Fædres fortællerum Af Bente Marianne Olsen Fædre, som påtager sig et ansvar i dagligdagen for deres små børns pasning, udfordrer i praksis grænserne for faderskabet, men de mangler et sprog at udtrykke deres nye position i familien med. Med udgangspunkt i ph.d.-projektet Nye fædre på orlov - en analyse af de kønsmæssige aspekter ved forældreorlovsordninger (Olsen 2000) og i nogle få nye interviews fra et nordisk projekt om innovative fædre diskuteres mænds fremstilling af faderskabet i et metodisk perspektiv. Fokus ligger på de modsætninger og brud, der er mellem fædrenes fortællinger om deres hverdag og deres selvfremstilling af eget faderskab. I interviewene har jeg arbejdet med at skabe to forskellige "rum" for fædrenes beretninger: Et "rum", hvor fædrene fortæller om forløbet af en ganske almindelig dag i deres orlovsperiode, og et andet "rum", hvor jeg spørger direkte til faderskabet: Fx hvordan synes du, at en god far skal være? Eller prøv at beskrive dit eget faderskab. Eller sammenlign dit faderskab med din fars. Hermed skabes der to typer af beretninger om faderskabet. Beretningerne i det første fortællerum har deres kontekst i dagligdagens trummerum, mens beretningerne i det andet fortællerum har de kulturelle diskurser om den gode far og den gode mor som kontekst. I det andet fortællerum møder faderskabet ofte sine grænser ved moderskabet, mens grænserne for, hvad der er muligt i faderskabet, ofte udvides i fædrenes skildringer af dagliglivet på orlov i det første fortællerum. Jeg finder bl.a. eksempler på fædrenes udvidelse af grænser i nogle af deres fortællinger om husarbejdet i orlovsperioden. Direkte adspurgt om faren prioriterer at nå husarbejdet i dagligdagen, fortæller en far, at han ikke laver husarbejde, og at det er et tilbagevende diskussionsemne i hans og partnerens samliv. Men i hans beretninger om dagligdagen er der 1
masser af beskrivelser af husarbejde. I farens fremstilling af faderskabet fylder husarbejdet ikke noget, han tager ligefrem afstand fra det, men i hans fortælling om dagligdagen med sit spædbarn fylder husarbejdet mange timer dagligt. Ved at lægge afstand til husarbejdet, som i vores kultur er forbundet med kvindelighed, skaber fædre overensstemmelse eller mening i deres fremstilling af faderskabet. De undgår derved at blive feminiseret i deres nye position, som omsorgsgivere for et spædbarn i deres eget hjem. Umiddelbart står de to typer af beretninger om husarbejdet i modsætning til hinanden. Jeg vil ud fra metoden med de to fortællerum vise, hvordan de få fædre, som påtager sig et ansvar for spædbørns daglige pasning, mangler et sprog, der kan karakterisere nye sider af faderskabet. De er en slags pionerer, men det ingenmandsland de søger ind i, er kvinders land. På den ene side udvider fædrene grænserne for det senmoderne faderskab, på den anden side benytter de det daglige sprog, der er præget af kønsstereotype dikotomier om mandligt og kvindeligt. Hvis vi som forskere ikke er opmærksomme på denne dobbelthed, kan vi komme til at anvende metodedesign, som cementerer det traditionelle og ikke ser forandringer, som faktisk finder sted, i dette tilfælde i faderskabet. Fædre i mors sted På trods af ændringerne i kønsarbejdsdelingen i familien i de sidste 30 år er det fortsat kun få fædre, der vælger orlov til et barn under 2-3 år. Fædre havde indtil 1. januar 2002 mulighed for at holde to typer af forældreorlovsordninger, forældreorlov og orlov til børnepasning. 1-2 % af alle fædre tog forældreorlov, mens det var 7 % af orlovstagerne på orlov til børnepasning, som var fædre, hvilket svarer til ca. 1.300 fædre og 17.000 mødre hvert af årene 2000 og 2001 (Olsen 2000). Der findes endnu ikke tal for fordelingen af mænd og kvinder på den nye orlovsordning, der trådte i kraft i 2002. 2
Formålet med at interviewe fædre på orlov var at undersøge, hvilke barrierer fædre overskrider, når de vælger orlov til et mindre barn samt hvilke betydninger disse barrierer har for den måde, fædrene konstruerer deres faderskab på. Forskellige barrierer har betydning for fædres til og fravalg af orlov. Ph.d.-afhandlingen viser, at det ikke kun er de så ofte nævnte økonomiske og arbejdspladsrelaterede barrierer, der skal overvindes, for at fædrene kan tage orlov. Selve opfattelsen af omsorgen for det spæde og lille barn, som knyttet til moders kabet, udgør også en barrierer for fædrene. Denne barriere har også en betydning hos fædre, som har taget orlov (Olsen 2000). I interviewundersøgelsen medvirkede 13 fædre, som havde haft orlov til børnepasning til et barn under 2 år. Fædrene blev udvalgt efter, at de havde hovedansvaret for børnenes pasning i dagtimerne, idet moren ikke måtte være på orlov eller arbejdsløs under farens orlov. Desuden skulle faren have orlov til et spædbarn eller mindre barn. Endelig skulle fædrene havde orlov fra et lønarbejde, for at interviewene kunne belyse fædrenes erfaringer med at skifte lønarbejdet ud for en tid med omsorgsarbejdet i familien. Udvælgelseskriterierne havde alle det formål at udskille fædre, som havde forudsætninger for at tale om, hvordan det var at være far på et felt, som normalt er befolket med mødre. Det var derfor ikke interessant at tale med fædre, der fx holdt orlov samtidig med moren for at foretage en rejse til udlandet, eller med fædre, som fx holdt orlov til større børn, der var i offentlig dagpasning eller skole i halvdelen af dagtimerne. Jeg regnede i begyndelsen af projektet med, at der var en del fædre på orlov, der passede til udvælgelseskriterierne, men det skulle vise sig ikke at være tilfældet. Der findes ingen orlovsstatistik, der viser, hvordan forældrepar fordeler orlov imellem sig, eller som viser om forældrene tager orlov fra lønarbejde eller ledighed. Der skulle derfor et større opsøgende arbejde til før det blev tydeligt, at der var meget få fædre, der tog orlov til et barn under to år, uden at moren samtidig var hjemme. Og kriteriet, om at faren skulle have taget orlov fra et lønarbejde, gjorde udvælgelsen endnu sværere. 3
Henvendelser til arbejdsformidlinger, som bevilger alle orlovsperioder, til ledende sundhedsplejersker, til lokale fagforeninger og til nogle større virksomheder og til hospitaler gav kun 12 interviewpersoner. For at opnå flere interviewpersoner og for at gå mere systematisk til værks blev et amt udvalgt, og alle fædre på orlov til børnepasning til et barn u nder 2 år fik et brev med udvælgelseskriterierne. Det gav én far. De 13 fædre er alle blevet interviewet. At så få fædre vælger at holde orlov til et lille barn uden moren er i hjemmet, betyder selvfølgelig ikke, at fædre ikke er ansvarlige for deres små børns pasning og omsorg på andre måder. Det betyder blot, at det kun er få fædre, der anvender deres rettigheder til orlov på den måde, som næsten alle mødre gør det, nemlig til at holde et spædbarn ude af offentlig pasning i det første års tid. Teoretisk forforståelse Formålet med at interviewe fædre på orlov var at undersøge, hvilke barrierer fædre overskrider, når de vælger orlov til et mindre barn samt hvilke betydninger disse barrierer har for den måde, fædrene konstruerer deres faderskab på. Både inte rviewundersøgelsens formål og design byggede på en teoretisk forforståelse af faderskabet og moderskabet, som socialt konstrueret. Fædre på orlov til et lille barn befinder sig i et rum eller i en social situation, som er forbundet med moderskabet. Selv om faren og moren ikke længere opfattes som havende en klar rollefordeling, hvor faren er den økonomiske forsørger og moren omsorgsforsørgeren, tyder meget på, at småbørnsforældre fortsat disponerer efter det traditionelle mønster, selv om samfundet levner dem andre muligheder (Olsen 1997). De komplementære roller er afløst af en opfattelse hos forældrene om, at de deles om den økonomiske og omsorgsmæssige forsørgelse af barnet (Bäck-Wiklund og Bergsten 1997). Det betyder imidlertid ikke, at der ikke fortsat findes et kønssystem, hvor fædre har en rolle og mødre en anden rolle, men rollerne fremstår mere utydeligt end tidligere, og de er til forhandling i ægteskabet (Haavind 1995). 4
Den norske socialpsykolog Hanne Haavind skriver, at faderskabet og moderskabet forstås ud fra to forskellige fortolkningsrammer, som gensidigt udelukker hinanden. Hun eksemplificerer det med, at når småbørnsmødre reflekterer over forskelle i deres og partnerens hverdagsliv, sammenligner de ikke sig selv med deres partnere. De sammenligner sig med deres mødre og de ser friheden i deres eget liv i relation til deres mødres liv med små børn (Haavind 1987). Samme pointe findes hos den franske sociolog Pierre Bourdieu. Bourdieu har i flere studier analyseret kønnets betydning for differentieringen af mennesker (Bourdieu 1996 og 1999). Bourdieus pointe er, at der opstår en særlig kønsdifferentiering, fordi de to køn følger en række skemaer, som i udgangspunktet er vilkårlige, men som ved at blive forbundet med den biologiske forskel mellem kvinder og mænd legitimeres, som udtryk for en naturlov (Bourdieu 1999,14-16). Disse skemaer er indlejret i habitus, som kort fortalt udgøres af de erfaringer, som vi bærer med os i form af en praktisk sans for, hvordan vi skal handle i en given situation. Den praktiske sans kan være bevidst for mennesker, men er det oftest ikke. I den sociale proces, hvor skemaerne indlejres i den kønnede habitus, sker der således en naturalisering af vilkårlige sociale egenskaber, som enten klassificeres som kvindelige eller mandlige (Bourdieu 1999, 40-45). Men det er ikke kun sociale forskelle som konstrueres. Også den biologiske forskel bliver udsat for en social konstruktion, i og med dens betydning forstørres og forstærkes ved de socialt konstruerede kønsforskelle. Der bliver med andre ord tale om et cirkulært årsagsforhold mellem det sociale og det biologiske, der hele tiden bekræfter sig selv ved at henvise til hinanden ( Bourdieu 1999, 18). Skemaerne kan i følge Bourdieu variere over tid og sted, men han finder i sine studier ligheder mellem dem på tværs af kulturer, selv om der ikke er tale om objektive klassificeringer af mandligt og kvindeligt (Bourdieu 1999, 133-137). Bourdieu arbejder med dobbeltheden mellem struktur og individ. Han siger, at der finder en strukturering sted af både omgivelserne og kroppene. Når den omgivende verden er 5
struktureret ud fra en bestemt orden, bliver de dispositioner, som er inkorporeret i kroppene, et billede af samme orden. Det betyder dog som nævnt ikke, at mennesker ikke kan handle anderledes, end ordenen byder. Men som regel vil vores dispositioner udtrykt ved den praktiske sans oftest være i overensstemmelse med den herskende orden (Bourdieu 1999, 51). Bourdieu skriver: The habitus, a product of history, produces individual and collective practices more history in accordance with the schemes generated by history. It ensures the active presence and past experiences, which, deposited in each organism in form of schemes of perception, thought and action, tend to guarantee the correctness of practices and their constancy over time, more reliably than all formal rules and explicit norms. (Bourdieu 1990, 54). I fædreinterviewene i ph.d.afhandlingen anvendtes habitusbegrebet til at forklare, hvorfor de nye fædre på orlov i mors sted ofte anvendte en retorik omkring deres faderskab, som byggede på stereotype kønsdikotomier. Bourdieus begreb om habitus og praktisk sans er ofte blevet kritiseret for ikke at kunne gribe forandringsprocesser. Imidlertid kan man indvende mod denne kritik, at træghed som regel også er langt mere fremtrædende i sociale processer end forandring. Det har i hvert fald været gældende i dette studie af fædre, på trods af at fædrene netop gjorde noget nyt ved at bryde med en traditionel kønsrolle fordeling i forældreskabet. Jeg er dog i de nye interviews, jeg netop er begyndt på i et nordisk projekt om innovative fædre, mere inspireret af den amerikanske psykolog Jerome Bruner, da han åbner for at analysere modsætninger og brud mellem på den ene side den interviewede fars fremstillinger af faderskabet og maskulinitetens betydning for dette og på den anden side det levede liv i praksis. I fædreinterviewene i orlovsundersøgelsen så jeg, at der ofte var en divergens imellem det, vi siger og det, vi faktisk gør. Man kan sige, at sproget kun stiller de kulturelle normer til rådighed for, hvad den rigtige eller gode far og mor er og gør. Bruner beskriver i sin bog Mening i handling den sociale proces, hvor handlinger tilskrives mening ud fra de fortællinger eller narrativer, som kulturen stiller til rådighed for 6
individerne. Alle samfund har en fælles fond af fortællinger om det gode og det onde. Fortællingerne udgør en baggrund for fortolkning af individers og gruppers handlinger i samfundet. Det enkelte individ giver sine handlinger mening gennem fortællingerne. Det er en proces som forløber ureflekteret, så længe mennesker handler ifølge traditionen eller normen. Når et menneske træder uden for det normale spektrum af handlinger, som når en far træder ind på morens domæne ved at være den primære omsorgsgiver til et helt lille barn, bliver det nødvendigt at fortolke den nye type handling i forhold til de traditionelle fortællinger. Bruner skriver Mens en kultur således må indeholde en række normer, må den også indeholde en række fortolkningsprocedurer til at gøre afvigelser fra disse normer meningsfyldte i henseende til etablerede trosmønstre Historier får deres mening ved at forklare afvigelser fra det normale i en forståelig form ved at tilvejebringe den umulige logik. (Brunner 1999 p.55) Brunners teori om, at sproget benyttes til skabe mening i afvigelser fra normerne er interessant i forhold til at analysere fædrenes fortællinger om det at træde ind i et udpræget feminint domæne. I de nye interviews analyserer jeg både fædres og mødres fortællinger om konsekvenserne af at indrette sig med en atypisk arbejdsdeling. Ved at fokusere på de betydninger, som de tillægger deres eget og partnerens køn i den atypiske arbejdsdeling, bliver det muligt at undersøge om deres nye praksisformer kommer til udtryk i sproget, eller om de omformes i sproget efter de traditionelle komplementære kønsroller. Fædres forskellige fortællinger om faderskabet Det kræver metodiske overvejelser, hvis man vil have andre fortællinger frem i interviewet end den fortælling, der allerede ligger informanterne på tungen. Den metodiske tilgang til dette dilemma har i Ph.d.-afhandlingens interviewundersøgelse om orlov været at skabe en ramme for to forskellige fortællinger i interviewet. 7
De to fortællerum, som jeg anvendte i orlovsundersøgelsen opstod, fordi jeg havde problemer med at skabe en interviewsituation, som afspejlede den teoretiske forståelse af kønnet som kontekstuelt og relationelt, og ikke som en given kategori, der eksisterer hos interviewpersonen og hos intervieweren i en bestemt form igennem hele interviewet. Interviewsituationen skulle skabe rum for en dialog mellem interviewer og informant, hvor forskellige betydninger af køn kunne komme frem, uden at interviewpersonen fremstod som usammenhængende, da køn jo hos de fleste personer opfattes som en konsistent del af jeget. Man kan se det som en måde at komme uden om common-sence betydningerne af køn for at opnå en forståelse af nye sammenhænge i hverdagslivet hos forældrepar som vælger en utraditionel arbejdsdeling, mens de har helt små børn. Man kan betegne metodeprocessen med at gøre en socialkonstruktivistisk analyse af kønnets betydning hos småbørnsfædre på orlov mulig for abduktiv. Godt nok blev der taget udgangspunkt i en bestemt teoretisk tilgang, det vil sige i første omgang en deduktiv tilgang. Men arbejdet med interviewdesign, interviewguide, interviewtemaer og ikke mindst analysetemaer fik lov til undervejs at udfordre det socialkonstruktivistiske perspektiv p å køn, fordi det ikke umiddelbart lykkedes at omsætte teorien til metodiske redskaber. Det vil sige, at der periodisk har været tale om en induktiv tilgang, hvor empirien har været det styrende element (For en beskrivelse af begrebet abduktion se fx Alvesson og Skjöldberg 1994). Metodeprocessen begyndte med at der blev udformet en første interviewguide og derefter et par prøveinterviews. Prøveinterviewene medførte ændringer i både interviewguiden og i selve interviewdesignet. Det første interview var med en kollega, hvor guiden bagefter blev diskuteret. De to næste var med et forældrepar, som blev interviewet hver for sig. Processen viste, at guiden rummede lukkede spørgsmål i forhold til at skabe fortællinger, der kunne rumme eventuelle skift i kønnets betydninger, og få forskellige kontekster frem i fortællingerne. Der kom primært fortællinger frem i interviewet, der indeholdt holdninger om køn og som afspejlede (forudsigelige) traditionelle forestillinger om faderskab og 8
moderskab og om kvindeligt og mand ligt. Problemet opstod både, når der i interviewet blev stillet meget konkrete spørgsmål, såsom Hvem laver aftensmad hjemme hos jer? eller mere tematiske spørgsmål som Hvilke forskelle og ligheder ser du mellem dit valg af orlov og din partners valg af orlov? For at løse problemet i prøveinterviewene med at skabe interviewsituationer, hvor fædrene ikke kun talte om kvindeligt og mandligt, og om faderskab og moderskab ud fra de traditionelle stereotype narrativer, ledte jeg efter et redskab til at lave en beskrivelse af hverdagslivet, som kunne rumme eventuelle diskrepanser mellem praksis og talen om praksis. Jeg overvejede at lave deltagerobservation i en fædregruppe på Nørrebro. De frabad sig imidlertid opmærksomhed, for at kunne få ro til at være sammen selv og ønskede kun korte besøg af sundhedsplejersken. En anden ide var, at bede fædrene om at lave dagbøger, men da spædbørnsforældre på orlov ofte bliver afbrudt af barnets rytme i deres gøremål, fandt jeg det ikke rimeligt at bede dem om også at skulle føre en dagbog i den tid. I stedet for valgte jeg at gennemføre det, som jeg har kaldt et dagen igennem tema under interviewet. Dagen igennem temaet fungerede således, at fædrene blev bedt om at fortælle om den foregående dag fra de var stået op om morgenen, til de var oppe sidste gang om natten. Det vil sige en fremstilling af den daglige praksis på en almindelig dag. Undervejs i dagen igennem fortællingen blev der taget temaer op fra interviewguiden, som havde en form for relevans til det, som der aktuelt blev talt om. Det var blandt andet temaer, hvor der blev spurgt direkte til faderskabet. Det kunne fx være: Hvordan synes du, at en god far skal være? Eller: Prøv at beskrive dit eget faderskab. Eller: Prøv at sammenligne dit faderskab med din egen fars. Det gav et andet fortællerum i interviewene, hvor fædrene kunne fremstille sig selv og deres faderskab i termer, man gængs anvender i sproget. Eller sagt med Bourdieu: fædrene vil fremstille deres faderskab ud fra de kulturelle skemaer, som er indlejret i den kønnede habitus. For at det ikke skal forstås for sort og hvidt vil jeg nævne, at der også var nogle fædre som ind imellem havde fortællinger, hvor de ikke beskrev deres faderskab ud fra de 9
traditionelle billeder af faderskabet. Princippe t for temaerne i det andet fortællerum var, at vi vendte tilbage til beretningen om den forrige dag, når temaet var mættet. Ved at anvende dagen igennem temaet fik jeg et kendskab til fædrenes praksis, som i mange tilfælde undervejs i interviewet har givet bedre muligheder for at nuancere samtalen. Ligesom det i nogle tilfælde har gjort det muligt at konfrontere faren undervejs i interviewet med modsætninger i hans selvfremstillinger, som har givet anledning til spændende dialoger, som ikke kunne være opnået, hvis jeg havde spurgt direkte til kønnets forskellige betydninger. Der var som nævnt ikke altid overensstemmelse mellem fædrenes selvfremstillinger af eget faderskab og deres beskrivelser af den praktiske hverdag. I diskrepansen mellem de to fortællerum opstod muligheden for at analysere forandringer i faderskabet. Dagen igennem temaet er inspireret af et dagbogsskema, som den norske socialpsykolog Hanne Haavind har anvendt i interviews med mødre (Se Haavind (1987) p. 90-98). Fædrenes konstruktioner af faderskabet Med dagen igennem temaet blev det således muligt at se flere samtidige betydninger af køn i hverdagslivet på orlov. I begyndelsen var det alligevel svært at se interviewene som fædrenes selvfremstillinger, altså som narrativer, der udtrykker både de kulturelle og sociale forventninger og realiteter i fædrenes liv. Jeg blev opmærksom på, hvor svært det var som forsker at gøre op med de positivistiske krav om at producere forskning, som kunne fortælle sandheden om en far på orlov. Det blev en god proces i opgøret med denne forståelse at lede efter flere fortællinger om faderskabet hos den enkelte far i interviewene. Og at vende sig til at se hvordan forskellige fortællinger om den gode far kunne være til stede i det samme interview samtidig. I indledningen til dette paper giver jeg et eksempel på en uoverensstemmelse mellem nogle fædres selvfremstillinger af deres faderskab og beskrivelserne af den praktiske hverdag. 10
Eksemplet handler om husarbejde. Eksemplet viser hvordan køn har forskellig betydning i forskellig kontekster. Et andet eksempel er, når nogle fædre fortæller, at en afgørende forskel på dem og deres partnere er den måde, som de hver især leger med barnet på. Fædrene fortæller, at de i kraft af deres maskulinitet tumler mere med barnet, har vildere lege end moren har med det, og en far siger, at denne aktivitet vil gøre barnet autonom og selvsikker på længere sigt. I deres beskrivelse af dagen igennem er der imidlertid ikke spor af den type aktiviteter. Tværtimod beskriver fædrene de samme få lege, og her skal man huske, at vi taler om børn under 2 år. Det er lege som borte-borte-tit-tit og gribe-slippe ting, men også legen, hvor barnet kastes op i luften og gribes. Fædrene beskriver legene, som nogle både moren og de selv har med barnet. Der findes simpelthen ikke beskrivelser i fædrenes beretninger i dagen igennem temaet, som indikerer, at fædrenes leg skulle være anderledes end mødrenes. I de to ovennævnte eksempler fremtræder køn ikke som flertydigt inden for et kortere tidsrum i interviewet. Men det er der også eksempler på. En far fortalte, at han tilførte barnet en maskulin dimension via sin leg med barnet, samtidig med at han berettede om, hvordan han som far havde de samme egenskaber som barnets mor. Egenskaber som han beskrev som at trøste barnet til alle tider og at leve sig ind i alle barnets behov. Faren, Søren, siger: Så når jeg tænker over min faderrolle, så har det været sådan noget med at være et godt eksempel for Emil (parrets Søn). Han skal blive kærlig, og han skal blive omsorgsfuld, og selvstændig og have udfordringer, så det hele ikke bare bliver omsorg. Søren fortæller videre om faderskabet, at han bidrager med nogle mandlige sider, og samtidig kan han også varetage det, som han kalder for de moderlige sider: Trøste ham og lægge ham til at sove, og give ham mad. (Olsen, p. 210). Søren anvender kønsdikotomier i sin beretning om faderskabet, når han fremstiller det feminine som omsorg og nærhed og det maskuline som selvstændighed og udfordringer. 11
Umiddelbart er der en modsætning i, at Søren både skulle kunne gøre en forskel på sønnens opvækst, fordi han er mand, men samtidig insisterer han på selv at kunne besidde både feminine og maskuline træk. Søren konstruerer sit faderskab ud fra traditionelle forskelle mellem mandligt og kvindeligt, men samtidig udvider han grænsen for faderskabet ved at overskride grænsen til det kvindelige. Eksemplet viser også, hvordan kønsskemaerne gør det indlysende for de fleste at forbinde vilkårlige egenskaber til biologisk køn uden at sætte spørgsmålstegn ved, om det biologiske køn nu også udgør et relevant kriterium for opdelingen. Maskulinitet på spil i mors sted Når de interviewede fædre beretter om livet på orlov optræder kønnet som en vigtig markør til at vise forskel mellem dem og deres partnere. Fædrene markerer således forskel til mødrene og moderskabet i deres selvfremstillinger. På den ene side har disse fædre brudt med den kønnede praksis, at fædre normalt ikke tager orlov til spæd- eller småbørn, uden moren til barnet også er hjemme. På den anden side fører dette brud ikke til, at de nødvendigvis også bryder med andre kønnede praksiser i deres faderskab. Tværtimod bliver det måske endnu vigtigere at markere sit faderskab som maskulint, når man som mand indtager den feminine position i hjemmet. At der altid er et spring mellem det vi siger, vi gør, og det vi faktisk gør, er ikke nogen ny indsigt i kvalitativ forskning (Kvale 1997), men min analyse af, at fædre og mødre, der faktisk ikke har indrettet sig med en kønskomplementær arbejdsdeling, alligevel fremstiller sig selv i traditionelle kønsstereotype termer, markerer et brud med en udbredt forståelse af kønsarbejdsdelingen i kønsforskningen. Både norske og svenske undersøgelser af fædre, der deltager aktivt i pasningen af barnet, når frem til, at fædre fravælger husarbejdet til fordel for omsorgsarbejdet for barnet og dermed skulle fædrene opretholde en magtposition i forældreskabet over for partneren, fordi han ikke behøver at udføre det mindre prestigegivende husarbejde, underforstået at omsorgsarbejdet er bedre. Repræsentanter for 12
denne tænkning er fx Bekkengen 2002 og Brandth og Kvande 1991. Noget tyder på, at denne fortolkning er for snæver og overser betydningen af et historisk efterslæb, hvor både far og mor fortolker deres eget og hinandens arbejde ind i traditionelle roller og dermed undervurderer den faktiske praktiske arbejdsfordeling mellem forældrene til fordel for en retorisk fremstilling af en traditionel kønsarbejdsdeling. Forældrene kan således godt have en utraditionel arbejdsdeling, hvor faren varetager hovedparten af hus- og omsorgsarbejdet, men alligevel fremstiller moren som den primære person på et eller begge områder, lige som det var tilfældet med husarbejdet i ovenstående eksempel (Olsen 2000 og 2002). Litteratur Alvesson, Mats og Kaj Skjöldberg (1994): Tolkning og reflektion. Vetenskapsfilosofi och kvalitativ metod. Studentlitteratur. Lund. Bekkengen (2002): Man får välja om föräldraledighet i arbetsliv och familjeliv. Liber. Malmö. Bourdieu, Pierre (1990): The Logic of Practice. Polity Press. Cambridge. Bourdieu, Pierre (1996): Det kabylske hus - eller verden snudd på hodet. I Pierre Bourdieu: Symbolsk Makt. Artikler i utvalg. Pax Forlag. Oslo. Bourdieu, Pierre (1999): Den maskuline dominans. Tiderne skifter, København. Brandth, Berit og Elin Kvande (1991): Når likhet bliver ulikhet foreldres forhandlinger om barneomsorg. I Runa Haukaa (ed): Nye kvinner, nye menn. Ad notam. Oslo. Bruner, Jerome (1999): Mening i handling. Klim. Århus. Bäck-Wiklund, Margareta og Birgitta Bergsten (1997): Det moderna föräldraskapet en studie av familj og kon i förändring. Natur og Kultur, Stockholm. Dalsgaard, Anne Line (2002): Overgang eller sidespor? Danske kvinder på barsel. I Kvinder, Køn og Forskning nr. 1. 2002. København. Haavind, Hanne (1985): Förandringar i förhållandet mellan kvinnor og män. I Kvinnovetenskapligt Tidskrift nr. 3. 1985, Lund. 13
Haavind, Hanne (1987): Liten og stor. Bind 17 i serien: Kvinners levevilkår og livsløp. Universitetsforlaget, Oslo. Kvale, Steinar (1997): InterViews. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzels Forlag. København. Olsen, Bente Marianne (2000): Nye fædre på orlov - en analyse af de kønsmæssige aspekter ved forældreorlovsordninger. Sociologisk Ph.d.afhandlings-serie nr. 14, Københavns Universitet. Olsen, Bente Marianne (2002): Far i mors sted. I Kvinder, Køn og Forskning nr. 1. 2002. København. 14