Dokumentation og evaluering i en kommunal hverdag. eller hvordan vi bruger projekter og data til at blive klogere

Relaterede dokumenter
Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

Fra helbredskontrol til sundhedsfremmeprojekt

Evalueringsrapport Tilbud til overvægtige børn i 5. klasse. Udarbejdet af Susanne Østerhaab Prof. Bach. i ernæring og sundhed

Status på sundhedstjek Kara/Noveren 2012

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom

Sundhedsstrategi. Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser. Oktober

Projektbeskrivelsesskema

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Bilag 1: Principstruktur for MoEva 2.0 system og anvendelse DEFACTUM

Notat vedr. KRAM-profilen

Høje-Taastrup Kommune

Sundhedsfremme på virksomheder.

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen og datagrundlaget. Jakob Kjellberg

Agenda. Kort om Lån & Spar. Baggrund og mål for Bank i Bevægelse. Tiltag i Bank i bevægelse. Resultater for Bank i bevægelse.


Ny viden om mental sundhed - Forebyggelsespakken og nye initiativer. Mille Pedersen M: T:

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Hvad er ulighed i sundhed

Monitorering og forebyggelse på folkesundhedsområdet Erfaringer fra Hvordan har du det?- undersøgelserne

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark

Vedlegg II. Ebeltoft-projektet. ( engelsksprogede: The Ebeltoft Health Promotion Project, dansksprogede: Sundhedsprojekt Ebeltoft, forkortet til SE)

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Projekt sund skole. 28. april Tænketanken "Sundhed for alle" Horsens Kommune

Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune

Sundhedsindsats for socialt udsatte enlige i landområder. Randers Kommune

Trivselssamtaler og sundhedstjek i projekt SundhedscenterThyholm

Livalife app en - Brugerguide

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Forebyggelse i nærmiljøet. Tværgående evaluering. Konference København 19. marts 2015

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil

Sundhedstjek og Formtest. Styrk og bevar din motivation med nemme gør-det-selv tests

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Region Nordjylland og kommuner

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

EFFEKTMÅLINGER OG FOREBYGGELSESFONDEN

Kombination af surveys og registre: Muligheder og begrænsninger. Leif Jensen Forskningsservice

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Effektmåling 1. Mere attraktive almene boliger?

INVESTÉR I SUNDHED OG TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN. Et tilbud fra Københavns Kommune til virksomheder i København

Hvordan har du det? 2017

SUNDHEDSSCREENING, KOMMUNIKATION & PLANLÆGNING

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl

Industri - Alle 1. & 2. tjek

SKEJBY - VERDENS SUNDESTE ERHVERVSOMRÅDE

Orientering om Sundhedsprofil 2017 og Børne- og Unge Sundhedsprofil 2017

Sundhedstjek 1 & 2 samlede data

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Ulighed i Sundhed Hvor køn er vores sundhed?

ABONNEMENTER - DER BETALER SIG

ALTERNATIVER TIL RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG: Mikro-økonometriske metoder. Jan Høgelund

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

BRUGERUNDERSØGELSE SUNDHEDSHUSE GENOPTRÆNING KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune

I hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene?

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Forvaltning/område: Sygedagengeområdet

Medarbejder udvikling og øget effektivitet i. Kontaktcentret

Overvægt blandt børn i 0. og 1. klasse - forekomst

Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere

En undersøgelse af de inaktive danskere ( )

Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv

KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter

Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

LIFE. En målrettet indsats. September Willis Towers Watson. All rights reserved.

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del Bilag 370 Offentligt. Evaluering af Projekt Ulighed i sundhed

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

FOREBYGGELSE PÅ ÆLDREOMRÅDET TEMADAG OM FOREBYGGELSE PÅ ÆLDREOMRÅDET

Gåhjemmøde om indsatser i udsatte boligområder

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Rødding Skole

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Projekt. Norddjurs - En sund kommune i bevægelse Projektoplysninger

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013

Rengøring Alle 1. & 2. tjek

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen

Disposition for dette oplæg:

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

RAPPORT - Sundt Lager

Visionen (hvad stræber vi efter?)

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Dunedin undersøgelsen og selvkontrol

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Transkript:

Dokumentation og evaluering i en kommunal hverdag eller hvordan vi bruger projekter og data til at blive klogere

To spørgsmål 1. Hvad er effekten af vores indsatser? 2. Kan vi bruge data til at målrette vores indsatser mere?

To spørgsmål 1. Hvad er effekten af vores indsatser? (Forskellig, men hvad virker bedst?) 2. Kan vi bruge data til at målrette vores indsatser mere? (Ja )

Effekten af en sundhedsindsats Hvilken type indsats virker bedst? Almindelig træning vs. Involvering af deltagerne i planlægningen af aktiviteter m.m. Fokus på enlige mænd i alderen 25-44 år

Effekten af en sundhedsindsats Hvilken type indsats virker bedst? Almindelig træning vs. Involvering af deltagerne i planlægningen af aktiviteter m.m. Fokus på enlige mænd i alderen 25-44 år

Effekten af en sundhedsindsats Hvilken type indsats virker bedst? Almindelig træning vs. Involvering af deltagerne i planlægningen af aktiviteter m.m. Fokus på enlige mænd i alderen 25-44 år EKSPERIMENTEL METODE

1.100 enlige mænd mellem 25 og 44 år CPR-reg. Hvordan?

Hvordan? 1.100 enlige mænd mellem 25 og 44 år CPR-reg. Digital post/alm. post 130 personer henvender sig

Hvordan? 1.100 enlige mænd mellem 25 og 44 år CPR-reg. Digital post/alm. post 130 personer henvender sig Vores sample 115 personer dukker op

Hvordan? 1.100 enlige mænd mellem 25 og 44 år CPR-reg. Digital post/alm. post 130 personer henvender sig Vores sample 115 personer dukker op 40 personer med normale værdier Kontrolgruppe I

Hvordan? 1.100 enlige mænd mellem 25 og 44 år CPR-reg. Digital post/alm. post 130 personer henvender sig Vores sample 115 personer dukker op 75 personer med forhøjede værdier Potentiel indsatsgruppe 40 personer med normale værdier Kontrolgruppe I

Hvordan? 115 personer dukker op 75 personer med forhøjede værdier Potentiel indsatsgruppe 40 personer med normale værdier Kontrolgruppe I

Hvordan? 115 personer dukker op Hold 1 (16) Samskabende indsats 75 personer med forhøjede værdier Potentiel indsatsgruppe 40 personer med normale værdier Kontrolgruppe I

Hvordan? Hold 2 (17) Alm. indsats 115 personer dukker op Hold 1 (16) Samskabende indsats 75 personer med forhøjede værdier Potentiel indsatsgruppe 40 personer med normale værdier Kontrolgruppe I

Hvordan? Hold 3 (12) Ikke mulighed (motiveret kontrolgruppe) Hold 2 (17) Alm. indsats 115 personer dukker op Hold 1 (16) Samskabende indsats 75 personer med forhøjede værdier Potentiel indsatsgruppe 40 personer med normale værdier Kontrolgruppe I

Hvordan? Hold 3 (12) Ikke mulighed (motiveret kontrolgruppe) Hold 4 (30) Ønsker ikke at deltage i indsatserne (u-motiveret kontrolgruppe / det gør jeg selv) Hold 2 (17) Alm. indsats 115 personer dukker op Hold 1 (16) Samskabende indsats 75 personer med forhøjede værdier Potentiel indsatsgruppe 40 personer med normale værdier Kontrolgruppe I

Indsats Træning 12 mødegange Forskellige former for træning (træningssalen, svømmehallen, spinning mv. Kost Mulighed for individuel kostvejledning. Event omkring kost og madlavning Mental sundhed Hold 1 Hold 2 Kort om mental sundhed Coaching Opfølgning 3 måneder Sundhedstjek efter 1 år 12 mødegange Forskellig former for træning jf. træningsplan i træningsalen Standard kostplan - 3 måneder Sundhedstjek efter 1 år

Indsats og opfølgning Start: April 2015 Måling I Slut: Ultimo juni 2015 Måling II Selvstyret indsats* April 2016: Måling III *Efter endt forløb i juni 2015 fik begge hold (1+2) tilbudt at træne 1 gang om måneden på et samlet hold, her i huset. Vi forlængede det i januar med 5 træningsgange og sidste mødegang er i juni 2016. Vi startede 10-12 mænd og nu er kun den hårde kerne tilbage på max 6-8. Vi har desuden holdt en fælles madaften, hvor 10 mænd i alt deltog fra både hold 1 og 2.

Faktorer i målingerne Målingerne Kvantitative/objektive Vægt Højde BMI Fedtprocent Blodtryk Talje og hoftemål Blodsukker Kolesterol Lungefunktion Kondi Muskelstyrke Uddannelse I arbejde? Kvalitative/vurderinger Kost Drikkevarer Rygning Alkohol Motion fysisk aktivitet Stress, søvn mv. Selvvurderet helbred

Læring, husk, overvej Naturligt eksperiment tester kausalitet. Kan godt lade sig gøre i virkeligheden trods lovgivning m.m. Husk nok og relevante baggrundsvariable Hjælp hinanden på tværs i organisationen, så designet bliver godt Behov for analysekraft og viden om statistik m.m. (økonomi/analyse/stab ) Frafald i grupperne systematisk? Vi kunne have været bedre til at sikre en ligelig fordeling styret (her var det lodtrækning, men med så få personer, så ) Det vil opstå udfordringer og uforudsete ting lad jer ikke slå ud! Dukker de op igen 1 år efter til måling (114 ud af de 115 sagde ok, men kun ca. 50% er dukket op) Forståelse af interview spørgsmålene hos interviewer Test jeres registreringer får I det hele med, kan det trækkes ud og kobles med cpr m.m.?

Kan vi bruge data til at målrette vores indsatser mere? Hvordan har du det-undersøgelsen 2013: Borgere med en dårligere sundhed end gennemsnittet skyldes inaktivitet Hvordan kan vi som kommune bedst og lettest kan identificere de borgere, der potentielt er inaktive? Derved vil vi kunne målrette de sundhedsfremmende initiativer i endnu højere grad (og gennemføre projekter a la Sunde mænd, mere målrettet) Men hvem er disse personer hvad karakteriserer dem? HHDD giver os ikke svaret

Ønske: Danne en bred profil af de borgere, som via Hvordan har du det? -data kan karakteriseres som inaktive Identificering og forecast

HHDD - baggrundsdata Køn Alder Uddannelse Socio-geografisk gruppe Bolig (eje/leje) Samlivssituation Børn i hjemmet (0-15)? Arbejde (ja/nej) Men er afhængige af RMs kryds af data og analyser

Tilføjelse af viden Mere præcis beskæftigelsesstatus og over tid Geografisk placering (områder, boligområder og typer) Forælder? / familietype Forældres forsørgelseshistorik Historik? Hvad var deres vej hertil? (svær) KØS: Samlet profil på diagnoser generelt blive langt mere specifik i karakteristikken af denne gruppe (evt. via regression og vægtning af faktorerne) Sag i kommunen? Andre lignende variable kan være interessante, men er pt. ikke med

Og hvad så? Profil eksempel: Inaktive borgere i Hedensted Kommune er typisk mænd, og langt overvejende bosat i lejeboliger. De bor typisk i de tre centerbyer, og er langt overvejende på overførselsindkomst Brug af profilen: Eksempelvis udpege områder eller lignende, hvor arbejdet med sundhedsfremme med fordel skal fokusere indsatsen, da profilen vil forudsige, at der er stor sandsynlighed for, at der er en overrepræsentation af inaktive borgere i netop dette område.

Hvor bor de aktuelle/potentielle inaktive borgere?

??????