Strategi for Arbejdsmarkedsstyrelsen 2013-2015 Side 1 af 9
1. Mission og langsigtede effekter for samfundet 1.1 Beskrivelse & Mission Arbejdsmarkedsstyrelsen er en enhed under Beskæftigelsesministeriet, som med hjemmel i Finansloven understøtter ministerens arbejde som minister, fx i forbindelse med politiske forhandlinger og i forhold til Folketinget. Styrelsen forbereder og implementerer politiske initiativer og reformer, og den understøtter gennem effektiv styring, at reformernes mål bliver nået. Herudover udvikler og formidler styrelsen viden, som understøtter betjeningen af ministeren og en effektiv beskæftigelsesindsats. Arbejdsmarkedsstyrelsens mission er: Mennesker skal fra offentlig forsørgelse i job og unge uden uddannelse skal i uddannelse. Gennem politikudvikling, styring og vidensgenerering og -kommunikation understøtter Arbejdsmarkedsstyrelsen, at beskæftigelsespolitikken bidrager til en robust tilknytning til arbejdsmarkedet for borgerne samtidig med, at virksomhederne modtager den arbejdskraft, de efterspørger. 1.2 Langsigtede effekter for samfundet Målet med Arbejdsmarkedsstyrelsens aktiviteter er, at de alle leder frem til den langsigtede samfundsmæssige effekt, at flere kommer fra offentlig forsørgelse i job, og at unge ledige uden uddannelse kommer i uddannelse. Som et led i at nå den langsigtede effekt arbejdes for, at alle borgere får eller bibeholder en robust tilknytning til arbejdsmarkedet, og at virksomhederne får den arbejdskraft, som de efterspørger. 2. Rammevilkår Styrelsens opnåelse af effekter på kort og lang sigt afhænger af en række indre vilkår samt ydre rammer, som ikke styrelsens ikke selv har indflydelse på, der tilsammen udgør de rammevilkår, som styrelsens arbejde og resultater er underlagt. 2.1 Indre vilkår Arbejdsmarkedsstyrelsen er en del af Beskæftigelsesministeriet. Styrelsen har ansvaret for at implementere og følge op på den beskæftigelsespolitik, som ministeren og Folketinget har fastlagt. Styrelsen består af Arbejdsmarkedsstyrelsen i København og fire beskæftigelsesregioner i henholdsvis Hovedstaden og Sjælland, Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland. I 2012 har der været, og i 2013 forventes der, et stærkt reformpres inden for Arbejdsmarkedsstyrelsens område. På den baggrund har styrelsen valgt at justere sin organisering internt og tilføje organisationen et yderligere kontor, således at styrelsen matcher reformpresset med ekstra ledelseskraft på kontorchefniveau. Den nye organisering et trådt i kraft pr. januar 2013. Styrelsens opgaver suppleres og komplementeres af Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering. Derfor er det en afgørende forudsætning for en vellykket opgavevaretagelse, at de to styrelser maksimalt udnytter og opbygger indbyrdes synergi. For at styrke synergien og fælles mål opbygges samarbejdsrelationerne på det konkrete niveau, fx igennem fælles 2
kommunikation via samspil.info, udnyttelse af IT platformen Jobindsats.dk og via styring ved et fælles mål om færre på førtidspension. 2.2 Ydre rammer Arbejdsmarkedsstyrelsen agerer i respekt af og inden for den danske arbejdsmarkedsmodel; Flexicurity. Modellen kombinerer fleksibilitet for arbejdsgiverne med økonomisk tryghed for borgere, der ikke kan forsørge sig selv. Lediges ret til offentlige forsørgelsesydelser modsvares af pligten til at stille sin arbejdskraft til rådighed for arbejdsmarkedet og til at deltage i den aktive indsats, jobcentrene tilbyder for at sikre tilbagegang til job, jf. det grundliggende princip om ret og pligt. På kort sigt er Arbejdsmarkedsstyrelsens mål om at få flere i job og uddannelse stærkt påvirket af de økonomiske konjunkturer. På længere sigt skal Arbejdsmarkedsstyrelsens indsats på tværs af forskellige konjunkturer dog samlet set føre til, at flere kommer fra offentlig forsørgelse i job og uddannelse. 3. Kerneopgaver og forandringsteori 3.1 Præsentation af kerneopgaver Styrelsen når sit mål gennem løsningen af tre hovedopgaver, der er defineret i FL 17.41.01. Vidensgenerering og kommunikation Arbejdsmarkedsstyrelsen genererer og kommunikerer viden om arbejdsmarkedet gennem forskningsbaseret metodeudvikling, brugerinddragelse og gennem indsamling og formidling af data om resultater. Arbejdsmarkedsstyrelsen tilrettelægger vidensarbejdet af tre spor: Opsamling og strukturering af eksisterende viden; udvikling af ny viden; og formidling af viden. Vidensarbejdet understøtter og danner grundlag for styrelsens arbejde med styring og politikudvikling. Politikudvikling I sin politikudvikling tager Arbejdsmarkedsstyrelsen udgangspunkt i, at fokus på udvikling af forsørgelsesydelser og aktivitet i form af jobsøgning, jobsamtaler, målrettet opkvalificering og aktivering understøtter vejen til en robust tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelse. Inden for den politiske og økonomiske ramme, der er udstukket fra centralt politisk hold af Folketing og ministeren, præsenterer og belyser Arbejdsmarkedsstyrelsen modeller og forslag til, hvordan der kan opnås størst mulig effekt i forhold til, at flest muligt kommer fra offentligt forsørgelse i job og uddannelse. I sine forslag tager Arbejdsmarkedsstyrelsen hensyn til, at forslagene også skal være lette at administrere og forstå i jobcentre, a-kasser og blandt borgere og virksomheder. Politikudvikling understøtter og danner sammen med vidensarbejdet grundlaget for styrelsens arbejde med effektiv styring i forhold til borgere, jobcentre, a-kasser og virksomheder. Styring Arbejdsmarkedsstyrelsen vil, med udgangspunkt i de overordnede love, regler og økonomiske incitamenter gennem udvikling og drift af IT-værktøjer, benchmarking og direkte dialog med jobcentrene, understøtte, at jobcentrene og a-kasserne gennemfører en indsats ret- 3
tet mod at sikre robust tilknytning til arbejdsmarkedet. For unge uden uddannelse indebærer dette et særligt fokus på gennemførelse af en erhvervskompetencegivende uddannelse. Arbejdet med styring baserer sig på forudgående politikudvikling og eksisterende viden. 3.2 Forandringsteori for kerneopgaverne Arbejdsmarkedsstyrelsens overordnede forandringsteori tager afsæt i styrelsens langsigtede mål om at få flere fra offentlig forsørgelse i job og uddannelse. Vejen hertil går gennem at sikre både en robust arbejdsmarkedstilknytning for alle ledige borgere, bl.a. ved at sikre de ledige de rette kvalifikationer, og at alle virksomheder kan få den arbejdskraft, som de har brug for. For at opnå dette skal jobcentrene særligt prioritere en målrettet indsats i forhold til de fire ministermål: 1. Flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse 2. Det skal forebygges, at så mange personer førtidspensioneres 3. Antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt 4. Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Arbejdsmarkedsstyrelsen understøtter dette gennem arbejdet med de tre kerneopgaver: 1. Vidensgenerering/kommunikation 2. Politikudvikling 3. Styring De tre kerneopgaver hænger indbyrdes sammen og understøtter hinanden gensidigt. Såvel Arbejdsmarkedsstyrelsens arbejde med styring som politikudvikling tager afsæt i styrelsens viden om, hvad der virker. Samtidigt ligger politikudviklingen politiske aftaler og reformudspil til grund for implementering og den styring, som styrelsen foretager i forhold til jobcentre, a-kasser, virksomheder og borgere. Og arbejdet med styring danner grundlag for ny viden og input til arbejdet med politikudvikling, idet implementeringen og opfølgning på indsatsen bidrager til nye opmærksomhedspunkter (feed back). Arbejdsmarkedsstyrelsen arbejder inden for alle tre kerneområder med følgende særlige strategiske fokusområder: 1. Styringen skal være effektiv 2. Opgaveløsningen skal støtte sig på viden og evidens 3. Beskæftigelsessystemet skal i videst mulig omfang bygge på moderne digital understøtning 4. Udgangspunktet er for både politikudvikling og styring er, at kompetente og myndige borgere sættes i centrum. Nedenfor gennemgås forandringsteorien for de tre kerneopgaver, dvs. hvordan Arbejdsmarkedsstyrelsens udførelse af kerneopgaverne gennem et specifikt produkt fører til effekter på kort, mellemlang og lang sigt hos de aktører, som styrelsen retter sin indsats mod, og i forhold til arbejdsmarkedet mere generelt. Forandringsteori for Vidensgenerering og kommunikation Formålet med Arbejdsmarkedsstyrelsens arbejde med vidensgenerering og kommunikation er to-sidet; dels at understøtte, at jobcentre, a-kasser og virksomheder har og anvender viden om, hvad der styrker en robust tilknytning til arbejdsmarkedet; dels at understøtte at unge uden uddannelse bedst muligt sættes i stand til at påbegynde en uddannelse (styring). 4
Herudover bidrager styrelsens arbejde med vidensgenerering til at kvalificere styrelsens arbejde med politikudvikling. Arbejdsmarkedsstyrelsen arbejder med at styrke vidensgrundlaget ved gennem forskningsbaserede reviews at strukturere eksisterende viden ud fra et evidenshierarki, så det klart fremgår, hvor meget viden, der eksisterer om, hvad der virker for hvilke målgrupper. Reviewsene har indtil videre været kommunikeret gennem styrelsens hjemmeside. Herudover udvikler Arbejdsmarkedsstyrelsen ny viden ved at gennemføre inspirationsprojekter, videnspiloter og kontrollerede forsøg sammen med beskæftigelsesregionerne, jobcentre og a-kasser. Viden herom kommunikeres på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside og i tæt dialog med regioner og jobcentre, og vil også indgå i Vidensbankens datagrundlag. En gang om måneden udgiver Arbejdsmarkedsstyrelsen nyhedsbrevet Samspil, hvor styrelsen formidler ny viden til bl.a. jobcentre og a-kasser. Vidensarbejdet og kommunikationen heraf gør det muligt for jobcentre og a-kasser i højere grad at tilrettelægge indsatsen efter hvad, der virker, og dermed bidrage til en styrket indsats overfor de ledige. Gennem det evidensbaserede vidensarbejde kvalificeres den viden, som Arbejdsmarkedsstyrelsen stiller til rådighed for ministerens politikudvikling og til at optimere styringsredskaberne, bl.a. gennem dialog med beskæftigelsesregionerne. Derved er der et tæt samspil med forandringsteorierne for politikudvikling og styring. I vidensarbejdet 2013 gennemføres bl.a. analyser af jobpræmieordningen for enlige forsørgere, voksenlærlingeordningen og af dimittendreglerne. Et andet fokus er på udvikling af redskaber til progressionsmåling, for at kunne vurdere i hvilket omfang både subjektive og objektive forhold har betydning for, hvorvidt beskæftigelsesindsatser kan bidrage til at bringe udsatte grupper tættere på arbejdsmarkedet. Derudover arbejdes der særligt med lanceringen af Vidensbanken og vidensgenerering i forhold til implementering af Førtidspensionsreformen (FØP-reformen). Forandringsteori for Politikudvikling Formålet med Arbejdsmarkedsstyrelsens politikudvikling er at servicere Folketinget og ministeren i forhold til at understøtte politikudvikling og politiske reformudspil på beskæftigelsesområdet, med henblik på at nå det langsigtede effektmål om, at borgere kommer fra offentlig forsørgelse til job og uddannelse. I arbejdet med politikudvikling præsenterer Arbejdsmarkedsstyrelsen ministeren for forslag og modeller og belyser muligheder for at få borgere fra offentlig forsørgelse i job og uddannelse. Arbejdsmarkedsstyrelsen bistår også ministeren i at præsentere politiske udspil og leverer input, der bliver efterspurgt til politiske forhandlinger. Arbejdsmarkedsstyrelsens arbejde baserer sig på styrelsens viden om, hvad der virker i forhold til at få borgere fra offentlig forsørgelse i job og uddannelse. Arbejdsmarkedsstyrelsens bidrag til politikudvikling og politiske reformudspil tager hensyn til, at nye politiske udspil og reformer skal spille sammen og sikre en effektiv styring af indsatsen. Arbejdsmarkedsstyrelsen omsætter vedtagne reformudspil og politiske aftaler til ny lovgivning og regler i forhold til jobcentre, a-kasser og borgere. Ny lovgivning regulerer bl.a. forholdet mellem jobcenter/a-kasser og borgere og definerer borgernes rettigheder og pligter. Jobcentre og a-kassers implementering af reglerne bidrager til at sikre en robust arbejdsmarkedstilknytning for borgerne. Dette fører til, at Arbejdsmarkedsstyrelsen efterføl- 5
gende justerer styringsredskaber i forhold til de nye regler, hvilket bidrager til en styrket beskæftigelsesindsats i forhold til jobcentre, a-kasser, virksomheder og borgere, jf. forandringsteori for styring. Regeringen har varslet en række reformer og ændringer på beskæftigelsesområdet, og der pågår i 2013 en række processer med henblik på at gennemføre flere reformer i 2013 og for at forberede andre udspil i det kommende år. I 2013 bidrager Arbejdsmarkedsstyrelsen således bl.a. til udviklingen af en kontanthjælpsreform, hvor fokus er på i højere grad end i dag, at alle ledige skal have en aktiv indsats og derigennem opnå en robust tilknytning til arbejdsmarkedet og på at få flere unge uden uddannelse til at påbegynde en uddannelse. Herudover bidrager Arbejdsmarkedsstyrelsen til udviklingen af en reform af sygedagpengeområdet, der både skal sikre, at sygemeldte ikke mister sit forsørgelsesgrundlag, og at alle, der kan, får en aktiv indsats målrettet en tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Samtidigt arbejdes der med at sikre grundlaget for at kunne præsentere en reform af det statslige refusionssystem i forhold til kommunernes udbetaling af ydelser til ledige. Herudover undersøges det i forskellige regi, hvordan beskæftigelsesindsatsen kan afbureaukratiseres og moderniseres, herunder i: - De årlige forhandlinger om kommunernes økonomi med KL - Ekspertgruppen om udredningen af den aktive beskæftigelsesindsats - I styringseftersynet i regeringens moderniseringsreform Arbejdsmarkedsstyrelsen deltager også i Ekspertudvalget om infrastrukturinvesteringer og arbejdskraft- og kvalifikationsbehov, der har fokus på at sikre, at de kommende store infrastrukturprojekter vil bidrage til at få ledige i job. Endeligt arbejdes der løbende med at begrænse antallet af forsikrede ledige, der falder ud af dagpengesystemet som følge af indfasningen af den nye toårige dagpengeperiode. Forandringsteori for Styring Med udgangspunkt i politisk vedtagne regler for bl.a. indsats og refusion på beskæftigelsesområdet, er formålet med Arbejdsmarkedsstyrelsens styring af beskæftigelsesindsatsen, at påvirke adfærden hos kommuner/jobcentre, a-kasser, borgere og virksomheder, så det langsigtede effektmål med beskæftigelsesindsatsen at borgere kommer fra offentlig forsørgelse til job og uddannelse realiseres i størst muligt omfang. Når styringen gøres mere effektiv fører det til en styrket indsats, som igen fører til, at flere unge kommer i uddannelse, at flere får en aktiv indsats, at færre førtidspensioneres og til at samarbejdet med virksomhederne gøres mere dynamisk. Dette fører videre til en mere robust tilknytning til arbejdsmarkedet, og til at virksomhederne får den arbejdskraft, som de efterspørger. Styringen er vidensbaseret og skal fremme, at jobcentre og a-kasser gennemfører en indsats, der virker. Dele af styringen er også målrettet borgernes egen indsats for at komme i job og uddannelse, samt virksomhedernes medvirken til, at alle får eller bibeholder en robust tilknytning til arbejdsmarkedet. Styringen er baseret på viden, evalueringer og indikatorer på, hvad der virker, og indebærer dialog med de 94 jobcentre via de fire beskæftigelsesregioner, moderne digital understøtning samt anden understøttelse af implementeringen af politiske initiativer, som fx FØPreformen. 6
Arbejdsmarkedsstyrelsen er via de fire beskæftigelsesregioner i løbende dialog med landets 94 jobcentre om deres performance målt på jobindsats i forhold til udvalgte fokusområder (ministermålene). Der afholdes løbende møder på direktør og kontorchefniveau mellem Arbejdsmarkedsstyrelsen og Beskæftigelsesregionerne, hvis forhold er reguleret af årlige resultatkontrakter. Herudover understøtter beskæftigelsesregionerne løbende implementering af bl.a. nye regler og opnåelse af ministermålene gennem bilaterale kontrakter og jævnlige møder med jobcentrene, afvikling af informationsdage samt implementering af udviklingsprojekter og forsøg sammen med Arbejdsmarkedsstyrelsen. Herudover udarbejder og vedligeholder Arbejdsmarkedsstyrelsen moderne digitale løsninger, som styrker beslutningsgrundlaget og påvirker adfærden hos borgere, virksomheder og jobcentre/a-kasser ved at gøre store datamængder tilgængelige i struktureret form. Jobnet.dk er et eksempel på en national digital løsning, der anvendes af både jobcentre, ledige og virksomheder. Derudover bruges de digitale løsninger til at lette administrationen i jobcentre og a-kasser, ligesom jobindsats.dk anvendes til benchmarking af jobcentrenes indsats samt til at følge udviklingen i ministermålene. Arbejdsmarkedsstyrelsens styring understøtter samlet set udviklingen af en stadig forbedret beskæftigelsesindsats, hvor vedtagne regler og økonomiske incitamenter understøttes af nemt anvendelige digitale systemer samt benchmarking og dialog med jobcentrene via regionerne om, hvordan de bedst muligt implementerer nye initiativer og forbedrer deres indsats på en række parametre. I 2013 arbejder styrelsen særligt med at forbedre benchmarking af jobcentrenes indsats ved at opdatere og justere det datagrundlag, der ligger til grund for måling af jobcentrenes performance i forhold til deres rammevilkår. Herudover arbejder styrelsen med at udvikle en ny tilsynsstrategi, hvor man går fra enkeltsagsbaseret tilsyn til et mere moderne og effektivt tilsyn baseret på registre med øget inddragelse af Beskæftigelsesregionerne og lokal revision i kommuner og a-kasser. Videre har styrelsen i 2013 særligt fokus på at styrke den uddannelsesrettede indsats for, at unge uden uddannelse kommer i uddannelse, og for at personer, der har opbrugt dagpengeretten, får et uddannelsestilbud, der giver dem et målrettet og sammenhængende kvalifikationsløft, som styrker deres muligheder for en robust tilknytning til arbejdsmarkedet. Herudover har styrelsen i 2013 fokus på, at alle får en aktiv indsats, implementering af FØP-reformen, og på at jobcentret etablerer et styrket samarbejde med lokale virksomheder. Særligt værd at nævne er Arbejdsmarkedsstyrelsens understøttelse af implementering af FØP-reformen, som bl.a. foregår ved at træne de kommunale rehabiliteringsteams. Endelig har Arbejdsmarkedsstyrelsen i 2013 fokus på at udvikle nye digitale selvbetjeningsløsninger, der sætter borgeren i centrum og forbedrer servicen til borgere og virksomheder. Det gælder f.eks. mulighed for digital bookning af samtaler og adgang til Jobnet.dk fra mobile platforme. 7
4. Resultatkrav Resultatkrav effekt på kort sigt Baselinje Måltal og vægt 2013 1. Flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse angives som uddannelsesgrad, dvs. andelen af unge ledige uden uddannelse, der i løbet af året 19,7 (december 2011) Uddannelsesgraden for unge skal være 23,5 pct. i december 2013 Vægt 20 (år til dato) har været i uddannelse 2. Det skal forebygges, at så mange personer førtidspensioneres 16.837 (december 2011) Tilgangen til førtidspension skal begrænses til 8.038 i december 2013 Vægt 20 3. Antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt 4. Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen 53.203 Antallet af langtidsledige skal begrænses til 44.340 i december 2013 (december 2011) Vægt 20 - Kommunerne skal i deres beskæftigelsesplan for 2013 tage stilling til jobcentrenes fremadrettede strategi for et styrket samarbejde med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. 5. Andel af udsatte ledige i virksomhedsrettede forløb stiger (ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og personer i ressourceforløb) 6. Arbejdsmarkedsstyrelsen har understøttet en forstærket ungeindsats Vægt 10 6,6 pct. Andelen skal være steget til 7 pct. ved udgangen af 2013 (2012) Vægt 7,5 - Arbejdsmarkedsstyrelsen har ved udgangen af 2013 givet tilsagn til 12 projekter og alle projekterne har iværksat brobygningsaktiviteter for unge i målgruppen. 7. Arbejdsmarkedsstyrelsen har understøttet reformarbejdet vedr. kontanthjælpsreformen Vægt 7,5 - Arbejdsmarkedsstyrelsen har ved udgangen af 2013 udarbejdet lovforslag og iværksat understøttende initiativer vedr. kontanthjælpsreformen 8. Arbejdsmarkedsstyrelsen har understøttet implementering af FØP/FLEX-reformen Vægt 7,5 - Arbejdsmarkedsstyrelsen har ved udgangen af 2013 sikret iværksættelse af initiativer til understøttelse af reformens udmøntning Vægt 7,5 Samlet vægt 100 Der kan opnås 20+20+20+10+7,5+7,5+7,5+7,5=100 point. Ved afvigelse reduceres scoren med den procentvise afvigelse. 8
De første fire resultatkrav udgøres af de fire beskæftigelsespolitiske mål, der alle er centrale for Arbejdsmarkedsstyrelsens strategiske mål om, at Flere skal fra offentlig forsørgelse i job og uddannelse. Ovennævnte måltal for 2013 udgør summen af målene fra de fire beskæftigelsesregioners kontrakter. De første måltal for 2013 fastlægges i 1. halvår 2012, hvorefter der er mulighed for at lave en allonges til kontrakterne med justerede måltal, hvis forudsætningerne for måltallene ændres væsentligt (fx ændrede prognoser for konjunkturudviklingen) og ved tekniske ændringer af data. Derfor refererer baseline til udgangen af 2011. De tre første resultatkrav vægtes højere end det fjerde, idet det fjerde har mere kvalitativ karakter, og dermed er vanskeligere at følge op på centralt. Til sammen udgør mål 1 til 4 70 point af de samlede 100 point. Resultatkrav 5 bidrager til, at sikre øget fokus på en virksomhedsrettet indsats til udsatte borgere, hvilket medvirker til at styrke deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Fra 2007 og frem er anvendelsen af virksomhedsrettet aktivering for udsatte kontanthjælpsmodtagere steget fra knap 4 pct. til 6,6 pct. i 2012. Dog har udviklingen været flad fra 2011 til 2012. Måltallet for resultatkrav 5 på 7 pct. er derfor sat med udgangspunkt i en ambition om igen at få yderligere vækst i brugen af virksomhedsrettet aktivering for udsatte kontanthjælpsmodtagere i 2013, herunder som led i arbejdet med ressourceforløb. Resultatkrav 5 udgør 7,5 point af de samlede 100 point. Resultatkrav 6 til 8 er outputkrav og knyttet direkte til Arbejdsmarkedsstyrelsens levering af en række centrale produkter i 2013 i forhold til reformarbejdet. Resultatkrav 6 er en understøttende indsats i forhold til at få unge uden uddannelse i uddannelse, mens resultatkrav 7 og 8 understøtter implementering af hhv. kontanthjælps- og FØP/FLEX-reformen. Resultatkrav 6 til 8 udgør tilsammen 22,5 point af de samlede 100 point. 9