Kvalitetsrapport for skoleåret 2010/11 BØRN OG UNGE
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 Formål med kvalitetsrapporten... 5 Rapportens datagrundlag og formkrav... 5 Rapportens opbygning... 5 2. Samlet redegørelse... 7 2.1 Sammenfattende beskrivelse... 7 Kvalitetsudvikling... 7 Skolernes evalueringskultur... 8 Det faglige niveau... 8 IT-området... 9 Kompetenceudvikling... 9 Den specialpædagogiske indsats... 10 Nøgletal i øvrigt... 10 Konklusion... 11 3. Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport... 13 4. Skolevæsenets rammebetingelser... 14 4.1 Grundlag... 14 Lovgrundlag... 14 Styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet... 16 4.2 Politikker på folkeskoleområdet... 16 4.3 Udvalgsplan og resultataftale... 16 Partnerskab om folkeskolen... 16 4.4 Skolestruktur... 17 Udviklingstendenser elevtal... 20 Skolernes fysiske rammer... 20 4.5 Udgiftsniveau... 21 Nøgletalssamarbejdet (7 kommuner)... 21 Nøgletal for Horsens Kommune (interne)... 23 Opsamling... 24 4.6 Nøgletal for det samlede skolevæsen og de enkelte skoler... 26 Planlagte undervisningstimer... 26 Lærernes uddannelsesniveau... 27 Lærernes efteruddannelse... 29 Rammebetingelser elevoplysninger... 31 Lærernes undervisningstid... 35 IT og undervisningsmidler... 38 Økonomi... 39 4.7 Sammenfatning... 40 5. De pædagogiske processer... 41 5.1 Fælles almene projekter... 41 Skoletjenesten, Naturcenter Skovgård og andre pædagogiske aktiviteter... 41 Pædagogisk MedieCenter (PMC)... 41 5.2 Resultataftalen Folkeskolen i fokus... 43 5.2.1 Kvalitetsudvikling i forhold til det faglige niveau... 44 Naturfagsprojektet... 44 Inklusionsprojektet IT-støtte i almenundervisningen... 45 Læsning... 46 Løbende kvalificering af medarbejderne... 48 1
5.2.2 Indsatsområder... 50 Ledelse... 50 Tosprogede elever... 51 Inklusion... 54 Inklusionsfremmende støttestrukturer... 57 Pædagogisk IT-strategi... 59 5.2.3 Projekter... 60 6. Resultater... 61 6.1. Læseresultater... 61 Sprogvurdering i børnehaveklassen efteråret 2010... 61 Konklusion og anbefalinger... 66 6.2 Afgangsprøver... 67 Opsamling... 69 6.3 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser... 70 Opsamling... 73 6.4 Klagesager om vidtgående specialundervisning... 74 6.5 Skolernes planlagte undervisningstimer... 75 6.6 Sammenfatning... 77 7. Testresultater... 78 Nationale test i læsning på 2., 4., 6. og 8. årgang - foråret 2011... 78 Baggrund... 78 Indhold... 78 Resultatopgørelse... 78 Samlet konklusion og anbefalinger... 79 8. Nøgletal for de enkelte skoler... 82 8.1 Gennemførelse af planlagte timer... 82 8.2 Lærernes uddannelsesniveau... 84 Dansk... 84 Matematik... 85 Engelsk... 86 Natur/teknik... 87 Geografi... 88 Biologi... 89 Fysik/kemi... 90 Specialpædagogik... 91 Dansk som andetsprog... 92 Opsamling... 92 8.3 Lærernes efteruddannelse... 93 Dansk... 94 Naturfag... 96 Specialpædagogik... 98 Øvrige fagområder... 100 Opsamling... 101 8.4 Sammenfatning... 101 2
Oversigt over tabeller og figurer Det er tilstræbt, at tabeller og figurer har det samme nummer kvalitetsrapporten fra år til år. Nogle tabeller og figurer bliver slået sammen eller bliver taget ud af kvalitetsrapporten, fordi de ikke længere er relevante, og andre tabeller og figurer kommer til, fx med resultater af nye test. Det er baggrunden for, at nummereringen af tabeller og figurer nogle steder springer i forhold til talrækken og andre steder er udvidet med bogstavkombinationer. Figur 2.1 Årshjul for arbejdet med kvalitetsrapporten i Horsens kommune... 7 Tabel 2.1. Ulovligt fravær, skoleåret 2010/11 11 Tabel 4.1 Lovgrundlaget for folkeskolerne..14 Tabel 4.2 Elevtal fordelt på skoleformer... 17 Tabel 4.3a Rammebetingelser: Elevtal og skoleoplysninger for Horsens Kommunes folkeskoler... 18 Tabel 4.3b SFO-andelen på skolerne i Horsens Kommune i skoleåret 2009/10... 19 Figur 4.1 Udviklingen i antallet af 6-16 årige i Horsens Kommune 2004 2019.20 Tabel 4.4a Folkeskolen, årlige nettodriftsudgifter pr. elev... 22 Tabel 4.4b Specialundervisning i regionale tilbud og på kommunale specialskoler. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev... 22 Tabel 4.5a Skolevæsenets elevudgifter i Horsens Kommune... 23 Tabel 4.5b Udgifter til specialpædagogisk bistand i Horsens Kommune... 24 Tabel 4.6 Planlagte og gennemførte timer i Horsens Kommunes skolevæsen... 26 Tabel 4.7a Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i Horsens Kommunes skolevæsen, antal... 27 Tabel 4.7b Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i Horsens Kommunes skolevæsen, %-andel... 28 Figur 4.3 Andel af klasser der undervises af lærere med linjefagsuddannelse eller lignende kompetencer for lærere, i udvalgte fag... 28 Tabel 4.8 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning af børn med specielle behov, 2010/11... 29 Tabel 4.9 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i dansk som andetsprog... 29 Tabel 4.10 Midler anvendt til lærernes efteruddannelse eller kompetenceudvikling 30 Figur 4.5 Kursustimer i Horsens Kommune i skoleåret 2008/09, 2009/10 og 2010/11... 30 Tabel 4.11 Rammebetingelser for Horsens Kommunes skolevæsen... 31 Tabel 4.12 Elevoplysninger for folkeskolerne i Horsens Kommune... 32 Figur 4.6a Sammensætningen af fravær pr. elev i normalklasse... 34 Figur 4.6b Sammensætningen af fravær pr. elev i specialklasse/skole..35 Tabel 4.13a Læreroplysninger for folkeskolerne i Horsens Kommune... 36 Tabel 4.13b Læreroplysninger for folkeskolerne i Horsens Kommune (undervisningsprocent)... 37 Tabel 4.14 Oplysninger om IT og undervisningsmidler for skolerne i Horsens Kommune... 38 Tabel 4.15 Økonomioplysninger for skolerne i Horsens Kommune... 39 Tabel 5.3 Udsnit af kursusaktiviteter for lærerne i Horsens Kommune... 49 Figur 6.5 Sprogvurdering i 0. klasse, Horsens Kommune, efterår 2010... 62 Tabel 6.0 Sprogvurdering i 0. klasse, Horsens Kommune, 2009 og 2010... 62 Figur 6.6. Sprogvurdering i 0. klasse, Horsens Kommune, efteråret 2010 bogstavkendskab, fordelt på skoler... 63 3
Figur 6.8. Sprogvurdering i 0. klasse, Horsens Kommune, efterår 2010 fonologisk opmærksomhed, fordelt på skoler... 64 Figur 6.10 Sprogvurdering i 0. klasse, Horsens Kommune, efterår 2010 ordkendskab, fordelt på skoler... 65 Tabel 6.1a Karakterer for afgangsprøver efter 9. klasse i skoleåret 2010/11... 67 Tabel 6.1b Karakterer for afgangsprøver efter 10.klasse i skoleåret 2009/10... 68 Tabel 6.1c Sammenstilling af karakterskalaer... 68 Figur 6.14 Oversigt over karaktergennemsnit i Horsens Kommune og udsving mellem skolerne i Horsens Kommune fra to laveste til to højeste i skoleåret 2010/11... 69 Tabel 6.2 Overgangsfrekvenser for skolerne i Horsens Kommune.71 Tabel 6.3 Overgangsfrekvenser fra 9. eller 10. klasse til en ungdomsuddannelse... 72 Figur 6.15 Overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelser... 73 Tabel 6.5 Antal klager til klagenævn eller byråd vedrørende vidtgående specialundervisning... 74 Tabel 6.6 Årlige undervisningstimer fordelt på klassens tid, dansk og matematik i skoleårene 2008/09-2010/11... 75 Tabel 6.7 Årlige undervisningstimer fordelt på fagblokke i skoleårene 2008/09-2010/11... 76 Tabel 8.1 Gennemførelse af planlagte timer på skolerne i Horsens Kommune... 83 Tabel 8.2 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i dansk på skolerne i Horsens Kommune... 84 Tabel 8.3 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i matematik på skolerne i Horsens Kommune... 85 Tabel 8.4 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i engelsk på skolerne i Horsens Kommune... 86 Tabel 8.5 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i natur/teknik på skolerne i Horsens Kommune... 87 Tabel 8.6 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i geografi på skolerne i Horsens Kommune... 88 Tabel 8.7 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i biologi i på skolerne i Horsens Kommune... 89 Tabel 8.8 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i fysik/kemi på skolerne i Horsens Kommune... 90 Tabel 8.9 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning af børn med specielle behov... 91 Tabel 8.10 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i dansk som andetsprog... 92 Tabel 8.11 Midler anvendt til lærernes efteruddannelse eller kompetenceudvikling inden for dansk... 94 Figur 8.1 Forskelle mellem skolernes relative brug af årsværk til efteruddannelse i faget dansk... 95 Tabel 8.12 Midler anvendt til lærernes efteruddannelse eller kompetenceudvikling inden for naturfag... 96 Figur 8.2 Forskelle mellem skolernes relative brug af årsværk til efteruddannelse i naturfag 97 Tabel 8.13 Midler anvendt til lærernes efteruddannelse eller kompetenceudvikling inden for fagområdet specialpædagogik... 98 Figur 8.3 Forskelle mellem skolernes relative brug af årsværk til efteruddannelse i specialpædagogik... 99 Tabel 8.14 Midler anvendt til lærernes efteruddannelse eller kompetenceudvikling inden for øvrige fagområder... 100 4
1. Indledning Formål med kvalitetsrapporten I henhold til Folkeskoleloven skal byrådet hvert år inden 1. december forelægges en kvalitetsrapport. Formålet er gennem dokumentation vedrørende det kommunale skolevæsen at styrke byrådets mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen. I Horsens Kommune er det intentionen, at kvalitetsrapporten skal være et nyttigt og dynamisk redskab i dialogen om kvalitetsudviklingen af det samlede skolevæsen og den enkelte skole. Da der lægges vægt på udviklingsperspektivet, er det væsentligt, at der tages udgangspunkt i såvel de politiske mål som skolernes erfaringer, og at kvalitetsrapporten kan være med til at skabe en kobling mellem de forskellige niveauer. Samtidig hermed er det vigtigt for dem, der arbejder med og i folkeskolen, at man også får lejlighed til at fortælle om alt det gode arbejde, der gøres - dels for at blive anerkendt for det arbejde, dels for at sikre, at de nye initiativer tager afsæt i det, vi allerede ved, virker. Rapportens datagrundlag og formkrav Denne kvalitetsrapport gælder for skoleåret 2010/11, og det er det femte år med indberetning, beskrivelse og sammenfatning af nøgletal og data. Arbejdet med at sikre samme grundlag for besvarelse af de forskellige spørgsmål og dermed et solidt datagrundlag er efterhånden ved at være på plads. Alle involverede parter har gjort et stort arbejde for sikre en udvikling fra sidste års kvalitetsrapport. Der er stadig udviklingsmuligheder og hertil kommer arbejdet med gennem opbygning af databaser og sammenhængende systemer at sikre, at arbejdet bliver mere digitaliseret. Bekendtgørelsen slår fast, at der hvert år skal udarbejdes en ny rapport, og at rapporten baseres på oplysninger om det forløbne skoleår. Alternativt - og i mangel af bedre - primært på de senest tilgængelige oplysninger og sekundært på et begrundet skøn. Den enkelte kommune kan inden for rammerne af kvalitetsrapportens bekendtgørelse selv fastlægge indholdet af den årlige kvalitetsrapport. Dog er der nogle emner, der skal beskrives. Samtidig er der en række formkrav, der skal overholdes. Kvalitetsrapporten for Horsens Kommune skal gentage samme metode år efter år, så sammenligning over årene er mulig. Hvis opgørelsesmetoden ændres, skal det begrundes. Kvalitetsrapporten skal behandles af byrådet inden 31. december i det kalenderår, hvor et skoleår afsluttes, og den godkendte rapport med udtalelser og beslutning - men uden oplysninger omfattet af tavshedspligt - skal offentliggøres på kommunens hjemmeside. Byrådet fastsætter frister for skolebestyrelsernes udtalelser om rapporten. Hvis rapporten giver anledning til handlingsplaner, skal byrådet inden den 31. marts året efter vedtage nødvendige handlingsplaner. Rapportens opbygning Rapporten er bygget op efter de overordnede principper for indhold og form, som er vedtaget af Undervisningsudvalget d. 29. marts 2007, og på grundlag af bekendtgørelsen om kvalitetsrapporten. Kapitel 1 Indledning gør rede for formålet med kvalitetsrapporten, dens opbygning og nogle af de formkrav, der er fastsat i bekendtgørelsen. Kapitel 2 Samlet redegørelse giver en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på baggrund af de indsamlede data. Kapitlet er en opsamling af de væsentligste resultater fra rapporten. 5
Kapitel 3 Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport fortæller om opfølgning på eventuelle politisk besluttede handlingsplaner på baggrund af sidste års kvalitetsrapport. Kapitel 4 Skolevæsenets rammebetingelser fortæller om skolevæsenets lovgrundlag, de politiske mål og rammebetingelser, såsom struktur, udgiftsniveau m.m. via nøgletal. Kapitlet beskriver de kommunalt vedtagne udvalgsplaner, resultataftalen, indsatsområder og pædagogiske processer. Kapitel 5 De pædagogiske processer beskriver, hvordan de pædagogiske processer organiseres og tilrettelægges i kommunen. Desuden fortælles der i dette afsnit om nogle af de overordnede og fælles indsatser, der har præget skolevæsnet i skoleåret 2010/11. Herudover er de pædagogiske processer kort beskrevet i rapporten for hver enkelt skole. Kapitel 6 Resultater opsummerer skolevæsenets resultater i forhold til statusanalysen fra Partnerskabet, afgangsprøver, overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelser m.m. Kapitel 7 Resultater af nationale tests i skoleåret 2010/11. Kapitel 8 Nøgletal for de enkelte skoler samler data for alle skolerne på en bred række af områder. 6
2. Samlet redegørelse I henhold til bekendtgørelsen om kvalitetsrapporten 4-5 skal kvalitetsrapporten indeholde en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer. Det skal også fremgå, på hvilket grundlag vurderingen er foretaget. Formålet er at give politikerne og offentligheden mulighed for at få indsigt i Horsens Skolevæsens praksis og særlige problemstillinger med henblik på yderligere udvikling af kvaliteten. Kvalitetsrapporten skal desuden være med til at give en fælles status for resultaterne af den daglige indsats i skolevæsenet og på de enkelte skoler og dermed være med til at inspirere til fortsat udvikling af den pædagogiske praksis. I henhold til bekendtgørelsen skal kvalitetsrapporten indeholde en vurdering af, hvordan elever i specialklasser og elever, der undervises i dansk som andetsprog, klarer sig sammenlignet med andre, når det gælder afgangsprøver og overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser. Børn og Unge vil over for Byrådet mundtligt gøre rede for resultaterne på disse områder.. 2.1 Sammenfattende beskrivelse Kvalitetsudvikling Arbejdet med udvikling af skoleområdet på baggrund af de politiske visioner og mål for området som det ene ben og den fagligt professionelle interesse i hele tiden at forbedre opgaveløsningen som det andet er blevet sammentænkt i udvalgsplaner, resultataftale og efterfølgende handleplaner fælles for skolevæsenet og for de enkelte skoler. Kvalitetsrapporten danner derefter rammen for opsamling, refleksion og dialog med efterfølgende opfølgning. Figur 2.1 Årshjul for arbejdet med kvalitetsrapporten i Horsens kommune Januar Dialog mellem ledere og udvalg Dialog med skolerne Revision af resultataftale Oktober Kvalitetsrapport Procesplan April Rapporten behandles i byrådet Omsættes til handleplaner for kommende skoleår Rapporten udarbejdes Juli 7
Skolernes evalueringskultur Temaet evalueringskultur har gennem flere år været indsatsområde og sidst i forbindelse med Partnerskab om folkeskolen. Generelt sættes der ikke længere spørgsmålstegn ved behovet for og værdien af en evalueringskultur, men der er et vedvarende og konstant behov for at sikre en fælles forståelse af, hvad det indebærer. Arbejdet med et fælles sprog og med at sikre, at de forskellige modeller bruges aktivt både som et overbliksredskab, et dialogredskab og et procedureredskab er et kontinuerligt arbejde, bl.a. fordi der er en forholdsvis høj udskiftningstakt blandt medarbejderne. I det fælles skolevæsen er det en særlig opgave at synliggøre, at evalueringerne og dokumentationen bliver brugt til noget. At de er udgangspunkt for en dialog, at de enkelte skoler får en tilbagemelding, og at det samme sker på skoleniveau. Evalueringerne skal anvendes. Det samme gælder de mere landsdækkende analyser, som kommunen enten selv har deltaget i, eller som man kan spejle sig i. I det forløbne år har der været gennemført en række fælles evalueringstiltag. Skolevæsenet har deltaget i Partnerskab om inklusion, hvor udgangspunktet for arbejdet var en statusanalyse byggende på svar fra lærere, ledere og PPR-medarbejdere. Skolevæsenet deltager i et egentligt forskningsprojekt i samarbejde med SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (tidligere Socialforskningsinstitut) - og i forbindelse med de fælles indsatsområder har der været forskellige spørgeskemaundersøgelser. Det faglige niveau Indtil skoleåret 2010/11 gennemførte alle skolerne i Horsens en læsetest på 2. og 6. klassetrin, men disse lokale testninger er erstattet af de nationale test på 2., 4. 6. og 8. klassetrin. Testene er it-baserede og adaptive, hvilket betyder, at sværhedsgraden af opgaverne tilpasser sig elevens niveau under prøven. Formålet med at udvikle testene har været at give lærerne et pædagogisk værktøj, som kan dokumentere elevernes faglige niveau inden for centrale profilområder og dermed give læreren et bedre grundlag for at tilrettelægge undervisningen fremadrettet. Resultaterne af de nationale test må ikke offentliggøres, men det er tilladt at gengive de overordnede tendenser i resultaterne. Overordnet set ligger resultaterne for Horsens Kommune omkring eller lidt over gennemsnittet på alle profilområder og på alle årgange sammenholdt med den nationale præstationsprofil fra 2010. Kun på et enkelt område har Horsens Kommune en særlig udfordring, nemlig resultatet på profilområdet sprogforståelse på 8. årgang. Også i forhold til det kommunale gennemsnit for 2010 viser resultaterne en svag stigning, som samlet set er størst på profilområdet tekstforståelse. Sprogvurderingen i børnehaveklassen dokumenterer, at en gruppe elever starter skolegangen med ringe sproglige forudsætninger for en sund læseudvikling. Særligt et stort og nuanceret ordkendskab (ordforråd) kræver en tidlig og langsigtet indsats. Derfor bør vi udvikle og implementere velfungerende metoder til undervisningen både i dagtilbud og skole, så eleverne har tilstrækkelige skriftsproglige færdigheder til at gå videre i uddannelsessystemet. Fra skoleåret 2011/12 iværksættes en fælles strategi for kursus- og kompetenceudvikling samt tilrettelæggelse af et udviklingsarbejde, som kan danne baggrund for kursusvirksomhed og videndeling. I den sprogpolitiske handleplan sættes der særlig fokus på overgange både fra dagtilbud til skole og fra folkeskole til ungdomsuddannelser. Desuden sættes der fokus på faglig læsning, - dvs. de enkelte faglæreres opgave i forhold til at sikre, at de særlige læsekompetencer og begreber, som hører deres fag til, indgår i undervisningen. Afgangsprøver Horsens Kommune ligger på landsgennemsnittet eller lige under landsgennemsnittet, når det drejer sig om folkeskolens afgangsprøve. Generelt ligger skolerne på et højere niveau i fagene dansk og engelsk end i matematisk problemløsning og fysik/kemi, hvilket også er tilfældet 8
på landsplan. Afgangsprøvekarakteren i læsning ligger en del under landsgennemsnittet. Her kommer kun 4 skoler op på landsgennemsnittet. Udsvingene mellem de forskellige skoler er størst i matematisk problemløsning og i fysik/kemi. Ud fra et gennemsnit på 6,3 er spredningen i matematik fra 8,1 til 4,3, og i fysik/kemi er gennemsnittet på 5,4 og spredningen fra 7 til 3,6. I begge tilfælde ligger 9 skoler over gennemsnittet, men den meget store spredning trækker gennemsnittet voldsomt ned. Overgangsfrekvens Overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelserne er generelt set tilfredsstillende, og der er fra 9. klasse til ungdomsuddannelse tale om en stigning fra 53 % til 59 % sammenlignet med sidste år. Sidste år var der 5 skoler, hvor over 60 % af eleverne påbegyndte en uddannelse efter folkeskolen - i år er der 10 skoler. Gennemsnitstallene dækker over store forskelle mellem skolerne, hvor Brædstrup Skole (42 %) og Hovedgård Skole (37 %) ligger lavt i forhold til de øvrige skoler. Dagnæsskolen, Midtbyskolen og Slotsskolen ligger højest med en overgangsfrekvens på 70 %. Der kan dog på de enkelte skoler være tale om store udsving fra det ene år til det andet. IT-området I skoleåret 2009/10 var der 3,46 elever pr. PC, og i dette skoleår er gennemsnittet på 3,0. Landsgennemsnittet var i 2007/08 på 4,0, og der forefindes ikke nyere landsgennemsnitstal. Gennemsnittet dækker også her over en stor variation på 1,7 elever pr. pc på Slotsskolen til 6,8 elever pr. nyere pc på Søndermarkskolen. IT-harmoniseringsprojektet har betydet en større driftssikkerhed på undervisningscomputerne og en del administrative lettelser. Den pædagogiske implementering af IT indgår både i naturfagsprojektet, IT-støtte i almenundervisningen og i en lang række mindre delprojekter. Kompetenceudvikling Planlægning af efteruddannelse sker i et meget positivt og frugtbart samspil på tværs af skolerne i kommunen. I god tid før skoleårets planlægning drøfter forvaltning og skoleledere, hvilke kursusaktiviteter der skal sættes fokus på for det kommende skoleår, herunder også eventuelle flerårige forløb. Den fælles planlægning betyder, at en stor del af efteruddannelsen kan finde sted lokalt, og at det er muligt efterfølgende at bygge netværk op, som kan sikre den fortsatte udvikling og implementering på området. Lærernes uddannelsesniveau i forhold til de fag, de underviser i, er på alle skoler blevet gjort op i 3 forskellige kategorier: linjefagskompetence kompetence svarende til linjefag andre kompetencer Kompetence svarende til linjefag kan være længerevarende kurser kombineret med flere års erfaring, og andre kompetencer kan til eksempel være mindre kurser kombineret med flere års erfaring eller f.eks. ansættelse i udlandet. Generelt er der en høj dækning af lærere, der underviser på baggrund af linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer i faget, og der er tale om en fortsat stigende tendens. Vurderingskriteriet i forhold til de fag, der her er sat fokus på, er, at der arbejdes frem mod, at 80 % af undervisningen skal varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer. Dette mål er indfriet i alle de fag, der indgår i opgørelsen. 9
Andelen af lærere med linjefagsuddannelse er højest i fagene fysik/kemi og engelsk, mens andelen af lærere med linjefagsuddannelse fortsat er lavest i natur/teknik, men der er tale om en markant ændring henover de sidste tre år, hvor andelen af lærere med linjefag eller lignende kompetencer er steget fra 76 % til 90 %. I forhold til specialpædagogik er undervisningen i specialklasser i 78 % af tilfældene dækket af lærere med linjefag eller lignende kompetencer, mens det i forhold til dansk som andetsprog kun er i 35 % af tilfældene, så der er fortsat behov for en indsats. Flerårige uddannelsesplaner og rekrutteringsplanlægning på den enkelte skoler sigter mod at sikre det faglige grundlag, men inden for enkelte faggrupper kan man opleve udsving fra det ene år til det andet på grund af udskiftning i medarbejderstaben. Den specialpædagogiske indsats Af statusanalysen i Partnerskab om Folkeskolen fremgår det, at det er det specialpædagogiske område, der udviser det mest brogede billede med hensyn til både status, viden om, hvordan systemet fungerer, hvilke muligheder, der er til rådighed og hvilke mål, der er for området. Resultatet fra statusanalysen 2009 viser en fremgang. I det forløbne år er der arbejdet med at udarbejde forskelligt materiale, som kan medvirke til at give overblik. Det drejer sig både om foldere, som kort beskriver de forskellige tilbud og om mere uddybende beskrivelser. Materialet er tilgængeligt både på kommunens hjemmeside og på skolernes fællesnet. Derudover er der igangsat arbejde med at formulere succeskriterier og evalueringsplaner i forhold til enkelte specialtilbud. Den kommunale støttestruktur omfattende skolernes ressourcecentre, videncentrene og PPR fungerer samlet set tilfredsstillende. I forhold til skolernes ressourcecentre er der foretaget en kortlægning af struktur, opgaver, procedurer, opfølgning og evaluering, som skal danne grundlag for yderliggere handleplaner på området. Projektet vedrørende IT-støtte i almenundervisningen ser ud til at understøtte inkluderende arbejdsformer, samtidig med at det giver mulighed for yderligere undervisningsdifferentiering. Nøgletal i øvrigt Opgørelsen over elevfravær rummer tre forskellige former for fravær sygdom, ekstraordinær frihed og ulovligt fravær - og i den forbindelse er det iøjnefaldende, at der er et sammenfald mellem højt sygefravær og ulovligt fravær. Det gennemsnitlige antal ulovlige fraværsdage pr. elev i Horsens Kommune (0.kl til og med 10.kl) var i skoleåret 2010/11 på 1,0 dage. I forhold til sidste år er der tale om et fald på 0,11 dage. Det ulovlige fravær svinger fra skole til skole i kommunen, og på nogle skoler er det næsten ikke-eksisterende. For eksempel var det ulovlige fravær under ca. 0,5 dage pr. elev på 13 ud af 21 skoler. 10
Tabel 2.1 Ulovligt fravær, skoleåret 2010/11 Ulovligt fravær, skoleår 10/11 Antal skoler i 2009/2010 Antal skoler 2010/11 under 0,55 dage pr elev 12 13 0,55 dag til 1 dag pr. elev 2 1 1 til 2 dage pr elev 3 3 2 til 3 dage pr. elev 1 1 Mere end 3 dage pr elev 4 3 Antal skoler 22 21 Antal ulovlige fraværsdage pr. elev i gennemsnit 1,11 1,0 Eksklusiv: Højvangskolens Centerklasse og Lundagerskolen i 2010/11 Den gennemsnitlige elev har et årligt fravær på 10,7 dage. I skoleåret 2009/10 var det gennemsnitlige fravær på 10,9 dage. Der er tale om en markant stigning. Fraværet varierer fra 8,1 dage pr. elev (Nim Skole) til 16,3 dage pr. elev (Slotsskolen). De tre skoler Langmarkskolen, Søndermarkskolen og Slotsskolen skiller sig ud med højt elevfravær, mens fraværet er lavest på Nim Skole, Søvind Skole og Torstedskolen. Skolerne har udarbejdet strategier for håndtering af fraværet. Konklusion Folkeskolen i Horsens Kommune er velorganiseret og samtidig midt i en målrettet udvikling. Folkeskolen har en central rolle i byrådets strategi for Horsens som velfærdskommune og Horsens Kommune som uddannelsesby, og det er medvirkende til, at nye projekter udfoldes på skoleområdet. Nøgletal for skolevæsenet viser, at der er store variationer mellem skolerne. Det understreger, at de forskellige skoler i Horsens Kommune ikke umiddelbart kan sammenlignes, bl.a. fordi deres opgavegrundlag er forskelligt. Nøgletallene viser også, at uddannelsesniveauet blandt lærerne generelt er højt, og at efteruddannelsesaktiviteten er høj og målrettet. Sammenholdes nøgletal og indberetninger, viser det, at skolerne er opmærksomme på de problemstillinger, nøgletallene anskueliggør. Der er f.eks. en god sammenhæng mellem det relativt lave antal lærere med linjefagskompetencer i natur/teknik og den store efteruddannelsesaktivitet på det naturfaglige område. Det samlede billede viser en folkeskole, hvor der er et højt ambitionsniveau, og hvor de udfordringer, der viser sig, bliver løftet. Indsatsområderne for de kommende år afspejler meget fint de forhold, kvalitetsrapporten afdækker og beskriver. Indsatserne fremgår i sin helhed af udvalgsplaner og resultataftale for undervisningsområdet, men som eksempel kan nævnes: fortsat arbejde med håndtering af bekymrende elevfravær visioner og mål i forhold til inklusion og ny ressourcemodel udvikling på læseområdet herunder IT-støtte i almenundervisningen og samarbejde med dagtilbudsområdet naturfagsprojekt fra projekt til drift Alle unge i gang og målet om, at de unge skal være uddannelsesparate 11
uddannelsesplanlægning, kvalificering af netværk og samarbejde mellem skolerne og i skolevæsenet fællesskab og forældresamarbejde skolebiblioteket som læringscenter Udvalgsplanen og resultataftalen er omdrejningspunktet. Resultataftalen udmøntes hvert år i mere konkrete handleplaner med tydelig ansvarsfordeling og plan for opfølgning og evaluering. 12
3. Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport Med udgangspunkt i udvalgsplanen var indsatsområderne i sidste års kvalitetsrapport: Ledelse Evalueringskultur Faglighed i inklusion Læring med IT Kvalitetsrapporten udgør omdrejningspunktet i forhold til opfølgning på udvalgsplanen og resultataftalen på folkeskoleområdet, og både hovedrapporten og de enkelte skolers rapport er grundlag for en dialog med de enkelte skolers ledelse i forhold til, hvor der er brug for en særlig indsats, og hvor der er brug for yderligere fokus. Udmøntningen af udvalgsplanen via resultataftalerne tager altid sit afsæt i sidste års evaluering og resultater. Sidste års kvalitetsrapport satte bl.a. fokus på følgende områder: udviklingen i læsekompetencer på mellemtrin og i overbygning fortsat arbejde med strategi for håndtering af bekymrende elevfravær udvikling i forhold til inklusion naturfagsprojektet Alle unge i gang uddannelsesplanlægning og netværk udbygning på IT-området og iværksættelse af 3-årigt projekt vedrørende IT-støtte i almenundervisningen Kvalitetsrapporten satte også fokus på, at der er stor variation skolerne imellem, og at de på en række områder er vanskelige at sammenligne, da opgavernes indhold og omfang varierer. Det samlede billede viser en folkeskole, hvor der er et højt ambitionsniveau og et højt aktivitetsniveau med udvikling på mange fronter. I det forløbne skoleår, har der desuden været sat fokus på organiseringen i skolevæsenet, og der har været arbejdet med en analyse i forhold til skolerne i midtbyen. Analysen har dannet grundlag for en beslutning om den fremtidige skolestruktur i midtbyen. Desuden har der været arbejdet med at udarbejde en langsigtet strategi på folkeskoleområdet, hvor der er sat fokus på faseopdelingen i skolen især i forhold til udviklingen af 7. 9. klassetrin. Et udkast til en sådan langsigtet strategi med fokus på: de tre faser inklusion teknologi kreativitet og ledelse er for øjeblikket til udtalelse på skolerne. 13
4. Skolevæsenets rammebetingelser I de følgende afsnit gøres rede for de rammer, der fastlægger vilkårene for det samlede skolevæsen, og for de nøgletal, der kan karakterisere drift og udvikling af Horsens Kommunale Skolevæsen. Rammebetingelserne for den enkelte skole fremgår desuden af kvalitetsrapporten for den enkelte skole. 4.1 Grundlag Den skolepolitiske vision og mission, sammen med folkeskolens lovgrundlag og styrelsesvedtægten, udgør grundlaget for skolevæsenets virke. Folkeskolens mission er formuleret i folkeskolelovens formålsparagraf, som blev ændret i skoleåret 2005/06: 1, stk. 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Lovgrundlag Lovgrundlaget for folkeskolerne er folkeskoleloven med tilhørende bestemmelser. De lovgivningsmæssige rammer fremgår af tabel 4.1. Tabel 4.1 Lovgrundlaget for folkeskolerne Tabel 4.1 Lovgrundlaget for folkeskolerne Område Lovkrav Bemærkninger Folkeskoler Undervisningstid Anden undervisning: Specialundervisning, undervisning i dansk som andet sprog, lejrskoler, ekskursioner, skolebibliotekar, elevsamtaler, herunder mål for den enkelte elev Folkeskolen er en kommunal opgave. Kommunalbestyrelsen skal sikre alle børn mulighed for vederlagsfri undervisning. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer og har det overordnede ansvar. Folkeskolelovens 16 angiver et mindste antal årlige undervisningstimer for eleverne opgjort samlet for flere klassetrin og inden for fagblokke. Ifølge folkeskolen skal der afsættes tid til disse opgaver, men der er ikke faste krav til timetal eller serviceniveau. Bekendtgørelsen vedrørende kvalitetsrapporten præciserer denne opgave. Der foretages på dette område indberetning til Undervisningsministeriet. 14
Tabel 4.1 Lovgrundlaget for folkeskolerne Område Lovkrav Bemærkninger Opgaver i tilknytning til undervisningen og øvrig tid: Forældresamarbejde, afgangsprøver, tilsyn med eleverne, skolebibliotekar, pædagogisk råd, samarbejde med andre, kursusvirksomhed Skoleledelse, sekretærtimer m.m. Arbejdstidsbestemte elementer: Undervisningstid Opgaver i tilknytning til undervisningen Øvrig tid herunder tid til klasselærer m.m. Øvrig drift på folkeskoleområdet: undervisningsmateriale bygningsvedligeholdelse opvarmning, el og vand osv. Undervisning af børn med særlige behov Undervisning af tosprogede børn Serviceniveauet for disse opgaver fastlægges i kommunen. Lovgivningen stiller ingen krav til timetal eller serviceniveau. Serviceniveauet for disse opgaver fastlægges i kommunen. Lovgivningen stiller ingen krav til timetal eller serviceniveau. En central overenskomst fastlægger indholdet i de forskellige elementer i arbejdstiden. Sammenhængen mellem undervisning og opgaver i tilknytning til undervisningen fastlægges efter forhandling som en koefficient. Serviceniveauet for disse opgaver fastlægges i kommunen. Lovgivningen stiller ingen krav til serviceniveau. Ifølge folkeskolen skal der afsættes tid til disse opgaver, men der er ikke faste krav til timetal eller serviceniveau. Der skal i fornødent omfang gives undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn. I forhold til afgangsprøver og obligatoriske test er der fastlagt centrale krav Centrale beslutninger danner rammen for de lokale forhandlinger. Der er tale om en ændring fra skoleåret 2008/09 til skoleåret 2010/11. Forandringen slår derefter ikke igennem i den foreliggende kvalitetsrapport. Klageadgang vedrørende vidtgående specialundervisning Undervisningsministeriet har fastlagt nærmere regler for omfanget. Kommunale bidrag til statslige og private skoler Der skal tilbydes tosprogede børn, der ikke har påbegyndt skolegangen støtte til at fremme deres sproglige udvikling ( 4a). Der skal tilbydes tosprogede børn fra bestemte lande undervisning i deres modersmål Reelt er der tale om en modregning i bloktilskuddet Skolefritidsordninger Kommunen har pligt til at stille pasningsmuligheder til rådighed ifølge serviceloven. Loven siger ikke noget om under hvilken lovgivning og på hvilket niveau. I forhold til skolefritidsordninger er der ingen centrale bestemmelser om, hvor stor en % andel forældrebetalingen må udgøre af den samlede udgift. En central lovgivning fastlægger visse krav til mål og indholdsbeskrivelse på området Datagrundlag: Folkeskoleloven med tilhørende bekendtgørelser Der skal oprettes særlige tilbud til børn, der ikke er optaget i et dagtilbud. Der er fastsat regler for, hvem der er omfattet af bestemmelsen og for undervisningens omfang. Overordnede mål og krav til den decentrale indholdsbeskrivelse er vedtaget. 15
Styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet En styrelsesvedtægt, vedtaget af Horsens Byråd, fastlægger inden for folkeskolelovens rammer den overordnede styring på folkeskoleområdet. En ændring af styrelsesvedtægten kan besluttes af byrådet, men forudsætter høring af skolebestyrelserne. Et bilag til styrelsesvedtægten gør rede for, hvordan skolevæsenet er opdelt i distrikter, hvordan timeressourcen til skolerne fordeles, hvordan ressourcen kan bruges og andre generelle bestemmelser. Bilaget til styrelsesvedtægten opsamler endvidere de beslutninger af politisk karakter, som danner rammen for skolernes virksomhed. Det Koordinerende Forum Mellem Undervisningsudvalget, formændene for skolebestyrelserne og repræsentanter for skoleledere, medarbejdere og elever er der etableret et dialogforum. Formålet med dette forum er at rådgive Børne- og Skoleudvalget om folkeskolens vilkår og udvikling. Det Koordinerende Forum skal ligeledes virke som initiativtager til og formidler af den pædagogiske debat i kommunen. 4.2 Politikker på folkeskoleområdet De politiske mål på folkeskoleområdet fremgår af Udvalgsplan for folkeskoleområdet. Udvalgsplanen indeholder en række overordnede politikker, som også gælder for folkeskoleområdet. Det drejer sig om: Sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge Horsens Kommunes Børnekulturpolitik Sunde borgere i en Sund By i en Sund Fremtid 2007 2009 Målsætning for kommunale klubtilbud for 4. 6. klasse. Desuden indeholder udvalgsplanen en overordnet målsætning for folkeskoleområdet, som udmøntes i fire indsatsområder, hvoraf de tre også indgår i Partnerskab om Folkeskolen et fælleskommunalt projekt omfattende 35 kommuner i samarbejde med KL. Et fjerde indsatsområde er Læring med IT. De overordnede politikker, målsætningerne, udvalgsplan og den toårige resultataftale, der konkretiserer politikker, målsætninger og mål, fremgår i deres fulde udstrækning af bilag 1. 4.3 Udvalgsplan og resultataftale Partnerskab om folkeskolen Fra 2007 til og med 2009 deltog Horsens Kommune i Partnerskab om folkeskolen sammen med KL og 32 andre kommuner. Formålet med Partnerskab om folkeskolen var at øge elevernes udbytte af undervisningen ved at styrke deres faglige niveau og udvikle deres kreativitet og innovations- og problemløsningsevne. Partnerskabet fokuserede på 3 indsatsområder: Ledelse Evalueringskultur Faglighed og inklusion i specialpædagogisk bistand 16
På hvert af disse områder gennemførtes ved projektets start og afslutning en statusanalyse for at dokumentere udviklingen over de tre partnerskabsår. Der er mål på indikatorer for formålet og indikatorer under hvert af de tre indsatsområder for at dokumentere fremskridtene. I statusanalysen har man spurgt både elever, forældre, lærere, skoleledere og forvaltningsledelse til deres vurdering for hver af indikatorerne. Igen i 2011 gennemføres endnu en statusanalyse, idet det vurderes, at en del af de tiltag, der blev sat i gang under partnerskabet skal have tid til at virke, før det kan mærkes helt ud i klasselokalerne. Resultatet af denne analyse foreligger som særskilt dokument. 4.4 Skolestruktur I skoleåret 2010/11 undervises 8.934 elever i folkeskolen i Horsens Kommune. I tabellen nedenfor fremgår, hvor mange elever der undervises i Horsens Kommune fordelt på de forskellige skoletyper. Som det fremgår, undervises langt den største del af eleverne på de kommunale folkeskoler i normalundervisningen. Tabel 4.2 Elevtal fordelt på skoleformer Skoleåret 2010/11 Antal elever i alt, som undervises i kommunen (-privatskoler), heraf: 8.934 - antal elever i normalundervisningen 8.497 - antal elever i specialklasser og alternativklasser** 198 - antal elever i Højvangskolens Centerklasser 92 - antal elever på Lundagerskolen 105 - antal elever på Bakkeskolen 42 Øvrige elever, heraf: 2.043 - antal elever i andre kommuner 64 - antal elever i specialskoler udenfor kommunen*** 38 - antal elever på efterskole 467 - antal elever på Ungdomsskolen 28 - antal elever på privatskole 1.446 I alt antal elever 10.977 Datagrundlag: Oplysninger fra EA-systemet pr. 5.09. 2010 ** Ekskl. Lundagerskolen og Højvangskolens Centerklasser *** Kommunale specialskoler og regionsskoler Oversigten i tabel 4.3a viser skolerne i kommunen, elev- og klassetal for hver skole, hvilke klassetrin de enkelte skoler omfatter, samt hvilke særlige opgaver skolerne løser. 17
Tabel 4.3a Rammebetingelser: Elevtal og skoleoplysninger for Horsens Kommunes folkeskoler Skole Tabel 4.3a Elevtal og skoleoplysninger for Horsens Kommunes folkeskoler Elevtal i alt Elever i specialkl. Antal klasser Antal spor *Elever med dansk som andetsprog Klassetrin Særlige opgaver Bakkeskolen 42 6 0.-7. kl. Heldagsskole Bankagerskolen 703 30 17 29 3,0 0.-9. kl. 4 talekl. og 1 specialkl. Brædstrup Skole 457 11 21 2,0 0.-9. kl. Dagnæsskolen 456 34 20 2,0 0.-9. kl. Overbyg. for Endelave Egebjergskolen 462 48 21 2,0 0.-9. kl. Modtag.kl. og modersmåluv. Endelaveskolen 11 0.-7. kl. Aldersintegrede klasser Gedved Skole 319 1 19 2,0 0.-9. kl. Hattingskolen 198 7 11 1,6 0.-6. kl. Hovedgård Skole 603 43 26 2,6 0.-9. kl. 6 specialkl. (0.- 7.klasse) Højvangskolen 747 92 8 30 3,0 0.-9. kl. 12 specialklasser Langmarkskolen 513 103 27 2,5 0.-9. kl. Modtag.kl. og alternativkl. Lundagerskolen 105 19 0.-9. kl. Specialskole Lundskolen 404 1 20 2,0 0.-9. kl. Midtbyskolen 403 31 20 2,0 0.-9. kl. Nim Skole 165 8 1,0 0.-6. kl. Sdr. Vissing Skole 219 12 1,0 0.-9. kl. Slotsskolen 423 85 32 18 1,8 0.-9. kl. Stensballeskolen 761 10 34 3,4 0.-9. kl. Søndermarkskolen 308 18 20 2,0 0.-9. kl. Søvind Skole 141 7 1,0 0.-6. kl. 12 specialkl.(3.-9.kl.) og alternativkl Modtag.kl. og alternativkl. Torstedskolen 895 16 41 38 3,8 0.-9. kl. 2 læseklasser Østbirk Skole 415 14 20 2,0 0.-9. kl. 2 specialkkl. (0.-7.kl.) Modtag.kl. for ældre 10. Klasse-Centret 184 5 10 10. kl. elever I alt 8.934 280 367 436 Datagrundlag: KMD ELEV pr. 5.9.2010. *Elever med dansk som andetsprog er opgjort af skolerne som antallet af elever, der i løbet af skoleåret har modtaget undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasse, på modtagelseshold eller i form af supplerende undervisning/ udslusningstimer. 18
Tabel 4.3b viser andelen af elever på skolerne, der benytter SFO. Generelt aftager dækningsgraden for skolefritidsordningen i takt med, at eleverne bliver ældre. Der er stor variation i dækningsgrad fra skole til skole. Tabel 4.3b SFO-andelen på skolerne i Horsens Kommune i skoleåret 2009/10 Tabel 4.3b SFO-andelen på skolerne i Horsens Kommune i skoleåret 2010/2011 Skole 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse Antal % Antal % Antal % Antal % Bankagerskolen 79 96% 68 83% 63 97% 59 74% Brædstrup Skole 46 91% 53 90% 38 74% 49 61% Dagnæsskolen 45 87% 36 73% 26 68% 30 63% Egebjergskolen 45 90% 50 93% 34 92% 26 48% Gedved Skole 33 89% 28 86% 26 83% 13 43% Hattingskolen 24 96% 29 88% 29 80% 8 42% Hovedgård Skole 65 42% 44 28% 28 18% 18 12% Højvangskolen 72 96% 48 74% 34 47% 14 19% Langmarkskolen 24 62% 24 49% 22 41% 15 39% Lundskolen 40 91% 31 74% 19 58% 19 53% Midtbyskolen 38 90% 34 87% 31 89% 24 61% Nim Skole 27 93% 23 69% 17 65% 13 52% Sdr. Vissing Skole 12 80% 17 77% 12 80% 8 36% Slotsskolen 48 87% 31 79% 27 87% 19 65% Stensballeskolen 88 95% 74 81% 53 70% 40 45% Søndermarkskolen 25 83% 23 72% 14 47% 11 33% Søvind Skole 17 94% 24 79% 22 55% 7 50% Torstedskolen 104 87% 80 92% 76 72% 42 44% Østbirk Skole 47 100% 33 92% 30 75% 10 27% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2010. Tabellen viser andelen af eleverne på skolerne, der benytter SFO. Generelt aftager dækningsgraden for skolefritidsordningen i takt med, at eleverne bliver ældre. Der er stor variation i dækningsgrad fra skole til skole. I børnehaveklassen varierer dækningsgraden fra 100 % på Østbirk Skole til 42 % på Hovedgård Skole. Tabellerne med rammebetingelser og SFO-dækning viser, at skolernes arbejdsgrundlag er væsensforskelligt. Fordelingen af elever til specialklasser og modtageklasser varierer markant mellem skolerne, ligesom der er stor forskel på skolernes størrelse. Der er ligeledes en forskel på dækningsgraden for de enkelte skolers SFO-tilbud, men dog et nogenlunde klart mønster i et faldende SFO-forbrug i takt med, at børnene bliver ældre. 19
Udviklingstendenser elevtal Elevtallet på folkeskoleområdet vil ifølge Horsens Kommunes befolkningsprognose stige i hele prognoseperioden 2011-2019. Stigningen fordeler sig ikke jævnt på kommunens skoler, og der vil på sigt blive behov for justering af den kapacitetstilpasning, der er skitseret i den nuværende skoleudbygningsplan. Stigningen i elevtallet varierer meget fra distrikt til distrikt og stiller krav til skolernes lokaleudnyttelse samt til udbygning af skolerne. Figur 4.1 illustrerer udviklingen i befolkningstallet for børn i skolealderen. Den blå linje viser antallet af børn, som fremgår af den højre akse, mens den pink linje viser den indekserede vækst med udgangspunkt i 2004 (2004 = 100), som fremgår af den venstre akse. For børn i skolealderen (6-16 år) forventes en stigning i børnetallet fra 2011 til 2019 på ca. 1.100. Det svarer til en stigning på ca. 140 børn om året hvert år i de næste 8 år. I 2015, 2016 og 2017 vil stigningen være særlig stor - nemlig på henholdsvis 167 børn, 175 børn og 180 børn. Figur 4.1 Udviklingen i antallet af 6-16 årige i Horsens Kommune 2004 2019 Datagrundlag: Befolkningsprognose for Horsens Kommune 2011-2019 Skolernes fysiske rammer Det stigende elevtal giver et afledt behov for udvidelse/ombygning på skolerne. I budgetforliget 2007 besluttede byrådet, at der skulle udarbejdes en samlet plan for udbygnings- og moderniseringsbehovet omfattende samtlige skoler i kommunen på baggrund af den senest udarbejdede befolkningsprognose. En analyse og en samlet plan for udbygning på skoleområdet foreligger, og den viser et samlet finansieringsbehov på 366 mio. kr. i perioden 2009-2017. Den forventede stigning i elevtallet er meget forskellig fra skole til skole, og der sker også forskydninger i elevtalsforventningerne mellem de enkelte skoledistrikter fra prognose til prognose som følge af ændrede samfundskonjunkturer, adgang til byggegrunde, byggeprogrammer m.v. Der er derfor behov for at tilpasse investeringsbudgetterne på skoleområdet fra år til år. Det stigende elevtal medfører generelt stigende klassekvotienter. Klassekvotienten er på en del af skolerne meget høj, hvilket ikke i sig selv er et problem, men det stiller krav til klasselokalernes størrelse, ekstra lokaler til grupperum, værksteder, muligheder for holddeling m.m. I det forløbne skoleår har der været gennemført større bygningsopgaver på Brædstrup Skole, Hovedgård Skole og Hattingskolen. På Hovedgård Skole er der færdiggjort en ny specialklassefløj som første delprojekt i et renoverings- og udbygningsprojekt, som strækker sig over flere år. På Brædstrup Skole er en fuldstændig renovering af fløjen til overbygningseleverne afsluttet, og på Hattingskolen er der indviet en helt ny fløj med klasselokaler og fællesfacilite- 20
ter. Ud over disse store projekter har der været gennemført mindre byggeprojekter på Dagnæsskolen, Højvangskolen og Bankagerskolen. 4.5 Udgiftsniveau Dette afsnit fokuserer på kommunens udgifter til skoleområdet. De gennemsnitlige elevudgifter er opgjort i forhold til det samlede skolevæsen og i forhold til den almindelige undervisning. De øvrige opgørelser i afsnittet kan ikke umiddelbart sammenlignes med andre kommuner eller med skoler uden for kommunen, da der kan være forskel i måden, hvorpå beløbene gøres op, og hvordan de forskellige konti er placeret. Beregningerne siger mere om, hvordan udgifterne er fordelt på de forskellige skoler i kommunen. Afsnittet indeholder desuden en opgørelse over skolevæsenets samlede budget til specialpædagogisk bistand og til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser og på hold. Nøgletalssamarbejdet (7 kommuner) Udgiften pr. elev i Horsens Kommune ligger over de øvrige kommuner i nøgletalssamarbejdet. Baggrunden er hovedsageligt Den udvidede skoledag, som sammenholdt med folkeskolelovgivningens minimumstimetal giver eleverne i 0.-3. klasse ekstra timer svarende til mere end et helt skoleår set over fireårsperioden. Dertil kommer et øget timetal på 4./5. klassetrin, et stigende antal tosprogede samt inklusionsinitiativer via videncentre og specialtilbud etableret som mellemformer. Desuden kan der være forskel på, i hvor stor udstrækning kommunerne har etableret specialklasserækker på egne skoler, eller om man benytter sig af andre tilbud uden for kommunen. Det kan bl.a. ses, hvis man ser på udgifterne til specialundervisning i regionale tilbud og på kommunale specialskoler, hvor Horsens Kommune ligger en del under de øvrige kommuner i nøgletalssamarbejdet bortset fra Holstebro. I nøgletallet for skoleområdet i tabel 4.4a indgår den almindelige undervisning på folkeskoler, men udgifter til SFO indgår ikke. Med hensyn til SFO-udgifter ligger Horsens Kommune på grund af den udvidede skoledag forholdsvist lavt, så hvis man i stedet ser på summen af skole- og SFO-udgifter, vil forskellene mellem kommunerne mindskes. I Horsens Kommune får man relativt mere undervisning og relativt mindre fritidsordning for pengene. I tabel 4.4a og 4.4b nedenfor ses nøgletallene for de kommuner, vi traditionelt sammenligner os med (7-by-kommunerne). 21
Tabel 4.4a Folkeskolen, årlige nettodriftsudgifter pr. elev Tabel 4.4a Folkeskolen, årlige nettodriftsudgifter pr. elev Faste 2011-priser R-2008 R-2009 R-2010 B-2011 Herning 52.919 56.903 57.667 56.182 Holstebro 55.818 56.358 55.182 53.605 Horsens 63.060 64.937 61.651 60.912 Randers 52.845 57.060 57.535 55.848 Silkeborg 57.131 55.831 52.005 51.698 Skive 52.015 51.552 50.276 50.219 Viborg 52.888 51.788 49.343 47.154 Note: Funktion 3,2201 plus udgifter på funktion 3.22.05, der i forbindelse med indskolingsdelen knytter sig til egentlig undervisning er medregnet. Følgende udgiftsområder indgår i tabel 4.4a: den almindelige undervisning undervisning på folkeskoler i andre kommuner specialundervisning i specialklasser, på mindre hold og ganske få enkeltintegrerede, hvor det centrale visitationsudvalg visiterer undervisning i alternativklasser for elever, der har brug for anden form for undervisning visiteret af et centralt visitationsudvalg undervisning af tosprogede elever i modtagelsesklasser og på hold Tabel 4.4b Specialundervisning i regionale tilbud og på kommunale specialskoler. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Tabel 4.4b Specialundervisning i regionale tilbud og på kommunale specialskoler. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev. Faste 2011-priser R-2008 R-2009 R-2010 B-2011 Herning 349.812 312.725 308.896 297.113 Holstebro 284.410 296.480 358.523 344.087 Horsens 225.133 352.198 254.853 221.820 Randers 321.700 319.815 350.886 242.452 Silkeborg 245.069 341.271 266.961 269.608 Skive 384.628 362.255 447.359 374.072 Viborg 247.459 274.357 308.549 277.615 Kilde: Nøgletal 2011. Funktion 3.22.07 og 3.22.08 Følgende udgiftsområder indgår i tabel 4.4b: undervisning på kommunale specialskoler undervisning på specialskoler uden for kommunen undervisning i regionale tilbud I forhold til regnskabstallene er der kommet en ændret konteringsprocedure fra og med 2009. Det er først fra dette tidspunkt, at specialundervisningen i Horsens Kommune konteringsmæssigt er udskilt fra den normale undervisning. 22