Aktivitetshjulet en model til beskrivelse, analyse og udvikling af aktiviteter TEKST af mads hovgaard, videnskabelig assistent ved institut for idræt og biomekanik,sdu. E-mail: mhovgaard@health.sdu.dk. medindehaver af kroplevelse. E-mail: kontakt@kroplevelse.dk Indledning Sænk dit tyngdepunkt i kroppen, gør banen større, følg rytmen i musikken, skift til det røde hold, lad den blå frø indgå og husk at følge den direkte kompaskurs. Mulighederne er talrige, når en aktivitet skal udvikles fra bunden, justeres eller danne udgangspunkt for en faglig diskussion. Har du med igangsættelse og formidling af fysisk aktivitet at gøre, er det uundgåeligt at beskæftige sig med aktivitetsudvikling, hvad enten din funktion er underviser, instruktør, legeonkel, konsulent eller noget helt femte. 1 Som underviser skal du konstant koble dine erfaringer med nye idéer til en given praksis. Du forbereder sammenhængende forløb, enkelte lektioner og konkrete aktiviteter. I din forberedelse er det nødvendigt at målrette og strukturere aktiviteter til målgruppen og det givne formål. Ligeledes skal du kunne justere aktiviteten undervejs samt efterfølgende evaluere selve aktiviteten og den læringssammenhæng, den er en del af. Som fagperson er det derfor relevant og nødvendigt at kunne beskrive, analysere og udvikle aktiviteter både før, under og efter praksis. Hvis aktivitetsudvikling integreres som en fast del af undervisningen, kan du som underviser skabe nogle fordelagtige rammer for en høj grad af deltagerstyring. Det skaber både motivation og ejerskab at lade målgruppen deltage aktivt i at udvikle aktiviteter, hvilket både kan gøres helt fra bunden og ud fra i forvejen kendte og afprøvede aktiviteter. Dette temahæftes fokusområder inddragelse og medbestemmelse er derfor en naturlig og integreret del af aktivitetsudvikling. Hvilken type af aktivitetsudvikling du ønsker at anvende i din undervisning, afhænger af 22 TEMA: ELEVINDDRAGELSE - ELEVMEDBESTEMMELSE
Liquat ero Liquat ero både målgruppen, formålet og konteksten. I en given sammenhæng kan aktivitetsudvikling ligeledes benyttes som et didaktisk redskab til, også, at fokusere på relationelle og kreative kompetencer i læreprocessen. I min studietid på idrætsuddannelsen på Syddansk Universitet (SDU) har jeg stiftet bekendtskab med forskellige modeller til og forløb med aktivitetsudvikling. I mine egne undersøgelser og i erhvervsmæssig sammenhæng har modellerne ikke været tilstrækkelige, da de efter min mening mangler et eller flere centrale perspektiver. Dette forhold uddyber jeg i det kommende afsnit. Mit formål med denne artikel er derfor at bidrage til emneområdet aktivitetsudvikling med en almen didaktisk model, som kan bruges til at beskrive, analysere og udvikle aktiviteter i alle bevægelsesmiljøer til og med alle målgrupper. 2 Jeg vil således give mit bud på et konkret værktøj, der både kan benyttes af dig selv som underviser og af deltagerne i din undervisning. I artiklen har jeg ikke fokus rettet mod modellens muligheder og anvendelighed i praksis. Artiklen består af tre dele, hvoraf den midterste part er den centrale og mest omfangsrige. Først vil jeg redegøre for baggrunden for modellens tilblivelse. Derefter vil jeg beskrive selve modellen, Aktivitetshjulet, og dennes kategorier. Afslutningsvis giver jeg et kortfattet eksempel på en praksis, hvor modellen blev anvendt både til intern udvikling og sammen med målgruppen. Baggrund for modellens tilblivelse Baggrunden for og udviklingen af modellen er nært koblet til min personlige historie og min interesse for emneområdet. Jeg har gennem de seneste seks år beskæftiget mig med aktivitetsudvikling under min uddannelse, i erhvervssammenhænge og gennem frivilligt arbejde i foreningsregi. Jeg finder det relevant at fortælle dele af denne historie, da mine teoretiske og praktiske referencer netop tager afsæt heri. Som cand. scient., etfagskandidat, i Idræt og Sundhed fra SDU har jeg løbende gennem mit studieforløb beskæftiget mig med aktivitetsudvikling. På grunduddannelsen stiftede jeg bekendtskab med vidt forskellige praktiskpædagogiske bevægelsesmiljøer, hvor aktivitetsudvikling eksplicit var i fokus i Boldspil, min Praktisk-Pædagogiske Opgave og Undervisningsforløb i vandaktiviteter. Her benyttede jeg i praksis henholdsvis Spilhjulet 3 og Aktivitetscirklen 4. Senere i mit uddannelsesforløb spillede aktivitetsudvikling en central rolle i min bachelorundersøgelse og i faget Idræt og læring på min kandidatuddannelse. Desuden skrev jeg som afslutning på Dans og bevægelseskommunikation, efter tredje semester, essayet Den labaniserede praksis, hvor jeg sammenholdte bevægelseskvaliteter på tværs af grunduddannelsens praksisområder med udgangspunkt i Rudolf Labans bevægelsessprog. 5 Endelig er jeg også inspireret af Henning Eichbergs konfigurationsanalyse, som jeg har anvendt til andre formål i løbet af kandidatuddannelsen. 6 Det er med direkte afsæt i min uddannelses undervisning og selvstudier samt de nævnte referencer i dette afsnit, at jeg har udviklet modellen til aktivitetsudvikling. Sideløbende med min kandidatuddannelse startede jeg et lille firma, Kroplevelse, i april 2007 sammen med to studiekammerater. For os er aktivitetsudvikling et nøgleområde, da vi konstant benytter det i vores interne udviklingsproces og som forberedelse til konkrete jobs. Desuden udbyder vi Fra blind aktion til innovation, som i praksis ofte er eksempler på og vejledning i at aktivitetsudvikle til og med en bestemt målgruppen i en given kontekst. I Kroplevelse-regi har de fagdidaktiske modeller fra mit uddannelsesforløb ikke været tilstrækkelige at benytte, hvorfor konkrete jobs i Kroplevelse var startskuddet til at udvikle en mere generel model. Vi har ofte haft brug for at arbejde med aktivitetsudvikling, som ikke skulle tage udgangspunkt i eller skulle være præget af bestemte praktiske fagområder. Modellen, jeg præsenterer i det efterfølgende afsnit, er derfor kommet til verden i en dynamisk praksis-teori-kobling i spændingsfeltet mellem mine uddannelsesmæssige referencer og undersøgelser og erfaringer fra arbejdet med forskellige målgrupper i praksis. I denne proces er jeg dybt taknemmelig over den faglige inspiration og sparring fra underviserne i de praktisk-pædagogiske fag på SDU, nuværende kolleger, og fra Jeppe og Michael i Kroplevelse. Aktivitetshjulet Aktivitetshjulet består af otte egentlige kategorier samt en niende syntesekategori. De otte kategorier har jeg delt i to niveauer, henholdsvis kernen og rammen, med hver fire kategorier. Kernens kategorier er Krop, Rum, Tid og Relationer, mens Fokus, Rekvisitter, Retningslinjer og Feedback udgør bestanddelene i rammen. I hjulets akse fungerer Energi som syntesekategorien. Den overordnede forskel på kernen og rammen er, at kernens kategorier altid er til stede og til dels er indvævet i hinanden, mens kategorierne i rammen er mere særskilte og kan udelades enkeltvis. 7 Jeg understreger dog, at alle otte kategorier har en gensidig afhængighed og kan påvirke hinanden på kryds og tværs. Jeg har valgt at navngive modellen Aktivitetshjulet, hvilket er direkte inspireret af Aktivitetscirklen og Spilhjulet. Begrebet aktivitet knytter jeg til kropslig bevægelse og skal forstås i bredest mulig sammenhæng, mens hjulet symboliserer fart, ændringer og dynamik, hvilket er en integreret del af aktivitetsudvikling. Jeg vil nu gennemgå kategorierne én efter én, hvor jeg starter med de fire kategorier i kernen, hvorefter rammen følger. Jeg henviser implicit til de referencer, jeg præsenterede i baggrundsafsnittet, som netop danner det teoretiske grundlag for modellen (se noter). Kategorierne Krop og Feedback, og i denne sammenhæng også Energi, er særegne for min model, mens de øvrige kategorier er inspireret af én eller flere af referencerne. FOKUS RUM KROP RETNINGSLINIER ENERGI REKVISITTER FEED- BACK Krop Aktivitetsudvikling er knyttet til fysisk aktivitet og bevægelse, hvor kroppen er omdrejningspunktet den centrale materie. Derfor mener jeg, at Krop bør indgå som en eksplicit kategori i Aktivitetshjulet. Hvilken kropsbevidsthed, -tilstand og -udtryk er central i aktiviteten, altså hvilken type af bevægelse er på spil? Det kan være kraft, balance, koordination, styrke, fart, vægt, fylde, tyngdepunkt, sanser og kropssproget. Skal musklerne bruges, så pulsen kommer op og sveden pibler frem på panden; eller skal de medvirke til, at man bevæger sig let og yndefuldt? Skal der ses, berøres, lugtes, høres eller smages, og fokuseres der på eller fratages nogle bestemte sanser? Kategorien Krop kan betegnes som aktivitetens hvad. TID RELATIONER Se Aktivitetshjulet i fuld størrelse på side 26. NR. 4. december 2009 23
Rum Rummet er aktivitetens hvor. Hvilken størrelse, form, dimensioner, planer og retninger benyttes? Er konsistensen jord, vand, luft, gulv, græs eller væg, og er fladerne plane, ujævne, optegnede eller naturskabte? Er der tale om flere små rum i det store rum, og hvordan er lyset og udsynet? Desuden spiller det også en rolle, om rummet er skabt målrettet til fysisk aktivitet eller om rummet også benyttes til andre gøremål. Rummet kan afgrænses og ændre karakter ved hjælp af forskellige rekvisitter. Tid Kategorien Tid relaterer sig til aktivitetens tempo og rytme og er til dels knyttet til kategorien Krop. Hvordan bevæger kroppen sig? Hurtigt, langsomt, i slow, accelererende, under stress, kontinuerligt eller i intervaller? Desuden har jeg Tid med som selvstændig kategori, da den faktiske tid stort set altid spiller en rolle for aktivitetens afvikling. Hvilken rolle har uret og klokken her? Kategorien kan lægge op til et fokus på forholdet mellem urets faktiske tid og deltagernes oplevede tid. Relationer Jeg benytter termen relationer i modsætning til Aktivitetscirklens og Spilhjulets deltagere, da relationer spiller en betydningsfuld rolle i mange aktivitetssammenhænge og da jeg har individets krop som selvstændigt objekt tilhørende kategorien Krop. Hvis der benyttes grupperinger eller hold i aktiviteten, er disse så delt efter antal, køn, alder eller færdighedsniveau? Er der relationer til stede som mod, med og joker; og hvilke roller, hvilken synergi og hvilket hierarki, samarbejde og afhængighedsforhold eksisterer der i aktivitetens relationer? Kategorien Relationer er dækkende for aktivitetens hvem. Såfremt en person udøver en individuel aktivitet, udgår denne kate gori. Energi Energi er syntesekategorien af Krop, Rum, Tid og Relationer og i nogen grad kategorierne i rammen. Jeg er her inspireret af konfigurationsanalysen og har kategorien med, da energien er central i alle former for undervisning med og formidling af bevægelse og aktiviteter. Energi er et billede på aktivitetens, og dermed aktørernes, stemning, spænding, følelser, værdier, kulturer og atmosfære; og jeg kobler denne kategori til aktivitetens nu. Energien er altså et øjebliksbillede, som skildrer aktivitetens aktuelle dynamik og interaktioner. Fokus Med kategorien Fokus har jeg bevæget mig fra kernen og ud i rammen på Aktivitetshjulet. Fokus placerer jeg før aktivitetens nu, og kategorien dækker den baggrund, bevidstgørelse og afklaring, der lægger op til aktiviteten. Hvilket formål, læringsmål, motiv, dimension eller didaktisk perspektiv skal være omdrejningspunktet i aktiviteten? Hvilke grundlæggende færdigheder skal tilgodeses, og hvilken form for mening og læring ønskes? Skal fokus være på det legende og eksperimenterende kontra det konkurrerende og løsningsbetonede; eller på det udadvendte og iscenesættende versus det indadvendte og fordybende? 8 I al form for undervisning, træning og ved arrangementer spiller Fokus en central rolle, da kategorien knytter sig til aktivitetens hvorfor. Rekvisitter Rekvisitter indbefatter alle former for materielt tilbehør, som integreres i aktiviteten. Hvilken type, størrelse, vægt, form og overflade? Og hvis der er tale om flere, er rekvisitterne så de samme typer, forskellige eller direkte komplementære? Rekvisitterne kan besidde en enten grundlæggende eller tilføjende karakter vurderet ud fra et nødvendighedsaspekt: I aktiviteten fodbold, i klassisk forstand, er fodbolden grundlæggende, mens målmandshandsker er tilføjende. I min, og Kroplevelses, optik er en given genstand en rekvisit, hvis den hurtigt kan tilføres eller fjernes af maksimalt et par personer. Eksempelvis hører en større legeborg i skolegården, et træ i skoven eller vipperne i svømmehallen med til rummet. 24 TEMA: ELEVINDDRAGELSE - ELEVMEDBESTEMMELSE
Retningslinjer Kategorien Retningslinjer er af samme type som Rekvisitter ovenfor, da begge er fortrinsvist enkeltstående, og man kan spørge hvilke for efterfølgende at få et konkret svar. Hvor Rekvisitter besidder en fysisk karakter, er Retningslinjer af sproglig karakter men behøver nødvendigvis ikke at være nedfældet på skrift. Retningslinjer er aktivitetens objektiveringer, standardiseringer og regler. Hvad skal, kan og må aktørerne? Skal der tages specielle hensyn eller sikkerhedsforanstaltninger? Stort set alle målgrupper som skal udøve en aktivitet, hvor fokusset er af konkurrerende karakter, foretrækker afklarede, entydige og synlige retningslinjer. Feedback Feedback er rammens sidste kategori, og den tredje kategori som er særegen for Aktivitetshjulet. Efter min mening bør Feedback indgå eksplicit i modellen, da man i stort set alle kontekster, skal forholde sig til, den tavse og kropslige, praksis på den ene eller anden måde. Feedback står i tidsmæssig opposition til Fokus og eksisterer efter aktivitetens nu. Kategorien besidder en evaluerende og reflekterende karakter, hvor der kigges tilbage på selve aktiviteten. Det er oplagt at spørge ind til konkrete hændelser i aktiviteten og evaluere på det forudbestemte formål, hvilket ligger i direkte tråd med uddannelsessektorens fokusering på læringsmål i idrætsundervisningen. Selvom jeg relaterer Feedback til en efterbearbejdning af praksis, vil jeg understrege, at kategorien samtidig besidder en udviklende og fremadfokuserende bestanddel. 9 Feedback er også den løbende justering og ændring af en aktivitet, og kan derfor foregå på få sekunder, hvorefter man modelmæssigt hopper tilbage til aktivitetens nu. Endelig bør en enhver form for evaluering af en given aktivitet, eller af flere aktiviteter i samspil, altid indeholde et fremadrettet perspektiv. Modellen en opsummering Aktivitetshjulet består af Krop, Rum, Tid og Relationer i kernen samt Fokus, Rekvisitter, Retningslinjer og Feedback i rammen. Dertil eksisterer Energi i aktivitetens nu som en niende syntesekategori. Kategorierne påvirker hinanden gensidigt. Som udgangspunkt anvendes modellen på eller til den enkelte akti- NR. 4. december 2009 25
Aktivitetshjulet RETNINGSLINIER Liquat ero Liquat ero KROP TID FOKUS ENERGI FEED- BACK RUM RELATIONER REKVISITTER Krop - kropsbevidsthed, -tilstand, -udtryk - kraft, balance, fremdrift, koordination - muskler, sved, puls, åndedræt - sanser - kropssprog Rum - størrelse, form, dimensioner - retninger, planer - konsistens, underlag - historik, (ikke) skabt til aktivitet Tid - tempo, rytme - hurtigt, langsomt, slow, acceleration - kontinuerligt, intervaller - faktisk tid: ur, klokke - oplevet tid Relationer - grupperinger, hold, deling - hierarki, roller - samarbejde, synergi, afhængighedsforhold - relationelle kompetencer Fokus - formål, læringsmål, motiv - hvilken mening ønskes - dimensioner (eksperimenterende, konkurrerende, fordybende, iscenesættende) - før aktivitetens nu Rekvisitter - type, form, størrelse - antal, funktion - ens, forskellige, komplementære - grundlæggende, tilføjende Retningslinjer - regler: kan, skal, må, ikke - objektiveringer, standardiseringer - sikkerhed, hensyn - mundtlige, skriftliggjorte Feedback - evaluering, refleksion - bevidsthed, italesættelse - efter aktivitetens nu (inkl. feedforward:) - justering, ændring, udvikling - fremadrettet fokus Energi - syntesekategori - aktivitetens nu, øjebliksbillede - stemning, atmosfære, spænding, dynamik - følelser, værdier, kulturer 26 TEMA: ELEVINDDRAGELSE - ELEVMEDBESTEMMELSE
vitet, men den kan ligeledes benyttes til lektioner, moduler og forløb, hvor de enkelte aktiviteter så kan sammenstilles med hinanden i et større perspektiv. I praksis er man ofte i en situation, hvor en eller flere kategori(er), eller dele af den/disse, er bestemt på forhånd. Andre gange er der frit valg på alle hylder, hvor aktiviteten så kan formes efter egne idéer og ønsker. I Kroplevelse bruger vi udtrykkene skrue på hjulet eller dreje på hjulet, når vi justerer eller udvikler aktiviteter til en given målgruppe og kontekst. Udtrykkene er anvendelige i praksis, da de metaforisk har en naturlig kobling til modellens navn: Aktivitetshjulet. Overordnet fungerer den bevidste og målrettede aktivitetsudvikling på to niveauer: 1) Til dit eget brug som igangsætter og bevægelsesformidler, og 2) når en given målgruppe skal aktivitetsudvikle i din undervisningsramme med din vejledning. I begge tilfælde har jeg erfaret, at Aktivitetshjulet som model, herunder tidligere udgaver af denne samt modellerne jeg har henvist til, er direkte anvendelig i praksis. Tilligemed foregår der en mere ubevidst og tilfældig aktivitetsudvikling mange steder, hvilket ofte er kendetegnet ved en mindre fokusering på og brug af kategorierne Fokus og Feedback. 10 Eksempel fra praksis Som nævnt i indledningen er det ikke denne artikels formål at give didaktiske anvisninger til anvendelse af Aktivitetshjulet i praksis. Jeg vil alligevel give et konkret eksempel for at pege på modellens muligheder for at koble teori og praksis. Eksemplet stammer fra et Kroplevelse-job i Brylle Skolefritidsordning (SFO), ultimo maj 2009. Det overordnede formål på dagen var todelt. Dels skulle de godt 50 børn være fysisk aktive i uderummet omkring SFO en, have en sjov og mindeværdig dag og deltage i forskellige typer af aktiviteter. Desuden skulle pædagogerne inspireres til at igangsætte fysisk aktivitet udendørs og integrere dette område endnu mere i SFO ens fremtidige dagligdag. Gennem planlægningsfasen til jobbet havde vi en løbende dialog med en kontaktperson fra SFO en. Ved at benytte Aktivitetshjulet internt i denne proces blev vi bevidste om, at alle børn skulle kunne deltage i bevægelserne, uden at de normalt mest-aktive børn skulle blive for dominerende (forholdet mellem Krop og Relationer). Desuden var det et krav, at vi benyttede forskellige dele af uderummet: skov, grønt område, legeområde med sandkasse, gynger, osv. (Rum). Endvidere skulle det overordnede Fokus i alle aktiviteter appellere til sjovt og svedigt samvær på tværs af køn og årgange (Relationer). 11 Vi valgte at lave aktiviteter i to gennemgående Rum, hvor børn og pædagoger var opdelt i to større grupper (Relationer). Hvert sted havde vi fokus på to aktivitetsdimensioner (Fokus), således vi afviklede fire større aktiviteter. Ved at skrue på hjulet bevægede vi os fra det fordybende til det iscenesættende i det ene Rum samt fra det eksperimenterende til det konkurrerende i det andet Rum. Aktiviteternes tempo og rytme (Tid) samt Retningslinjer lod vi styre direkte af Fokus, mens alle fire aktiviteter varede lige længe (faktisk Tid). I tre af aktiviteterne benyttede vi bevidst meget få Rekvisitter, mens en del Rekvisitter var valgfrie at benytte i den eksperimenterende del. Under alle aktiviteter samt ved de fælles startog slutaktiviteter var bevægelserne integreret i en god historie en narrativ tilgang for at skabe den helt specielle atmosfære (Energi), som det overordnede Fokus lagde op til. Efter børnene var afhentet, afholdte vi et mini-kursus med de fem pædagoger. Her startede vi med et kort oplæg med direkte udgangspunkt i eftermiddagens praksis og Aktivitetshjulets kategorier, hvorefter pædagogerne selv arbejdede med forskellige opgaver i tilknytning til dagens andet overordnede formål. I denne proces indgik vi i en interessant faglig sparring omkring koblingen mellem vores oplæg, herunder Aktivitetshjulet, og SFO ens fremtidige dagligdag. Denne seance kan direkte placeres under Feedback i modellen. Afrunding Det har været min intention med artiklen at levere et bidrag til emneområdet aktivitetsudvikling i form af en almen didaktisk model, Aktivitetshjulet, som kan anvendes på tværs af alle praktiske (fag)områder: i vand, i hallen, i skoven, i byen, i salen, på græsset, osv. Det er mit håb, at artiklen har sat gang i nogle tanker hos dig som fagperson, således at du reflekterer over, hvorvidt Aktivitetshjulet og dennes kategorier kan inddrages i din daglige praksis til at beskrive, analysere og udvikle aktiviteter. Min model er ikke en erstatning for, men et supplement til, emneområdets eksisterende modeller og litteratur. Den enkelte praksis og kontekst spiller naturligvis en afgørende rolle for, hvilken teori der anvendes. Og vi praktikere behøver ikke være enige. Jeg håber personligt, at kunne skrue på Aktivitetshjulet under modulet Bevægelsesmiljøer og aktivitetsudvikling til foråret på Idræt og Sundhed på SDU, bacheloruddannelsens 2. semester. Her vil den i givet fald sættes i spil med de mere udbredte modeller, som jeg tidligere har refereret til. Er du interesseret i aktivitetsudvikling som emneområde, er jeg bekendt med, at praksisunderviserne fra samme institution publicerer en artikelserie i bogform inden for det næste års tid. 12 Desuden vil jeg selv bidrage med en artikel til dette tidsskrift i 2010, hvor anvendelsesperspektivet for Aktivitetshjulet og eksempler fra praksis kommer i focus. Aktivitetsudvikling er en aktivitet i udvikling. Der er talrige af muligheder for at skabe inddragelse og medbestemmelse i din undervisning. Gå derfor straks i gang med at dreje på hjulet: Hæv dit tyngdepunkt i kroppen, gør banen mindre, bevæg dig på tværs af musikkens rytme, skift retur til det blå hold, lad frøen synke til bunds og husk at følge stierne tilbage. Noter 1 Forskellige typer af fagpersoner: I resten af artikel anvender jeg blot termen undervisere. 2 Emneområde: Jeg betragter aktivitetsudvikling som et emneområde, der går på tværs af forskellige praktiskpædagogiske fagområder. 3 Spilhjulet, fra: Halling, Anders m.fl (2005): Bolden i spil teambold i teori og praksis, Syddansk Universitetsforlag, Odense. 4 Aktivitetscirklen, fra: Christiansen, Thomas m.fl. (2005): Moderne Svømning, Dansk Svømmeunion, Farum. I nyere udgave Christiansen, Thomas & Thomsen, René (2007): Aktivitetsudvikling idrætsundervisningens anden ungdom i FOCUS, Nr. 4, november 2007. 5 Labans bevægelsessprog, udgangspunkt i: Ravn, Susanne (2001): Med kroppen som materiale om dans i praksis, Syddansk Universitetsforlag, Odense. 6 Konfigurationsanalyse, bl.a. fra: Eichberg, Henning (2001): Thinking contradictions. Towards a methodology of configurational analysis. A working paper for IIAC, seminar in Copenhagen, June 2001. Published in: Knut Dietrich (ed.): How Societies Create Movement Culture and Sport. University of Copenhagen: Institute of Exercise and Sport Sciences 2001, pp. 10-32. 7 Relationer: Såfremt en person udøver en individuel aktivitet, udgår denne kategori. 8 Forskellige dimensioner: Reference til Halling m.fl. (2005) samt Eichberg, Henning & Bøje, Claus (1997): Idrætspsykologien mellem krop og kultur, Idrætsforsk., A/S Grafisk Centrum, Herning. 9 Kategorien Feedback: Den udviklende og fremadfokuserende del af kategorien kan med rette betegnes som feedforward, hvorfor det samlede indhold kunne beskrives som afsløjfning (ud fra Hermansen, Mads (2003): Omlæring, Klim, Århus). Som modelsprog anvender jeg Feedback, da denne term i mine øjne er mere praksisnær og tilgængelig. 10 Ubevidst og tilfældig aktivitetsudvikling: Den type der ofte foregår spontant, f.eks. når børn leger. I Kroplevelse har vi flere gange ladet børn aktivitetsudvikle spontant, imens voksne, lærere eller pædagoger, observerede med udgangspunkt i Aktivitetshjulet. 11 Sjovt og svedigt samvær: Den type af aktiviteter, vi i Kroplevelse kalder De 3 essser. 12 Artikelserie: Kontakt Torben Hansen for yderligere oplysninger (thansen@health.sdu.dk). NR. 4. december 2009 27