FÆLLESSKAB MOD MOBNING KLASSEMØDET GRUNDLAG FOR TRIVSEL HELLE HØIBY MARIANNE LEVIN ANETTE THULIN

Relaterede dokumenter
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AKT information KLASSEMØDET. En metode til at arbejde med trivsel og fællesskab

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever

Værdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision

VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1)

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)

Retningslinjer for at arbejde med mobning

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder

Store Heddinge skole. Definition af mobning: Mobbepolitik

Principper for skolehjemsamarbejdet

Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole

Nordvestskolens værdigrundlag

Mægling/ Konflikthåndtering. Familieklasse. Klasse-mødet. Med i Åben skole. Vejledning AKT. Elevsamtaler. Obs. Forældresamtaler.

Indsats Beskrivelse af indsats Tidsramme Hvorfor Ansvarlig Trivselsdag En trivselsdag, hvor der arbejdes med og omkring fællesskabet

TRIVSELSPLAN JEG ER OK DU ER OK. A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD INDHOLD: Plan side 2 4. Konkrete tiltag 5. Litteraturliste 5

Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole

Trivselsplan. Skolen på Islands Brygge Indhold. Trivselsplanens formål... 2 Begreber... 2 Status... 3 Forebyggelse... 4

Sjørring skoles inklusionsindsats

GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Vadgård Skole. Udarbejdet (dato): Mobning herunder digital mobning

Antimobbestrategi for Lindebjergskolen

1. Princip om skolen som et fælles projekt

Klasselærerens håndbog

Karen Blixen skolens anti- mobbestrategi

Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen

Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole

Trivselskanon Ulbjerg skole.

Alle børn er alles ansvar

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Antimobbestrategi. Fællesskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling

Herstedøster Skole. Antimobbe- og trivselsplan April Herstedøster Skole Herstedøster Skole. Værdigrundlag oktober

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Trivselsplan for landsbyordningen Grindsted skole

Trivsel er udtryk for et velbefindende, der giver den enkelte elev følelsen af overskud, gåpå-mod, handlekraft og glæde ved livet.

Gældende fra den 8. august 2016

Trivselspolitik, Østskolen

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION

M O B B E P O L I T I K

Den reflekterende praktikvejleder

Antimobbestrategi 2013

Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Antimobbestrategi. Begreber:

Bilag til trivselsstrategien på Måløvhøj Skole

Trivsel og arbejdsglæde prioriteres højt både for elever og medarbejdere.

Hurup Skoles. Trivselsplan

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Bløde Mål. Skovvejens Skole. Mål for elevernes alsidige, sociale og personlige udvikling

Den gode klasse på Ulsted Skole

Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for:

Herstedøster Skole Herstedøster Skole Herstedøster Skole

Definition af mobning & digital mobning

Trivselspolitik Sankt Annæ Skole

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm

Lokale indsatsområder

Lærernes og pædagogernes ansvar

Velkommen til Rundhøjskolen

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested

Det brede læringsbånd

Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for:

Vores værdiregelsæt er blevet til i et samarbejde mellem skolens medarbejdere, ledelse og skolebestyrelse.

GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Sjørslev Skole. Udarbejdet (dato): Skoleåret Hvad forstår vi ved trivsel?

Gungehusskolen HVAD ER MOBNING?

Mobbeberedskabsplan på Katrinedals skole - ved mobning eller mistanke om mobning

Udskolingen. indhold og fakta R Ø E N N B Æ L O

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret

Trivselspolitik i Skoledistrikt Syd Indhold

Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen

Mobbehandleplan for Jyllinge Skole

Indhold. Indledning... 3 Hvad er mobning... 3 Skolens antimobbeplan... 3 Forebyggelse af mobning... 4 Når mobning konstateres... 5 Sanktioner...

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for. Ørebroskolen. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:

Skolens drift gennemføres på grundlag af skolepenge fra eleverne og ved tilskud fra det offentlige.

Anti-mobbestrategi for Risingskolen

at minimere mobning i og udenfor skolemiljøet gennem oplysning, forebyggelse og aktiv handling.

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Fælles Pædagogisk Grundlag

Bilag 4 Børn og unge i trivsel

Trivselserklæring for Carolineskolen

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Sprogpilot Fredensborg

Gældende fra den 1. august 2017

Antimobbestrategi for Ramløse Skole. Gældende fra den

Dagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Den reflekterende praktikvejleder

Gældende fra den 8. august 2016

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Arbejdsgrundlag. for Gruppe 1 og Gruppe 2 på Holmegårdsskolen. Inddeling og målgruppe

TEKNOLOGI OG INNOVATION I RØDOVRES SKOLER - Hvad betyder det for dit barn?

Antimobbestrategi for:

Gældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever:

Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

VORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING. Dét forstår vi ved værdien: Vores værdier er:

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Gældende fra den Efterår Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Transkript:

FÆLLESSKAB MOD MOBNING KLASSEMØDET GRUNDLAG FOR TRIVSEL HELLE HØIBY MARIANNE LEVIN ANETTE THULIN

Indhold Forord... 7 Sådan anvender vi begreberne... 9 Klassemødet som værktøj... 11 Formålet med klassemøder... 12 Klassemødet øver og udvikler elevernes sociale kompetencer... 13 Hvem kan holde klassemøde?... 14 Klassemødet kan benyttes på alle klassetrin... 15 Trivsel og læring to sider af samme sag... 16 Klassemødet og opdragelse til demokrati... 17 Klassemøder forebygger mobning... 18 Systematiske elevsamtaler... 18 Klassemødet lærer eleverne at samarbejde også i faglige sammenhænge... 20 Læreren og klassemødet... 21 Læreren som rollemodel... 23 Læreren har ansvaret for fællesskabet... 24 Den usynlige elev... 26 Arbejdet med de usynlige elever... 27

Forskellige former for klassemøder... 33 Det åbne klassemøde... 33 Det problemløsende klassemøde... 38 Kombination af åbne og problemløsende klassemøder... 41 Klassemøder i de ældste klasser... 43 Organisering af klassemødet... 49 1. Stole opstilles i sluttet rundkreds uden borde foran... 50 2. Klassemødet er et arbejdsmøde... 51 3. Mødet ledes af læreren, der påtager sig lederansvaret for elevgruppen... 52 4. Læreren er tolk og vejleder... 57 5. Det er en fordel, at flere lærere og pædagoger holder klassemøde sammen... 60 6. Regler for kommunikation på klassemødet fastlægges... 62 7. Klassemødet skal skemalægges... 67 8. Læreren overholder en stram tidsramme... 68 9. Læreren har inden mødet overvejet, hvordan det skal afsluttes... 69 10. Arbejdet følges op... 70 Spørgsmål og svar om klassemødet... 73 Skolens ansvar i forbindelse med klassemødet... 83 Skolen skal have en trivselsplan... 83 Klassemødet og forældrene... 85 Hvis forældre modarbejder klassemødet?... 87 Den nødvendige samtale... 88

Afslutning... 91 Bilag 1: Samtalepunkter til brug for lærere og pædagoger ved samtaler med elever om trivsel... 92 Anvendt litteratur... 95 Om forfatterne... 97

Forord Den bog, du sidder med i hånden, har vi længe haft lyst til at skrive. Fra hver vores udkigspost har vi konstateret, at der i skolen er behov for at arbejde systematisk og målrettet med den enkelte elevs sociale kompetencer, klassens fællesskab og generelle trivsel. Alle lærere og pædagoger, der arbejder i skolen i dag, interesserer sig for, hvordan eleverne har det, men vi har oplevet, at man som lærer og pædagog kan have brug for at bruge et værktøj, som er enkelt, systematisk, og som kan benyttes gennem hele skoleforløbet. Med denne bog giver vi et bud på et sådant værktøj, nemlig klassemødet, som vi har praktisk erfaring med, er brugbart og effektfuldt. På klassemødet arbejder man løbende med, at klassens elever får en hverdag, hvor alle oplever sig værdsatte, trygge og i trivsel. Når der arbejdes regelmæssigt og systematisk med klassemødet, viser dokumenterede undersøgelser, at dette værktøj forebygger mobning. Klassemødet modvirker mobning, fordi værktøjet udvikler elevernes sociale kompetencer og bibringer dem en fælles ansvarlighed over for hinanden og over for det samlede fællesskab. Trivsel for alle bliver dermed et anliggende for netop alle. Derfor er klassemødet også fundamentet i enhver reel trivselsplan. Det er vores overbevisning og erfaring, at elevernes trivsel er en grundlæggende forudsætning for, at de hver især kan udvikle og udnytte deres læringsmæssige potentiale. Trivsel og faglighed FÆLLESSKAB MOD MOBNING 7

er derfor ikke hinandens modsætninger, men to sider af samme sag. Vi understreger, at der er tid til at arbejde med klassemødet. Den tid, der bruges på disse møder, kommer mange gange igen, fordi den konkrete faglige undervisningstid bliver mere effektiv. Desuden kan eleverne koncentrere sig om undervisningen, når de ved, at der arbejdes målrettet med deres trivsel på rette tid og sted. Vi håber, at du kan bruge vores bog, og at du og dine elever vil få lige så stor glæde af at arbejde med klassemødet, som vi har haft det gennem mange år. Vi får dagligt tilbagemeldinger fra lærere, pædagoger, elever og forældre om, at skolegangen efter brugen af klassemødet som værktøj er blevet kvalitativt forbedret både med hensyn til trivsel og faglig kvalitet. God fornøjelse med læsningen og god arbejdslyst med klassemødet. Helle Høiby, Marianne Levin og Anette Thulin 8 FÆLLESSKAB MOD MOBNING