Randers Børneasyl AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 1
1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen er effektiv service med høj kvalitet til borgerne, mere udvikling, råderum til de kommunale ledere og medarbejdere samt bedre muligheder for det kommende byråd til at styre kommunen. Aftalen har desuden til formål at skabe sammenhæng mellem byrådets politik og de udførende enheders faktiske handlinger, koble den økonomiske styring med de politiske mål og dermed øge mulighederne for strategisk planlægning. Hensigten er ligeledes at skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke mål de skal forfølge, og inden for hvilken ramme dette skal foregå. Aftalen indgås inden for rammerne af lovgivningen, byrådets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Denne aftale gælder fra 1. januar 2013 til 31. december 2014, og aftalen er indgået mellem Randers Børneasyl og Randers Byråd. 2. Politiske visioner, mål og krav Lovgrundlag Daginstitutionerne drives i henhold til Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven). Politiske visioner m.v. Aftalerne og den enkelte daginstitutions udviklingsmål er udarbejdet inden for rammerne og visionerne af: Overordnet børn og ungepolitik Sektorpolitik for børn 0 til 5 år I den overordnede børn og ungepolitik og sektorpolitikken optræder følgende temaer, der danner baggrund for arbejdet med børn og unge i Randers Kommune: Relationer Læring og uddannelse Sundhed, kost og motion Børn og unge med særlige behov Inklusionsnotatet herunder definition af inklusion, målsætninger og forudsætninger danner rammer for de nye aftaler: Definition af inklusion Inklusion er, når alle børn oplever sig som anerkendte, aktive og værdifulde deltagere i det lærende fællesskab ved, at der bevidst arbejdes inkluderende i forhold til planlægningen af hverdagen. Børn er inkluderet, når de oplever sig som værdifulde deltagere i det lærende fællesskab, hvor de trives, har positive sociale relationer til jævnaldrende og til voksne, og hvor de udvikler sig optimalt i forhold til egne potentialer på det personlige, sociale og færdighedsmæssige område. 2
Målsætninger for inklusion Målet er, at mangfoldighed værdsættes, således alle børn lærer at forstå og håndtere det, som er anderledes end dem selv. Målet er, at alle børn deltager i et socialt forpligtende, udviklende og lærende fællesskab, hvor det enkelte barns livsvilkår, forudsætninger og historie respekteres og værdsættes. Målet er, at forældre bliver inddraget som barnets vigtigste ressource og bliver bevidste om, hvordan de selv kan medvirke til barnets udvikling og inklusion. Målet er at støtte børnenes trivsel, læring og udvikling i dagtilbuddet ved at skabe mulighed for tidligt at iværksætte rettidige, differentierede og fleksible indsatser, hvor barnet kan forblive en del af fællesskabet. Målet er, at etableringen af tidlige fleksible indsatser for barnet i dagtilbuddet kan reducere senere mere indgribende foranstaltninger for barnet. Forudsætninger for inklusion Ressourcesynet skal ligge til grund for praksis Organisering af et differentieret læringsmiljø med integration af specialpædagogisk viden og redskaber. Personalets inklusionskompetence Forældre, som ressource i inklusionsarbejdet Ledelse og organisering skal understøtte inklusionsarbejdet Tidlig og fleksibel indsats - betydning af det den tværfaglige indsats Den pædagogiske læreplans betydning for arbejdet med inklusion. Med afsæt i inklusionsnotatet kobles aftalerne til to udvalgte forudsætninger: Læringsmiljø herunder børnemiljø her formuleres 1 delmål. Den pædagogiske læreplan her formuleres 2 delmål fordelt på 2 temaer fra læreplanen. 3
3. Præsentation af dagtilbuddet I nedenstående fremgår centrale informationer om dagtilbuddet f.eks. om ledelse og personale, den pædagogiske/ faglige profil og budgettet for 2012. Ledelse Dagtilbudsleder/leder Souschef Navn Pia Krogh Jespersen Virginia Krebs Personale* Antal medarbejdere opgjort i fuldtidsstillinger januar 2012 Pædagoger 3,35 Pædagogmedhjælpere 3,35 PGU/PAU 0 Øvrigt personale Børn Antal januar 2012 Børn 0 til 3 år 13 Børn 3 til 6 år 40 I alt 53 Pædagogiske/ faglige profil Pædagogik i Randers Børneasyl. Vi finder det vigtigt, at hvert barn kan udvikle sig i sit eget tempo og har mulighed for at mærke efter: Hvem er jeg? Hvad har jeg lyst til? Hvem vil jeg gerne være sammen med? Osv. Leg, fordybelse, venskaber og følelser er vigtige begreber i børns udvikling, som vi ønsker at skabe rammer for i børnenes hverdag. I samspil med andre kan børn lære sig selv og deres plads i omgivelserne at kende. Og i samspil med andre kan de lære at sige fra og til, samt sætte grænser for sig selv verbalt og nonverbalt (kropssprog). Ligeledes lægger vi stor vægt på, at børnene udvikler selvværd. Selvværd er det, at man har overskud, føler glæde, nyder samvær med andre. Det er vigtigt, at børnene får lov til at være nøjagtig, som de er og bliver respekteret for det - og at det er i orden at have de følelser, de har. Man må gerne blive sur, gal og ked af det - og give udtryk for det. Vi voksne skal være der til at trøste og støtte. Vores børn bliver taget alvorligt, og deres spørgsmål, initiativer og leg bliver tilgodeset i så stort et omfang som muligt. Jo mere selvtillid og selvværd vores børn har, jo lettere kan de lytte til både egne og andres behov. 4
Det, som er meget vigtigt for os, er at lære vores børn at være tilfredse og tro på sig selv, så de ved, at de betyder noget og er gode nok. Dette, tror vi på, vil være en hjælp til vores børn, så de selvstændigt tør vælge fra og til. Vi tror, at jo større respekt børnene er blevet vist, jo større respekt kan de senere vise andre. For det enkelte barn betyder det, at: Jeg er noget i mig selv Det jeg kan, er noget særligt De voksne interesserer sig for mig De andre lærer af mig Jeg lærer af andre Jeg tør prøve noget nyt Se, hvad jeg kan Jeg tør mere Vi ønsker at bevare børnenes medfødte nysgerrighed, idet nysgerrigheden er drivkraften for al udvikling, - det at kunne, ville og turde undersøge, opleve og eksperimentere. Vi voksne skal støtte børnene i deres udvikling. Det er af stor betydning, at vi voksne lader børnene eksperimentere og selv nå frem til nogle erkendelser, så lysten til at lave forsøg, være eksperimenterende og nysgerrige bevares. Vi vil give børnene mulighed for at tilegne sig færdigheder såvel intellektuelt, motorisk som kreativt gennem de aktiviteter, som vi tilbyder dem. Færdigheder giver selvværd/selvtillid. Et barn "vokser", når det opdager, at det kan noget nyt. Det kan være lige fra selv at tage tøj på til det at klatre op i et træ. Derudover er det væsentligt for os at give børnene ny inspiration, så de får oplevelser, der både giver glæde i øjeblikket, men også oplevelser, som vækker deres interesse og giver dem lyst til at beskæftige sig yderligere med disse ting. Det, at vores børn er sammen på legepladsen, og muligheden også er der inde i huset, bevirker at alle børn og voksne kender hinanden. Det giver børnene en tryghed og en frihed til at føle efter, hvad de selv har lyst til, - hvem de vil være sammen med - og hvor de vil søge nye udfordringer. Økonomi Tabel over budget 2012 for Randers Børneasyl. 2012-priser Budget 2012 Personale, materialer mv. 2.898.900 Midler til støtte omregnet til helårs effekt 307.200 Grunde og bygninger 90.200 Total 3.296.300 Tabellen viser budgettet for 2012. Budgettet består af kr. beløb pr. barn, midler til støtteindsatser, samt udgifter til grunde og bygninger. Hermed er den samlede budgetramme for dagtilbuddet opgjort. 5
4. Udviklingsmål for dagtilbuddet Mål Målet er, at inklusionsindsatsen i dagtilbuddene kobles til arbejdet med læringsmiljøet herunder børnemiljøet og de pædagogiske læreplaner. Baggrund: Hensigten er, at alle børn bliver mødt med en anerkendende og ressourceorienteret tilgang, hvor der altid er fokus på deres muligheder. Der arbejders med fællesskabets evne til at inkludere alle børn. Sigtet er at understøtte den nye struktur og organisering af tilbud til børn med særlige behov, således inklusionsperspektivet medtænkes i alle områder af den pædagogiske praksis, og det sker i et tæt samarbejde med forældrene, Delmål Inklusion skal ske i et godt fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. Vores mål er, at børnene forstår og lærer, at vores institution er et fælles legemiljø for alle vores børn. Initiativer/aktiviteter; Vores børn går både selv og nogle gange med egne og de andre stuers voksne sammen på tværs af stuerne. Dette kan være for at lave en aktivitet, men også for f.eks. at øge/få hjælp til andre relationer mellem børnene. Vi er meget opmærksomme på, hvor vigtigt det er at have en ven, og det sker nogle gange, at vennen skal søges eller er på den anden stue. Ved at bruge alle de voksnes forskellige ressourcer opnår vi en synergi, som er hensigtsmæssig for børn og voksne i Randers Børneasyl. Succeskriterier: - At børnene viser glæde ved hinandens samvær. - At de selv viser initiativ til at lege på tværs af stuerne. - At børnene skaber nye relationer. Delmål 2 sociale kompetencer: I Randers Børneasyl fokuserer vi på at udvikle børnenes sociale kompetence. Børnene kan i stor udstrækning selv vælge, hvad de vil lave, og hvilke aktiviteter/lege, de har lyst til at gå i gang med. Dette er med til at udvikle ansvarlighed i forhold til børnene selv og til deres handlinger. Dog er det også vi voksne, som stiller krav til børnene for derigennem at guide dem videre i deres udvikling. Kravene skal være rimelige, så vores børn vil kunne honorere dem, nogle gange med hjælp fra en voksen. Dette bevirker, at vores børn "vokser" - og dermed opnår de anerkendelse, og dette vil medvirke til at få mere selvværd. Vi vil have en særlig opmærksomhed på, at vores børn lærer at hjælpe/guide hinanden positivt. Vi vil også lære dem at have en forståelse og tolerance for hinandens forskelligheder. Initiativer/aktiviteter: Dette vil vi arbejde med i dagligdagen når vi: - har en samlingsstund. - gennem sang og sanglege. 6
- når vi har gymnastik. - når vi er på tur. Succeskriterier: - At alle børn deltager aktivt og hjælper hinanden. - At barnet tør flytte sin egen grænse. - At børnene tør flytte sine egne grænser i forhold til fællesskabet. Delmål 3 Sprog. For at styrke børnene sproglige kompetencer i et lærende og inkluderende miljø vil vi have særlig fokus på at tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige udviklingsniveau. Initiativer/aktiviteter I vores vuggestuegruppe understøttes den begyndende sproglige udvikling med babytegn for derved at give børnene mulighed for at kunne kommunikere. Tegnene bliver understøttet verbalt. I vores børnehavegrupper har vi fokus på, at børnene får et nuanceret sprog, og at udvikle deres ordforråd og sprogforståelse. Vi italesætter vores handlinger, leger med sproget rim og remser samt tilstræber at praktisere dialogisk læsning. Vi støtter børnene i at bruge sproget konstruktivt i de sociale relationer, samt udvikle deres evne til at give udtryk for ønsker og behov. Vi sprogvurderer vores børn ved hjælp af TRAS. Succeskriterier - At børnene lærer at bruge babytegn, som er simple tegn der støtter barnet, i perioden før de verbale sprog er mere udviklet. - At børnene bruger sproget til at løse konflikter med. - At børnene udvikler et alderssvarende nuanceret ordforråd, alderssvarende udtale og sprogforståelse og får kendskab til forskellige begreber. - At børnene lærer at forstå det verbale såvel som det nonverbale sprog. - At børnene får begyndende kendskab til skriftsproget, tal og bogstaver. - At børnene lærer at udtrykke tanker og følelse 7
5. Evaluering af aftalen Dagtilbuddene evaluerer aftalen medio 2014. Formålet med evalueringen er at opsamle, evaluere og formidle dagtilbuddets resultater og effekter af arbejdet med udviklingsmålet herunder delmålene. Det er ligeledes hensigten at skabe grundlag for en vidensbaseret dialog internt i dagtilbuddet, ligesom der vil blive rammer for vidensdeling dagtilbuddene imellem. Tidshorisont for dagtilbuddets 2-årige aftale: Tidspunkt Aktivitet November/ Aftalerne behandles i børn og skoleudvalget og byrådet december 2012 1. januar 2013 Aftalerne træder i kraft. Efterår 2013 /efterår 2014 Dialogmøder mellem aftaleenheder og børn og skoleudvalget. Medio 2014 Evaluering af aftalerne 1. januar 2015 Nye aftaler træder i kraft. 6. Gensidige aftaleforhold Byrådet har fortsat det juridiske og bevillingsmæssige ansvar. Byrådet kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ændre i aftalen i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold. 8
7. Evaluering af aftalen/aftalerne for 2011-2012 Mål Tema: Børn og kreative udtryksformer Målet er, at børnene gennem forskellige kreative processer og aktiviteter styrker deres fantasi og opfindsomhed og udvikler evnen til at udtrykke sig på forskellige måder. Målet er, at børnene gennem skabende processer styrker deres kommunikative evner, de oplever at være en del af et fællesskab, hvor relationer styrkes og nye opstår. Initiativer - Vi har indsamlet genbrugsmateriale. - Besøgt Remida - Produceret legetøj af genbrugsmateriale. - Læst eventyr. - Brugt vores selvskabte instrumenter til sang og musik. - De ældste børn har lavet Snehvide, som teaterstykke. - Vi har lavet julegaver af genbrugsmaterialer og pakket dem ind i avispapir. - Vi har holdt markedsdag. Børnene deltog gerne i indsamlingen af genbrugsmateriale det strømmede ind med forskellige dåser, papirruller, æggebakker, avispapir m.m. og efterfølgende kommer børnene selv med forskellige forslag om, hvad vi kunne lave og skabe ud fra det indsamlede materiale. Det blev til mange spændende instrumenter, hvor de eksperimenterede med lyde og rytmiske elementer. Mange rasleinstrumenter og et forsøg på at skabe bølgernes brus ved havet, var meget spændende. I vores kælder fandt vi gamle cigarkasser, som blev brugt til at lave strengeinstrumenter. Låget blev taget af og der blev skåret riller i siden og sat elastikker på, som fungerede som strenge. De blev brugt til samling med musik. Vores teaterstykke, Snehvide var en udfordring for de fleste børn, men de var med hele vejen, lige fra højtlæsning til fordeling af roller og planlægning af kostumer. De øvede replikker og sange og glædede sig til forestillingen, hvor forældre og søskende var inviteret. I vores vuggestue arbejdede de med musik, sang og rytmik, samt at der blev lavet små genstande af genbrugsmateriale f.eks. blev toiletruller brugt il at lave træer med. De har sunget bjørnen sover og optrådt med den på markedsdag. Børnene viste stor glæde ved processen. Initiativernes betydning for børnenes læring At producere instrumenterne var en individuel proces, som styrkede børnenes kreativitet, finmotorik, opmærksomhed og koncentrationsevne. At spille på instrumenterne var en social proces, hvor børnene gennem sang og musik fik mulighed for at udtrykke sig, sammen med gruppens øvrige børn. Vores tegn på læring og succeskriterier blev opfyldt ved at: - Børnene viser nysgerrighed over for forskellige materialer og undersøger, hvad de kan bruges til. 9
- Børnene er blevet meget bevidste om at gemme ting, som kan bruges igen. - Børnene viser lyst til at deltage i processen og inspirerer hinanden. - Børnene genfortæller, leger, synger eller fortæller andre eventyr. Vi har valgt at dokumentere dette ved hjælp af: - Billeder af processen samt billeder af udstillingen af de skabte genstande. - Billeder af Snehvide. - Børnenes tegninger. 10