Audit om den ældre patient Er din praksis klar til de moderne ældre? Svarrapport efter første registrering Region Syddanmark 1 1
Audit om den ældre patient Er din praksis klar til de moderne ældre? Region Syddanmark 1 Udgivet af: Forfattere: Lay-out: Print: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense J.B. Winsløws Vej 9A, Odense C Jesper Lykkegaard og Anders Munck Susanne Berntsen Print & Sign, SDU Oplag:
Audit om den ældre patient Er din praksis klar til de moderne ældre? Region Syddanmark 1 Indholdsfortegnelse: Indledning.......................................................... Samlet resultat totalt og fordelt på køn................................... 6 Antal registreringer fordelt pr. deltager................................... 8 Skrøbelighed........................................................ Medicin............................................................ Variation på praksisniveau (ydernummer)................................ Samlet resultat fordelt på alder......................................... 9 Registreringsskema................................................... 3 Vejledning til registreringsskema........................................ 31 3
Den ældre patient i almen praksis Dette er afrapporteringen af projektets første registrering, som anvendes på kursusdagen, onsdag d. 3. juni 1. Baggrund for projektet: Ældre defineres typisk som værende personer på 7 år eller ældre. Aldersgrænsen er bl.a. valgt ud fra, hvornår i livet sygelighed og dødelighed stiger mest. I Danmark nærmer store årgange sig de 7 år, hvilket formodes at ville øge forbruget af ressourcer i almen praksis. DSAM har udfærdiget en særlig vejledning omhandlende de typiske problemer, som den praktiserende læge støder på i sin behandling af ældre. Velkendte problemer er bl.a., at de ældre har flere sygdomme på samme tid, at sygdommene ofte er kroniske og fordrer flere forskellig slags medicin, som skal passe sammen, og at ældres sundhed i stor grad påvirkes af sociale forhold såsom ensomhed og plejebehov. Nogle lægemidler bør generelt ikke bruges af ældre. Det gælder sovemidler og beroligende medicin, da disse præparater sløver den ældres sanser og øger risikoen for fald og konfusionstilfælde, og da den ønskede effekt ofte er forbigående og hurtigt afløses af et afhængighedsproblem. Andre problematiske lægemidler til ældre inkluderer non-steroide antiinflammatoriske drugs (NSAID) fx ibuprofen. Problemet er her, at lægemidlerne øger risikoen for mavesår, hjertesygdom og nyresvigt. Ældre er mere skrøbelige over for disse tilstande ligesom NSAID interagerer dårligt med de typer af medicin, som flertallet af ældre bruger for fx at beskytte hjertet. At praktiserende læger mod velkendte råd alligevel kan vælge at give de ældre beroligende medicin, kan have sammenhæng med de ældres højere grad af ensomhed og isolation. Eksempelvis, hvis disse tilstande beskrives af den ældre som søvnmangel eller fortolkes af plejepersonale og familie som værende uro. Det kan endvidere være en barriere for at stoppe uhensigtsmæssig beroligende behandling, at patienten bestiller medicinen hos den praktiserende læges personale, uden at der afsættes tid til, at lægen og patienten kan drøfte fordele og ulemper ved fortsat behandling. Således bør også personalet i almen praksis involveres i denne generelle problemstilling. Det kan være umuligt for den praktiserende læge selv at afhjælpe ensomhed og isolation blandt ældre, men det er jo ikke usædvanlig for lægen at måtte henvise patienter for at de kan få den rette hjælp. Et finsk kommunalt tilbud har for nylig vist sig effektivt mod ensomhed og isolation hos ældre. Endvidere faldt forbruget af indlæggelser, medicin og andre sundhedsydelser hos de ældre, som fik det finske tilbud. Audit kombineret med kursusaktivitet, hvor den enkelte praksis får mulighed for at drøfte egne resultater med andre praksisser og specialister på området, har tidligere vist at kunne øge behandlingskvaliteten inden for et sundhedsområde. Projektets formål: - at sætte fokus på problemer vedrørende sociale forhold, medicinering og skrøbelighed blandt ældre patienter i almen praksis i Region Syddanmark. - at reducere omfanget af uhensigtsmæssig medicinering af ældre i Region Syddanmark. - at udbrede gode metoder til håndtering af receptudstedelser og forebyggende besøg og konsultationer til ældre patienter i almen praksis.
Projektets gennemførelse: Alle læger og personale i alle almene lægepraksisser i Region Syddanmark blev pr brev inviteret til at deltage. Deltagerne udfylder i to perioder af uger et afkrydsningsskema (se side 3), hver gang en ny +7 årig patient behandles altså kun én gang for samme patient i hver periode. På en kursusdag d. 3. juni 1 bearbejdes nærværende resultater af første registreringsperiode, og der undervises i aldring og fremtidens ældre ved professor Kaare Christensen, samt i medicinering af ældre i almen praksis ved praktiserende læge, farmakolog Palle Mark Christensen. Kursusdagen for de deltagende læger og personale omhandler de forhold vedrørende alderdom, ældre og deres medicinering, som er beskrevet i ovenstående afsnit. Forskelle i klikkernes registreringer for behandling af ældre analyseres og debatteres i plenum og ved gruppearbejde. Læger og personale arbejder hver for sig i grupper. Efter kursusdagen foretages anden registrering. Den anden registrering har til formål at støtte praksisserne i at få igangsat de forandringer omkring håndteringen af ældre, som der blev lagt grobund for ved kursusdagen. Resultat af første registrering: Fra d. 13. april til den 8. maj 1 registrerede 1 deltagere (3 læger og 16 personale) fra 1 praksisser i alt 1639 patienter. Resultaterne præsenteres i denne rapport dels i skemaer over de samlede resultater, dels i en række søjlediagrammer visende sammenhænge mellem de registrerede forhold, og endelig i variationsdiagrammer, hvor hver praksis kan sætte sit eget resultat i forhold til de øvrige deltagende praksisser. Projektets arbejdsgruppe: Jesper Lykkegaard Pia Therkildsen Henrik Rasmussen Betina Eskesen Signe Stigaard Madsen Anders Munck Praktiserende læge, APO, SDU Praktiserende læge, efteruddannelsesvejleder Praktiserende læge, APO Akkrediteringskoordinator, Region Syddanmark RIV (Efteruddannelsesgrupper for personale i almen praksis) Praktiserende læge, projektleder, APO Projektets finansiering: Projektet finansieres af kvalitets- og efteruddannelsesudvalget for almen praksis i Region Syddanmark.
Samlede resultater i tabelform Total Kvinder Mænd Antal Procent Antal Procent Antal Procent ALDER 7-79 år 69 37,% 3 33,9% 99 1,% 8-8 år 37 3,8% 9 3,% 33,% 8-89 år 33,9% 3,3% 131 18,1% 9+ 17 9,% 9,% 6,9% Missing 3,% 1,1%,3% I alt Total 1639,% 91, 7,% KØN Kvinde 91,% 91,%,% Mand 7,1%,% 7,% Missing 16 1,%,%,% I alt 1639,% 91,% 7,% KONTAKTFORM Konsultation 16 89,1% 793 88,% 6 9,6% Besøg 161 9,8% 96,7% 63 8,7% Missing 18 1,1% 1 1,3%,7% I alt 1639,% 91,% 7,% KONTAKTÅRSAG Nyt sygdomsproblem 97 3,3% 7 3,% 1 9,8% Kontrol af sygdom 8 63,9% 77 6,% 6 6,3% Andet 1 7,% 67 7,% 3 7,3% Missing 11,7% 6,7%,6% I alt 1639,% 91,7% 7 1,9% SANSER Svært nedsat syn 73,% 8,3% 3 3,% Svær nedsat hørelse 16 9,% 67 7,% 88 1,% Ingen af førnævnte 1367 83,% 761 8,% 9 8,3% Missing 6 3,% 36,% 19,6% I alt 1639,8% 91 1,% 7,3% MOBILITET Går < m uden hjælpemidler 369,% 38 6,% 1 17,% Faldet inden for det sidste år 186 11,3% 16 1,% 9 8,% Har svært ved at rejse sig fra en stol 191 11,7% 113 1,% 76,% Ingen af førnævnte 1116 68,1% 7 63,% 37 7,% Missing,7%,8% 17,% I alt 1639 116,3% 91 119,% 7 11,6% 6
Samlede resultater i tabelform Total Kvinder Mænd Antal Procent Antal Procent Antal Procent SYGDOMME Demens 11 7,% 7 8,%,8% Hjertekarsygdom 8,1% 7,1% 6 9,% Diabetes 91 17,8% 13 1,% 11,9% KOL 13,% 11,% 11 1,9% Depression 17,6% 99 11,% 71 9,8% Ingen af førnævnte 391 3,9% 1 7,9% 138 19,1% Missing 31 1,9% 19,1% 11 1,% I alt 1639 16,8% 91 1,% 7 13,1% DIVERSE Hjemmepleje <1 år 36,% 9,% 16 17,% Opfølg/opsøgn hjemmebesøg < 1 år 168,3% 11,1% 67 9,3% Indlæggelse < 1 år 37 1,8% 19 1,1% 166 3,% Medicinafstemning < 1 år 1171 71,% 666 73,9% 9 68,6% Ingen af førnævnte 31 19,% 18 16,% 163,6% Missing 3,1%,% 11 1,% I alt 1639 16,7% 91 1,% 7 1,% ENSOMHED Bor alene 8 9,1% 61 6,3% 3 3,% Føler sig ensom 163 9,9% 7 11,9% 7,% Ingen af førnævnte 76 6,% 31 33,% 7 63,3% Missing 63 3,8% 3 3,8% 6 3,6% I alt 1639 9,3% 91 111,3% 7 6,% MEDICIN Sovemedicin 19 9,7% 9 1,1% 9 6,8% Benzodiazepin 6 3,8%,% 16,% Antidepressiva 199 1,1% 1 13,9% 7 9,7% NSAID 9 3,% 9 3,% 18,% Paracetamol 8 3,6% 36 39,% 3,7% Stærk morfin 73,%,% 3 3,% Mild morfin 18 9,% 1 11,% 6 6,% > faste præp. i FMK 831,7% 1,1% 371 1,% Ingen af førnævnte 393,% 19 1,6% 197 7,3% Missing 3 6,3% 9 6,%,8% I alt 1639 18,7% 91 168,7% 7 16,% 7
Samlede resultater De 1 deltagere fra 1 praksis registrerede i alt 1639 kontakter svarende til et gennemsnit på 3 pr. deltager. % var kvinder med stigende antal i de ældste aldersgrupper. Antal registreringer 9 Antal registreringer 8 78 7 6 3 3 7 9 9 11 11 11 1 13 33 33 3 7 7 8 9 9 9 3 31 3 1 17 18 18 19 6 6 9 9 6 7 3 38 38 38 67 63 6 6 3 8 16 3 37 1 18 7 9 3 33 7 7 6 6 1 6 38 11 3 39 1 19 8 6 1 17 3 8 1 61 9 9 13 36 9 7 6 3 3 Deltagernummer Køn i forhold til alder 7 6, 6 7,3 6 8,9 1,1,7 3,8 3 7 79 år n= 8 8 år n=37 8 89 år n=19 9+ n=76 Mand Kvinde 8
Samlede resultater Knap 9% af kontakterne var konsultationer og % besøg. Hos /3 var kontaktårsagen sygdom, hos knapt 1/3 et nyt sygdomsproblem. Der var ingen kønsforskel i hverken kontaktform eller kontaktårsag. Kontaktform 89 9 8 7 6 3 Kontaktform 9 9,6 88 8 7 6 3 Mand Kvinde Konsultation Besøg Misisng 1 8,7,7,7 1,3 Konsultation Besøg Misisng Kontaktårsag 9 8 Kontaktårsag 9 8 7 63,9 7 6 6 6 6 3 3,3 3 3 31 Mand Kvinde Nyt sygdomsproblem Kontrol af sygdom 7, Andet,7 Missing Nyt sygdomsproblem Kontrol af sygdom 7 7 Andet 1 1 Missing 9
Sanser Knap % af de registrerede patienter havde svært nedsat syn og knap % svært nedsat hørelse. På den nederste figur ses variationen mellem de deltagende praksis i hvor hyppigt de observerede svært nedsat syn hos patienterne. Sanser Sanser 9 8 83, 9 8 8, 8,3 7 7 6 6 3 3 Mand Kvinde, Svært nedsat syn 9, Svær nedsat hørelse Ingen af førnævnte 3, Missing 3,,3 Svært nedsat syn 1, 7, Svær nedsat hørelse Ingen af førnævnte,6 Missing Svært nedsat hørelse 3 33,3 3 8,, 1 1,7 13, 13,8 1,1 1, 16,1 8 8, 9,1 9, 3, 3,8,6,9,6,9 6,1 1 1 19 17 3 16 7 1 9 11 18 13 1 6 1 8
Sanser Hyppigheden af svært nedsat syn og svært nedsat hørelse var som forventet sigende med stigende alder. Der var ingen særlige udsving i forhold til patienternes kroniske diagnoser. Sanser i forhold til alder 9 91,1 8 8 77 7 6 6,6 3 19 1 11, 11,7 8, 3,6 3,3 1, Svært nedsat syn Svær nedsat hørelse Ingen af førnævnte Missing,1 7 79 år n= 8 8 år n=37 8 89 år n=19 9+ n=76 Sanser i forhold til kronisk sygdom 9 8 77 81 8 78 81 9 7 6 3 13 1 13 6 8 9 6 3 Svært nedsat syn Svær nedsat hørelse Ingen af førnævnte Demens Hjertekarsygdom Diabetes KOL Depression Ingen af førnævnte 11
Kroniske sygdomme Mere end % af de registrerede patienter havde hjertekarsygdom, 18% havde diabetes, 1% KOL, 11% depression og 7% demens. Kun knap % havde ingen kronisk sygdom. Hjertekarsygdom, diabetes og KOl var hyppigst hos mændene. Sygdomme 6,1 3 7 17,8 Demens Hjertekarsygdom Diabetes KOL Depression Ingen af førnævnte 13,,6 3,9 1,9 Missing Kroniske sygdomme i forhold til køn 7 6 9 7,1 3,8 8,9 1 1,9 11, 9,8 11 Demens Hjertekarsygdom Diabetes KOL Depression Ingen af førnævnte 19,1 7,9 1,,1 Missing Mand Kvinde 1
Kroniske sygdomme Demens og hjertekarsygdom optrådte med klart stigende hyppighed med stigende alder. På den nederste figur ses variationen mellem de deltagende praksis i hvor stor en andel af deres registrerede patienter, der havde diagnosen hjertekarsygdom. Kroniske sygdomme i forhold til alder 7 6 7,1 61,,3 3 3,,1 11,6, 7,1 19,19,9 13,13,6 1 1,3 18, 1,3 1,9 13,6 11,1,,11,1 6,8 Demens Hjertekarsygdom Diabetes KOL Depression Ingen af førnævnte 7 79 år n= 8 8 år n=37 8 89 år n=19 9+ n=76 Hjertekarsygdom 9 8 7 81,8 7 69,1 6 8 1, 1,6 1,7,6 3,3,,8,6 6, 7,8 9 3,7 37, 38,,8 3 1, 16,7 1 3 9 1 18 17 1 16 6 13 7 1 1 19 8 11 13
Mobilitet Knap ¼ af de registrerede kunne ikke gå mere end m uden hjælpemidler, godt % var faldet inden for det sidste år og godt % havde svært ved at rejse sig fra en stol. Den nederste figur viser variationen mellem de deltagende de praksis i, hvor hyppigt de havde rapporteret fald hos de patienter, de registrerede. Mobilitet Mobilitet 9 9 8 7 6 68,1 8 7 6 7, 63, 3, Går <m u hjælpemidl. 11,3 11,7 Faldet det sidste år Svært ved at rejse sig fra en stol Ingen af førnævnte,7 Missing 3 17, 6, Går <m u hjælpemidl. 8, 1 Faldet det sidste år 1,, Svært ved at rejse sig fra en stol Ingen af førnævnte Mand Kvinde,,8 Missing Svært ved at rejse sig fra en stol 3 3 7,8 3,8 31,1 16,7 16,8 18, 19, 1 1,8 13,6 9, 9,3,9 3,7,6,8 6,1 9 17 1 19 1 7 18 1 8 11 1 16 13 6 3 1 1
Mobilitet Såvel nedsat gangdistance, faldtendens og besvær med at rejse sig fra en stol viste stigende hyppighed med stigende alder. Demens og KOL-patienterne havde den dårligste mobilitet. Mobilitet i forhold til alder 9 8 7 8, 7,3 6 1, 36,7 38,8 3, 7, 17,7 11,8 Går <m u hjælpemidl. 7,9 16,9 1,1, 6, Faldet det sidste år Svært ved at rejse sig fra en stol Ingen af førnævnte 3,,9 Missing,7 7 79 år n= 8 8 år n=37 8 89 år n=19 9+ n=76 Mobilitet i forhold til kronisk sygdom 9 8 79 7 6 68 6 6 9 3 3 6 39 1 6 3 13 13 13 1 13 9 7 6 3 Går <m u hjælpemidl. Faldet det sidste år Svært ved at rejse sig fra en stol Ingen af førnævnte Demens Hjertekarsygdom Diabetes KOL Depression Ingen af førnævnte 1
Diverse Hos mere end 7% af de registrerede patienter var der foretaget medicinafstemning inden for det sidste år. Godt % havde været indlagt og godt % havde modtaget hjemmepleje inden for det sidste år. % havde modtaget opfølgende/opsøgende hjemmebesøg inden for det sidste år. Relativt flest kvinder havde modtaget hjemmepleje, på de andre parametre var der kun små kønsforskelle. Diverse 8 7 71, 6 3 1,8 19, Hjemmepleje <1 år,3 Opflg/opsgn hjemmebesøg < 1 år Indlæggelse < 1 år Medicinafstemning < 1 år Ingen af førnævnte,1 Missing Diverse 8 7 68,6 73,9 6 3 17,, Hjemmepleje <1 år 9,3 11,1 Opflg/opsgn hjemmebesøg < 1 år 3 1,1 Indlæggelse < 1 år Medicinafstemning < 1 år,6 16, Ingen af førnævnte 1,, Missing Mand Kvinde 16
Diverse Andelen af patienter, der modtog hjemmepleje og opfølgende/opsøgende hjemmebesøg steg med stigende alder. Diabetespatienter havde relativt flest indlæggelser, medens demens og KOL-patienter hyppigst modtog hjemmepleje. Diverse i forhold til alder 9 8 7 76,9 7,3 7,3 69, 6 7,6 3 3,7 19,6, 9,7 3,6,8 1,1, 18, 1,,3 1,8 1,6 6,8 Hjemmepleje <1 år Opflg/opsgn hjemmebesøg < 1 år Indlæggelse < 1 år Medicinafstemning < 1 år Ingen af førnævnte 7 79 år n= 8 8 år n=37 8 89 år n=19 9+ n=76 Diverse i forhold til kronisk sygdom 9 8 7 7 8 77 79 7 83 6 9 3 8 6 Hjemmepleje <1 år 37 13 1 17 Opflg/opsgn hjemmebesøg < 1 år 3 1 7 8 37 6 13 Indlæggelse < 1 år Medicinafstemning < 1 år 3 1 1 13 3 Ingen af førnævnte Demens Hjertekarsygdom Diabetes KOL Depression Ingen af førnævnte 17
Ensomhed Knap % af patienterne boede alene og knap % følte sig ensomme. På begge parametre var hypigheden størst hos kvinder. På den nederste figur ses variationen mellem de deltagende praksis i hvor stor en andel af de registrerede patienter, der blev vurderet som værende ensomme. Ensomhed 9 8 Ensomhed 9 8 7 6 7 6 6,3 63,3 3 9,1 6, 3 3, 33, Mand Kvinde 9,9 3,8 7, 11,9 3,6 3,8 Bor alene Føler sig ensom Ingen af førnævnte Missing Bor alene Føler sig ensom Ingen af førnævnte Missing Føler sig ensom 3 33,3 3 3,8 17,9 16, 1 1, 1,3 1, 3,,1 6,1 6,7 7, 7,6 7,7 9, 9,9,,7 1 6 17 1 8 7 1 11 1 16 13 1 9 18 1 19 3 18
Ensomhed Som forventet steg andelen af de, der boede alene, markant med alderen. Andelen af de, der følte sin ensomme, steg imidlertid kun moderat med alderen. Der var ingen forskel på forekomsten af sygdom hos de, der boede alene, medens følelsen af ensomhed var markant højere hos deprimerede end hos patienter med andre kroniske sygdomme. Ensomhed i forhold til alder 9 8 7 6 67,9 76,9 61, 6,9 8,8 3 33,7 8,6 18, 1,8 1, 8 9,7, 3, 3, Bor alene Føler sig ensom Ingen af førnævnte Missing,8 7 79 år n= 8 8 år n=37 8 89 år n=19 9+ n=76 Ensomhed i forhold til kronisk sygdom 9 8 7 6 9 1 7 6 3,7 3,7 3 33 36 1 7,6 Bor alene Føler sig ensom Ingen af førnævnte Demens Hjertekarsygdom Diabetes KOL Depression Ingen af førnævnte Mere end en kron.sygd 19
Medicin Mere end % af patienterne fik mere end faste præparater, godt 1/3 fik paracetamol, 1% antidepressiva, % sovemedicin, 9% mild morfin og % stærk morfin. % fik benzodiazepiner og 3% fik NSAID. Svarende til alle præparater fik kvinder lidt hyppigere medicin end mænd. Medicin 6,7 3,6 3 9,7 3,8 1,1 3, 9 6,3 NSAID Sovemedicin Benzodiazepin Antidepressiva Paracetamol Stærk morfin Mild morfin > faste præp. i FMK Ingen af førnævnte Missing Medicin 6 1,,1 39, 3 3,7 7,3 6,8 1,1, 9,7 13,9, 3,, 3, 6, 11, 1,6,8 6, NSAID Sovemedicin Benzodiazepin Antidepressiva Paracetamol Stærk morfin Mild morfin > faste præp. i FMK Ingen af førnævnte Missing Mand Kvinde
Medicin Figurerne nedenfor viser dels medicin i forhold til alder, hvor der er let stigende hyppighed for de fleste præparater med stigende alder. Medicin i forhold til sygdom viser kun større udsving ved antidepressiva, der gives hyppigst til demens og depression. Såvel sovemedicin som benzodiazepiner gives også med større hyppighed ved depression end ved de andre sygdomme. Medicin i forhold til alder 7 6 9 9 3 3 3 6 7 13 11 8 3 3 13 13 1 11 Sovemedicin Benzodiazepin Antidepressiva 6 NSAID Paracetamol Stærk morfin Mild morfin > faste præp. i FMK 6 9 7 9 1 1 1 Ingen af førnævnte 7 79 år n= 8 8 år n=37 8 89 år n=19 9+ n=76 Medicin i forhold til kronisk sygdom 9 8 7 6 7 66 7 73 6 9 9 3 37 1 3 3 3 9 18 3 16 11 11 3 8 1 1 7 13 3 6 7 1 1 19 9 Sovemedicin Benzodiazepin Antidepressiva NSAID Paracetamol Stærk morfin Mild morfin > faste præp. i FMK Ingen af førnævnte Demens Hjertekarsygdom Diabetes KOL Depression Ingen af førnævnte 1
Variationsdiagrammer Den øverste figur på denne side viser, hvor mange registreringer hver af de deltagende praksis har haft (først i rapporten viste vi, hvor mange registreringer hver enkelt deltager har haft). Den nederste figur og figurerne på de følgende sider viser den procentvise variation mellem de deltagende praksis på udvalgte variable. Deltagerne kan finde sig selv ved det angivne praksisnummer og markere sin position med en pil. Har man kun få registreringer, vil det oftest være tilfældigt, hvor man ligger. Antal registreringer 3 Antal registreringer 3 9 199 1 13 13 13 1 18 9 31 33 39 9 66 7 76 78 81 1 3 1 3 6 7 8 9 11 1 13 1 1 16 17 18 19 1 Svært nedsat syn 18 16 1, 1, 1 13,8 1,8 8 6, 6, 6,7 6,7 6,8 7,3 6 3 3 3, 3,8,1,,7 1,3 3 1 1 13 16 7 11 19 9 1 6 1 17 18 1 8
Variationsdiagrammer Faldet det sidste år 3 6,9 16,7 17,3 17,9 1,9 6,1 6, 7, 7,7 7,9 8,3 9,1 9,7,3,6 11,1 11, 1,1 13,3 1,1 3, 6 16 9 19 1 1 13 17 11 1 1 7 3 1 8 18 Demens 3 7,6 1 1,1 1,3 1, 3 3,9,8,9, 6,1 6,8 6,9 7,9 8,3 9,7,3 3 1 9 11 13 1 1 1 7 17 19 16 6 8 18 1 3
Variationsdiagrammer Diabetes 3 3 3,8 3,3 3,7 16, 16, 16,6 17, 17,3 17,3 19,7 19,7, 1,8 3,1 1 13,1 11,1 11, 6,1 6,7 8,3 9,1 9 7 3 1 18 19 17 1 1 11 13 1 16 8 1 6 KOL 3,,8 18,7 19,7 1 1, 1,8 13,8 1,6 1,9 1, 1, 16, 8,6,3,6 11,1 3,3 6,1 6,7 6,8 11 1 7 17 1 8 3 1 18 16 1 19 1 13 9 6
Variationsdiagrammer Depression 3 6,,1, 1 1,3 13,6 13,8 1, 1, 16,1 7,7 7,7 7,7,8 3 3, 3,9, 11 6 17 16 1 1 8 1 18 1 19 13 7 1 3 9 Opflg/opsgn hjemmebesøg < 1 år 3 3 31,7 3,1 1 1,3 1,9,6,6 6,1 6, 6,7 7, 7,7 7,9 11,1 1, 1,7 1,9 1 17 13 1 18 9 19 1 1 16 3 6 1 7 11 8 1,3 1, 1,6
Variationsdiagrammer Benzodiazepin 16 1 13,8 1 8, 8,6 8 7,7 6,7 6,6 1, 1, 1,8,,6,7,9 3,8,1,6 6 7 8 11 18 16 1 13 1 17 1 9 19 3 1 1 Antidepressiva 3 3,7 3 31 1 1,8 3 3,8 6, 7,1 7,7,3 1,3 13,3 13,8 1,7 1, 1, 16,7 18, 18, 11 16 17 6 1 8 1 19 18 1 7 1 3 13 1 9,6 6
Variationsdiagrammer NSAID 18 18, 16 1 1, 8 6,9 7,3 7,7 6,8 1 1, 1,3 1, 1,,3,6,6 3 3,1 3, 3 1 16 1 1 1 11 18 8 13 19 6 17 1 9 7 Stærk morfin 3,1 1 13,8,8 1,3, 3,,1,3, 3 6 9 11 19 1 16 1 1 1 8 13 17 7 18 1,8 6,1 8 7
Variationsdiagrammer Mild morfin 3 3,7,1 19, 1 1, 6, 6,8 7,3 7,6 9,9,7 11,1 11, 11, 1,1 1, 3 3,1, 8 7 1 16 1 17 11 1 1 3 18 19 9 1 6 13 > faste præp. i FMK 9 8,3 8 77,6 7 69 69, 6 33,3 3,7 38, 38,9 7, 8, 8,, 3,8 3,9,, 9, 3 1 8 3 1 1 6 11 18 16 1 13 7 17 1 9 19 8
Tabel over udvalgte variable fordelt på aldersgrupper 7-79 år 8-8 år 8-89 år 9+ Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent SANSER Svært nedsat syn 6 1,% 16 3,% 8 8,% 1,% Svær nedsat hørelse 8,6% 6 11,% 11,7% 8 19,% Ingen af førnævnte 91,1% 1 8,% 6 77,% 9 6,6% Missing 3,3% 13,% 17,% 6,1% I alt 69,% 37,6% 33 1,7% 17,7% MOBILITET Går < m uden hjælpemidler 7 11,8% 9 17,7% 16 36,7% 7 1,% Faldet inden for det sidste år 8 7,9%,1% 8 1,% 36,% Svært ved at rejse sig fra en stol 38 6,%,% 8 16,9% 7,% Ingen af førnævnte 9 8,% 388 7,3% 179,% 7 38,8% Missing 1,% 18 3,%,9%,7% I alt 69 8,% 37 113,6% 33 1,7% 17 1,% DIVERSE Hjemmepleje <1 år 6,7% 19,6% 1 3,% 7 7,6% Opfølg./opsøgn. hjemmebesøg < 1år 33,% 9,7% 1,% 31 1,1% Indlæggelse < 1 år 11 18,% 17 3,6% 8,8% 33,% Medicinafstemning < 1 år 8 7,3% 373 69,% 7,3% 113 76,9% Ingen af førnævnte 136,3% 117 1,8% 1,6% 6,8% Missing 11 1,8% 1,% 6 1,7% 3,% I alt 69 18,9% 37 16,% 33 16,6% 17 178,% ENSOMHED Bor alene 33,7% 6,9% 33 67,9% 113 76,9% Føler sig ensom 9 8,% 9,7% 1,8% 18 1,% Ingen af førnævnte 373 61,% 6 8,8% 98 8,6% 7 18,% Missing 7,% 17 3,% 1 3,% 7,8% I alt 69 7,% 37 8,6% 33 11,8% 17 11,% MEDICIN Sovemedicin 8 7,9%,% 37,8% 19 1,9% Benzodiazepin 1,% 9,% 1,1%,7% Antidepressiva 6,7% 67 1,% 6 13,% 1 1,3% NSAID 3,3% 1,9% 7,%,% Paracetamol 6 33,8% 17 3,% 137 39,9% 66,9% Stærk morfin 3 3,8% 3,7% 1 6,1% 9 6,1% Mild morfin 9,% 7,% 3 9,3% 1 1,3% > faste præp. i FMK 37,% 6 9,% 17,1% 86 8,% Ingen af førnævnte 16,6% 1 6,8% 71,7% 1,% Missing 39 6,% 33 6,1%,8% 6,8% I alt 69 1,3% 37 1,7% 33 16,% 17 17,% 9
Registreringsskema Deltager: Dato: 1 3 6 7 8 9 11 1 Alder 1 Køn M K Audit: Den ældre patient ( 7 år) - Region Syddanmark 1 Kontaktårsag Sanser Sygdomme Ensomhed Mobilitet Diverse Medicin 1 X Mindst 1 X Højst X 1 eller flere X 1 eller flere X 1 eller flere X Højst X 1 eller flere X 1 3 6 7 8 9 11 1 13 1 1 16 17 18 19 1 3 6 7 8 9 3 31 3 33 3 3 Copyright: Audit projekt Odense, Winsløws Vej 9A, 1. Odense C 3
Registreringsvejledning Den ældre patient ( 7 år) Region Syddanmark 1 Vejledning til registreringsskemaet Du bedes i perioden fra den 13. april, eller fra modtagelsen af dette materiale, til og med 8. maj registrere alle patienter, som er 7 år eller derover, og som henvender sig i konsultationen eller får et besøg. Telefonkonsultationer skal ikke registreres. Er du væk fra praksis mere end en uge i registreringsperioden, kan du eventuelt forlænge registreringen en uge. Patienter som henvender sig flere gange i registreringsperioden skal kun registreres første gang. Udfyld én linje for hver kontakt og anvend et nyt registreringsskema hver dag. Vi anbefaler, at registreringen udføres umiddelbart efter konsultationen. Læger og praksispersonale, der udfører selvstændige konsultationer, udfylder samme slags skemaer. Hvis du ikke er læge forudsættes, at rubrik 3 og 31 vedrørende medicin, senere godkendes af ordinerende læge. Alder og køn Kontaktform Kontaktårsag Sanser Mobilitet Sygdomme Diverse Ensomhed Medicin Registrer alder og køn. 1 kryds Angiv om det drejer sig om en konsultation eller et sygebesøg. Mindst 1 kryds Hvorvidt det drejer sig om et nyt sygdomsproblem eller kontrol af sygdom. Højst kryds Hvorvidt der foreligger svært nedsat syn eller svær nedsat hørelse. Kryds i Nedsat syn, hvis patienten ikke kan eller har svært ved at læse aviser og bøger. Kryds i Nedsat hørelse, hvis patienten har besvær med at føre en samtale med brug af høreapparat. 1 eller flere kryds Faldet indenfor 1 år omfatter fald, hvor patienten enten havde brug for hjælp til at rejse sig eller fik behandling eller undersøgelse i sundhedsvæsenet. Simple snublefald hvor patienten selv kan rejse sig skal ikke inkluderes. 1 eller flere kryds Kryds hvis sygdommen er kodet som kronisk sygdom ved lægens journal. Hjertekarsygdom omfatter tidligere påvist iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt, atrieflimmer, behandlingskrævende hjerteklapsygdom, apoplexi eller perifer arteriel sygdom. Hypertension og hyperkolesterolæmi er ikke omfattet. Depression besvares bekræftende ved aktuel depression eller aktuel antidepressiv behandling. 1 højst kryds Hvorvidt der indenfor det sidste år er ydet hjemmepleje til patienten, har været aflagt opsøgende/opfølgende hjemmebesøg, patienten har været indlagt, samt hvorvidt patienten har fået foretaget medicinafstemning. Højst kryds Om patienten bor alene eller føler sig ensom. Bor alene omfatter også at bo i en stue på et plejehjem. Føler sig ensom besvares bekræftende, hvis patienten på de fleste dage oplever et generende savn af fællesskab med andre mennesker. 1 eller flere kryds Her afkrydser du den medicin, som fremgår af FMK, og som patienten har fået ordineret og har mulighed for at tage uanset om patienten rent faktisk tager præparatet dags dato. Medicin, der seponeres dags dato skal også registreres. 31
3