Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed / Ældreområdet Tilsynsrapport Ordinært Anmeldt tilsyn Plejecentret Halsnæs Søndergade 81 3390 Hundested November 2010
Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Formål med det anmeldte tilsyn... 2 1.2 Tilsynsdato... 2 2 Tilsynsresultat... 2 3 Data og vurderingsgrundlag... 6 3.1 Observation på fællesarealerne... 6 3.2 Dialogproces med beboere, pårørende, medarbejdere og leder.... 7 3.3 Dialogproces med medarbejdere og ledere... 12 4 Fremgangsmåde... 15 5 Underskrift... 15 BDO KR Rådgivning Side 1
1 Indledning 1.1 Formål med det anmeldte tilsyn Kommunalbestyrelsen skal, i henhold til 151 i lov om social service, foretage mindst ét anmeldt tilsynsbesøg pr. plejecenter m.v. Det overordnede formål med tilsynet er at påse, at beboerne får den hjælp, som de har krav på, og at kvaliteten i den hjælpen er i overensstemmelse med det serviceniveau og det værdigrundlag, som kommunalbestyrelsen har besluttet. Derudover skal tilsynet belyse beboernes faktisk oplevede kvalitet af den modtagne pleje og omsorg samt belyse beboernes oplevelse af medinddragelse og fleksibilitet. For det anmeldte tilsyn er det endvidere formålet at afdække det enkelte plejecenters styrker og udviklingspotentialer. På den baggrund skal tilsynet medvirke til at målrette fremadrettede konstruktive og anerkendende udviklingsforløb for medarbejderne og ledelsen på det enkelte plejecenter. 1.2 Tilsynsdato Tilsynet er udført af sygeplejerske og specialkonsulent Lis Oline Madsen og sygeplejerske og specialkonsulent Lisbeth Lind, den 3. november 2010 kl. 13.00-16.15. 2 Tilsynsresultat BDO Kommunernes Revision har på vegne af Halsnæs Kommunen gennemført et anmeldt, ordinært tilsyn på Plejecentret Halsnæs ved Plejecenterleder Heidi Buch Hansen. Plejecentret Halsnæs er bygget i et plan og har i alt 76 plejeboliger, hvoraf 16 boliger er hjem for demensramte borgere og 20 boliger er midlertidige døgnpladser. Plejecentret består af to selvstændige bygninger, den ene bygningen rummer en ældre afdeling med 40 etrumsboliger og en nyere afdeling med 20 etrumsboliger samt fire 2-rums boliger til ægtepar, afdelingerne forbindes med et gangareal. Afdelingernes fællesarealer fremstår forskellige, i et par afdelinger er det gangene, med evt. en mindre niche, der udgør fællesarealerne, andre afdelinger har fællesarealer med anretterkøkken. Plejecentret Halsnæs har en stor fælles dagligstue/ spisestue. Den anden bygning Fjordhuset rummer 16 et-rums boliger for demensramte borgere. Huset er opdelt i to boenheder. Begge boenheder har fællesfaciliteter med anretterkøkken. Plejecentret Halsnæs har gode udendørsfaciliteter og ligger ved vandet. Halsnæs Kommune har vedtaget en større om og tilbygningplan af Plejecentret Halsnæs, som skal iværksættes i 2010/2011. BDO KR Rådgivning Side 2
Ved tilsynet er der foretaget rundgang på Områdecentret sammen med Virksomhedsleder Heidi Buch Hansen. Der blev gennemført dialogmøde med Centerrådet, som består af to beboere, to pårørende, virksomhedsleder og fem medarbejdere. I dialogen deltog i alt seks medarbejdere, som har følgende faglige baggrund: To medarbejdere er social- og sundhedshjælpere, hvoraf den ene medarbejder arbejder som aftenvagt, en med medarbejder er social- og sundhedsassistent, en medarbejder er sygehjælper og to medarbejdere er sygeplejersker, hvoraf den ene er TR. Endelig blev der gennemført dialogmøde med Virksomhedsleder og samme medarbejdere, som deltog i dialogen med beboere og pårørende. Dialogen havde fokus på kendskabet til tilstedeværelse af administrative retningslinjer. Ved rundgangen på plejecentret observerede tilsynet: Et aktivt miljø på fællesarealerne. En tilfredsstillende rengøringsstandard på fællesarealerne. Fællesskab og trivsel i samværsgrupper i de enkelte afdelinger. En rolig og imødekommende atmosfære. En respektfuld kommunikation. En tilfredsstillende anvendelse af de fysiske rammer. På baggrund af dialogmøde med beboer, pårørende, medarbejdere og ledere konkluderes, at Plejecentret Halsnæs har mange styrker, idet der er: God trivsel trivsel og tryghed for beboere og pårørende. Det fremhæves, at medarbejderne er gode til at lytte til beboere og pårørende og ligeledes gode til at skabe et roligt miljø. Et godt pleje- og omsorgsfagligt niveau med en god faglighed, hvor pårørende fremhæver og udtrykker anerkendelse for pleje og omsorg ift. livets afslutning. Fleksibel og individuelt tilpasset pleje og omsorg, hvor beboerens livshistorie, ønsker og behov er udgangspunktet for den enkelte beboers pleje. Planlagte aktiviteter for beboerne både om dagen og om aftenen. Gode muligheder for medindflydelse på hverdagen for både beboere og pårørende. Gode muligheder for netværksdannelse, hvor medarbejderne støtter nyindflyttede beboere i at etablere nye venskaber blandt de øvrige beboere. Et sammenhængende plejeforløb, hvor beboere og pårørende oplever, at der sammenhæng i pleje og omsorg dag, aften, nat og weekend. De fysiske rammer er tilfredsstillende, omend nogle beboere kan ønske sig en 2-rums bolig. BDO KR Rådgivning Side 3
På baggrund af dialogproces med medarbejdere og leder kan det konkluderes, at: Der er generelt tilgængelige retningslinjer og administrative procedurer på relevante faglige og lovgivningsmæssige områder. Medarbejderne er engagerede i deres fag og er glade for at være på Plejecentret Halsnæs. Der er skærpet opmærksomhed på fravær, og der er et bemærkelsesværdigt lavt sygefravær. Der er gode muligheder for videreuddannelse både for medarbejdere og for ledere På baggrund af ovenstående aktiviteter vurderer tilsynet overordnet, at Plejecentret Halsnæs opleves som et plejemæssigt tilfredsstillende plejecenter. Plejecentret Halsnæs er ved det ordinære anmeldte tilsyn godkendt. 1. Godkendt: Det er tilsynets vurdering, at plejecentret - på baggrund af udsagn fra beboere, pårørende, medarbejdere og ledere - lever op til såvel lovgivningens krav, Halsnæs Kommunes kvalitetsstandarder, interne vedtagelser og værdier samt almene sundhedsfaglige standarder. Forholdene på plejecentret vurderes samlet set at være gode og tilfredsstillende. 2. Mangler: Det er tilsynets vurdering, at plejecentret - på baggrund af udsagn fra beboere, pårørende, medarbejder og ledere - delvist lever op til såvel lovgivningens krav, Halsnæs Kommunes kvalitetsstandarder, interne vedtagelser og værdier samt almene sundhedsfaglige standarder. Forholdene på plejecentret vurderes samlet set at være karakteriseret af få fejl eller mangler. 3. Alvorlige mangler: Det er tilsynets vurdering, at plejecentret - på baggrund af udsagn fra beboere, pårørende, medarbejder og ledere i alvorlig grad ikke lever op til enten lovgivningens krav, Halsnæs Kommunes kvalitetsstandarder, interne vedtagelser og værdier samt almene sundhedsfaglige standarder. Forholdene på plejecentret vurderes samlet set at være karakteriseret af alvorlige mangler. BDO KR Rådgivning Side 4
Tilsynet lægger vægt på udvikling og læring i forbindelse med det lovpligtige, anmeldte tilsyn. På baggrund af de gennemførte interviews med beboere og pårørende samt medarbejdere og ledelse foreslår tilsynet følgende: At Plejecentret Halsnæs analyserer hvilke styrker, svagheder, muligheder og trusler, Plejecentret aktuelt har. At Plejecentret Halsnæs med udgangspunkt i analysen udarbejder en strategi for, hvordan de fremtidige udfordringer kan imødekommes ift. udvidelse af Plejecentrets kapacitet og samdrift med et andet Plejecenter. At Plejecentret Halsnæs undersøger muligheder for, at maden kan blive mere velsmagende samt sikrer, at der er tilstrækkelig mad til beboerne. At Plejecentret Halsnæs reviderer Velkomstpjecen til beboere i Fjordhuset med fokus på beskrivelse af pleje og omsorg samt socialpædagogiske tiltag til beboere med en demenssygdom. BDO KR Rådgivning Side 5
3 Data og vurderingsgrundlag 3.1 Observation på fællesarealerne Observationer på fællesarealerne Ja Nej Bemærkninger Er der et aktivt miljø på fællesarealerne? x Er rengøringsstandarden tilfredsstillende? x Er der fællesskab og trivsel omkring måltidet? x Er kommunikationen respektfuld? x Bliver beboerne behandlet værdigt? x BDO KR Rådgivning Side 6
3.2 Dialogproces med beboere, pårørende, medarbejdere og leder. Undertema Trivsel på Områdecentret Kvalitetsområde: Hverdag på plejecentret Beboerne fortæller, at de har en god trivsel på Plejecentret Halsnæs. Medarbejderne udstråler ro, de er gode til at lytte til beboerne, og de er milde, søde og rare. Derfor trives beboerne godt. Pårørende støtter beboernes udsagn ved at tilkendegive, at ro og tryghed er vigtigt for god trivsel. Dette gælder ikke mindst i de afdelinger, hvor der bor mennesker, som har en demenssygdom. Stabilt personale, som lægger vægt på gode rutiner, skaber ro, hvilket er en forudsætning for god trivsel. Pårørende har observeret, at medarbejderne har særlig travlt om morgenen, men at der bliver ro i miljøet op ad dagen. Pårørende udtaler, at det er dejligt at se, at medarbejderne har en individuel tilgang til beboerne. Det er positivt set i lyset af alle de forskelligheder, som beboerne repræsenterer. Pårørende fortæller, hvor vigtigt det er, at beboerne lærer medarbejderne godt at kende. Når de personlige relationer mellem beboer og medarbejder er etableret, og beboeren føler sig tryg, så kan beboeren begynde at fornemme muligheder og tilbud i omgivelserne - så kommer smilet frem hos beboeren, og beboeren finder ro. Beboere og pårørende udtaler, at maden er vigtig for trivslen. Morgenmaden er tilfredsstillende. Aftensmaden, som består af kold mad, bliver lavet ift. beboerens ønsker, vaner og behov. Der serveres varm mad midt på dagen, og beboere og pårørende mener, at den ernæringsmæssige værdi er tilfredsstillende, men at maden er triviel, og at der mangler grønt. Madens smag er ikke i orden - alt smager ens, kødet er sejt og vigtigt: Der er for lidt mad. Endelig påpeger pårørende vigtigheden af, at gældende rygepolitik overholdes. Om sommeren opholder beboere og medarbejdere sig en del udendørs. Ikke-rygere kan næsten tvinges til at gå indendørs for at få frisk luft. Det er et stort problem. En medarbejder peger på betydningen af, at personalet går rundt til beboerne og siger goddag ved vagtens begyndelse. Beboerne sætter stor pris på dette.(føler sig set). Medarbejderne mener, at der skabes god trivsel ved at vise beboeren, at medarbejderne har tid og især tid til samtale. BDO KR Rådgivning Side 7
Tryghed Medarbejderne fortæller, at det er vigtigt, at de også er opmærksomme på at prioritere tid til samtale med beboere, som ellers ikke har så stort behov for pleje og omsorg. Nogle beboere føler sig lidt snydt, siger medarbejderne. Medarbejderne fortæller, at en rolig atmosfære om morgenen kan blive påvirket, såfremt der sker usædvanlige ting med en beboer, men at medarbejderne er bevidste om, at det er vigtigt, at de signalerer ro, overskud og interesse for beboerne, også selv om der er travlt. En medarbejder fortæller, at aktiviteter er vigtige for trivslen. Der tilbydes aktiviteter både om dagen og om aftenen. Især er det vigtigt, at der sker noget om aftenen, fordi aftenerne ellers kan føles lange. Ledelse oplyser, at den er bekendt med de skitserede problemer med rygning, og at der har været arbejdet med dette. I august måned blev det besluttet, at rygning på den fælles terrasse er forbudt. Beboerne føler sig trygge, fordi de ved, at de kan aktivere nødkaldet, og så kommer medarbejderne og hjælper. Pårørende oplyser, at de også føler sig trygge både fordi beboeren føler sig tryg, og fordi de som pårørende har god kontakt med medarbejderne. Pårørende oplever, at medarbejderne er dygtige til at tale med beboerne og med pårørende også om de svære ting, som for eksempel om livets afslutning og døden. En pårørende fortæller om et eksempel, som drejede sig om, at en beboer havde givet udtryk for, at beboeren ikke ønskede livsforlængende behandling. Pårørende opfordrede beboeren til at tale med medarbejderne om det det var en god samtale,og det efterfølgende forløb gik godt. Det giver tryghed for pårørende. Medarbejdere giver udtryk for, at vanskelige samtaler, som for eksempel samtale om livets afslutning, kan være svært, men at samtalen er nødvendig. En medarbejder fortæller, at hun lægger stor vægt på at følge beboerens ønsker om, hvordan den sidste tid skal forløbe, og en anden medarbejder tilføjer, at praktiserende læge inddrages i samtalen om den sidste tid, og at samtalen dokumenteres. Medarbejderne er opmærksomme på, at det er vigtigt for pårørende, at der er åbenhed fra personalets side om at tale om ønsker til den sidste tid og om døden. Ledelsen understreger vigtigheden af, at beboerens læge inddrages i dialogen om beboerens ønsker om den sidste tid. BDO KR Rådgivning Side 8
God pleje og omsorg Værdifuld aktivitet, herunder gøremål udenfor egen bolig og underholdning Om god pleje og omsorg fortæller en beboer, at hun klarer personlig hygiejne selv, at medarbejderne hjælper i forbindelse med bad, og at medarbejderne er gode til at husker de små ting. Beboeren føler sig velplejet veltilpas efter bad. Beboeren fortæller, at medarbejderne hjælpen med at ordne håret, og at hun får creme på ryggen efter badet får jeg det ikke, så skal jeg blot minde om det. Beboeren fortæller, at medarbejderne også er gode til at motivere til, at beboeren tager del i mindre opgaver i dagligdagen. Medarbejderne siger: I dag kan du godt selv lægge sengetæppe på. En pårørende udtaler, at beboeren generelt er velplejet. Der kan være lidt med lange negle, og pårørende kan tydelig se forskellen, håret er blevet ordnet. Pårørende fortæller, at medarbejderne skriver besked i en lille bog, når de mangler plejemidler, så køber pårørende det, og det fungerer fint. Pårørende understreger, hvor vigtigt det er, at beboerne opmuntres til at tage sig tid til selv at ordne tingene som f.eks. at tømme skraldespand. Det er betydningsfuldt, at beboeren er selvhjulpen længst mulig. Det har noget at gøre med, at beboeren bevarer sin værdighed, hvilket er rigtig vigtigt. Pårørende udtaler, at der er et godt samarbejde mellem pårørende og personale. Medarbejderne er lydhøre og imødekommende for pårørendes forslag og ønsker ift. beboerens personlige pleje og omsorg, og der følges op på tingene. Pårørende understreger, at der er en respektfuld omgangstone på Plejecentret Halsnæs, og såfremt dette ikke er tilfældet, er pårørende helt sikre på, at det vil blive påtalt af ledelsen. Medarbejdere siger, at de generelt har den tid der skal til for at yde god pleje og omsorg. Der kan opstå uforudsete ting, som gør, at tiden rykkes, men opgaverne bliver udført. Aftenvagten har lidt bedre tid end dagvagterne, så derfor indgår aftenvagterne også i at udføre personlig pleje til beboerne så som at hjælpe med negle, hår mv.. Medarbejderne fortæller, at de lægger vægt på, at svært syge beboere føler, at de også er en del af fællesskabet. Derfor er medarbejderne særlig opmærksomme på at hjælpe disse beboere med at blive transporteret derhen, hvor der er samvær og fællesskab. Beboerne oplyser, at der tilbydes mange gode og meningsfulde aktiviteter, men at de gode tilbud ikke bliver benyttet tilstrækkeligt. Beboerne fremhæver gymnastik og ikke mindst fællessang tirs- BDO KR Rådgivning Side 9
Beboernes og de pårørendes medindflydelse dag aften. Denne aften siger beboerne nej tak til andre invitationer. Der er rigtig god stemning. Beboerne fremhæver også en anden god fælles aktivitet, som drejer sig om en fælles strikkeklub, hvor der strikkes klude til organisationen Mother Theresa. Beboerne bemærker, at mange beboere går tidligt i seng. Pårørende undrer sig over, at beboerne ikke benytter tilbuddene, som nævnt ovenfor. En pårørende fortæller om en situation efter morgenmaden, hvor en medarbejder og en beboer trillede en lille bold mellem hinanden. Pårørende blev overrasket over, at beboeren var i stand til at gennemføre denne aktivitet i samspil med medarbejderen, og blev meget glad. Denne lille aktivitet fortalte pårørende noget om, hvor vigtigt det er, at medarbejderne har kendskab til beboerne og har forståelse for, hvad meningsfuld aktivitet kan betyde for den enkelte. Medarbejderne fortæller, at der gennemføres sangaftener, og at beboerne generelt er meget glade for denne aktivitet. Dog fortæller medarbejderne om en beboer, som er meget glad for at deltage, men efterfølgende bliver urolig og har svært ved at falde i søvn. Derfor har medarbejderne besluttet, at beboeren ikke skal deltage i sangaftener fremover. Tilsynsførende undrer sig over beslutningen set i lyset af medarbejdernes oplysning om beboerens glæde ved at synge. Under aflæggelse af tilsynsvurdering nævner tilsynsførende situationen for ledelsen, som ligeledes tilkendegiver, at den også havde reflekteret over det beskrevne. Ledelsen udtaler, at den vil udrede situationen. Medarbejderne fortæller, at det ikke nødvendigvis er de store forkromede aktiviteter, som betyder noget. Medarbejderne gør opmærksom på, at små aktiviteter i hverdagen er rigtig vigtige små ture, tur rundt på centret o. lign. Giver gode samtaler og godt samvær. En medarbejder fortæller, at beboerens livshistorie inddrages, når de skal finde frem til, hvilke aktiviteter, der kan være meningsfulde for den enkelte beboer. Medarbejderne observerer, hvilke billeder beboeren har på sine vægge, og benytter billederne som udgangspunkt for afdækning af meningsfulde aktiviteter for den enkelte. Ledelsen minder om, at det skal planlægges, at beboerne skal træne til Olympiaden - hele året. Beboerne udtaler, at de oplever at have medindflydelse på deres hverdag og deres døgnrytme. Beboeren bestemmer selv, BDO KR Rådgivning Side 10
Netværk Dagligdagen Sammenhængende plejeforløb Optimale fysiske rammer hvornår de vil op, og hvornår de vil i seng. Beboerne deltager i de aktiviteter, de har lyst til og bestemmer selv, om de vil være for sig selv eller deltager i det sociale liv. Beboerne oplever ikke at have medindflydelse på menuen. Pårørende oplyser, at der er god dialog med medarbejderne og at de føler sig hørt og lyttet til ift. pleje og omsorg til beboeren. En beboer fortæller, at hun har fået mange nye bekendtskaber efter indflytningen på Halsnæs Plejecenter. Beboerne udtaler, at måltiderne og aktiviteter ofte danner udgangspunkt for etablering af nye bekendtskaber. Medarbejderne fortæller, at de har fokus på beboernes muligheder for at etablere netværk med beboere, som har fælles interesser. Der er stor forskel på beboerens ønsker i den retning. En medarbejder fortæller, at hun altid giver beboeren muligheden for netværksdannelse, for selv om det kan være, at beboeren afviser samværet i begyndelsen af indflytningen, så kan det være, at beboeren har lyst på et senere tidspunkt. Beboere fortæller, at de har en god dagligdag, fordi de modtager en god pleje og omsorg og fordi de kan gå små ture på terrænet, hvor flere beboere mødes ved sladrebænken udenfor hovedindgangen til Plejecentret. Beboerne fortæller, at der er sammenhæng i plejeforløbet mellem dag, aften, nat og i weekender. Beboerne kan give konkrete eksempler på dette, som f.eks. pleje og omsorg til en beboer med en brækket skulder. Medarbejdere fortæller, at de sikrer sammenhæng i plejeforløbet via dokumentation i det elektroniske omsorgssystem og gennem dialog mellem medarbejderne i de forskellige vagter. Beboerne har et-rums boliger med bad og toilet. Beboerne udtrykker tilfredshed med boligen og med fællesarealerne. En beboer synes dog, at det ikke vil gøre noget, hvis der var et soveværelse. Haven og terrasserne er dejlige og benyttes af mange beboere om sommeren. Medarbejderne mener, at de fysiske rammer generelt er tilfredsstillende. En medarbejder mener, at der i visse afdelinger er behov for, at indretningen bliver mere hjemlig, men at beboernes bolig er BDO KR Rådgivning Side 11
tilpas i størrelsen. Ledelsen giver udtryk for, at et-rums boliger er utidssvarende og ser frem til, at de planlagte om- og tilbygninger er gennemført. 3.3 Dialogproces med medarbejdere og ledere Målepunkter Er der siden sidste tilsyn sket væsentlige ændringer i beboersammensætningen og personalesituationen? Hvordan har ledelsen fulgt op på eventuelle kritikpunkter i forhold til tidligere tilsynsbesøg? Forefindes der instrukser for ansvars-, kompetence- og opgavefordeling. Foreligger de skriftligt og hvorledes det sikres, at instrukserne løbende op- Medarbejdere og ledere Medarbejderne oplever, at der er sket ændringer i beboersammensætningen. Der er indflyttet flere yngre beboere og beboerne har generelt mere komplekse behov for pleje og omsorg. Medarbejderne oplever også, at beboerne tidligere havde meget fysisk krævende plejebehov, men at der er sket en ændring i retning af mere psykisk komplekse behov. Medarbejderne fortæller, at det i forhold til beboernes øgede behov for psykisk pleje og omsorg, har været drøftet, om der skal ansættes flere social- og sundhedsassistenter. Medarbejderne fortæller, at det har været forsøgt at ansætte socialpædagoger i afdelingerne, men det har ikke været en succes, fordi det gav problemer ift. prioritering af, hvem der skulle udføre pleje og omsorg til beboerne. Medarbejderne fortæller, at der er ansat flere social- og sundhedsassistenter end tidligere. Dette hænger sammen med, at de ansatte social- og sundhedshjælpere videreuddannes til social- og sundhedsassistenter og derefter vender tilbage til Plejecentret Halsnæs. Endelig fortæller medarbejderne, at der i forhold til tidligere er meget færre uuddannede medarbejdere. Der er således kun to uuddannede medarbejdere ud af ca. ethundrede ansatte. Blev ikke drøftet. Medarbejdere har kendskab til, at der forefindes instruks bøger i alle afdelinger, som indeholder retningslinjer og procedurer både ift. administrative områder og ift. sygeplejefaglige områder. BDO KR Rådgivning Side 12
dateres og er kendte og følges af plejepersonalet Medarbejderne demonstrerer kendskab til, at uddelegering af kompetence sker ift. til en konkret beboer ift. en konkret opgave og ikke generelt. Medarbejderne har ikke kendskab til, om uddelegering af kompetence dokumenteres. Hvordan oplæres nyt personale, herunder afløsere og vikarer? Hvordan er forholdene for grupper med særlige behov som for eksempel beboere med demens? Ledelsen oplyser, at Områdelederne i Halsnæs Kommune samarbejder og koordinerer retningslinjer og procedurer for Plejecentrene. Det er den administrative medarbejders ansvar at sørge for, at retningslinjer/procedurer videreformidles til afdelingerne. Ledelsen oplyser, at kompetenceskema for medarbejderne er under udarbejdelse også ift. uddelegering af kompetence ift. specifikke opgaver. Det er vedtaget, at der skal udarbejdes kompetenceskema til hver enkelt medarbejder. Sygeplejerskerne i Halsnæs Kommune arbejder med kompetenceprofiler for sygeplejersker, og det er planen, at der også skal udarbejdes profiler for de øvrige faggrupper. Medarbejderne fortæller, at alle nyansatte medarbejdere gennemfører et 2 ugers introduktionsprogram. Der udpeges kontaktpersoner blandt kolleger til ny medarbejder. Der foreligger også introduktionsprogram for aftenvagter. Det løber over 3 dage og indeholder bl.a. et afkrydsningsskema, brandkursus, deltager i dagvagt o. lign. Medarbejderne mener, der gives en god introduktion til nyansatte. Uuddannede modtager oplæring ift. konkrete problemstillinger. Ledelsen oplyser, at der ikke benyttes vikarbureau, men der er tilknyttet enkelte faste afløsere, som fortrinsvis arbejder i weekender og ferier. Medarbejdere oplyser, at der forefindes en generel Velkomstpjece til Plejecentret Halsnæs, men at denne ikke indeholder beskrivelse af tilbud til beboere med særlige behov. Ledelsen henviser til, at forholdene for beboere med særlige behov fremgår af Plejecentrets hjemmeside. Tilsynsførende læser efterfølgende på Plejecentrets BDO KR Rådgivning Side 13
Hvordan er mulighederne for efteruddannelse i relation til ledelsen og medarbejderne? Hvor stort er omfanget af stedets sygefravær? Hjemmeside, hvoraf det fremgår, at der er udarbejdet en selvstændig velkomstpjece til nye beboere i Fjordhuset. Pjecen indeholder fortrinsvis praktiske oplysninger og kan med fordel suppleres med de sundhedsfaglige og socialpædagogiske tiltag, som medarbejderne tilbyder i hverdagen. Medarbejdere udtaler, at mulighederne for efteruddannelse er gode. Medarbejderne fortæller bl.a. om det aktuelle kursus VIOL, som handler om forebyggelse af vold og trusler om vold og krænkelser. Ledelsen fortæller om efteruddannelsestilbud i sundhedsfaglige emner så som Demens 1 + 2, håndtering af medicin, Håndhygiejne, Sundhedsfaglig dokumentation o. lign. Der er desuden planlagt kursus om Magtanvendelse. Medarbejderne oplyser, at sygefraværsprocenten frem til september 2010 var 2,5 %, og tilføjer, at det har været overmåde dejligt med en hel sommerferie uden sygdom. Medarbejderne fortæller, at sygefravær i talesættes, og at det er vigtigt, at medarbejderne kender budgettet og sygefraværets konsekvenser for økonomien. Der bruges ikke vikarer fra vikarbureau. I september måned 2010 var sygefraværet 7 %, det er for højt. Målet er at nedbringe sygefraværsprocenten til 5 %. Ledelsen oplyser, at der er skærpet fokus på fravær og tilføjer, at på baggrund af, at der er reduceret i bemandingen i de forskellige vagtlag, er det ekstra flot, at sygefraværet er lavt - medarbejderne skal roses for det. Forefindes der procedure for håndtering af fravær af plejepersonalet, herunder procedure for tilkaldelse af vikarer mm.? Ledelsen oplyser, at Halsnæs Kommune har en procedure for håndtering af fravær, og at det er denne procedure, som efterleves. BDO KR Rådgivning Side 14
4 Fremgangsmåde BDO KR udmelder senest fem uger før det anmeldte tilsyn dato og tidspunkt for tilsynet. Endvidere orienteres Plejecenterleder/-centret om de metoder, der vil blive anvendt samt kriterier for udvælgelse af beboere, medlemmer af bruger- og pårørenderåd, medarbejdere og ledelsen. Tilsynet starter med en rundvisning på plejecentret med ledsagelse af Plejecenterleder og evt. medlemmer af bruger- og pårørenderåd. Tilsynsmedarbejderne foretager observationer af fællesarealerne. Der gennemføres en dialogproces med udvalgte beboere, medlemmer af bruger- og pårørenderåd, medarbejdere og ledere. Der gennemføres en dialogproces med medarbejdere og ledere. Områdeleder får ved tilsynets afslutning en umiddelbar kort mundtlig orientering om tilsynet forløb. Tilsynsrapport udarbejdes og sendes i høring for faktuelle fejl hos områdelederen. Eventuelle høringssvar indarbejdes i rapporten, hvorefter den sendes til kontaktperson i forvaltningen, som varetager den videre høringsproces. 5 Underskrift Den 7. november 2010 Lis Oline Madsen Sygeplejerske og Specialkonsulent Lisbeth Lind Sygeplejerske og Specialkonsulent BDO Kommunernes Revision Havneholmen 29 1561 København K BDO KR Rådgivning Side 15