Akutlægebilen Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Årsrapport 2013 Lars Erik Larsen, 5. Maj 2014. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2013 Side 1
Indholdsfortegnelse Forord side 3 Organisation side 4 Disponering side 4 Personale side 5 Registrering af aktivitet side 6 Aktivitet side 7 Alarmdiagnoser side 10 Nyttevirkning side 11 Specielle hændelser side 13 (drukneulykker, DGI Landsstævne, børn) Bilag 1 (eksempler på livreddende behandlinger) side 14 Situationsbilleder fra indsatser Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2013 Side 2
Forord Den døgnbemandede akutlægebil udgående fra Sydvestjysk Sygehus har nu kørt i lidt over 4 år. Personalet er ved at være rutineret i opgaverne de daglige opgaver, og man mærker tydeligt, at det faste personale kender hinanden og hinandens arbejdsmetoder godt. Akutlægebilen i Esbjerg har i 2013 haft 3049 opgaver (2012: i alt 3034), fordelt på 2774 alarmer og 275 telefon konsultationer. Der var 177 (5,8 %) anmodninger, som blev nedprioriteret eller omprioriteret pga. anden opgave (figur 4, side 8). Der var 73 livreddende behandlinger (2,4%) i 2013. Esbjerg d. 5. maj 2014 Lars Erik Larsen speciallæge i anæstesiologi specialeansvarlig overlæge og leder af akutlægebilen Situationsbillede fra drukneulykke Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2013 Side 3
Alle beredskaber Organisation Region Syddanmarks præhospitale beredskab består ved udgangen af 2013 af 6 døgndækkende akutlægebiler bemandet med anæstesilæger fra regionens 5 akutsygehuse og en specialuddannet ambulancebehandler. Ind imellem akutsygehusene har man placeret 8 akutbiler bemandede med en paramediciner. De udgår fra Grindsted, Oksbøl, Rødding, Skærbæk, Haderslev, Sønderborg, Fåborg og Rudkøbing. Endelig er der 3 yderlægebiler i Trekantsområdet/Vestfyn, bemandet med privatpraktiserende læger (anæstesiologi og almen praksis). Den militære lægebil, som har kørt fra Oksbøllejren siden 1995, blev i december 2013 ændret til en døgnbemandet akutbil, og akutlægebilen i Sønderborg blev også døgndækkende sidst i 2013. Akut- og akutlægebiler Regionen har desuden aftaler om præhospital lægehjælp dels med Notarzthelikopteren i Niebüll, 2 tyske lægebiler (Notarzt- Figur 1. Einsatz-Wagen, NEW) i Niebüll og Flensborg, og dels med de 2 danske akutlægehelikoptere i Karup og Ringsted. Disponering Når der ringes 1-1-2 går kaldet til en af politiets alarmcentrale beliggende i Århus og Slagelse (i København til Københavns Brandvæsens alarmcentral). Hvis det drejer sig om anmodning am sundhedsfaglig hjælp (f.eks. ambulance), så er politiets opgave alene at sørge for en korrekt adresse, hvortil hjælpen skal sendes. Herefter stilles opkaldet videre til AMK-vagtcentralen i den region, hvor hjælpen behøves. Region Syddanmarks vagtcentral ligger i Odense, og bemandes af sundhedsfagligt personale, hovedsagligt sygeplejersker, men også nogle paramedicinere. Den sundhedsfaglige visitator afgør ved hjælp af et landsdækkende disponeringsværktøj (Dansk Index for Akuthjælp), hvilken hjælp der skal afsendes; ambulance, evt. suppleret af akutbil, akutlægebil og/eller akutlægehelikopter. Den tekniske disponent sidder i samme lokale, og har overblik over alle kørende ressoucer, og afsender herefter de nærmeste ledige biler. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2013 Side 4
Personale Akutlægebilen er stationeret på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, og udgår herfra døgnet rundt. Akutlægerne på akutlægebilen i Esbjerg er organisatorisk ansat på Afdeling for Operation og Anæstesiologi på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, som har ansvaret for at bemande akutlægebilen med kvalificerede læger. Der er aktuelt tilknyttet 15 faste læger som akutlæger, hvoraf 13 er speciallæger og 2 er i den sidste fase af speciallægeuddannelsen. I slutningen af 2012 indførte vi 2 uddannelses- turnusstillinger, som var beregnet til læger i det sidste halve år af deres speciellægeuddannelse. Det betyder, at vi kan tilbyde dem 6 måneder, hvor de deltager aktivt i det præhospitale arbejde både dag og vagttid. Men samtidig er stillingen begrænset til de 6 måneder, hvorefter der kommer 2 nye læger. Dette betyder naturligvis, at der altid er 2 nye læger, som skifter jævnligt, men det er blevet taget godt imod af såvel disse læger, som de faste læger og lægeassistenter. De nye ambulancelæger introduceres med én dags teoretisk undervisning (opgaver, logistik, behandlingsrutiner, egen sikkerhed, håndtering af døde, politimæssige aspekter, store skadesteder, mv), samt 2 følgedage på akutlægebilen. Derudover skal alle deltage i følgende kurser i løbet af en nærmere defineret tidsperiode: 1. Kursus i præhospitale beredskab (tidl. Lægeholdskursus. Dette findes ikke længere, og nogle af de nyeste læger har således ikke dette kursus) 2. Kursus i medicinsk koordination, kommunikation og ledelse (Nu: AMK kursus ) 3. PreHospital Trauma Life Support (PHTLS) 4. Advanced Trauma Life Support (ATLS) Fem af lægerne har i skrivende stund gennemgået Beredskabsstyrelsens tværfaglige indsatslederkursus. En af lægeassistenterne har også gennemgået denne uddannelse i sin egenskab af indsatsleder ved Redningsberedskabet i Esbjerg. Ligeledes fungerer 3 af lægerne som instruktører ved et eller flere af nedennævnte kurser. Kursus Gennemgået Planlagt i 2014 Antal instruktører Kursus i præhospitalt beredskab 13 Medicinsk koordination, kommunikation og ledelse 14 1 1 PHTLS 13 2 1 ATLS 15 ALS (Advanced Life Support) 14 1 1 EPLS (European Paediatric Life Support) 6 CBRNE 1 STaR (Safe Transfer and Retrieval) 2 Tværfaglig indsatsleder 5 1 2 Tabel 1. Som lægeassistent er tilknyttet 12 faste lægeassistenter. Af disse er 4 uddannede paramedicinere, som også vagter på regionens akutbiler, mens de øvrige er erfarne ambu- Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2013 Side 5
lancebehandlere med en ekstra uddannelse. To af lægeassistenterne har desuden gennemgået ALS, StaR og EPLS kurserne samt AMLS (Advanced Medical Life Support). Akutlægebilen ene bagsæde anvendes til uddannelsesformål, og der har været i alt 116 observatører med akutlægebilen i 2013. Det drejer sig dels om personale, som skal med på en akutlægebil som en del af deres hoved- eller efteruddannelse (anæstesilæger og -sygeplejersker samt paramedicinere). Fra 2012 har vi desuden tilbudt alle de visiterende sygeplejersker på skadestue og akut medicinsk modtageafdeling at køre med en dag, hvilket er blevet modtaget med stor interesse. Desuden har det medført et forbedret samarbejde og forståelse for hinandens arbejdsopgaver og -forhold. I gruppen Øvrige er bl.a. en række ikke-kliniske medarbejdere i regionen som led i forskellige projekter, f.eks. Mød en kliniker. Fordelingen af faggrupper ses i tabel 2. Observatører. Antal Personalegruppe Anæstesilæge 22 Anæstesisygepl 0 Paramediciner 67 Vis Spl. skadestue 3 Vis Spl. Akut Med afd 3 Læger, andre 0 Sygepl, andre 4 Stud med & spl 7 Øvrige 10 Tabel 2. Registrering af aktivitet Til registrering af de præhospitale opgaver anvendes i hele Region Syddanmark et data-base-system, LAS (Læge Ambulance System), som er udviklet af Odense Universitets Hospital. Aktiviteten opgøres som patientrelaterede opgaver, dvs. at f.eks. en trafikulykke med 3 tilskadekomne indgår som 3 ydelser. Antallet af opgaver er således større end antallet af kørte ture. De opgaver, som ikke er patientrelaterede (f.eks. afmeldte ture) tæller som én ydelse. Situationsbillede fra drukneulykke Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2013 Side 6
Aktivitet I 2013 var der i alt 3049 opgaver mod 3024 året før. Opgaverne fordelte sig mellem 2 og 16 pr. døgn med et gennemsnit på 8,0 opgaver pr. døgn. Turene fordeler sig over døgnet med 41% i dagtimerne, 41% i aftentimerne og 18% i nattetimerne, se figur 2. 200 Døgnvariation. Akutlægebilen Esbjerg 2013 180 160 140 Nat Aften Dag 120 100 80 60 40 20 0 07-08 08-09 09-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 22-23 23-24 00-01 01-02 02-03 03-04 04-05 05-06 06-07 Figur 2. Akutlægebilen har i alt kørt 77.199 km (29,8 km/tur), hvilket er 3.700 km mere end året før, men samme km pr tur. Den gennemsnitlige responstid (tiden fra alarm til fremme hos patienten) var for hele år 2013 11,36 minutter. Denne forholdsvis lange responstid i forhold til responstiden for ambulancer skyldes, at akutlægebilen med udgangspunkt i Esbjerg udover kørsler til Esbjerg (67%) og Varde (20%) kommuner også kører til hh. Billund, Fanø, Tønder og Vejen kommuner. Tidsforbruget pr. opgave varierer meget, men det gennemsnitlige tidsforbrug fra afgang til bilen er hjemme igen er 48 minutter. Hertil skal lægges et variende tidsforbrug til overleveringsrapport, til dokumentation og journalføring af opgaven og til reetablering af beredskabet (rengøring og genopfyldning af udstyr og evt. uniform, mv) hver af disse tager måske 10-20 min. Udover de kørte ture og telefonkonsultationer, så er der faste daglige opgaver med kontrol og vedligeholdelse af udstyr og bil, vask af afgående vagters uniformer, osv. Disse opgaver foregår såvel på SVS som på Falck, Esbjerg, og den tid, som går hertil er af størrelsesordenen 1-1½ time dagligt. Ved siden af disse daglige opgaver så foregår der undervisning og supervision af bl.a. andre læger og paramedicinere i kørselspraktik, deltagelse i øvelser, mv. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2013 Side 7
Opgavernes variation over årets måneder ses i figur 3. Der ses en let faldende tendens hele første halvår. Akutlægebilen i Esbjerg. Antal opgaver 2013 Dag (07-15) Aften (15-23) 2912 opgaver = 243 /md = 8,0/dag Nat (23-07) Tlf-kons 300 250 200 150 100 50 0 Jan-13 Feb-13 Mar-13 Apr-13 Maj-13 Jun-13 Jul-13 Aug-27 Sep-13 Okt-13 Nov-13 Dec-13 Figur 3. På figur 4 på ses fordelingen af opgaver efter det alarmklassifikationssystem, som anvendes i hele landet. 3012/304 9* 238/275* tlf.kons. 2693 ture 81 nedprior 2294 ture 303 afmeldte 96 omprior. Figur 4. 2277 patienter 10 stand by 7 pt. ikke fundet 239 afsluttet 912 indl. m.leds. 909 indl. u.leds. 80 sikre 137 erklæret død Ud af de i alt 3049 opkald har de 275 (9%) været telefonkonsultationer, alle fra ambulancebehandlere eller paramedicinere, som ønskede lægelig rådgivning. Det er 2% mindre end året før. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2013 Side 8
De resterende opkald er fra Region Syddanmarks vagt-central i Odense, hvor de af 1-1-2 er blevet bedt om at sende en læge med til en ambulanceudrykning. De 81 af opkaldene er blevet nedprioriteret på grund af anden igangvæ-rende opgave, som ikke kunne afbrydes. Andre 96 er blevet omprioriteret til en ny opgave undervejs (dvs. enten undervejs i bilen eller inden den forrige patient var færdigbehandlet). Disse i alt 177 (5,7%) opkald repræsenterer det, som kaldes sammetids-opkald (2 eller flere opgaver samtidig), som altså udgør knap 6% af alle opkaldene. Denne andel har vist en stigende tendens siden 2010, men er nu på niveau med 2012. I alt 303 (10%) ture er blevet afmeldt undervejs af primærambulancen, og af de resterende 2294 ture var der 10 stand-by ture (brand med mistanke om personskade, politiaktioner, truende spring eller fald fra stor højde, m.fl.), men uden at der blev arbejde) og 3 tilfælde, hvor patienten ikke blev fundet. Der var i alt 2277 patientkontakter, som resulterede i at 1841 (80%) patienter blev indlagt på sygehuse. Enoghalvtreds procent (912) af de patienter, som indlægges på sygehus, indlægges med lægeledsagelse i ambulancen og 909 (49%) indlægges uden lægeledsagelse. Årsagen til lægelig ledsagelse til sygehus er tilfælde, hvor det skønnes at fortsat lægelig overvågning og/eller behandling undervejs var ønskelig/nødvendig. Den hyppigste årsag til udrykningskørsel til sygehus uden lægeledsagelse, var at lægen var optaget med en anden patient. Langt de fleste patienter blev bragt til Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, mens de resterende blev indlagt på øvrige sygehuse. Årsagen til primært at køre til et andet sygehus var enten: 1. fordi køreafstanden til et andet sygehus var kortere end til Esbjerg, 2. at der var mere end 2-3 patienter fra samme skadested, eller 3. at et andet sygehuse var mere relevant end Esbjerg i forhold til patientens diagnose. De øvrige sygehuse var Kolding (43), Odense (29), Grindsted (9), Åbenrå (5), Herning (3) og Flensburg (1). I 239 tilfælde (10,4%) kunne patienten afsluttes, dvs. kunne enten færdigbehandles i hjemmet eller på skadestedet, eller fejlede ikke noget, som berettigede skadestuebesøg eller indlæggelse på sygehus. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2013 Side 9
Tohundredeogsytten (217) patienter (9,5%) blev erklæret døde. Dette er 35 mere end i 2012. Af disse havde 80 sikre dødstegn, og i disse tilfælde kan ambulancepersonalet undlade genoplivning, mens de øvrige 137 blev erklæret døde af en læge. Alarmdiagnoser På figur 5 ses fordelingen af udrykningerne efter alarmdiagnoser. De 8 hyppigste alarmdiagnoser er: Færdselsulykker (413=21%), hjertetilfælde (299=15%), vejrtrækningsbesvær (296=15%), bevidstløshed (174=9%), anden sygdom (168=9%), hjertestop (144=7%) og kramper (121=6%). 8% 5% Alarmer. Akutlægebilen Esbjerg 2013 15% 2% 1% 0% 4% 0% 6% 0% 1% 0% 1% 15% 9% 0% 1% 0% 1%0% 1% 0% 1% 7% 0% 1% Figur 5. 21% Astma Bevidstløs Drukning Fald fra stor højde Fastklemning Feberkramper Forgiftning - alkohol Forgiftning - anden medicin Forgiftning - narkotika Fremmedlegeme i halsen Færdsel Fødsel Hjerneblødning Hjertestop Hjertetilfælde Hængning Knivstik Kramper Lungeødem Mulig mors Person under tog Pulsåreblødning Skud Stand-by Sukkersyge Sygdom Tilskadekomst Vejrtrækningsbesvær Vold Hvis man opdeler patien-terne på ambulancelægens foreløbige indlæggelsesdiagnoser fås en fordeling, som ses i figur 6. Man kan også inddele diagnoserne i: Akut sygdom (1306=60%), ulykker (570=26%), andet (157 = 7%) og telefonkon-sultation (153=7%). Diagnoser. Akutlægebilen Esbjerg 2013 2% 1% 8% 2% 2% 7% 10% 2% 4% 0% 19% 17% 1% 5% 2% 13% 0% 1% 3% Figur 6. Infektion Endokrin Alkohol Psykiatri CNS Card-vask ØNH Respiration Gatsro-Intestinal Muskel-skeletal Urologi Gynækologi Obstetrik Pædiatri Traume Ulykke Forbrænding Intoxication Allergi Mors Diverse Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2013 Side 10
Nyttevirkning Der er flere nyttevirkninger ved, at den avancerede lægelige diagnostik og behandling starter allerede i hjemmet eller på skadestedet. Det vurderes at akutlægebilen har deltaget i 73 livreddende behandlinger (3,2%). Disse fordeler sig på 5 sygdomskategorier (hjertesygdomme, vejrtrækning, forgiftning, ulykker, hjerne og andet), se tabel 3. Andet dækker over 2 infektioner, 2 fremmedlegemer i halsen, 1 allergisk reaktion og en livstruende blødning. Kønsfordlingen er 48 (66%) mænd og 25 (34%) kvinder, og gennemsnitsalderen er 58 år (0-87 år). Man skal være opmærksom på, at begrebet dækker over, at den samlede præhospitale indsats vurderedes som livreddende. Det er således ikke nødvendigvis den lægelige indsats, som har været den livreddende faktor. Alle de livreddende indsatser er efterfølgende gennemgået og vurderet, og hermed er det forsøgt vurderet, om den livreddende indsats beroede på lægelige kompetencer, eller på Livreddende kompetencer fordelt på uddannelsesniveau Læge 28 Paramediciner 20 Ambulancebehandler 25 Tabel 4. Livreddende indsatser Hjertesygdom 44 Vejrtrækning 7 Forgiftning 7 Ulykke 6 Hjerne 3 Andet 6 kompetencer, som hh. en paramediciner eller ambulancebehandler har. Denne vurdering viser (tabel 4), at hos 38% af de livreddende indsatser er det den lægelige kompetence, der har gjort forskellen, og i hh. 34% og 27% ville ambulancebehandleren eller paramedicineren alene kunne have ydet den livreddende indsats. Denne fordeling er rykket lidt i forhold til de forrige år, hvor den har været ret ens fordelt (2012: 55-25-20, 2011: 54-26-20%, 2010: 51-24-25%). Men ofte er det er stor hjælp, at der er flere hænder end de 2 reddere fra ambulancen. I kun 4 af de 56 hjertestop var der anvendt en hjertestarter (AED) inden ambulancens ankomst, og kun i ét tilfælde (i 2012: 6 af 7) havde hjertestarteren afgivet et stød, og der var igen puls, da ambulancen ankom. Det er dog alligevel af stor værdi, at der findes hjertestartere i lokalsamfundet, og at de kommer frem til patienten inden den professionelle hjælp. Hjertestartere kan ikke afgive stød, medmindre der er hjerteflimmer, hvillket betyder, at der har været hjertestop ( ventrikelflimmer ) i de 6 omtalte tilfælde. En anden positiv virkning er, at 239 patienter (10%) er blevet afsluttet i hjemmet eller på skadestedet. Dette skyldes, at de enten kunne færdigbehandles eller også, at der ikke skønnedes brug for sundhedsfaglig indsats overhovedet. Denne effekt er ikke uvæsentlig for sygehusenes drift, som således kan koncentrere sig om øvrige opgaver. En tredje nyttevirkning er primær visitation til relevant sygehus, selvom dette ikke er det nærmeste sygehus, se side 9. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2013 Side 11
Ud af de 48 patienter, der blev genoplivet efter hjertestop, blev de 7 kørt direkte til Odense Universitetssygehus med henblik på akut ballon-udvidelse umiddelbart efter hjertestoppet. Alle disse 7 havde en "stødbar hjerterytme" som den første, da ambulancen kom frem, - den 1 af dem var blevet stødt med en AED. Lægeledsaget transport til sygehus skete hos 912 (51%), hvor det altså skønnedes at lægelig overvågning og/eller behandling undervejs var ønskelig/nødvendig. Tohundredeogsytten (9,5 %) af de sete patienter blev erklæret døde, - de 80 af disse (havde sikre dødstegn, hvilket betyder, at ambulancepersonalet kan undlade genoplivning. Men hos de resterende 137 (63%) ville ambulancepersonalet skulle starte genoplivning, og efterfølgende køre udrykningskørsel til sygehus med alarm om hjertestop. Når patienten i stedet erklæres død præhospitalt, så spares sygehuset for 217 alarmer, hvor 7-8 personer forlader deres igangværende opgaver, og umiddelbart kommer til skadestuen. Desuden undgår man udrykningskørsel til sygehuset og endelig spares både patient og pårørende for en langvarig og nyttesløs genoplivning. Endelig er der en ikke uvæsentlig gruppe på 275 telefonkonsultationer fra ambulancebehandlere eller paramedicinere, som ønskede rådgivning om et patientforløb. F.eks. rådgiver lægen om den givne behandling er optimal, eller om der evt. må gives medicin i større doser end den enkelte har kompetence til selvstændigt at give, eller om der er andre mulige diagnoser/sygdomme, der bør overvejes. Andre telefonopkald handler om, hvorvidt patienten overhovedet behøver sygehusbehandling, eller evt. kan afsluttes på stedet. Nogle af telefonkontakterne resulterer i, at lægen kører ambulancen i møde, men disse registreres som kørte ture, og ikke som telefonkonsultationer. Situationsbilleder fra indsatser Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2013 Side 12
Specielle hændelser. Vi har haft en del drukneulykker i år, og dermed også ofte samarbejde med flere forskellige samarbejdspartnere samtidig, således redningsberedskab, Farvandsvæsnet og SOK. Et par gange har disse ulykker medført meget langvarige genoplivningsforsøg på de fundne, indtil man med blodprøvesvar på sygehuset kunne sikre sig, at døden var indtrådt. Ved landbaserede hændelser får vi mere og mere kontakt med akutlægehelikopteren fra Karup. Ved DGI s landsstævne 4.-7. juli 2013 i Esbjerg var der indsat en ekstra akutlægebil i denne periode. Der var desuden en behandlersygeplejerske i bymidten og et stort antal samaritter fordelt på flere lokalisationer i området. Der foregik idrætsaktiviteter mange forskellige steder i byen samtidigt, og de ca. 25.000 idrætsudøvere var indkvarteret på skoler, haller og campingpladser i området. Man forventede, at der nogle dage ville være op mod 50.000 mennesker i Esbjergs by- og natteliv. Politiet havde udpeget i alt 71 forskellige kontaktpunkter. DGI-akutlægen var visitator mhp. om tilskadekomne skulle visiteres til nærmere undersøgelse på hospitalet (med undtagelse af alvorlige tilfælde). Der var i all 50 opgaver til DGI-akutlægen, heraf blev én patient efter vellykket genoplivning overtaget af Esbjergs normale akutlægebil og ledsaget direkte til Odense. Akutlægebilen har i 2013 været tilkaldt til 188 børn på 10 år eller yngre (70 under 3 år). Af disse var 25 så alvorlige, at man kørte udrykningskørsel mod sygehuset. Diagnoser på disse 25 var: 8 med kramper, 6 ulykker, 4 falsk strubehoste, 2 fremmedlegeme i luftveje, 1 bistik, 1 hængning, 1 meningitis, 1 lungebetændelse og 1 tillukket luftvej. Alle børn udsat for alvorlige ulykker var mellem 3 og 10 år (ramt af bygningsdel, færdselsuheld, fald fra trapper og trampolin, hængning og 2 grads forbrænding) Der blev givet medicin 37 gange (nogle børn fik mere end et stof). Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2013 Side 13
Bilag 1 Eksempler på livreddende opgaver i 2012. (Forkortelser: AED=hjertestarter, ALB=akutlægebil, AMB=ambulance, EKG=elektrokardiogram, HLR=hjertelungeredning, PCI=ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer) 1. 6-årig pige får høj feber og opkastninger. Bliver tiltagende fjern, får udslæt på kroppen og kolde ben fødder og hænder. ALB tilkaldes og der gives umiddelbart både binyrebarkhormon og antibiotika på mistanke om meningitis, og barnet køres til sygehuset 2. 36-årig mand bliver ramt af et træ under fældning. Han klemmes fast under træet og kolleger må save træet i stykker, for at få ham fri. Han er da livløs, og de starter HLR. Ved vores ankomst er der puls og begyndende vejrtrækning, men stadig dybt bevidstløs. Han intuberes og under transport til sygehus får han kredsløbs-shock, som også behandles i ambulancen. 3. 31-årig mand falder i kornsilo. Kollegerne kan ikke få ham op, men er nødt til at få ham ud af bunden af siloen, og han er da livløs og HLR startes af kollegerne. Ved ALB s ankomst er der puls og besværet vejrtrækning, men bevidstløs. Patienten bedøves, intuberes og nedkøles derfor og køres til sygehuset. 4. 9-årig dreng findes livløs og delvist hængt i legestativ. HLR indledes af familie. Ved ambulancens ankomst er der både puls og vejrtrækning, men patienten er blå i hovedet, dybt bevidstløs og har kramper. ALB møder ambulancen 5 km fra skadestedet. Der lægges en knoglenål og gives krampemedicin samt bedøvelse, patienten intuberes og køres til sygehus. Udskrives 5 dage senere uden men. 5. 63-årig mand falder om med hjertestop på fortovet. En sygeplejerske starter HLR, og ved ALB s ankomst stødes der en gang uden effekt. Der lægges en knoglenål, og gives medicin, og kørslen mod sygehus indledes, da der er ganske kort kørevej. På vejen stødes en gang til, og der kommer nu puls og egen vejrtrækning. 6. 31-årig mand findes bevidstløs af kammerat, som giver mund-til-mund og hjertemassage indtil ALB er fremme. Patienten er næsten uden vejrtrækning, svært blå i hovedet og har meget små pupiller, tydende på heroin overdosering. Der gives kun stig åndedræt og modgift, og patienten vågner herefter op og er helt vågen i løbet af få minutter. 7. 46-årig mand falder om med hjertestop til fodbold. HLR startes med det samme. Får 2 stød af hjertestarter samt hjertemedicin og får igen puls og vågner helt op. Behøver konstant medicin for at holde hjerterytmen, og køres herefter direkte til Odense mhp akut ballobudvidelse. Er så frisk under transporten, at han formår at joke med behandleren, som bliver køresyg under turen. 8. 52 årig mand får hjertestop umiddelbart efter 50 km cykelløb. Der startes HLR umiddelbart, og en AED kommer hurtigt frem, påsættes og der afgives et stød. Efter få minutter er pt vågen igen. Patienten behandles på stedet, og køres herefter direkte til akut ballonudvidelse i Odense 9. Ung kvinde stukket med kniv i mave/lyske. Hun er i livstruende blødningsshock, (klasse 4 shock), da ambulancen ankommer. Der påbegyndes livreddende behandling og sygehuset forvarsles om at have O-negativt blod klar. Hun opereres i flere timer, får massive blodtransfusioner og overlever. Situationsbillede fra indsats (ikke livreddende) Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2013 Side 14