Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00



Relaterede dokumenter
Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2015.docx Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Bording. Tekst. Matt. 26,17-30.

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

Skærtorsdag B. Johs 13,1-15. Salmer: Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17, tekstrække

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap

Prædiken til 9. s. e. trin kl og Engesvang Salmer:

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Skærtorsdag 2015 Af sognepræst Kristine S. Hestbech

Prædiken. 12.s.e.trin.A Mark 7,31-37 Salmer: Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Skærtorsdag 24.marts Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

Kolossenserbrevet del -1

2.Påskedag I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet.

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Prædiken, d. 12/ i Hinge Kirke kl og Vinderslev Kirke kl Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Prædiken til Skærtorsdag, Vor Frue Kirke, 2014.

Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer.

Bruger Side Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger side 1

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.

2. Søn.e.h.3.k. d Johs.2,1-11.

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13, tekstrække

Skrtorsdag Dagen hedder den rene torsdag, fordi Jesus vaskede sine disciples fødder denne dag eller rettere denne aften.

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Herre Jesus Kristus. TAK, at du gør dig til ét med os, så vi kan se Guds herlighed. AMEN

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 5. søndag e. påske kl i Engevang Guds fred er mere end englevagt.

Studie. Den nye jord

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Tekster: Es 25,6-9, 1 Joh 3,13-18, Luk 14,16-24

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

Dåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Johs. 2,1-11.

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

2. påskedag. Salmevalg

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER

Studie. Døden & opstandelsen

Lindvig Osmundsen. Side Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag Tekst: Matt. 3,1-10

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21, tekstrække

Bruger Side Prædiken til Påskedag 2015.docx. Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8.

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31

Studie 10. Herrens nadver

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/ Lemvig Bykirke kl , Herning Bykirke v/ Brian Christensen

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent side 1. Prædiken til 2.søndag i advent Tekst. Mattæus 25,1-13.

Prædiken til 14. s. e. trin. 21. sept kl

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13, tekstrække. Urup Kirke Torsdag d. 24. marts 2016 kl Steen Frøjk Søvndal

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / , s.e.P 26. april 2015 Dom kl Joh.

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

3. søndag efter påske 2015, Hurup og Gettrup Johs. 16, 16-22

Prædiken til Skærtorsdag, Matt 26, tekstrække

3. søndag efter påske

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl i Engesvang

1 s e Trin. 29.maj Vinderslev kirke kl Hinge kirke kl

INTRODUKTION. Spisning inde i kirken Skærtorsdag Natgudstjeneste og gravøl Langfredag Solopgangsgudstjenester fra kl. 7.

Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1

Prædiken 2. Påskedag, 1. tekstrække, Luk 24, Det kræver noget tid at komme tilbage til hverdagen.

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart.

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

Men selvfokuseringen i forskellen og i forbilledet er en Fandens opfindelse, når vi taler om disse ting i et kristeligt lys.

Pause fra mor. Kære Henny

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Prædiken til Anden juledag Sankt Stefans dag II. Sct. Pauls kirke 26. december 2017 kl Salmer: 123/464/102/122/124/439/114/129

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv.

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Jeg er vejen, sandheden og livet

som er blevet en del af min ånd og min krop og min sjæl

Skærtorsdag d. 2. april kl i Engesvang

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,

Prædiken til nytårsdag, Luk 2, tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Guide til til Højmessen

Transkript:

1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød og vin 260 Du satte dig selv i de nederstes sted I havnebyen Korinth var der i kirkens første tid en stor, livskraftig og meget bredt sammensat menighed. Det var Paulus, der havde grundlagt den, og han var kan vi se i NT i livlig korrespondance med den, efter at han var rejst videre. Desværre er det, menigheden skrev til Paulus gået tabt. Men fra Paulus svar på deres breve ved vi en del om, hvad de har handlet om. Det var mest praktiske ting, Korinterne var optaget af, tilsyneladende ikke så meget store teologiske, dogmatiske spørgsmål, man ville til bunds i. Sådan har vi det vel også, det er jo alle de små ting, livet er fuld af, der volder besvær og rejser spørgsmål.

2 Noget af det, man drøftede i Korinth, var, om man kunne deltage, når ens hedenske venner inviterede én til fest i deres gudetempel, hvor der blev serveret kød, der først var ofret til afguder. Paulus svarer, at det kan man for så vidt godt sige ja til, det er jo papguder, som ikke har nogen virkelighed. Derfor kan man sagtens spise det kød, der er ofret til dem. For de findes jo ikke, det går der ikke noget af Kristus ved. Men så tilføjer han, og det er det interessante, at det forudsætter, at man ikke belaster samvittigheden hos andre ved at gøre det. Hvis man selv har det fint med at sige ja til den slags fester, fordi man er stærk, og så andre, der er svage, også siger ja, men får dårlig samvittighed af det, så skal man lade være for deres skyld. Alt skal så at sige prøves ud fra kærligheden til de andre og hensynet til fællesskabet og til de svage. Og han skriver det samme, da han i sit brev nævner, at han har hørt, de har nogle problemer med deres fællesspisninger. I Korinth spiser de åbenbart

3 sammen før gudstjenesten og medbringer mad hver især; men Paulus har hørt, at de rige ved de lejligheder har luksus sandwichs og herlig vin med til sig selv, mens slaverne, der kun har mad, hvis de har stjålet noget i deres herres huse, sidder og er sultne, mens de ser mayonæsen i mundvigene på de andre. Hvis det er sådan, det er hos jer, skriver Paulus, så spiser og drikker I jer en dom til. Og så henviser han til nadveren og siger, at der går en linje fra nadveren til det helt almindelige måltid, og at ethvert måltid skal ligne nadveren. Altså Kærligheden den kærlighed vi kender fra Kristus - er prøvestenen og hensynet til fællesskabet. Det er i hvert fald idealet. Men som man ser ikke bare af sit eget daglige liv, men altså også af Paulus breve, så har det aldrig været så nemt eller ligetil at praktisere. Fordi selvopholdelsesdriften eller synden eller hvad, man vil kalde det, altid er der og stikker sit fæle hoved frem.

4 Heller ikke disciplene kunne rigtig få greb om det der med, at kærligheden og hensynet til fællesskabet er den norm, vi har fået af Jesus Kristus. Dagens evangelium er jo simpelthen et skænderi; disciplene skændes umiddelbart ikke om, hvem der skal tage opvasken eller hvis tur det nu er til at rydde af bordet, selv om stridens kerne sagtens kan være, at det er de samme, der tager det trælse arbejde hver gang. Men som Lukas fortæller os det, mundhugges de om, hvem der har mest betydning med andre ord om, hvem der skal bestemme. Det er mildest talt et dårligt tidspunkt, de har valgt til den diskussion. Det er selve skærtorsdag aften, endda efter, at Jesus har delt brødet og vinen med dem. Dette er min krop, dette er mit blod. Disciplenes svar på nadveren er at kives om, hvem af dem, der skal styre. Måske endda hvem af dem, der skal styrer, når Jesus er væk? Hvad ved vi? Uskønt er det, især når man kender fortsættelsen af historien. ----

5 Jeg kan ikke rigtig komme overens med mig selv om, hvorvidt jeg synes, det er en vis befrielse i, at disciplene og de første kristne ikke var bedre til at være kirke og menighed og følge Kristus efter end vi andre, eller om det er forstemmende, så svært Kristi kærlighed har ved at få tag i os, så vi giver den videre. Nok begge dele, både det befriende og det forstemmende. Men det giver vist mere fra sig at gribe fat et andet sted. Hvis nu vi forestillede os, at der aldrig var én, der havde sagt det, som Jesus siger i dag, hvis der aldrig var én, der var kommet fra Gud og havde vist os en anden måde at være til på end magtens, hvad hvis, der aldrig havde været én, der var død for dette jeg er hos jer som den der tjener, hvordan ville verden så have set ud? Og hvordan ville vore liv have været? Det ved vi heldigvis ikke. Og Gud være lovet, at vi ikke ved det.

6 Men de håb og drømme og længsler mennesker har, gør noget ved verden, de tanker vi har om, hvordan alting burde se ud og som vi prøver at leve op til, laver virkeligheden. Vore idealer former samfundene og vore små liv og det, der sker mellem os. Der er en verden til forskel på, om man som mål og sigte har, at den stærke bestemmer, og at det er godt og rigtigt eller om lederen skal være som den, der tjener. Også selv om vi ikke magter at gøre det, vi finder rigtigt. Det er to verdner, det er to vidt forskellige verdner og jeg tror ikke, nogen af os er i tvivl hvilken af dem, vi helst vil leve i. Sådan skal I ikke være og jeg er hos jer som den, der tjener, er Jesu svar på disciplenes skænderi. Og det kan man jo sagtens sige. Ord er nemme at udtale, hvis man kan komme på de rigtige. Men da Jesus næste dag døde, blev det så tydeligt, hvor dyb betydning, de ord havde, at Guds søn stod

7 inde for dem med sit liv. At han hellere ville dø end have at de ord skulle blive løgn i verden. For dér hvor den stærkestes ret gælder, dér er helvede. Og Gud lod Jesus opstå på ny, som et lysende tegn på, at ja det at lade de andre være centrum for ens liv, det at gøre kærligheden, at det ikke alene meningen og Guds vilje med os, men det er dér livet folder sig ud, det er dér tilværelsen med al sin sorg og elendighed kan leves. Sådan skal I ikke være! siger Jesus som svar på disciplenes skænderi. Og hvis vi skal svarer tilbage, må vi sige: Men Jesus det er vi, vi er ligesom dine disciple, vi er ligesom folk i Korinth, vi er ikke bedre end dem selv om vi prøver? Og da rækker han hænderne frem mod os og siger: Jeg er hos jer, som den, der tjener.

8