Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Chefanalytiker Carsten Ulstrup Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Chefanalytiker Carsten Ulstrup Regional udvikling Strategi og Analyse

Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet i Region Syddanmark mhp. at kunne diskutere evt. indsatsmuligheder. Dette gøres ved bl.a. at præsentere - udviklingen i uddannelsesniveauet i Region Syddanmark sammenlignet med udviklingen i hele landet - udviklingen i de enkelte kommuner i uddannelsesniveau og søgning til uddannelserne - udviklingen i tilgang, bestand, frafald og afgang til/i/fra regionens uddannelsesinstitutioner Hovedindfaldsvinklen er således geografisk, dvs. hvordan har udviklingen været i kommunerne og i regionen? Men der tages også i et vist omfang udgangspunkt i regionens uddannelsesinstitutioner, hvor elever og studerende naturligvis ikke kun kommer fra Region Syddanmark. Rapporten bygger primært på tilgængelig statistik fra primært Undervisningsministeriet/UNI-C og Danmarks Statistik. Der er dog også indhentet oplysingerne direkte hos uddannelsesinstitutioner. Der bliver løbende inddraget mulige forklaringer på uddannelsesforskelle, f.eks. social baggrund, tilgængelighed til uddannelsesinstitutioner og erhvervsstruktur. I sidste ende er det netop handlingsmulighederne for interessenterne på uddannelsesområdet, der er afgørende for at påvirke udviklingen. Sidste samlede rapport udkom i april 2010. I mellemtiden er der udsendt flere opdateringer af enkeltkapitler. I den foreliggende version er alle kapitler blevet opdateret, og der er suppleret med nye analyser. Men processen fortsætter kontinuert. F.eks. er der nye data på vej vedr. profilmodellen for de enkelte kommuner, så dette kapitel snart står over for en ny revision. Februar 2011 Carsten Ulstrup Region Syddanmark Carsten Ulstrup

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...I Tabelfortegnelse...IV Figurfortegnelse...VI Resume...IX 1. Hvorfor interessere sig for uddannelse? 1.1. Valg af uddannelse set fra den enkeltes side... 1 1.2. Virksomhedernes behov for uddannet arbejdskraft... 1 1.3. Det offentliges interesse for uddannelse... 2 1.4. Samfundsøkonomiske perspektiver... 3 1.4. Hvordan er udgangssituationen i Region Syddanmark og hvad gøres der?... 4 2. Uddannelse i Danmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark... 1 2.2. Uddannelsesinstitutioner i Region Syddanmark... 4 3. Uddannelsesniveauet 3.1. Sammenligning af regionerne, 2009... 2 3.1.1. De 20-64 årige... 2 3.1.2. Arbejdsstyrken (20-64 årige)... 2 3.1.3. Udenfor arbejdsmarkedet (20-64 årige)... 5 3.1.4. Delkonklusion... 5 3.2. Sammenligning af kommunerne mht. uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken (20-64 årige), 2009... 5 3.2.1. Ungdoms- og videregående uddannelse... 5 3.2.2. Erhvervskompetencegivende uddannelse... 6 3.2.3. Videregående uddannelse... 7 3.2.4. Delkonklusion... 7 3.3. Udviklingen i uddannelsesniveauet, 1996-2009... 11 3.4. Erhvervenes uddannelsesfordeling, 2009... 11 3.5. Mangler der veluddannede personer i arbejdsstyrken i Region Syddanmark?... 14 3.6. Har de unge (tilgangen til arbejdsmarkedet) et højere uddannelsesniveau end de ældre (afgangen fra arbejdsmarkedet)?... 16 3.6.1. En direkte sammenligning af uddannelsesniveauet blandt de 30-34 årige og de 60-64 årige... 17 3.6.2. En antalsmæssig sammenligning... 19 3.7. Konklusion... 20 4. Hvad søger de unge fra 9. og 10. klasse - fordelt på kommuner? 4.1. Hvad har betydning for uddannelsesvalget?... 1 4.2. Overgangen fra 9. klasse i folkeskolen til 10. klasse... 2 4.3. Afgangen fra folkeskolen... 6 4.4. Uddannelsesønskerne i regionerne, 2010... 17 4.5. Befolkningsfremskrivning for de 15-19 årige, 2010-2025... 17 4.6. Uddannelsesønskerne sammenholdt med socioøkonomiske faktorer... 21 4.6.1. Branche og uddannelsesniveau i kommunerne sammenholdt med de unges uddannelsesønsker... 22 4.6.2. Unges højest fuldførte uddannelse sammenholdt med deres forældres højest fuldførte uddannelse... 23 4.7. De frie grundskoler og efterskolerne... 24 4.8. Konklusion... 27 Region Syddanmark I Carsten Ulstrup

5. Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark 5.1. Antal elever og studerende... 1 5.2. Ansøgere til uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark... 3 5.2.1. Søgningen til de gymnasiale uddannelser, 1998-2010... 3 5.2.2. Søgningen til de erhvervsfaglige uddannelser... 4 5.2.3 Søgningen til de videregående uddannelser, 2000-2010... 4 5.3. Optagne elever... 5 5.3.1 Udviklingen i tilgangen... 5 5.3.2. Alder ved tilgangen og spildtid i det samlede forløb... 8 5.3.3. Uddannelsesfrekvenser... 11 5.3.4. Geografisk baggrund... 13 5.4. Elever, der fuldfører en uddannelse, 2000-2009... 19 5.4.1. Udviklingen i antallet af elever, der fuldfører uddannelsen... 19 5.4.2. Alderen ved gennemførelsen... 21 5.4.3. Studietid... 23 5.5. Gennemførelsesprocenter og frafald... 25 5.5.1. Frafald. Dets betydning, måling og årsager... 25 5.5.2. Hvordan får vi flere i gang med samt til at gennemføre en ungdomsuddannelse?27 5.6. Fremskrivning af antal ansøgere til og optagne på de almengymnasiale uddannelser på Fyn... 29 5.6.1 Befolkningsudviklingen samt gymnasie- og hf-frekvenserne... 29 5.6.2. Fremskrivninger af elev- og klassetal... 31 5.7. Konklusion... 34 6. Uddannelsesprofiler - Når regionen og kommunerne de overordnede politiske målsætninger i 2015? 6.1. Overgange og gennemførelse i et regionalt og et landsperspektiv... 2 6.1.1. Årgang 2009, 25 år efter afslutningen af 9. klasse... 2 6.1.2. En sammenligning af årgangene siden 2000... 5 6.2. Overgange og gennemførelse i et og kommunalt perspektiv, 2008-årgangen... 6 6.3. Opnår unge med dansk og udenlandsk herkomst samme uddannelsesniveau?... 14 6.4. Konklusion... 16 7. Hvad er de unges flyttemønster efter grundskolen og en gymnasial uddannelse? 7.1. De unges flytninger efter afgangen fra grundskolen... 1 7.1.1. Omfanget af flytninger... 1 7.1.2. Uddannelsesniveauet i forskellige mobilitetsgrupper... 1 7.1.3. Flyttetidspunkt... 4 7.1.4. Flyttemønsteret set i relation til forældrenes uddannelsesbaggrund... 5 7.1.5. Mobilitetsgruppernes tilknytning til arbejdsmarkedet samt deres indkomst... 5 7.1.6. Mobiliteten i kommunerne... 5 7.1.7. Delkonklusion... 7 7.2. De unges flytninger efter afslutningen af en gymnasial uddannelse i Region Syddanmark... 8 7.2.1. Uddannelsesniveau 9-12 år efter afslutningen af den gymnasiale uddannelse... 8 7.2.2. Uddannelsesforløbet... 10 7.2.3. Sammenhængen mellem gymnasial uddannelse, højest fuldførte uddannelse, beskæftigelse samt bopæl - årgang 1985... 12 7.2.4. Delkonklusion... 19 Region Syddanmark II Carsten Ulstrup

8. Uddannelsessituationen i kommunerne - en sammenfatning 8.1. Assens Kommune... 4 8.2. Faaborg-Midtfyn Kommune... 5 8.3. Kerteminde Kommune... 6 8.4. Langeland Kommune... 7 8.5. Middelfart Kommune... 8 8.6. Nordfyns Kommune... 9 8.7. Nyborg Kommune... 10 8.8. Odense Kommune... 11 8.9. Svendborg Kommune... 12 8.10. Ærø Kommune... 13 8.11. Fredericia Kommune... 14 8.12. Kolding Kommune... 15 8.13. Vejle Kommune... 16 8.14. Billund Kommune... 17 8.15. Esbjerg Kommune... 18 8.16. Fanø Kommune... 19 8.17. Varde Kommune... 20 8.18. Vejen Kommune... 21 8.19. Haderslev Kommune... 22 8.20. Sønderborg Kommune... 23 8.21. Tønder Kommune... 24 8.22. Aabenraa Kommune... 25 9. Litteraturliste... 1 Bilag - findes særskilt sammen med Appendix: De benyttede data Region Syddanmark III Carsten Ulstrup

Tabelfortegnelse Kapitel 1 Tabel 1.1 Udbud af og efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft, 2009-2019 (1000 personer) 3 Kapitel 3 Tabel 3.1 Uddannelsesniveauet i kommunerne i Region Syddanmark, 2009. 20-64 årige i arbejdsstyrken. Pct. 6 Tabel 3.2 Erhvervenes uddannelsesfordeling, når der sammenvejes med den relative erhvervsstruktur i hele landet, 2009. Pct. 15 Tabel 3.3 Antal personer med en given højest fuldført uddannelse sammenlignet med det antal, der ville have været, hvis uddannelsesfordelingen i Region Syddanmark svarede til fordelingen i hele landet (inden for hver branche), 2009 15 Tabel 3.4 Højeste fuldførte uddannelse, Region Syddanmark, 2009 19 Kapitel 4 Tabel 4.1 Valg af uddannelse for folkeskolens afgangselever i regionerne, 2010. Pct. 17 Tabel 4.2 De beskæftigedes fordeling på hovedbrancher, 2009. Pct. 22 Tabel 4.3 Forældres og deres børns uddannelse. Pct. 24 Tabel 4.4 Uddannelsesønskerne fordelt på grundskole, køn og geografi, 2010. Pct. 25 Tabel 4.5 Uddannelsesønskerne for alle grundskolerne under ét fordelt på geografi og afgangsklasse, 2010. Pct. 26 Kapitel 5 Tabel 5.1 De unges søgning til en videregående uddannelse, fordelt på regioner, 2010. Pct. 5 Tabel 5.2 De videregående uddannelsesinstitutioners geografiske studentergrundlag, 2010. Pct. 5 Tabel 5.3 Forventet gennemsnitligt mertidsforbrug fra afsluttet 9. klasse til første erhvervskompetencegivende uddannelse fordelt på forventet opnået uddannelse, årgang 2009, antal måneder 9 Tabel 5.4 De gymnasiale frekvenser (antal optagne i forhold til antal 16-årige), 2001-2009 (excl. 1-årig hhx) 12 Tabel 5.5a Optagne på de almengymnasiale uddannelser på Fyn - fordelt på bopælskommune, 2010. Pct. 14 Tabel 5.5b Optagne på de almengymnasiale uddannelser i Trekantområdet - fordelt på bopælskommune, 2010. Pct. 15 Tabel 5.5c Optagne på de almengymnasiale uddannelser i Sydvestjylland - fordelt på bopælskommune, 2010. Pct. 16 Tabel 5.5d Optagne på de almengymnasiale uddannelser i Sønderjylland - fordelt på bopælskommune, 2010. Pct. 17 Tabel 5.6a De fynske handelsgymnasiers optagelsesområde, 1997-2006. Pct. 18 Tabel 5.6b De fynske tekniske gymnasiers optagelsesområde, 1997-2006. Pct. 18 Tabel 5.7 Optagne på en videregående uddannelsesinstitution fordelt på institutionens beliggenhed og den optagnes bopæl, 2010. Pct. 19 Tabel 5.8 Den procentvise fordeling af de optagne fra de enkelte kommuner på skolerne (gennemsnit af 2006-2010) 32 Kapitel 6 Tabel 6.1 Uddannelsesprofil for kommunerne i Region Syddanmark 25 år efter afgangen (2008) fra grundskolen. Pct. 7 Region Syddanmark IV Carsten Ulstrup

Kapitel 7 Tabel 7.1 Uddannelsesniveauet 7 og 14 år efter afgangen fra grundskolen for 1991- og 1998-årgangen. Pct. 3 Tabel 7.2 Uddannelsesniveauet 3-14 år efter afgangen fra grundskolen, alle årgange. Pct. 3 Tabel 7.3 Uddannelsesniveauet i 2005 for de elever, der gik ud af 9. klasse i 1991. Pct. 3 Tabel 7.4a Uddannelsesmæssig status 12 år efter afslutningen af almengymnasium. Pct. 11 Tabel 7.4b Uddannelsesmæssig status 12 år efter afslutningen af erhvervsgymnasium. Pct. 11 Tabel 7.5 Andelen, der ikke bor i hjemamtet i 2003, alle årgange. Pct. 12 Tabel 7.6a Tabel 7.6b Tabel 7.6c Tabel 7.7a Tabel 7.7b Tabel 7.7c Andelen fra Sønderborg, årgang 1985, der forlader hjemamtet, fordelt på gymnasial uddannelse. Pct. 13 Andelen fra Esbjerg, årgang 1985, der forlader hjemamtet, fordelt på gymnasial uddannelse. Pct. 13 Andelen fra Odense, årgang 1985, der forlader hjemamtet, fordelt på gymnasial uddannelse. Pct. 14 Højest fuldførte uddannelse i 2003 fordelt på gymnasial uddannelse (Sønderborg). Pct. 14 Højest fuldførte uddannelse i 2003 fordelt på gymnasial uddannelse (Esbjerg). Pct. 15 Højest fuldførte uddannelse i 2003 fordelt på gymnasial uddannelse (Odense). Pct. 15 Tabel 7.8a Beskæftigelse i 2003, fordelt på gymnasial uddannelse (Sønderborg). Pct. 17 Tabel 7.8b Beskæftigelse i 2003, fordelt på gymnasial uddannelse (Esbjerg). Pct. 18 Tabel 7.8c Beskæftigelse i 2003, fordelt på gymnasial uddannelse (Odense). Pct. 18 Kapitel 8 Tabel 8.1 Uddannelsesnøgletal fordelt på kommuner 2 Region Syddanmark V Carsten Ulstrup

Figurfortegnelse Kapitel 1 Fig. 1.1 Den årlige vækst (bruttoværditilvæksten i 2000-priser) i perioden 1998-2008 10 Fig. 1.2 Arbejdsproduktiviteten (bruttoværditilvæksten pr. beskæftiget) i 2008. Afvigelsen 11 fra landsgennemsnittet Fig. 1.3 Forsørgerbrøken (antal 0-24 og 65- årige i forhold til antal 25-64 årige), 2009-2030 11 Fig. 2.6 Kapitel 2 Fig. 2.1 Det parallelle uddannelsessystem i Danmark 1 Fig. 2.2 Det ordinære uddannelsessystem 3 Fig. 2.3 Erhvervsuddannelser (uddannelsessteder) i Region Syddanmark, 2011 5 Fig. 2.4 Gymnasiale uddannelser (uddannelsessteder) i Region Syddanmark, 2011 6 Fig. 2.5 Videregående uddannelsesinstitutioner (uddannelsessteder) i Region Syddanmark, 2011 7 Produktionsskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler i Region Syddanmark, 2011 8 Fig. 2.7 Voksenuddannelser i Region Syddanmark, 2011 9 Fig. 2.8 Adgangen til Stx inden for hhv. ½, 1 og 1½ time med kollektiv transport 10 Kapitel 3 Fig. 3.1 Uddannelsesniveauet i regionerne, 2009. Alle 20-64 årige. Pct. 2 Fig. 3.2 Uddannelsesniveauet i regionerne, 2009. 20-64 årige i arbejdsstyrken. Pct. 3 Fig. 3.3 Uddannelsesniveauet i regionerne, 2009. 20-64 årige beskæftigede. Pct. 3 Fig. 3.4 Uddannelsesniveauet i regionerne, 2009. 20-64 årige arbejdsløse. Pct. 4 Fig. 3.5 Uddannelsesniveauet i regionerne, 2009. 20-64 årige udenfor arbejdsmarkedet, excl. de uddannelsessøgende. Pct. 4 Fig. 3.6 Andelen uden en kompetencegivende uddannelse. 20-64 årige i arbejdsstyrken, Fig. 3.7 2009 8 Andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse. 20-64 årige i arbejdsstyrken, 2009 9 Fig. 3.8. Andelen med en videregående uddannelse. 20-64 årige i arbejdsstyrken, 2009 10 Fig. 3.9a Uddannelsesniveauet for 20-64 årige mænd, 1996-2009. Pct. 12 Fig. 3.9b Uddannelsesniveauet for 20-64 årige kvinder, 1996-2009. Pct. 12 Fig. 3.10 Erhvervenes uddannelsesfordeling i Syddanmark, 2009. Pct. 13 Fig. 3.11 Erhvervenes uddannelsesfordeling i hele landet, 2009. Pct. 13 Fig. 3.12 Andelen under uddannelse i Region Syddanmark, 2009 - fordelt på køn og aldersgrupper. Pct. 16 Fig. 3.13 Højest gennemførte uddannelse i Region Syddanmark i 2009 fordelt på 30-34 årige og 60-64 årige. Pct. 17 Fig. 3.14a Højest gennemførte uddannelse i Region Syddanmark i 2009 fordelt på 30-34 årige og 60-64 årige mænd. Pct. 18 Fig. 3.14b Højest gennemførte uddannelse i Region Syddanmark i 2009 fordelt på 30-34 årige og 60-64 årige kvinder. Pct. 18 Kapitel 4 Fig. 4.1 Overgangsfrekvenser til 10. klasse. Region Syddanmark og 4 delområder, 2000-2010. Pct. 3 Fig. 4.2a Overgangsfrekvenser til 10. klasse. Kommunerne på Fyn, 2000-2010. Pct. 4 Region Syddanmark VI Carsten Ulstrup

Fig. 4.2b Overgangsfrekvenser til 10. klasse. Kommunerne i Trekantområdet, 2000-2010. 4 Pct. Fig. 4.2c Overgangsfrekvenser til 10. klasse. Kommunerne i Sønderjylland, 2000-2010. 5 Pct. Fig. 4.2d Overgangsfrekvenser til 10. klasse. Kommunerne i Sydvestjylland, 2000-2010. 6 Pct. Fig. 4.3 Søgningen til en erhvervsuddannelse ved afgangen fra folkeskolen. Region Syddanmark og 4 delområder, 2000-2010. Pct. 7 Fig. 4.4 Søgningen til en gymnasial uddannelse ved afgangen fra folkeskolen. Region Syddanmark og 4 delområder, 2000-2010. Pct. 7 Fig. 4.5 Andelen, der ved afgangen fra folkeskolen ikke søger en ungdomsuddannelse. Region Syddanmark og 4 delområder, 2000-2010. Pct. 9 Fig. 4.6 Andelen af drenge og piger, der ved afgangen fra folkeskolen søger forskellige ungdomsuddannelser, 2010. Pct. 10 Fig. 4.7a Andelen af afgangseleverne, der søger en teknisk orienteret erhvervsuddannelse efter afslutningen af folkeskolen pr. 15. marts 2010. Piger 11 Fig. 4.7b Andelen af afgangseleverne, der søger en ikke-teknisk orienteret erhvervsuddannelse efter afslutningen af folkeskolen pr. 15. marts 2010. Piger 12 Fig. 4.7c Andelen af afgangseleverne, der søger en gymnasial uddannelse efter afslutningen af folkeskolen pr. 15. marts 2010. Piger 13 Fig. 4.8a Andelen af afgangseleverne, der søger en teknisk orienteret erhvervsuddannelse efter afslutningen af folkeskolen pr. 15. marts 2010. Drenge 14 Fig. 4.8b Andelen af afgangseleverne, der søger en ikke-teknisk orienteret erhvervsuddannelse efter afslutningen af folkeskolen pr. 15. marts 2010. Drenge 15 Fig. 4.8c Andelen af afgangseleverne, der søger en gymnasial uddannelse efter afslutningen af folkeskolen pr. 15. marts 2010. Drenge 16 Fig. 4.9 Antal 15-16 årige i Region Syddanmark og hele landet, 2010-2025. Indeks 2010=100 18 Fig. 4.10a Antal 15-16 årige i kommunerne på Fyn, 2010-2025. Indeks 2010=100 18 Fig. 4.10b Antal 15-16 årige i kommunerne i Trekantområdet, 2010-2025. Indeks 2010=100 19 Fig. 4.10c Antal 15-16 årige i kommunerne i Sønderjylland, 2010-2025. Indeks 2010=100 19 Fig. 4.10d Antal 15-16 årige i kommunerne i Sydvestjylland, 2010-2025. Indeks 2010=100 20 Fig. 4.11 Antal 16-19 årige i Region Syddanmark og hele landet, 2010-2025. Indeks 2010=100 21 Kapitel 5 Fig. 5.1 Antal elever på ungdomsuddannelserne i Region Syddanmark og hele landet, 2000-2009. Indeks 2000=100 2 Fig. 5.2 Antal studerende på de videregående uddannelsesinstitutioner i Region Syddanmark og hele landet, 2000-2009. Indeks 2000=100 3 Fig. 5.3 Andelen i Region Syddanmark i forhold til hele landet, der starter på en ungdomsuddannelse, 2000-2009. Pct. 6 Fig. 5.4 Andelen i Region Syddanmark i forhold til hele landet, der starter på en videregående uddannelse, 2000-2009, fordelt på uddannelsestype. Pct. 6 Fig. 5.5 Andelen af en eksamensårgang, der ikke har påbegyndt en videregående uddannelse i januar 2011. Pct. 9 Fig. 5.6 Den gennemsnitlige alder ved starten af en ungdomsuddannelse, 2000-2009 10 Fig. 5.7 Den gennemsnitlige alder ved starten på en videregående uddannelse, 2000-2009 10 Region Syddanmark VII Carsten Ulstrup

Fig. 5.8 Antal elever, der fuldfører en ungdomsuddannelse, 2000-2009. Indeks 2000=100 20 Fig. 5.9 Antal studerende, der fuldfører en videregående uddannelse, 2000-2009. Indeks 2000=100 21 Fig. 5.10 Den gennemsnitlige alder ved fuldførelse en ungdomsuddannelse, 2000-2009 22 Fig. 5.11 Den gennemsnitlige alder ved fuldførelse af en videregående uddannelse, 2000-22 2009 Fig. 5.12 Den gennemsnitlige studietid (mdr.) på erhvervsuddannelserne, 2000-2009 23 Fig. 5.13 Den gennemsnitlige studietid (mdr.) på de videregående uddannelser, 2000-24 2009 Fig. 5.14 Basisårgange for gymnasiet og hf, 2010-2020, Fyn 30 Fig. 5.15 Frekvenser fordelt på linie, 1989-2010, Fyn. Pct. 30 Fig. 5.16 Antal optagne elever, 1991-2020, Fyn 31 Fig. 5.17 Antal klasser, 1991-2020, Fyn 33 Kapitel 6 Fig. 6.1 Uddannelsesudviklingen for 2009-årgangen i Region Syddanmark og i hele landet, 5-25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. 2 Fig. 6.2 Uddannelsesandelene på de erhvervskompetencegivende uddannelser for 2009- årgangen i Region Syddanmark og i hele landet, 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. Fig. 6.3 Fig. 6.4 Fig. 6.5 Uddannelsesandelene på ungdomsuddannelserne for 2009-årgangen i Region Syddanmark og i hele landet, 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. 3 Uddannelsesandelene for hhv. piger og drenge i Region Syddanmark, årgang 2009, 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. 4 Udviklingen i uddannelsesandelene i Region Syddanmark og i hele landet, 2000-2009. Pct. 5 Fig. 6.6 Uddannelsesandelene for piger og drenge i Region Syddanmark, 2000-2009- årgangene. Pct. 6 Fig. 6.7a Andelen, der efter grundskolen starter på en erhvervsfaglig uddannelse, 2008 8 Fig. 6.7b Andelen, der efter grundskolen starter på en gymnasial uddannelse, 2008 9 Fig. 6.8a Andelen, der gennemfører en ungdomsuddannelse, 2008 10 Fig. 6.8b. Andelen, der gennemfører en videregående uddannelse, 2008 11 Fig. 6.8c. Fig. 6.8d. Andelen, der gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglig eller videregående uddannelse), 2008 12 Andelen, der ikke gennemfører en erhvervs- eller studiekompetencegivende uddannelse, 2008 13 Fig. 6.9 Uddannelsesandelene for piger og drenge af dansk og udenlandsk herkomst, 25 år efter afgangen fra 9. klasse, 2009-årgangen, hele landet. Pct. 15 Kapitel 7 Fig. 7.1 Uddannelsesniveauet 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. 6 Fig. 7.2 Uddannelsesforløbet for årgangene 1985-1991. Syddanmark. Pct. 9 Fig. 7.3 Sandsynligheden for at opnå en lang videregående uddannelse som funktion af gymnasial uddannelse, bopæl 1985 samt bopæl 2003 16 3 Region Syddanmark VIII Carsten Ulstrup

Resume Det er Region Syddanmarks hensigt at kunne leve op til de nationale politiske målsætninger om forøget uddannelsesniveau 1 : 1. Mindst 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015 2. Mindst 50% skal gennemføre en videregående uddannelse i 2015 Målsætningerne skyldes også ønsket om at kunne være en konkurrencedygtig region i fremtidens globale samfund, idet det bl.a. kræver stadig større kompetencer blandt medarbejderne, dvs. behovet for uddannelse og kompetenceudvikling stiger. Uddannelsesniveauet har været stigende i Region Syddanmark, men da det også generelt har været stigende i det øvrige Danmark, ligger Region Syddanmark stadig relativt lavt. Det gælder uanset om vi ser på beskæftigede, arbejdsløse eller personer udenfor arbejdsstyrken. Der er relativt færre med en lang videregående uddannelse og relativt flere uden en kompetencegivende uddannelse eller med en erhvervsfaglig uddannelse i Region Syddanmark end i hovedparten af de øvrige regioner. Uddannelsesniveauet varierer i de enkelte kommuner, men ligger generelt lavt i langt hovedparten af kommunerne. Det lave uddannelsesniveau skyldes kun delvist, at der er en anden erhvervsstruktur i Region Syddanmark, hvor der er overrepræsentation af brancher, som anvender personer med gennemgående lavere uddannelsesniveau. Men det skyldes således også, at den enkelte branche i Region Syddanmark benytter arbejdskraft, der har et lavere uddannelsesniveau end samme branche har i hele landet. Hvis Region Syddanmark skulle have samme uddannelsesniveau som i hele landet - givet samme branchesammensætning som i hele landet, burde godt 6.000 personer i Syddanmark uden grundskoleuddannelse have mindst en ungdomsuddannelse, og knap 16.000 flere personer i Syddanmark burde have en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Uddannelsesniveauet skal øges. Dette skal ske ved både at øge niveauet for de unge, der indtræder på arbejdsmarkedet, og ved at øge den nuværende arbejdskrafts kvalifikationer gennem efteruddannelse mv. og ved at arbejde for at få en øget andel videnstunge brancher, der typisk beskæftiger personer med et relativt højt uddannelsesniveau. Uddannelsesniveauet varierer betydeligt mellem kommunerne. Specielt Odense, Svendborg og Fanø kommuner har få uden en kompetencegivende uddannelse og mange med en lang videregående uddannelse.. Uddannelsesniveauet er højest blandt de beskæftigede og lavest blandt dem, der er uden for arbejdsmarkedet, mens de ledige har det næsthøjeste uddannelsesniveau. På kort sigt er der derfor behov for både efteruddannelse og opkvalificering af den nuværende arbejdsstyrke samt især af arbejdskraftreserven. Da de ældre generelt har det laveste uddannelsesniveau, kan der fortsat ventes en relativ stigning i uddannelsesniveauet. De 30-34 årige i Region Syddanmark har således et højere uddannelsesniveau end de 60-64 årige. Problemet er imidlertid, at der er små årgange på vej ind på arbejdsmarkedet, så der skal ske en relativ stor forbedring af uddannelsesniveauet for at kunne opretholde det numeriske antal med en videregående uddannelse. For de to betragtede aldersgrupper synes det dog at være tilfældet mht. lang videregående uddannelse. 1 Resumeet tager udgangspunkt i situationen i regionen. For en opsummering af de enkelte kommuners situation henvises til kapitel 7. Region Syddanmark IX Carsten Ulstrup

På længere sigt handler det bl.a. om at få de unge til i højere grad at søge, starte på og især gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det lavere uddannelsesniveau i regionen synes at have betydning for de unges valg af uddannelse, dvs. der er risiko for en selvforstærkende effekt, der skal overvindes. Andelen, der fortsætter i 10. klasse efter 9. klasse i folkeskolen har været faldende i perioden 2000-2007, men er herefter stagneret. Imidlertid har der været et tilsvarende udvikling på landsplan, og niveauet i Region Syddanmark stadig ligger en del over niveauet i hele landet. I regionen er niveauet højst på Fyn. Det er især til folkeskolens 10. klasse, at der er et fald, mens overgangen til efterskoler mv. har været nogenlunde uændret. Den generelle faldende tendens i regionen findes stort set også i alle kommunerne i regionen. Andelen, der ved afgangen fra folkeskolen (9. eller 10. klasse) søger en erhvervsuddannelse, var svagt faldende i 2000-2003, hvorefter den stabiliserede sig. Siden 2007 er der dog sket et markant fald. Andelen er dog stadig større i Region Syddanmark end i hele landet. Søgningen til de gymnasiale uddannelser udviser den modsatte tendens, men niveauet har generelt været under landsniveauet. I alt ønsker ca. 95% at fortsætte i uddannelsessystemet med det samme. Det er således ikke umiddelbart et problem at få de unge til at ønske at starte på en uddannelse efter folkeskolen. Når det alligevel er noget færre, der rent faktisk får en ungdomsuddannelse, skyldes det derfor i meget høj grad (netto-)frafaldet fra ungdomsuddannelserne. Frafaldet kan være stort set fra den enkelte uddannelses side, men i en mange tilfælde er der tale om et omvalg, og i det omfang den unge gennemfører den næste uddannelse, er der i et samfundsmæssigt perspektiv tale om et omvalg og ikke et frafald. Selve valget af ungdomsuddannelse i kommunerne er bl.a. afhængigt af socialøkonomiske forhold. Uddannelsesvalget hænger således sammen med uddannelsesniveauet i kommunens arbejdsstyrke og branchefordelingen for de beskæftigede i kommunen. Ligeledes er der sammenhæng mellem forældres og deres børns opnåede uddannelsesniveau, således at jo højere uddannelsesniveau forældrene har, jo større sandsynlighed er der for, at børnene får et højt uddannelsesniveau, jvf. tabel 2. At bryde den sociale arv er således én måde, der kan benyttes for at få hævet uddannelsesniveauet. Ser vi specifikt på de 15-16 årige, som står overfor valget af ungdomsuddannelse, har vi set en ændret adfærd over tid. Imidlertid er niveauet af antal 15-16 årige også vigtigt. Her står Region Syddanmark i en mindre gunstig position end i hele landet. Efter en lille stigning frem til 2011, ventes en tilbagegang i antallet af 15-16 årige i Region Syddanmark på 12% frem til 2022, mens tilbagegangen på landsplan forventes at være noget mindre (8%). Alt andet lige betyder færre unge, at tilgangen til arbejdsstyrken bliver mindre. Det øger selvsagt behovet for at få flere unge gennem uddannelsessystemet og gerne holde på dem i regionen (eller få dem tilbage, når de evt. har været væk for at få en uddannelse). Region Syddanmark står således overfor et demografisk problem, idet der bliver færre til at forsørge flere. Adgangen til uddannelser kan ligeledes spille ind ved valg af uddannelse. Region Syddanmark X Carsten Ulstrup

Region Syddanmark er relativt velforsynet med ungdomsuddannelsesinstitutioner. Hvis vi ser bort fra de tre ø-kommuner, Langeland, Ærø og Fanø, er der adgang til et gymnasium, hf-kursus eller handelsskole i 15-18 af de 19 kommuner. Hertil kommer adgang til en teknisk skole i 11 af de 19 kommuner. Sosu-, landbrugs- og søfartsskolerne er væsentligt mere koncentrerede, men den samlede søgning er også betydeligt mindre. De videregående uddannelser er betydeligt mere koncentreret og især koncentreret i Odense, Svendborg, Kolding/Fredericia og Esbjerg. Dette kan have en betydning for søgningen. Hvis man alligevel skal flytte for at få en videregående uddannelse, kan det lige så godt være uden for regionen for at komme på præcis den ønskede uddannelse. Søgningen til stx og htx har i Region Syddanmark generelt været stigende, hvilket bl.a. hænger sammen med det stigende antal unge i perioden. Til de videregående uddannelser har der de sidste par år været en stigning til søgningen efter et fald - især til professionsbacheloruddannelserne. De unge fra Region Syddanmark vælger i vidt omfang en videregående uddannelse i Region Syddanmark. Men tager vi udgangspunkt i uddannelsesinstitutionerne i regionen kommer 1/3 af de nye studerende udefra. Udviklingen i optagelsestallene på ungdomsuddannelserne følger i Region Syddanmark til en vis grad udviklingen i hele landet, men på forskelligt niveau. På det erhvervsfaglige hovedforløb udgør antallet af optagne i Region Syddanmark 22-23% af samtlige optagne frem til og med 2005, men er hefter steget til ca. 25%. På de gymnasiale uddannelser har andelen også ligget på 22-23%, men med en andel på ca. 25% på den erhvervsgymnasiale uddannelse mod kun 21-22% på stx. På de videregående uddannelser har der været en svagt faldende tendens til 16% i 2009, dvs. en væsentlig mindre andel end ved ungdomsuddannelserne, hvilket kan skyldes manglende udbud af en række videregående uddannelser i regionen. Faldet skyldes især et fald i andelen på de korte videregående uddannelser, men også på professionsbacheloruddannelserne var der et fald frem til og med 2006. Gymnasiefrekvensen ligger - set under ét - under landsgennemsnittet, og den er lavere end i (især) Region Hovedstaden og i Region Midtjylland, men højere end i Region Sjælland og Region Nordjylland. Særligt på de almengymnasiale uddannelser er frekvensen relativt lav. For at øge andelen, der tager en videregående uddannelse, er det derfor nødvendigt, at flere tager en gymnasial uddannelse. Den geografiske spredning af de almene gymnasier medfører, at hovedparten af de optagne også kommer fra den kommune, hvori gymnasiet ligger. Også de videregående uddannelser optager i udstrakt grad studerende fra den region, hvori uddannelsesinstitutionen er beliggende. Region Syddanmark trækker dog mange til regionen. Udviklingen i antallet, der gennemfører en ungdomsuddannelse, følger nogenlunde hinanden i Region Syddanmark og hele landet, hvorimod udviklingen går langsommere i Region Syddanmark end i hele landet på de videregående uddannelser. De positive afvigelser er på de gymnasiale uddannelser samt universitetsuddannelserne, hvor antallet af fuldførte viser en mere positiv udvikling end i hele landet. Forskellene i den gennemsnitlige startalder på de forskellige uddannelsesniveauer er generelt større end der kunne forventes, hvis der gås lige igennem uddannelsessystemet. Dette kan bl.a. både skyldes pause undervejs og omvalg. Region Syddanmark XI Carsten Ulstrup

Den gennemsnitlige slutalder er for eleverne og de studerende i en del tilfælde højere end forventeligt ved afslutningen af uddannelsen, når der sammenlignes med den gennemsnitlige afgangsalder ved det forrige uddannelsesniveau. Som den for høje gennemsnitlige startalder er det igen en indikation af pauser og omvalg. Det er således beregnet, at der i gennemsnit er godt 3½ års spildtid, dvs. mertidsforbrug i forhold til normeret studietid, som består af - 10. klasse (0,5 år) - dobbelt ungdomsuddannelse (0,3 år) - studieskift (0,3 år) - forsinkelse i uddannelsen (0,4 år) - uddannelsespause (2,2 år) De gennemsnitlige studietider er overordnet set de samme i Region Syddanmark som i hele landet, men er i begge tilfælde over den normerede studietid, hvilket også er i overensstemmelse med det generelle tidsregnskab, jvf. ovenfor. Der et betydeligt frafald på uddannelserne, specielt på erhvervsuddannelserne. I en del af tilfældene er der ganske vist kun tale om omvalg, dvs. den unge skifter uddannelse. Frafaldet skyldes bl.a. socioøkonomiske baggrundsfaktorer. Men også i forbindelse med vejledning mellem uddannelserne og under uddannelserne samt støtte og rådgivning undervejs i uddannelsen har stor betydning. Frafaldet må dog betragtes som en af de væsentligste årsager til at mange unge ikke opnår en kompetencegivende uddannelse. Og her kræves en koordineret indsats af mange interessenter. For at se de langsigtede tendenser af uddannelsesadfærden har Undervisningsministeriet/UNI-C udarbejdet en profilmodel, som viser, hvordan en årgang fra 9. klasse forventes at gå gennem uddannelsessystemet de kommende 25 år. Når der vælges 25 år, skyldes det, at også 15-25 år efter afgangen fra grundskolen sker der ændringer i den højeste uddannelse. Set i relation til uddannelsesmålsætningerne er der i Region Syddanmark langt til målet om, at mindst 95% skal have en ungdomsuddannelse, og det er her drengene, der trækker andelen ned, jvf. fig. 7. Der er endvidere et stykke vej til målet om at mindst 50% skal have en videregående uddannelse, selvom det er opnået for pigernes vedkommende, dvs. også her er det især drengene, der skal rettes en speciel indsats imod, jvf. fig 8. I Region Syddanmark er andelen, der ventes at få en erhvervskompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglig eller videregående uddannelse) lidt over andelen i hele landet, men heraf får relativt flere en erhvervsfaglig uddannelse (alle hovedtyper), kort videregående uddannelse og mellemlang videregående uddannelse. Ved de lange videregående uddannelser og de studiekompetencegivende uddannelser er andelen imidlertid lavere i Region Syddanmark end i hele landet. Dette mønster skyldes et andet valg af ungdomsuddannelse i Region Syddanmark end i hele landet, idet relativt færre i Region Syddanmark end i hele landet vælger en gymnasial ungdomsuddannelse og relativt flere en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Det er også her et særligt problem, at drengene i meget høj grad ikke ventes at få en kompetencegivende uddannelse, heraf en videregående uddannelse. Region Syddanmark XII Carsten Ulstrup

Drenge og piger vælger fortsat traditionelt, idet drengene i væsentligt højere grad får en teknisk erhvervsfaglig uddannelse, mens pigerne til gengæld i højere grad får en merkantil eller anden erhvervsfaglig uddannelse samt en videregående uddannelse (især MVU og LVU). Der er meget stor spredning mellem kommunerne i det forventede uddannelsesmønster på lang sigt 2. Spredningen opstår på et tidligt tidspunkt efter afgangen fra grundskolen og forbliver derefter stort set uændret. Der kræves derfor en tidlig indsats fra kommunernes side for ikke at komme bagud lige fra starten. Ingen kommuner er i dag i nærheden af at opfylde målsætningen om, at mindst 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. Bortset fra i nogle få kommuner ligger andelen klart højere blandt pigerne end blandt drengene. To kommuner har opfyldt målsætningen om, at mindst 50% af en årgang skal have en videregående uddannelse, I de fleste af kommunerne er der en halv gang flere af pigerne, der ventes at få en videregående uddannelse, end af drengene. På lang sigt forventes uddannelsesniveauet i Region Syddanmark fortsat at være lidt lavere end i hele landet. Lidt flere i Region Syddanmark ventes at slutte med en erhvervskompetencegivende uddannelse end i hele landet, men relativt færre i Region Syddanmark slutter med en videregående uddannelse og relativt flere med en erhvervsfaglig uddannelse. Og der er langt til målet om, at mindst 95% skal have en ungdomsuddannelse - især trækker drengene ned. Der er endvidere langt til målet om, at mindst 50% skal have en videregående uddannelse, selvom det lige er opnået for pigernes vedkommende. Specielt er der derfor behov for at motivere flere drenge til at få en kompetencegivende uddannelse. Et problem ved modellen er, at den overvurderer uddannelsesniveauet i regionen, fordi regionen ikke får tilstrækkeligt glæde af dem pga. bortflytning. Ser vi på de unge, der afslutter 9. klasse i 1991 finder vi, at i forhold til Region Hovedstaden og Region Midtjylland taber Region Syddanmark unge i mobilitetsregnskabet. Nogle af dem vender dog tilbage fra Region Hovedstaden på et senere tidspunkt. Ligeledes flytter nogle unge til regionen fra andre regioner. Samlet set er der dog en nettofraflytning fra Region Syddanmark. Yderligere kan man konstatere, at - de fraflyttede opnår det højeste uddannelsesniveau - de fra- men senere tilbageflyttende opnår det næsthøjeste uddannelsesniveau - tilflytterne opnår det tredjehøjeste uddannelsesniveau - de tilbageblevne opnår det laveste uddannelsesniveau Mobilitetsregnskabet viser således både en nettofraflytning samt en uddannelsesdræn fra Region Syddanmark. Men det er også mobilitet, der generelt medfører et højere uddannelsesniveau Det er i væsentlig grad for at få en mellemlang eller lang videregående uddannelse, at de unge flytter, og der er her en direkte sammenhæng mellem mobiliteten og forældrenes uddannelsesniveau. På den anden side ser modellen kun på gennemførelsen af kompetencegivende uddannelser og dermed ikke tager højde for de kompetencer, der i øvrigt er erhvervet gennem et arbejdsliv. Tilsvarende tager modellen formentlig endnu ikke i fuldt omfang højde for den øgede fokus og indsats fra kommunernes side på at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. 2 Seneste årgang i modellen med kommuneopdeling er årgang 2008. Region Syddanmark XIII Carsten Ulstrup

Hvor ligger der problemer og udfordringer? 1. Mange unge går i gang med en ungdomsuddannelse, men skifter eller falder helt fra, hvorved andelen, der gennemfører en ungdomsuddannelse bliver for lav i relation til den overordnede målsætning. Der er mange parter inde i forbindelse med den unges valg og gennemførelse af uddannelse. Kan man forbedre samarbejdet omkring vejledningen yderligere, så flere starter hurtigere og færre starter det forkerte sted? Hvordan motiveres specielt drengene til at tage en ungdomsuddannelse Hvilke tiltag kan uddannelsesinstitutioner gøre for at forbedre gennemførelsesmulighederne? Kan omvalgsmulighederne og -hastigheden forbedres? 2. For få gennemfører en videregående uddannelse, hvorved andelen ligger under den ønskede. Det handler især om de lange videregående uddannelser. Kan man få flere til at gennemføre en gymnasial uddannelse, som er den vigtigste fødekilde til de videregående uddannelser? Kan flere unge, herunder især drenge, motiveres til at tage en (lang) videregående uddannelse og gøre det hurtigere? Vil en udbygning af de videregående uddannelser i regionen øge efterspørgslen efter uddannelsespladser? 3. En del af de unge flytter fra regionen for at videreuddanne sig. Mange kommer ikke tilbage og der bliver ikke tiltrukket et tilsvarende antal til regionen med mindst det samme uddannelsesniveau. Kan vi fastholde eller få flere af de unge tilbage til regionen? Hvordan kan vi mere generelt tiltrække personer med høje kompetencer til regionen - hvilke faktorer har betydning for attraktionen? Regionens nuværende indsats er for det første knyttet til den Regionale Udviklingsplan (RUP), hvor ét af indsatsområderne er uddannelse og kompetencer. Såvel opkvalificering af den nuværende arbejdsstyrke som uddannelse af de unge, den kommende del af arbejdsstyrken, er her fokusområder. For det andet er der udarbejdet en regional uddannelses- og læringsstrategi. Her har regionen oprettet et Regionalt UngdomsuddannelsesRåd, hvor der bl.a. er repræsentanter fra ungdomsuddannelsesinstitutionerne i regionen. I den sammenhæng er der afsat midler til konkrete uddannelsesfremmende projekter og RUR er rådgivende i relation til anvendelse af midlerne. Endvidere er der indgået en Syddansk Uddannelsesaftale med bl.a. kommunerne, uddannelsesinstitutionerne og vejledningsinstitutionerne i regionen samt arbejdsgiverorganisationer og Undervisningsministeriet. Initiativområder er her bl.a. at styrke overgangene til/fra ungdomsuddannelserne, herunder vejledning, mindske frafaldet og øge gennemførelsesprocenten, udvikle undervisningsmiljøet for bl.a. at styrke det sociale og kulturelle miljø. For det tredje indeholder Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi (2007-2012) indsatsområder vedr. erhvervsrettede uddannelser som et rammevilkår for vækst i regionen. Disse strategier skal ses i et samspil med de mange andre interessenter på området, f.eks. uddannelsesinstitutioner, vejledningsinstanser, kommunale forvaltninger mm. Hvordan får vi en samlet koordineret strategi, der kan øge uddannelsesniveauet til glæde for den enkelte, virksomhederne og samfundet? Region Syddanmark XIV Carsten Ulstrup

1. Hvorfor interessere sig for uddannelse? Uddannelse er af afgørende betydning for den enkelte, for virksomhederne og for det offentlige på alle niveauer. 1.1. Valg af uddannelse set fra den enkeltes side Uddannelse er en forudsætning for den unges fremtidsmuligheder og levestandard, idet uddannelse medvirker til at sikre fodfæste på arbejdsmarkedet samt give bedre muligheder for at navigere i det globale samfund. For den enkelte viser en række undersøgelser således, at jo højere uddannelse, jo oftere i beskæftigelse, jo lavere ledighedsrisiko jo større produktivitet 3, jo senere tilbagetrækningsalder og jo højere livsindkomst 4. En person står på kort sigt i en valgsituation, om nytten skal maksimeres på længere sigt, dvs. satse på uddannelse med højere livsindkomst, eller der evt. skal tages en umiddelbar gevinst ved at komme hurtigt i job. Den kortsigtede løsning vælges oftere i perioder med højkonjunktur end lavkonjunktur. Den lavkonjunktur, vi nu befinder os i, vil derfor - alt andet lige - betyde større interesse for at få en uddannelse. Søgningen til hf er et godt eksempel herpå. Yderligere står personen i en valgsituation mellem hvilken uddannelse, der skal vælges og hvor, den skal tages. Skal man f.eks. vælge den næstbedste uddannelse, for at kunne blive i lokalområdet eller for at have de bedste beskæftigelsesmuligheder? Eller skal førsteprioriteten pga. interesse for studiet og faget samt interessant beskæftigelsesmulighed vælges, selvom det f.eks. betyder en flytning og ringere beskæftigelsesmulighed? Hvad påvirker disse valg? Nogle af faktorerne er den sociale og kulturelle baggrund. Andre faktorer er de muligheder, der faktisk er til stede, f.eks. beliggenhed af uddannelsesinstitutioner og transportforholdene, men også beskæftigelsesmulighederne på længere sigt. Tradition og køn spiller ligeledes en rolle ved valget. Disse faktorer, der har betydning for valget, vil kort blive nærmere belyst i afsnit 3.1 med henblik på at illustrere, hvor det kan være hensigtsmæssigt at sætte en indsats ind. Det fremgår heraf, at det ikke er nok kun at se på uddannelsessystemet som isoleret enhed. 1.2. Virksomhedernes behov for uddannet arbejdskraft Globaliseringen har bl.a. betydet, at virksomhederne har fået adgang til et større marked, men samtidig har de konkurrerende virksomheder ligeledes fået adgang til det samme marked. Konkurrencen er dermed blevet stadig større. Det kan bl.a. ses ved, at priserne stiger relativt mindre på typiske eksportvarer, hvor produktivitetsstigningerne til gengæld er relativt større. 3 4 Se Junge & Skaksen (2010), FBE (2009b), DØR (2010) og Damvad (2010) om uddannelsesniveauets indvirkning på produktiviteten. Sidstnævnte argumenterer specifikt med, at DJØFernes løn er lavere end grænseproduktiviteten. Se Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2009) om uddannelsesniveauets sammenhæng med livsværditilvæksten og afkastet af uddannelses, Dalskov (2010) om sammenhængen mellem disponibel livsindkomst og uddannelsesniveau og Jóannes J. Gaard & Line Gry Knudsen (2010) om sammenhængen mellem uddannelse og konkurrenceevne. Der er naturligvis også mange andre væsentlige grunde til at uddannelse har betydning og værdi for den enkelte, men i denne sammenhæng ses kun på den arbejdsmarkeds- og indkomstmæssige side. Region Syddanmark 1.1 Carsten Ulstrup

Netop produktivitetsstigninger har en positiv sammenhæng med uddannelsesniveauet, dvs. jo højere uddannelsesniveau, jo højere produktivitetsstigninger til gavn for virksomheder og samfund 5. At kunne klare sig i en dansk kontekst, hvor lønningerne generelt er relativt højere end i mange andre lande, betyder bl.a. at virksomhederne må følge med den teknologiske udvikling og lægge et højere vidensniveau i produktionen Et centralt spørgsmål er her hvor Danmark som udgangspunkt har sin styrkeposition, og hvor vi skal satse. Krarup & Bjerre (2010) peger f.eks. på 4 globale trends, som vil føre til øget efterspørgsel, større produktion og højere kompetencer i arbejdsstyrken: - Miljø. Løsninger på udfordringerne omkring klimaforandringer, forurening, vandmangel, øget energibehov og mangel på fossile brændstoffer - Sundhed. Løsninger, der fremmer sundhed og ernæring - Kreativitet. Løsninger, der tilgodeser efterspørgslen efter unikke kreative ydelser - Digitalisering. Løsninger inden for digital teknologi, som kan anvendes af andre erhverv Omstilling af produktiviteten, forøget innovation og iværksætteri samt forøgelsen af produktiviteten kræver et stadig større kompetence- og uddannelsesniveau hos arbejdskraften. En balanceret lønstigning i virksomheden kræver - alt andet lige - som minimum en tilsvarende produktivitetsvækst for at kunne bevare konkurrencedygtigheden. Det er derfor et væsentligt problem, at den danske produktivitet har været relativ lav siden midten af 1990 erne 6. Opbygningen af kompetenceniveauet foregår i første række i det offentlige uddannelsessystem, herunder en del efteruddannelse. Men hertil kommer den virksomhedsbaserede oplæring og efteruddannelse - lige fra sidemandsoplæringen til længerevarende efteruddannelseskurser i privat regi. Det er derfor afgørende at se virksomhederne som medspillere i arbejdet med at forøge arbejdskraftens kompetencer. I rapporten bliver der pt. primært taget udgangspunkt i det formelle, offentlige uddannelsessystem, hvor data er nemmest tilgængeligt. Branchernes anvendelse af arbejdskraft med forskellige kvalifikationer vil blive belyst i rapporten 7. 1.3. Det offentlige interesses for uddannelse Regional udvikling og vækst kræver bl.a. et dynamisk erhvervsliv i stadig udvikling - fra industrisamfund til videnssamfund, hvilket igen bl.a. kræver stadig større /flere kompetencer blandt medarbejderne, hvilket igen øger behovet for uddannelse og kompetenceudvikling. Det er derfor både en kommunalpolitisk og en regionalpolitisk målsætning at øge uddannelsesniveauet blandt regionens borgere. Det offentlige skal sørge for rammen om en forøgelse af uddannelsesniveauet, f.eks. gennem ud- og opbygningen af et relevant og sammenhængende uddannelsesudbud, herunder både indholdsmæssigt og geografisk. Det er således ikke nok at øge uddannelsesniveauet. Der skal også være en sammenhæng mellem efterspørgslen efter og udbuddet af bestemte kvalifikationer. 5 6 7 Det er her endvidere interessant, at ud over en person får større produktivitet gennem uddannelse, så er der endvidere en fælleseffekt, dvs. produktiviteten øges i hele virksomheden, se Junge & Skaksen (2010) om uddannelsesniveauets indvirkning på produktiviteten. Og produktivitetsstigningen slår også igennem på bruttoværditilvæksten. Se Økonomi- og Erhvervsministeriet (2009b). En diskussion om fremtidens udfordringer på arbejdsmarkedet kan ses i Beskæftigelsesregion Syddanmark (2010). Se endvidere Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2008) for en vurdering af de fremtidige kvalifikationskrav samt TrendEduc (2009) for specielt situationen på LVU-området (lange videregående uddannelser). Region Syddanmark 1.2 Carsten Ulstrup

Det offentlige har omvendt også selv brug for kompetenceforøgelsen, fordi kommuner, regioner og staten er meget store og væsentlige arbejdsgivere, der beskæftiger arbejdstagere med vidt forskellige uddannelser. Og mere generelt har samfundet en interesse i en opbygning af f.eks. indbyggernes almendannelse, fleksibilitet og social sammenhængskraft. Dette skal dog ikke forfølges yderligere her. Dette er i tråd med de overordnede politiske målsætninger for uddannelsesområdet, som på det nationale niveau har udmøntet sig i, at 1. Mindst 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015 2. Mindst 50% skal gennemføre en videregående uddannelse i 2015 Disse målsætninger indgår også i de regional- og kommunalpolitiske målsætninger, men her vil effekten naturligvis først vise sig på det lange sigt. En diskussion af målsætningerne gennemføres i kapitel 5. 1.4. Samfundsøkonomiske perspektiver I et større samfundsøkonomisk perspektiv kan fremhæves, at øget uddannelse er rentabelt for de offentlige finanser 8, fordi det gennemsnitlige antal år i beskæftigelse stiger med stigende uddannelse pga. øget beskæftigelsesgrad og senere tilbagetrækningsalder. Men vi står over for et demografisk problem, hvor der bliver relativt færre i den erhvervsaktive alder, som skal forsørge stadig flere. Alene derfor er det vigtigt, at de, der er i arbejdsstyrken, er velkvalificerede og motiverede til at søge beskæftigelse. Imidlertid behøver det demografiske problem ikke at blive af så stort omfang, hvis uddannelsesniveauet øges, fordi øget uddannelsesniveau som tidligere nævnt, betyder flere år på arbejdsmarkedet. Og netop flere med en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse er netop de overordnede politiske uddannelsesmålsætninger. Vi har oplevet en proces, hvor flere får uddannelse og færre står uden uddannelse, men efterspørgslen efter ufaglærte må forventes at falde endnu mere end faldet i udbuddet. Samtidig ventes det, at efterspørgslen efter faglært arbejdskraft ganske vist vil falde lidt, men udbuddet vil falde endnu mere, dvs. der her bliver mangel af arbejdskraft, jvf. tabel 1.1. Endelig forventes det, at udbuddet af personer med en videregående uddannelse fortsat vil stige, men slet ikke i samme omfang som efterspørgslen. Tabel 1.1. Udbud af og efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft, 2009-2019 (1000 personer) Ændring Ændring Ubalance i udbud i efterspørgsel Ufaglært -102-189 88 Gymnasial uddannelse 46 12 34 Erhvervsfaglig uddannelse -52-7 -45 Videregående uddannelse 102 207-105 I alt -7 22 - Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2009). 8 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2009). Region Syddanmark 1.3 Carsten Ulstrup

Vi står derfor med en betydelig ubalance på arbejdsmarkedet, hvis vi ikke får flere til at tage en erhvervsfaglig uddannelse flere til at tage en videregående uddannelse, herunder mindsker andelen, der slutter med en gymnasial uddannelse flere virksomheder til at ansætte personer med en videregående uddannelse De overordnede uddannelsespolitiske målsætninger falder således godt i tråd med udviklingen på arbejdsmarkedet, hvor der i stigende grad er behov for uddannet arbejdskraft. Et af problemerne er imidlertid, at en evt. opfyldelse af de uddannelsespolitiske målsætninger i 2015 betyder, at denne årgang 25 år efter har opnået det tilstræbte uddannelsesniveau, dvs. langt senere end behovet tilsiger. Uddannelsesløftet hos de kommende arbejdstagere skal derfor suppleres med uddannelsesløft af den nuværende arbejdsstyrke. En konsekvens af fortsat ubalance bliver større brug af underkvalificeret arbejdskraft eller udenlandsk arbejdskraft eller større outsourcing. Førstnævnte må forventes at give lavere produktivitet og mindre konkurrenceevne, dvs. mindre vækst og velstandsudvikling. 1.5. Hvordan er udgangssituationen i Region Syddanmark og hvad gøres der? Vækstmålsætningen er højt på den politiske dagsorden i Region Syddanmark. Udfordringer på et regionalt niveau er bl.a. - Den årlige BNP-vækst i perioden 1998-2008 er i Region Syddanmark lavere end i hele landet og er den næstlaveste blandt de 5 regioner, jvf. fig. 1.1 - Arbejdsproduktiviteten ligger langt under hele landet og især Region Hovedstaden, jvf. fig. 1.2 - Der bliver færre til at forsørge stadig flere, jvf. fig. 1.3 - Der bliver færre job til de ufaglærte, jvf. tabel 1.1. Fig. 1.1. Den årlige vækst (bruttoværditilvæksten i 2000-priser) i perioden 1998-2008 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik Region Syddanmark 1.4 Carsten Ulstrup