Bilag 2 PROJEKTBESKRIVELSE TITEL Træning for at optimere patientforløbene for ældre medicinske patienter på tværs af sektorer. PROJEKTET KORT Projektets formål er at modvirke tab af muskelstyrke og funktionsevne forårsaget af akut hospitalsindlæggelse og ledsagende inaktivitet hos ældre medicinske patienter. Vi ønsker at undersøge den kliniske værdi af intensiv rehabilitering - over sektorgrænser - som komponent i et accelereret patientforløb for akut indlagte ældre medicinske patienter samt afdække træningsmuligheder i primærog sekundærsektor og danne basis for evidensbaseret rehabilitering af patientgruppen. BAGGRUND I 2009 tegnede ældre over 65 år sig for mere end 53 % af alle indlæggelser på medicinske afdelinger i Danmark (1). Faldende funktionsniveau før og under indlæggelse (2), samt lavt aktivitetsniveau under indlæggelse er almindeligt for ældre personer (3), og kan reducere funktionsevnen (2) med risiko for at blive mindre selvhjulpen og mere afhængig af offentlig hjælp (4). Det gælder således om at modvirke/reetablere tab af muskelstyrke og funktionsevne, hvilket teoretisk kan opnås ved styrketræning, som er en simpel måde at øge ældre personers muskelstyrke og funktionsevne under indlæggelse og efter udskrivelse (5-7). Data fra delstudie 1 af indeværende projekt - for akut indlagte ældre medicinske patienter på Hvidovre Hospital - viser indlæggelsesforløb præget af inaktivitet og træning af kun 1/3 af patienterne. Sundhedsstyrelsen anbefaler træning under og efter indlæggelse hos ældre medicinske patienter (8), hvilket således ikke følges. Det er derfor relevant at undersøge, om det er muligt at implementere og opnå effekt af simpel, intensiv træning til akut indlagte ældre medicinske patienter under deres indlæggelse og efter udskrivning. Tidligere studier af patientgruppen har brugt omfattende træningsprogrammer, hvilket har ført til lav compliance (7,9). FORMÅL OG SUCCESKRITERIER Formålet med projektet er at undersøge, om man med simpel intensiv træning kan modvirke funktionsfald under og efter indlæggelse blandt ældre medicinske patienter. Succeskriterierne for projektet er at udvikle og afprøve et simpelt program af 1 styrke- og 1 udholdenhedsøvelse, som er muligt at gennemføre for selv den svækkede, ældre medicinske patient, samt at undersøge effekten af dette i et metodisk stærkt design (RCT). Programmet opstartes under indlæggelse, og fortsættes efter udskrivelse som en del af den kommunale hverdagsrehabilitering, og søger at udbygge det tværsektorielle forskningssamarbejde. Programmet skal forhindre funktionsfald og medvirke til et øget aktivitetsniveau under indlæggelse og efter udskrivelse til eget hjem, og vil have mulighed for at 1
forebygge genindlæggelser og stile mod, at den ældre kan klare sig længst muligt i eget hjem. Projektet søger at optimere patientforløbene for ældre medicinske patienter ved at afdække træningsmuligheder i primær- og sekundærsektor og danne basis for at ændre den daglige, kliniske praksis på hospitalet samt at optimere den kommunale rehabilitering af patientgruppen. Projektet kræver aktiv inddragelse af patienterne og struktureret overdragelse af patienterne på tværs af afdelinger og sektorer. PROJEKTETS FREMGANGSMÅDE OG MÅLGRUPPE Projektet består af 3 delstudier, som udgør et Ph.d. studie. Delstudie 1: Formål: at undersøge døgnmobilitet objektivt - ved hjælp af bevægelsessensorer - for akut indlagte ældre medicinske patienter (+65) med og uden selvstændig gangfunktion under deres indlæggelse på Hvidovre Hospital, samt at undersøge validiteten af de anvendte bevægelsessensorer. Studiet er gennemført fra november 2010 til juli 2011 på Hvidovre Hospital med inklusion af 62 patienter. Bevægelsessensorerne blev fundet valide til at skelne mellem liggende, siddende og stående/gående stilling. De inkluderede patienter, som havde selvstændig gangfunktion, var indlagt mediant 7 dage og tilbragte 17 timer pr. dag i sengen. Delstudie 2: Formål: at undersøge gennemførlighed og intensitet af simple styrke- og udholdenhedsøvelser for akut indlagte ældre medicinske patienter under indlæggelse og efter udskrivelse til eget hjem. Det forventes at patienterne kan gennemføre en lille, men moderat intensiv, daglig mængde styrke- og udholdenhedstræning på sengestuen under deres indlæggelse ved brug af simple, men træningsfysiologisk velbeskrevne, øvelser. Der registreres kliniske variable som smerte, motivation, træthed og intensitet af øvelserne. Analyserne vil være deskriptive. Der inkluderes 20 ældre medicinske patienter. Delstudiet gennemføres på de medicinske afdelinger på Hvidovre Hospital i samarbejde med afdelingernes sygeplejersker samt i eget hjem i samarbejde med kommunale terapeuter og social- og sundhedsassistenter. Delstudie 2 skal fungere som afprøvning af de tiltænkte øvelser (proof of concept) i programmet, før effekten undersøges i et randomiseret design i delstudie 3. Delstudie 3: Formål: at undersøge om en aktiv indlæggelse og udskrivelse - med de i delstudie 2 fastlagte øvelser - i forhold til ingen træning, kan øge ældre medicinske patienters funktionsevne og døgnmobilitet under indlæggelse og i eget hjem. Det forventes, at de deltagere, som modtager daglig træning under indlæggelse samt 2 gange om ugen i 4 uger i eget hjem, kan opretholde/bedre deres funktionsevne og er mere spontant aktive under og efter deres hospitalsindlæggelse end patienter, som modtager det nuværende behandlingstilbud. Delstudiets primære effektmål er funktionsevne målt ved De Morton Mobility Index (DEMMI) ved indlæggelse, udskrivelse og efter 30 dage (10). For at kunne vise en mindste klinisk relevant forskel på 15% (15% større forbedring som følge af aktiv indlæggelse, 80% power og 5% risiko for type I fejl) skal der baseret på tidligere studier (11,12) inkluderes i alt 102 patienter. Med et forventet frafald på 25% inkluderes der 130 patienter. De randomiseres til (1) 2
aktiv eller (2) passiv indlæggelse og udskrivelse. Sekundære effektmål er 30 sekunders Rejse-Sætte- Sig Test (13), og objektivt målt døgnmobilitet udtrykt i hvor mange timer i døgnet patienterne tilbringer stående, siddende og liggende under indlæggelse, de første 2 uger efter udskrivelse og de første 2 uger efter et 4 ugers follow-up. Delstudiet gennemføres på de medicinske afdelinger på Hvidovre Hospital samt i patienternes hjem. Delstudiet kræver involvering af sygeplejersker og fysioterapeuter på de involverede afdelinger på Hvidovre Hospital samt hjemmeplejen i borgernes hjemkommuner, hvor delstudiet forventes af kunne fungere som en integreret del af den allerede iværksatte hverdagsrehabilitering. OPFYLDELSE AF DELKRITERIER De opsatte delkriterier opfyldes således: - Projektets formål er at udvikle en ny metode til at behandle og rehabilitere ældre, medicinske patienter samt at dokumentere effekten af metoden - Projektet vil danne basis for en omorganisering af den daglige kliniske praksis med øget fokus på træning og mobilisering for at modvirke funktionstab - Projektet vil udføres af flere faggrupper i primær- og sekundærsektoren TIDSPLAN Delstudie 1 er afsluttet marts 2012 og accepteret til publikation (se formidling). Delstudie 2 forventes opstartet august 2012 og afsluttet januar 2013. Der påregnes 2 måneder til detailplanlægning. Herefter inkluderes patienter i 3 måneder og den sidste måned afsættes til databearbejdning og artikelskrivning. En milepæl er afslutning af delstudie 2 (proof of concept) inden opstart af delstudie 3. Delstudie 3 forventes opstartet februar 2013. Planlægning vil foregå sideløbende med delstudie 2, og inklusion af patienter startes forventeligt februar 2013 og vurderes gennemført på 20 måneder. Der påregnes 10 måneder til dataanalyse, udarbejdelse af artikler og Ph.d.-afhandling samt studieophold i udlandet. Der er i december 2011 afholdt møde med sundhedsdirektørerne i Hvidovre-, København- og Brøndby kommune angående samarbejde omkring delstudie 3. ØKONOMISKE FORHOLD Se bilag 1. FORMIDLING Mundtlig formidling af projektets resultater vil ske til Staff Meetings, til de involverede afdelinger og internt i den tværfaglige projektgruppe på Hvidovre Hospital samt til de involverede kommuner. Herudover vil formidling ske på nationale og internationale konferencer. Der påregnes international publicering i form af tre videnskabelige artikler, hvor Mette Merete Pedersen er førsteforfatter. De har 3
følgende arbejdstitler: (1) 24-h mobility during acute hospitalization in older medical patients (accepteret af Journal of Gerontology: Medical Sciences), (2) Strength- and cardiovascular exercise in elderly medical patients: a simplistic approach (tænkes indsendt til Clin Rehabil), (3) Active versus passive hospitalization and discharge in older medical patients: effect on function and 24-h mobility (tænkes indsendt til JAMA). Herudover påtænkes formidling i Danske Fysioterapeuters medlemsblad, på www.vis.dk og via regionens intranet. Herudover vil resultaterne blive formidlet på Danske Fysioterapeuters kurser i Fysisk træning i klinisk praksis: adaptationer, evidens og praktisk gennemførsel, hvor Thomas Bandholm er underviser og kursusleder, samt på kurser vedrørende hverdagsrehabilitering i samme regi. EVALUERINGSKRITERIER Projektet vil blive evalueret på: egnetheden af den valgte metode til rehabilitering af ældre medicinske patienter. Det indebærer en evaluering af øvelsernes sværhedsgrad, graden af deltagelse i træningen på tværs af sektorer samt udviklingen i patienternes funktionsevne og døgnmobilitet i projektperioden muligheder for tværsektoriel implementering af træningsprogrammet efter projektafslutning. Der er i den forbindelse på Hvidovre Hospital etableret samarbejde med en Ph.d.-studerende indenfor implementeringsforskning. 4
Referencer (1) Region Hovedstaden. Plan for den ældre medicinske patient. Region Hovedstaden 2009. (2) Brown CJ et al. Prevalence and outcomes of low mobility in hospitalized older patients. J Am Geriatr Soc. 2004;52(8):1263-1270. (3) Callen BL et al. Frequency of hallway ambulation by hospitalized older adults on medical units of an academic hospital. Geriatr Nurs. 2004;25(4):212-217. (4) Blanc-Bisson C et al. A randomized controlled trial on early physiotherapy intervention versus usual care in acute care unit for elderly: potential benefits in light of dietary intakes. J Nutr Health Aging. 2008;12(6):395-399. (5) Fiatarone MA et al. Exercise training and nutritional supplementation for physical frailty in very elderly people. N Engl J Med. 1994;330(25):1769-1775. (6) Nolan J, Thomas S. Targeted individual exercise programmes for older medical patients are feasible, and may change hospital and patient outcomes: a service improvement project. BMC Health Serv Res. 2008;8:250. (7) Siebens H et al. A randomized controlled trial of exercise to improve outcomes of acute hospitalization in older adults. J Am Geriatr Soc. 2000;48(12):1545-1552. (8) Styrket indsats for den ældre medicinske patient - fagligt oplæg til en national handleplan. Sundhedsstyrelsen 2011. (9) Courtney MD et al. Improved functional ability and independence in activities of daily living for older adults at high risk of hospital readmission: a randomized controlled trial. J Eval Clin Pract. 2012;18(1):128-134. (10) de Morton NA et al. The de Morton Mobility Index (DEMMI): an essential health index for an ageing world. Health Qual Life Outcomes. 2008;6:63. (11) de Morton NA, Lane K. Validity and reliability of the de Morton Mobility Index in the subacute hospital setting in a geriatric evaluation and management population. J Rehabil Med. 2010;42(10):956-961. (12) de Morton NA et al. Validity, responsiveness and the minimal clinically important difference for the de Morton Mobility Index (DEMMI) in an older acute medical population. BMC Geriatr. 2010;10:72. (13) Jones CJ et al. A 30-s chair-stand test as a measure of lower body strength in communityresiding older adults. Res Q Exerc Sport. 1999;70(2):113-119. 5