Indhold 1. EVALUERING AF IF INDSATSOMRÅDER 2015... 3 2. KONKLUSION... 4 3. STATUS OG EVALUERINGEN AF DE ENKELTE INDSATSOMRÅDER... 6 3.1 Den gode realkompetence (RKV)... 7 3.1.1 Baggrund... 7 3.1.2 Konkrete aktiviteter, der støtter op om indsats 1: Den gode realkompetencevurdering.... 8 3.1.3 Sammenfatning og det videre arbejde... 8 3.2 Meritveje... 9 3.2.1 Baggrund... 9 3.2.2 Initiativer og resultater... 9 3.2.3 Synlighed om meritveje... 10 3.2.4 Sammenfatning... 10 3.3 Klar besked om erhvervsuddannelserne til voksne (EUV)... 11 3.3.1 Baggrund... 11 3.3.2 Konkrete aktiviteter der støtter op om klar besked... 11 3.4 EUD-portal... 12 3.4.1 Baggrund... 12 3.4.2 Status og aktiviteter... 12 3.4.3 Sammenfatning... 13 3.5 Praktikpladser... 13 3.5.1 Baggrund... 13 3.5.2 Aktiviteter og status... 13 3.5.3 Sammenfatning... 14 Side 1/20
3.6 Garantiudbud... 14 3.6.1. Baggrund... 14 3.6.2 Aktiviteter og indsats... 15 3.6.3 Sammenfatning... 15 3.7 Digital læring... 16 3.7.1 Baggrund... 16 3.7.2 Aktiviteter og status... 16 3.7.3 Sammenfatning... 17 3.8 Kursuspakker med værdi... 17 3.8.1 Baggrund... 17 3.8.2 Status og aktiviteter... 18 3.8.3 Sammenfatning og den videre proces... 18 3.9 amukurs.dk... 19 3.9.1 Status... 19 3.9.2 Oplev AMU... 19 3.9.3 Vælg til med AMU... 20 3.9.4 Sammenfatning og det videre forløb... 20 Side 2/20
11. marts 2016 TAB 1. Evaluering af IF indsatsområder 2015 Industriens Fællesudvalg har i løbet af 2015 arbejdet med to overordnede målsætninger en form for vision med vores fælles arbejde: Faglært til fremtiden og Et styrket AMU. Til hver af disse målsætninger har der været formuleret en række indsatser jf. figur 1 Figur 1: Oversigt over IF indsatsområder 2015 Ud over fokus på de enkelte indsatsområder, har sekretariatet og udvalgene lagt mange ressourcer i en fortsat implementering af erhvervsuddannelsesreformen. Bl.a. er der blevet udarbejdet nye uddannelsesordninger og bekendtgørelser for uddannelserne. Pt. er det særligt EUD udbudsrunden, der optager udvalgene. Arbejdet med reformen har ikke direkte været et indsatsområde, hvorfor dette arbejde ikke behandles yderligere i dette notat. Notatet har til formål at samle op på arbejde med indsatsområderne samt give et billedet af, hvor langt vi er i forhold til de opstillede målsætninger. Side 3/20
Antal aftaler Bilag 4 Notatet opsummerer samt uddyber de øvrige statusnotater, som udvalget løbende har modtaget til udvalgsmøderne. 2. Konklusion Samtlige af de 9 indsatsområder har haft det primære formål at leve op til en vækststrategi om flere lærlinge og kursister til IF s uddannelser. I forhold til denne målsætning, så viser data en positiv udvikling i forhold til erhvervsuddannelserne. Der er sket en stigning i antallet af indgåede aftaler på 38% fra 2014 til 2015. Dette betyder også, at antallet af igangværende aftaler er stigende i 2015. Udviklingen fremgår af figur 1 nedenfor. Figur 1: Oversigt over igangværende og indgåede aftaler for IF s erhvervsuddannelser i perioden 1200 1000 800 600 400 200 0 2012 2013 2014 2015 Indgåede aftaler i perioden Elever optaget i SKP i perioden P-søgende Igangværende aftaler i perioden 2012-2015 Den positive udvikling inden for IF s erhvervsuddannelser skyldes primært, at der har været en særdeles positiv udvikling i antallet af praktikaftaler inden for de tre IF uddannelser industrioperatør, procesoperatør og plastmager. Udviklingen i de enkelte IF uddannelser fremgår af tabel 1. Side 4/20
Tabel 1: Oversigt over igangværende og indgåede aftaler for de enkelte IF erhvervsuddannelser i perioden 2012-2015 (PRK) Indg. aftaler i perioden (PRK) Igangv. aftaler ult. perioden Ændring 2012 2013 2014 2015 2014-2015 Elektronikoperatør 9 7 8 14 75% Forsyningsoperatør 5 11 6 10 67% Industrioperatør 381 342 258 345 34% Overfladebehandler 16 12 21 30 43% Plastmager 69 73 69 94 36% Procesoperatør 59 80 78 127 63% Produktør 27 23 17 20 18% Vindmølleoperatør 37 39 68 33-51% Total 603 587 525 673 28% Elektronikoperatør 8 7 8 11 38% Forsyningsoperatør 30 13 15 12-20% Industrioperatør 388 428 346 399 15% Overfladebehandler 39 34 35 35 0% Plastmager 165 150 148 180 22% Procesoperatør 201 219 203 223 10% Produktør 27 21 21 19-10% Vindmølleoperatør 53 71 80 92 15% Total 911 943 856 971 13% I august 2015 trådte den nye erhvervsuddannelsesreform i kraft. Dette betød, at skolepraktik blev en mulighed for flere af IF s uddannelser end tidligere. De nyeste tal viser dog, at omfanget af skolepraktik er beskedent inden for IF s uddannelser. Ligeledes er omfanget af praktikpladssøgende elever. Fordelingen af SKP elever og praktikpladssøgende elever inden for IF s uddannelser fremgår af tabel 3. Tabel 2: Oversigt over elever optaget i SKP og praktikpladssøgende elever for de enkelte IF erhvervsuddannelser i perioden 2012-2015 (PRK) Elever opt. i SKP år til dato ult. perioden (PRK) P-søgende (fra jan. 2013) 2012 2013 2014 2015 Ændring 2014-2015 Industrioperatør 0 0 0 5 Plastmager 5 9 5 13 160% Total 5 9 5 18 260% Industrioperatør 5 Procesoperatør 27 Produktør 7 Total 13 33 I forhold til AMU aktiviteten er udviklingen mindre positiv. Der er stadig fald i aktiviteten. Dog er dette fald mindre end i de foregående perioder, nemlig kun 1% i perioden 1.-3. kvartal 2015 sammenlignet med udviklingen i de Side 5/20
Antal kursister Bilag 4 tilsvarende tre kvartaler i 2014. Udviklingen i aktiviteten på IF s kernemål i 1.-3. kvartal i de seneste fire år fremgår af figur 2 1. Figur 2: Udviklingen i aktiviteten på IF s kernemål inden for IF s FKB er i perioden 2012-2015 (alle år 1.-3. kvartal) Aktivitet på IF's kernemål inden for IF's FKB'er 24.362 24.690 22.695 22.565 1-3.kvartal 2012 1.-3.kvartal 2013 1.-3.kvartal 2014 1.-3.kvartal 2015 Konklusionen er, at der er i 2015 er sket en stigning i aktiviteten inden for IF erhvervsuddannelser. AMU aktiviteten er dog faldet. Det er dog mindre end for øvrige områder, der også har oplevet et fald. Om denne udvikling skyldes IF strategiske indsatsområder er dog vanskeligt at konkludere på. 3. Status og evalueringen af de enkelte indsatsområder Indsatsområderne er løbende blevet behandlet på IF udvalgsmøder ligesom de har været genstandsfelt for en stor del af arbejdet i udviklingsudvalgene. Nærværende notat giver en opsamling af dette arbejde. For at afgrænse notatets omfang, er det ikke det fulde billede, der gives. Fokus er på de overordnede konklusioner. I de følgende afsnit beskrives de enkelte indsatsområder med afsæt i baggrunden for igangsættelsen af indsatsen samt de resultater eller mål, der er opnået med indsatsen. For udvalgte områder, gives der ligeledes et forsigtigt bud på, hvordan der kan arbejdes videre inden for det valgte indsatsområde. 1 Udviklingen inden for de enkelte FKB er og AMU mål er uddybet i notat vedr. AMU statistik, se andetsteds i dagsordenen. h Side 6/20
3.1 Den gode realkompetence (RKV) 3.1.1 Baggrund Med den nye erhvervsuddannelsesreform, skal alle voksne over 25 år have lavet en grundig realkompetencevurdering (RKV), inden de starter på en erhvervsuddannelse og have tilpasset deres uddannelse i forhold til vurderingen. En meget stor del af eleverne på IF s erhvervsuddannelser er voksne. Derfor vil kvaliteten af disse realkompetencevurderinger få stor betydning for IF s erhvervsuddannelser. Som noget nyt med erhvervsuddannelsesreformen skal de faglige udvalg give en deltaljeret beskrivelse af, hvilken erhvervserfaring der giver adgang til de forskellige voksenuddannelsesspor, og hvilken uddannelse og erhvervsfaring der skal give standardmerit. Denne standardisering vil bidrage til en del af en øget ensartethed og kvalitet i skolernes RKV-praksis. Men en stor del af RKV-vurderingen er stadig op til skolerne både i forhold til at foretage en individuel kompetencevurdering af eleverne og i forhold til, at kompetencevurderingerne kan omsættes til gode uddannelsesforløb. På IF-udvalgenes fælles seminar i november 2014 arbejdede deltagerne med at definere, hvad kvalitet i RKV er for IF s forskellige målgrupper. Konklusionen blev, at der er følgende centrale kvalitetsparametre for RKV inden for IF s uddannelser: Klar information om RKV skal både give konkret viden om muligheder og forløb samt give trykhed i forhold til hele processen Ensartet proces og vurdering på tværs af skoler eleven må ikke opleve at få en væsentligt forskellig vurdering af sine kompetencer, alt efter hvilken skole man får foretaget kompetencevurderingen af God dokumentation for skolernes vurdering En god sammenhængende proces fra afklaring til uddannelsesforløb Opsummering af målsætning med indsats 1: Den gode realkompetencevurdering Side 7/20
Kendskab til realkompetencevurdering både i forhold til elev, virksomhed, skolerne og de personer, som vejleder i beslutningsprocessen ift. uddannelsesvalg Vejledning og kommunikation om de nye realkompetencevurderinger og muligheder i erhvervsuddannelse for voksne (EUV) 3.1.2 Konkrete aktiviteter, der støtter op om indsats 1: Den gode realkompetencevurdering. Konkret har denne indsats ført til udvikling af et realkompetenceværktøj også kaldt meritværktøj som i dag kan benyttes på erhvervsuddannelse.dk. Her er det i dag muligt hurtigt at gennemføre en test inden for samtlige af IF s erhvervsuddannelser. Testen viser, hvor tæt man er på et svendebrev ud fra sin tidligere joberfaring og uddannelse. Testen tages ved at logge ind via sit NemID. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at give et billede af, hvordan skolernes praksis er i forhold til realkompetencevurderingen. Sekretariatet har endvidere ikke mulighed for at indhente dokumentation for, hvordan skolernes vurdering finder sted. Industriens Uddannelser har været i dialog med transportuddannelserne (TUR), som arbejder på udviklingen af værktøj til strukturering og dokumentation af den meritvurdering, der foregår ude på skolerne. Det er uklart, hvor langt TUR er i denne proces og, om det er en model, der kan benyttes inden for IF s uddannelser. 3.1.3 Sammenfatning og det videre arbejde Med udviklingen af meritværktøj er vi godt på vej til at nå en målsætning om en klar information om, hvad der kan gives merit for. Det er pt. det eneste værktøj, som kan give den enkelte et overblik over varigheden af erhvervsuddannelse i industrien, da varigheden alt andet lige kan variere. Det er sekretariatets opfattelse, at de skoler, som er blevet præsenteret for værktøjet er begejstret. Vi er dog fortsat langt fra målsætningen om at få et overblik over, hvordan vurderingen i praksis fungerer, når den egentlige vurdering finder sted. Det arbejdes fortsat med at markedsføre meritværktøjet på erhvervsuddannelse.dk. Der bør dog udarbejdes en mere målrettet strategi Side 8/20
for, hvordan vi kommer bredere ud til bl.a. skolerne om at tage værktøjet i brug. Samtidig ved vi, at STIL 2 er i gang med at udarbejde et lignende værktøj stærkt inspireret af det, som Industriens Uddannelser har udviklet. Flere skoler og andre udvalg afventer dette værktøj, og det bør derfor afvejes, hvor mange yderligere ressourcer, der skal lægges i en egentlig markedsføring. 3.2 Meritveje 3.2.1 Baggrund I erhvervsuddannelsesreformen lægges der op til, at AMU kurser i højere grad end tidligere kan indgå som en del af erhvervsuddannelser for voksne (EUV). Der lægges også op til, at AMU kurser og AMU pakker indgår som standardmeritter på de nye voksenforløb. Derfor har IF i 2015 arbejdet på at styrke meritveje fra AMU til EUD. Endvidere har IF haft fokus på at få tydeliggjort videreuddannelsesveje for IF erhvervsuddannelser. Opsummering målsætning med indsats 2: Meritveje At der er tydelige veje fra AMU ind i en af IF s erhvervsuddannelser At der er meritveje imellem relevante erhvervsuddannelser inden for IF s område At der er veje fra erhvervsuddannelse til videreuddannelse 3.2.2 Initiativer og resultater IF udvalget satte indsatsområdet på dagsordenen ved udvalgsmødet den 19. maj 2015. Her blev det drøftet, hvorvidt de eksisterende meritveje havde ramt rigtigt på vægtskålen 3. Udvalget havde en række spørgsmål til de eksisterende meritveje, som blev afklaret ved udvalgsmødet den 26. november. Den overordnede konklusion af arbejdet med indsatsområdet i 2015 er, at der pt. er et tilpas antal meritveje mellem AMU og EUD og andre ungdomsuddannelser og EUD. 2 Styrelsen for it og læring 3 Udgangspunktet for drøftelserne var et notat, som sammenfattede de eksisterende meritveje fra AMU til EUD, EUD til EUD, fra STX til EUD og fra EUD til KVU inden for IF s område Side 9/20
I forhold til meritveje til KVU viste sekretariatets research, at det ikke kan forventes, at IF s korte erhvervsuddannelser kan opnå merit i forhold til en kort videregående uddannelse. Argumentet er, at de korte videregående uddannelser opererer på et højere teoretisk niveau end IF s uddannelser. Samtidig viser researchen dog også, at adgangen for IF s erhvervsuddannelser til relevante akademiuddannelser formodentlig kunne blive bedre og mere tydelig. Derfor blev det på udvalgsmødet den 26. november besluttet, at IF sekretariatet i første omgang klarlægger de konkrete adgangsveje for de to IF uddannelser plastmager og procesoperatør i forhold til relevante akademiuddannelser. Og at det herefter skal vurderes, om der skal søges indflydelse på den eksisterende praksis omkring adgangsveje for disse uddannelser. Det blev endvidere besluttet, at når denne opgave er løst, skal sekretariatet efterfølgende klarlægge de konkrete adgangsveje for de øvrige IF uddannelser og, at IF udvalget på den baggrund vurderer, om der også her er behov for at søge indflydelse på den eksisterende adgangspraksis. 3.2.3 Synlighed om meritveje Ud over at få udarbejdet og godkendt meritveje har der ligeledes været sat fokus på at få synliggjort disse muligheder. I den forbindelse er der udarbejdet en række værktøjer, der synliggør mulighederne: På min profil på amukurs.dk er det muligt at se enkeltstående AMU-mål ind i en kursuspakke og videre i forhold til relevant erhvervsuddannelse Sammenhæng mellem erhvervsuddannelser og videreuddannelser synliggøres på erhvervsuddannelse.dk. Herudover gives denne oplysning ligeledes på min profil. 3.2.4 Sammenfatning IF udvalget har i 2015 behandlet indsatsområdet meritveje af flere omgange. Den overordnede konklusion er, at IF i høj grad har de relevante meritveje på hylderne, når det gælder merit mellem AMU og EUD, EUD til EUD og STX til EUD. Disse muligheder er i løbet af 2015 blevet langt mere synlige gennem nye funktioner på både amukurs.dk og erhvervsuddannelse.dk. I forhold til adgangsveje til akademiuddannelser er dette en indsats, som sekretariatet ikke har afsluttet og forventer at arbejde videre med i 2016. Side 10/20
3.3 Klar besked om erhvervsuddannelserne til voksne (EUV) 3.3.1 Baggrund Med erhvervsuddannelsesreformen er der kommet en ny struktur for erhvervsuddannelserne. Som tidligere nævnt betyder det, at de voksne over 25 år får et mere differentieret uddannelsestilbud, afhængig af deres forudgående uddannelse og erhvervsmæssige erfaring. Det som de voksne vil møde er et erhvervsuddannelsessystem, som allerede fra dag ét måler og vejer betydningen af den voksnes tidligere erfaringer. IF har arbejdet for, at de beskrevne ændringer bliver kommunikeret på en brugbar måde til IF s virksomheder og medarbejdere. Opsummering målsætning med indsats 3: Klar besked om EUV IFs målgruppe (bredt forstået) får kendskab til de nye muligheder erhvervsuddannelse til voksne giver (EUV) Kendskab til IF s erhvervsuddannelser både indhold og jobmuligheder 3.3.2 Konkrete aktiviteter der støtter op om klar besked Der er blevet taget billeder af samtlige IF s uddannelser IU s hjemmeside er opdateret med nye beskrivelser af uddannelserne samt vejledning og nyttige link til EUV, EUX, RKV etc. Med input fra IF, har Hands-on gennemført en større kampagne målrettet voksne. I den forbindelse er der blevet udarbejdet og udsendt følgende materiale til relevante virksomheder: o Infofolder - Lille folder om erhvervsuddannelse.dk i samme format som et NemID-nøglekort o Kvikguide - Vejledning til erhvervsuddannelse.dk s funktioner o Faktaark om alle IF uddannelser. Faktaark er målrettet voksne over 25 år o Omslagsmappe - Mappe til de udprintede faktaark om uddannelser. På omslaget af mappen er en kort introduktion Side 11/20
til erhvervsuddannelser for voksne over 25 år og realkompetencevurdering 3.3.3 Sammenfatning Alt i alt har IF levet op til målsætningerne, der er formuleret i indsatsen om Klar besked om EUV. Der kan dog stilles spørgsmål ved, om det er nok? Vi må stadig erkende, at der fortsat er en manglende kendskab til IF s uddannelser. Derfor vil der også fremadrettet være et behov for målrettet at kommunikere om IF s uddannelser. 3.4 EUD-portal 3.4.1 Baggrund IF s 4. indsatsområde har været udvikling af en ny portal www.erhvervsddannelse.dk hvis formål er at vise mulige veje gennem en erhvervsuddannelse både et ordinært forløb og et forløb for voksne. Målet har endvidere været at vise en kobling imellem AMU og EUD og dermed mulighederne for at gå fra ufaglært til faglært. Ud over udviklingen skal der også ske en markedsføring af portalen. 3.4.2 Status og aktiviteter Industriens Uddannelser lancerede i 2015 version 1 af EUD-portalen med navnet erhvervsuddannelse.dk. Udviklingsarbejdet var støttet af Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond. Portalen gik i luften d. 1. oktober og er kommet godt fra start med 3.532 unikke besøgende og i alt 5.231 besøg på de tre måneder portalen var i luften i 2015. Portalen giver hurtigt og nemt et overblik over, hvor og hvornår det er muligt at starte på erhvervsuddannelser i industrien. Portalen er forberedt til, at andre uddannelser også kan kobles på. Som en følge af erhvervsuddannelsesreformen blev det ligeledes besluttet at implementere et vejledende meritafklaringsværktøj (se også indsats 1: Den gode realkompetence). I værktøjet er Min Profil integreret, således at systemet på forhånd kender til brugerens uddannelsesbaggrund og kan oplyse en vejledende merit herfor. Endvidere er portalen blevet markedsført jf. indsatsområde 3: Klar besked om EUV. Side 12/20
3.4.3 Sammenfatning Det er glædeligt at kunne konstatere, at vi er i mål med udviklingen af erhvervsuddannelse.dk samt, at det er lykkes os at få udarbejdet et godt meritværktøj. Udviklingen af portalen fortsætter i 2016, idet Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond i dec. 2015 bevilgede en ansøgning om at videreudvikle portalen. Dette udviklingsarbejde vil forløbe fra januar til april 2016. Herudover er der fortsat et stort behov for at markedsføre portalen. 3.5 Praktikpladser 3.5.1 Baggrund I 2015 har IF udvalget haft et særligt fokus på praktikpladser og de nye muligheder, som ligger i praktikpladscentrene. Dette ud fra en tese om, at IF s uddannelser har et stort potentiale til at blive brugt af endnu flere virksomheder og medarbejdere, end hvad der gælder i dag. Derfor har det i 2015 været et indsatsområde at få et opdateret billede af det reelle antal praktikpladser, der er i dag. 3.5.2 Aktiviteter og status IU har telefonisk kontaktet 149 virksomheder, som er blevet godkendt som praktikvirksomhed, men som ikke har ansat en elev inden for de første 3-12 måneder efter godkendelsen. IU har også kontaktet 33 erhvervsskoler, der udbyder en eller flere af vores uddannelser for at klarlægge, hvordan deres arbejde foregår vedrørende nye godkendelser. Undersøgelsen dækker både MI og IF uddannelser og er behandlet i fælles MI og IF formandskab for en undersøgelse vedrørende ny-godkendte virksomheder, Sekretariatet har udarbejdet oversigter over virksomheder, der ikke har gjort brug af deres ny-godkendelser inden for de seneste 3-12 måneder. Oversigterne bliver sendt til relevante skoler og LUU med det formål, at det bliver skolernes opgave at kontakte virksomheder, der ikke gør brug af deres nye godkendelse, Praktikmål for IF uddannelser er opdateret i forbindelse med reformarbejdet. Herudover er der udarbejdet praktikvejledninger for industrioperatør, procesoperatør, plastmager/plastspecialist og overfladebehandleruddannelsen. Side 13/20
IF her drevet eller været involveret i 4 projekter, hvis formål har været at skaffe praktikpladser (AUB-projekter) Det gælder inden for områder; Industrioperatør i Jern og metalindustrien, Procesoperatør Flere nye praktikpladser, Flere uddannelsesaftaler på plastmageruddannelsen samt Flere godkendte læresteder inden for vindkraft, el og hydraulik Praktikpladser bliver synliggjort på erhvervsuddannelse.dk Det er ikke lykkes at udarbejde et matching-værktøj mellem virksomheder med ledige praktikpladser og lærlinge. 3.5.3 Sammenfatning Der har været igangsat samt gennemført en række aktiviteter i forhold til at få et opdateret billede af antal praktikpladser. Herudover har der været gennemført en række projekter, hvis formål har været at skaffe flere praktikpladser. Praktikpladser, herunder praktikpladsgaranti, er fortsat et emne, der optager IF udvalget. 3.6 Garantiudbud 3.6.1. Baggrund Garantikurser ses som én af flere metoder til at opnå leveringssikkerhed i AMU. At arbejde med garantikursus er en bred politisk beslutning og et område, som stort set samtlige efteruddannelsesudvalg har eller har haft fokus på. Et garantikursus er et kursus, hvor skoler garanterer, at kurserne gennemføres på den anførte dato og det anførte sted, når bare der inden for tilmeldingsfristen er én deltager tilmeldt. For enkelte kurser, er der fastsat et min. deltagerantal på 5 ud fra pædagogiske og didaktiske grunde. Opsummering af målsætning om indsats 6: Aflivning af garantikurser At aflive myten om aflyste kurser At sikre et bredt og relevant kursusudbud Side 14/20
3.6.2 Aktiviteter og indsats Samtlige udviklingsudvalg har i løbet af 2015 haft fokus på at få aftalt et garantiudbud. Konkret er der i IF arbejdet med følgende aktiviteter: Garantiudbud på 6 ugers jobrettede kursuspakker Markedsføring af Her og nu kurser mulighed for at se garantikurser, og som hjælp til AMU udbydere i forhold til at få fyldt hold op Garantikurser skal kunne fremsøges på amukurs.dk Garantiudbud af nye kurser Intensiv markedsføring af garantikurser Det må konstateres, at det ikke er lykkes at lave garanti på nogle af IF s jobrettede kursuspakker. Det kan generelt konstateres, at på trods af en solid og systematisk indsats med fokus på fx garanti på nye kurser eller kurser inden for særligt udvalgte fagområder, har udviklingsudvalgene og skolerne haft vanskeligt ved at forudsige efterspørgslen og dermed udpege de rette garantikurser. Samtidig er der en oplevelse af, at skolerne trods aftaler med udviklingsudvalgene, alligevel ikke vælger at udbyde aftalte kurser med garanti eller at garantikurser bliver aflyst. Det har ikke været teknisk muligt at finde en model, hvor det er muligt at fremsøge garantikurser på amukurs.dk. Endelig må det konstateres, at arbejdet med at etablere garantikurser er en ressourcekrævende opgave i sekretariatet i form af at aftale, koordinere, dokumentere, markedsføre kursuskalender og følge op med det aftalte garantiudbud af plankurser. Endelig har det - trods løbende nyheder og historier om garantikurser såvel bredt som FKB-specifikt og via både egne og eksterne medier - været vanskeligt at finde en relevant vinkel, som gør, at der har været tale om intensiv markedsføring. 3.6.3 Sammenfatning Det må generelt konstateres, at det har været vanskeligt at etablere et garantiudbud og, at indsatsen ikke har haft den ønskede virkning. Side 15/20
På IF udvalgsmødet d. 26. november 2015 var der fortsat tilslutning til at arbejde med garantikurser. IF udvalget mener 4 dog, at det ikke er optimalt med én elev på et hold. Hverken for skolen eller for den enkelte kursist. Da garantiudbuddet bygger på en fælles indsats på tværs af efteruddannelsesudvalgene indstiller udvalget, at organisationerne viderebringer problemstillingen i VEU-regi. I IF udvalget var der opbakning til, at Favoritkursus på amukurs.dk kan være en løsning hvorpå udbud og efterspørgsel kan formidles videre til skolerne. Der skal derfor arbejdes videre med favoritkurser, herunder formidling af funktionen. Herudover skal der laves en teknisk løsning, således at det fremgår, om det er en virksomhed eller en kursist, der har tilkendegivet et behov. Denne opgave, er ikke påbegyndt. 3.7 Digital læring 3.7.1 Baggrund Det primære mål har været at følge udviklingen inden for området. Indsatsområdet er vurderet vigtigt, fordi digital læring er en mulighed for at styrke kvaliteten i AMU. IF har ikke formuleret en klar strategi for indsatsen. 3.7.2 Aktiviteter og status Webinar (internt): Industriens Uddannelser har implementeret brugen af Adobe Connect til videndeling, uddannelse og effektiv mødeafholdelse. Der er bl.a. afholdt webinar for de lokale uddannelsesudvalg med fokus på implementering af Industriens lean-kørekort i LUU arbejdet. Webinar (eksternt): Afholdelse af faglærerkurser inden for arbejdets organisering (lean-kørekort) IF har afholdt en række webinarer til brug ved videndeling, uddannelse og effektiv mødeafholdelse med undervisere. Forløbet er gennemført med webinar hver 14. dag hele foråret og efteråret, som en del af implementeringen af Industriens lean-kørekort. Ud fra gode evalueringer, er det overbevisningen at webinar er en særdeles god undervisningsform. 4 Der henvises til referatet fra IF udvalgsmøde d. 26. november 2015 Side 16/20
Udvikling af undervisningsmateriale og læreruddannelse arbejdets organisering: Et tværgående skolesamarbejde med det mål at udvikle en fleksibel uddannelsesmodel for åben værkstedsundervisning baseret på digital læring, uanset kursisternes geografiske spredning og placering. Der er i alt blevet udviklet digitale undervisningsmaterialer til 7 uddannelsesmål inden for LEAN Der er blevet udviklet digitale undervisningsmaterialer til 14 uddannelsesmål inden for svejseområder. IF deltager i TUP projektet Fleksible modelforløb til hel eller delvis fjernundervisning for værdiskabende kurser i industrien - Styrket anvendelse af fjernundervisning i AMU. 3.7.3 Sammenfatning IF har i løbet at 2015 løbende fulgt udviklingen inden for området. Herudover er der igangsat en række aktiviteter, der har støttet op om brugen af digital læring. Der mangler dog en mere klar strategi for, hvad IF s konkrete rolle og mål er i forhold til indsatsområdet, såfremt dette skal videreføres i 2016. 3.8 Kursuspakker med værdi 3.8.1 Baggrund IF udarbejdede i slutningen af 2014 en række jobrettede kursuspakker ud fra jobtitler defineret af STAR. 5 Kursuspakkerne består af en række AMU-kurser og tager udgangspunkt i konkrete jobfunktioner i industrien. IF har i slutningen af 2015 udarbejdet en række nye jobrettede kursuspakker med afsæt i arbejdet fra 2014. Denne status og evalueringen tager dog afsæt i arbejdet i 2014 og dermed de kursuspakker, som var gældende i 2015. Opsummering af målsætning med indsats 8: Kursuspakker med værdi Sikre kendskab til IF s jobrettede kursuspakker til ledige Sikre at kursuspakkerne udbydes 5 Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering Side 17/20
3.8.2 Status og aktiviteter IF udvalget opstillede tilbage i december 2014 en række mål for, hvordan der sikres et bredt kendskab til jobrettede kursuspakker. Bl.a. blev det aftalt at; Der udvikles en folder, der beskriver IF s jobrettede kursuspakker til ledige Jobrettede kursuspakker skal være synlige på amukurs.dk Kommunikation til jobcentre og a-kasser om IF s kursuspakker Overblik over udbuddet af jobrettede kursuspakker til ledige Vi er i mål med samtlige af ovenstående aktiviteter, der omhandler formidling af kursuspakkerne. Desværre må vi konstatere, at det ikke har været muligt at få et overblik over, i hvilken udstrækning de jobrettede kursuspakker til ledige bliver udbudt, samt hvor mange ledige, der har gennemført kursuspakkerne. Årsagen er, at data ikke er tilgængelige. En evaluering foretaget af sekretariatet medio 2015 har dog vist, at skolerne ikke kan sikre afholdelse på så bredt et udbud som pakkerne dækker over. Skolerne kan heller ikke sikre udbud på pakker, der indeholder mål som ifølge skolerne er usammenhængende, og som der ikke er et nogenlunde kontinuerligt udbud af. Dette eksemplificeres ved at nogle af pakkerne indeholder mål som ingen udbyder. Enkelte skoler bebrejder, at kursuspakkerne er lagt på amukurs.dk, da det kan give den ledige den forventning, at man rent faktisk kan vælge mellem alle pakkerne i tiltro til, at det kan færdiggøres inden for 6 måneder! 3.8.3 Sammenfatning og den videre proces I forhold til de opstillede målsætninger om at komme ud over rampen med kursuspakkerne er vi i mål. Desværre må vi konstatere, at kursuspakkerne ikke har haft den ønskede virkning, og meget tyder på, at det har været vanskeligt for skolerne at udbyde de kurser, som indgik i kursuspakkerne. Med afsæt i evalueringen samt ny oversigt over jobtitler fremsendt af STAR, har IF i slutningen af 2015 udarbejdet en række nye kursuspakker. I udviklingen er der sket en større inddragelse af skolerne, ligesom der er lagt vægt på, at AMU-kurserne i kursuspakkerne kan udbydes. Igen i år vil Side 18/20
der blive udarbejdet en foldere, som i lighed med 2015 vil blive udsendt til A-kasser og jobcentre. 3.9 amukurs.dk 3.9.1 Status 2015 har været endnu et godt år for amukurs.dk. Portalen har haft 224.792 besøg på desktop-versionen, og dertil kommer 31.610 besøg på mobilversionen. Totalt set har amukurs.dk dermed haft 256.402 besøg i 2015. Bag tallene gemmer sig 133.038 unikke besøg på desktop-versionen og 22.764 unikke besøg på mobilversionen. amukurs.dk drives af Industriens Uddannelser i et samarbejde med efteruddannelsesudvalgene HAKL, TUR og TE. I 2015 indgik BAI desuden aftale om at blive tilkoblet amukurs.dk. Tilkoblingen sker i 2016. 3.9.2 Oplev AMU I Oplev AMU fortsatte kampagnen ind i 2015. Projektet var blandt andet på tour i en uge, hvor 7 forskellige skoler blev besøgt, og mange historier og billeder blev indsamlet. Inden for projektet blev der ligeledes udviklet et Min Profil henvendt til virksomheder. Min Profil findes på amukurs.dk og tilgås med NemID. Min Profil for virksomheder viser en oversigt over medarbejdere, som har givet tilladelse til at dele deres uddannelsesdata med virksomheden. Virksomheden kan sammensætte relevante kursusforløb for medarbejderne, samt matche kursusforløb med grupper af medarbejdere. I sommeren 2015 nåede projektet til vejs ende. Projektets konklusioner inddrages i arbejdet med projektet Vælg til med AMU, som er beskrevet i det følgende. Projektet blev gennemført i samarbejde med efteruddannelsesudvalgene HAKL, TUR og TE. Side 19/20
3.9.3 Vælg til med AMU TUP-projektet Vælg til med AMU, der er finansieret af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, bygger videre på amukurs.dk. Projektet havde opstart den 1. september 2014 og løber til juli 2016. I 2015 er der udviklet it-værktøjer, der skal gøre det mere overskueligt at finde kurser og uddannelse, som bygger videre på den enkeltes uddannelsesbaggrund. Værktøjerne er: 1. et inspirationshæfte, som skoler kan sammensætte af relevante kurser, printe og efterfølgende dele ud på igangværende AMUkursushold, 2. Min Profil på amukurs.dk, hvor den potentielle kursist kan logge ind og få relevante forslag til nye kurser på baggrund af allerede gennemførte AMU-kurser, erhvervsuddannelser og kørekort. I 2015 startede også en landsdækkende informationskampagne, hvor de nye it-værktøjer præsenteres for skoler, a-kasser, fagforeninger og jobcentre. Kampagnen fortsætter i 2016. Projektet gennemføres i samarbejde med efteruddannelsesudvalgene HAKL, TUR og TE. 3.9.4 Sammenfatning og det videre forløb 2015 har været et godt år. Og udviklingen af portalen fortsætter også i 2016. Bl.a. bliver det snart muligt at tilmelde sig en kursuspakke via amukurs.dk. amukurs.dk er i dag en så integreret del i sekretariatets arbejde og tænkes i alle de kommunikationsopgaver, hvor det giver mening. Side 20/20