1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød og vin 260 Du satte dig selv i de nederstes sted I havnebyen Korinth var der i kirkens første tid en stor, livskraftig og meget bredt sammensat menighed. Det var Paulus, der havde grundlagt den, og han var kan vi se i NT i livlig korrespondance med den, efter at han var rejst videre. Desværre er det, menigheden skrev til Paulus gået tabt. Men fra Paulus svar på deres breve ved vi en del om, hvad de har handlet om. Det var mest praktiske ting, Korinterne var optaget af, tilsyneladende ikke så meget store teologiske, dogmatiske spørgsmål, man ville til bunds i. Sådan har vi det vel også, det er jo alle de små ting, livet er fuld af, der volder besvær og rejser spørgsmål.
2 Noget af det, man drøftede i Korinth, var, om man kunne deltage, når ens hedenske venner inviterede én til fest i deres gudetempel, hvor der blev serveret kød, der først var ofret til afguder. Paulus svarer, at det kan man for så vidt godt sige ja til, det er jo papguder, som ikke har nogen virkelighed. Derfor kan man sagtens spise det kød, der er ofret til dem. For de findes jo ikke, det går der ikke noget af Kristus ved. Men så tilføjer han, og det er det interessante, at det forudsætter, at man ikke belaster samvittigheden hos andre ved at gøre det. Hvis man selv har det fint med at sige ja til den slags fester, fordi man er stærk, og så andre, der er svage, også siger ja, men får dårlig samvittighed af det, så skal man lade være for deres skyld. Alt skal så at sige prøves ud fra kærligheden til de andre og hensynet til fællesskabet og til de svage. Og han skriver det samme, da han i sit brev nævner, at han har hørt, de har nogle problemer med deres fællesspisninger. I Korinth spiser de åbenbart
3 sammen før gudstjenesten og medbringer mad hver især; men Paulus har hørt, at de rige ved de lejligheder har luksus sandwichs og herlig vin med til sig selv, mens slaverne, der kun har mad, hvis de har stjålet noget i deres herres huse, sidder og er sultne, mens de ser mayonæsen i mundvigene på de andre. Hvis det er sådan, det er hos jer, skriver Paulus, så spiser og drikker I jer en dom til. Og så henviser han til nadveren og siger, at der går en linje fra nadveren til det helt almindelige måltid, og at ethvert måltid skal ligne nadveren. Altså Kærligheden den kærlighed vi kender fra Kristus - er prøvestenen og hensynet til fællesskabet. Det er i hvert fald idealet. Men som man ser ikke bare af sit eget daglige liv, men altså også af Paulus breve, så har det aldrig været så nemt eller ligetil at praktisere. Fordi selvopholdelsesdriften eller synden eller hvad, man vil kalde det, altid er der og stikker sit fæle hoved frem.
4 Heller ikke disciplene kunne rigtig få greb om det der med, at kærligheden og hensynet til fællesskabet er den norm, vi har fået af Jesus Kristus. Dagens evangelium er jo simpelthen et skænderi; disciplene skændes umiddelbart ikke om, hvem der skal tage opvasken eller hvis tur det nu er til at rydde af bordet, selv om stridens kerne sagtens kan være, at det er de samme, der tager det trælse arbejde hver gang. Men som Lukas fortæller os det, mundhugges de om, hvem der har mest betydning med andre ord om, hvem der skal bestemme. Det er mildest talt et dårligt tidspunkt, de har valgt til den diskussion. Det er selve skærtorsdag aften, endda efter, at Jesus har delt brødet og vinen med dem. Dette er min krop, dette er mit blod. Disciplenes svar på nadveren er at kives om, hvem af dem, der skal styre. Måske endda hvem af dem, der skal styrer, når Jesus er væk? Hvad ved vi? Uskønt er det, især når man kender fortsættelsen af historien. ----
5 Jeg kan ikke rigtig komme overens med mig selv om, hvorvidt jeg synes, det er en vis befrielse i, at disciplene og de første kristne ikke var bedre til at være kirke og menighed og følge Kristus efter end vi andre, eller om det er forstemmende, så svært Kristi kærlighed har ved at få tag i os, så vi giver den videre. Nok begge dele, både det befriende og det forstemmende. Men det giver vist mere fra sig at gribe fat et andet sted. Hvis nu vi forestillede os, at der aldrig var én, der havde sagt det, som Jesus siger i dag, hvis der aldrig var én, der var kommet fra Gud og havde vist os en anden måde at være til på end magtens, hvad hvis, der aldrig havde været én, der var død for dette jeg er hos jer som den der tjener, hvordan ville verden så have set ud? Og hvordan ville vore liv have været? Det ved vi heldigvis ikke. Og Gud være lovet, at vi ikke ved det.
6 Men de håb og drømme og længsler mennesker har, gør noget ved verden, de tanker vi har om, hvordan alting burde se ud og som vi prøver at leve op til, laver virkeligheden. Vore idealer former samfundene og vore små liv og det, der sker mellem os. Der er en verden til forskel på, om man som mål og sigte har, at den stærke bestemmer, og at det er godt og rigtigt eller om lederen skal være som den, der tjener. Også selv om vi ikke magter at gøre det, vi finder rigtigt. Det er to verdner, det er to vidt forskellige verdner og jeg tror ikke, nogen af os er i tvivl hvilken af dem, vi helst vil leve i. Sådan skal I ikke være og jeg er hos jer som den, der tjener, er Jesu svar på disciplenes skænderi. Og det kan man jo sagtens sige. Ord er nemme at udtale, hvis man kan komme på de rigtige. Men da Jesus næste dag døde, blev det så tydeligt, hvor dyb betydning, de ord havde, at Guds søn stod
7 inde for dem med sit liv. At han hellere ville dø end have at de ord skulle blive løgn i verden. For dér hvor den stærkestes ret gælder, dér er helvede. Og Gud lod Jesus opstå på ny, som et lysende tegn på, at ja det at lade de andre være centrum for ens liv, det at gøre kærligheden, at det ikke alene meningen og Guds vilje med os, men det er dér livet folder sig ud, det er dér tilværelsen med al sin sorg og elendighed kan leves. Sådan skal I ikke være! siger Jesus som svar på disciplenes skænderi. Og hvis vi skal svarer tilbage, må vi sige: Men Jesus det er vi, vi er ligesom dine disciple, vi er ligesom folk i Korinth, vi er ikke bedre end dem selv om vi prøver? Og da rækker han hænderne frem mod os og siger: Jeg er hos jer, som den, der tjener.
8