Oktober 2006 Blad 649 Vi bliver mange på Munkebjerg Generalforsamling Der er også i år rift om pladserne til vores årsmøde fra d. 15. 17. november. 10 dage før tilmeldingsfristen udløber er der tilmeldt knapt 270 tilmeldte medlemmer og gæster. Du kan dog fortsat nå, at tilmelde dig frem til d. 12. oktober. Check indbydelsen se det indholdsrige program og skynd dig at tilmelde dig! Børne- og Kulturchefforeningen holder generalforsamling d. 16. november om eftermiddagen. Husk at forslag der skal behandles på generalforsamlingen eller kandidatnavne til bestyrelsen, som man ønsker skal fremgå af dagsordenen, skal være formanden i hænde på perbc@naestved.dk senest d. 19. oktober kl. 12.00 På generalforsamlingen skal der vedtages et nyt oplæg om sårbare børn og unge. Oplægget udsendes med årsmødematerialet. Børnekulturen en succes Kvalitetsreform Anbringelsesstatistik I den kommende tid afvikler BKF sammen med Børnekulturens netværk 5 regionale konferencer om børnekulturens fremtid i de nye kommuner. Målt efter tilmeldingerne til konferencerne, så får børnekulturen en rigtig god start i kommunerne. Mange interesserede politikere og embedsmænd har tilmeldt sig. Statsministeren har bebudet en kvalitetsreform af den offentlige sektor til offentliggørelse medio 2007. BKF er i den forbindelse blevet bedt om at holde oplæg om Kvalitet på dagtilbudsområdet på en konference i Statsministeriet d. 3. oktober. Læs formandens oplæg samt Regeringens oplæg på henholdsvis www.bkchefer.dk og www.stm.dk Ankestyrelsen har udsendt anbringelsesstatistikken for første halvår 2006. Det fremgår heraf, at 88 % af afgørelsernes om anbringelser blev truffet med samtykke fra forældrene. 5 % af anbringelserne finder ifølge statistikken sted i netværkspleje eller slægtsanbringelse. Læs mere på www.ast.dk Nyt Råd for Evaluering og kvalitetsudvikling i Folkeskolen Etablering af rådet, som afløser Grundskolerådet, er et led i at udmønte regeringsgrundlagets mål om et kvalitetsløft i folkeskolen i praksis. Det ny råd skal bl.a. følge og vurdere udviklingen i det faglige niveau i folkeskolen og inddrage internationale erfaringer. Det skal også følge og vurdere, hvordan folkeskolen bidrager til at nedbryde den negative sociale arv og til øget integration. Undervisningsministeren lægger op til, at rådet som noget af det første skal se på, hvad der kan dokumenteres om folkeskolens stærke
Oktober 2006 Blad 650 og svage sider ud fra evalueringer og undersøgelser, som er foretaget de senere år. Vi skal finde frem til de gode eksempler, som findes på skoler og i kommuner. Og vi skal finde ud af, hvad vi kan lære af eksemplerne, og hvordan man bedst formidler dem, så man kan rose sig frem til den gode skole siger Bertel Haarder. Undervisningsministeriet har allerede præsenteret en række gode eksempler på www.uvm.dk/evalueringskultur De nye råd består af et formandskab og et repræsentantskab, som er udpeget af samarbejdsparterne bag folkeskolen, repræsentanter fra ungdomsskolen, uddannelsesråd for ungdomsuddannelserne m.fl. Formandskabet for det ny råd skal inden 1. marts næste år aflevere sin første årlige beretning til undervisningsministeren om kvaliteten i folkeskolen og med forslag til forbedringer. Formandsskabet for rådet består af: Direktør Jørgen Søndergaard, Socialforskningsinstituttet (formand) Professor Ninna Smidth, Aarhus School of Business Professor Niels Egelund, Danmarks Pædagogiske Universitet Skoleleder Grethe Andersen, Vester Mariendal Skole i Ålborg Skoleleder Kirsten Birkving, Egedalsskolen i Kokkedal BKF er repræsenteret i rådet ved Kirsten Berntsen Høringssvar om rapporten Skoleledelse i folkeskolen fra Danmarks Evalueringsinstitut Det nationale niveau BKF har haft mulighed at afgive høringssvar til EVA s rapport om skoleledelse og har fremført følgende synspunkter: BKF finder generelt, at temaet skoleledelse i folkeskolen er væsentligt at få sat fokus på og skal derfor hilse evalueringen velkommen. BKF anser ledelsesaspektet i folkeskolen vigtigere end nogensinde. Ledelsen er afgørende for hele skolens udvikling og er nøglen til, at både de centrale og de kommunale mål og beslutninger realiseres i dagligdagen. BKF finder det på denne baggrund hensigtsmæssigt, at anbefalingerne er opdelt inden for det nationale niveau, det kommunale niveau og den enkelte skoleleder. De efterfølgende kommentarer vil tage udgangspunkt i denne opdeling. BKF kan fuldt ud tilslutte sig alle anbefalingerne til det nationale niveau. Det er vigtigt at få sat fokus på professionaliseringen af lederrolle og få skabt det nødvendige grundlag for udarbejdelse af kodeks for god skoleledelse. En styrket professionalisering betyder, at skoleledelsen både strategisk og pædagogisk rustes til de aktuelle og fremtidige udfordringer på området.
Oktober 2006 Blad 651 Det kommunale niveau Krav og støtte Det er ligeledes vigtigt, at der fra nationalt niveau også stilles krav med udgangspunkt i en styrket ledelse både kommunalt og på den enkelte skole. Dette vil kunne styrke dialogen mellem forvaltningen og den enkelte skole og være med til at perspektivere det professionelle og det øgede ansvar for skolens kvalitet og resultater i ledelsesopgaven på alle niveauer. BKF finder alle anbefalingerne relevante og i overensstemmelse med BKF s politik på området i øvrigt. Den kommunale ledelse forstået som både det politiske og det administrative skal sikre retningen og tydeligheden i det pædagogiske arbejde på de enkelte skoler i skolevæsenet. Forvaltningsledelsen har et særligt ansvar i at sikre et fælles ledelsesgrundlag for alle kommunens ledere, så det fremstår tydeligt, at skolelederne er en integreret del af den kommunale ledelsesgruppe. Ikke mindst inden for hele børne- og ungeområdet er det vigtigt med helhed og sammenhæng forankret på ledelsesniveauet. Forvaltningsledelsen skal stille krav, støtte og udvikle ledergruppen til at kunne håndtere de mange forandringer og pædagogiske udfordringer i folkeskolen. Det betyder, at der skal sikres råde- og handlerum til den strategiskpædagogiske ledelse. Det medfører bl.a., at der skal være opmærksomhed på de kompetencer og kvalifikationer, som den samlede ledelse har på den enkelte skole. Det er nødvendigt, at der i skolernes ledelsesteam indgår personer med forskellig udannelsesbaggrund og opgavevaretagelse. Det gælder kompetencer inden for ledelse af det pædagogiske, det administrative og det personalemæssige område. Jo, bredere sammensat ledelsesteamet er, jo bedre vil ledelsen kunne varetages. SFO-ledelsen vil således være en naturlig del af skolens ledelsesteam. For at sikre skoleledelsen den nødvendige sparring, dialog og støtte, finder BKF anledning til, at understrege behovet for, at de enkelte kommuner har en relevant faglig bemanding. Handleparathed De nye opgaver i forbindelse med strukturreformen vil bl.a. på børnespecialundervisningsområdet stille krav om, at der på skolerne er viden og handleberedskab til rådighed for at kunne øge rummeligheden i forhold til elever med særlige behov. Rummelighed er i høj grad også et ledelsesanliggende, der i stadig grad vil være behov for at styrke og kvalificere som en modvægt til de mange specialister og eksperter, der i al for høj grad sætter dags-
Oktober 2006 Blad 652 ordenen på det pædagogiske personales vegne. I takt med stigende krav og øget krydspres er det blevet vanskeligere at rekruttere skoleledere i kommunerne. Det er derfor nødvendigt at der arbejdes med en mere fremadrettet og mere progressiv, positiv profil for skoleledelsen. Det gælder både nationalt og kommunalt. Der skal stilles krav til skoleledelse men der skal også kræses for dem. Derfor en efteruddannelse, muligheder for netværk og personlig og faglig supervision en nødvendig del af den kommunale indsats på området. Den enkelte skole BKF kan tilslutte sig anbefalingerne til skoleledelse på den enkelte skole. Der er tale om en større mængde af anbefalingerne på dette niveau end på de øvrige. Den væsentligste anbefaling er, at skolelederen skal sikre undervisningens kvalitet. Det er en vedvarende udfordring at udøve pædagogisk ledelse, der sikrer, at alle børn får udfordrende undervisning ud fra deres individuelle behov. Pædagogisk metodeudvikling er derfor et kerneområde i ledelsens arbejde. Det er ledelsen, der skal formulere visionerne og strategierne i det pædagogiske arbejde ud fra de centrale bestemmelser og de kommunale mål. Skolens medarbejdere har et afgørende metodeansvar dvs. et ansvar for den valgte metode, men det er ledelsens opgave at sikre opfølgning og evaluering, så de metoder, der anvendes også er dem, der virker. Kommunikation Aftale mellem KL og Regering om lærernes og lederes efteruddannelse Skoleledelsen er også skolens ansigt udadtil. Det stiller krav om kommunikation og PR som en væsentlig del af ledelsesarbejdet. BKF skal derfor anbefale, at elementer fra dette område tages med i den nationale professionalisering af skolelederjobbet. Behovet for udadvendt kommunikation med omverdenen stiller også krav til ledelsens samspil med bestyrelsen, så den kan indgå som en aktiv del af kommunikationen med skolens eksterne samarbejdspartnere. Høringssvaret fremgår i sin helhed af www.bkchefer.dk BKF-nyt har tidligere omtalt rapporten om lærernes og ledernes efteruddannelse. Nu er rapporten udmøntet i økonomi og indsatsområder. Der er således afsat: 25 mio. kr. til efteruddannelse af skoleledere 150 mio. kr. til efteruddannelse af lærere i skolens centrale fag som matematik, naturfag og læsning.
Oktober 2006 Blad 653 55 mio kr til uddannelse af læsevejledere. Yderligere oplysninger kan fås hos Henrik Casper, KL tlf. 33703422 Høringssvar om anvendelse af test i folkeskolen. Og så venter vi på BKF har afgivet høringssvar i forbindelse med udkast til bekendtgørelse om anvendelse af test i folkeskolen. BKF kan generelt tilslutte sig de præciseringer og tydeliggørelser, som bekendtgørelsen lægger op til som et grundlag for det nye arbejde, skolerne skal i gang med. BKF har påpeget nødvendigheden af, at der i bekendtgørelsen præciseres, hvem der afgør, om der skal afholdes frivillige test. Det er ligeledes uklart, om det er enkeltelever eller grupper af elever, der kan tage frivillige test. Høringssvaret fremgår i sin helhed af www.bkchefer.dk at få vedtaget de økonomiske rammer for næste års aktiviteter på børne- og kulturområdet og på at se regeringens lovkatalog, der sikkert rummer forslag til ny dagtilbudslov, lov om 10. klasse, ændringer omkring indskoling og en ny lov om professionshøjskoler. BKF s sekretariatet: Kulturforvaltningen, Fællessekretariatet, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved Tlf. 55 78 49 13 Fax. 55 78 49 48