Forløbsvejledning, faglig vinkel: Intertekstualitet

Relaterede dokumenter
Forløbsvejledning, faglig vinkel: Faglig læsning i dansk

Forløbsvejledning, forfatterskab: Benny Andersen

Forløbsvejledning, forfatterskab: Tom Kristensen

Forløbsvejledning, genre: Novellen

Forløbsvejledning, faglig vinkel: Intertekstualitet og eventyr

Forløbsvejledning, tema: Syndefaldet som litterært motiv

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH

Forløbsvejledning, genre: Radiomontage

Forløbsvejledning, tema: De syv dødssynder

Forløbsvejledning, periode: 00 erne

Forløbsvejledning, genre: Eventyr

Forløbsvejledning, forfatterskab: Jesper Wung-Sung

Forløbsvejledning, tema: Fandenivoldsk

Forløbsvejledning, tema: Danmarksbilleder

Forløbsvejledning, forfatterskab: Malk de Koijn

Forløbsvejledning, periode: Romantikken

Forløbsvejledning, periode: Det moderne gennembrud gennembrud Forløbsvejledning, periode: Det moderne gennembrud

Forløbsvejledning, genre: Dansk rap

ÅRSPLAN 18/19. -Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation

Forløbsvejledning, tema: Fandenivoldsk

Forløbsvejledning, forfatterskab: Malk de Koijn

Dansk 2017/ kl.

Dansk kl.

Forløbsvejledning, periode: Oplysningstiden

Forløbsvejledning, genre: Dansk rap

Årsplan 7/8. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17

Forløbsvejledning, forfatterskab: Johannes V. Jensen

Eleven kan læse og forholde sig til tekster i faglige og offentlige sammenhænge

Færdigheds- og vidensområder. Hvordan lærer eleven dette. Eleven kan vurdere tekstens sproglige virkemidler. Eleven har viden om sproglige virkemidler

Forløbsvejledning, tema: Norge og Sverige

Tiltag Hvad skal eleverne lave?

Forløbsvejledning, forfatterskab: Herman Bang

Årsplan Dansk 9. kl. 2017/18

Årsplan 9. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17

Dansk 2017/ kl.

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

Fælles forenklede mål - folkeskolen

Årsplan Dansk 9. kl. 2016/17

Dansk 2019/ kl.

Årsplan for dansk i 7. klasse på Herborg Friskole

Forløbsvejledning, forfatterskab: Johannes V. Jensen

Årsplan for dansk i 8. klasse på Herborg Friskole

Dansk årsplan 7. klasse

Dansk 9. klasse årsplan 2018/2019

ÅRSPLAN 2019/2020. Uge Emne Mål Materialer

Bilag 1 - Dansk Kompetencemål ( klasse)

Forløbsvejledning, faglig vinkel: Billedsprog og metaforer

Udsmykning af skolen. Man. 3., uge 36, SEKSUALUNDER- VISNING

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål

Målstyret undervisning Dansk udskoling

Eleven kan kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion i overskuelige formelle og sociale situationer

Dansk 9. klasse årsplan 2019/2020

Tiltag Hvad skal eleverne lave? Hvilket indhold, hvilke metoder og hvilken organisering skal iværksættes?

FRA RAMMESÆTNING OVER LÆRINGSMÅL TIL KLASSERUMSPRAKSIS

Tiltag Hvad skal eleverne lave? Hvilket indhold, hvilke metoder og hvilken organisering skal iværksættes? Læsehastighedstest: Undervis.

Årsplan dansk 8. klasse Uge Emne Tekster Husk Udvalgte mål. Tors. Uge 34: Den grønne boks 8:30-11:00

Forløbsvejledning, faglig vinkel: Billedsprog og

Årsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019

Årsplan Dansk 9. kl. 2018/19

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 2018/19 International

Fablen Af Anders Korsgaard Pedersen

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin ( klasse).

Årsplan dansk 1. klasse

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Bent Haller Af Louise Molbæk

Årsplan 9.x. dansk TG. Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål Forberedelser til skolerejsen 35

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster

Årsplan 9.x. dansk TG. Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33 Grammatik Sådansk Forberedelser til skolerejsen 36

FORLØBSVEJLEDNING. NIVEAU: klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16

FORLØBSVEJLEDNING Af Anders Korsgaard Pedersen

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

Dansk 5. klasse årsplan 2018/2019

færdigheds- og vidensområder

Årsplan 10. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17

Årsplan 9.x. dansk TG. Skolerejse

Årsplan dansk 7. og 8. klasse 2018/19 LHA

På Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på

Transkript:

Af Simon Skov Fougt Niveau 7.-10. klasse Varighed 14-18 lektioner Faglige mål Det primære mål i dette undervisningsforløb er at give eleverne klar faglig forståelse af intertekstualitet dets uklare grænser, så det kan anvendes i tolkning af mv. Gennem en række billeder fra genrer spores eleverne ind på intertekstualitetens betydning s virkemiddel, med diskussioner reflekteres over begrebets uklare grænser det er nle gange svært at afgøre, der er tale intertekstualitet, parodi eller pastiche (efterligning). S et sekundært mål arbejder eleverne så i dybden med genrer (sange, personlig erindring, kronik, rap, malerier tegninger lyrik). Eleverne skal lære begrebet intertekstualitet at kende forstå, at begrebet har flydende grænser kende forskel på intertekstualitet, pastiche parodi anvende begrebet intertekstualitet i teksttolkning møde genrer genkende deres karakteristika (sange, personlig erindring, kronik, rap, malerier, tegninger lyrik) Faglig baggrund Begrebet intertekstualitet dækker over s indbyrdes afhængighed når en tekst henviser til en anden tekst, i stedet for at henvise til virkeligheden. Teksten bliver i det tekstlige univers. (Begrebet tekst skal her læses i den brede betydning tekst, film, billede, lyd osv.). Problemet med intertekstualitet er s regel at afgrænse det definere det fx kan der skelnes mellem parafrase, parodi, påvirkning plagiat for at nævne nle eksempler. I dette forløb får eleverne begrebet ind under huden gennem mødet med en række, der bruger intertekstualitet s virkemiddel. Og de lærer, at det er i orden at være i tvivl, hvorvidt der er tale den ene eller anden form for intertekstualitet. Herigennem er der så mundtligt fokus på argumentation på lytning. Side 1 / 5

Overblik over forløbet Kapitler markeret med * kan udelades, hvis der ønskes et kortere forløb. Kapitler markeret med ** er sværere. Faglige mål Indledning med en præsentation af begrebet intertekstualitet Præsentation af de faglige mål for forløbet Skabelsesberetninger (myter) (0,2 ns.) MC Einar Bonusbeat (1988) (rap) (0,1 ns.) Edvard Munch: Skriget (1893) (maleri) Parodier på Skriget med Her Simpson af Stig Stasig (1990 erne) (billede/maleri) Intertekstualitet i sange* Svend Grundtvig: Det var en lørdag aften (1849) (folkevise) (0,5 ns.) Niels Torp (Souvenirs): En rastløs lørdag aften (1996) (sang) (0,5 ns.) Intertekstualitet personlig erindring Dan Turèll: En tur ned ad Bygaden i min barnd i 50 erne (uddrag) (1977) (erindring) (7,7 ns.) Morten Reimar: Vedbækblues (2009) (kronik) (7,2 ns.) Intertekstualitet i rap Jooks: Hun vil ha en rapper (2009) (rap) (1,1 ns.) Erich Maria Remarque: Intet nyt fra Vestfronten (uddrag) (1929) (ran) (1,3 ns.) L.O.C.: Nyt fra Vestfronten 3 (uddrag) (2009) (rap) (1,1 ns.) Intertekstualitet i lyrik** Benny Andersen: Muddermålet (1972) (lyrik) (0,8 ns.) E. Lembcke: Vort modersmål er dejligt (1859) (lyrik) (0,8 ns.) Intertekstualitet i billeder* (Kort kapitel) Videndeling: Afslutning: Evaluering: Michael Ancher: Vil han klare pynten (1880) (maleri) Bo Bojesen: Havet er vor skæbne (1990 erne) (parodi, tegning) Oplæg til videndeling. Kun aktuelt, hvis eleverne har arbejder med kapitler. Oplæg til mindre skriftlig opgave, hvor eleverne med udgangspunkt i en af ne i forløbet skal skrive en kortere tekst i samme genre med intertekstuelle referencer til den tekst, der er udgangspunkt. Oplæg til evaluering. Side 2 / 5

Assistenter Følgende assistenter indgår i forløbet: Personkarakteristik Lyrikanalyse Miljøkarakteristik Billedspr Rim Billedanalyse Sprlige Evaluering Forslag til parallel (prøveform A) Forslag til fordybelsesråder (prøveform B) Jesper Dahl: Spændt op til lir (1998) (rap) (1,2 ns) Jesper Dahl: Den dræbende joke (1998) (rap) (1,3 ns.) Intertekstualitet: Morten Reimar: Vedbækblues (2009) (kronik) (7,2 ns.) Rap lyrik: Jooks: Hun vil ha en rapper (2009) (rap) (1,1 ns.) Benny Andersen: Muddermålet (1972) (lyrik) (0,8 ns.) Kærlighed savn: Svend Grundtvig: Det var en lørdag aften (1849) (folkevise), (0,5 ns.) Niels Torp (Souvenirs): En rastløs lørdag aften (1996) (sang), (0,5 ns.) Edvard Munch: Skriget (1893)(maleri) Forslag til videre læsning Kristensen, J. Christensen, J. Riber (2002): Intertekstualitet. I: Medietid p. 6-2 København, Dansklærerforeningen. Marnersdóttir, M. (2003): Intertekstualitet I: (red.) L. Søndergaard: Om litteratur metoder perspektiver, p. 153-169. Århus, Systime. Side 3 / 5

Fremstilling Læsning Dansk: Færdigheds- vidensmål (efter 9. klassetrin) Kpetenceråde Kpetencemål styrer regulerer sin læseproces r s betydning i deres kontekst udtrykker sig forståeligt, klart varieret i skrift, tale, lyd billede i en form, der passer til genre situation Fase kildekritisk bruger ekspertproduceret indhold planlægge gennemføre faser i gennemføre målrettet kritisk selvstændigt formulere en afgrænset opgave organisere samarbejde fremstilling tilrettelægge proces fra ide til færdigt produkt Færdigheds- vidensmål Finde tekst Forberedelse Afkodning Sprforståelse Tekstforståelse Sammenhæng afsenderforhold genrer på internettet faser i kildekritisk søgning afsender målgruppe skaffe sig overblik over s opbygning afgøre, hvordan en tekst skal læses afsenderforhold målgruppe genretræk multimodalitet førlæsestrategier variere læsehastighed bevidst efter læseformål ordkendskab i læse kplekse danske lånte ord hurtigt sikkert læse kplekse hurtigt sikkert mellem ordgenkendelse læsehastighed morfemer i låneord stavemåde betydning af ord i alle sprlige betydningen af ord begreber i relation til oprindelse anvende ord udtryks betydning til at forstå kplekse sprlige sociolekter formelt spr ordvalgets betydning for budskabet sammenfatte informationer fra elementer i sammenfatte informationer fra flere forstå kplekse tekstelementers opbygning funktion sammenstilling af informationer fra flere vurdering af s formål perspektiv sætte ind i mulige udfald af beskrevet i kritisk s udsagn på baggrund af kontekst mellem tekst kontekst opstilling af scenarier systematisk undersøgelse af Planlægning Forberedelse Fremstilling Respons Korrektur Præsentation evaluering opgave- problemformulering produktionsplanlægning, roller, faser, ressourcer, opgavetyper deadlines kplekse fremstillingsprocesser indsamle oplysninger disponere indholdet forberede større disponere layoute stof så det fremmer hensigten med produktet spørgeteknikker observationsmetoder research, optagelse skitser målrettede dispositions- formidlingsmetoder udarbejde opinions- ekspressive fremstille større fremstille ende i genrer stilarter argumenterende reflekterende, grafisk design efterproduktion varierede udtryksformer målrettet målgrupper sprlig stil forholdet mellem produktion genre sprlig stil genretræk registrere korrigere egne andres fejl korrigere s layout fremstille med korrekt grammatik layout sprlig korrekthed layout af genrer korrekt grammatik, stavning, tegnsætning layout layoute, så det fremmer kmunikationen lancere større opstille mål for nye fremstillingsprocesser formidlingsformer PR lancering evalueringsmetoder Side 4 / 5

Kmunikation Fortolkning Kpetenceråde Kpetencemål Fase Færdigheds- vidensmål Oplevelse indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering Perspektivering forholder sig til kultur, identitet spr gennem systematisk undersøgelse diskussion af litteratur andre æstetiske deltager reflekteret i kmunikation i kplekse formelle sociale 3 formulere egne oplevelser sansninger i æstetisk spr følge forløb kposition i kplekse reflekteret indleve sig i univers s grundlag for fortolkning argumentere informere analysere samtaler deltage aktivt, åbent analytisk i dial æstetisk sprbrug kplekse fortællestrukturer kpositioner fortolkningsorienterede læsestrategier undersøge samspillet mellem genre, spr, indhold virkelighed undersøge s flertydighed gennemføre en målrettet analyse af en tekst genrer, spr, symbolik, forfatter, værk fortæller fortællerpålidelighed betydningslag i analysemetoder forståelsesstrategier fortolke egne andres fremstillinger af identitet i foretage flertydige fortolkninger bud på et eller flere samlede udsagn på baggrund af undersøgelsen identitetsfremstillinger fortolkning sammenstilling af undersøgelsens elementer s form fortolkninger af en tekst s udsagn kvalitet vurderingskriterier vedrørende form læserpositioner vurderingsmetoder vedrørende s kvalitet sætte i relation til aktuelle problemstillinger sætte i perspektiv til litterær kulturel tradition udvikling gennem litteraturhistorisk læsning Dansk litteraturs kanon sætte i relation til mulige fremtidsperspektiver at sætte i relation til aktuelle problemstillinger kulturelle litterære perioder Dansk litteraturs kanon at sætte i relation til mulige fremtidsperspektiver Dial Krop drama It kmunikation Spr kultur Sprlig bevidsthed etiske bruge iagttage spørgsmål kmunikere med norsk argumentations- kroppen s krop udtryk for vedrørende kmunikationsetik svenskere letforståelig form nordmænd svensk i informationsformer udtryk identitet holdninger i spr kmunikation på internettet retoriske, talehandlinger positionering demokratisk dial bruge kropsspr stemme tilpasset kmunikationssituationen analysere eget andres kropsspr kropslige retoriske mellem situation, kultur kropsspr vælge digitale teknolier i forhold til situationen betydningen af digitale kmunikationsteknolier for eget liv fællesskab digitale teknoliers kmunikationsmuligheder en mellem digitale teknolier kmunikation begå sig bevidst i sprligt kplekse kmunikere aktivt i sprlige kulturelle i en globaliseret verden sprlige normer gangsformer i mellem situation, kultur spr iagttage, hvordan vi danner forestillinger verden med ord spr karakterisere spr i sprlig modalitet nuancer i spret sprets virkning spr sprbrug, sprets variation funktioner Side 5 / 5