PÆDAGOGIK OG INTEGRATION / 0-6 år skab RUM TIL DIALOG
Skab rum til dialog Indledning: Skab rum til dialog RULL RUm til Leg og Læring Hvad mener vi med dialog? Skab rum til dialog med tydelige aftaler og rollefordeling Skab rum til dialog ved at skabe mindre og mere tilgængelige legemiljøer Skab rum til dialog ved at skabe rum til løb og larm Flere rum til dialog uderum og byrum 3 4 5 5 8 11 13 Kommende temaarrangement 16 Sidste temaarrangement 16 Nyt fra Pædagogisk afdeling 16 Nye sprogkufferter til de 0-3 årige Erklæring om dansk som andetsprog Sprogkalenderen Natur for alle en særudgave af ULF i Aarhus kataloget, som fokuserer på kommunens grønne læringsrum 500 fritidsjob Nyt fra Center for Læring Kompetencecenter for Sprog og Kommunikation Registrering af frivilligt afslåede sprogvurderinger af 3 årige med dansk som modersmål side 2
Skab rum til dialog Der findes snart ikke det dagtilbud i Aarhus, hvor der ikke foregår planlagte sprogaktiviteter en eller flere gange om ugen. Hos dagtilbuddene i Aarhus Kommune er der meget stor bevidsthed om vigtigheden af, hvordan man arbejder med børnenes sproglige udvikling, og der er et højt sprogfagligt niveau hos de personer, der beskæftiger sig med sprogarbejdet. Sprogaktiviteter er blevet en naturlig del af dagens struktur. Når der laves planlagte sprogaktiviteter, vælger man som pædagog et sted, hvor omgivelserne passer til aktiviteten. Aktiviteten laves med en lille gruppe børn med nogenlunde samme forudsætninger, og den både planlægges og gennemføres af en eller flere voksne, der har erfaring med aktiviteten. Der skabes på den måde i et afgrænset tidsrum en situation, et miljø, hvor børnene får bedre muligheder, end de ellers har for at lytte, spørge og forstå. Man skaber det bedst mulige sprogmiljø. Flytter vi blikket fra de planlagte sprogaktiviteter til hverdagens øvrige aktiviteter, er der et stort potentiale for at skabe et endnu bedre sprogmiljø i de aarhusianske dagtilbud. Dette blev der bl.a. sat fokus på i temabrevet om hverdagens mellemrum (Temabrev nr. 13), som arbejdede med også at betragte hverdagens rutiner og mellemrum som væsentlige sproglige læringsrum. Sprogpakkens ti sprogstrategier sætter også netop fokus på, hvad voksne skal være opmærksomme på, når de taler med børn. Vi ønsker i dette temabrev at bygge videre på dette fokus og beskæftige os med, hvordan man skaber bedre mulighed for dialog, dvs. samtaler mellem børn og voksne, i hverdagens mange stunder. Om dette siger lektor i udviklingspsykologi Ditte A. Winther-Lindqvist: Det er i samspillet med en mere kompetent og pædagogisk dialogpartner, at der foregår afgørende udvikling af barnets sprog. Helt central for den sproglige og intellektuelle udvikling står interaktionen mellem barn og voksen om et fælles anliggende. (Winther-Lindqvist 2012a:117). Hvis dialogen skal have gode betingelser, må man i de pædagogiske afdelinger tage et bevidst blik på, hvordan hverdagens situationer organiseres samt forholde sig til, hvordan omgivelserne indrettes og anvendes. Målet er at skabe rammer, der muliggør den spontane og sprogudviklende dialog: Skal man optimere sprogindsatsen, er det vigtigt at være opmærksom på alle de situationer i løbet af dagen, hvor man har lejlighed til at få sludret og snakket. (Winther-Lindqvist 2012b). ( ) megen uro, afbrydelser og praktiske gøremål må derfor tænkes ind som præmisser, der vanskeliggør fordybet fælles opmærksomhed. Derfor er tiltag, der forsøger at dæmme op for disse præmisser, vigtige forudsætninger for at skabe et stærkt dialogisk miljø. ( ) Indretning i rum og tingene opfordrer til forskellige kommunikationsformer, samspilsformer og udtryksmåder. (Winther-Lindqvist 2012a:118). Der argumenteres her for, at den måde fysiske rum indrettes på, har betydning for, hvilke muligheder der er for at kommunikere. Det er derfor vigtigt, at de pædagogiske afdelinger forholder sig til deres fysiske omgivelser som et af de parametre, der har betydning for, hvordan man skaber et godt sprogligt miljø. Koblingen mellem en bevidst sprogpædagogik og en bevidst tilgang til indretning og anvendelse af vores omgivelser, kan gøre det nemmere at skabe et miljø, der giver gode muligheder for fordybet og udviklende dialog mellem børn og voksne. Temabrevet vil derfor give konkrete og overskuelige forslag til, hvordan man i både vuggestue, dagpleje og børnehave, med en bevidst tilgang til den daglige organisering og det fysiske miljø, kan skabe et bedre dagligt sprogmiljø med rum til dialog. side 3
RULL rum til leg og læring I Aarhus Kommune har en række arkitekter i en årrække arbejdet med de fysiske rammers betydning for børns læring, udvikling og trivsel. Dette program betegnes RULL, hvilket er en sammentrækning af RUm til Leg og Læring. RULL-programmet fokuserer på investeringer i pædagogisk og teknisk modernisering af både dagtilbud, skoler og fritidstilbud, men RULL-konsulenterne kan også i mindre omfang yde rådgivning og konsulent-bistand til dagtilbud eller afdelinger, som ønsker at sætte fokus på de fysiske rammer i institutionen. RULL-blomsten RULL-blomsten viser sammenhængen mellem den pædagogiske praksis, de fysiske rammer og institutionens organisering. Summen af de tre danner tilsammen læringsmiljøet. Nanna Calmar Andersen, arkitekt og proceskonsulent på RULL: RULL-blomsten viser, hvordan relationen mellem den pædagogiske praksis, de fysiske rammer og organiseringen af en afdeling tilsammen skaber det gode læringsmiljø. Vi opfordrer altid dagtilbud til ikke bare at overveje, hvilke fysiske forandringer de ønsker, men hvorfor de kunne tænke sig dem. Hvad er den pædagogiske vision bag? Og hvordan vil I understøtte de fysiske forandringer gennem jeres organisering af hverdagen? Det er ikke kun de fysiske forandringer men i høj grad også ændring af adfærd og rutiner, der er forudsætningen for at kunne optimere og udnytte læringsmiljøets potentialer. Min erfaring er, at daginstitutioner, hvis fysiske rammer ikke fungerer optimalt, tit er plaget af rod. For rod og mangel på æstetik kan også tit betyde, at man ikke har et specifikt mål med et rum. Ofte er problemet, at man vil for meget. Hvis et lokale rummer for mange funktioner, bliver det uinspirerende og uklart for børnene, hvad det skal bruges til. Og så bliver det ikke brugt hvilket er problematisk, når man tænker på, hvor mange daginstitutioner der døjer med mangel på plads! Man bør derfor have en klar mening med alle institutionens rum og være bevidst om at bruge såvel inde- som uderum aktivt i alle hverdagens aktiviteter. side 4
Hvad mener vi med dialog? Der tales naturligvis meget i aarhusianske dagtilbud. Men i hvilket omfang finder længevarende dialoger sted? Hvis man skal betegne en samtale som en god og udviklende dialog, skal der være øjenkontakt og fælles interesse, og dialogen skal gå frem og tilbage flere gange. (Winther-Lindquist i BUPLs fagblad 2012 nr. 15). En dialog er mere end en kort besked eller en sekvens, hvor den voksne spørger, barnet svarer og den voksne svarer tilbage. Dette gør sig gældende, uanset om vi taler om de mindste, der primært udtrykker sig gennem at pege og bruge stemme, kropssprog og mimik, eller om det er de ældste, der har et veludviklet talesprog. Efter at have observeret sprogmiljøet i syv daginstitutioner, kan Ditte Winther-Lindquist konstatere at barnet og den voksne ofte ikke taler længere sammen end tre turtagninger. Det er for lidt. (Winther-Lindquist i BUPLs fagblad 2012 nr. 15). På baggrund af observationer af samtaler i forbindelse med måltider i fem pædagogiske afdelinger konstaterer en anden mindre undersøgelse, at den gennemsnitlige dialogs længde er på 20-40 sekunder, og at emnerne i høj grad skifter inden for dette tidsrum, idet flere børn og andre voksne taler med og har egne dagsordener (Højholt og Wahlun Pedersen 2011: 29-30). Så fokus på at forbedre dialogens vilkår handler om at skabe længerevarende og fordybede dialoger, som er meningsfulde for børnene og sikrer dem en (tale)tur til! Skab rum til dialog med tydelige aftaler og rollefordeling Når vi taler om at skabe rum til dialog, handler det både om at skabe fysiske rum, der muliggør dialog mellem en voksen og få børn, og om organisering og aftaler i personalegruppen, der skaber mulighed for, at dialoger kan finde sted uden afbrydelser. Derfor starter et godt dialogisk miljø med de voksne. Indretningen bliver først understøttende for gode lege og samtaler, når personalet har forholdt sig til, hvordan de pædagogisk vil bruge omgivelserne, og hvordan de vil organisere sig, så de kan anvende omgivelserne efter hensigten. Eller sagt på en anden måde; man skaber ikke flere og bedre dialoger ved f.eks. at indrette rummene efter, at børnene spiser i små grupper. Først når organiseringen tillader, at den voksne kan blive ved side 5
en lille gruppe børn under hele måltidet og ikke skal rejse sig, eksempelvis hvis telefonen ringer, er grundlaget for et godt dialogisk miljø skabt. I Creator s Room, et fireårigt udviklingsprojekt med fokus på indretning af pædagogiske afdelinger, fik man bl.a. øje på, hvordan samarbejdsformer og hverdagsorganiseringer har stor betydning for, om alle børn tilgodeses, når både pædagogiske aktiviteter og praktiske gøremål skal varetages (Iversholt & Iversholt Toft 2012:60). F.eks. var det karakteristisk for flere pædagogiske afdelinger, at aktiviteter foregår samtidigt for alle børn på alle stuer, hvilket kan føre til trængsel og venten i overgangsstunder. Det var også ofte sådan, at de voksne hjalp hinanden og var i gang med de samme typer af opgaver på samme tid, f.eks. skifte bleer før middagslur eller hjælpe i overtøjet, før alle går på legepladsen efter frokost. Disse måder at løse dagens opgaver på var ikke aftalt, det var bare måden man arbejdede på, for hurtigst muligt at få praktiske opgaver fra hånden. I sådanne situationer, hvor der ikke er voksne tilgængelige til at sætte gang i en leg eller løse en konflikt, kan børn med sociale og sproglige udfordringer have det svært. For at tilgodese hele børnegruppen bedst muligt på alle tidspunkter af dagen, er det værd at reflektere over, hvordan voksne positionerer sig forskelligt og på forskellige tider af dagen. (Iversholt & Iversholt Toft 2012:60). Formålet er ikke her at sige, at der er én rigtig måde at organisere pædagogiske afdelinger hverdag på; hverdagen er kompleks, og der er et utal af parametre, som har betydning for, hvad der får hverdagen til at fungere bedst muligt. Pointen er, at organiseringen har endog meget stor betydning for det generelle sproglige miljø og dialogens betingelser; den voksne har mulighed for at være en interessant og engageret dialogpartner for en gruppe børn, når rammerne er skabt for at kunne være det. Det er ikke afgørende, hvad man kalder rollerne, hvis man vælger, at personalet skal varetage forskellige roller i hverdagen. Et eksempel kan være den opdeling, de foreslår i Iversholt og Iversholt Toft 2012:62. Rollefordelingen kan med fordel gælde på alle tider af dagen og hvad enten børnene er inde, på legepladsen, på tur eller noget fjerde. 1. Overbliksvoksen Synlig, nærværende og tilgængelig. Har til opgave at guide, skærme, støtte og bidrage til lege, og gå ud og ind af lege med det formål at støtte børn i deres opbygning af venskaber. Denne rolle bør, ifølge forfatterne, altid have førsteprioritet. 2. Fordybet voksen med fokus på ét barn eller en mindre gruppe af børn Den primære rolle er et støtte barnet/børnene med at indgå i fællesskaber. En fordybet voksen kan indgå i leg ude og inde uden at blive afbrudt. 3. Fordybet voksen med fokus på aktiviteter Inspirerer, instruerer og viser retning. Rollen kan sjældent stå alene, men er der overbliksvoksne på stedet, er der mulighed for, at denne voksen målrettet kan motivere en større børnegruppe for en given aktivitet. 4. En praktisk voksen Alle de uopsættelige opgaver som toiletbesøg, bleskift osv. Praktiske opgaver, der ikke relaterer sig direkte til børnene (tømme opvaskemaskine, rydde op, feje), bør prioriteres lavere end øvrige pædagogiske opgaver. side 6
En god organisering, som alle er enige om, frigiver tid til andre gøremål, da det ikke løbende skal aftales, hvem der gør hvad og hvornår. Og særligt en organisering, der giver tydelige aftaler i forhold til rum til dialog. Forberedelse til kommende fællesvejledning Hvilke aftaler er der i jeres personalegruppe, som skaber gode betingelser for den daglige dialog? Oplever du, at der ofte opstår spontane dialoger? Har du mulighed for at blive, til en dialog er færdig? Hvad er typisk skyld i eventuelle afbrydelser? Også i leg kan den voksne være en meget stor sproglig gevinst for alle børn (Hagtvet 2004: 38-43). Når den voksne indgår aktivt i legen og er med til både at udvikle og sprogliggøre den, får børnene nye ord og ny viden, som de senere kan bygge egen leg op omkring. Når en eller flere voksne efter aftale med husets øvrige personale fordyber sig i leg sammen med en gruppe børn, har dialogen langt bedre betingelser, end når legen kun foregår mellem børn. Hermed ikke sagt, at børnenes egen leg ikke er vigtig, blot at den har et andet formål og ikke har børnenes sproglige udvikling i centrum. Den voksne, der indgår i leg, kan sørge for at alle kommer til orde og kan bidrage til, at både børnenes ordforråd og omverdensforståelse styrkes. Når der leges restaurant, bidrager den voksne med ord og udtryk som menukort, forret, hovedret, regning, bestille bord og tjener; den voksne har uanede mængder af forforståelse. På legepladsen finder børnene måske selv på, at cyklen er en ambulance og den voksne bidrager med flere nuancer og detaljer ved at bruge ord og udtryk som patient, komme til skade, båre og udrykning. I de to næste afsnit vil vi se nærmere på, hvordan det organisatoriske kombineret med en mere bevidst tilgang til vores fysiske omgivelser kan skabe endnu bedre forudsætninger for et stærkt dialogisk miljø. side 7
Skab rum til dialog ved at skabe mindre og mere tilgængelige legemiljøer rum i rum En stor andel af danske pædagogiske afdelinger er stueopdelt, så en gruppe børn er tilknyttet et bestemt rum. I et tværfagligt udviklingsprojekt om indretning af pædagogiske afdelinger fra 2012, Creator s Room, siger en pædagog: Det er blevet tydeligere, hvorfor nogle børn har svært ved at overskue mulighederne og fordybe sig i lege og aktiviteter i det daglige. Det hele er jo ens. Der er borde overalt, og vi har fire stort set identiske stuer, hvor det roder, legetøj og voksenmaterialer fylder op mellem hinanden i voksenhøjde. (Iversholt og Iversholt Toft 2012: 9). Når mange børn skal lave forskelligartede aktiviteter i samme lokale, kan det tit udgøre en hindring for den fordybede leg og den gode dialog. Dette kan dog ofte på ret enkel vis forbedres ved at skabe flere mindre rum på de enkelte stuer. I børnehaven Kræmmerhuset i Højbjerg har pædagogerne med meget få og simple ændringer omdannet en stue til seks mindre legemiljøer, som kan indtages og ændres efter behov. En forælder har lavet en række små skillevægge i træ og en anden har bemalet dem med flotte illustrationer (posthus, eventyrslot, grøn skov mm.), som skaber en god ramme om en spændende leg. Ved at tænke i disse principper skaber pædagogerne bedre betingelser for børnenes fordybede leg. Desuden hjælper det børnene til at lege tematisk med det ordforråd en given leg tilbyder og børnene får kendskab til sprogbrugen i forskellige situationer; hvad siger man egentlig, når man er kunde i en butik, og hvordan er man eksempelvis høflig? På et besøg i afdelingen i forbindelse med udarbejdelsen af dette temabrev, så sprogkonsulenter fra Pædagogik og Integration børn lege i hvert af de små områder; de var i samme rum, men var i mindre grupper i gang med hver deres koncentrerede leg. To overbliksvoksne var til stede på stuen og støttede børnene i deres lege og indbyrdes relationer. Gellerup dagtilbud rum i rum Solkernen, Vuggestue i Odense rum i rum Rum i rummene eller etableringen af flere små legemiljøer har flere fordele i relation til styrkelsen af den fordybede leg og et godt sprogmiljø. Etableringen af varierede legemiljøer på de forskellige stuer giver mulighed for, at huset tilsammen kan Østerbo Børnehave, Viby dagtilbud side 8
tilbyde mange legemuligheder til forskellige køn og/ eller aldersgrupper. rum i rum Ved at indrette både ude- og inderum i afgrænsede legemiljøer kan man tilgodese særlige læreplanstemaer og i kortere eller længere perioder indrette områder, som fokuserer særligt på natur og naturfænomener, kroppen eller noget tredje. Uderummet kan (som inderummet) sagtens inddeles i mindre legemiljøer, eks. gennem brug af beplantning, læsejl og telte. Afgrænsede legemiljøer giver børnene mulighed for at koncentrere sig målrettet om legen, og herigennem skabes der gode betingelser for at børnenes interne relationer styrkes, netop fordi den fordybede leg får bedre betingelser (Ringsmose og Ringsmose Staffelt 2012:63). Muligheden for fordybelse kan understøttes yderligere ved bl.a. at tage stilling til, hvor mange der må være i det enkelte legemiljø ad gangen. Kræmmerhuset, Højbjerg Dagtilbud rum i rum Afgrænsningen af små kroge i det store rum giver børnene en viden om, hvor de skal gå hen, når de vil lege en bestemt leg. På en stue kan der således både være en dukkekrog med dukkevogn og komfur, et sted til at lege med biler, en krog hvor der skrives og tegnes, og et sted, hvor man kan læse. At konstruere flere og mindre legemiljøer gør det muligt at tilgodese flere børns interesser, behov og forskellige måder at lære på. Små grupper af børn kan være i gang med vidt forskellige lege uden at forstyrre hinanden. Rum i rummet giver børnene mulighed for at lege mere fordybet, og det kan skabe tryghed, når børnene kan danne sig et indtryk af, hvad der foregår, fra et afskærmet sted. (Bakspejlet 2014:19) Afgrænsningen kan, som i Kræmmerhuset, laves meget enkelt. En lav skillevæg, en reol eller endda et gulvtæppe vil for børnene signalere et afgrænset område. Skillevægge fås bl.a. i lydabsorberende materiale og nogle af dem kan også bruges som opslagstavle, så pædagogerne f.eks. kan lade fotografier, børnenes tegninger eller andet være med til at understrege områdets formål. Man kan eksempelvis også male en mdf-plade med et sjovt motiv eller måske endda bygge en væg i legoklodser eller et helt andet materiale. Specialdagtilbud Skovbrynet rum i rum Kræmmerhuset, Højbjerg Dagtilbud side 9
Det er også værd at overveje, om der er rum i afdelingen, der kan få flere funktioner, end de har, og blive til små og anderledes legemiljøer. Måske er der rum i afdelingen, der kun bruges kort tid om dagen, og ellers står tomme. legemiljøer Næsten alle de institutioner, vi har besøgt, har uudnyttet plads, fordi børn og voksne opholder sig sammen på stuerne i faste grupperinger, hvor de hver især tilbyder børnene de samme legemuligheder (Ringsmose og Ringsmose Staffeldt 2012: 64). Et telt i garderoben er et spændende legemiljø i et rum, hvor der er mange børn på få tidspunkter af dagen, og hvor der resten af dagen er ro. I Kræmmerhuset i Højbjerg har man taget personalerummet i brug: Vi bruger jo kun det personalerum til møder et par timer om ugen. Skal det så bare stå tomt resten af tiden? I stedet har de i Kræmmerhuset indrettet lære-lege-rum for de største børn, hvor der snakkes bogstaver, diskuteres sammenhænge mellem højde og alder og undersøges årstider og naturfænomener. Måske er der også et ubenyttet hjørne eller skur på legepladsen, der på simpel vis kan gøres til endnu et sted, der indbyder til leg. Når legemiljøerne er etableret, er det en god ide, at man som voksen hjælper til at udvide legen og sætte nye rammer; lad os igen bruge dukkekrogen som eksempel. Næsten alle vuggestuer og børnehaver har en dukkekrog, og den kan udgøre et perfekt rum for en fordybet leg, som stimulerer både sproglige og sociale kompetencer. Som pædagog spiller man en væsentlig rolle for at skabe optimale rammer for den gode leg. Først og fremmest er det vigtigt, at legekrogen virker indbydende og inspirerende for børnene. Hvis dukkekrogen sender uklare signaler, kan den nemlig være svær at lege i. Gør det f.eks. til en vane at dække bordet med en dug, nogle plasticblomster og et par tallerkner, når I møder ind om morgenen. Så er legen næsten allerede i gang! Eller overrask og lad dukkekrogen afspejle årstiderne og højtidernes skiften, pynt op til jul eller lav fødselsdag. På den måde stimuleres legen igen og børnene finder på nye måder at lege i dukkekrogen på og får adgang til nye ord, som den voksne eller et ældre barn kan bidrage med. Det er også en god idé at udvide legen tematisk og sprogligt. I dukkekrogen kan man f.eks. have kasser med materialer, så man kan lege jul, skovtur, sommerferie eller fødselsdag. Tingene kan være i kasser, som den voksne kan finde frem. Hørning børneunivers legemiljøer Hørning børneunivers rum i rum Hørning børneunivers side 10
Etableringen af de mindre rum i rummene - med meget forskelligartede materialer og legetøj - stiller krav til overskuelighed og orden. Men når legemiljøerne er lige til at gå til, skal børnene ikke forstyrre andres leg eller de voksne for at få fat i noget, de mangler. Overskuelighed giver også børnene det bedste udgangspunkt for at lave deres egne konstruktioner og eksperimenter med det legetøj og de materialer, de bedst kan lide. Derudover skaber overskueligheden tryghed hos det mindre barn, som i forvejen ofte skal forholde sig til mange ting i løbet af en dag i pædagogiske afdelinger (Ringsmose og Ringsmose Staffelt 2012:69). Som Ditte Winther-Lindqvist fastslår: Mødes barnet af et miljø, der er klar til brug, dvs. af et sted beregnet til at lege, og hvor legen kan foregå relativt uforstyrret, vil legene vare længere og barnet vil bevæge sig stadigt dybere ind i legen. (Winther-Lindqvist 2013:28) Modsat - hvis alle plastikkopper, -glas og -tallerkner ligger i en stor kasse, er man nødt til at vende hele kassen på hovedet for at finde lige dét, man søger. Så ligger alle tingene i en bunke på gulvet, og det giver ikke inspiration til de næste børn, som gerne vil lege i dukkekrogen. Forberedelse til kommende fællesvejledning Prøv at opleve rummene fra børnenes perspektiv! Kan du overskue rummet og dets funktioner? Er det tydeligt, hvad rummet skal bruges til? Kan du nå alt det legetøj, du gerne vil have fat i, hvis du er en meter høj? Kan du uden hjælp fra en voksen sætte gang i en sjov leg? Hvad lægger du særligt mærke til i garderoben, på stuerne, i gangen? Hvad fungerer godt i hvilke rum og hvorfor? Tag desuden børnene med på råd. Hvad kan de lide i rummet? Hvad kunne de tænke sig mere af? Spørg forskellige aldersgrupper og både drenge og piger. Skab rum til dialog ved at skabe rum til løb og larm Larm og støj er den gode dialogs største fjende. Drenge, I skal lige gå et andet sted hen, hvis I skal løbe. Her skal vi lige have ro til at læse. Mange kan sikkert genkende at have sagt noget i den retning, for det sker ofte, at forskellige aktiviteter kommer til at forstyrre hinanden. Larm er et vilkår i både vuggestuer, dagplejer og børnehaver. De fleste pædagoger hverken kan eller vil være foruden glade hvin og høj sang, eller børn, der løber stærkt og jubler, når de kommer først. Men mange oplever støjen som et problem i det daglige, det påvirker både arbejdsmiljøet og læringsmiljøet, og vi har for nylig hørt om både pædagoger og børn, der overanstrenger deres stemmer i forsøget på at kommunikere i støjfyldte miljøer (BUPLs fagblad nr. 1 2014: 6-7). side 11
I et interview til en sprogkonsulent i Pædagogik og Integration fortæller ph.d. i støjs betydning for udvikling af tale, Torkil Østerbye: Man taler om et tale-støj-forhold. Både tale og andre lyde når øret og skal sorteres fra hinanden. Når lydniveauet af støj overstiger talens lydniveau, bliver det sværere at høre, hvad der bliver sagt. Børn er generelt dårligere end voksne til at høre tale gennem støj, hvilket skyldes flere faktorer. For det første er de ved at lære sproget; de har ikke en sproglig viden, der gør, at de ud fra konteksten kan gætte de ord, de ikke hører. Tænk bare på, at vi kan tale med en anden under en koncert eller på en fodboldbane; det kan børn ikke, og jo mindre barnet er, jo bedre tale-støj-forhold har de brug for. Mindre børn har desuden brug for at se den voksnes mimik, når de bliver talt til. Så giv ikke en besked med hovedet vendt væk. Så vil barnet misse både en del af lyden samt den voksnes mundbevægelser. For det andet kræver det en vis alder at fastholde opmærksomheden på en besked, der gives gennem støj, f.eks. hvis den voksne ikke er lige ved siden af barnet. Så det er ikke af uvilje, hvis barnet ikke får det hele med. Gå helt hen til barnet og sørg for øjenkontakt, hvis barnet sprogligt skal opfatte en besked fra start til slut. For det tredje er børns hørelse ikke fuldt udviklet, før de er 13-14 år. Man har i øvrigt fundet, at hvis børn taler højt, skyldes det til dels, at de voksne, de er omgivet af, taler højt. Disse faktorer taler i den grad for, at vi sætter fokus på at minimere støj i miljøer, hvor hensigten er, at børn skal lære sprog. Det er bestemt værd at overveje hvilke betingelser børn med sproglige udfordringer eller børn med dansk som andetsprog har for at høre, hvad der bliver sagt og om de befinder sig i omgivelser, hvor de nemt kan adskille tale og støj. Vi kan ikke afskaffe larmende aktiviteter; der er masser af social læring i fysisk leg, og når børnene udvikler deres motorik, påvirker det deres øvrige læring positivt (Bakspejlet 2014). I øvrigt er krop og bevægelse af gode grunde et læreplanstema på lige fod med sprog så hvordan sørger man for, at den ene leg eller aktivitet ikke bliver på bekostning af andre? Noget af det man i de pædagogiske afdelinger kan gøre, er at sørge for, at forskellige aktiviteter får deres rette plads. De aktiviteter, der larmer, skal ikke foregå lige ved siden af det sted, hvor der absolut ikke må være larm. Særligt frie gangarealer og åbne rum sætter automatisk gang i fysisk udfoldelse og fører støj med sig: Ulempen er, at de åbne rum også appellerer til løb, og så er der ikke langt til at forstyrre de enkeltes leg. Der skal også være plads til løb og bevægelse, bare ikke over det hele og slet ikke der, hvor det er nødvendigt at koncentrere sig for at lære noget nyt og svært eller for at have en god leg eller aktivitet. (Ringsmose & Ringsmose Staffeldt 2012:62). Selv et mindre rum har ofte et frit gangareal, fordi børnene og de voksne skal kunne komme hen til en reol eller børnene skal den vej for at komme til toilettet. Måske er der flere funktioner i samme rum, så det er leg på madrassen eller ribben, der konstant forstyrrer, når andre skal tale sammen. Når der både skal være plads til den fordybede dialog og den mere højlydte leg, er det vigtigt, at de får hver deres plads eller zone i huset: Zonerne skal sikre, at aktiviteterne kan gennemføres med respekt for aktiviteterne i det enkelte rum. Dermed undgås frustrationer og irettesættelser. Man kan bare bede de børn, der har højt aktivitetsniveau i en leg, om at gå hen i den zone, hvor det er muligt at være, i respekt for det andet, der foregår. ( ) Rummene bør endvidere være så tydelige i indretningen, at børnene kan aflæse, hvad der kan og bør foregå i dem. (Ringsmose & Ringsmose Staffeldt 2012:63). side 12
Måske kræver det nye øjne på hele huset at finde den eller de helt rigtige pladser til de mere fysiske aktiviteter. I et norsk forskningsprojekt blev der arbejdet med at indrette rum i pædagogiske afdelinger på ny, og en institution lavede et rum til bevægelse med madrasser, puder, trapez og hylder til at klatre på: Indretningen viste sig at have stor betydning for børnenes måde at agere på. Bevægelsesrummet betød bl.a., at børnene i højere grad fik brugt kroppen indendørs, og det førte til, at de faktisk også rørte sig mere udendørs. ( ) Generelt oplevede de, at børnehaven skiftede karakter, så der også kom mere ro i andre rum. (Bakspejlet 2014:17). Er der steder, hvor man ønsker mere ro af hensyn til dialogen, så kig på, om der er åbne arealer, der med få ændringer kan blive mindre åbne og sørg for at børnene kan se, hvad de skal bruge pladsen til i stedet. Måske kan man lave en fantastisk krog til dukketeater eller et skrive-område på gangen. Gangen bliver brudt op ved at stille møbler og reoler i ganglinjerne og indbyder derfor ikke længere til løb. I stedet har man skabt et nyt legemiljø, hvor børn kan mødes på tværs af stuer. Forberedelse til kommende fællesvejledning Er der steder på din arbejdsplads, hvor du oplever, at dialogen har dårlige betingelser grundet uhensigtsmæssig støj? Kan du udpege, hvad årsagen er til, at støjen opleves som uhensigtsmæssig? Har du idéer til, hvordan betingelserne for dialog kan forbedres på stedet? Flere rum til dialog uderum og byrum I stort set alle pædagogiske afdelinger forløber hverdagen sådan, at børnene kommer på legepladsen efter frokost. Det kan synes som om, at tiden på legepladsen adskiller sig fra tiden indendørs, sådan at børnene udenfor primært beskæftiger sig selv i fri leg, mens de voksne iagttager. Dette står i modsætning til de mange planlagte aktiviteter og rutiner, der er forbundet med den tid i løbet af dagen, hvor børnene er indenfor. Katrine Bjørgen har i et forskningsprojekt set på børnehavebørns erfaringer med leg i uderummet og konkluderer bl.a.: der har været tradition for, at når børn var udendørs, skulle de kunne lege frit og tage en pause fra de voksne. Uderummet er for mange blevet synonymt med fri, ikke voksenstyret aktivitet, og det er synd, for børnene elsker, når de voksne deltager i legen. I undersøgelsen udtaler et barn f.eks. om tiden på legepladsen: Nej, voksne kan ikke lege. De går bare rundt og sådan. (Bakspejlet 2014:14). Som det gør sig gældende i den indendørs leg, kan de voksne også bidrage særdeles meget til børnenes leg og sproglige udvikling under udendørs aktiviteter. Uderummet byder på et væld af ord og sanseindtryk, som ikke er tilgængelige indenfor. Legen får helt nyt liv for både store og små, når den voksne er med i sandkassen. Det er muligheden for at sætte ord på, hvordan sand føles og dufter, eller for ikke bare at lave sandkager men også få serveret ord som kageform, dej, hæve og ælte. Når den voksne er med i den fysiske leg, giver det endnu mere lyst til at løbe stærkt, og side 13
bagefter kan man tale om og mærke, hvor hurtigt hjertet slår, at man får røde kinder og bliver forpustede. Den voksne kan henlede børnenes opmærksomhed på naturen; hvordan ændrer beplantning og vejr sig, hvordan ser jorden og luften ud? Der er adgang til massevis af sanseindtryk, og netop når børn får flere sanser i spil, lagrer ny sproglig viden sig bedst. Det at man ikke blot kan se naturen, men mærke, dufte, smage og høre den, er en fantastisk gave for den sproglige udvikling, som børnene og de voksne skaber sammen. Uderummet er også ideelt, hvis man på visse tidspunkter af dagen ønsker at skabe mere ro og plads indenfor. Mange aktiviteter (spisning, samling osv.) kan relativt nemt flyttes udenfor, og derudover kan man tænke i at have forskellige børnegrupper på legepladsen på forskellige tidspunkter af dagen. Når legepladsen betragtes som et rum til aktiviteter på lige fod med andre, kan det få betydning for sprogmiljøet generelt. Ligesom legepladsen tilbyder byens rum masser af stof til gode og spændende dialoger, der kan skabe interesse og ny viden hos børnene. Aarhus Kommune har et væld af muligheder for ture ud af huset, som i vidt omfang ikke kræver nogen betaling. Tænk for eksempel på Børnekulissen (http://www.kulissen.dk/), Natursamarbejdet (www.natursamarbejdet.dk) og ULF i Aarhus - Undervisnings- og læringsforløb for børn og unge fra 0-18 år i Aarhus Kommune (www.ulfiaarhus.dk), som alle kan tilbyde alternative lege- og læringsrum med fokus på kultur, udeliv, bevægelse eller noget helt fjerde. Det nyligt udgivne Natur for alle, som er en særudgave af ULF i Aarhus-kataloget, der fokuserer særligt på grønne læringsrum og bæredygtige aktiviteter, kan desuden give inspiration til flere og nye udelivs- og naturvidenskabelige oplevelser. Østerbo Børnehave, Viby dagtilbud Langenæsstien dagtilbud Langenæsstien dagtilbud side 14
Litteratur Børn og Unge, Aarhus Kommune (2008), Fremtidens børnebyggeri rum til leg og læring, Børn og Unge, Aarhus Kommune BUPL (2014), Støjhelvedet: Slider stemmebånd i stykker, Børn og Unge, nr. 1, 2014 Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) (2011), Bakspejlet, København: Danmarks Evalueringsinstitut Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) (2013), Bakspejlet, København: Danmarks Evalueringsinstitut Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) (2014), Bakspejlet, København: Danmarks Evalueringsinstitut DCUM (2012), 40 veje til bedre trivsel for børn i dagtilbud metoder i praksis, DCUM, s. 146-153 Hagtvet, Bente Eriksen (2004), Sprogstimulering. Tale og skrift i førskolealderen. København: Alinea. Højholt, Marie & Pedersen, Lars Wahlum (2011), Dialogens vilkår i børnehaven, Sprog på spil at sætte viden på sprog i spil i profession og uddannelse. VIA Systime Iversholt Toft, Karina & Iversholt, Lene (2012) Rummet som pædagogisk medspiller, Creators Room, Vejle: Leg og Læring Kids n Tweens Lifestyle Iversholt Toft, Karina & Iversholt, Lene (2012) Inkluderende pædagogik i daginstitutioner, Creators Room, Vejle: Leg og Læring Kids n Tweens Lifestyle Jensen, Vibeke Bye (2012) Sprog: Snak meget mere med børn, Børn og Unge, nr. 15 Ringsmose, Charlotte & Ringsmose Staffeldt, Susanne (2012), Rum og Læring om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven. Frederikshavn: Dafolo. Vilien, Karen; Frandsen, Marianne & Krieger, Tom (2006), Pædagogik kan ses. Frederikshavn: Dafolo. Winther-Lindqvist, Ditte (2013), Tilrettelæggelse af det fysiske legemiljø i daginstitutionen, Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift nr. 3, s. 23-34 Winther-Lindqvist, Ditte (2012), Kvaliteter ved det sproglige læringsmiljø i børnehaven, Læring og udvikling i daginstitutioner, Dansk Psykologisk Forlag, s. 114-152 side 15
KOMMENDE TEMAARRANGEMENT Det kommende temaarrangement finder sted onsdag den 23. april 2014, kl. 10-12 i Globus 1, Gudrunsvej 3a, 8220 Brabrand. Ved arrangementet vil Lene Iversholt, udviklingskonsulent fra University College Lillebælt, tale om udvikling af læringsmiljøer, med særligt fokus på samarbejde, hverdagsorganisering og fysisk indretning. Formålet med oplægget er at give inspiration til pædagogiske afdelingers arbejde med at skabe nye veje i forhold til organisering, samarbejde og indretning af udviklende børne- og sprogmiljøer. Oplægget tager udgangspunkt i en undersøgelse, der er foretaget i 24 børnehuse, om netop samarbejde, organisering og indretning. Temaerne i oplægget vil blandt andet være: Hvordan indretning både kan være en inkluderende og en ekskluderende faktor, og hvordan de fysiske rammer i højere grad kan understøtte børns mulighed for fordybelse og for deltagelse i fællesskaber. Inklusion et skifte i grundsyn og i læringssyn hvad betyder det helt konkret? Hvordan hverdagens organisering og personalets måder at samarbejde på kan være en støtte for inklusion og for udviklende lærings- og sprogmiljøer. Hvordan dokumentation, bl.a. konkrete og dynamiske læreplaner, kan være et redskab til støtte for arbejdet med inkluderende fællesskaber. SIDSTE TEMAARRANGEMENT Stine Liv Johansen, adjunkt, ph.d. fra Institut for æstetik og kommunikation, Aarhus Universitet og formand for Sammenslutningen af Medieforskere i Danmark, (SMiD) holdt oplæg med titlen Den medialiserede barndom børn, medier, leg og læring. Omdrejningspunktet i Stine Liv Johansens oplæg var børn og unges tilgang til digitale medier med fokus på børn og unge som medproducenter mere end som konsumenter i et digitalt samfund. En af pointerne var, at medierne i dag fylder så meget i børnenes liv grundet både samfundsudviklingen og den teknologiske udvikling. Udviklingen betyder ikke, at børn ikke leger, men de leger på nye måder. Gennem medierne opnår børnene både medielæring, dvs. viden om hvordan man bruger teknologien, de opnår faktuel læring samt social læring. Stine Liv Johansen udtalte bl.a. I dag er det blot sådan, at liv, leg og læring i høj grad finder sted i, med og igennem medier. NYT FRA PÆDAGOGISK AFDELING Nye sprogkufferter 0-3 år I Pædagogik og Integration er vi glade for at kunne præsentere to nye kufferter med materialer rettet mod sprogstimulering og dialogisk læsning for de 0-3-årige. Indholdet i de to kufferter er bygget op omkring bøger, der berører i alt tre emner, som børn i 0-3-årsalderen kan relatere til; tænder/krop, at være på tur og at få en ven. I kufferterne ligger, udover bøger, konkrete genstande, som børnene møder i bøgerne. De konkrete genstande skal bidrage til, at børnene kan røre og gøre de ord og sætninger, der knytter sig til bøgerne. Kufferterne skal dermed ses som et pædagogisk værktøj rettet mod at lave målrettet, tematiseret sprogarbejde over en længere periode. Samtidig håber vi også, at I vil opleve kufferterne som et redskab til ganske enkelt at etablere hyggestunder med børnene med en god bog som omdrejningspunkt. side 16
Erklæring om dansk som andetsprog i forbindelse med sprogscreening For at sikre, at alle børn modtager det rette sprogstimuleringstilbud, og for i den forbindelse at sikre, at forældrene er inddragede i og orienteret om, at deres barn registreres som barn med dansk som andetsprog, skal dagtilbud fra uge 48 i 2013, udfylde Erklæring om dansk som andetsprog. I Aarhus Kommune sprogscreenes alle børn med dansk som andetsprog ved 3 år og igen i forbindelse med skolestart. Hvorvidt et barn er omfattet af lovens definition af børn med dansk som andetsprog, beror på en konkret vurdering af det enkelte barn. Denne vurdering foretages i Aarhus Kommune af personalet i barnets dagtilbud. Forældrene skal inddrages i og orienteres om dagtilbuddets vurdering, ligesom forældrene (jf. dagtilbudsloven) skal orienteres om, hvad vurderingen kommer til at betyde ift. f.eks. sprogscreeninger og sprogstimulering. For at sikre, at vurderingen af, hvorvidt barnet har dansk som andetsprog, foretages i forbindelse med sprogscreeningen ved 3 år, og for at sikre, at forældrene er orienterede om dagtilbuddets vurdering, har Pædagogik og Integration nu lavet en erklæring om dansk som andetsprog. Denne skal gældende fra Uge 48 2013 udfyldes og indsendes sammen med sprogscreeningen. Til brug i de tilfælde, hvor en sprogscreening ikke gennemføres, enten fordi barnet indskrives i dagtilbuddet efter 3.4 år, eller pga. barnets manglende dansksproglige kompetencer, er der udviklet et andet ark. Begge erklæringer findes på BUportalen. Link til BUportalen og 3-årssprogscreeninger følger her: http://medarbejderportalen.adm.aarhuskommune.dk/bu/emner/fagligeemner/sider/boernogungemeddansksomandetsprog.aspx Det er dagtilbuds- eller pædagogisk leders ansvar, at erklæringen udfyldes og underskrives. I tilfælde, hvor der opstår tvivl om, hvorvidt et barn har dansk som andetsprog, kan områdets sprogkonsulent altid kontaktes mhp. rådgivning. Sprogkalender Som en del af Aarhus Kommunes tidlige og forstærkede sproglige indsats har Pædagogik og Integration udviklet en Sprogkalender, bestående af 52 nummererede og løse A3-ark, som kan hænges op uge for uge. På hvert ark findes ugens ord, et billede, 2 aktivitetsforslag og ugens sprogtip. Målet med Sprogkalenderen er at inddrage og informere forældrene om det sprogarbejde, der foregår i dagtilbuddene, herunder at give forældre idéer og gode råd til, hvordan de kan understøtte deres børns sprogudvikling. Samtidig kan Sprogkalenderen være med til at give det pædagogiske personale inspiration til forskellige sprogaktiviteter. Sprogkalenderen bliver leveret til alle dagtilbudsledere og pædagogiske ledere for dagplejen i løbet af februar og marts 2014, men kan også ses og downloades på www.aarhus.dk/pi og www.kulissen.dk/sprogkalender Natur for alle en særudgave af ULF i Aarhus-kataloget Der er udgivet en særudgave af ULF i Aarhus-kataloget kaldet Natur for alle. Natur For alle præsenterer en lang række af de mange spændende undervisnings- og læringsforløb til børn og unge i Aarhus Kommune, som har fokus på natur, bæredygtighed og naturvidenskab. Center for Læring leverer kataloget til de enkelte pædagogiske afdelinger og skoler i løbet af foråret. Kataloget kan give inspiration til masser af aktiviteter og ture ud af huset anvendelsen af alternative læringsrum for børn i både vuggestue, dagpleje og børnehave. side 17
500 fritidsjob Byrådet i Aarhus har besluttet, at der på tværs af kommunens seks magistratsafdelinger skal oprettes 500 fritidsjob. Fritidsjobbene er tiltænkt unge på kanten. Initiativet er en konkret håndsrækning til unge, som har svært ved at finde et fritidsjob ved egen hjælp, men som skønnes at kunne profitere af et fritidsjob fagligt, personligt og/eller socialt. I Børn og Unge har vi allerede ansat en række unge til fritidsjob, men der er stadig mange unge, som kunne have glæde af at blive ansat i en stilling som fritidsjobber. Hvis I som afdeling eller dagtilbud kunne tænke jer at ansatte en fritidsjobber til forefaldende arbejde (let rengøring, oprydning og lign.) et par timer om ugen, kan man ansøge via Jobcenter Aarhus portal http://jobskyen.dk. Læs mere via QR-koden eller på http://www.aarhus.dk/da/omkommunen/organisation/boern-og-unge/pa/~/media/dokumenter/mbu/vi/ Pjecer/500-kommunale-fritidsjob.pdf Nyt fra Center for Læring Center for Læring arbejder på, at alle pædagoger i dagtilbud kan få et Unilogin. Så kan pædagoger bl.a. tilgå den nye portal CFL-online, hvor det er muligt at kommunikere med pædagogisk personale i dagtilbud og skoler, og hvor Center for Læring udsender nyheder om læring og pædagogisk it. Med Unilogin kan man desuden komme ind på www.emu.dk og bruge de mange gode tilbud her. Nyt kompetencecenter for Sprog og kommunikation Aarhus Kommune har fra årsskiftet hjemtaget de tilbud, der tidligere blev varetaget af Regionens Institut for Kommunikation og Handicap det der før hed Taleinstituttet. Det har betydet, at der nu er oprettet Kompetencecenter for Sprog og Kommunikation (KSK), der varetager de mest specialiserede ydelser for børn og unge med svære sproglige og kommunikative udfordringer. Kompetencecentrets primære opgaver er bl.a. varetagelsen af kommunikationsklasser, Sprogbadsprojekt for skolebegyndere samt et Sproghus. Sproghuset skal løfte opgaven med de mest sprogligt udfordrede børn i 0-6 års området. Sproghuset bor på Spættevej i Hasle, hvor også kommunens andre specialiserede og udvidede sproglige indsatser holder til. Ved at samle alle tilbuddene på samme matrikel gives der større mulighed for at udveksle viden, erfaringer, materialer m.m., samt kombinere forskellige sproglige specialer og discipliner. Allerede inden den sidste reception var overstået i midten af januar, var KSK s første grupper i gang. Der arbejdes aktuelt med tre fonologigrupper og en dysfasigruppe. Det kommunale stammeteam havde tyvstartet og var allerede i gang med undersøgelser, observationsforløb og grupper i efteråret, mens de kommunale sproggrupper starter op i løbet af marts. Med placeringen på Spættevej er tilbuddet under Møllevangsskolens ledelse. Henvisningen af børnene til både KSK og de kommunale sprog- & stammegrupper sker via visitering i PPR og altid gennem den enkelte daginstitutions lokale talehørekonsulent. side 18
Registrering af frivilligt afslåede sprogvurderinger af 3 årige med dansk som modersmål Fra januar i år vil vi bede dagtilbuddene indsende scoringsark for de børn, hvor forældrene afslår en frivillig sprogvurdering. Der er et felt til afkrydsning på scoringsarket. De frivilligt afslåede sprogvurderinger vil blive registreret sammen med de gennemførte. Vi får hermed et mere præcist billede af antallet af hhv. obligatoriske og frivillige vurderinger, som kan sammenholdes med hvor mange vurderinger, der gennemføres. Scoringsark sendes til mailadressen pi@mbu.aarhus.dk. side 19