17 16 15 14 13 4 min 12 11 10 9 8 7 6 Træning 12 uger 5 min > 20 min 10 min TID

Absolut og Relativ Belastning 75% 100% 75% 100% 12 km/t 15 km/t 20 km/t

Tre knapper at dreje på! Kondition INTENSITET SAMLET MÆNGDE MOTION TID HYPPIGHED Risikofaktorerne

Kontraindikationer Akut iskæmisk hjertesygdom (AMI eller ustabil angina), indtil tilstanden har været stabil i mindst 5 dage Hviledyspnø Pericarditis, myocarditis, endocarditis Symptomgivende aortastenose Svær hypertension. Der er ingen veldokumenteret grænseværdi over hvilken forhøjet BT skulle indebære øget risiko. Minus hård træning ved værdier over 180/105 Febrilia Stor vægtøgning inden for få dage Svær ikke kardial sygdom

Motions tilbud i Hjerteforenings regi

Online-rådgivning i Hjerteforeningen Online rådgivning er et projekt støttet af Sundhedsministeriet Projektvarighed: maj 2015-juni 2016 Brugere anvender eget hardware Bookes via Hjertelinjen og på Hjerteforeningen.dk

Bruger-karakteristika Størstedelen er i arbejde; ca. 30% er pensionerede Ca. 1/3 har aldrig prøvet online samtaler før (fx Skype) Flest kvinder (58 vs 42 %) Aldersspredning: < 35 til 79 år - 2/3 er under 60 år

Kommentarer fra brugere

Hjerteforeningens faglige netværk Hjerteforeningen har netværk for: Hjertefysioterapeuter Kontaktsygeplejersker Sygeplejersker i almen praksis Hjertediætister Sygeplejersker på hjertebørns området

Motionsrådgivning Mariana B Cartuliares Martin Walsøe