STUDIEGUIDE for studiepakken Fysisk Aktivitet, Fitness og Sundhedsfremme Syddansk Universitet 2014-2015 Side1
Del I: Overblik over Fysisk Aktivitet, Fitness og Sundhedsfremme... 5 Studiepakkens profil... 5 Struktur... 7 Kompetencemål... 8 Studiepakkens formål og kompetence mål... 9 Kompetenceprofil:... 9 Undervisnings- og arbejdsformer... 10 E-learn... 11 Konfrontationstimer (KT) og Arbejdstimer (AT)... 11 Mødepligt og aktiv deltagelse... 11 Evaluering af modulerne... 12 Nøglepersoner i studiepakken... 12 Sekretær... 12 Del 2: Modulbeskrivelser... 13 S1: Fitness og træning I... 13 Placering... 13 Omfang... 13 Formål... 13 Kompetenceprofil... 13 Modulets faglige indhold... 14 Tidsplan for og opbygning af undervisning... 14 E-learn... 15 Litteratur... 15 Prøver... 16 Modulansvarlige:... 17 S3: Sundhedspolitik, Fysisk aktivitet og Sundhedsfremme.. 18 Placering:... 18 Omfang:... 18 Formål:... 18 Side2
Kompetencer: Viden:... 18 Færdigheder:... 18 Kompetencer:... 18 Indhold:... 19 Prøve:... 27 Modulansvarlig og undervisere:... 28 S4: Fysisk aktivitet og forebyggelse... 29 Placering:... 29 Omfang:... 29 Modulets formål:... 29 Modulets kompetencemål:... 29 Professionskompetencer... 29 Teoretiske og akademiske kompetencer... 29 Modulets faglige indhold:... 29 Studerendes arbejdsbyrde... 30 Pædagogisk tilrettelæggelse:... 30 Øvelser og demonstrationer og selvstændigt arbejde:... 31 Pensum og anbefalet litteratur:... 31 E-learn platform:... 31 Prøve:... 31 Praktiske informationer om modulet:... 32 Modulansvarlig og undervisere:... 32 S2: Fitness og træning II... 33 Placering... 33 Omfang... 33 Formål... 33 Kompetencemål... 33 Viden... 33 Færdigheder... 33 Kompetencer... 33 Modulets faglige indhold... 34 Tidsplan for og opbygning af undervisning... 34 Side3
Se i øvrigt modulplan på e-learn.... 36 E-learn... 36 Litteratur... 36 Prøver... 36 Modulansvarlige:... 36 S5: Tilpasset idræt, Bevægelse og Rehabilitering... 38 Placering... 38 Omfang... 38 Formål... 38 Kompetencer... 38 Undervisnings- og arbejdsformer... 39 Eksamen... 39 Modulansvarlig... 39 Modulsekretær... 39 Plan og indhold... 39 Side4
Del I: Overblik over Fysisk Aktivitet, Fitness og Sundhedsfremme Denne studieguide beskriver studiepakken Fysisk Aktivitet, Fitness og Sundhedsfremme. Guiden supplerer de overordnede regler, bestemmelser og overordnede modulbeskrivelser gældende for bachelorstudiet - se studieordning her: http://static.sdu.dk/mediafiles//files/information_til/studerende_ved_sdu/din_uddann else/idraet/aktuel_studieordning/studieordning-bachelor-2012%20-_003.pdf Studieguiden for Fysisk Aktivitet, Fitness og Sundhedsfremme består af to dele: Del 1 beskriver generelle informationer om studiepakken, dens profil og struktur samt nøglepersoner. Del 2 indeholder specifikke beskrivelser af de enkelte moduler med hensyn til forudsætninger, kompetencemål, indhold og læringsmål, undervisnings- og arbejdsformer, pensum og prøver. Studiepakkens profil Studiepakken Fysisk Aktivitet, Fitness og Sundhedsfremme har fokus på at kvalificere studerende som videns- og formidlingsmedarbejdere indenfor området sundhedsfremmende fysisk aktivitet. Mads har bl.a. en baggrund som bachelor i Idræt og Sundhed udvidet med en kandidatuddannelse. Han beskriver nedenfor, hvad han har fået ud af sin uddannelse samt hvilke udfordringer han har stået over for inden for sundhedsbranchen, hvor han er beskæftiget. Jeg er kandidat i Idræt og Sundhed fra SDU og sprang i 2004, umiddelbart efter mit speciale, ud som selvstændig. Sammen med min specialemakker og en kompetent og erfaren markedsføringsmand startede vi virksomheden Sund På Job, der kort fortalt arbejder med sundhedsfremme på arbejdspladsen både som rådgivende konsulentvirksomhed og praktisk udbyder af konkrete sundhedsfremmende tiltag. Vi var heldige, at ramme det rigtige tidspunkt, hvor virksomhederne i langt højere grad end tidligere begyndte at interessere sig for deres medarbejderes sundhed, og ret hurtigt fik vi flere kunder, end vi kunne klare 3 mand. I dag har vi omkring 80 ansatte og har for et par år siden etableret et datterselskab, SundUddannelse, der i højere grad arbejder med formidling af viden omkring sundhed. Side5
Vores sundhedsfaglige baggrund har været garant for virksomhedens faglighed, og har åbnet mange døre i erhvervslivet. Desuden har det netværk, vi har opbygget gennem idrætsuddannelsen ofte været i spil især i forhold til ansættelse af gode medarbejdere. Den viden, vi gennem uddannelsen har erhvervet os, kommer os dagligt til gavn. Det være sig både de træningsfysiologiske-, de humanistiske- og de formidlingsmæssige praktiske fag, der kendetegner den brede sundhedsfaglige tilgang, man underviser ud fra på Idræt og Sundhed på SDU. I mit daglige arbejde, der bl.a. består af afholdelse af foredrag, livsstilsvejledninger, kurser og uddannelser omhandlende sundhed, kommer stort set alle aspekter af min uddannelse dagligt mig til gode. Helt specifikt har jeg kunnet drage særlig stor nytte af et fag, som dengang hed Sundhedspolitik og som i særlig grad fokuserede på netop sundhedsfremme på arbejdspladsen og rustede mig til at rådgive virksomhederne i at løfte arbejdet med sundhed op på et mere strategisk niveau Mads Andreasen, Sundpaajob Det er derfor en fordel, hvis man som studerende kan genkende nogle af følgende argumenter for valget af studiepakke: Man synes det er sjovt og meningsfuldt at være fysisk aktiv og være med til at påvirke andre menneskers aktivitetsniveau ud fra såvel et sundheds- som et træningsperspektiv. Man synes det er spændende at kunne rådgive i arbejdet med trænings- og sundhedsadfærd på baggrund af de bagvedliggende videnskabeligt funderede fysiologiske og biologiske begrundelser. Man synes det er spændende at arbejde med psykologiske og pædagogiske vinkler på sundhedsadfærd med særlig relation til fysisk aktivitet og fitness. Man synes det er udfordrende at løse sundhedsfremmende opgaver i forhold til træning, forebyggelse og/eller genoptræning. Studiepakken Fysisk Aktivitet, Fitness og Sundhedsfremme har særligt fokus på at opbygge praktiske og teoretiske færdigheder i at analysere sundheds- og træningsforhold med fokus på at kunne intervenere og formidle i forhold til god trænings- og sundhedsadfærd på såvel individ- som gruppeniveau. Det kan foregå i både offentligt og privat regi. Derudover orienterer studiepakken sig mod videreudvikling af sundhedsmæssige professioner i forskellige idræts- og fitnessmiljøer, der Side6
arbejder med undervisning og formidling i forhold til trænings- og sundhedsadfærd. Der indgår undervejs kortere praktikforløb, hvor den studerende får en relation til den virkelige verden og de udfordringer og problemstillinger, som igangsættere, undervisere og formidlere i fysisk aktivitet, fitness og sundhedsfremme står med. Struktur Studiepakken Fysisk Aktivitet, Fitness og Sundhedsfremme er placeret på bacheloruddannelsens 2. studieår. Omfanget af studiepakken er i alt 75 ECTS. For at opnå bacheloruddannelsens samlede antal ECTS skal de studerende, udover studiepakken, vælge et tilvalgsfag på i alt 45 ECTS. Tilvalget er placeret på 3. studieår. Langt størstedelen af studiepakkens moduler ligger på bachelorstudiets 2. studieår. I løbet af 3. studieår skal de studerende skrive et bachelorprojekt. Den overordnede struktur i studiepakken fremgår af nedenstående figur. Strukturen fremgår af denne oversigt 1. Kvarter 2. Kvarter 3. Kvarter 4. Kvarter 3. År Internt tilvalg Fysisk aktivitet og sundhed Bachelorprojekt 15 ECTS * F1A, Energiomsætning 6 ECTS F1B, Statistik og * F2,Hum samf idrætsteori og forskningsmetoder Fysisk aktivitet og forebyggelse 10 ECTS Tilpasset idræt, bevægelse og rehabilitering 5 ECTS databehandling 7 ECTS 2. År * Fællesfag 1 ECTS Fitness & træning I 7,5 ECTS Sundhedspolitik, fysisk aktivitet og sundhedsfremme 7,5 ECTS Fitness og træning II 2,5 ECTS * F3,Videnskabsteori (3,5 ECTS) * Tværfagligt valgmodul 10 ECTS Side7
Obligatoriske moduler (32,5 ECTS) S1: Fitness og træning I (7,5 ECTS) S2: Fitness og træning II (2, 5 ECTS) S3: Sundhedspolitik, fysisk aktivitet og sundhedsfremme (7,5 ECTS) S4: Fysisk aktivitet og forebyggelse (10 ECTS) S5: Tilpasset idræt, bevægelse og rehabilitering (5 ECTS) Bachelorprojekt (15 ECTS) Dertil kommer tre fælles moduler og et valgfrit tværfagligt modul, som relaterer sig til begge studiepakker på bachelorstudiet. Fælles moduler (17,5 ECTS) F1A: Energiomsætning (6 ECTS) F1B: Statistik og databehandling (1 ECTS) F2: Humanistisk og samfundsvidenskabelige idrætsteori og forskningsmetoder (7 ECTS) F3: Videnskabsteori og etik (3,5 ECTS) Valgfrit tværfagligt modul (10 ECTS), hvor du kan vælge mellem FV1: Teamudvikling, coaching og præstationsoptimering FV2: Bevægelseslæring og motorisk kontrol FV3: Friluftsliv og ekstremidræt Studiet er opdelt i kvarterer på 9 uger (8 ugers undervisning og én uge til eksamen). Hvert kvarter består af flere moduler, som tilsammen omfatter ca. 15 ECTS. Kompetencemål Bachelorstudiet og de enkelte moduler er i studieordningen beskrevet ved hjælp af kompetencemål. De er vigtige for de studerende, idet de fortæller, hvad de skal kunne, når de har gennemført modulet. Kompetencemål beskriver kort sagt, hvad de studerende skal kunne for at bestå et modul. Se eksempelvis kompetencebeskrivelsen for Bacheloruddannelsen i Idræt og Sundhed i Studieordningens 1, stk. 2 (side 2). Kompetencebeskrivelsen for studiepakken og for hvert modul er delt i tre: Viden Færdigheder Side8
Kompetencer Kompetencemålene angiver, hvad de studerende skal kunne og dermed, hvad de bliver bedømt på. Hvis det eksempelvis beskrives, at den studerende skal kunne deltage i en aktivitet, så er det kun deltagelse, der stilles krav om altså skal der ikke eksamineres i om den studerende kan forevise eller udvælge. Studiepakkens formål og kompetence mål Formålet med studiepakken er at give de studerende et grundlæggende og bredt kendskab til teorier og metoder af relevans for området fysisk aktivitet, fitness og sundhedsfremme. Endvidere er formålet at opbygge færdigheder i at analysere og intervenere i forhold, der har betydning for individer og gruppers sundhedsadfærd særligt i relation til fysisk aktivitet. Principper for og redskaber til henholdsvis planlægning og vurdering af forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatser præsenteres. Studiepakken er særligt målrettet den studerende, der gerne vil kvalificere sig som sundheds-, trænings- og fitnessformidler, og som gerne vil fordybe sig i at kunne intervenere over for specifikke målgrupper, der ønsker eller har behov for at forbedre sundheds- eller træningsadfærd. Kompetenceprofil: Viden: Den studerende skal have viden om fysisk aktivitet som forebyggelse og sundhedsfremme tilrettelæggelse af fysisk aktivitet for forskellige målgrupper individuelle og strukturelle determinanters betydning for sundhedsrelateret fysisk aktivitet sundhedsfaglige og sundhedspolitiske problemstillinger Side9
Færdigheder: Den studerende skal kunne Indsamle og beskrive viden om fysisk aktivitets indvirkning på enkeltindividers og gruppers sygelighed og sundhed. Analysere og vurdere såvel individuelle, sociale som strukturelle determinanters betydning for sundhedsrelateret fysisk aktivitet. Gøre rede for, hvorledes nyere samtidshistoriske udviklingstræk og tendenser har betydning for nutidens og fremtidens motions- og sundhedsstrømninger. Udføre behovs- og arbejdskravanalyser med henblik på tilrettelæggelse og afvikling af målgruppespecifikke træningsforløb. Kompetencer: Den studerende skal kunne Deltage i udvikling og ledelse af forebyggelses- og/eller sundhedsfremmeindsatser med fokus på fysisk aktivitet. Løse sundhedsfremmende opgaver indenfor offentlig administration, det private erhvervsliv, undervisningssektoren, interesseorganisationer samt foreningslivet. Anvende fysisk aktivitet som forebyggelse. Formidle sundhedsfaglige problemstillinger, resultater og synspunkter på faglig forsvarlig og professionel vis mundtligt som skriftligt. Undervisnings- og arbejdsformer Studiepakkens læringsmiljø består af forskellige elementer, der på varierende måder sammensættes i de enkelte forløb. Det tilrettelagte læringsmiljø består bl.a. af forelæsninger for alle studerende i studiepakken, hold- og gruppe-undervisning, vejledningsmøder og selvstændigt arbejde i arbejdsgrupper. Kommunikation foregår bl.a. via e-learn - f.eks. i forbindelse med oplysning om vejledningsmøder, feedback på porteføljer samt nødvendig kommunikation om skemaændringer, møder m.v. Læringsmiljøet vil i flere tilfælde inddrage de studerende i tilrettelæggelsen af læringsaktiviteter som f.eks. praktiske øvelser og anden praksis, dialoggrupper, studenterstyrede seminarer m.m. Det studenterstyrede læringsmiljø består derudover af de læringsaktiviteter, som de studerende selv sætter i gang udenfor Side10
den tilrettelagte undervisning: Det være sig læsegrupper, litteratursøgning, samarbejde omkring øvelser og rapportskrivning m.m. Det vil være naturligt, at det studenterstyrede læringsmiljø har tilknytning til studiepakkens læringsmiljø, men det er frem for alt de studerende selv, der udformer det. E-learn E-learn bliver også på 2. studieår et centralt kommunikations- og læringsmedie. Underviserne forventer, at de studerende hver dag tjekker e-learn for nyheder, for at se om der skulle være ændringer i modulerne eller andre vigtige informationer. Hvert modul anvender e-learn med forskellige formål, men på trods af dette er der en rød tråd i forhold til opbygning og procedurer. Hvorledes modulerne mere præcist anvender e-learn står beskrevet under hver af modulbeskrivelserne. Konfrontationstimer (KT) og Arbejdstimer (AT) I beskrivelserne af de enkelte moduler angives ofte omfanget af konfrontationstimer hhv. arbejdstimer. Konfrontationstimer (KT) er skemalagte timer, hvor der kan være mødepligt og aktiv deltagelse (se nedenfor). KT kan også være skemalagte vejledningstimer. Arbejdstimer (AT) er det totale antal timer, som det skønnes at den studerende skal bruge på forberedelse til og deltagelse i undervisning, øvelser, eksamen mv. Andelen af KT og AT kan variere efter modulernes vægtning af praksis og teori. Ved udregning af arbejdstimer anvendes faktoren 28 timer pr. ECTS. Et fag på 5 ECTS har således 140 AT. Mødepligt og aktiv deltagelse I studieordningen er prøveformer og eksamen beskrevet overordnet. I studieguidens del 2 præciseres disse prøver og eksamen for de specifikke moduler. Udover prøverne i eksamensperioderne stilles der i flere moduler krav om mødepligt og aktiv deltagelse i undervisningen og dens aktiviteter. I studieordningen, 29, Prøveformer er det beskrevet hvad mødepligt og aktiv deltagelse betyder. Side11
Evaluering af modulerne Alle moduler ved Bacheloruddannelsen bliver løbende evalueret. Evalueringen er anonym og alle studerende opfordres til at deltage og på den måde bidrage til at forbedre undervisningens kvalitet. Evalueringen af modulerne i studiepakken foretages elektronisk ved at den studerende får tilsendt et link til et spørgeskema, som skal udfyldes ved afslutningen af modulet. Nøglepersoner i studiepakken Sekretær Ulla Rytter. Tlf. 65 50 34 90. E-mail: urytter@health.sdu.dk Generelle spørgsmål vedrørende studiet, eksamensplanlægning, lokaler, mm. Side12
Del 2: Modulbeskrivelser S1: Fitness og træning I Placering 2. studieår, 1. kvarter. Omfang 7,5 ECTS svarende til 210 arbejdstimer. Formål At den studerende udvikler kompetencer til at kunne analysere raske målgrupper med forskellige behov samt vurdere, udvikle og gennemføre træningsprogrammer tilpasset disse målgrupper i forhold til generel sundhedsfremme. Kompetenceprofil Viden Ved afslutningen af modulet skal den studerende have viden om: forskellige træningsmetoder og -former samt praktisk-pædagogiske forhold af betydning for træning af forskellige målgrupper grundlæggende elementer indenfor styrketræning, holdtræning og grundtræning med særligt fokus på tilpasning til forskellige målgrupper sundhedspædagogiske og psykologiske teorier og deres betydning for praksis Færdigheder Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: udføre målgruppeanalyse med henblik på udvikling og implementering af træningsaktiviteter og -programmet analysere og vurdere praktisk-pædagogiske forhold i forbindelse med tilrettelæggelse og afvikling af fitness og træningsaktiviteter for udvalgte målgrupper inddrage og vurdere træningsfysiologiske, sundhedspædagogiske og psykologiske samt formidlingsmæssige overvejelser i tilrettelæggelsen af konkrete træningstiltag for udvalgte målgrupper Kompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Side13
planlægge træningsprogrammer til forskellige målgrupper med anvendelse af forskellige træningsmetoder og principper, forskellige sundhedspædagogiske og psykologiske teorier samt forskellige former for fysisk aktivitet. afvikle målgruppespecifikke træningsforløb Modulets faglige indhold Modulet sætter fokus på den praktisk-pædagogiske dimension ift. fysisk aktivitet og træning og sigter mod, at den studerende opbygger færdigheder i at planlægge og formidle fysisk aktivitet for forskellige målgrupper (f.eks. unge, ældre, børn, mænd, kvinder, overvægtige, gravide), i forskellige sammenhænge (f.eks. motion på arbejdspladsen, kommunalt regi, fitnesscentre, idrætsforeninger) og med forskellige formål (vægttab, hygge, motion, styrkeøgning). Dette sker under inddragelse af træningsfysiologiske aspekter, sundhedspædagogiske og psykologiske aspekter samt målgruppebeskrivelser. Undervisningen tager udgangspunkt i 3 forskellige cases. Målgruppebeskrivelse CASE I CASE II CASE III Gruppe 15 mænd 20 kvinder 15 Børn Alder 65+ 25-35 7-12 Yderligere fx Gruppen har tidligere gået til finere madlavning på aftenskole og vil gerne prøve noget andet. Alle er pensionister. Kolleger der gerne vil fortsætte deres sociale samvær udenfor arbejdet. De vil gerne sætte fokus på sundhed, bedre form og lidt vægttab. Børn fra XX skole der igennem kommunen er med i indsatsområdet sundere børn efter skole. Tiltaget foregår i SFO regi. Tidsplan for og opbygning af undervisning Emner der arbejdes med er på den baggrund: Målgruppeanalyser, herunder inddragelse af træningsfysiologiske, pædagogiske og psykologiske forhold. Bevægelsespraksis med fokus på både individuel træning og holdtræning. Pædagogisk-didaktiske overvejelser omkring organisering, gennemførelse og evaluering af undervisning og omkring underviser/instruktørrollen. Side14
Sundhedspædagogik og sundhedsbegreber. Sundhedspsykologiske perspektiver på træning, særligt motivation. Undervisningen består af praktisk-pædagogisk undervisning funderet i 3 tematikker; grundtræning, styrketræning og andre træningsformer (udendørs træning og træning i fitnesscentre). Der arbejdes med forskellige cases. Undervisning er overordnet set fordelt på følgende måde: Uge 36-37: Grundtræning Uge 38-39: Styrketræning Uge 40: Forelæsninger om sundhedspsykologi + Andre træningsformer (udendørs træning, cross-fit og holdtræningstyper fra fitnesscenteret) Uge 41-43: Andre træningsformer, oplæg om eksamen + trækning af eksamenscase og vejledning (uge 42: Efterårsferie) Uge 44: Aflevering af rapport og afvikling af læringsprøver Uge 45: Mundtlig Eksamen Derudover indgår et kortere praktikforløb, hvor de studerende selv finder en målgruppe, udvikler og afvikler et grundtræningsforløb over to gange på den givne målgruppe personer (fx en skoleklasse, en gruppe ældre, unge piger i Vollsmose eller et hold i SDU-idræt). Der er vejledning forud for afviklingen af praktikken og der kan være tale om enkelte praktikbesøg af den ansvarlige underviser. Se i øvrigt modulplan på e-learn. E-learn Fungerer som kommunikationsplatform, hvor både noter og supplerende litteratur placeres. Modul/læseplan, holdlister og andre informationer finder du i informations. Litteratur finder du i further reading. Oplæg og andre dokumenter fra undervisningen finder du i documents. Hver mappe er inddelt i grundtræning, holdtræning, styrketræning og psykologi. Litteratur Der anvendes til faget en grundbog Holdtræning didaktiske perspektiver på grundtræning af Dorthe Varning Poulsen (2009). Den kan købes i boghandlen. Anden litteratur inden for de enkelte indholdsområder lægges på e-learn forud for og under kurset. Nogle tekster skal du selv skaffe. Se modulplan. Side15
Prøver Læringsprøver: Den studerende skal: Deltage aktivt i undervisningen og har mødepligt i de praktisk pædagogiske områder. Tilrettelægge og gennemføre en praktisk undervisningslektion for medstuderende, (uge 44) samt udarbejde en kort arbejdsrapport. De studerende trækker i deres arbejdsgrupper en case (mandag i uge 43) og skal i en skriftlig rapport (max 5 normal sider eksklusiv bilag) analysere casens målgruppe samt udvikle og planlægge praksis, med særligt henblik på, at kunne begrunde praksis i forhold til målgruppen. Herunder valg af aktivitet (bl.a. på baggrund af træningsfysiologiske, sundhedspædagogiske og psykologiske overvejelser), aktivitetens form og tilrettelæggelse (de pædagogiske og didaktiske valg) samt forslag til det videre forløb. Der skal inddrages relevant litteratur fra modulet. Rapporten danner grundlag for den praktiske demonstration med holdet som kaniner (uge 44) samt den mundtlige eksamination (jf. afsluttende prøve) i uge 45. Den skal afleveres i to eksemplarer forud for praksis. Arbejdsgruppen har 45 min. til deres praktiske præsentation. Herefter spørgsmål og evaluering. Disse prøver vurderes bestået/ikke bestået af underviserne. Afsluttende prøve Prøven afsluttes med en individuel mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i den skriftlige rapport og i den demonstrerede praksis. Den mundtlige eksamination varer 20 minutter/studerende inkl. votering. Bedømmes efter 7 trins skalaen. Intern censur. Krav til beståelse af modulet: Alle læringsprøver og afsluttende prøve skal være bestået hver for sig for at bestå modulet. Side16
Modulansvarlige: Modulansvarlig: Annemari Munk Svendsen Undervisere: Kristian Bradsted, Annemari Munk Svendsen, Thomas Madsen, Thomas Bredahl og Marina Aagaard. Modulsekretær: Ulla Rytter (urytter@health.sdu.dk) Side17
S3: Sundhedspolitik, Fysisk aktivitet og Sundhedsfremme Placering: 2. Studieår, 2. Kvarter Omfang: 7,5 ECTS svarende til 210 arbejdstimer for en studerende, der som udgangspunkt fordeles med 50 timer til opgaveskrivning og 160 timer til undervisning og forberedelse, hvad vil give 20 arbejdstimer i ugen. Dette skal sammenholdes med, at de studerende parallelt i samme kvarter skal følge det obligatoriske fællesforløb Humanistisk og samfundsvidenskabelig idrætsteori og forskningsmetoder på 7 ECTS. Formål: At den studerende udvikler kompetencer til at kunne diskutere og vurdere idræts-, motions- og sundhedsproblemstillinger i en samfundsmæssig sammenhæng. Kompetencer: Viden: Ved modulets afslutning skal den studerende have viden om: den politiske og samfundsmæssige udvikling inden for idræts-, fritidsog sundhedssektoren frem til i dag relevante kvalitative og kvantitative metoder i relation til fysisk aktivitet og sundhed. Færdigheder: Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: identificere væsentlige problemstillinger vedrørende politiske tiltag i forhold til idræt, fysisk aktivitet og sundhed redegøre for og vurdere brugen af sociologiske og samfundsmæssige teorier vedrørende idræts- og sundhedspolitik. diskutere og vurdere særlige problemstillinger, der udspringer af idrættens relatering til sundhedssektoren Kompetencer: Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: Side18
analysere og diskutere væsentlige politiske problemstillinger vedrørende idræt, fysisk aktivitet og sundhed argumentere for idrættens sundheds- og samfundspolitiske betydning Indhold: Uge Indhold 46 Tirsdag 11. november 10.15-12.00 (U71) Introduktion: Sundhedspolitik, fysisk aktivitet og sundhedsfremme Forelæsning: Kenneth Aggerholm Litteratur: Hansen, Jørn. 2010. Hvorledes idræt blev til folkesundhed - bølgetoppe og bølgedale i udviklingen fra»den store Sundhedsudstilling 1939«til regeringens sundhedsprogram»idræt for alle«2009. Forum for Idræt 26 (2): 9 20. Vallgårda, S. 2013. Sundhedspolitik. Teorier og analyser. København: Munksgaard (Kap. 1 Skabelsen af politiske problemer, side 15-33. Kap. 2: Politisk retorik, side 35-46. Kap 3. Politiske ideologier og sundhedspolitik, side 47-69). Torsdag 13. november 16.15-18.00 (U90) Sundhedsbegreber Forelæsning Kenneth Aggerholm Litteratur: Jensen, U. J. 2000. Sundhed, liv og filosofi. I Sundhedsbegreber filosofi og praksis, redigeret af U. J. Jensen, and P. F. Andersen, Aarhus: Philosophia: 9 40. Svenaeus, Fredrik. 2013. Naturalistic and Phenomenological Theories of Health: Distinctions and Connections. Royal Institute of Philosophy Supplement 72: 221 38. Gadamer, H.-G. 1996. The Enigma of Health. Stanford: Stanford University Press. (Kap 8: On the Enigmatic Character of Health, s. 103-116) Fredag 14. november 10.15-12.00 Hold F (U89) 12.15-14.00 Hold I (U89) Sundhedsbegreber i sundhedspolitik Side19
Diskussions- og øvelsessessioner Kenneth Aggerholm Litteratur fra forelæsninger. Cases og evt. yderligere litteratur vil fremgå af e-learn. 47 Tirsdag 18. november 10.15-12.00 (U71) Sundhedspolitiske teknologier, bevidstheder og diskurser Forelæsning Kenneth Aggerholm Litteratur: Crawford, R. 2006. Health as a meaningful social practice. Health (London) 10 (4): 401 20. Jöhncke, S., M. N. Svendsen, and S. R. Whyte. 2004. Løsningsmodeller. Sociale teknologier som antropologisk arbejdsfelt. I Viden om verden. En grundbog i antropologisk analyse, redigeret af K. Hastrup, København: Hans Reitzels Forlag: 385 407. Markula, P., and R. Pringle. 2006. Foucault, Sport and Exercise. Power, Knowledge and Transforming the Self. London and New York: Routledge. (Kap. 2: Technologies of dominance. Power, discourses and the disciplined bodies. Side 24-48) Onsdag 19. november 10.15-12.00 Hold I (U143) 12.15-14.00 Hold F (U72) Sundhedisme - en aktuel sundhedspolitisk magtdiskurs? Diskussions- og øvelsessessioner Kenneth Aggerholm Litteratur: Hartling, O. J. Kan sundhedsdyrkelse blive til sundhedisme? Vidensråd for forebyggelse, Dansk Designcenter torsdag den 11. oktober 2012. Jespersen, M. R., and V. Møller. 2010. Det sygeliggjorte fedt. redigeret af S. Brinkmann, Aarhus: Forlaget Klim: 206 25. (Cases og evt. yderligere litteratur vil fremgå af e-learn) Torsdag d. 20. november 8.15-10.00 (U71) Sundhedspolitisk udvikling i historisk perspektiv Forelæsning: Charlotte Skau Pawlowski Litteratur: Forebyggelseskommisionen. 2009. Vi kan leve længere og sundere. Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats. Regeringen. 2002. Sund hele livet de nationale mål og strategier for Side20
folkesundheden 2002-10. København: Udgivet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet Sundhedsministeriet. 1989. Regeringens forebyggelsesprogram. Sundhedsstyrelsen. 1999. Vital. Folkesundhedsprogrammet 1999-2008. Vallgårda, S. 2013. Sundhedspolitik. Teorier og analyser. København: Munksgaard. (Kapitel 9: Sundhedspolitiske problemstillinger før og nu, side 155-167) Torsdag d. 20. november 10.15-12.00 Hold F (U142) 12.15-14.00 Hold I (U142) Sundhedspolitiske lovforslag rygeloven som case Diskussions- og øvelsessessioner: Charlotte Skau Pawlowski Litteratur: Ministeriet for sundhed og forebyggelse. 2012. Aftale om en styrket forebyggelsesindsats på tobaksområdet og om rygestop. Pressemeddelelse Fredag d. 21. november 8.15-10.00 Hold I (U89) 10.15-12.00 Hold F (U27a) Evidens i sundhedsarbejdet Diskussions- og øvelsessessioner: Charlotte Skau Pawlowski Litteratur: Kamper-Jørgensen, F. 2009. Evaluering af forebyggende sundhedsarbejde. I Forebyggende sundhedsarbejde - baggrund, analyse og teori, arbejdsmetoder, København: Gyldendal: 246 51. Skovgaard, Thomas, Maj Britt Dahl Nielsen, and Arja R. Aro. 2007. Evidens i forebyggelsen. København: Sundhedsstyrelsen Vallgårda, S. 2013. Sundhedspolitik. Teorier og analyser. København: Munksgaard. (Kap. 6: Forskning og politik, side 105-118) 48 Mandag 24. november 10.15-12.00 (U71) Fra idræt til fysisk aktivitet Forelæsning: Kenneth Aggerholm Litteratur: Bailey, Richard et al. 2013. Physical activity: an underestimated investment in human capital? Journal of physical activity & health 10 (3): 289 308. Markula, P., and R. Pringle. 2006. Foucault, Sport and Exercise. Power, Side21
Knowledge and Transforming the Self. London and New York: Routledge. (Kap. 3: Knowledge and truth. Discursive construction of the fit an healthy body, side 51-71). Sundhedsstyrelsen. 2011. Fysisk aktivitet - håndbog om forebyggelse og behandling. København: Sundhedsstyrelsen (Forord, Resumé og Ordliste) Tirsdag 25. november 10.15-12.00 Hold F (U143) 12.15-14.00 Hold I (U143) Sundhedsorienteret bevægelse: om motion og fitness Diskussions- og øvelsessessioner: Kenneth Aggerholm Litteratur: Eichberg, Henning. 2010. Fitness på markedet - Om konstruktionen af 'det enkelte individ'. Forum for Idræt 26 (2): 21 36. Kirkegaard, K. L. 2013. Den stærke, den smukke eller den virkelig sunde? -en beretning om den oversete motionskultur og dens bevægelsesgrunde. I Tics, træning og tango - bevæggrunde for bevægelse, redigeret af S. Ravn, and J. Hansen, Odense: Syddansk Universitetsforlag: 141 66. Markula, P., and R. Pringle. 2006. Foucault, Sport and Exercise. Power, Knowledge and Transforming the Self. London and New York: Routledge. (Kap. 4: Exercise. Disciplined into docile bodies, side 72-91). Onsdag 26. november 12.15-14.00 Hold F (U71) 14.15-16.00 Hold I (U71) Sundhedsorienteret skoleidræt Diskussions- og øvelsessessioner: Kenneth Aggerholm Litteratur: Svendsen, A. M. 2013. Anvisning, Samtale eller invitation - bevægelsesgrunde i folkeskolens sundhedsfremmende initiativer. I Tics, træning og tango - bevæggrunde for bevægelse, redigeret af S. Ravn, and J. Hansen, Odense: Syddansk Universitetsforlag: 119 40. Tinning, R. 2010. Pedagogy and Human Movement. Theory, practice, research. London and New York: Routledge. (Kapitel 10: Pedagogy and Health Oriented Physical Education (HOPE), side 169-183) Fredag 28. november 10.15-12.00 Hold I (U27a) 12.15-14.00 Hold F (U27a) Breddeidræt et spørgsmål om kultur eller sundhed? Side22
Diskussions- og øvelsessessioner: Kenneth Aggerholm Litteratur: Hansen, J. 2014. Idrættens sundhedspolitiske reference. Og hvorledes idrættens hovedorganisationer er kommet tættere på hinanden. I Samfundets idræt. Forskningsbaserede indspark i debatten om idrættens støttestrukturer, redigeret af K. Eskelund, and T. Skovgaard, Odense: Syddansk Universitetsforlag: 255 79. Kulturministeriet. 2009. Idræt for alle - breddeudvalgets rapport - baggrund og analyse. København: Kulturministeriet (Kapitel 5: Sundhed og breddeidrætten, side 327-74) 49 Mandag 1. december 12.15-14.00 (U71) Kommunal sundhedspolitik reformens betydning Forelæsning: Charlotte Skau Pawlowski Litteratur: Aarestrup, A. K., T. D. Due, and F. Kamper-Jørgensen. 2007. De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning. Statens Institut for Folkesundhed og Syddansk Universitet. Hansen, Eigil Boll, and Thea Suldrup Jørgensen. 2008. Organisering af forebyggelse og sundhedsfremme Erfaringer fra kommunernes første år. København: AFK, Anvendt Kommunal Forskning Sundhedsstyrelsen. 2005. Sundhed i kommunen - nye opgaver og muligheder. Tirsdag 2. december 12.15-14.00 Hold F (U143) 14.15-16.00 Hold I (U143) Divergens i kommunal sundhed Diskussions- og øvelsessessioner: Charlotte Skau Pawlowski Litteratur Møller, L., and G. Petersen. 2009. Sønderborg Kommune Idrætten i et spændingsfelt mellem kultur og sundhed. I Nye stier i den kommunale idrætspolitik, redigeret af B. Ibsen, København: Idrættens Analyseintitut: 249 66. (evt. yderligere litteratur vil fremgå af e-learn.) Onsdag 3. december 10.15-12.00 (U91) Menneskers bevæggrunde og teknikker Forelæsning: Kenneth Aggerholm Side23
Litteratur: Kirkegaard, Kasper Lund. Fitnesskultur mellem lyst og pligt. Forum for Idræt 26 (2): 97 112. Markula, P., and R. Pringle. 2006. Foucault, Sport and Exercise. Power, Knowledge and Transforming the Self. London and New York: Routledge. (Kap. 7: The technologies of the self, side 138-153. Kap. 8: Aesthetic self stylisation. Mindful fitness as practice of freedom, side 154-175) Onsdag 3. december 12.15-14.00 Hold I (U142) 14.00-16.00 Hold F (U142) En syg sjæl i et sundt legeme eller omvendt: sundhedens polarisering og den svære balance Diskussions- og øvelsessessioner: Kenneth Aggerholm Litteratur: Lichtenstein, Mia Bech, and René Klinkby Støving. 2010. Motionsafhængighed og spiseforstyrrelser. Psykolog Nyt 11 8 15. Lichtenstein, Mia, and R. Støving. 2013. Motion kan blive et misbrug. Ugeskrift for Læger 1 4. Thing, Lone Friis. 2005. Motion på recept - er en svær pille at sluge! En sociologisk diskussion af motion som behandling i velfærdsstaten. Fredag 5. december 10.15-12.00 Hold I (U28a) 12.15-14.00 Hold F (U28a) Sunde kroppe og meningsfuld bevægelse Diskussions- og øvelsessessioner: Kenneth Aggerholm Elsass, Peter. 1990. Sport og sundhed er mere end summen af natur og kultur. Centring 25 41 56. Engelsrud, G. 2006. Hvad er krop? København: Akademisk forlag. (Indledning og kapitel 1, side 9-38) 50 Tirsdag 9. december 10.15-12.00 (U71) Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Forelæsning: Kenneth Aggerholm Litteratur: Hansen, J. 2013. At gøre sig til herre over sit eget liv - idehistoriske og teoretiske forudsætninger for nutidens bemestringsstrategier i bevægelses- og sundhedsforskningen. I Tics, træning og tango - Side24
bevæggrunde for bevægelse, redigeret af S. Ravn, and J. Hansen, Odense: Syddansk Universitetsforlag: 219 36. Vallgårda, S. 2013. Sundhedspolitik. Teorier og analyser. København: Munksgaard. (Kapitel 5: Formning af politiske valg, side 85-104) Vallgårda, S., F. Diderichsen, and T. Jørgensen. 2014. Sygdomsforebyggelse. København: Munksgaard. (Kapitel 1: Begreber, s. 17-26. Kapitel 5: Sundhedsadfærd, s. 89-106) Onsdag 10. december 12.15-13.00 Hold I (U142) 14.15-16.00 Hold F (U142) Sundhed og livsstil Diskussions- og øvelsessessioner: Kenneth Aggerholm Thing, L. F., and L. Ottesen. 2011. Livsstil, sundhed og inaktivitet. I Grundbog i idrætssociologi, redigeret af L. F. Thing, and U. Wagner, København: Munksgaard: 221 31. Vallgårda, S. 2011. "Livsstilssygdomme og livsstil. I Folkesundhed. Perspektiver på dansk samfundsmedicin, redigeret af S. Brock, Aarhus: Philosophia: 13 25. Vallgårda, S. 2011. Dansk folkesundhedspolitik: fokus på adfærd og valg. I Folkesundhed. Perspektiver på dansk samfundsmedicin, redigeret af S. Brock, Aarhus: Philosophia: 27 32. Torsdag 11. december 10.15-12.00 Hold I (U142) 12.15-14.00 Hold F (U142) Ulighed i sundhed Diskussions- og øvelsessessioner: Kenneth Aggerholm Litteratur: Iversen, L. 2007. Sundhedsfremme og social ulighed. I Forskel og lighed i sundhed og sygdom, redigeret af H. Sælan, København: Munksgaard: 161 75. Larsen, K. 2009. Kroppe, Sundhed og social ulighed. I Folkesundhed i et kritisk perspektiv, redigeret af S. Glasdam, København: Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck: 188 220. Vallgårda, S. 2006. Hvad er social ulighed i sundhed? - om kategoriseringers betydning. I Forskel og lighed i sundhed og sygdom, København: Munksgaard: 15 28. Side25
Fredag 12. december 10.15-12.00 Hold F (U71) 12.15-14.00 Hold I (U27a) Udsatte i bevægelse Diskussions- og øvelsessessioner: Kenneth Aggerholm Litteratur: Fehsenfeld, M. Om behovet for 'at være i samme båd'. I Tics, træning og tango - bevæggrunde for bevægelse, redigeret af S. Ravn, and J. Hansen, Larsen, J. E. 2009. Forståelser af begrebet socialt udsathed. I Udsat for forståelse - en antologi om socialt udsatte, redigeret af P. Brandt et al., København: Rådet for Socialt Udsatte: 17 41. 51 Tirsdag 16. december 12.15-14.00 (U71) Børn i bevægelse Forelæsning: Charlotte Skau Pawlowski Litteratur: Andersen, Susan, and Karin Helweg-Larsen. 2008. Børns fysiske aktiviteter i skole og fritid. Er socialt udsatte børn fysiske inaktive og har det betydning for deres helbred og trivsel? København: Statens Institut for Folkesundhed, SDU Kulturministeriet. 2009. Idræt for alle - breddeudvalgets rapport - baggrund og analyse. København: Kulturministeriet (side 139-151) Torsdag 18. december 12.15-14.00 Hold I (U142) 14.15-16.00 Hold F (U142) Sundhed i et institutionsperspektiv Diskussions- og øvelsessessioner: Charlotte Skau Pawlowski Litteratur: Fødevarestyrelsen. 2007. Undersøgelse af mad- og bevægelsespolitikker i kommunerne - Status, udfordringer og behov i skoler og dagtilbud. Lyngby: Cowi Pawlowski, Charlotte Skau et al. 2014. Barriers for recess physical activity: a gender specific qualitative focus group exploration. BMC Public Health 14 (639): 1 10. 52 og 1 Jule- og Nytårsferie 2 Tirsdag 6. januar 10.15-12.00 (U42) Side26
Ældre i bevægelse Forelæsning: Charlotte Skau Pawlowski Litteratur: Kulturministeriet. 2009. Idræt for alle - breddeudvalgets rapport - baggrund og analyse. København: Kulturministeriet (side 181-187) Toft, D. 2013. Fremtidens senioridræt. Mellem ironman og stolemotion. København: Idrættens Analyseinstitut. Torsdag 8. januar 10.15-12.00 Hold F (U20) Fredag 9. januar 10.15-12.00 Hold I (U42) Er sundhed vejen frem til at tackle den voksende ældrebyrde? Diskussions- og øvelsessessioner: Charlotte Skau Pawlowski Litteratur: Kjellberg, P. K., R. Ibsen, and J. Kjellberg. 2011. Fra pleje og omsorg til rehabilitering. Viden og anbefalinger. København: Dansk Sundhedsinstitut. 3 Tirsdag 13. januar 10.15-12.00 (U43) Gruppearbejde, synopsis og feedback: Charlotte Skau Pawlowski Nærmere information kommer på e-learn. Torsdag 15. januar 12.15-14.00 Hold F (U20) 14.15-16.00 Hold I (U20) Øvelses- og diskussionssessioner Charlotte Skau Pawlowski og Kenneth Aggerholm Opgaveskrivning, afrunding og opsamling 4 Onsdag 21. januar til fredag 23. januar eksamensopgave Prøve: Skriftlig hjemmeopgave, bedømt efter 7 trins skalaen med intern censur. Der er tale om en individuel 48 timers opgave på max. 10 sider, som tager udgangspunkt i et centralt spørgsmål inden for pensum. Opgaven udleveres på E-learn kl. 9.00 onsdag den 21. januar 2015 og skal afleveres fredag den 23. januar 2015 senest - klokken 9.00 på E-learn. Yderligere information følger på E-learn, når faget er i gang. Side27
Husk at skrive dit eksamensnr. på forsiden. Modulansvarlig og undervisere: Modulansvarlig: Kenneth Aggerholm (KA) Undervisere: Kenneth Aggerholm, Charlotte Skau Pawlowski Litteratur Litteratur findes på e-learn, med undtagelse af tekster fra følgende bøger som skal anskaffes: Eichberg, Henning, Jørn Hansen, and Per Jørgensen, red. 2010. Sundhedskultur og bevægelseskultur. Forum for idræt. 26 (02). Odense: Syddansk Universitetsforlag Eskelund, Klaus, and Thomas Skovgaard, red. 2014. Samfundets idræt. Forskningsbaserede indspark i debatten om idrættens støttestrukturer. Odense: Syddansk Universitetsforlag Markula, P., and R. Pringle. 2006. Foucault, Sport and Exercise. Power, Knowledge and Transforming the Self. London and New York: Routledge. Ravn, Susanne, and Jørn Hansen, red. 2013. Tics, træning og tango - bevæggrunde for bevægelse. Odense: Syddansk Universitetsforlag Vallgårda, S. 2013. Sundhedspolitik. Teorier og analyser. København: Munksgaard. Side28
S4: Fysisk aktivitet og forebyggelse Placering: 2. studieår, 3. Kvarter Omfang: 10 ECTS Modulets formål: At den studerende opnår viden om fysisk aktivitets rolle i forebyggelse af en række udvalgte sygdomme. I dette indgår kendskab til basal epidemiologisk forskningsmetode samt kendskab til baggrunden for de offentlige anbefalinger for fysisk aktivitet, herunder de fysiologiske og pato-fysiologiske mekanismer, der ligger til grund for den mulige gavnlige virkning af fysisk aktivitet. Endvidere, at den studerende opnår et praktisk og teoretisk kendskab til registrering og monitorering af fysisk aktivitet. Modulets kompetencemål: Professionskompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne deltage i rådgivning om fysisk aktivitet som en del af forebyggende indsatser (niveau 2). Teoretiske og akademiske kompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne redegøre for grundlæggende aspekter i epidemiologisk forskningsmetode (niveau 1); redegøre for basal sygdomslære i relation til de gennemgåede sygdomskategorier (niveau 1); redegøre for og begrunde betydningen af fysisk aktivitet i forebyggelse af en række sygdomme (niveau 2); redegøre for hvordan fysisk aktivitet kan registreres og vurdere centrale fordele og ulemper ved de forskellige metoder (niveau 2); Modulets faglige indhold: Modulet sigter mod at den studerende opbygger teoretisk viden om fysisk aktivitets rolle i forebyggelse af en række sygdomme samt et praktisk og teoretisk kendskab til registrering og monitorering af fysisk aktivitet. Side29
Læringsmål: Den studerende skal kunne læse og forstå videnskabelige artikler på et basis niveau og uddrage væsentlig information fra disse (niveau 1); forholde sig kritisk til forskellige typer af videnskabelige undersøgelser (niveau 1); beskrive hvordan man kan undersøge betydningen af fysisk aktivitet i relation til forebyggelse af kroniske sygdomme (niveau 2) ; beskrive fysisk aktivitets relation til sygdomspatogenesen for type 2 diabetes (niveau 1); beskrive fysisk aktivitets relation til sygdomspatogenesen for hjertekarsygdomme (niveau 1); beskrive fysisk aktivitets relation til sygdomspatogenesen for artrose (niveau 1); beskrive fysisk aktivitets relation til sygdomspatogenesen for rygproblemer (niveau 1); beskrive hvordan fysisk aktivitet kan registreres i forskellige befolkningsgrupper (niveau 2) Der arbejdes med studier indenfor følgende områder (se evt. tidsplan nedenfor): Metabolisk syndrom. Hjerte- karsygdomme. Diabetes type 2. Sygdomme i muskler og led Andre sygdomme/forhold som f.eks. depression og kognition. Studerendes arbejdsbyrde 190 AT Forelæsninger og forberedelse 60 AT Eksamen 30 AT Øvelser, demonstrationer inkl. forberedelse 280 AT I alt Pædagogisk tilrettelæggelse: Undervisningen tilrettelægges med vægt på såvel forelæsninger, gruppearbejde, problemorienteret artikelgennemgang, cases, øvelser, demonstrationer og selvstudier. Artikelgennemgangen, vil komme til at foregå i mindre grupper, og det er en forudsætning at den studerende møder op forberedt. Den studerende vil i mindre grupper skulle holde et oplæg i den afsluttende fase af faget. Side30
Øvelser og demonstrationer og selvstændigt arbejde: De studerende skal deltage i øvelser/workshops relateret til måling af fysisk aktivitet, hvor de selv bliver en aktiv medspiller i forhold til generering af data Efter forløbet skal den studerende kunne redegøre for den evidens der ligger til grund for de gennemgåede målemetoder diskutere og vurdere relevansen af de gennemførte målemetoder i forhold til specifikke målgrupper og forskningsspørgsmål I forbindelse med studenterfremlæggelserne skal hver gruppe udarbejde en powerpoint præsentation med tilhørende uddybende noteapparat. Gruppen fremlægger power-point præsentationen for en opponentgruppe og resten af holdet. Præsentationen må vare maks. 20 minutter, hvor de studerende skal demonstrere opfyldelse af læringsmålene. En opponentgruppe bestående af en anden gruppe af studerende med samme emne stiller spørgsmål ift. læringsmålene. Opponentgruppen har ca. 10 minutter til at stille spørgsmål. Pensum og anbefalet litteratur: Pensum er bygget op omkring lærebogen Physical Activity and Health: The Evidence Explained by Adrianne E. Hardman, David J. Stensel. Second edition Routledge 2009 (http://cw.routledge.com/textbooks/9780415421980/), som kan findes I boghandlen pr. 18/1 2014. Til hvert emne vil der desuden blive introduceret en videnskabelig artikel, og til enkelte emner vil der være supplerende litteratur der ikke er dækket tilstrækkeligt af lærebogen. E-learn platform: Alle præsentationer og (kerne-)artikler lægges som PDF på e-learn. Prøve: Bunden skriftlig prøve med hjælpemidler. Side31
Praktiske informationer om modulet: Modulansvarlig og undervisere: Modulansvarlig: Lars Bo Andersen (LBA); lboandersen@health.sdu.dk Undervisere: Jan Christian Brønd (JCB); jbrond@health.sdu.dk Nicolaj Lyhne (NH); nicolajlyhne@hotmail.com Claudia Franz (CF); cfranz@health.sdu.dk Tina Junge (TJ); tjunge@health.sdu.dk Jonas Bloch Thorlund (JBT); jthorlund@health.sdu.dk Anne Kær Thorsen (AKT); akthorsen@health.sdu.dk Martin Ernst (ME); mternst@health.sdu.dk Lars Bo Andersen (LBA); lboandersen@health.sdu.dk Rodrigo Lima (RL); ralima@health.sdu.dk Jacob Tarp (JT); jtarp@health.sdu.dk Sidsel Domazet (SD); sdomazet@health.sdu.dk Modulsekretær: Ulla Rytter (urytter@health.sdu.dk) Side32
S2: Fitness og træning II Placering 2. studieår, 3. kvarter. Omfang 2,5 ECTS svarende til 75 arbejdstimer. Formål At den studerende udvikler teoretiske og praktiske kompetencer til at kunne analysere, organisere, planlægge og vurdere langsigtede træningsforløb for forskellige individer med henblik på præstationsoptimering, forebyggelse og/eller generel sundhedsfremme. Kompetencemål Viden Ved modulets afslutning skal den studerende have viden om: Relevante tests til evaluering af et træningsforløb Udarbejdelse og anvendelse af træningsprofiler Relevante adaptationer til styrke- og kredsløbstræning samt hvordan de to træningsformer påvirker hinanden Periodisering og progression i fysisk træning Færdigheder Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: Analysere og vurdere træningsbehov for forskellige individer Formulere analytiske overvejelser og vurderinger i en akademisk form Gennemføre og vurdere et eller flere træningsforløb Tilrettelægge længere træningsforløb for forskellige individer og med forskelligt formål Kompetencer Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: Side33
Udarbejde, gennemføre og justere en træningsplan for et individ på baggrund af anvendelse af relevante planlægningsværktøjer og relevant fysiologisk viden Udvælge, anvende og vurdere træningsfysiologiske teorier i tilrettelæggelsen og vurderingen af konkrete træningstiltag Kunne vurdere og inddrage tests i forbindelse med træningsplanlægningen Modulets faglige indhold Modulet har til formål at give den studerende praktisk erfaring og kompetencer indenfor planlægning og afvikling af træningsprogrammer til forskellige individer med forskellige formål (f.eks. forebyggelse, præstationsoptimering, sundhedsfremme, vægttab, vægtøgning, øget styrke etc.). Det er således praksis som er i centrum for modulet, hvor de studerende skal udarbejde og implementere et træningsprogram til en ekstern person. Ved planlægningen og gennemførelsen af træningsprogrammerne skal de studerende inddrage relevante træningsplanlægningsværktøjer såsom målgruppeanalyse, træningsprofil, periodisering samt kravs- og kapacitetsanalyse. Dette vil blive suppleret med relevant træningsfysiologisk viden indenfor særligt kredsløbs- og styrketræning. Med henblik på videndeling og praktisk erfaring afvikles der Feedback Forum 2 gange i løbet af praktikken hvor de studerende afprøver træning som er relevant for deres praktik og får feedback fra andre studerende på denne. Tidsplan for og opbygning af undervisning Emner der arbejdes med er på den baggrund: Træningsplanlægning baseret på: o Målgruppeanalyse og træningsprofil, herunder inddragelse af træningsfysiologiske forhold samt kravs- og kapacitetsanalyser o Periodisering Fysiologiske tests til evaluering af træning Træningsfysiologisk viden Undervisningen opbygges omkring planlægningen og gennemførslen af det praktiske forløb for en ekstern målperson. Den vil således indledningsvist indeholde forelæsninger med præsentation af relevant viden og relevante værktøjer samt holdtimer, hvor de studerende får mulighed for at anvende disse værktøjer i praksis. Ligeledes vil der i modulet indgå 2 øvelsestimer á 3t (før og efter træningsperioden) Side34
hvor de studerende gennemfører relevante tests af deres målperson i forhold til formålet for deres træning. Da den praktiske træning er i centrum er der i arbejdsbelastningen indregnet tid supervisering af træningen, og det forventes således at de studerende mødes med deres målperson og afvikler træning 1-2t om ugen igennem forløbet. Undervisningen er overordnet set organiseret således Indhold KT FT AT Før forløbet: De studerende inddeler sig i grupper af 2 Uge 6 F1 Træningsprofil samt tildeling af målperson 2 3 5 F2 Kravs- og kapacitetsanalyse samt præsentation af tests 2 2 4 H1 Planlægning af indledende interview 2 0 2 Indledende interview 2 3 5 Uge 7 F3 Programvariable samt periodisering 2 4 6 H2 Evaluering af interview samt planlægning af tests 2 1 3 Øvelse: Før test af målperson 2 1 3 Uge 8 F4 Kredsløbstræning/Styrketræning 2 4 6 H3 Planlægning af træning 2 1 3 Indledende intervention 2 4 6 Uge 9 Intervention 1 0,5 2,5 Feedback forum 3 2 5 Uge 10 Intervention 1 0,5 2,5 Feedback forum 3 2 5 Uge 11 Intervention 1 0,5 2,5 Uge 12 Intervention 1 0,5 2,5 Uge 13 Øvelse: Efter test af målperson 2 1 3 H4 Opsamling/evaluering 2 1 3 Uge 14 Opgaveskrivning 0 10 10 Samlet 34 41 75 Side35
Se i øvrigt modulplan på e-learn. E-learn Fungerer som kommunikationsplatform, hvor både noter og supplerende litteratur placeres. Litteratur Litteratur til modulet lægges på e-learn Prøver Læringsprøver: Den studerende skal: Deltage aktivt i feedbackforum i uge 9 og 10 Denne vurderes bestået/ikke bestået af underviserne. Afsluttende prøve De studerende afleverer en kort teoretisk rapport, hvor træningsplanlægningen i del 2, praktikdelen, analyseres og vurderes. Rapporten må maksimalt fylde 7 normalsider á 2400 anslag og skal indeholde 1) en præsentation af målpersonen 2) beskrivelse og argumentation for valg i træningsplanlægningen 3) præsentation og argumentation for træningsprogrammet 4) vurdering af træningsprogrammets fysiologiske effekt på målpersonen. Prøven vurderes efter 7-trinsskalaen Krav til beståelse af modulet: Alle læringsprøver og afsluttende prøve skal være bestået hver for sig for at bestå modulet. Modulansvarlige: Modulansvarlig: Jacob Have Nielsen (jhnielsen@health.sdu.dk) Undervisere: Jacob Have Nielsen Kasper Degn Gejl (kgejl@health.sdu.dk) Side36