Videnkonference Ilulissat 8. 10. oktober 2013 Hvordan kan forskning og erfaringsbaseret viden implementeres i professionsuddannelserne og det sociale praksisfelt? Søren Gytz Olesen, ph.d., forskningsdirektør i VIA University College, Aarhus
At blive et socialt individ..betyder, at individet bliver (gjort) til et socialt individ en kulturationsproces hvor måder at tænke, tale og handle på påføres på en måde hvor det opleves som noget individet selv har skabt.
Forskningsarbejdet får i dette perspektiv en ganske særlig opgave: Videnskaben skal forklare meninger og synspunkter ikke gøre meninger og synspunkter til en videnskabelig forklaring.
Kollektive forestillinger: Mennesket kan ikke leve blandt tingene uden at gøre forestillinger om dem, som det indretter sin adfærd efter. Men fordi disse begreber er tættere ved os og mere inden for vores rækkevidde end de virkelige forhold som de svarer til, har vi ganske naturligt en tendens til at erstatte virkeligheden med begreberne og gøre disse til selve emnet for vores spekulationer. I stedet for at betragte tingene, beskrive dem og sammenligne dem, stiller vi os så tilfreds med at nå til bevidsthed om vore forestillinger, analysere dem og kombinere dem. I stedet for en videnskab om virkeligheden, foretager vi ikke andet end en ideologisk analyse. Durkheim, Emile (2000): Den sociologiske metodes regler. København: Hans Reitzels Forlag. Samfundet eksisterer som en objektivitet af første grad i form af fordeling af ressourcer og positioner samt en objektivitet af anden grad: klassifikationssystemer, mentale og kropslige matricer i form af følelser, holdninger, vurderinger. Dvs. som både magt- og meningsrelationer. Bourdieu, Pierre (1996): Refleksiv sociologi. København: Reitzels Forlag
Gaston Bachelard (1884-1962): (fysiker og filosof)... en forhindring er noget, som en bevægelse støder imod, noget, som standser en fremdrift. Det er samtidig det, der giver bevægelsen opspring, det, der fornyer fremdriften. En forhindring er både barriere og springbræt, kunne man sige. At omforme barrierer til afsætsramper er at komme videre, gøre fremskridt i den videnskabelige forskning.
Aktuelle udfordringer i kommunerne Tidlig og opsporende indsats: Fokus på overgange Scanning af alle småbørns sproglige, kognitive og sociale udvikling 3 gange om året En tværfaglig indsats - også organisatorisk. Problemerne skal løses så tæt på barnet som muligt Fokuseret forældreinddragelse: Hele familien bør inddrages ved et barns problematiske adfærd, konteksten er afgørende for vurdering af barnets trivsel Hvilken indsats har god effekt? Denne indsats skal integreres i det pædagogiske arbejde, selvfølgelig
Barnets trivsel i et kommunalt perspektiv I Viborg kommune følges alle børn mellem 0 år og 10 år systematisk: 3 gange om året vurderes hvert barn udviklingspsykologisk og socialt Målet er ikke at lave en diagnose på børnene, men at finde børn som ikke trives og udvikles, og derpå skabe kontakt til barnets familie mhp. at skabe en forandring i barnets hverdag
Implementering ovenfra Videnskabelig videnskorpus Anvendt viden Teknikker Løsning af problemer en teknisk rationalitet Inspireret af Donald Schön: The Reflective Practitioner
En pædagogisk professionalitet er begrundet i både intervention (at gribe øjeblikket, at gribe ind, udøve professionel dømmekraft), og et analytisk blik (teoretisk forstå og forklare givne fænomener).
Professionel dømmekraft og refleksivitet. En refleksiv praksis bygger en dialog med situationen, konteksten og klienten; den professionelle vedkender sig, at behandlingen kan have utilsigtede konsekvenser, at klienten ikke er til rådighed og lader sig forme, at konteksten ikke umiddelbart lader sig manipulere. Den professionelle søger at udforske grænserne for sin ekspertise gennem en reflekterende dialog med klienten og dennes sociale relationer det er også en ren analyse..et epistemologisk perspektiv renset for forstyrrende elementer
En professionel vurdering er.indlejret i en kulturel og social kontekst, dvs. at pædagogen, læreren og sygeplejersken ser på (kategoriseringsprincipper) barnet, eleven og patienten ud fra den sociale position og de kulturelle filtre de selv repræsenterer, og de vil reflektere og bedømme den anden ud fra de forudsætninger de nu nu engang har (f.eks. som stereotyper) (en transformation af statens politiske målsætninger på street level niveau.) Bent Olsen, Institut for Pedagogik, Universitet i Trondheim, NTNU Marie Østergaard Møller, Institut for Statskundskab, Århus Universitet
Forskellige professioner tenderer til at rekruttere studerende fra forskellige sociale grupper i samfundet. dvs. at der kan ses mønstre i forhold til professionelles livsstil, sociale baggrund og deres kollektive forestillinger.
Søren Gytz Olesen & Gitte Sommer Harrits (2012): På vej til professionerne. SYSTME
Servicemotivation. Den offentlige servicemotivation beskrives typisk som sammensat af fire dimensioner: 1. for det første medfølelse, dvs. ønsket om at tage hånd om de svageste i samfundet; 2. for det andet brugerorientering, dvs. ønsket om at yde den bedste service over for de patienter, klienter og borgere, som man er i kontakt med; 3. for det tredje en forpligtigelse over for samfundets almene interesse; 4. og for det fjerde en politisk interesse, dvs. et ønske om og interesse i at påvirke samfundets udvikling og politisk vigtige beslutninger (Perry og Wise 1990).
Tabel 9.3. De professionsstuderendes medfølelse, empati og holdninger til borgere i nød fordelt på uddannelse. Antal og rækkeprocent. 2010. Følelsesmæssigt berørt, når jeg ser mennesker i nød Hensyntagen til andres velfærd er meget vigtigt Meget lidt tilovers for folk med problemer, hvis de ikke selv gør noget for at løse dem Enig Uenig n Enig Uenig n Enig Uenig n Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Læge (Medicin) 83% 4% 371 90% 2% 368 40% 30% 370 Tandlæge 92% 0% 38 90% 0% 38 37% 16% 38 Sygeplejerske 90% 1% 688 95% 0% 689 22% 46% 687 Fysioterapeut 84% 1% 220 89% 1% 219 40% 24% 219 Ergoterapeut 92% 1% 123 94% 1% 123 16% 49% 123 Psykomotorik 96% 0% 46 84% 7% 45 16% 42% 45 Bioanalytiker 82% 3% 139 88% 2% 137 43% 15% 139 Ernæring/Sundhed 87% 3% 120 93% 2% 120 26% 26% 121 Teologi 85% 3% 39 90% 3% 39 26% 40% 38 Psykologi 88% 2% 60 92% 0% 60 22% 43% 60 Lærer 87% 3% 652 91% 1% 651 36% 36% 651 Pædagog 89% 1% 719 92% 0% 716 23% 43% 711 Jura 75% 11% 162 67% 7% 164 61% 17% 163 Journalist/fotojour. 69% 10% 73 82% 4% 73 41% 27% 73 Socialrådgiver 88% 2% 303 96% 0% 304 15% 56% 302 Arkitekt 79% 7% 28 89% 3,6% 28 18% 32% 28 Animation 85% 3% 33 82% 0% 33 44% 28% 32 Textil 84% 3% 38 67% 8% 39 55% 24% 38 Design/Business 80% 4% 99 82% 4% 101 53% 21% 100 Bygningskonstruktør 68% 7% 81 78% 5% 81 56% 14% 80 Bygningsingeniør 56% 7% 27 67% 4% 27 59% 7% 27 Note: Studerendes svar på spørgsmål 23: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? For de præcise udsagn henvises til rapporten På vej til professionerne (2010). For hvert spørgsmål angiver n det samlede antal respondenter fordelt på uddannelse. Kategorien Enig dækker over svarene helt enig og enig, og kategorien Uenig dækker over svarene helt uenig og uenig. Procenter for svaret hverken enig eller uenig er ikke vist. Respondenter, der har svaret ved ikke, er frasorteret. Kilde: Søren Gytz Olesen & Gitte Sommer Harrits (2012): På vej til professionerne. Systime Forlag
Professionsbacheloruddannelserne er placeret mellem to stole, dvs. hverken et håndværk eller en teoretisk disciplin. Uddannelserne er separerede fra: 1. 1) professionen 2. 2) fra sit håndværk 3. 3) fra et teoretisk vidensindhold 4. 4) fra en grundlæggende refleksiv diskussion af sig selv En akademisering uden refleksivitet og teoretisk forankring Uddannelserne mister både autonomi og status Uddannelserne er reproducerende og re-agerende
Forskningens aktuelle bidrag "I de 52 videnskabelige undersøgelser, vi har kortlagt, er der en masse værdifuld forskningsbaseret viden. Det ville selvsagt være et kvalitetsløft at få omsat meget af den viden i praksis. Problemet er 'bare', at der ikke er megen viden at hente i forskningen, om hvordan det kan gøres. Forskningen er stort set tavs, når det kommer til, hvordan man skaber udvikling og inddrager forskningsbaseret viden i praksis. Bente Jensen i: Peder Holm-Pedersen (2010): State of the art: status over At omsætte teori til praksis i førskoleforskningen ; Fagbladet Børn og Unge.
Innovation: Produktion af viden Abstrakt/begrebslig virksomhed Praktisk virksomhed Model: SGO, VIA Imitation: Reproduktion af viden
Innovation: Produktion af viden Forskning: vide mere Studier af erhvervenes/professionernes virksomhed og vidensgrundlag (teori/metoder) Studier af kompleksiteten i det professionelle arbejde og erhvervsvirksomhed skabe viden og teoretisk indsigt Abstrakt/begrebslig virksomhed Undervisning : Indlæring af given boglig viden Lærerstyret indhold og opgaver Nationale curricula og tests Spørgsmål og svar Udviklingsarbejde: gøre bedre Implementere ny viden i praksis Udvikle og kvalificere professionel virksomhed implementere nye metoder og formidle erfaringer Evaluere resultater, dokumentation og effekt Mesterlære: Praktisk virksomhed Situeret med vægt på praktisk øvelse on the spot Aktivitets- og opgavestyret Fokus på givne kvalifikationer & dømmekraft Model: SGO, VIA Imitation: Reproduktion af viden
Innovation: Produktion af viden Forskning: Studier af erhvervenes/professionernes virksomhed og vidensgrundlag vha. given teori/metoder Studier af kompleksiteten i det professionelle arbejde og erhvervsvirksomhed skabe viden og teoretisk indsigt Abstrakt/begrebslig virksomhed Undervisning : Indlæring af given boglig viden og erfaring Lærerstyret indhold og opgaver Nationale curricula og tests Spørgsmål, svar, vurderinger mv. Udviklingsarbejde: Implementere ny viden i praksis Udvikle og kvalificere professionel virksomhed implementere nye metoder og formidle erfaringer Evaluere resultater, dokumentation og effekt Mesterlære: Praktisk virksomhed Situeret med vægt på praktisk øvelse on the spot Aktivitets- og opgavestyret Fokus på givne kvalifikationer & dømmekraft Model: SGO, VIA Imitation: Reproduktion af viden
Innovation: Produktion af viden Forskning: vide mere Studier af erhvervenes/ professionernes virksomhed og vidensgrundlag (teori/metoder) Studier af kompleksiteten i det professionelle arbejde og erhvervsvirksomhed skabe viden og teoretisk indsigt Abstrakt/begrebslig virksomhed Undervisning : Indlæring af given boglig viden Lærerstyret indhold og opgaver Nationale curricula og tests Spørgsmål og svar Udviklingsarbejde: gøre bedre Implementere ny viden i praksis Udvikle og kvalificere professionel virksomhed implementere nye metoder og formidle erfaringer Evaluere resultater, dokumentation og effekt Mesterlære: Praktisk virksomhed Situeret med vægt på praktisk øvelse on the spot Aktivitets- og opgavestyret Fokus på givne kvalifikationer & dømmekraft Model: SGO, VIA Imitation: Reproduktion af viden