DjH Nyt Magasinet for Den jydske Haandværkerskole april 2008 Elafdelingen på udviklingsseminar Et seminar i ukendt farvand Kulde i Tanzanias varme Jeppe er køletekniker fra DjH, nu giver han sin viden videre i Tanzania Danmarksmesterskab i køleteknik Årets danmarksmester blev kåret på messen: Danske Køledage i Odense
9 Indhold 3 4 5 7 9 10 11 14 16 18 19 21 23 24 25 27 29 30 31 31 32 Siden sidst EUC MIDT nu medlem af Tekniske Skoler Østjylland Fire borgmestre markerede start på nyt samarbejde mellem fire kommuner Elafdelingen på udviklingsseminar Hængslet, der blev en lampe Et verbalt stormvejr kom forbi Kulde i Tanzanias varme Åbent hus 2008 Undervisere med forskellige baggrunde Østjyllands bedste skoleidé Elmontøruddannelsen - en god udfordring! Danmarksmesterskab i køleteknik 2008 Hjertestarter nr. 2 KIT er flyttet Nyt fra afdelingerne Skolehjemmet Køkkenet på studietur Hjerteglad mad Navne Nyt fra personaleforeningen Torvet Hængslet, der blev en lampe ENØ havde arrangeret innovationsuge i uge seks. Der deltog 500 studerende fordelt på Handelsskolen Minerva i Randers og Teknisk Akademi, DjH. For vindergruppen spillede et patentanmeldt hængsel hovedrollen. 23 Østjyllands bedste skoleidé Vinderen blev fundet ved en vellykket finalefest den 2. februar på Teknisk Akademi. Vinderpræmien er brugt til at gøre en forskel hverdagen for børn på et rumænsk børnehjem. Hjertestarter nr. 2 Skolen har fået endnu en hjertestarter, og i løbet af foråret kan medarbejderne komme på kursus i at bruge den. Køkkenet på studietur Køkkenet har været på studietur til København, hvor de blandt andet besøgte en leverandør af kød til skolen. 18 29
af Henrik Øelund Siden sidst Med bestyrelsesmødet 3. april blev 2007 afsluttet, og årgangen må betragtes som en af de bedste ærgerligt at den ikke kan lagres! Årsberetning Sammen med denne udgave af DjH-Nyt udsendes årsberetningen for 2007. Derfor skal det kun her bemærkes, at det økonomiske årsresultat for 2007 blev et overskud på 1.390.000 kr. svarende til det budgetterede. Der er ikke noget ønske om, at vi skal præstere et stort overskud, men en fornuftig økonomi er en væsentlig forudsætning for, at vi har et godt råderum. I 2007 kom det til udtryk ved bl. a. et højt investeringsniveau i udstyr, renovering, nybygning og ejendomskøb. I årsberetningen kan man læse mere om de kvalitative resultater og de mange aktiviteter, der har medført det meget flotte resultat også fra vore elever. Årsberetningen kan endvidere ses på vores hjemmeside www.hadstents.dk. Finansloven Året 2008 er noget atypisk med hensyn til finanslov. Normalt kender vi finansloven, når vi laver det kommende års budget. Det har ikke været tilfældet denne gang, hvor valget i efteråret udskød den politiske behandling, så den først vedtages i april 2008. Konsekvenserne af de mange ændringsforslag, der er bragt på banen her i første kvartal, kendes endnu ikke i sin fulde udstrækning. Samlet set tror jeg ikke på en positiv udvikling, uanset hvor meget man fra politisk side forsøger at argumentere for, at der er tilført ekstra midler til undervisningsområdet. I forbindelse med indgåelse af finansloven kunne vi pludselig læse, at der er enighed mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance om, at der etableres administrative fællesskaber frivilligt ganske vist for ungdomsuddannelserne. Finansministeriet har udregnet at det vil give en effektiviseringsgevinst på 300 mio. kr. pr. år, svarende til ca. 1.000 kr. pr. årselev for vores vedkommende. Disse midler er allerede overført til kriminalforsorgen, som delvis dækning for forlig på dette område. Vi ser det som et angreb på selvejet, og som en besparelse iklædt retorik og regnemanipulation. Derfor har vi henvendt os til flere ministre og tilkendegivet vores holdning underbygget med dokumentation. Vi ønsker at fastholde vores egenart og originalitet gennem vore værdier og kvalitet, og er derfor ikke interesserede i at indgå i et samarbejde, der begrænser vores råderum. En yderligere dimension er, at DjH i forvejen har et omkostningsniveau, der ligger under det, der budgetteres med i disse fællesskaber. Gennemførelsesprocent Også i 2007 havde DjH med 90,13 % Danmarks højeste gennemførelsesprocent på grundforløbet. For skoleåret 2008-09 skal alle erhvervsskoler på forlangende af Undervisningsministeriet udarbejde en frafaldsstrategi. Her har vi valgt henholdsvis personlige forhold og manglende studieaktivitet med i alt 10 frafaldne elever som fokusområder. Endvidere vil vi i perioden undersøge hvorfor elever, der har bestået et grundforløb og har fået en læreplads, falder fra i begyndelsen af deres hovedforløb. Begge fokusområder har som mål at indtænke eventuelle nye aspekter i grundforløbet eller overgangen mellem grundforløb og hovedforløb. Hele frafaldsstrategien kan ses på vores hjemmeside www.hadstents.dk/djhgenerelt/kvalitet/frafaldsstrategi.html. Køkkenet I slutningen af marts havde vi udbudsrunde på udvidelse af køkkenområdet. Desværre blev resultatet betragteligt højere end forkalkuleret, og dermed højere end vi finder rimeligt. Ikke dermed sagt at projektet opgives, men det kræver en revurdering i forhold til udbudsform, prisniveau og udformning. Dette arbejde er allerede påbegyndt. DjH Nyt april 2008 3
af Henrik Øelund EUC MIDT nu medlem af Tekniske Skoler Østjylland På TSØ-skolernes fællesmøde for bestyrelsesformænd og -næstformænd den 22. januar blev EUC MIDTs ansøgning om optagelse i TSØ-samarbejdet imødekommet. EUC MIDT, der har hovedadresse i Viborg, består af en teknisk skole, et teknisk gymnasium, et kursuscenter og et kollegium/skolehjem. Skolen har ca. 320 medarbejdere og ca. 1600 årselever fordelt på de forskellige aktiviteter. Der arbejdes i øjeblikket på en fusion med Viborg Handelsskole, som forventes på plads pr. 1. januar 2009. EUC MIDT var tidligere med i Nordregionssamarbejdet. TSØ-samarbejdet består nu af ni skoler: DCJ Dansk Center for Jordbrug er fusioneret med Vejlby Landbrugsskole, og skiftede pr. 1. januar navn til Jordbrugets Uddannelsescenter Århus. Se mere om EUC midt på: www.eucmidt.dk VIA erhvervsuddannelser Aarhus tekniske Skole Grenaa Tekniske Skole Randers Tekniske Skole Silkeborg Tekniske Skole TEKO Danmark EUC MIDT Jordbrugets Uddannelsescenter Århus Den jydske Haandværkerskole 4 DjH Nyt april 2008
af Henrik Øelund Fire borgmestre markerede start på nyt samarbejde mellem fire kommuner Et nyt, unikt og stærkt samarbejde til gavn for virksomheder i alle fire kommuner. Med disse ord markerede borgmester Anders G. Christensen, Favrskov, sammen med borgmestre fra Randers, Norddjurs og Syddjurs kommuner starten på KOMPETENCECENTER COMPASS ved et møde på Den jydske Haandværkerskole fredag den 28. marts. Samarbejdet sætter fokus på efteruddannelse af voksne med fortrinsvis korte uddannelser, og skal styrke vejledningen og rådgivningen til små og mellemstore virksomheder. Formålet er at sikre overlevelse og udvikling af virksomhederne gennem efteruddannelse af deres medarbejdere. Det nye samarbejde opererer i spændingsfeltet mellem tre forskellige, politiske områder: beskæftigelses-, erhvervs- og uddannelsespolitikken. Derfor hilses projektet særdeles velkomment af borgmestrene i de fire kommuner: Anders G. Christensen, Favrskov, Henning Jensen Nyhuus, Randers, Vilfred Friborg, Syddjurs, og Torben Jensen, Norddjurs. Det kan være svært for de mindre virksomheder at undvære medarbejdere, mens de sidder på skolebænken, men virksomhederne ved godt, at udvikling er lig med uddannelse, sagde borgmester Henning Jensen Nyhuus, Randers Kommune, bl.a. Målrettede uddannelsestilbud KOMPETENCECENTER COMPASS som er blevet navnet på det ny netværk og partnerskab, skal koordinere vejledning, rådgivning og indsatser med kommunernes erhvervsråd, jobcentre, lokale beskæftigelsesråd, produktionsskoler m.v. samt med kommunernes øvrige uddannelsesinstitutioner og faglige organisationer. Der skal tilbydes mere fleksible og målrettede uddannelsestilbud samt foretages en større opsøgende virksomhedskontakt, som udføres af et korps på ca. 20 konsulenter fra de otte deltagende skoler. Over de næste to år intensiveres antallet af besøg på de ca. 6.800 små og mellemstore virksomheder, som findes i de fire kommuner Fire kommuner Samarbejdet dækker kommunerne Randers, Norddjurs, Syddjurs og Favrskov og består af otte uddannelsesinstitutioner: Fortsættes næste side DjH Nyt april 2008 5
Otte uddannelsesinstitutioner fra fire kommuner er gået sammen om at danne KOMPETENCECENTER COMPASS med fokus på efteruddannelse for voksne. Starten blev markeret med et pressemøde på DjH den 28. marts, hvor borgmestrene fra de fire kommuner deltog. Det er fra venstre Henning Jensen Nyhuus, Randers, Vilfred Friborg, Syddjurs, Torben Jensen, Norddjurs og Anders G. Christensen, Favrskov. Forsat fra forrige side Handelsskolen Minerva Den jydske Haandværkerskole Teknisk Skole Randers Randers HF og VUC Social- og Sundhedsskolen Randers AMU Djursland CV2 Djurslands Erhvervsskoler VUC Djursland Kompetencecenteret er et af 22 voksenvejledningsnetværk i Danmark, som blev etableret pr. 1. december 2007. Der er 6 netværk i Region Midtjylland, som indgår i kompetenceplatformen Region Midtjylland. BEVILLINGER: Undervisningsministeriet: På landsplan er der afsat kr. 100 mio. til styrkelse af efteruddannelse i de små og mellemstore virksomheder over de næste 2 år KOMPETENCECENTER COMPASS har i første omgang fået en bevilling på kr. 4.161.300 dækkende perioden 01.12.07 31.12.09 Region Midtjylland: Har budgetteret yderligere kr. 27 mio. pr. år (2008-2009) til de 6 kompetencecentre i regionen. Midlerne kommer fra de Regionale Udviklingsmidler, Staten og Socialfonden Har 18.12.07 indstillet KOMPETENCECENTER COMPASS som 1 af de 6 kompetencecentre i regionen Forventet bevilling til KOMPETENCECENTER COMPASS er ca. kr. 5.1 mio. pr. år i 2 år. Der er ikke givet endelig bevilling og bevillingens størrelse afhænger af resultatkontrakten Endelig bevilling for perioden 01.01.08 31.12.09 forventes afklaret i april/ maj 2008 Marts 2008: Kontraktforhandlinger med de 6 kompetencecentre Maj 2008: Forventet endelig godkendelse af projektet i Erhvervs- og Byggestyrelsen og underskrivelse af resultatkontrakterne med de enkelte konsortier. 6 DjH Nyt april 2008
af Rita Nissen Elafdelingen på udviklingsseminar Det var i den fagre nye verdens tegn elafdelingen var på seminar i januar. Med tre spændende hovedoverskrifter Experience Based Learning, Innovation Lab og Appreciative Inquiry begav vi os ud i ukendt farvand for at afsøge muligheder og komme på forkant med den nyeste teknologi til undervisningsbrug og i skoleudviklingsregi. Experience Based Learning På seminarets første dag arrangerede kursuscenteret CV2 fra Grenå workshops under overskriften Projekt Experience Based Learning (oplevelsesbaseret læring). Et koncept udviklet med afsæt i det faktum, at læring i det virtuelle rum i stigende grad bliver en del af hverdagen for undervisere, og dét stiller stadig større krav til brugen af rummet på en kreativ og funktionel måde. Workshoppene var bygget til at give inspiration og vise eksempler på læringsforløb, hvor det virtuelle rum bruges i forskellige fag, og til i forlængelse heraf at give idéer til udvikling af eget undervisningsmateriale i e-læringsformat. I løbet af dagen var det muligt at tegne sig på to workshops. Blogs, som er blevet et populært virtuelt kommunikationsredskab, var emnet i en workshop. Her blev der introduceret til brugen af blogs i undervisningen, og det blev konkret vist, hvordan man opretter sig som bruger hos en blogudbyder, og hvordan man skriver og tilføjer indlæg til en blog. I en anden workshop handlede det om fænomenet podcasting, publicering af lydfiler på nettet. I undervisningsøjemed kunne det i fremtiden handle om, via tekst, billede, video eller lydmaterialer, der lægges på podcast, at være forbundet med sine elever ud over klassetimerne, så de, uanset om de er hjemme eller i skole, kan følge undervisningen. I podcastworkshoppen blev der givet anvisninger på programmer til behandling af lyd, og der blev vist eksempler på undervisningsforløb og diskuteret muligheder i praksis. Netbaseret læring i faget matematik var emnet for en tredje workshop. Her blev der stillet skarpt på brugen af animationer i 3Dsmax og math-cam med henblik på tilrettelæggelse af interaktive læringsformer i undervisningen. Workshoppen kunne demonstrere animationer til visualisering af matematiske emner som for eksempel cosinus og sinus, men også til mere sammensatte bevægelser som vektorfunktioner og visualiseringer i ægte 3D, hvor objekter styres af matematiske udtryk i 3Ds-max. Den sidste workshop gav mulighed for at dygtiggøre sig inden for mediet SmartBoard. SmartBoard findes allerede i flere klasseværelser, og de forskellige værktøjer, notesblok og gallerier blev gennemgået, og fordele og ulemper i forhold til den daglige undervisning blev diskuteret. Dagens workshops var i sagens natur kun korte introduktioner, alligevel gav de et fint indblik i nogle nye områder, vi som undervisere uvægerligt vil møde hos vore elever i fremtiden. Innovation Lab Efter at have dykket ned i specifikke undervisningsrelaterede områder blev det tid til at læne sig tilbage og lytte. Innovation Lab, et internationalt videnscenter for ny teknologi, som arbejder med at danne sig overblik over Fortsættes næste side DjH Nyt april 2008 7
Forsat fra forrige side hvilke teknologier, der er på vej, og hvad de kan bruges til, leverede varen. Med fokus på forskellige temaer fra vort liv diskede LabAgent René Laursen op med et foredrag om de allernyeste tiltag, opfindelser og produkter i relation til morgendagens hjem, nye forbrugertendenser, fremtidens produkter, virtuelle verdener og meget mere. Et foredrag der krydret med underholdende historier gav skarpe og konkrete billeder af den teknologiske fremtid. Et uformelt læringsrum Således næsten bombarderet med ny teknologi bød dagen nu på teambuilding. Et programpunkt hvor et forventet pusterum dog snart viste sig også at kræve en god portion hjerneaktivitet. Parvis blev vi filtret sammen med snore og fik til opgave at komme fri af hinanden. Herefter skulle vi, inddelt i to hold, dyste om først at gennemføre to store sænkeslagskib-baner i Akademiets hall en dyst der til alles forundring sluttede med at holdene gik i land i nøjagtig samme sekund dét kaldes teamwork! Til slut viste en stor anlagt kryds-ogbollekonkurrence sig at være en øvelse i samarbejde og kommunikation og ikke som antaget en dyst om at vinde stort over modparten. Teambuildingsøvelserne var som afslutning på en lærerig dag både gode og sjove, så efter en dejlig middag med laks og dyresteg i skolens restaurant, var kampånden tændt og dysten kunne fortsætte i bowlinghallen. Appreciative Inquiry modellen Næste dag stod også i udviklingens tegn. Der var gruppesamtaler på programmet, hvor man med udgangspunkt i Appreciative Inquiry modellen skulle fremsætte ønsker og idéer til fremtiden på DjH. Inspektør Jesper Kofoed Petersen introducerede til teorien. Appreciative Inquiry betyder på dansk værdsættende undersøgelse og er en metode, der pointerer vigtigheden af at sætte fokus på muligheder frem for problemer. Metoden går helt konkret på at undersøge og fremhæve gode oplevelser og erfaringer i en organisation, og ud fra dem skabe visioner for fremtiden. Via en indfaldsvinkel med samtaler, om hvad der virker og om ambitioner og drømme, lægges en klangbund for forandring og udvikling. Udstyret med en arbejdsmodel, en pil, gik vi i grupper i gang med at fortælle positive historier fra vores arbejdsplads og drømme om fremtiden. Og der blev virkelig tænkt vidtløftige tanker og drømt store drømme om visioner og strategier, herunder ønskerne om at tilføre KVUuddannelserne et internationalt snit med innovation og fokus på alternativ energi, til de helt vilde idéer med et forslag om en studietur for hele afdelingen til Akropolis Navn: KVU Planlægningsgruppe Tilsagn om midler AI planner Tværfagligt samarbejde VVS/EL International forståelse Sammenhold og respekt Flere studerende Markedsføring Bredde i uddannelsen Engagement Teknisk træningsoplevelse Siemens Berlin Maskinmester Minerva internationale linie Hvad har vi tidligere haft succes med? Hvilke kompetencer vil vi anvende? Kalender: Hvad er vores første skridt? Hvilke aktiviteter vil vi gennemføre? Drømme for fremtiden Hvilke forskellige fortællinger ønsker vi fortalt? At uddannelsen får et internationalt snit med innovation og fokus på alternativ energi Indsatsområder på vejen Ting som giver liv til processen Synliggørelse Omtale Involvering Tværfaglighed Finansiering Resurser Inddrage studerende i planlægningen Samarbejde med virksomheder Opfølgning og afrunding med rapportering Samfundsaktuelle emner er indeholdt i aktiviteterne. Samarbejde med Technical college 8 DjH Nyt april 2008
af Lars Dam Hængslet der blev en lampe Uge 6 var i innovationens navn, I hvert fald for alle de skoler, der er med i ENØ samarbejdet (ErhversAkademi NordØstjylland) Formålet med innovationsugen var at fremme et tværfagligt samarbejde mellem skolerne og naturligvis at give de studerende chancen for at arbejde med innovation i et tværfagligt miljø. 500 studerende fordelt på 47 hold deltog sammen med et antal tovholdere/ undervisere i innovationsugen. Fysisk var deltagerne fordelt på Handelsskolen MINERVA i Randers og Teknisk Akademi, DjH. Fire virksomheder, Grundfos, Skanderborgfestivalen, Hjejlen og Idéværket Aps, havde stillet sig til rådighed med hvert deres oplæg til idégenerering. Samme virksomheder havde repræsentanter i dommerpanelet. Et patentanmeldt hængsel Efterfølgende er på mange måder en god innovationshistorie om et hængsel, der blev til en lampe, og dermed endte med at blive vinderprojektet. Her på DjH kontaktede vi Idéværket Aps, der præsenterede fem mulige opgaver, som vi kunne tage fat på. Idéværket er en virksomhed, der udelukkende fungerer som fødselshjælper for gode ideer. Vi valgte at arbejde videre med et hængsel, der kunne åbnes i fire retninger. Det lyder jo umiddelbart smart, og opfinderen havde da også patentanmeldt det, men der var bare det lille problem, at han ikke kunne finde nogen anvendelse for sin ellers så udmærkede idé. Hængslet blev nu præsenteret for ni grupper på i alt omkring 60 personer her på DjH, og så skulle der tænkes kreativ. En fleksibel lampe Gruppe 46 arbejdede med forskellig brainstormteknikker, og som styringsredskab gennem den innovative proces benyttede de elementer fra Kubus. Onsdag middag var holdet nået frem til, at hængslet skulle være til et møbel, men de var ikke helt tilfredse med innovationshøjden, og godt hjulpet på vej af vejlederholdet tog projektet en helt ny drejning. For at gøre en lang historie kort, endte hængslet med, at blive en superfleksibel lampe, hvilket var ret genialt. Projekt med høj grad af innovation Ugen blev afsluttet på Underværket i Randers, hvor alle 47 hold præsenterede deres idé for dommerpanelet. De fire involverede virksomheder valgte den hængslede lampe som vinder, og begrundede valget med, at lampen havde den højeste grad af innovation og det største markedsmæssige potentiale. Vinderen blev altså gruppe 46. Præmien var 10.000 kr. og et stor og velfortjent tillykke. Gruppe 46 videreudviklede et hængsel til en superfleksibel lampe, da det i uge seks handlede om innovation på Teknisk Akademi. Holdet vandt konkurrencen og kunne gå hjem 10.000 kr. rigere. Gruppe 46 bestod af: Finansøkonom Christian Evers Stobberup, serviceøkonomerne Christine Thaysen og Kristoffer Trige-Jensen samt produktionsteknikerne Kristoffer Antoni Szupienko og Mona Petersen. DjH Nyt april 2008 9
af Anne Hansen Aamand Et verbalt stormvejr kom forbi Ordene stod nærmest i kø for at komme ud og nå publikums øre, da Lotte Heise gæstede Teknisk Akademi og leverede peptalk i forbindelse med innovationsugen i uge 6. Gennem vinduet en grå februar dag fangede en bevægelse øjet. Tydeligvis var aktivitetsniveauet højt på Teknisk Akademi, men kun hos en enkelt person blandt de godt 150, der var samlet. Resten sad tryllebundne til stolene. Alle sanser var fuldt aktiverede for at fange og optage indholdet af det verbale stormvejr, der blev slynget imod dem. Pauserne i ordstrømmen var gange korte, og det var absolut en fysisk umulighed at følge med på notatblokken. Lotte Heise var på besøg i forbindelse med projektet: Innovativ produktudvikling på tværs af Enø-skoler, som Teknisk Akademi dannede ramme for i uge seks. Hun skulle levere en peptalk, og det gjorde hun. Det var en velfor- beredt, hvirvlende tornado, der kastede det ene guldkorn efter det andet ud, krydret med små historier fra hverdagen, primært hentet fra egne familieoplevelser. For selv når det handler om innovation og kommunikation, er det lige inden for rækkevidde, også i den velkendte dagligdag. Begrebet bange for er en meget stor forhindring for næsten alt. Hvis man ikke kigger til siden, sker det store ikke. Det er ikke innovation at gå samme vej som de andre, kom det fra Lotte Heise. Ivrigt gestikulerende motiverede hun til at se hinanden som mennesker, der kan bidrage med mere end det, vores valgte roller måske umiddelbart signalerer. Hun opfordrede til at huske at stille spørgsmål, og glæde sig over gode ideer og initiativer, selvom de ikke er ens egne. Og så er det fint at kvaje sig, det er tilladt og lærerigt. Til slut leverede Lotte Heise en vittighed, som kun hun og alle dem, hun fortæller den til, kender, men den blev fortalt i et tempo og på et sprog, der strøg så hastigt forbi, at kun pointen blev hængende. Og den egner sig ikke til gengivelse i dette medie. 10 DjH Nyt april 2008
af Anne Hansen Aamand Kulde i Tanzanias varme Jeppe Theis Bjerre fik guldmedalje for sin svendeprøve for et år siden. Nu arbejder han i en virksomhed i Tanzania, hvor han under ganske anderledes forhold bygger virksomhedens køleafdeling, op og underviser lokale ansatte i køleteknik. Rummet er fyldt med energi, den energi, der opstår, når et menneske virkelig brænder for noget. Solbrun og med et intenst blik, der signalerer absolut tilstedeværelse, sidder Jeppe Theis Bjerre, 30 år, i stolen over for mig. Han er hjemme på en kort visit, og lige blevet hentet i lufthavnen af sin mor og lillebror. Ivrigt beretter han om sit arbejde i Tanzania, hvor han dag for dag indfører fem unge mænd i køleteknikkens mysterier. Med til historien hører også starten på eventyret i Tanzanias varme det hele blev sat i gang en kold vinterdag for godt et år siden. Guldmedajle Som den første nogensinde fik jeg en guldmedalje for min svendeprøve, og det udløste et tilbud fra UniCool, som jeg ikke kunne sige nej til, begynder Jeppe sin fortælling. Han er udlært i januar 2007, og har været voksenlærling i UniCool A/S i Bagsværd, hvor han stadig er ansat. UniCool er med i Danida projektet Business To Business (B2B), hvor virksomheden indgår som samarbejdspartner med en Tanzanisk virksomhed i millionbyen Dar Es Salaam. Samarbejdspartneren i Tanzania er en entreprenørvirksomhed ejet af Mohamed, Jeppe Theis Bjerre deltager i Danidas B2B program, og er for en treårig periode bosat i Tanzania. Unicol, hvor han er ansat, er gået i samarbejde med en tanzanisk virksomhed, hvor det er Jeppes opgave at undervise fem medarbejdere i køleteknik. Fortsættes næste side DjH Nyt april 2008 11
Forsat fra forrige side Til undervisning af tanzaniske køleteknikere bruger Jeppe et chillerssystem, der køler på en 1000 l vandtank. Systemet er samlet af brugt udstyr, der er sendt til Tanzania fra Unicool A/S i Bagsværd. der nu er Jeppes chef. Virksomheden havde brug for støtte til at udvikle ekspertise på køleområdet. Firmaet arbejder primært med airconditionanlæg for en supermarkedskæde, hoteller, kontorbygninger og et telefonselskab. Sekundært med køleanlæg i supermarkedet. Den lokale slagter hænger bare kødet i vinduet. Jeg har ansat fem mænd til det køletekniske område. Det er min opgave at oplære dem, og som en del af træningen kommer de på skift tre måneder til UniCool i Danmark, hvor de oplever, hvordan en dansk kølevirksomhed arbejder. Patson, har som den første netop afsluttet sit ophold i Danmark, og om kort tid er det James tur. Det var en positiv oplevelse for begge parter. Det er typisk mænd fra landet, vi har ansat. De har gået på teknisk skole, og det er så firmaets opgave at træne og udvikle dem videre til deres arbejdsopgaver, fortæller Jeppe, der fungerer som teknisk chef og langt hen ad vejen også udgør det administrative personale. Dansk øvelsesværktøj En arbejdsuge på 45-65 timer er ikke usædvanlig for Jeppe, for der er rigeligt at tage fat på. Ud over undervisning står han for den daglige drift, indkøb af reservedele og værktøj og for at skaffe nye kunder. Jeppe er startet helt fra bunden med at bygge virksomhedens køleafdeling op. Ingen vidste noget om køleteknik, og der var intet udstyr, værktøj eller bøger han kunne bruge i undervisningen. Fra Unicool har han fået noget brugt udstyr, der er pillet ned hos kunder. Ud af det har han samlet et lille chillersystem, der køler på en 1000 l vandtank. Vi har egentlig to, men det ene bruger vi til at tage reservedele fra, når noget på det andet Fortsættes næste side 12 DjH Nyt april 2008
Øen Mafia er et dykkeparadis og et af de steder, hvor Jeppe har dyrket sin lidenskab for dykning. Blandt store dykkeroplevelser er en svømmetur med en hvalhaj. En fredelig kæmpefisk på op til 16 meter, der lever af plankton, små fisk og tiarmede blæksprutter. går i stykker. Det udgør øvelsesværktøjet. Det teoretiske materiale henter jeg i Danmark. Jeg har fået noget fra DjH på engelsk, og bruger også bogen noget om køleteknik, siger Jeppe. Landet står stille Mentaliteten, tanzanisk tid og ikke eksisterende infrastruktur er medvirkende faktorer til det kultursammenstød, Jeppe oplever i forbindelse med sit arbejde i Tanzania. En aftale med en tanzanier er ikke mere bindende end mentaliteten hos den person, aftalen er indgået med. Befolkningen er vant til ting, der ikke virker og aftaler, der ikke bliver overholdt. Alting går meget langsomt, og Jeppe møder ofte indstillingen, at så længe noget virker, er der ikke grund til at gøre noget heller ikke for at udvikle en bedre model. Initiativ er en mangelvare blandt lokalbefolkningen, der er vant til at blive hundset rundt med af udenlandske virksomheder, især sydafrikanske, der opererer i landet. Det er ikke i udenlandske virksomheders interesse at lære tanzanierne at arbejde selvstændigt, for så bliver de selv overflødige. De politiske forhold gør, at der er stor forskel på rig og fattig. Landet står udviklingsmæssigt meget stille, og den vestlige udviklingsbistand, landet selv skal administrere, havner i de forkerte lommer. Der er meget korruption, og bestikkelse er mere reglen end undtagelsen. Politiet er lette at bestikke til at glemme for relativt små beløb. Al offentlig administration tager lang tid. Selv har jeg ventet et år på at få en arbejdstilladelse, og kun bestikkelse vil fremme sagen, fortæller Jeppe. Han er dog ikke illegalt i landet, men har en midlertidig tilladelse. B2B projekterne bygger også på at udenlandske virksomheder er til stede i landet for en perioden, men modsat det kendte mønster, arbejder de på at gøre sig selv overflødige og lære lokalbefolkningen at arbejde selvstændigt og opbygge egne kompetencer. En ildsjæl Trods kaos har Jeppe mange positive oplevelser i dagligdagen, hvor han er med til at gøre en forskel i livet for de mennesker, han arbejder sammen med. Selv om det nogle gange føles som ét skridt frem og to tilbage. De ansatte turde i begyndelsen knap nok røre ved en maskine. Nu arbejder de selvstændigt, så det virker at lære fra sig, fortæller han glad. Og Jeppe er en ildsjæl - han giver ikke op. Projektet løber over tre år, og han har planer om at tage dem alle tre, selvom hans kontrakt kun binder ham for et halvt år ad gangen. Det vil tage alt for lang tid at sætte en ny ind i det, mener han, og det alene siger mere om hans engagement, end ord kan beskrive. Gartner, housegirl og tropestrand Privat har Jeppe fået stillet chefens gamle hus på 250 m 2 til rådighed med både gartner, housegirl og firmabil. Han har otte km på arbejde, og den afstand kan det højst tage 10 minutter at tilbagelægge set fra en dansk vinkel. Men i Dar Es Salaam er det anderledes. Her er manglen på infrastruktur synlig for enhver. På en god dag klarer jeg det på fem kvarter. Går det dårligt tager det knap to timer, fortæller Jeppe. Til gengæld kommer han på kort tid til skønne tropestrande, som mange af os kun drømmer om. Med fly tager det 25 minutter til Zanzibar, og fra kysten kommer han på 20 minutter til småøer omgivet af krystalklart vand og smukke koralrev, hvor Jeppe dyrker sin lidenskab for dykning. Så selvom arbejdsugen er lang og firmaet har vagt 24-timer i døgnet, forsøger Jeppe at holde fri hver weekend og nyde landets goder. Forsat fra forrige side Fortsættes næste side DjH Nyt april 2008 13
Forsat fra forrige side En frugtsælgers historie Sin beretning om dagligdagen i Tanzania afslutter Jeppe med en lille fortælling om en oplevelse, der på sin egen enkle måde siger noget om forholdene og livet for mange tanzanier. Vi havde været på en tur ind i landet, og på vej tilbage til Dar Es Salaam ser vi en frugtsælger, der sidder i vejkanten. Hans friske frugter kommer fra plantagerne inde bag vejen, og er arrangeret i tre små bunker. Jeg vil gerne købe det hele, og synes det da må være et vældigt tilbud, for så kan han holde fri resten af dagen. Men han vil ikke sælge al sin frugt til mig, kun en lille del af hver slags, kan jeg købe. Hvis han sælger det hele på en gang, kan han gå hjem, og møder måske ikke flere mennesker den dag. Hans lille forretning og mødet med handlende giver ham nyheder udefra, og er et vigtigt socialt element i hans liv. Fortællingen er beskrivende for forhold, der ligger langt fra det hjemmevante, men som det nok er værd at opleve, hvis man som Jeppe gerne vil supplere sit cv med erfaringer erhvervet ved et udenlandsophold efter endt uddannelse. Faktaboks BUSINESS-TO-BUSINESS (B2B) PROGRAMMET B2B programmets formål er at bidrage til at bekæmpe fattigdom i Sydafrika og lande hvor Danida har programmer i. Programmet tilbyder assistance og økonomisk støtte til at etablere langsigtede bæredygtige samarbejder mellem virksomheder i udviklingslande og danske virksomheder. af Anne Hansen Aamand Åbent hus 2008 Lykkehjul med lotteri, termokrus, ispinde, Blower door test, skolekonkurrence og guidet rundvisning er beskrivende for, hvad der skete til åbent hus dagen den 2. februar. Dertil skal lægges al den værdifulde information, der er passeret fra skolen til de besøgende. Både i form af direkte kommunikation med kommende elever, forældre og mestre og i form af indtryk, der har bundfældet sig i gæsternes hukommelse. Det kan svært nøjagtigt at sætte tal på, hvor mange gæster vi havde til åbent hus i år, men vi har alligevel en klar ide om, at besøgstallet landede på ca. 800, som det plejer at være. Det er vurderet ud fra strømmen af mennesker, der jævnt fordelt over dagen, flød gennem skolens gange og ud fra enkeltheder, som vi kan sætte tal på: Fortsættes næste side 14 DjH Nyt april 2008
Forsat fra forrige side 100 gæster fra alle hjørner af landet spillede på lykkehjulet. 50 gæster spillede med i Kim Tops lotteri, der førte deltagerne rundt til alle afdelinger. Plastafdelingen udleverede 330 termokrus nogle af dem fyldt med varm friskbrygget kaffe. Alle køleafdelingens 550 is blev spist. Derudover var der tre hold på guidet rundvisning i elafdelingen, og der blev dystet i to finaler i henholdsvis tømrerafdelingen og på Teknisk Akademi. Elektrikere i tømrerafdelingen De guidede ture var især besøgt af unge, der overvejer at blive elektrikere, og mestre, der gerne ville se elafdelingen. Guidens opgave var at vise rundt og formidle en kontakt mellem gæsterne og eleverne i afdelingen, så der blev mulighed for en dialog om uddannelsen. I tømrerafdelingen blev lokalmesterskabet for tømrerlærlinge afviklet. Opgaven var at fremstille en gratkonstruktion (udvendige hjørne af et tag). Vinder af konkurrencen blev Jonas Bendixen fra Risskov Tømrer- og Snedkerforretning A/S. Han gik videre til regionskonkurrencen i Randers den 10.-11. april. Der var fire deltagere i finalen, og de var godt opbakket af mestre og familie, der var mødt op som publikum. Som erindringsgave modtog finalisterne en stikøkse. Demonstration af Blower door test i tømrerafdelingen trak en del interesserede publikummer. Også lærlinge fra elafdelingen viste interesse og mødte op. Testen er etableret som en form for joint venture mellem tømrerafdelingen og RSS v/stefan Engberg. Tømrerafdelingen har leveret huset, hvorpå testen foretages, og Stefan Engberg leverer udstyret til tæthedsprøvning af bygninger. Stefan Engberg har huset med rundt til demonstrationer af blower door test, og kommer så til gengæld her på skolen, og demonstrerer for eleverne. Varm kaffe og kold is Som noget nyt tilbød plastafdelingen i år gæsterne at få kaffe i de termokopper, som de selv kunne samle. Det var en succesfuld fornyelse, og eleverne havde dagen igennem travlt med kaffebrygningen. Generelt var afdelingen godt besøgt. Køleafdelingen oplevede udover interessen for ispindene også stor interesse omkring skelismaskinen og ammoniakanlægget. Afdelingen kunne konstatere, at besøgstallet var stigende i forhold til tidligere, og at der blandt gæsterne både var mestre, gamle elever og lokale folk fra byen. På Teknisk akademi var finalen i Østjyllands bedste skoleidé dominerende, men der var også mulighed for information om HTX og installatøruddannelsen. Østjyllands bedste skoleidé er omtalt andet sted i bladet. Skolen modtog den 10. marts brev fra en besøgende: Jeg har været ude på jeres skole til jeres åbent hus arrangement for at kigge mig lidt omkring. Jeg blev meget overrasket og imponeret over, hvad jeg så. Jeres skole tiltaler mig meget. Ikke nok med at jeres lokaler og skolehjemmet er i tip top stand. Jeg fin en god snak med både en lærer og en vejleder. De gav mig et større indblik i skolen, og hvad der sker der. Jonas Bendixen, Risskov Tømrer- og snedkerforretning A/S, blev vinder af lokalkonkurrencen for tømrerlærlinge. Konkurrencen blev afviklet i forbindelse med åbent hus på DjH den 2. februar. DjH Nyt april 2008 15
af Anne Hansen Aamand Undervisere med for Rita Nissen og Per Zeidler er begge ansat som undervisere på de hver især underviser i. Den ene er folkeskolelærer, can falckredder og er glødende lokalpolitiker. Lyste Rita Rita Nissen, 45 år, begyndte sin ansættelse i elafdelingen på 3/5 tid lige efter sommerferien. Hun underviser plast-, køleelever og elmontører i dansk, og har derudover arbejdsopgaver, der omfatter en funktion som tovholder for evalueringerne i elafdelingen, mentoroach i afdelingen, indlæg til DjH Nyt og nyhedsbreve samt kommende funktioner som læsevejleder og skemalægger i flex. 3/5 tid slog ikke til for at nå det hele, så siden nytår har Rita været fuldtidsansat. Rita er uddannet folkeskole lærer med liniefag i idræt, historie og dansk i 1989, og seneste ansættelse i den funktion havde hun umiddelbart før hun kom til DjH i et vikariat på Kolt Skole. Uddannelsen supplerede hun i første omgang med åbne uddannelser i biologi og bil- ledkunst, som hun har undervist i sammen med håndarbejde. En tidligere ansættelse på Kolt Skole motiverede indirekte Rita til at søge ind på Århus Universitet. Hun oplevede en spændende form for emneundervisning løbende over en femårig periode med medbestemmende og engagerede børn. Det sammen med en almen interesse for litteratur gav skubbet til en uddannelse til cand. mag. i nordisk sprog og litteratur med idehistorie som suppleringsfag. Privat har Rita lige købt hus i Lystrup, hvor hun bor sammen med hunden Bastrup, der dagligt nyder godt af Ritas interesse for natur og vandreture. På gåben med trangia en (lille feltkøkken) i bagagen indtager Rita både ind- og udland. I Danmark har hun blandt andet vandret på Hærvejen, Holmeådal og Mols Bjerge. Vandreture i udlandet omfatter Grønland og en tre ugers tur til Everest basecamp i 5.600 m højde i Nepal. I det hele taget rejser Rita meget. Inden for det sidste år har hun været i Lillehammer, Sild, Madrid, Paris og Mauritius. Sommerferien er planlagt til Kroatien. I bil med trangiasættet på bagsædet uden nærmere defineret mål. Rita er vild med at spille whist. Hun har sammen med tidligere kolleger dannet en damespilleklub, hvor de mødes en gang om måneden og hengiver sig til spilleglæden. Klubben rejser også til udlandet hvert andet år, og har netop været i Madrid. Man skal sørge for at få noget ud af livet, er Ritas slutbemærkning. Jeg brænder mit lys i begge ender, men jeg har selv valgt det, for jeg vil gerne hele tiden noget mere, og befinder mig ikke godt, hvis dagligdagen bliver alt for triviel. RITA NISSEN 16 DjH Nyt april 2008
skellige baggrunde DjH. Deres baggrund for jobbet er lige så forskellig som det, d. mag og en vandrefugl, den anden er uddannet tømrer, n til at rejse ud i verden har de dog til fælles. Per Første september 2006 var Per Zeidlers, 45 år, første arbejdsdag i tømrerafdelingen. Han ernærede sig indtil da af egen tømrervirksomhed og vagter på en af Århus Amts institutioner for unge kriminelle og adfærdsvanskelige. Per er uddannet tømrer på Århus Tekniske Skole i 1983. I 17 år var han ansat i Falck som redder og brandmand før et projekt om anbringelse af vanskelige unge bragte ham ind på sporet af institutionsarbejdet. Institutionen var han selv med til at skabe, da ingen af de eksisterende institutioner i amtet ønskede at huse unge mennesker med problemer af den kaliber. I sin tid som falckredder var Per til knyttet produktionsskoler i Egå og Skanderborg, hvor han underviste i brand og førstehjælp. Det vækkede interessen for at undervise og arbejde med unge mennesker, så da institutionsarbejdet blev for tungt, begyndte han at se sig om efter noget andet og fik job på DjH. Her underviser han i teori og praktik indenfor tømrerfaget og i brand og førstehjælp. Sideløbende uddanner han sig til underviser i autocad samtidig med, at han afslutter PG til sommer. Autocadområdet omfatter en studietur til Hjørring tekniske skole, der er med i et pilotprojekt. Når Per ikke er på arbejde, er han engageret i politik og bestyrelsesarbejde på sin hjemegn. Han bor i Rønde sammen med Dora og deres to sønner Anders (19) og Christian (15). En stor interesse er kommunalpolitik, og tidligere sad Per i byrådet for Venstre i gl. Rønde kommune. Nu er han stedfortræder i byrådet i Syddjurs kommune. Derudover er han formand for idrætscentret i Rønde, bestyrelsesmedlem i fjernvarmeforeningen i Rønde og med i hovedbestyrelsen for Venstre i Syddjurs. Samlet er han til møde 2-3 gange om ugen, men han når mere i sin fritid. Trommesættet bruger han flittigt, og en gang om ugen får han undervisning i Syddjurs musikskole. Han spillede i sin ungdom i et orkester, og har optrådt med sang sammen med sønnerne på klaver og trommer. Sang forløser, er budskabet fra Per, der tidligere har turneret med et gospelkor. Nu turnerer han med familien på rejser ud i verden, og for tiden planlægger de en tur til USA og Hawaii i 2009. Per er en typisk igangsætter og nyder at have mange bolde i luften og se tingene blomstre. Hvis han har et motto, må det være: Smil, syng og vær optimist, så giver livet gaver tilbage. PER ZEIDLER DjH Nyt april 2008 17
af Anne Hansen Aamand Østjyllands bedste skoleidé Vinderen blev: Rønde Skole 10.a med projektet Rent vand til alle. 1. præmien var 25.000 kr. 18 DjH Nyt april 2008 2. præmien på 10.000 kr. gik til Katrinebjergskolen fra Århus med projektet Bæredygtigt rent vand. På tredje pladsen kom Rønde Skole 10. b med projektet Kyllingelort vandvarmer, og de modtog en præmiesum på 5.000 kr. Pengepræmierne blev givet til en fælles klasseoplevelse efter eget valg, og Rønde Skole brugte deres pengepræmier på en tur til Rumænien sidst i marts, hvor de lavede en mooncarbane på et børnehjem. Hjemmefra havde de medbragt 12 mooncars og en havefræser, indkøbt for nogle af præmiepengene, til børnehjemmet. Børnehjemmet er for en stor del selvforsynende, så havefræseren er et kærkomment redskab, når jorden skal klargøres til dyrkning. For de ung var både konkurrencen og turen til Rumænien en stor oplevelse, og de glæder sig over at kunne være med til at gøre en forskel for fattige børn. Finalen på Teknisk Akademi Finalen den 2. februar var en spændende dag med veloplagte finalister, dommere og publikummer. Finalen blev holdt i et professionelt set up på Teknisk Akademi. Da vinderne var kåret og finalen nåede sin afslutning kunne Direktør Henrik Øelund afsluttende konstatere: Østjyllands bedste skoleidé og finalen har været en succes, og vi gør det igen til næste år! Næste konkurrence Markedsføringen af næste års konkurrence er begyndt. I februar blev der sendt brev ud til alle skoler med 9 og 10 årgange i Østjylland og maj modtager de samme skoler en pakke med elevbrochurer og lærervejledninger. Finale er planlagt til lørdag den 31. januar 2009, hvor DjH også har åbent hus. Dommerpanelet til skolekonkurrencen Østjyllands bedste skoleidé. Fra venstre er det John Jessen Gammelgaard, Grundfos Management A/S, Gregers Petersen, Østjysk Iværksætttercenter, Asger Østerbæk, Designit Copenhagen, Peter Lindholst, Vestas Wind Systems og Henrik Øelund fra DjH.
af Rita Nissen Elmontøruddannelsen en god udfordring! For det første hold elmontører, der tager svendeprøve på DjH, blev den afsluttende del af deres uddannelse et forløb ud over det sædvanlige. Og der er, blandt den lille gruppe som lader sig interviewe til bladet, bred enighed om, at det set i bakspejlet har været både lærerigt og udfordrende. Især har to forhold været af betydning for et vellykket forløb, når gruppen prøver at definere sammenhængene nøjere: En undervisning med praksis i højsædet, og et godt teamwork på holdet. Usikkerhed i starten Selv om Christian Vilstrup, som er yngstemand på holdet, husker det som sit førstehåndsindtryk, at han, med et skema stukket i hånden den første dag, var kommet til et sted med godt styr på tingene, så meldte der sig en mængde spørgsmål: Hvad er det for en uddannelse, hvad dækker den, hvad er pensum, hvilke forudsætninger kommer de andre med, og hvilke retningslinier gælder her på DjH? En udfordring Claus Aaby Mikkelsen beskriver godt, hvad udfordringen har været: Det er hårdt at komme på skolebænken i 2 ½ måned. Man skal selv tage fat. Her er man tvunget til at stå på egne ben og tænke selv. Til daglig hos mester er det mere afslappende. Der kan man gøre, som man altid har gjort. Rutinen gør det nemmere, og man kan bare spørge en kollega. Her på DjH sætter Ole mange spekulationer i gang, han udfordrer hele tiden. Et skoleophold her er 10 lange uger, hvor man ikke har fri, hjernen er hele tiden på arbejde. Når man kommer i seng om aftenen, er man godt brugt, og der er heller ingen weekend, man tænker hele tiden En praktisk uddannelse Indholdsmæssigt er kernen i uddannelsen det grundlæggende inden for elfaget - der kobles ingen specialer på. Men det er især hvad angår det formmæssige, uddannelsens tilrettelæggelse, den begynder at skille sig ud. Fikspunktet trådene samles i, ligger i begreberne praksis og erfaring. Elmontøruddannelsen er en praktisk uddannelse. Til daglig spiller underviser Ole Jensen ud med en høj grad af frit valg i undervisningen, som i øvrigt er baseret på projekter. Det peger i retning af det, der er hans hovedidé: Hele tiden at lægge op til, at det handler om selv at tænke sig frem til tingene og selv tage stilling. Det handler om, gennem de problemer der opstår, selv at erfare og arbejde sig frem til løsninger. Man lærer ved at være praktiker. Lærerrollen Med en forberedelse, der i store træk har handlet om at udstikke rammer for det fælles Fortsættes næste side DjH Nyt april 2008 19
Forsat fra forrige side og det individuelle og så i øvrigt gøre tingene så praktiske og realistiske som muligt, har Ole Jensen kunnet stille sig i en position som observatør og coach. Her har han stået med den overordnede funktion, at skulle holde styr på, hvordan det går, være konsulent i grupperne og undervise ved teorilektioner. Ole Jensen fortæller, at denne model har passet fint til holdet. Han har haft et hold, som har været så selvkørende, og som har arbejdet så godt sammen, så det indimellem har været svært ikke at blande sig for at aktivere sig selv - for det kan rent ud sagt være kedeligt at stå på sidelinien, når man er dybt involveret. Et godt teamwork I panelet er lærlingene enige om, at en vigtig grund til det vellykkede forløb, skal findes i karaten af samarbejdet. Christian Vilstrup sammenfatter det i, at han synes, de har været heldige med de personer, der er på holdet, og at det har været godt at være sammen med nogen, som er ældre. Der har været en god tone, og så har man kunnet få gode svar på spørgsmål, hvis der var brug for hjælp. Det er kendetegnende for elmontørholdet, at det består af en blanding af industriarbejdere og ufaglærte, der arbejder med almindelige husinstallationer. Så med forskellige baggrunde kommer de hver især og byder ind med erfaringer, som kan supplere det fælles arbejde. At der er en vis alder blandt dem, nævnes som noget, der også giver betydning, og har påvirket i positiv retning. Alle har været vant til at være ansvarsbevidste i en virksomhed, og alle kommer med en klar interesse i at gøre et godt stykke arbejde. Svendeprøven Svendeprøven er formuleret som en realistisk opgave og ligger i forlængelse af de projekter, der er arbejdet med gennem forløbet. Den nye udfordring er, at der nu stilles krav om sammenhæng. De individuelle maskindele skal have en fælles styring. Når det er sagt, er opgaven til gengæld åben og nøjagtig lige så stor, som holdet selv definerer den. Mere reklame for uddannelsen De aspirerende elmontører i gruppen er enige om, at uddannelsen til elmontør er god: her er der en uddannelse med en praktisk profil, som ikke findes andre steder. Her en praktisk uddannelse, som ikke er så lang - et godt sted at begynde, hvis man ikke har lysten til det teoretiske. Faktaboks: Elmontør et kort speciale i grundlæggende elopgaver Elmontør er specialet, der giver virksomheden mulighed for at uddanne en medarbejder, som kan udføre grundlæggende installationer og montering af materiel. Specialet er især velegnet for dem, der har gode praktiske færdigheder, men som ikke har lyst til at gennemføre de mere teoretiske specialer på elektrikeruddannelsen. Uddannelsen varer 2½ år og har to skoleperioder på hovedforløbet á 10 uger. På 2. hovedforløb udføres svendeprøve. 20 DjH Nyt april 2008