Brug af Sensory Profile til forebyggelse og reduktion af adfærdsforstyrrelser. Tinna Klingberg, Assisterende leder ved Aalborg Kommunes Videns center for Demens. Demensdagene 2016
Hvorfor har vi valgt at arbejde med Sensory Profile? Hvad er Sensory Profile? Hvad kan en Sensory Pofile vise os om borgerens behov. Hvordan integreres viden om sanseintegration med person orienteret omsorg i en samlet indsats? Erfaringer fra projektet / case.
Hvorfor har vi valgt at arbejde med Sensory Profile?
Klap lige lavalampen!
Fra synsninger til faglig viden. Man er enten overstimuleret eller understimuleret! Han skal skærmes Virker kugledyner til personer med demens? det synes jeg ikke jo det synes jeg Hvem har den faglige viden på det her område?
Formål Formålet med projektet er at undersøge, om Sensory Profile kan bruges som et redskab til at reducere og forebygge adfærdsforstyrrelser hos borgere med demens.
Hvad er Sensory Profile?
Samme mængde sansestimuli udløser forskellige reaktioner hos forskellige mennesker.
Nedsat registrering Inaktiv og uopmærksom adfærd Personen har en høj tolerancetærskel for sansestimuli og opsøger ikke selv stimuli Måder at bearbejde sensorisk information på. Sansesøgende Aktiv og opsøgende adfærd Personen har en høj tolerancetærskel for sansestimuli og opsøger aktivt at blive stimuleret Sensorisk følsom Personen opfanger meget sanseinformation og forholder sig passiv (skærmer sig ikke) og bliver derfor let overstimuleret. Sensorisk skyhed. forholder sig aktivt ved at skærme sig og kontrollere mængde af sanseinformationer, fx ved at lave faste rutiner.
Hvordan integreres viden om sanseintegration med person orienteret omsorg i en samlet indsats?
Problem: Uro, især aften og nat. Udad reagerende. Vandrer. Går ind til andre beboere.
Analyse: Sensitiv overfor sanseindtryk / uro og stressfyldte situationer. Vil have godt af stimulation af procioceptiv sans. Svær demens betyder at E har brug for tilpasset kommunikation. E har pga demens svært ved at tyde og reagere på afførings trang. Har smerter ved hård afføring.
Handlinger: Pauser med ro/ velbehag ( fx ligge/sidde med kædedyne. Sidde tæt med familie/personale. Høre rolig men rytmisk musik- musicure, læse, nusse med bamserne, se fotos, se demensfilm..) Kommunikation via handling/ kropssprog mindre snak. Rolig tilgang. Tal langsomt. Tal i normalt toneleje. Èn plejer tilstede eller når to plejere, så taler kun den ene. Den ene tager teten. gå- i- seng-ritual puttes godt med kædedyne og/eller almindelige tæpper langs kroppen og mellem ben som kropsafgrænsning. Evt. større bamse eller ammepude til at kramme når hun ligger på siden. Evt. opvarmet kernevarmepude. Evt. Musicure. Sid evt. ved E indtil hun falder til ro. E puttes på sofaen hvis hun ikke ønsker at komme i seng.
Handlinger. Det undersøges ved E.L. om Kaliumkloridmikstur kan erstattes af noget i drikke/mad. Se ind på afføringsmønster og evt justere laksantia, da borger bliver meget forstyrret af at skulle have afføring, forstår det ikke længere og ved ikke hvordan der skal handles på det. Samtidigt tolkes signalerne forkert og det gør ondt på borger. Fokus på at E responderer positivt på nogle typer af berøring/ kropsindtryk( fast berøring/ tryk/kropsafgrænsning)og reagerer negativt på andre typer berøring( fx hård stråle bad, spraycreme på kroppen, hurtig/flygtig berøring)
Evaluering Mere rolig / mindre vred. Indimellem mere overskud til sociale aktiviteter. Klarer badesituation bedre. Spiser bedre. Også familien udtaler at de synes hun er mere rolig/ mindre vred end tidligere. Falder ofte hurtigere til ro,puttes lettere end før med bl.a. kædedyne.
Hvad var det der hjalp? Den individuelt tilpassede indsats.
Problematik B har i 2014 fået diagnosen Alzheimers demens. B bor i eget hjem med rask ægtefælle. Det seneste år har været præget af adfærd hvor B er grædende, sitrende, giver udtryk for ubehag som der ikke umiddelbart kan findes somatisk årsag til. Reagerer ved at trække sig og går i seng. Vandre oppe om natten. Han har fået øget tendens til at pakke sig ind. B har været set af ældrepsykiatrien, der har været obs. Depression. Intet har givet B bedre trivsel. B har forsøgt at starte i daghjem men forgæves, det gav B mere uro.
Analyse Terapeuten: Inden testen synes jeg der er tydelige tegn på at B føler sig overstimuleret og derfor søger ind for sig selv. Efter testen bliver det mere tydeligt hvilke områder der er påvirkede i hans sanseprofil og bearbejdning, og derfor er det lettere at komme med tilbud, der evt kan afhjælpe det.
Analyse: B s sanseforarbejdning er på en sådan måde, at han let bliver overstimuleret og har svært ved at rumme og bearbejde nye og ukendte indtryk, som han ikke er forberedt på. Han skal have støtte i at holde balance mellem mere kropslig aktivitet og evt. færre visuelle og auditive input, da de to sidste kan være med til at nedsætte hans tolerance for hvad han kan rumme i løbet af en dag. Pga. problemer med at rumme sansestimuli udefra har B brug for at kunne opleve at han er kropsligt "beskyttet"
Handling. Kædedyne, kædevest, gyngestol, høretelefoner. Aflastning til hustru i eget hjem.
B har generelt fået flere gode dage, og er i bedre humør. B finder ro for det meste, og kan nu være i daghjemmet og nyde det i de par timer B er der. Kædedynen er en trofast ven for B; han bruger den hver nat/ når han er inde og ligge og hvile sig. Kædevesten beder B selv om at få på; den giver ham overskud til at deltage i aktiviteter ude af huset, f.eks dagaktiviteten og han har været til konfirmation. I dagaktiviteten har B selv været opsøgende på de andre borgere, og dette har han ikke tidligere haft overskud til. Efterfølgende, når han er kommet hjem, er han stadig rolig og i balance.
Familien omkring ham synes den giver ham mere ro, og oplever at han er anderledes glad når han bruger den. Demenssygeplejersken der kender B tilbage fra 2014, oplever at B har fået en anden ro og kan være mere med i samtalen, når hun er der. En ny gyngestol gør at B kan holde til at være i stuen om aftenen sammen med hustru. Høretelefoner virkede ikke, B brød sig ikke om dem.
Hjælp til at trække sig. Sad stille med personalet og så billeder før de tog afsted. (B: hvis det bliver for meget kan vi vel køre hjem igen?) Ud og mærke sin krop. B har arbejdet med heste hele sit liv.
Fordi han kan holde til at komme i daghjem, kan han nu få oplevelser han ikke fik før.
B s hustru: Jeg tænkte det var noget fis, det der med en vest. Ja helt ærligt. Men fysioterapeuten var god til at forklare, det var meget lettere at forstå end det lægen sagde. så jeg tænkte.hvad kan der ske ved det? Sidste weekend var vi i byen og der havde vi kugledynen med. B elsker jo at se sin familie til fester, det kunne vi ikke før. Han smiler når han står op nu, -se på B, se hvor han slapper af nu.
Tak for opmærksomheden. For yderligere oplysninger om projektet kontakt: Tinna Klingberg, Assisterende leder Aalborg kommunes Videnscenter for demens. Tin-aeh@aalborg.dk