Fedmeoperationer Hvad er reglerne for fedmeoperationer, og hvordan adskiller kravene sig på henholdsvis offentlige som private sygehuse? Hvilke teknikker bruger sygehusene? Og hvad koster det? Dette og meget mere kan du blive klogere på i denne guide om fedmeoperationer. Guiden indeholder desuden en række relevante problemstillinger inden for området. Reedigering: Alåna Aharonog Philip Dam - September 2012
03 Fedmeoperationer 04 Det offentlige system 05 De private sygehuse 06 Oversigtstabeller 07 Hvis du ønsker en operation 08 Ventetider og priser 09 Det offentlige overtager fedmekirurgi 10Fedmesygdomme truer hver fjerde ung 11 59 kilo lettere 12 Overvægtige betaler selv for operation 13 Eksperter vil styre hjælp til syge 14 Fedmeoperationer kurerer diabetes 2
Fedme er dyrt og farligt Fedme er et hastigt stigende problem i hele den vestlige verden. 47 % af den voksne befolkning er overvægtige (BMI 25). Omkring 13 % af befolkningen er svært overvægtige (BMI 30). Det viser Sundhedsstyrelsens tal fra 2010. Tallene bygger på en meget bred undersøgelse, hvor et bredt udsnit af befolkningenen har blandt andet indrapporteret deres vægt og højde. (Se mere på http://www.sundhedsprofil2010.dk) Fedme forårsager både et ringere selvværd hos de overvægtige og nedsatte muligheder for at virke både socialt og i arbejdslivet. Desuden er der en forøget risiko for en række sygdomme specielt type 2- sukkersyge og livslængden er forkortet, ikke mindst på grund af hjertekarsygdomme, som er den hyppigste årsag til indlæggelse blandt overvægtige. Samfundsmæssigt betyder fedme en kæmpe udgiftsbyrde. Sundhedsministeriet lavede for nogle år siden en analyse af, hvor meget fedme koster sygehusvæsenet. Svær overvægt kostede rundt regnet sygehusene 1 mia. kroner, viste analysen, der byggede på tal fra 2004. Udgifterne gik til indlæggelser og ambulante for for følgesygdomme primært hjertesygdomme 3
(hjertekrampe og akut hjerteinfarkt ) og diabetes type 2. (Se hele Sundhedsministeriets rapport her: (http://alturl.com/32fku) Men det er nærmest småpenge. For oveni skal lægges arbejdsmarkedets udgifter i form af eksempelvis sygedage. Dette beløb blev i 2004 beregnet til ca. 11 mia. kr. Der er derfor mange gode grunde til at gøre noget ved problemet. Vi ved i dag, at langt de fleste overvægtige mennesker er gode til at tabe sig, men hurtigt tager på igen. Baggrunden er, at hvis man først lider af fedme, vil vægttab føre til, at kroppen iværksætter forskellige modregulationer, der prøver at trække vægten tilbage til det forhøjede niveau. Derfor anslår man, at kun cirka 5 procent af alle svært overvægtige vil være i stand til at fastholde et vægttab i flere år. I de senere år er der sket en stærk stigning i antallet af fedmeoperationer, og denne plusguide har særligt fokus på fedme, hvem der kan blive opereret, og hvad man kan forvente af operationen. Fedme måles blandt andet i BMI, Body Mass Index. BMI viser din vægt i forhold til din højde. Vejer du 90 kg og er 1,75 m høj er dit BMI 90 delt med (1,75 x 1,75). Det vil sige 90 delt med 3,06. Det giver et BMI på cirka 29,4. BMI-målene vurderes ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO på følgende vis: Under 18,5: Undervægtig 18,5-25: normalvægtig 25-30 overvægtig 30-40 fedme over 40 svær fedme Det offentlige system Du kan få dækket udgifterne af det offentlige, men det kræver, at du lever op ti len række krav. D. 1. januar 2011 trådte der nye regler, hvilke fedmeoperationer det offentlige system skulle udføre. For at blive opereret efter de nye regler skulle man være federe end hidtil. Eksempelvis skulle en gennemsnitlig høj mand på 180 cm før veje 130 kilo. Efter de nye regler kan han først blive opereret, hvis vægten når op på 162 kilo. Sådan er kravene, hvis du skal opereres: BMI nu skal være over 50 eller lidt mindre, hvis man lider af følgesygdomme som f. eks. diabetes, før du kan få en fedmeoperation dækket af det offentlige. 4
Du skal have en BMI på over 35, og samtidig have mindst én fedmerelateret sygdom. Det kan f.eks. være diabetes 2, svært forhøjet blodtryk eller cyster på æggestokkene. Du kan dog muligvis indstilles til operation, uden følgesygdomme, hvis du har et meget, meget højt BMI på over 50. Indstillingen sker på baggrund af en konkret vurdering. Du skal desuden være fyldt 25 år, og du må ikke fejle noget, der taler i mod en operation. Er du over 60 år gammel skal der foretages en ekstra undersøgelse hvor fordele/risici opvejes. Derudover skal du tabe 8 procent af din kropsvægt inden operationen. her skal du tabe 8 procent af din kropsvægt inden operationen. Oversigtstabeller På de to tabeller på næste side kan du se antallet af fedmeoperationsforløb fordelt efter operationsår, køn og hospital. Samt antallet af forløb fordelt på landets forskellige sygehuse (næste side), fordelt de forgangene 5 år. Tallene er hentet fra Landspatientregistret og omfatter aktivitet på offentlige og private sygehuse i Danmark. Private sygehuse På private sygehuse gælder de krav som tidligere gjaldt på offentlige sygehuse. Er du ramt af følgesygdomme og har et BMI på 35, indstilles du til operation. Har du derimod en BMI på 40 eller derover, indstilles du til operation, selvom du ikke er berørt af følgesygdomme. Den nedre aldersgrænse er 18 år, er du fyldt 60 foretages der ligeledes en ekstra undersøgelse her, hvor fordele/risici opvejes. Du skal yderligere have forsøgt varigt vægttab af andre veje, men mislykkedes. Du må ikke lide af psykiske og/eller fysiske sygdomme der kan være problematiske for operationen. Også 5
Fedmeoperationsforløb fordelt efter operationsår og køn (2007-2011) Som det kan ses, var der markant færre fedme operationsforløb i 2011. Det skyldes, at reglerne blev ændret i 2010, så kravene for at blive opereret steg. Man skulle simpelthen være federe end før. 2007 Kvinder 1.022 Mænd 244 Samlet 1.266 2008 Kvinder 1.514 Mænd 395 Samlet 1.909 2009 Kvinder 2.121 Mænd 581 Samlet 2.702 2010 Kvinder 3.379 Mænd 1.005 Samlet 4.384 2011 Kvinder 1.668 Mænd 603 Samlet 2.271 6
Hvis du ønsker en operation Hvis du ønsker en operation, er det en god idé at starte hos din egen læge. Hvis du her får en vurdering af, at du opfylder betingelserne for en fedmeoperation, kan du blive henvist til en medicinsk afdeling på et offentligt sygehus. Hvis det offentlige ikke har mulighed for at undersøge dig inden for 1 måned, eller efter endt udredning ikke kan operere dig inden én måned, har du krav på at blive henvist til et privat sygehus. Operationsteknikker Der findes overordnet tre, gastrisk banding, gastrisk sleeve oggastrisk bypass, hvoraf den sidstnævnte er langt den mest populære. og står ifølge Netdoktor.dk for ca. 98 procent af alle fedmeoperationer. Gastrisk bypass-operation (Kikkertkirurgisk operation) Langt de fleste fedmeopererede får foretaget en såkaldt gastrisk bypass, hvor mavesækken formindskes ved at forbikøre mavesækken, dvs. lukke en stor del af mavesækken af, og den øverste del af tyndtarmen.- Det medfører hurtigere mæthed og nedsat optagelse af visse typer fødevarer. - Du kan typisk forvente et vægttab på 60-80 pct. af overvægten (Ifølge privathospitalerne Mølholm og Aleris- Hamlet) Gastrisk banding Gastrisk banding er en operation, hvor man afsnører den øverste del af mavesækken med et blødt bånd af silikone for at begrænse fødeindtaget. Man laver ikke om på mave-tarmsystemet. Båndet kan reguleres vha. saltvandsindsprøjtninger. Operationen er teknisk enkel at udføre, og medfører et gennemsnitlig vægttab på 40 50 % af overvægten. Operationen stiller store krav om varigt kostomlægning og mådehold, da båndet kan udvides, hvis kostanvisninger ikke overholdes. (Privathospitalet Mølholm) Banding er i øvrigt en teknik, vi er ved at forlade her i Danmark, da vægttabet er mindre end ved andre former for indgreb,«siger Mikael Støckel,, der er overlæge på privathospitalet Bariatric Center (Kilde: Berlingske, 2010) Bivirkninger Mange af de opererede taber op til 40-50 kilo, og erfaringerne viser, at den overskydende hud foruden kosmetiske gener kan 7
Ventetider Offentlige behandlingssteder og ventetider SVS Afdeling for Kirurgi og Gastroenterologi, SVS Sygehusdirektion, Sydvestjysk Sygehus, Region Sydd KOE Kirurgi - Overafdeling, Kirurgisk Afd., ROS/KOE - Ledelse, Sygehusområde Nord (Roskilde, Køge, F) Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg, Skive, Region Midtjylland Aalborg Sygehus, Region Nordjylland, Alb Endokrinologisk afd., Alb Endokrinologisk Område, Medicinsk Center Kirurgisk afdeling, Regionshospitalet Viborg, Skive, Region Midtjylland Kilde: www.venteinfo.dk Første undersøgelse Ambulant behandling Behandling ved indlæggelse 2 uger 2 uger 3 uger 3 uger 3 uger 3 uger 4 uger 3 uger Privathospitaler og priser Priserne for en er nogenlunde på samme niveau på de private hospitaler, nemlig ca. 65.000 kroner. - 65.000 kroner på Privathospitalet Mølholm Hospitalet tilbyder en gratis individuel vurdering samt orienteringsmøder (Se mere: bit.ly/rdeubv - Fra 62.067 kroner (plus 2600 for en forundersøgelse) på Aleris-Hamlet Privathospital (Se mere: bit.ly/uh2zyi)»prisen kan variere alt efter materialevalg og kompleksitet og fastsættes af speciallægen i forbindelse med konsultationen«, oplyser Aleris-Hamlet. - Fra 57.500 kr (plus 5.000 kr for forundersøgelse og forbehandling), Bariatric Center(Se mere: bit.ly/rfiugh 8
føre til eksem og svamp mellem de overskydende hudlag, hvilket efterfølgende kan kræve flere indgreb. Ifølge regionsformand i region MidtjyllandBent Hansen er den operation betydeligt dyrere end fedmeindgrebet og kan løbe op i over 100.000 kr. (Kilde: Artikel i Berlingske, april 2012) Ny forskning «Med formålet at forhindre tarmslyng efter laparoskopisk gastrisk bypass, har Fedmekirurgisk Center indført en ny teknik, som nedsætter risikoen for at tarmen sætter sig fast og medfører tarmslyng,«sådan skriver Privathospitalet Mølholm på deres hjemmeside.»vi har valgt at tage konsekvensen af de nyeste svenske forskningsresultater som tyder på, at man kan nedbringe antallet af patienter med tarmslyng ved at lukke hulrummene, som opstår efter en bypass operation. Siden marts 2012 har vi derfor lukket disse hulrum med en speciel teknik, som ikke forlænger operationstiden, og som ikke har givet problemer,«siger Jens Fromholt Larsen, der er leder af Fedmekirurgisk Center på Privathospitalet Mølholm. Det offentlige overtager fedmekirurgi To regioner går nu i gang med at opbygge særlige centre for behandling af svært overvægtige, der også har behov for dyre plastikkirurgiske indgreb. Privathospitaler undrer sig. Langt flere, stærkt overvægtige danskere vil i fremtiden blive behandlet på offentlige sygehuse. Både når de skal opereres for at komme af med de overflødige kilo, og når de bagefter skal have en plastikkirurgisk operation for at få fjernet løsthængende skind og hudlapper. Efter at fedmekirurgi i årevis primært er foregået på privathospitaler, satser det offentlige sygehusvæsen nu på at sætte sig tungt på området, der er såvel meget udgiftskrævende som politisk omdiskuteret. Både Region Hovedstaden og Region Midtjylland har planer om at etablere såkaldte bariatriske centre for behandling af fedme og afledte helbredsproblemer, og ifølge regionsformand i Region Midtjylland Bent Hansen ( S), der også er formand for Danske Regioner, er der både faglige og økonomiske årsager til det.»privathospitalerne har i en periode næsten haft et monopol. Det har været dyrt og næppe heller den mest fornuftige udnyttelse af pengene. Samtidig kan vi se, at en del fedmeopererede nu skal til at have meget dyre plastikirurgiske operationer, og at der også er ganske mange, som løber ind i komplikationer. Derfor skal vi sikre os, at vi har den fornødne faglige viden i det offentlige, så vi også kan sikre os, at der er en fornuftige balance mellem, hvad vi selv skal lave, og hvad der kan udføres hos de private,«siger Bent Hansen. 9
Nyt center på Hvidovre Hospital I Region Midtjylland er de offentlige sygehuse i gang med at opbygge en kapacitet til at undersøge og operere stærkt overvægtige. Samtidig går Aarhus Universitetshospital i gang med at etablere et center for postbariatrisk plastikkirurgi til at håndtere de komplekse, meget dyre operationer, som en del patienter skal igennem nogle år efter selve fedmeoperationen. Mange af de opererede taber op til 40-50 kilo, og erfaringerne viser, at den overskydende hud - foruden kosmetiske gener - kan føre til eksem og svamp mellem de overskydende hudlag, hvilket efterfølgende kan kræve flere indgreb. Ifølge Bent Hansen er den operation betydeligt dyrere end fedmeindgrebet og kan løbe op i over 100.000 kr. Region Midtjylland lægger derfor op til at afsætte ca. 12 mio. kr. årligt for at kunne foretage 100 plastikoperationer og 45»komplikationspatienter«. I Region Hovedstaden er planen at oprette et center på Hvidovre Hospital, hvor man også vil samle behandlingen af gravide og fødende fedmeopererede. Det har vist sig, at fedmeopererede, der bliver gravide, har øgede komplikationer under graviditeten, hvilket kræver en særlig ekspertise. I forvejen er antallet af fedmeoperationer faldet kraftigt, efter at man fra politisk hold har strammet kravene for at blive indstillet til et indgreb. På privathospitalerne er man kritiske over for udviklingen.»privathospitalerne har opbygget ekspertise over en årrække, og det kan undre, at man ikke udnytter den. Vi har betalt vores lærepenge, og jeg er sikker på, at vi kan gøre det billigere end de offentlige sygehuse,«siger fmd. for privathospitalernes brancheforening Bent Wulff Jakobsen. (kilde: Berlingske, april 2012) Fedmesygdomme truer hver fjerde ung Hver fjerde ung er overvægtig. Det truer velfærdssamfundet i form af en sygdomsbølge af diabetespatienter, fedmeoperationer og sygedagpengemodtagere. Samtidig viser forskningen, at fedme fører til et skidt liv med depressioner, dårligere livskvalitet og færre venner. Men ifølge forskeren bag en ny undersøgelse, griber samfundet fedmeepidemien blandt børn og unge helt forkert an. - De unge står alene med fedmen og tør ikke fortælle, når de går i gang med et vægttab. - De føler stor skam, hvis de igen skulle skuffe forældre og venner, siger læge og antropolog læge Anders Lindelof, CFK, Folkesundhed og Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland. Han forsvarer i næste uge en ph.d. afhandling, hvor han blandt andet over to et halvt år har lavet grundige interview med 15 unge overvægtige og nærmeste familie. Står alene med problemet Undersøgelsen tegner et klart billede af unge, der er vokset op uden klart definerede måltider og motion. De står 10
alene med problemet og får hverken tilstrækkelig støtte fra forældre eller samfundet. - En af de unge fortæller bl.a., at han hellere vil vælge en cola end en danskvand, fordi det ville rejse spørgsmål og måske også skuffelser, hvis han valgte anderledes, siger Anders Lindelof og fortsætter: Forældre og venner undlader at tale med den fede om vægttab. De vil ikke støde den unge og tror ikke, de ønsker at tale om det. Når forældrene en sjælden gang imellem taler med deres børn om vægttab, er det altid som stikpiller. Anders Lindelofs studier viser, at hver anden til tredje unge forsøger at tabe sig. Men de mangler støtte til at fastholde kampen. I stedet mødes de konstant af udsagnet: Tag dig sammen. Lindelof peger på, at samfundet i langt højere grad bør skabe muligheder. 59 kilo lettere For ca. fem år siden led Liselotte Wissing af ekstrem overvægt. Den 48-årige kvinde fra Rødovre vejede dengang 129 kg og kunne ikke sove på grund af smerter. Livskvaliteten var i bund. Depressionerne pressede sig på. Liselotte trøstede sig ved at spise mere og mere.»jeg brugte mad på samme måde som en alkoholiker bruger alkohol. Jeg spiste alt, hvad jeg kom i nærheden af. Var jeg blevet låst inde i et rum med en bunke hvidkål, så ville jeg også spise det,«fortæller hun. Men én dag gik alvoren op for Liselotte efter en længere periode med smerter og søvnbesvær. Derfor tog hun en af de vigtigste beslutninger i sit liv. Hun valgte at få foretaget en kompliceret gastrisk bypass operation, hvor mavesækken bliver gjort mindre. Beskeden fra lægerne var i første omgang nedslående. Liselotte Wissing skulle tabe omkring 10 kg, før operationen kunne lade sig gøre. Derfor meldte Liselotte sig ind hos SlankeDoktor, og et år senere var hun klar til at komme under kniven efter at have smidt 14 kg ved hjælp af en stram diæt. Operationen gik efter planen, og i dag vejer Liselotte 70 kg.»jeg føler, at jeg har fået et nyt liv. Jeg har ikke kun tabt 50 kg, jeg har også smidt en masse dårlige ting, som var forbundet med min overvægt. Min slidgigt er væk, jeg er ikke længere deprimeret, og nu sover jeg godt om natten. Men det var ikke kun operationen, der hjalp. Kvinderne inde på SlankeDoktor var fantastiske, og jeg havde aldrig klaret det uden deres hjælp og støtte,«siger Liselotte Wissing. Liselotte er fast besluttet på at holde sin nye vægt gennem en sund kost og motion. Hun er lykkelig for at kunne gå i almindeligt tøj og være i stand til at cykle på arbejde. (Kilde: BT, januar 2011) 11
Overvægtige betaler selv for operation Af Flemming Steen Pedersen // step@berlingske.dk Hun har været på slankekur halvdelen af sit liv og har prøvet stort set alle kure, der findes. Flere gange er det lykkedes at tabe 20-30 kg, men hver gang er de røget på igen.»det har været en livslang kamp mod overvægten, og nu gider jeg ikke mere. Jeg vil have en operation. Jeg har taget et banklån, og så må jeg bare betale,«siger»mette«, 53 år. Hun er langt fra alene. En del overvægtige danskere er nu parate til selv at betale for en fedmeoperation, efter at regeringen og regionerne for nylig har strammet kravene for at få et indgreb på det offentliges regning. Efter stramningerne har 40 personer - i løbet af én måned - henvendt sig til privathospitalet Hamlet og givet udtryk for, at de selv vil betale for operationen, der koster omkring 65.000 kroner. Forventningen er, at antallet af»selvbetalere«vil vokse, og at der således er indført brugerbetaling ad bagvejen for et stort antal danskere, som tidligere ville have kunnet få operationen gratis.»det er ikke, fordi disse mennesker er specielt velhavende. Men de er nået op i en vægtklasse, hvor de har mange sygedage. De risikerer måske at miste deres job og kan være bange for, om de vil være i stand til at se deres børn eller børnebørn vokse op. I den situation vælger de så selv at betale for operationen,«siger adm. direktør på Hamlet Vinni Breuning. Flere og flere fedmeoperationer Antallet af fedmeoperationer er vokset eksplosivt gennem de senere år. Men siden årsskiftet er der sket en kraftig opbremsning i indgrebene, efter at regeringen og regionerne før jul indførte nye retningslinjer for at få en offentligt finansieret operation. Tidligere var kriteriet for at få en operation, at man havde et BMI på 40 og derover eller på mellem 35 og 40, hvis man også led af følgesygdomme som f.eks. diabetes eller hjertelidelser. Ifølge de nye henvisningsretningslinier vil man primært kun komme i betragtning, hvis man har følgesygdomme, og hvis overvægten er det eneste problem, vil man først overveje en operation, når BMI overstiger 50.»Mettes«BMI ligger lige omkring de 40, men hun er endnu ikke løbet ind i nogle følgesygdomme. Hjertet er sundt, det samme er kredsløbet, og der er ingen tegn på gigt, ligesom tallene for blodsukker og kolesterol ligger nogenlunde.»det er heller ikke forfængelighed, der spiller en rolle. Jeg er ret ligeglad med, hvad folk synes. Men jeg er også så gammel, at jeg er bange for, hvad der vil ske med min krop. Der er ikke noget alarmerende nu, men jeg ved, at det kommer, hvis jeg ikke gør noget nu. Derfor har jeg ikke andre muligheder end en operation,«siger hun. 12
Eksperter vil styre hjælp til syge Politikere og embedsmænd er på vej ud i en etisk gråzone, når de begynder at stramme kravene til, hvem der kan få en fedmeoperation. Hidtil har holdningen været, at der ikke tages stilling til, om en sygdom er uforskyldt eller selvforskyldt. Men det princip er nu ved at skride, så fedmeoperationer pludselig skal ses som en form for gældssanering, mens knokleri i et motionscenter anses for at være det rette sted at betale tilbage i»slidsomme rater«for den selvforskyldte overvægt. Sådan lyder advarslen fra formanden for Etisk Råd, Jacob Birkler, der i en kronik i Berlingske har bebudet, at rådet vil stille skarpt på den prioritering, der sker i sundhedsvæsenet. Rådet vil både nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se nærmere på området, og foreslår også at oprette et institut for prioritering af sundhedsydelser, der kan»undersøge grundlaget, rammerne og nye muligheder for prioritering i det økonomisk pressede danske sundhedsvæsen.»jeg kan godt være betænkelig ved, at der er nogle patienter, som går tabt i regnestykkerne, og at nytteetikken»kan det betale sig?«kommer til at fylde mere og mere. Der sker konstant en prioritering på alle niveauer i sundhedsvæsenet. Men den foregår meget ofte i det skjulte. Derfor bør det frem i lyset, hvorfor nogle patienter kommer først i køen, og andre skubbes bagud. Et institut ville kunne være med til at skabe både forståelse for og legitimitet omkring prioriteringerne,«siger Jacob Birkler. Udspillet fra Etisk Råd kommer, efter at såvel Danske Regioner som de lægevidenskabelige selskaber har været ude at foreslå, at der oprettes et organ, som skal rådgive om prioriteringen i sundhedsvæsenet og skabe åbenhed om og forståelse for de beslutninger, der træffes. Vurderingen er, at det i dag er noget diffust, hvem der træffer beslutningerne og de svære valg, som er spredt ud på politikere, diverse styrelser samt nævn og råd. I den forbindelse har Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber foreslået at oprette et nationalt prioriteringsråd med læger»i nøglepositioner«samt repræsentanter fra patientorganisationer, Etisk Råd, regioner og Sundhedsstyrelsen Danske Regioner skeler til engelske erfaringer med at oprette et nationalt institut, som vurderer effekten og omkostningseffektivitet ved behandlinger med bl.a. nye lægemidler. (Kilde: Berlingske, februar 2011 ) 13
Fedmeoperationer kurerer diabetes AF ASTRID WIERZBA Fedmeoperationer har en overraskende positiv virkning. Når svært overvægtige har været under kniven, forsvinder deres diabetes på få dage. - Vi ved bare ikke helt, hvorfor det sker, fortæller ph.d. studerende Michael Taulo Lund fra Xlab på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Sammen med en forskningsgruppe er han i færd med at undersøge, hvorfor en operation kan kurere en ellers uhelbredelig sygdom og give patienterne et normalt blodsukkerindhold igen. - Vægttab hjælper altid på type-2 diabetes, men for nogle udvikler fedmen sig til en kronisk tilstand. De kan ganske enkelt ikke tabe sig. For den gruppe kan fedmeoperation være en løsning, og dét, der så har vist sig at være interessant i den sammenhæng, er, at operationen tilsyneladende helbreder type-2- sukkersygen, inden patienterne er begyndt at tabe sig. - Vi kan se, at operationen får dem til at udskille mere af mavetarmhormonet GLP-1 efter et måltid, og det påvirker både hjernens mæthedscenter og stimulerer bugspytkirtlens produktion af insulin. Det begynder lige efter operationen. Så begynder patienterne samtidigt at tabe sig, og deres kroppe får over tid brug for mindre insulin og bliver samtidig mere følsomme overfor stoffet. Det er i hvert fald den hypotese, vi tror, forklarer, hvorfor operationen kurerer type-2-diabetes. LANGTIDSEFFEKTERNE UKENDTE Michael Taulo Lund understreger, at der stadig er tale om hypoteser og at man ikke kender langtidseffekterne af fedmeoperationerne. - Vi ved, at effekten ikke for alle er blivende. Samtidig er operationen stadig så ny, at man ikke har kunnet følge op på hvordan det går patienterne 20-30 år efter operationen og set om der er nogle uhensigtsmæssige langtidseffekter. Det er noget af det, der er humlen i debatten lige nu. (Kilde: Berlingske, juni 2012) FORKORTER TARMEN Operationen går i store træk ud på at sende maden udenom det meste af maven og 12-finger-tarmen, og direkte ned i tyndtarmen. Og med store resultater til følge. Patienterne taber 60-70 procent af deres overskudsvægt, og samtidig har det altså vist sig, at patienterne også bliver kureret for type-2-diabetes på få dage. 14