Hvor er vi på vej hen med samfunds- og kompetenceudvikling?

Relaterede dokumenter
VIDEN TO GO. Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse

VIDEN TO GO VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSESSTRATEGI FOR VUC-SEKTOREN. Danske HF & VUC og VUC Bestyrelsesforeningen

Samarbejdets nødvendighed -uddannelsessystemets perspektiv

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

VEU-konsulenten som kompetencesparringspartner. Tirsdag den 21. august 2012

Det dobbelte uddannelsesløft - er VEU i vælten?

Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse

Opsamlingsresume. NVL konference 24. august arrangører. NVL og Projekt KLAR.

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Mål, metoder, udfordringer og resultater, KOMPETENCEmidt. Indlæg MEAmidt 1. marts 2011 v/marie-louise Vagnby

Bilag 5. Kommissorium for ekspertgruppe om voksen-, efter- og videreuddannelse August 2016

Villy Hovard Pedersen

Kompetencer til vækst

Flerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på uddannelsesområdet

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA

Campus Bornholms VEU Strategi

Resultater gennem samarbejde og koordinering

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik

Læringsidentitet og orientering mod VEU

Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune

Nationalt Kompetencebarometer

Fremtidens kompetencebehov

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

FRA KURSUSLEVERANDØR TIL KOMPETENCEPARTNER

Bilag : Indsats vedr. vækstrettet kompetenceudvikling i virksomheder

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

LUU-AMU møde den

NYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet

Aktivitetsbeskrivelse:

De forskelliges reformers fælles fokus på uddannelsesinitiativer

Globaliseringens og EU s betydning for arbejdsmarkedsforhold i Danmark FIP-kursus for samfundsfag STX/HF, Ørestad Gymnasium, 14. marts 2018.

Efteruddannelse. Temasession på TR-Forum 2017

Socialfondsprogram v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland

Status på implementeringen af RAR/VEU-modellen v/arbejdsmarkedsdirektør Karl Schmidt

Strategi Århus Social- og Sundhedsskole

Hvordan får vi flere voksne med faglærte kompetencer

Udvalgsplan for Børne- og Skoleudvalgets område

Kompetencer til vækst

Uddannelsesvejledning til voksne

Beskæftigelsespolitiske fokusområder

Status på implementeringen af RAR/VEU-modellen v/arbejdsmarkedsdirektør Karl Schmidt

RAR-model for koordination af aktørsamarbejde for voksen/efteruddannelse. RAR Sydjylland strategiseminar november 2018

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats

Beskæftigelsesregion Nordjylland

UDKAST: Notat om samarbejdet mellem Vækstforum og Det Regionale Beskæftigelsesråd i Midtjylland

Trepartsaftalen om voksen-, efter- og videreuddannelse

VEU indsats - til tiden og med tiden

Drøftelse af Arbejdsgrundlag i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Uddannelse i Region Midtjylland

Resultatkontrakt for direktør Ann K. Østergaard

Sådan styrker vi VEU-indsatsen på velfærdsområderne

Kan kompetenceløft ses på bundlinjen? - Hvordan kommer man i gang med at uddanne sine medarbejdere?

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

TUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det radikale

Politik for unges uddannelse og job

Nyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere

Kun på den måde får vi skabt en positiv udvikling for den enkelte borger og for samfundet

Vælg fuld skærmstørrelse: Tast ctrl + L. Næste side

Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse 1

Workshop 5. Hvad skal der til for at flere faglærte får en videregående uddannelse?

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

Afrapportering fra Trepartsudvalget om livslang læring og opkvalificering

Hvorfor skal vi satse på realkompetence?

DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Uddannelsesplanlægning - arbejdsliv og læring

Varde Kommunes aktiveringsstrategi.

Beskæftigelsesplan 2017

BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 RAMMER OG RETNING ALLE KAN BIDRAGE

Fælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplan

Evaluering af KOMPETENCEmidt - 3. december 2010

Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg Viborg Tel

BILAG TIL. UDBUD AF EKSTERN EVALUERING VEDR. KOMPETENCEFORSYNINGmidt

Globalisering, institutioner og konkurrenceevne FIP-kursus for samfundsfag htx/hhx, HF & VUC Fyn, 22. marts 2018.

Strategi og handlingsplan

Politik for kvalificeret arbejdskraft og virksomhedsservice. - arbejdsliv, der skaber vækst for den enkelte, virksomheder og fællesskabet

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

VEU-centrene i Syddanmark Akut-pakkens uddannelsesordning. Vejle 14. januar 2013

LÆRING PÅ tværs netværk mellem skoler, virksomheder og ungdomsuddannelser

Strategi for VUC Storstrøm

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Vækstbarometer. Opkvalificering og efteruddannelse. Region Hovedstaden

Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2012

ARBEJDSKRAFT TIL ODENSES VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

Sagen vedrører Forslag til to indsatser inden for det tværgående indsatsområde kvalificeret arbejdskraft.

Aktivitetsbeskrivelse:

Livslang læring Hvad handler det om?

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Transkript:

Arbejdsmarkedsforskning, Hvor er vi på vej hen med samfunds- og kompetenceudvikling? -hvor vil vi hen? Morten Lassen 24.8.09

Arbejdsliv i opbrud Forandring er en gammel nyhed teknologisk og arbejdsorganisatorisk Internationalisering er en gammel nyhed verdensøkonomien har eksisteret længe Globaliseringen er kvantitativ ny i sit forandringsvolumen og kvalitativt i sin rækkevidde og virkemidler Konsekvenser for arbejdslivet er ukendte uden klar retning vi ved ikke hvad vi skal leve af på længere sigt, er usikker overfor hvilken konkurrencemodel vi vil foretrække. Men kan være sikre på store mobilitetskrav til arbejdskraften faglig og social spændstighed i kvalifikationerne

Uddannelsesudfordringer Kompetenceløft samfundets uddannelsesniveau skal hæves 95% målsætningen skal (fortsat) forfølges Kompetenceudvikling målet om mere og bedre voksen- og efteruddannelse skal forfølges til sikring af den enkeltes fortsatte markedsværdi på arbejdsmarkedet og sikring af tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne Arbejdsliv i opbrud kræver fleksible uddannelsesstrukturer, uddannelsesinstitutioner og læringsformer, der er sensitive overfor virksomheds- og arbejdsmarkedsudviklinger

Systemtræk ved erhvervsrettede uddannelsessystem EUD-systemet: et vekseluddannelsessystem i modvind, bl.a. evige praktikpladsproblemer, reform 2000 s AFEL-tilgang, lavstatus, kaster fortsat kompensatorisk skygge ind over VEU-systemet VEU-systemet: et i international målestok stærkt, partsstyret system i national medvind, men med visse strukturproblemer

VEU-systemproblemer Beslægtede sektorpolitikker er adskildte sektorpolitikker (tre politikkorridorer uddannelses-, arbejdsmarkeds- og erhvervspolitik) VEU-systemet er fragmenteret i tre delsystemer (erhvervsrettede, almene og folkeoplysende - sektorisering i uddannelsessektoren) Uddannelse er dødt redskab i aktiveringspolitikken VEU prioriteres forskelligt på erhvervsuddannelsesinstitutionerne Kvalitets- og udviklingsorientering i klemme på uddannelsesinstitutionerne bundlinjetænkningen et resultat af vidtgående decentralisering og markedsstyring

VEU-systemproblemer - fortsat Mange erhvervsuddannelsesinstitutioner ser sig mere som leverandører til faste kunder end som kompetencepartner for nye målgrupper overfor SMV erne især Implementering af konceptet for realkompetencevurderinger udestår Usikkerhed om læringsrummet vægtningen mellem skolebaseret og arbejdspladsbaseret læring; før-under-efter -konceptets status; hvad er voksenpædagogik i dag? Svingende partsengagement hos AMU-udbyderne Managementtilgang dominerer uddannelsesplanlægningen på arbejdspladserne

Hvor skal vi hen? Målet er at være beredt dvs. udstyre hele arbejdsstyrken med robuste kvalifikationer der matcher arbejdslivsopbruddets mobilitetskrav Hvem er vi? er der konsensus, eller blokerende interessemodsætninger?

Hvor skal vi hen? - fortsat Hvem gør hvad? nationale politisk-administrative aktører må skaffe bedre rammebetingelser og lave styringssystemer, der fremmer den ønskede målstyring: færre politikkorridorer, mindre fragmentering mellem delsystemer, partnerskab og netværkstilgang mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner, kvalitets- og udviklingsorientering på uddannelsesinstitutionerne, øget faglig indsats på arbejdspladsniveau etc. hovedaktørerne i implementeringen er med den nuværende decentrale markedsstyring lokale dem der på uddannelsesinstitutionerne og i jobcentrene kan og vil være partnere for virksomhederne ved realisering af før-under-efter -konceptet

Den hårde nød.. Tillidsmand (som tænker meget i sikring af kollegernes arbejdsmarkedsværdi): Det der med at tænke langsigtet, det ligger ikke lige til mekanikere, de passer deres arbejde, og dermed færdig. De lidt større værksteder, de kører kurser, sådan som vi gør, men de mindre steder, de er næsten ikke til at få i tale Samme tillidsmand (om hvorfor Industriens Uddannelsesfond ikke er slået igennem): Hvis jeg går ned og siger; der findes den her fond, kunne I ikke tænke jer noget?, så svarer de, hvad skal vi bruge det til, nej vi vil hellere lige steppe på et kursus i et nyt styretøj, det tager jeg i stedet for. De er meget mere til at sige, det er det her, jeg skal bruge, så ski e med det andet