nr. 201 juni 2014 tema: 1914
Anmeldelser Noter 201 (Klik på titlen for at komme direkte til anmeldelsen) Martin Cleemann Rasmussen, Thomas P. Larsen & Ulrik Juel Lavtsen: Danmarks historie. Lindhardt & Ringhof 2014 Rasmus Falbe Hansen: Historie i levende billeder. Columbus 2013 Ulrik Grubb m. fl. (red.): Magt og mennesker. Historie på tværs. Gyldendal 2014 Kaj Pinholdt Jespersen: Iran historie, samfund, religion. Systime 2014 Winnie Færk & Jan Horn Petersen: Historie i brug fra historieskabt til historieskabende. Frydenlund 2013 Herbert Pundik: Det kan ikke ske i Danmark. Jødernes flugt til Sverige 1943. Systime 2013 Søren B. Andersen, Søren Lundsgaard & Erik Lund: Menneskeskabt. Grundbog i teknologihistorie. Nyt Teknisk Forlag 2013. Poul Ferland: Teknologikritik i det 20. århundrede især. Et idéhistorisk essay. Gasmuseet 2013. Keld Grinder-Hansen: Den gode, den onde og den engagerede. 1000 år med den danske lærer. Muusmann Forlag 2013 Hew Strachan: Første verdenskrig. Informations Forlag 2014 Adam Hochschild: Aldrig mere krig. Loyalitet og modstand 1914-1918. Informations Forlag 2014 Sven Thygesen, Søren Hansen & Flemming Petersen: 1914. Da verden blev en anden. En beskrivelse af tiden omkring 1. verdenskrig. Herredagen 2014 Adam Paulsen: Overvindelsen af første verdenskrig. Historiepolitik hos Ernst Troeltsch, Oswald Spengler og Thomas Mann. Tusculanum 2014 Claus Bundgård Christensen (red.): Breve hjem. Danske soldater i Første Verdenskrig. Gyldendal 2013 Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger. En dansker på Vestfronten i Første Verdenskrig. Gyldendal 2012 Knud J. V. Jespersen: Vejen hjem. Sønderjyske skæbner 1864-1920. Gad 2012 Gregers Dirckinck-Holmfeld: Frejlif. Ekstra Bladets utæmmelige redaktør. Ekstra Bladets forlag 1
Kurt Villads Jensen: For de tørster nemlig uophørligt efter de kristnes blod. Kristne middelalderlige skrifter om islam. Syddansk Universitetsforlag 2013 Jens Rasmussen: "Ægteskabets 15 glæder". Vandkunsten 2013 Tom Reiss: Den sorte greve. Napoleons rival og den virkelige greve af Monte Cristo. Informations Forlag Denis Diderot & Jean le Rond d Alembert (red.): Den franske encyklopædi et udvalg. Dansk red. og efterskrift v. Frank Beck Lassen. Oversat af Mogens Chrom Jacobsen. Forlaget Klim 2014 Antony Beevor: Kreta. Lindhardt og Ringhof Mogens Lund: Tilintetgørelseskrig. Krigen på Østfronten 1941-45. Forlaget Ellekær, 2013 Torbjørn Færøvik: Maos rige. En lidelseshistorie. Sohn 2012 Alexis de Tocqueville: Demokrati i Amerika. Informations Forlag 2013 Otto Dov Kulka: Landskaber fra Dødens Metropol. Gads Forlag 2014 Øjvind Kyrø: Manden der reddede verden. People s Press 2013 Nils Gunder Hansen og Rasmus Mariager (red.): Der truer os i tiden. Velfærds- og koldkrigstænkning i 1950'ernes danske kulturdebat. Syddansk Universitetsforlag 2013 Hans Jørgen Frederiksen: Kunst og religion fra Byzans til Per Kirkeby. Aarhus Universitetsforlag 2013 Hartmut Rosa: Fremmedgørelse og acceleration. Hans Reitzels Forlag 2014 2
Bred Danmarkshistorie ULRIK LAVSTSEN & MARTIN CLEEMANN RASMUSSEN & THOMAS P. LARSEN: Danmarkshistorie - dannelse og forandring, Lindhardt & Ringhof, 2014. 376 sider, 295 kr. eks. moms. Det er en ganske ambitiøs og imponerende bog, der her foreligger. Den tilstræber at give en opdateret skildring af hele Danmarkshistorien fra forhistorisk tid til og med sommeren 2013. Et vigtigt punkt er, at Danmarks historie forsøges set i sammenhæng med udviklingen i Europa. Det samme har Lars Hovbakke Sørensen for nylig med stor succes forsøgt med sin En europæisk Danmarkshistorie (Gyldendal 2014). Forfatterne er sig klart bevidst, at det kun kan lade sig gøre, hvis man udelader noget hist og medtager noget andet pist, men jeg synes, at det i det store og hele er lykkedes med denne bog. Og omfanget er trods alt større end f.eks. Thorkil Smitts & Henrik Bonne Larsens korte, men populære Danmarkshistoriske oversigt (Systime 2006). Foruden det udprægede europæiske perspektiv er den store overraskelse, at oldtiden har fået hele to kapitler (Forhistorisk Tid 13000-500 f.kr. og Jernalderen 500 f.kr.-793 e.kr.), men det må siges at være tiltrængt at få disse tidlige år med ind i Danmarkshistorien. Ellers kører historien derudaf med vikingetid, middelalder, reformation, enevælde, landboreformer, industrialisering osv. Efter besættelsestiden (kapitel 13) bevares kronologien langt hen ad vejen, men naturligvis bliver bogen herfra mere tematisk: industrisamfund og velfærdsstat (1945-1991); Danmark og den kolde krig (1945-1991); Danmark som international aktør (1945-2013); Danmark og Europa (1973-2013); ytringsfrihed og terrorisme til debat (2001-2013); Indvandringens historie på vej mod det multikulturelle samfund? (1967-2013) og Er Danmarkshistorien slut? (1960-2013). Hvis man sidder og er lidt skuffet over de sidste kapitler, der næsten nødvendigvis må blive korte og lidt overfladiske i forhold til de tidligere, er der håb forude, da der er et bind om Danmark i det 20. og 21. århundrede på vej. Bogen afsluttes med et meget brugbart afsnit om historisk metode, kildekritik og pendulet og den hermeneutiske spiral. Desuden er der forslag til videre læsning og en oversigt over bogens mange billeder. Bogen er gennemillustreret, bl.a. med mange af de historiske malerier fra 1800 tallet (med motiver fra tidligere tider) og fyldt med fakta- eller tekstbokse og statistikker, og efter hvert kapitel er der uddrag af nogle ganske centrale kilder for den pågældende periode. Så her har vi en alt-i-en-bog til Danmarkshistorien, og den er meget anvendelig i forbindelse med såkaldt almindelig undervisning, ATprojekter og dansk-historieopgaven. Det er naturligvis umuligt her at gå i detaljer med alle kapitler, men efter endt læsning, sidder man med en følelse af, at bogen er både velskrevet, velovervejet og veldokumenteret, og den har fået megen ny forskning med. Som eksempler kan nævnes betegnelsen discountenevælde om den tidlige enevælde (Sebastian Olden-Jørgensen) og det meget balancerede kapitel om landboreformerne, hvor der gøres op 3
med myten om den slavelignende bondes løsrivelse fra godsejerens brutale åg, og det udtrykkes, at reformerne var udtryk for dygtig timing (side 145). I kapitlet om Danmark og den kolde krig inddrages Paul Villaumes betegnelse Allieret med forbehold, mens jeg synes, at forfatterne smyger sig for let uden om den på det seneste igen meget omtalte fodnotepolitik fra 1980 erne. Der er et citat fra Uffe Ellemann Jensens Fodfejl, men emnet bliver ikke problematiseret med relevante kildeuddrag. Det ville være rart, hvis man kunne købe bogen til en klasse fra 1. til 3.g, og det er ikke dyrere, end hvis man indkøber en serie med 2 eller 3 bind. Selv ville jeg uden tøven kunne bruge bogen eller rettere uddrag fra den. Den er nok for omfangsrig til et lange linjer forløb, når man betænker, hvor meget andet vi også skal nå i undervisningen, men den kan sagtens anvendes til periodelæsning, hvor man som lærer kan lægge vægt på det, man selv finder mest relevant, selv om vi alle ved, at udeladelse af stof i historie kan være vanskeligt. Der er nogle kritiske indvendinger eller problematiske forhold, som jeg vil fremhæve: 1) Det er fint med kildeuddrag efter hvert kapitel, men ofte er der direkte kildecitater i brødteksten, hvilket ikke er et problem i sig selv, men jeg synes, det virker forstyrrende på læsningen, at citatet ledsages af en parentes med såvel forlag, årstal og sidetal eller en ikke køn internethenvisning a la http://menneskeret.dk/menneskerettigheder/historie/kilder+til+historien/erik+klipping+h%c3a5ndf%c3% A6stning (side 85 i bogen). Enten burde noterne være anbragt for neden eller bagi bogen, men jeg mener, at det i en grundbog er tilstrækkeligt at henvise til de kilder, der kommer bagefter kapitlet. Naturligvis kan jeg godt se det pædagogiske i at vænne eleverne til ordrette citater, men jeg frygter, at flere elever vil stejle og i værste fald springe citaterne over. 2) Billederne er generelt gode og gengivet i flotte farver, men de er ikke altid vellykkede. Enten er de beskåret som f.eks. Rafaels Skolen i Athen (side 92), hvor en af pointerne, at Rafael selv er med på billedet, går fløjten, eller også er de nedfotograferet til ukendelighed som Heimbachs Arvehyldningen 18/10 1660 (side 115). Her skal der bruges mere end en lup for at kunne se kongen og folket. 3) Faktaboksene er generelt gode, men nogle er lidt intetsigende eller lidet informative. F.eks. oplyses der i den om påskekrisen 1920 (side 220) meget om folkeafstemningen i Sønderjylland, mens der intet fortælles om selve de politiske begivenheder, men blot omtales, at Striden udviklede sig i løbet af marts 1920 til en meget alvorlig politisk krise. For dem, der kender til påskekrisen (f.eks. gymnasielærere i historie) er boksen måske i orden, men med oplysninger udelukkende fra bogen, er der næppe nogen elev, der helt har forstået, hvad den gik ud på. 4)Diverse småting. Jeg nævner i flæng: Forlaget oplyser, at bogen er på 400 sider, men den er kun på 376;hvorfor er der ikke kort, der illustrerer trevangsbrug på side 84?det ville have gjort det kort, der er på side 143 om udskiftningen lettere at forstå; gentagelser undgås ikke: på side 300 og 312 får vi den samme historie om baggrunden for Danmarks tilslutning til EF, men det skyldes nok, at vi befinder os i hvert sit kapitel ( Danmark som international observatør og Danmark og Europa ). Men dette er småting. Disse kritiske punkter til trods vil jeg give bogen de varmeste anbefalinger. Man kommer vidt omkring, der er flotte illustrationer og overskuelige kort, og det europæiske perspektiv er meget nyttigt. Det er ikke en dårlig investering at indkøbe den i klassesæt. Kai Verner Nielsen 4
Levende billeder RASMUS FALBE-HANSEN: Historie i levende billeder. Columbus 2013. 176 sider, skolepris 129 kr., normalpris 230 kr. Rasmus Falbe-Hansen har skrevet en rigtig god og brugbar bog om anvendelsen af levende billeder og fakta -og fiktionsfilm i historieundervisningen. Det er en meget anvendelsesorienteret bog, hvor over halvdelen af bogen er konkrete eksempler på hvordan man kan arbejde med film ifm. historieundervisningen. Som Rasmus Falbe-Hansen skriver, så findes der ikke en specifik historisk metode til analyse af hverken fiktions- eller dokumentarfilm. Men det rådes der bod på, for, som Falbe-Hansen skriver:... hvis man betragter historiske film som en slags fremstillinger af fortiden og anvender den almindelige kildekritiske metode fra historie, kan man faktisk hurtigt se, hvordan begreberne kan anvendes eller oversættes, så vi kan anvende filmene som historisk materiale. (Fra bogen, s.22) Dette er kernen i bogen; at retfærdiggøre brugen af historiske film i undervisningen og give en anvisning på, hvordan det gøres på en fornuftig måde - og det gør bogen, i mine øjne, med succes. Forfatteren indleder bogen med en introduktion til hhv. læreren og eleverne. Men i de følgende kapitler er det svært at se, hvem af de to teksten primært henvender sig til. Rasmus Falbe-Hansen er også ude i et ærinde der kræver overtalelse af LÆREREN i højere grad end eleverne. Som han selv er inde på i bogen, så stammer hovedparten af elevernes historiske bevidsthed fra netop film og tv. Derfor er det på sin plads, at vi som undervisere trækker dette medie ind i undervisningen på en kvalificeret måde. Jeg har haft kolleger, der anså film som spild af tid, specielt efter reformen, da man ikke kunne bruge dem til noget. Og der har også været de, der opfattede film som kildeteknisk set ubrugelige, da de i bedste fald kunne opfattes som andenhånds kilder. Rasmus Falbe-Hansens ærinde er at vise os, elever og undervisere, at film og tv kan bruges effektivt til at få formidlet historiske emner og ydermere kan kvalificere den læring der finder sted hos eleverne. Der er en meget anvendelig introduktion til dokumentarfilm og fiktionsfilm og i slutningen af hvert kapitel er der elevopgaver, der følger op på kapitlets pointer. Det er generelt set fornuftige opgaver selvom jeg synes, at nogle af dem virker meget omfattende ift. hensigten. Bogen er opdelt i tre dele. Den første er en generel introduktion til at analysere film i historie. Ligesom man skal tage højde for kildetype ift. at vurdere den, skal man også kunne vurdere en historisk film på dens måde at behandle - forholde sig til - de begivenheder den handler om. Her er det vigtigt, at man forstår brugen af de filmiske virkemidler. Derfor starter bogen med en eksemplarisk kort introduktion til dem og 5
hvordan de bruges. Der er masser af gode billedeksempler i farver. Desværre er de meget små og jeg ville have foretrukket færre, men større billeder. I kapitlet om Fakta- og fiktionskoder bliver vi introduceret til de kendetegn, som vi forbinder med hhv. fakta og fiktion og hvordan blandingen af disse er med til at påvirke vores opfattelse af det vi ser. En god tilgang til historiske film og dokumentarer, som dog kræver at man holder tungen lige i munden, da man nemt kan få rodet rundt i begreberne. Begreber som Drama-dokumentar og dokudrama bruges lidt for indforstået og burde have været bedre forklaret (ikke mindst forskellen mellem dem og dets betydning). Der har også sneget sig en fejl ind på side 28, hvor et interview kaldes en fiktionskode, hvilket man nok lige skal gøre eleverne opmærksomme på, er en faktakode. Den anden del er historiske analyser af udvalgte film. Filmene er inddelt kronologisk og er valgt ud fra hvad der er størst sandsynlighed for, at vi allesammen kender (og muligvis har stående). Der er både fiktionsfilm (f.eks. Gladiator, 1492 og Den store Badedag) og dokumentarfilm (f.eks. Den hemmelige krig og Armadillo). Filmene bliver systematisk gennemgået og der er indlagte opgaver til eleverne. De kan tages og bruges direkte og det er forholdsvist nemt at overføre metoden på andre film. Tredje og sidste del er bogens svageste. Det er ikke fordi det er dårligt at vise (to) eksempler på eksemplariske SRP formuleringer, hvor historiske film er med eller at en liste med brugbare film til SRP i forskellige fagkombinationer ikke er relevant. Men ift. resten af bogen, virker delen lidt noteagtig - ufærdig og det er lidt ærgerligt. Der er dog også en liste over historiske film og hvilket historisk emne de vil kunne anvendes på, som er meget brugbar. Når dette er sagt, så ændrer det ikke ved, at det er en meget, meget anvendelig bog, som primært er rettet mod elever. Med denne bog vil man kunne planlægge brugen af film og dokumentarer i historieundervisningen langt mere effektivt og ikke mindst målrettet end tidligere. Jeg glæder mig til at prøve den af! Margen Ott 6
Magt og mennesker ULRIK GRUBB m.fl.: Magt og mennesker Historie på tværs. Gyldendal 2014. 221 sider, 195 u. moms / 243,75 kr. m. moms Nu er Gyldendals tredje bind af grundbogsserien Historie på tværs udkommet. Den hedder Magt og Mennesker, og er, som de andre bøger i serien, diakront temaopbygget med en række kapitler, der strækker sig over mange århundreder med et bestemt fokus. Denne bog rækker faktisk helt fra antikken og frem til i dag, så de 220 sider inklusiv kilder er kompakte og med meget indholdsmæssig tyngde. Ulrik Grubb er på linje med Haue, Bryld og Kühle blandt de store gymnasie-historiebogs forfattere i Danmark. Når der kommer noget fra deres hånd ved man, at det er kvalitet, og man ved også hvilket bestemt også er værd at nævne at bøgerne er gennemresearchede, og deres bøger er ikke noget der (selvfølgelig lidt for firkantet sagt) minder om gengivelser af andres tidligere udgivelser med nyt omslag og pænere billeder. Ulrik Grubb leverer også varen i denne udgivelse. Bogens idé er fremragende om end måske en anelse for samfundsfagligt inspireret til nogle historielæreres smag. Fokus er på staten, der, som der står i indledningen, på godt og ondt sætter rammerne for, hvordan man som menneske lever og måske vigtigere kan leve sit liv. Staten kan jo både hjælpe det enkelte individ til mere frihed fx gennem fattigdomsbekæmpelse, men den kan i høj grad også hæmme det enkelte menneskes mulighed for at agere og udtale sig frit. Samtidig er den statsopfattelse vi har i dag ikke en historisk fast størrelse. Staten og forholdet mellem stater har i høj grad forandret sig over tid med store konsekvenser for det enkelte menneske til følge. Ulrik Grubb har imidlertid desværre ikke skrevet hele bogen. Det er faktisk ni forskellige historikere, der i otte forskellige kapitler belyser forskellige statstyper i forskellige historiske perioder og i forskellige geografiske sammenhænge. Det er meget spændende og relevant, at vi ikke kun bliver præsenteret for det Athenske demokrati, enevælden og Hitlers totalitære stat, som vi har mødt før, men også stifter bekendtskab med den Japanske statsdannelse i 1700-1800-tallet og den postkoloniale Afrikanske statstype. Det er godt tænkt og det hænger sammen! Det er imidlertid desværre også min største anke ved bogen, for den er kompleks og kræver faktisk en god del baggrundsviden for, at den for alvor kan give det ønskede udbytte. Vi står altså ikke her med afløseren for den klassiske verdenshistorie. Det er dog heller ikke nødvendigvis meningen, at bogen skal læses i sin helhed. Jeg kunne i hvert fald sagtens se for mig, at man kunne tage et temakapitel ud og læse med eleverne i forbindelse med et større forløb om et til kapitlet relevant emne. Ikke mindst i Kultur og samfundsfagsundervisningen på HF kunne jeg se en pointe i at vælge lidt ud af materialet. Man skal dog 7
vælge med omhu eller i hvert fald være klar til at lave et større hjælpearbejde i forbindelse med læsningen. Desværre ser vi nemlig som så mange gange før, fristes jeg til at sige at universitetsundervisere har umådeligt svært ved at formidle stoffet til de unge mennesker på en facon, så de har en ærlig chance for at følge med. Sætningerne er ofte for akademiske, og for mange fagbegreber forbliver underforståede. Og så er vi tilbage ved min tidligere pointe: gid dog Ulrik Grubb havde skrevet hele bogen! Anders Bærholm Frikke 8
Iran KAJ PINHOLT JESPERSEN: Iran Historie, samfund, religion. Systime 2013. 190 sider, 168 kr. excl. moms. Kaj Pinholt Jespersens bog om Iran har som målgruppe områdestudier i kultur-samfundsfag på hf, områdestudier i AT på stx, tværfaglige forløb i historie, samfundsfag og religion samt enkeltfaglig brug i historie og samfundsfag på A-niveau. Bogen er bygget op indledningsvis med kapitler om henholdsvis historie, samfund og religion. De tre første kapitler følges af fire tematiske om religion som magtfaktor i Iran, truslen fra Iran, kvinderne i Iran og iranere i Danmark. Hvert kapitel er bygget op med fremstillingsstof, kildetekster, små tekstbokse med fremhævelse af særlige aspekter samt pædagogiske opgaver, kaldet henholdsvis researchopgaver, refleksionsopgaver og arbejdsspørgsmål. Kildeteksterne er som hovedregel placeret i slutningen af hvert kapitel i skraverede bokse, men dette princip er ikke konsekvent overholdt. Umiddelbart virker det, som om kapitlerne om samfund, om religion som magtfaktor og om truslen fra Iran er de indholdsmæssigt mest vægtige med meget relevant stof at arbejde med. Derimod er det tydeligt, at historieafsnittet ikke er skrevet af en historiker. Der bruges over en fjerdedel af siderne på de store linjer i Irans historie med en række oplysninger, som i forhold til bogens vægtning er helt irrelevante. Hvilken glæde har eleverne af 10 linjer om Kyros den Store, når bogen handler om det moderne Iran? Til gengæld leder man i historieafsnittet forgæves efter en omtale af ambassadebesættelsen i 1979-1981. Den er så til gengæld omtalt to gange med stort set samme ordvalg i kapitlet om religion som magtfaktor (s.117) og i kapitlet om truslen fra Iran (s.135). Historiekapitlet rummer en oversigt over seks faser i Irans udenrigspolitik (s. 40-42), hvor faserne er sat op i en boks og nærmere beskrevet i brødteksten. Men brødteksten omtaler kun fem af de seks faser. Den pragmatiske fase (1990-1997) er af en eller anden årsag slet ikke omtalt i brødteksten. Afsnittet slutter med en researchopgave om Rohanis udenrigspolitik, hvor eleverne bliver bedt om at svare på, hvad der indtil videre har kendetegnet Rohani i forhold til udenrigspolitikken. Det er første gang, Rohani nævnes i bogen. I den kronologiske oversigt i historiekapitlet (s. 11) står der nemlig, at Qalibaf er præsident fra 2013 til 2021 (!). Først senere i bogen beskrives, at Qalibaf tabte præsidentvalget og at Rohani overraskende vandt. I næste researchopgave skal eleverne på webstedet Iran Heritage finde citater af Khomeini før og efter revolutionen i 1979. Det er ikke nogen helt nem opgave. Søges på Iran Heritage er første hit hjemmesiden http://www.iranheritage.org/. Siden har ingen søgefunktion, men handler tilsyneladende om at bevare iranske kulturelle værdier. Tager man det næste google-resultat, kan man gå til http://www.iranheritage.org/. Heller ikke denne hjemmeside har nogen funktion, hvor man kan søge på Khomeini. Vælger man så i stedet på google at søge på Khomeini speech får man følgende resultat: http://www.iranheritage.org/interestgroups/government-article2.htm. 9
Det afsløres således, at man på forsiden af www.iran-heritage.org skulle have valgt interest group, dernæst skulle man blandt 28 forskellige valgmuligheder tage government, hvorefter der kommer en side op, hvor Khomeini-talerne ligger som én mulighed af tre. Den skattejagt vil ikke mange elever kunne gennemføre. Der er i bogen mange eksempler på, at en grundigere korrektur ville have været hensigtsmæssig. Udover det tidligere omtalte er det også et irritationsmoment, at sidetallene tilsyneladende er skredet i layouten, således at bogens henvisninger til andre sider ikke passer. Når der f.eks. på s.33 henvises til s. 121, skal de relevante oplysninger findes ikke på s. 121, men på s. 122. På den måde kan mange elever rystes af. Der er meget stof i bogen, som er anvendeligt, men også en del stof, som hurtigt vil blive ramt af forældelse. Bogen kan bestemt bruges, men den kræver omhyggelig forberedelse af læreren, som også skal være indstillet på at supplere med yderligere tekster. Bente Thomsen 10
Historiebrug i undervisningen WINNIE FÆRK & JAN HORN PETERSEN: Historie i brug fra historieskabt til historieskabende. Frydenlund 2013, 147 sider, 169 kr. Over de seneste år har den bevægelse, der ønsker at strække historiefaget bredere ud ved også at rette fokus mod historiebrugen (og som har været i gang på universiteterne i væsentlig længere tid), vokset sig større i gymnasieverdenen. Og det er en absolut gevinst. Lige som der er en guldgrube af læringspointer i den klassiske bearbejdelse af fortiden, hvor historiens drivkræfter, kildekritik og forståelse af tidligere tiders forandringer i tanker og handlingsmønstre står i centrum, er der ganske mange både helt kernefaglige metodiske pointer og i høj grad dannelse gennem både tidligere og kontemporære kilders brug af fortiden, der ofte tager udgangspunkt i elevernes livsverden. Derfor er bevidstheden om nødvendigheden af materiale rettet mod gymnasiet omkring dette emne så småt begyndt at røre på sig, og stadig flere udgivelser dukker i disse år op, og tak for det. Det er samme motivation, der har drevet Winnie Færk og Jan Horn Petersen til at skrive bogen Historie i brug fra historieskabt til historieskabende. Det må desværre siges at være en noget ujævn læseoplevelse, men lad os starte med det positive. For intentionerne er gode. En opdeling af historiebrugen indenfor fem overordnede kategorier indeholdende identitetsskabende historiebrug, legitimerende historiebrug, misbrug af historie, underholdende historiebrug og metodisk-kritisk historiebrug og dertil hørende opgaver med et meget omfattende kildemateriale, der er tilgængeligt på Frydenlunds hjemmeside www.his2rie.dk. Og mange af opgaverne er rigtig gode og relevante. Det gælder fx flere af analyserne af ældre amerikanske film, som fint kan give en forståelse af amerikansk selvforståelse gennem historiebrugen, og der gives her nogle gode værktøjer til eleverne, og der er ligeledes lagt et godt arbejde i de narrative analysemodeller med gode teksteksempler. Men desværre er der slået en række skæve, som nok skyldes, at bogen vil det hele på én gang. I stedet for bare at være en bog om historiebrug, som der ved Gud er brug for, vil den også være metodebog med generel introduktion til kildekritik og andre af fagets tilgange. Meget af der er såmænd godt nok, men det kommer samlet set til at virke meget forvirrende, og den røde tråd i bogen fortaber sig, når historiebrugsanalysen pludselig falder i baggrunden. Her lander aben nok desværre hos redaktionen hos Frydenlund, som ikke har været skarpe nok i deres gennemlæsninger og ikke har tydeliggjort, hvilken bog det egentlig skulle være. Man skulle nok have skrevet to bøger i stedet. Grundlæggende ligger der for mig at se en større uklarhed i selve definitionen på historiebrug, som jo er selve omdrejningspunktet i bogen. Forfatterne vælger fornuftigt nok at lægge sig op af definitionen i Niels Kayser Nielsens glimrende bog Historiens forvandlinger fra 2010. I bogen beskrives det med et citat fra Kayser Nielsen (her i uddrag), at historiebrug er udvælgelse, fremhævelse og tilsidesættelse af personer, begivenheder og epoker fra den samlede viden om historie med henblik på fremme af bestemte interesser 11
( ). Det kan vi nok ikke blive uenige om, men der hører jo mere til. Desværre fravælger forfatterne helt resten af Kayser Nielsens definition, som i selvsamme kapitel som det citerede netop skildrer, at historiebrug netop ikke kun fungerer som bevidst værktøj i magthavere og meningsdanneres hænder, men ofte (hvis ikke hovedsageligt) foregår på, hvad beskrives som den ikkerefleksive banale historiebrug (Nielsen, 2010, s. 28ff). Det er historiebrugen, som vi alle lever med og af, og som er adskilt fra aktørerne og bevæger sig ind i erindringen, som forfatterne heller ikke gør meget ud af til trods for den meget tætte sammenhæng med historiebrug. Bogen anvender i et helt kapitel derudover den meget uheldige definition misbrug af historien, som jo desværre findes i bekendtgørelsen for historie på b-niveau i HF. Betegnelsen er mildest talt problematisk, og den er især uheldig for nærværende bog, da man i et forsøg på at skelne mellem brug og misbrug jo kommer til at falde ned i en positivistisk fælde, som forfatterne i deres indledning ellers forsværger. Hvem kan skelne mellem historiebrugens bevidste perspektivudvælgelse, fremhævelser og udeladelser og så den klare manipulerende misbrug af historien? Det kan blive endog meget svært. Og hvad gør man, hvis man så endelig har fået fældet dommen over et stykke misbrug? Er det så en forkert kilde, der står i kontrast til de sande kilder, og skal den stemples som ubrugelig? Det bliver i sandhed dødsdommen over det funktionelle kildebegreb, og det virker som en forkvaklet forestilling om at kunne opdrage eleverne til at gennemskue den virkelige historie, som slet ikke forholder sig til, at betegnelserne brug og misbrug jo ikke er immune over for tid og rum. Man når væsentlig længere ved blot at holde sig til begrebet brug og dernæst udsætte det for sin ganske udmærkede kildekritik uden at spænde det for nogen vogn. Et andet problem ligger i bogens eksempler i citater, i kilder og i opgaver, som ikke gør elevernes arbejde meget lettere. For selv om der er meget fine udvalgte kilder som forskellige westerns, Krøniken, Vietnams Uafhængighedserklæring med meget mere, kan man undre sig over, hvordan Jeppe Nybroes reportage på vej ud/ind af Irak, billedet af den dræbte Osama Bin Laden og dokumentarfilmen Armadillo siger noget om historiebrug. Eksemplerne er glimrende til at tale om troværdighed og mediernes magt, men det falder noget uden for bogens tema og kunne ligeså godt have stået i en samfundsfagsbog. Og det er jo ikke fordi, man mangler eksempler på reel historiebrug, som man kunne have trukket på i stedet. I den forbindelse må man sige, at de rigtig mange eksempler på historiebrug fra Dansk Folkeparti fylder svært meget i citater og kilder. En hurtig optælling viser, at der er dobbelt så mange eksempler fra DF som fra alle andre danske partier til sammen. Der er ingen tvivl om, at man kan finde meget interessant historiebrug i meget af DF s materiale, men det kan man jo lige så vel i Enhedslisten og Det Radikale Venstres udtalelser. I det lys kommer bogens kapitel om tendens til at lyde en lille smule hult. Som nævnt ovenfor er dette et problem, der langt hen af vejen kunne have været løst i redigeringen, for der er ingen tvivl om, at vi har at gøre med forfattere med stor viden om emnet og en lyst til at formidle. Med et væsentligt strammere fokus kunne de have skrevet en langt mere helstøbt bog, som faget vitterligt har brug for. Mads Blom 12
En anvendelig genudgivelse HERBERT PUNDIK: Det kan ikke ske i Danmark. Systime 2013. 176 sider, 200 kr. I anledning af årsdagen for begivenhederne i oktober 1943 er Herbert Pundiks lille bog blevet genudgivet i en undervisningsversion. Oktober 1943, hvor de danske jøder både blev udsat for nazisternes deportationer og samtidig i stort tal havde held til at flygte til Sverige, spiller en stor rolle i både dansk og jødisk historie. I Danmark er den succesfulde evakuering af op mod 7.000 jødiske medborgere et af de mest hårdtslående beviser på at danskerne ikke var nazisternes allierede. I jødisk historieskrivning er den et lille lyspunkt i Holocausts enorme og uoverskueligt dybe mørke. Det er klart at historiske begivenheder, som er kilde til så megen opmærksomhed, kræver ekstra meget af forfatteren af en undervisningsbog. Man kan godt argumentere for at denne bogs forfatter selv var alt for tæt på begivenhederne. Herbert Pundik selv flygtede således også til Sverige sammen med sin familie i oktober 1943 og familiens historie har en central plads blandt bogens beretninger. Pundik er en fantastisk formidler, men han er selv aktør og har svært ved at distancere sig fra den personlige indgangsvinkel. Den personlige fortælling og det ægte engagement er ofte det der tiltaler eleverne mest ved denne type tekster. Problemet er blot, at det til tider vil være svært for dem at skille beretningerne fra Pundiks egne fortolkninger, og desuden er beretningernes kildeværdi yderst svingende. Dette kunne være afhjulpet med et fyldigt pædagogisk efterskrift, der adresserer problemerne og giver en række kritiske redskaber og nøgler så eleverne kan afkode hvad der er beretning og hvad der er holdning. Selvom forordet giver læseren indtryk af at et sådant efterskrift foreligger, er det desværre en tynd kop the på under to sider som møder den forvirrede elev sidst i bogen. På den positive side må fremhæves det der er kommet til siden bogen første gang blev udgivet i 1993. Bogen indledes således med flere velskrevne og lettilgængelige afsnit der forsyner læseren med en stor del af den baggrundsviden som skal til for at forstå holocaust og de Europæiske jøders historie. For den som på eget initiativ vil læse og lære om oktober 1943 er denne bog en god interessevækker. Bogen er letlæselig og simpelthen spændende, men jeg ville have mine forbehold overfor at gøre brug af den som undervisningsbog. Morten Lundberg 13
Menneske og teknologi SØREN B. ANDERSEN, SØREN LUNDSGAARD & ERIK LUND: Menneskeskabt. Grundbog i teknologihistorie. Nyt Teknisk Forlag 2013, 319 sider, illustreret. Vejl. pris 350,- Bogen er skrevet til undervisningen i teknologihistorie på htx, men forfatterne håber at den også kan bruges i andre ungdomsuddannelser. I bogens første kapitel introduceres de vigtigste begreber i faget teknologihistorie. Som eksempel bruges de danske vindmøller. Man begynder med Poul la Cour på Askov højskole 1878 og kører videre helt op til i dag. Kapitel 2 handler om mennesket som agerbruger. Her møder vi de ældste civilisationer, herunder opfindelsen af bogstaver og tal. Kapitel 3 behandler romernes teknologi, især soldaternes udrustning og den romerske by og dens bygninger. Kapitel 4 har overskriften Kinas særlige vej og behandler spørgsmålet om årsagen til, at det ikke blev Kina der kom med det industrielle gennembrud, når nu landet var så stort og rigt og havde så god en teknik. Det meget lange kapitel 5 handler om Europa i middelalder og renæssance. I middelalderdelen lægges der vægt på hjulploven og vandmøllen. I renæssancen fremhæves fire teknologier: for det første krudt og kanoner, for det andet bogtrykkerkunsten, for det tredje det oceangående kanonbevæbnede sejlskib, for det fjerde højovnen. Der er hele tiden fokus på hvad der peger frem mod den industrielle revolution der så behandles i kapitel 6. Her begynder man med handelen, pengene og kapitalismens opståen. Derefter går man over til teknikken, først i klædeproduktionen, derefter dampmaskinen, og kapitlet afsluttes med overvejelser over årsagen til at det netop blev England der først fik det industrielle gennembrud. I kapitel 7 kommer vi til transport og kommunikation: først lokomotivet og jernbanen, dernæst telegrafen og telefonen. Kapitel 8 handler om landbrugets udvikling fra ca. 1700 og frem til nutidens industrialiserede landbrug. Kapitlet afsluttes med en diskussion af de problemer som det agro-industrielle kompleks står over for. Kapitel 9 hedder Maskiner til hjemmet og kemi til kroppen. Her kommer vi til kønsrollerne, husholdningsmaskinerne og p-pillen. Det er kort og overfladisk; emnet har åbenbart ikke haft den store interesse for de mandlige forfattere. Kapitel 10 indeholder to scenarier for verden i 2063: først en dystopi hvor civilisationen er brudt sammen, dernæst en utopi hvor verden er endnu rigere end i dag, først og fremmest takket være vugge-til-vugge filosofien. Kan bogen også bruges i gymnasiet og HF? Jeg mener at læreren kan have gavn af at bruge den når han eller hun skal i gang med et emne. For det første kaster den flere steder et spændende lys på 14
velkendte emner. Et eksempel: bogen gør opmærksom på at der var en sammenhæng mellem indførelsen af hjulploven i landbruget og de danske købstæders opståen. For det andet fortæller bogen kort og kontant om flere emner der ikke snævert har med teknik at gøre, f.eks. feudalisme eller manufaktur og forlagssystem. Bogen er naturligvis optaget af de mange teknologiske fremskridt, men den er ikke blind for omkostningerne, f.eks. fattigdommen i 1800-tallets England eller miljøproblemerne. Man mærker klart at værket er skrevet af erfarne undervisere, for det er skrevet i et let læseligt sprog, begreberne forklares tydeligt, og tingene kommer i logisk rækkefølge. Nogle afsnit er skrevet så alle kan være med, mens andre er mere krævende. I en læsevejledning forrest i bogen får vi at vide, at nøglebegreber for flere kapitler eller for hele bogen står med fed skrift, mens begreber, der kun er relevante i det pågældende kapitel, står med kursiv. Bogen er fyldt med grafer og illustrationer, og der er mange tegninger af forfatternes modeller. Mest brugt er en trekasse-model: samfundet, teknologien, individer og aktører. Forfatterne gør meget ud af vekselvirkningen mellem disse faktorer. Der er også en fire-kasse-model: produkt, teknik, viden, organisation. På mange sider er der en tidslinje foroven, der viser de vigtigste begivenheder i det pågældende tidsrum. Der er mange billeder med tilhørende billedtekst, men typografien er klart forskellig fra hovedteksten. Efter hvert kapitel er der først opgaver, derefter links og litteraturhenvisninger. Endelig en måske pedantisk indvending: i afsnittet om tallene i oldtiden gøres der et stort nummer ud af at man i oldtiden ikke kendte tallet nul. Alligevel opererer forfatterne med år nul flere steder, både i teksten og tidslinjerne. Men der har aldrig været et år nul. Som bekendt blev vores kalender indført af munke i begyndelsen af 500-tallet. De kendte kun romertallene, og deres første år var år 1, og året før kaldte de år -1. Jørgen Krøigård 15
Problematisk bog om teknologikritik POUL FERLAND: TeknologiKritik i det 20 århundrede især et idéhistorisk essay. GASmuseets Forlag, 2013. 65 sider. TeknologiKritik er tilsyneladende en nyttig lille bog, som museumsinspektør Poul Ferland på gas-museet i Hobro har begået. Den er skrevet til studerende på de videregående uddannelser, og dens ambition er åbenbart at give et overblik over den debat om teknologiens velsignelser og forbandelser, der er blevet ført siden renæssancen. Hovedvægten liggersom titlen fortæller på debatten i det 20. århundrede. Bogen gennemgår den teknologiopfattelse, som formidles af en række centrale tænkere i det 20. århundrede: Karl Kraus, Oswald Spengler, Fillippo Marinetti, Martin Heidegger, Jacques Ellul, Herbert Marcuse og Jürgen Habermas. Det gøres for så vidt solidt nok, men fremstillingen er problematisk på flere måder. For det første mangler der en klar sammenhæng i bogen, man savner en rød tråd. Desuden virker fremstillingen ret abstrakt. I enkelte tilfælde konkretiserer Ferland med eksempler fra gas og gasdrevne produkter, og disse eksempler virker fint, men de er desværre undtagelser i bogen. Hvis bogen skulle fungere i en pædagogisk sammenhæng, burde Ferland også i højere grad have opsummeret pointer og vist frem og tilbage i fremstillingen. I forbindelse med gennemgangen af teknologi-diskussionen i mellemkrigstiden refererer Ferland en radiodebat mellem Arne Sørensen og Poul Henningsen (PH) fra 1934. Det virker umiddelbart som en fremragende idé. Men det viser sig, at de to debattører (også) bevæger sig på et så abstrakt plan, at Ferland sin tolkning af de tos positioner må komme med kvalificerede gæt på, hvad de så rent faktisk mener om moderne teknologi og dens perspektiver og konsekvenser. Endelig er bogen på trods af sit begrænsede omfang lidt af en sproglig prøvelse at læse. Den er præget af lange komplicerede sætninger (og gerne med indskudte parenteser) på 5-10 linjer. Til gengæld er den veldokumenteret: Til de små 50 siders stof, som bogen omfatter, er der 109 noter, både henvisende, forklarende og perspektiverende. I disse AT-tider kunne det være rart at anbefale en lille hurtig bog om teknologihistorie. Men denne bog er desværre ikke TeknologiKritik. Henrik Bonne Larsen 16
1000 år med den danske lærer KELD GRINDER-HANSEN: Den gode, den onde og den engagerede. 1000 år med den danske lærer. Muusmann Forlag 2013. 482 sider, illustreret. 329,95 kr. Bogen skildrer den danske lærers historie igennem 1000 år, dog først og fremmest det seneste par hundrede år, der jo sådan omtrent falder sammen med de 200 år, i hvilke der netop i dette år har eksisteret en almen skolelov i Danmark. Dog sætter forfatteren en for bogens særlige historie nok mindst lige så betydningsfuld cæsur ved det første seminariums, altså den første formelle læreruddannelses, oprettelse i Kiel i 1781; bogen drejer sig nemlig ikke mindst om skolens historie set i dens læreres optik: Jeg har altså ikke skrevet en traditionel skolehistorie, hvor det er uddannelsespolitik og lovgivning, der er styrende for fremstillingen. Det er heller ikke pædagogikkens historie, jeg har villet skildre. Begge dele belyses undervejs, men kun indirekte. Mit mål har været at komme så tæt på den danske lærerstand som overhovedet muligt. Jeg har ønsket at give en skildring af læreren i øjenhøjde, hvor det er dagliglivets tanker og handlinger, der er i fokus. Derfor har jeg også i udstrakt grad benyttet mig af en mikrohistorisk indfaldsvinkel til stoffet, hvor jeg har ladet enkelte læreres historier folde sig ud for derigennem at give et indblik i, hvordan livet til forskellige tider har formet sig for lærere med ofte temmelig forskellige grundindstillinger til, hvordan gerningen skulle udøves. Grinder-Hansen, der er historiker og bl.a. tidligere museumschef for det nu hedengangne Dansk Skolemuseum samt skolechef i Dragør Kommune, er en fortrinlig historiefortæller, vidende, veloplagt og indlevende. Fremstillingen er således sober, letløbende, levende, klar på et alment forståeligt niveau og sammenhængende. Og dertil er den engageret; Grinder-Hansen er fx ikke begejstret for læreren som den rene lønarbejder, som han finder blev et af resultaterne på 'skolefronten' af det antiautoritære opgør i tresserne hvis skoletanker i årtierne efter i høj grad og i vidt omfang ifølge Grinder virkelig blev indløst, og hvilke, han i øvrigt mener, i det væsentlige allerede fandtes i 20'ernes reformpædagogik. Og i 1993 gik det vel nærmest gruelig galt, ifølge forfatteren: Indgåelsen af den nye lærerarbejdstidsaftale i 1993 er nok den enkeltbegivenhed i lærernes lange historie, som har været mest ødelæggende for lærernes selvagtelse, for deres mulighed for at fungere professionelt og for deres anseelse i det omgivende samfund. At DLF gik med til en sådan aftale var en eklatant fejlvurdering. De nye stramme regler viste ganske vist, at lærerne i høj grad arbejdede for den løn, de fik udbetalt. Men alt skulle nu planlægges og godkendes af lederen lang tid i forvejen. Det professionelle råderum var væk, og der var ikke mere plads til spontanitet og hurtige beslutninger i hverdagen. Grinder citerer læreren Johnny Thomassen for denne sammenfatning i 1982 af dilemmaet i lønarbejderlærerrollen : Der er fra mange sider gjort meget for at gøre offentligt ansatte herunder pædagoger og lærere lønarbejderbevidste. Og et væsentligt led i en sådan bevidsthed er, at man selvfølgelig kun skal udføre det arbejde, der bliver betalt for. Men målet for en lønarbejderbevidsthed er tilsyneladende, at glæden ved det 17
konkrete arbejde forsvinder. ( ) Kun det abstrakte arbejde, altså lønnen, tæller. Først, når vi er ligeglade (eller rettere, lige kede af), om det er børn, præservativer eller tøjklemmer, vi arbejder med, er vi rigtige lønarbejdere.(...) Arbejdsglæden forhindrer, at alt gøres op i penge, rutiner og abstrakte forhold. Meget jordnært kunne man også spørge: Kan vi pædagoger og lærere holde til den ligegyldige holdning til vores arbejde? Først i 2002 kommer der i og med formuleringen og DLF s blåstempling af et såkaldt professionsideal for lærere ifølge Grinder et brud med lærerens lønarbejderrolle, stærkt antydet af følgende citat fra bogen af DLF s formand, Anders Bondo Christensen, netop fra 2002: Jeg har aldrig brudt mig om de overenskomster, som har gjort arbejdstiden op i minutter og timer. Hele tankegangen er forkert. Det er en lønmodtagerstrategi i stedet for en professionsstrategi. Forfatterens sympati ligger i høj grad hos den professionelle lærer, som hun kaldes i bogen, samt en naturligvis moderniseret version af kaldstanken. Den moderne autentiske, professionelle lærers virke synes præget af en stor grad af idealisme, og det er derfor heller ikke overraskende, at en stor del af de interviewede (i den undersøgelse foretaget af Per Fibæk Laursen, som Grinder i denne sammenhæng henviser til; PF) refererer til lærerjobbet med formuleringer, der leder tilbage til den klassiske kaldstanke. ( ) Afstanden til lønarbejderlærerrollen er i hvert fald til at tage og føle på!. Grinder er også kritisk over for de seneste 40 års læreruddannelses læggen hovedvægten på den såkaldte fag-faglighed på bekostning af det, som i virkeligheden er en lærers kernekvaliteter: Hendes pædagogiske og didaktiske evner. Hvad nytter det, at lærerne har en høj faglighed inden for de enkelte fag, hvis de ikke er i stand til at formidle dem på en spændende og fængende måde, og hvis de ikke er i stand til at variere undervisningens form og indhold efter eleverne og den situationsbestemte sammenhæng? Bogen sætter endvidere spørgsmålstegn ved den seneste halve snes års evalueringskultur, som forfatteren anser for primært at være udtryk for kontrol med skolernes og lærernes arbejde. Og hvad angår omslaget fra autoritære skoleformer til friere skoleformer især fra tressernes slutning og frem stiller bogen også det spørgsmål, om man i for høj grad har sat lighedstegn mellem det autoritære og så det at være myndig, det at have autoritet forvaltet på en mere fornuftig vis og på basis af sådan noget som pædagogisk og faglig indsigt, erfaring og en humant indstillet personlighed. Bogen kan anbefales som et engageret oversigtsværk for alment interesserede i den danske skoles og navnlig dens læreres historie, især den nyere og nyeste. Eventuelt kommende oplag eller udgaver bør dog korrekturlæses endnu en gang. Poul Ferland poulferland8@gmail.com 18
Krigshistorie HEW STRACHAN: Første Verdenskrig. Informations Forlag 2014, 406 sider, 329 kr. Det er 100 året for 1. Verdenskrigs udbrud, så der er mange udgivelser, der følger det jubilæum. Informations forlag har valgt at udgive Hew Strachans bog fra 2003 om krigen. Strachan er professor i krigshistorie ved Oxford Universitet. Strachans beskrivelse af verdenskrigen er kronologisk med beskrivelse af optakt, udbrud med videre. De enkelte kapitler er tematiske, så hans fremstilling også kommer til at omfatte krigen forstået som Weltkrieg. Fyldige afsnit som Global krig, Jihad, Revolution og Blokade sikrer, at det ikke kun er den europæiske skyttegravskrig, der beskrives. Også begivenhederne uden for Europa, der har betydning for krigen, beskrives grundigt. Perspektiverne i den beskrivelse er så meget mere betydningsfulde for mange af de begivenheder peger direkte frem mod de senere problemer i Mellemøsten og hele afkoloniseringsprocessen. Nyt for mig er, at synsvinklen er meget militært orienteret. De ledende militære beslutningstageres betydning fremhæves i et omfang, som jeg ikke har set så tit. Det betyder, at flere afsnit får en overvægt af militærhistorie. Der er således tale om en rigtig krigshistorie, hvor det bestemt ikke kun er politikerne, der er de centrale aktører, men i lige så høj grad de ledende militærfolk, deres strategiske overvejelser og den teknologi, de har til rådighed. Bogen redegør detaljeret for mange af krigens slag. Et citat kan illustrere detaljeringsgrad og stil. Den tyske artilleristyrke var større end den britiske og den franske tilsammen ved begyndelsen af 1918, men var i november sammenlignelig med den britiske alene. Leveringerne af ny feltkanoner faldt fra 3000 per måned i 1917 til 2000 i februar 1918 og 1200 i september. Efter at have haft 7130 kanoner ved fronten i februar 1917 havde Tyskland et år senere kun 6172. (side 351) Det kan virke lidt for militærteknisk orienteret, men tal kan også virke, som når resultaterne af de enkelte slags voldsomme tabstal gøres op og dermed understreger modsætningen mellem den militære ledelses strategiovervejelser og de menneskelige omkostninger på slagmarken. De mange beskrivelser af slagene kan virke lidt for usammenhængende i deres detaljeringsgrad, men krigens vanvid og kompleksitet fremstår ret så klart. Overskueligheden forstyrres af tendenser til en vis indforståethed i inddragelsen af krigens aktører, både politikere og militærfolk. Det kan skyldes, at Strachan skriver sin historie ud fra en engelsk tradition. Bogens militærhistoriske orientering og den britiske synsvinkel bragte nyt for mig, men ofte fortaber forfatteren sig i detaljer, og jeg vil ikke karakterisere bogen som den ultimative bog om 1. Verdenskrig. Johannes Lebech 19