børns RETTIGHEDER UNDERVISNINGSVEJLEDNING 4.-6. Klasse
indhold TIL LÆREREN HELE TRE PÅ ÉN GANG SIDE 3 MÅLGRUPPE, TIDSFORBRUG OG ANVENDELSE AF MATERIALET KORT OM BOGEN SIDE 4 FAKTA BAGGRUND SIDE 5 MÅLENE GIVER RAMMERNE NYE FÆLLES MÅL SIDE 6 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB. SIDE 7 FAGLIG LÆSNING SIDE 8 Tekst: Pernille Ane Egebæk og Peter Bejder, forsidefoto (model): Ulrik Jantzen/Das Büro, grafisk design: Marianne Eriksen/Red Barnet
til læreren Velkommen til arbejdet med Børns rettigheder... beskytter dig mod mere, end du tror. Her i undervisningsvejledningen er der korte, didaktiske overvejelser over, hvordan I kan arbejde med bogen og temaet om rettigheder og Børnekonventionen. Hvert år den 20. november fejrer skoler i hele landet og Red Barnet Børnekonventionens fødselsdag. I 2014 er det 25 år siden, at Børnekonventionen så dagens lys. Jubilæet fejres mange steder og på mange skoler. Og der er grund til handling, for kun ca. 25 procent af de danske børn og unge under 18 år kender til børns rettigheder. Næsten hver anden kender overhovedet ikke Børnekonventionen. Det er derfor Red Barnets håb, at Børns rettigheder... beskytter dig mod mere, end du tror og det tilhørende materiale på www.megafonen.redbarnet.dk kan bidrage til øget fokus på børns rettigheder både i undervisningssammenhænge og uden for skolen. God arbejdslyst! Hele tre på en gang Der er ikke kun udgivet mellemtrinsbogen Børns rettigheder... beskytter dig mod mere, end du tror om børnerettigheder og Børnekonventionen. Red Barnet har også udgivet bøger med samme tematiske indhold til både indskoling og udskoling. Der tages hul på problematikken i indskolingsmaterialet, og så stiger abstraktionsniveau, sprog og nuanceringsgrad i mellemtrin og udskoling. Også indskolings- og udskolingsbøgerne er gratis, og I kan få dem ved henvendelse til Red Barnet. Titlerne på bøgerne er: Indskoling: Alle børn en bog om børns rettigheder. Red Barnet, 2014. Mellemtrin: Børns rettigheder... beskytter dig mod mere, end du tror. Red Barnet, 2014 Udskoling: Børn har ret til at kende deres rettigheder. Red Barnet, 2012 og 2014. På nettet www.megafonen.redbarnet.dk er der masser af andet materiale, der supplerer bøgerne. Der er film, billedserier og en reportage fra en skole med et aktivt elevråd. På den måde er der tale om et samlet og integreret materiale i form af bøgerne og www.megafonen.redbarnet.dk og der er inddraget forskellige medier. 3
Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målgruppen er elever på mellemtrinnet. Det er naturligvis meget individuelt, hvor meget tid I kan afsætte til at arbejde med bogen og det tilhørende netmateriale, men vi anbefaler to dobbelte lektioner og meget gerne mere, hvis I vil arbejde med flere typer af elevaktiviteter. Det er ikke meningen, at eleverne skal lave alle aktiviteter. Vælg de opgaver, som passer til jeres tidsforbrug og jeres klasse. To dobbelte lektioner er minimum for at arbejde seriøst med rettigheder. Det giver tid til at læse bogen og se nogle af de tilhørende materialer på www.megafonen.redbarnet.dk. Af elevaktiviteterne anbefaler vi, at I tager en indledende aktivitet og én af de evaluerende. Temauge. Hvis I har en tværfaglig temauge med børnerettigheder og Børnekonventionen som omdrejningspunkt, kan I nå at arbejde med flere indledende og flere evaluerende opgaver. Vælg eventuelt tre-fire andre aktiviteter, som passer til målgruppen. Hvis jeres skole har gjort det til en tradition at fejre Børnekonventionens fødselsdag (20. november), anbefaler vi også en temauge. Ind i årsplanen. Stoffet kan lægges ind i årsplanen som et samlet forløb eller i kortere eller længerevarende forløb spredt i perioder hen over skoleåret. På den måde kan I nå langt de fleste elevaktiviteter. kort om bogen Børns rettigheder... beskytter dig mod mere, end du tror er delt op på den måde, at man kan læse de fleste opslag (to sider) selvstændigt, så læseudfordrede ikke knækker halsen på nogen tekster. Der er også billedserier og en tegneserie. I bogen er der følgende tematikker og fokuspunkter: Retten til at være den, du er: om konfirmation, nonfirmation og retten til at bære tørklæde på trods af manglende accept. Retten til at udtrykke sig: om at udtrykke sig gennem tegninger. Retten til at blive hørt: om skilsmisser. Du har ret til: billedopslag. Retten til et privatliv: om at mene noget og om at være privat eller ikkeprivat. Tegneserie på fire opslag (otte sider). Retten til at blive behandlet godt: om fysisk og psykisk vold eksempler fra brevkasse for børn. Retten til, at voksne passer på børn og unge: om anbragte børn. Retten til at sige sin mening og respektere andre: om demokrati og elevråd. 4
I bogen er der gode råd til, hvad eleverne kan gøre, hvis deres rettigheder krænkes. Først og fremmest bør de kontakte voksne, de har tillid til. Alternativt kan de ringe eller skrive til BørneTelefonen. Telefonnummer og webadresse står i bogen. Nogle af temaerne kan måske komme meget tæt på nogle elever det gælder f.eks. temaerne om skilsmisse, vold og grænser. Det er derfor vigtigt, at du som lærer hele tiden er til stede under aktiviteterne og gør eleverne opmærksomme på, at de har ret til ikke at sige noget. fakta baggrund Tematikken er alvorlig. Det er de færreste danske børn, der kender til børnerettigheder og Børnekonventionen. I 2014 viste en undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder og UNICEF, at kun 4 procent af alle børn og unge i Danmark ved meget, og 19 procent ved noget om børnerettigheder. Hele 46 procent siger, at de ikke har nogen viden om Børnekonventionen. Det er derfor de færreste danske børn, der ved, at de har rettigheder, og kan bruge dem, hvis de bliver behandlet forkert. Den manglende viden og dermed evne til at handle skal der gøres noget ved. Bogen og det supplerende materiale på www.megafonen.redbarnet.dk giver nemlig viden om Børnekonventionen og børnenes rettigheder i børnehøjde. Eleverne lærer med andre ord, at de har rettigheder og ret til at handle, hvis deres rettigheder krænkes. Både i bogen og på nettet får eleverne konkrete redskaber, så de kan handle, hvis deres rettigheder ikke respekteres. Handlekompetencer er derfor et nøgleord. 5
VÆRE vidne TIL ruske nive TRUE med brændefryse RIVE låse inde hoppe PÅ ben skubbe nedgøre grimme vold kaste på drikke ignorere Man må ikke slå. For eksempel må voksne ikke slå børn. ORD Men hvad nu, hvis man bliver slået med grimme HÅNE ord, eller ens mor altid skubber en? BørneTelefonen (www.bornetelefonen.dk) hører fra mange børn. Nogle sparke BIDE af dem har måske været udsat for vold. tvinge ødelægge ting ydmyge fastholde mase spænde NÆGTE MAD OG kradse BLIVE KALDT spytte SLÅ hive Målene giver rammerne nye fælles mål Børns rettigheder... beskytter dig mod mere, end du tror lever op til de nye Fælles Mål (www.ffm.emu.dk). Formålet med de nye mål er at præcisere, forenkle og konkretisere, så de nye Fælles Mål også er arbejdsredskaber. Fokus er på, hvilken viden der skal til for at skabe kompetencer. Kort sagt har kompetencemål, færdighedsmål og vidensmål afløst de gamle trin- og slutmål. Her følger ultrakorte omtaler af formål og kompetenceområderne for dansk (læsning, fremstilling og kommunikation), sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab samt historie. Dansk Formålet er bl.a., at eleverne skal bruge og beherske sproget personligt og i samspil med andre. De skal opleve og forstå fagtekster og andre typer tekster. I 5.-6. klasse skal eleverne læse og forholde sig til tekster i faglige og offentlige sammenhænge. Eleverne skal kunne udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer (fremstilling). Eleverne skal kunne kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion i overskuelige formelle og sociale situationer (kommunikation). 6
Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Rettigheder Forløbet skal bidrage til elevernes viden om børns ret til beskyttelse mod forskellige former for overgreb, som det er beskrevet i Børnekonventionen. Der fokuseres på beskyttelse mod både fysiske, psykiske og digitale overgreb. Eleverne skal kunne diskutere handlemuligheder, hvis et barns ret til beskyttelse krænkes. De skal kunne samtale om, hvordan man som barn kan få hjælp, samt hvordan man kan hjælpe andre, f.eks. ved mobning. Viden om sikker adfærd på internettet skal inddrages. Undervisningen skal bidrage til elevernes forståelse af børnerettighedernes betydning for deres eget og andres liv og trivsel. Personlige grænser Forløbet skal udvikle elevernes indsigt i, hvad mobning er, samt hvilken betydning mobning har for trivsel. Der fokuseres på, hvordan mobning undgås, og trivsel øges i forskellige sammenhænge, herunder på skolen, i fritiden og gennem elektroniske medier. Mobning skal ses som en krænkelse, der primært skal forebygges i fællesskabet. Eleverne skal kunne respektere egne og andres personlige grænser. De skal kunne samtale om konsekvenserne af mobning og vurdere handlemuligheder i forhold til at forebygge og håndtere forskellige former for mobning. Du har altid ret til, at dine grænser bliver accepteret af andre. Historie Formålet er bl.a., at eleverne skal opnå sammenhængsforståelse i samspil med det kronologiske overblik, og de skal kunne bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Desuden skal elevernes historiske bevidsthed og identitet styrkes, så de forstår, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfundet er historieskabte. Eleverne får på den måde forudsætninger for at leve i et demokratisk samfund. Rettighed: Du har ret til at blive hørt i beslutninger, der handler om dig. Du har ikke ret til at bestemme, men dine meninger og følelser skal tælle med, når beslutninger træffes. Ansvar: Du skal respektere, hvad andre siger. (Artikel 12) 7
faglig læsning Faglig læsning er prioriteret i de nye Fælles Mål fra 2014. Det er måden at læse på, der adskiller faglige tekster fra skønlitterære. Fagtekster er multimodale, så læseren ofte skal navigere mellem brødtekst, faktabokse, grafer og billeder. Hvert opslag i Børns rettigheder... beskytter dig mod mere, end du tror med undtagelse af tegneserien i midten af bogen indeholder en afrundet tematik. I bogens opslag spiller brødtekst, farvebilleder og bokse sammen, og billeder og illustrationer spiller sammen med brødteksten og uddyber i få tilfælde denne. Layoutet er sprælsk og farverigt, men alligevel klassisk og nemt at gå til, fordi teksterne i for eksempel faktabokse står skarpt adskilt fra brødteksten. Dermed lever indhold og form op til de krav, der stilles til faglig læsning. I dag taler man også om digital literacy. Det er den måde, eleverne med nye digitale medier som redskaber er i stand til at lokalisere, organisere, analysere, forstå og udveksle informationer på. Det har skabt en ny og spændende verden, men også en verden, hvor børn og unge udfordres på bl.a. grænser. Det samlede materiale om børnerettigheder og Børnekonventionen til mellemtrinnet skal også ses i det lys. I den forbindelse er der gode råd at hente for både lærere og mellemtrinselever på www.sikkerchat.dk. 8