Evaluering af G-EPJ ved indikatorer. 1. reservelæge ph.d. Gustav From MEDIQ

Relaterede dokumenter
F-LPR som en del af G-EPJ

Klinisk proces i grundstrukturens begrebsmodel

Klinisk dokumentation med Sundhedsstyrelsens begrebsmodel

G-EPJ prototyper og klinisk afprøvning

Fra Model til Brugergrænseflade

Hvordan kan man udvikle kliniske indikatorer, som siger noget om EPJ-anvendelsen? Set fra et implementeringsperspektiv!!

Kompetenceløft til sygeplejersker i primærsektoren i forhold til det nære sundhedsvæsen

Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data

Grundstruktur for Elektronisk Patientjournal

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

Søvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik 3161/2. Søvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik afsnit 3161/2, Line Holm Knudstrup

EPJ hvad skal der til. Arne Kverneland Sundhedsstyrelsen

At se patienten som helhed i forhold til den medikamentelle behandling At anvende de forskellige administrationsformer korrekt

GEPKA klassifikationer og GEPJ

Status på kvalitetsmål i de fire amter i Region Syddanmark - somatisk område (Baseret på tilgængelige oplysninger)

V E D M AR I AN N E, S Y G E P L E J E R S K E M E D K O O R D I N E R E N D E F U N K T I O N M AR I E, S Y G E P L E J E R S K E M E D S Æ R L I G

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Vesthimmerlands Kommune

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens

Den palliative KOL-patients behov

Aalborg Universitet. Publication date: Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Evaluering af klinik på modul 2 forår (klinikperiode uge 19-20, 21-22)

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Ikke- aku5e livstruende hjertesygdomme

Grundstruktur for Elektronisk Patientjournal

Ernæring på tværs - et pilotprojekt. Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient.

Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 2. semester

Tværsektorielt Callcenter. Et samarbejdsprojekt mellem Almen praksis, de tre kommuner i Midtklyngen og Akutafdelingen HE Midt.

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme

De 8 nationale mål for sundhedsvæsenet

Arbejdspapir i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesprogrammer for hoveduddannelsen i Akutmedicin i Region Nordjylland

Hvorfor er SFI pludseligt blevet centralt i EPJ udviklingen?

Uddannelsesmateriale. Atomoxetin Teva

UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych.

Udvikling af Design Guidelines for GEPJ-Baserede Brugergrænseflader

Monitorering af hjertepakker 1. kvartal 2016

Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier

Modellering og Standardisering. Datalivscyklus G-EPJ

Instruks for sundhedsfaglig dokumentation

Kardiologisk uddannelse

Monitorering af hjertepakker 4. kvartal 2015

Datafangst. Hvorfor?

EPJ i virkeligheden. Knut Bernstein, MEDIQ MEDIQ

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Effekten af Tidlig geriatrisk opfølgning i hjemmet efter udskrivelse fra hospitalet. Geriatrisk Afdeling

Geriatri Det brede intern medicinske speciale

Standarder og kliniske databaser

Monitorering af hjertepakker 4. kvartal 2016

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014

Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme

Evaluering af klinik på modul 2 efteråret (klinikperiode uge 48-49, 50-51)

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med collum femoris fractur inden udskrivning.

Kan et it-system øge kvalitet i medicineringen?

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Overvejelser om et Cancer comorbiditetsambulatorium (CCA)

Manual til udarbejdelse af Kliniske vejledninger for ergoterapi, Gentofte Hospital

Service og kvalitet Aalborg Universitetshospital

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Afsnit AB4 Med. Modtagelse Regionshospitalet Randers. 6. semester.

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Dansk register for Akut Koronart Syndrom

KOL FOR PRAKSISPERSONALE

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Samspillet mellem Klinisk Proces og Sundhedsfagligt Indhold (SFI) Birgit Villadsen Projektkonsulent SFI H:S

En nordjysk vinkel på sundhedsfagligt indhold til EPJ - på vej mod realisering af de ønskede effekter

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

Sundhedsstyrelsens kommentarer til monitorering af hjertepakker 4. kvartal 2013

HSMR: Anvendelse og analyse. Dødsfald og sepsis

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring.

Analyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt

Beskrivelse af klinisk undervisningssted

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

Registreringsskema i Hjertesvigt

Lungebetændelse/ Pneumoni

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering. Teknisk Delprojekt Jan Petersen MedCom

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA

Opdateret november 2018

Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen

Skattestop. Finansieringsudfordringer. Flere ældre Nye teknologier Forventnings- og efterspørgselspres. Lige og fri adgang =skattefinansiering

Den ambulante Diabetes konsultation

et forpligtet multidisciplinært behandlingsteam

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Midtjylland

Projektbeskrivelse: Undersøgelse af forandringsparathed i forbindelse med Evaluering af GEPKA-projektet

Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

REGISTRERINGSVEJLEDNING

Audit på henvisninger

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA

ØNH Symposium Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand. Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang. Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest

Transkript:

Evaluering af G-EPJ ved indikatorer 1. reservelæge ph.d. Gustav From MEDIQ

Hvordan er indikatordata tilvejebragt? Data er hentet direkte fra EPJ-modulernes datafil!!

Aspekter af G-EPJ belyst ved indikatorer Behandlernes differentiering imellem diagnoser/problemer/sundhedstilstande og handlinger til løsning af disse Behandlernes anvendelse af diagnose/problem/tilstands-hierarkier Anvendelse af klassifikationssystemet for interventioner

Behandlernes differentiering imellem diagnoser/problemer/sundhedstilstande og handlinger til løsning af disse

Hvor er vi i G-EPJ? Den kliniske proces! Sundhedsstyrelsen Grundstruktur for Elektronisk Patientjournal version 1.0, december 2001

G-EPJ forankret i klinisk beslutningsteori Wulff H. Grundlaget for kliniske beslutninger. Rationel Klinik, pp 17-32. København: Munksgaard, 1987

Hvordan kommunikeres i praksis? Ortopædkirurgisk Gastromedicinsk Brud på lårbenshalsen Fraktura collum fem Navn på protese/operation Typen af brud Genoptræning Postoperativ kontrol Kronisk tarmbetændelse Morbus Crohn, immurelbeh, iliocoekalresseret Tidligere forløb Complience Mulige komplikationer

Problemer bestående af gennemførelse af interventioner Geriatrisk Afd. (84 pt) Cardiologisk Afd. (91 pt) Genoptræningsforanstaltninger, andre 15 1

Interventioner bestående af Behandling af problem Interventioner bestående i at et problem skal behandles Geriatrisk Afd. (84 pt) Cardiologisk Afd. (91 pt) Antihypertensiv behandling 0 1 Behandling af det kardiovaskulære system 0 1 Behandling af hjertesygdom 2 0 Behandling af ødem 1 0 Behandling mod angina pectoris 1 0 Behandling af demens 1 1 Diabetesbehandling 0 1 Diarrébehandling 0 1

Konklusion: Behandlerne differentierede imellem problemer/diagnoser/tilstande og interventioner til løsning af disse Differentieringen imellem diagnoser/problemer og interventioner var klinisk meningsfuld Repertoiret af diagnoser/problemer og interventioner disciplinerede brugerne i forhold til anvendelsen af EPJ

Behandlernes anvendelse af diagnose/tilstandshierarkier

Sundhedstilstande/diagnoser/problemer er forbundet på kompleks vis hoste respirations - smerter pneumoni obs pro pneumoni obs pro bakteriel pneumoni obs pro legionella obs pro bakteriel pneumoni obs pro angst åndenød motorisk uro Sundhedsstyrelsen Beskrivelse af GEpj- på begrebsniveau april 2004

Sundhedstilstande/diagnoser/problemer kan have fire forskellige relationer forælder/barnrelation samhørighed-relati on søskende-relati on Benævnes er følge af er del af bør føre til aktivitet før Mening årsag/virkning del/helhed tidsmæssig (syndrom, differentialdiagnoser) prioritering Ek s e mpel Tilstanden Tilstandene subduralt hæmatom og Tilstanden åndenød gangsmerter er fø lge retinablødninger og albuelednære bør føre til aktivitet af tilstanden frakturer er del af tilstanden 'Shaken før tilstanden hoftearthrose baby syndrome' gangbesvær efterfølgerrelation træder i stedet for, kvalificerer kvalitativ erkendelse Tilstanden psoriasis erytroderma kvalificerer tilstanden udslæt

Sundhedstilstande/diagnoser/problemer ordnet i et hierarki Pneumoni obs pro Pneumoni obs pro Åndenød Motorisk uro Bakteriel pneumoni obs pro Legionella obs pro Åndenød Angst Bakteriel pneumoni obs pro Åndenød Hoste Hoste Motorisk uro Respirationssmerter forælder/barn -relation samhørighed -relation søskende-relation efterfølger-relation Hoste Respirationssmerter

Skærmbillede fra Amager Hospital

Den kliniske anvendelse af forløbs- og følgediagnoser Geriatrisk Afd. Cardiologisk Afd. Forløbsdiagnose Følgediagnose Forløbsdiagnose Følgediagnose Geriatrisk Afdeling - Forløbsdiagnoser 1 Immobilitetssyndrom 48 3 0 0 2 Obstipatio 34 7 4 0 3 Huko mmelsessvækkelse 23 4 5 0 4 Fund i relation til social sammenhæng 21 0 1 0 5 Hypertension 15 0 10 0 Geriatrisk Afdeling - Følgediagnoser I Obstipatio 34 7 4 0 II Genoptræningsforanstaltninger, andre 10 5 0 1 III Søvnforstyrrelse 6 5 0 0 IV Delirium 4 5 0 0 V Atrieflimren 5 4 29 3 Cardiologisk Afdeling - Forløbsdiagnoser A Hjertesvigt (Incompensatio cordis) 0 1 30 1 B Atrieflimren 5 4 29 4 C Pneumoni 2 0 14 0 D Kronisk obstruktiv lungesygdom uden specifikation 4 0 11 0 E Hypertension 15 0 10 0 Cardiologisk Afdeling - Følgediagnoser a Dyspnoea 1 2 1 20 b Hoste 3 1 7 4 c Ødem 0 0 6 4 d Bakteriel urinvejsinfektion 2 2 1 4 e Blodprop i lunge 1 0 10 6 Totale antal diagnoser 604 135 328 116 Diagnoser pr. patient 7,2 1,6 3,6 1,3

Konklusion vedrørende anvendelsen af diagnosehierarkier Diagnosehierarkier blev kun anvendt i begrænset omfang, idet de fleste diagnoser blev kategoriseret som forløbsdiagnoser De anvendte følgediagnoser var relevante Disse fund kan have flere årsager: 1. Skærmbilledet - den tekniske udformning 2. Uddannelse i dokumentation 3. Diagnosehierarkier ikke er klinisk relevante

Skærmbillede fra Amager Hospital

Anvendelse af klassifikationssystemet for interventioner

De 10 hyppigste interventioner i Geriatrisk og Cardiologisk Afdeling Intervention Geriatrisk Afd. Card iologisk Afd. antal rang antal rang 1 Tilstedeværelse 178 (2) 104 (1) 2 Observation af patient efter undersøgelse/behandling 112 (3) 44 (9-10) 3 Blodprøvetagning 89 (5) 97 (2) 4 Journaloptagelse med klinisk undersøgelse 77 (9) 52 (5-6) 5 Samarbejde med primærsektoren 72 (10) 61 (4) A Medicingivning per os 188 (1) 28 (26) B Vurdering af funktionsniveau 91 (4) 1 (>121) C Klinisk undersøgelse 84 (6) 34 (21-22) F Interview, anamnese OG/ELLER objektiv undersøgelse 82 (7) 7 (>51) G Modificeret Barthel 81 (8) 5 (>63) I Observation af patient for vitale værdier 63 (>17) 65 (3) II Ernæringsscreening 60 (21) 47 (8) III Screening for / udredning af 41 (40) 52 (5-6) IV EKG 14 (>51) 48 (7) V Telemetri 2 (>94) 44 (9-10)

Anvendelsen af interventioner i relation til medicinering Intervention hvori medicinadministration indgår eksplicit Geriatrisk Afd. Cardiologisk Afd. antal procent antal procent Medicingivning per os 188 (80) 28 (20) Medicingivning ved inhalation 3 (1) 2 (1) Medicingivning i rectum 2 (1) 0 (0) Medicingivning i øje 1 (0) 0 (0) Medicingivning ved intramuskulær injektion 1 (0) 0 (0) Medikamentel lokalbehandling af mundslimhinde 1 (0) 0 (0) Medicingivning intravenøst 0 (0) 16 (11) Medicingivning ved subkutan injektion 0 (0) 1 (1) Medikamentel behandling 12 (5) 37 (26) Medicinering 12 (5) 32 (23) Medicinering med antibiotika 4 (2) 8 (6) Medicingivning 6 (3) 7 (5) Medicinske behandlinger 0 (0) 6 (4) Medicinudlevering 3 (1) 4 (3) Medicinadministration 2 (1) 0 (0) I alt 235 (100) 144 (100)

Konklusion vedrørende anvendelsen af interventioner Interventioner relaterede sig til generiske handlinger i forhold til patientforløb og til patientsammensætningen Klassifikationssystemet blev anvendt forskelligt på Geriatrisk og Cardiologisk afdeling Det sidste fund kan have flere årsager: 1. Skærmbilledet - den tekniske udformning 2. Uddannelse i dokumentation 3. Klassifikationssystemet er tvetydigt

Resultater ved evaluering af G-EPJ med indikatorer Behandlerne differentierede imellem problemer/diagnoser og handlinger til løsning af disse Diagnosehierarkier blev kun anvendt i begrænset omfang, idet de fleste diagnoser blev kategoriseret som forløbsdiagnoser De anvendte følgediagnoser var relevante Klassifikationssystemet for interventioner blev anvendt forskelligt på Geriatrisk og Cardiologisk Klinik