Overblikslæsning Billeder, figurer, tabeller (som kan hjælpe dig med at forstå, hvad du skal læse om) S. 68 Billede af bådene i Tivoli S. 69 Lilla boks med udregningen af arbejdsløshedsprocenten S. 69 En graf over arbejdsløsheden hos mænd og kvinder i DK siden 1975 S. 70 Billede af kvinder på en fabrik S. 71 Graf over ledigheden i procent mellem henholdsvis gammel- og nydanskere. S. 72 Lilla boks over arbejdsløsheden i EU S. 73 Billede af fiskere S. 74 Billede af dåseøl på samlebånd S. 74 Lilla boks arbejdsløsheden indenfor udvalgte erhvervsgrupper S. 75 Lilla boks flaskehalse på det dansk arbejdsmarked S. 76 Billede uddrag af Grundloven S. 76 Billede af et jobcenter S. 77 Billede jobplan S. 78 Illustration af jobcentrenes værktøjer til at hjælpe de ledige S. 79 Illustration manden på gulvet og manden på direktørgangen og forskellen i indkomst og dagpengesats. S. 80 Tabel Månedlige satser for kontanthjælp S. 81 Lilla boks Matchning af ledige Billederne giver ingen mening i sig selv altså hvis ikke man læser billedteksten også. Graferne giver et
godt overblik over, hvor mange mennesker, som det rent faktisk drejer sig om, at der er eller har været arbejdsløse på et givent tidspunkt. De lilla bokser indeholder rigtig meget tekst, som skal læses, for at man får noget udbytte af dem. Overskrifterne (hvad betyder de mon?) Kap. 5 Arbejdsløshed 5.1 Måling af arbejdsløshed 5.2 Arbejdsløsheden i tal Ungdomsarbejdsløshed Arbejdsløsheden blandt indvandrere og efterkommere Arbejdsløsheden i EU 5.3 Årsager til arbejdsløshed 5.4 Hjælp til de arbejdsløse Jobcentre Arbejdsløshedsunderstøttelse og kontanthjælp Overskrifterne refererer naturligvis til det, som kapitlet omhandler. Det er let at forstå overskrifterne og dermed at forstå, hvad afsnittet handler om. Ord/begreber som er fremhævet eller markeret (hvad fortæller de mon om det, som du skal i gang med at læse?) Ord og begreber markeret med kursiv Nogle ord/sætninger er skrevet med kursiv, når de er en forklaring på det, som kommer forud og/eller en understregning af det vigtigste i det pågældende afsnit: S.68: arbejdsløshed, mindreværdsfølelse,
psykiske problemer, socialt problem, samfundsøkonomiske problemer, offentlige udgifter til dagpenge stiger, og de offentlige skatteindtægter falder., hvis man ikke er i beskæftigelse, man står til rådighed for arbejdsmarkedet og man søger job, S. 69: heltidsarbejdsløse i procent af den samlede arbejdsstyrke, fuld beskæftigelse S. 71: land personen oprindeligt kommer fra S. 72: aldersfordelingen S. 73: når folk skifter job, en arbejdsløshedsperiode, hvor man efter kort tid bliver ansat igen hos den tidligere arbejdsgiver, aktiviteten svinger med årstiderne, lavkonjunktur S. 74: en situation, hvor et geografisk område er hårdere ramt af arbejdsløshed end resten af landet, hvis en branche i længere tid har en højere arbejdsløshed end andre brancher, inden for et arbejdsområde er mangel på arbejdskraft, mens arbejdsløshed ellers præger andre områder ar arbejdsmarkedet, geografiske flaskehalse, egne af landet mangel på arbejdskraft, mens andre kommuner har mange arbejdsløse S. 76: sikre at arbejdsmarkedet fungerer så godt som muligt S. 77: formidling af arbejde, rådgivning, jobcentret, jobplan S. 78: formål at sikre sig økonomisk hjælp i tilfælde af arbejdsløshed
Ord og begreber markeret med fed skrift markerer relevante fagord S. 68: heltidsarbejdsløse S. 69: registrerede ledighedsprocent S. 73: skiftearbejdsløshed, hjemsendelsesarbejdsløshed, sæsonarbejdsløshed, konjunkturarbejdsløshed og strukturarbejdsløshed, geografisk strukturarbejdsløshed, faglig strukturarbejdsløshed S: 74: flaskehalsproblemer S. 78: arbejdsløshedskasse S. 80: kontanthjælp S. 81: Starthjælpen Skim det første og sidste afsnit Stikord/nøgleord i det første afsnit: Hvis der er flere, som ønsker at arbejde, end der er jobs, opstår der arbejdsløshed Arbejdsløshed kan påvirke de, som er ramt heraf negativt i form af bl.a. psykiske problemer + økonomisk At der er mange arbejdsløse koster det danske samfund dyrt offentlige udgifter stiger og skatteindtægter falder Stikord/nøgleord i det sidste afsnit: Det er svært at leve for en
overførselsindkomst Flere kommer i arbejde, hvis satserne er lave Uddannelsespligt for unge uden ungdomsuddannelse