LØNSTATISTIK 2016 FOR PRIVAT ANSATTE DM ERE dm.dk
INDHOLD 7 Tjek din ansættelseskontrakt 10 Værdien af elementer i en ansættelseskontrakt 12 Ansættelsesvilkår 14 Hvad skal du have i løn? Startløn for nyuddannede Lønudvikling fra 2015 til 2016 Lønstatistik 2016 16 Tabel 1 Alle privatansatte DM ere fordelt på kandidatår 17 Tabel 2 Lønudvikling fra september 2015 til september 2016 for magistre, der i begge år var privatansatte 18 Tabel 3 Arbejdsfunktioner fordelt på kandidatår 20 Tabel 4 Naturvidenskabelige fordelt på kandidatår 21 Tabel 5 Humanister, pædagog- og samfundsvidenskabelige fordelt på kandidatårgang 22 Tabel 6 Alle privatansatte magistre fordelt på beskæftigelsesanciennitet (år) og uddannelsesretning 23 Tabel 7 Ph.d. Tabel 8 Jobskifte 24 Tabel 9 Reel ugentlig arbejdstid fordelt på funktioner og køn 24 Tabel 10 Arbejdstid og vilkår 26 Tabel 11 Brancher 28 Diagram 1 Lønforskelle på brancher og lønninger inden for den enkelte branche 30 Hvordan har DM lavet statistikken? Fakta Bruttomånedsløn Fraktiler Gennemsnit Lønstigningsprocent Total-tal Humanister Naturvidenskabelige 3
INDHOLD Privatansatte magistres løn er i gennemsnit steget med 4,3 procent fra 2015 til 2016 4
LØNSTATISTIK 2016 Kære privatansatte medlem af DM Lønstatistikken giver dig solide og gode argumenter til din lønforhandling. Har du brug for vejledning om lønforhandling, eller har du spørgsmål om dine løn- og ansættelsesforhold, så ring til os på telefon 38 15 66 00. Hvis du har spørgsmål til statistikken, kan du henvende dig til analysekonsulent Martin Vesterbæk Mortensen i DM s sekretariat på e-mail mvm@dm.dk. November 2016 5
6
TJEK DIN ANSÆTTELSESKONTRAKT Tjek både løn og indhold i din kontrakt Din ansættelseskontrakt bestemmer dine vilkår, og der kan være store forskelle på fx barsel, overarbejde og ferie. Her får du en tjekliste, der viser, hvad din kontrakt som minimum bør indeholde. Listen kan også give dig idéer til, hvordan du kan forhandle dig til en bedre kontrakt. Ansættelsessted Dit hovedarbejdssted skal stå i kontrakten. Titel og stillingsbeskrivelse Det er en fordel, hvis din titel angiver, at der er tale om arbejde på et vist kvalifikationsniveau. På den måde kan du dokumentere, at du har arbejdet på akademisk niveau, hvis du fx søger nyt arbejde. Hvis det ikke kan fremgå af din titel, bør det fremgå af din stillingsbeskrivelse. Overenskomst eller individuel kontrakt Hvis der står i din kontrakt, at du er omfattet af en overenskomst, som enten AC-organisationerne eller DM har indgået, så er mange af dine arbejdsvilkår fastsat her. Du har krav på at få en kopi eller et link af overenskomsten fra arbejdsgiveren. Alle overenskomster, som DM har indgået, kan du finde på dm.dk Løn Der bør stå, hvornår din løn genforhandles. Det typiske interval er en gang om året. Ofte formulerer arbejdsgiveren: Lønnen reguleres den. Men formuleringen sikrer ikke ret til en forhandling. Pension Pension er en væsentlig del af lønnen, hvis du har arbejdsgiverbetalt pension. Når du skal vurdere det samlede lønniveau, bør du lægge din arbejdsgivers pensionsbidrag sammen med lønnen (fx svarer en løn på 35.000 kr. + 10 procent pension betalt af arbejdsgiveren til 38.500 kr. i alt). Pensionsprocenterne kan være meget forskellige, og der er ingen rettesnor for procenternes størrelse. Offentlige arbejdsgivere betaler cirka 17 procent oven i nettolønnen. 7
TJEK DIN ANSÆTTELSESKONTRAKT Arbejdstid Den typiske arbejdstid er 37 timer. Hvis frokostpausen ikke er en del af arbejdstiden, er den samlede arbejdstid på 39,5 timer. Hvis din frokost pause er inkluderet i arbejdstiden, skal det stå i din kontrakt. Fx Arbejdstiden er 37 timer inklusive frokostpause. Overarbejde Reglerne for overarbejde kan være svære at gennemskue, fordi der ikke er noget krav om, at det skal stå i din kontrakt. Det vil derfor være vanskeligt at sikre sig afspadsering eller overarbejdsbetaling, og din arbejdsgiver har en udstrakt ret til at pålægge dig overarbejde. Derfor er det en stor fordel, hvis der står i din kontrakt, at du har ret til afspadsering. Herunder også en frist for, hvornår afspadseringen skal være gennemført, og hvis fristen ikke kan overholdes, om du vil have krav på betaling. Løn under barselsorlov Bestemmelser om selve orloven er fastsat i loven, og du har derfor automatisk ret til orlov, uden der behøver stå noget om det i din kontrakt. Der behøver heller ikke stå noget om ret til løn under orloven, men her skal du være særlig opmærksom, fordi dine rettigheder er meget ugunstige, hvis der ikke står noget i din kontrakt. Ifølge funktionærloven er det nemlig alene kvinder, der har ret til løn. Og det er kun halv løn i 4 uger før og 14 uger efter fødslen. Mænd har ingen ret til løn. Derfor er det vigtigt, at du forsøger at få tilføjet bedre vilkår til din kontrakt. Forslag 1: Fx Den ansatte har ret til fuld løn under barsel svarende til den enhver tid gældende aftale mellem staten og organisationerne. Det giver kvinder ret til fuld løn i 6 uger før og op til 26 uger efter fødslen og mænd ret til fuld løn i 2 uger i forbindelse med fødslen og i 12 uger på et senere tidspunkt. Forslag 2: En anden knap så værdifuld formulering kan fx være Den ansatte har ret til fuld løn under barsel i de uger arbejdsgiveren kan modtage refusion fra den centrale barselsfond. Det giver kvinder ret til fuld løn i 4 uger før og op til 23 uger efter fødslen og mænd ret til 2 uger efter og op til yderligere 18 uger, hvis kvinden ikke bruger dem. Forslag 3: En tredje formulering, som er lidt bedre end loven, er fx Den ansatte har ret til en løn, der svarer til refusionsbeløbet fra barselsfonden under barsel i de uger, arbejdsgiveren kan modtage refusion fra fonden. Hvis du opgør forskellen mellem funktionærlovens bestemmelse og forslag 1, så svarer forbedringen for kvinder til cirka 40 procent af en årsløn pr. fødsel, hvis hun bruger sin fraværsret fuldt ud. Og for mænd svarer det til 20 procent. Ret til fri ved barns sygdom Loven sikrer ikke nogen ret til fravær med løn i forbindelse med barns sygdom. Det skal derfor stå i din kontrakt, hvis du har ret til frihed med løn, når dit barn er sygt. Der kan fx stå, at den 8
TJEK DIN ANSÆTTELSESKONTRAKT INDHOLD ansatte har ret til fravær på barns første sygedag. En bedre formulering vil være, at du har ret til fravær i en dag i forbindelse med barns sygdom, for så behøver dagen ikke være barnets første sygedag. På offentlige arbejdspladser har ansatte ret til fravær både første og anden sygedag. Omsorgsdage På offentlige arbejdspladser har ansatte krav på to omsorgsdage pr. barn under 8 år pr. år. Du kan forsøge at bruge det som argument, når du skal forhandle din kontrakt på plads. Ferie Ifølge ferieloven har du krav på fem ugers ferie. Langt de fleste har en uge mere (nogle steder kaldet fem feriefridage eller fem særlige feriedage). Derfor skal du tjekke, om der står noget om ferie udover de fem uger. Gør der ikke det, kan du foreslå, at det kommer ind i kontrakten. I den forbindelse er det bedst, hvis der også står, at du får sådanne feriefridage udbetalt, hvis ikke du har holdt dem, når du fratræder. Ellers kan du ikke være sikker på at få dem ved fratrædelsen. Efteruddannelse Det er en god idé at få med i kontrakten, at du har krav på et vist antal dages efteruddannelse, fx en eller to uger om året. Men det kan være svært at argumentere for. Dog kan mindre forpligtende formuleringer også have værdi, fx Den ansatte har ret til efteruddannelse og pligt til at deltage i en sådan. Andre aftaler Hvis din kontrakt henviser til en overenskomst, du er omfattet af, så har du krav på at få en kopi af den eller et link til den. I overenskomsten står dine helt afgørende rettigheder. Du kan få hjælp i DM s sekretariat, da overenskomster kan være vanskelige at fortolke. Hvis din kontrakt henviser til, at du er omfattet af den til enhver tid gældende personalepolitik, skal du også her have en kopi eller et link til den. Vær opmærksom på, at hvis vigtige bestemmelser (fx ret til frihed med løn ved barns sygdom) kun står i personalepolitikken, kan det ændres løbende fra arbejdsgiverens side uden forhandling. Derfor bør vigtige rettigheder som fx frihed ved barns sygdom stå i din kontrakt eller overenskomst. Flere råd på dm.dk På dm.dk kan du få flere gode råd før en ansættelse og eksempler på ansættelseskontrakter. Her kan du også finde alle lønstatistikkerne. Brug Dm s rådgivning Mange mailer også deres ansættelseskontrakt til gennemsyn i DM, eller ringer om den. Du får svar inden for 1-3 hverdage. Ring til DM på telefon 38 15 66 00. 9
PERSONALEGODER Værdien af elementer i en kontrakt Værdien af elementer i en ansættelseskontrakt 1. Barsel retten til løn under barsel pr. fødsel - kvinder pr. fødsel - mænd op til 44 procent af en årsløn* op til 23 procent af en årsløn* 2. Frokostpausen frokostpausen er en del af arbejdstiden, så den i alt kun er 37 timer 6,8 procent af lønnen 3. Overarbejde retten til afspadsering og betaling, hvis afspadsering ikke kan nås inden næste kvartals udløb 4,0 procent af lønnen** 4. Den 6. ferieuge retten til fem særlige feriedage ( feriefridage ) En årlig fridag svarer til 0,4 procent af den samlede arbejdstid. 2,0 procent af lønnen 5. Omsorgsdage retten til to omsorgsdage pr. barn under 8 år En årlig fridag svarer til 0,4 procent af den samlede arbejdstid. 0,8 procent af lønnen*** 6. Barns første og anden sygedag retten til frihed med løn på barns første og anden sygedag 1,6 procent af lønnen**** 7. Ferietillæg ferietillægget er på 1,5 procent, altså 0,5 procent mere end lovens krav. Den offentlige overenskomst giver 1,5 procent, hvorimod ferieloven kun sikrer 1 procent. 0,5 procent af lønnen 8. Pension Pensionen kan enten være noget arbejdsgiveren indbetaler, eller noget du selv afgør, om du vil indbetale af din løn. Indbetales der ikke noget fra arbejdsgiveren, bør lønnen som udgangspunkt svare til tallene i DM s lønstatistik. Indbetaler arbejdsgiveren fx 10 procent eller mere, så kan lønnen være tilsvarende mindre. I det offentlige indbetales omkring 17 procent. 10
NOTER TIL TABELLEN Noter til tabellen *Hvis du ikke ifølge kontrakten har ret til løn under barsel, så har kvinder omfattet af funktionærloven ret til halv løn i 4 uger før og 14 uger efter fødslen. Mænd har ikke ret til løn under barselsorlov efter funktionærloven. I de øvrige uger, hvor du har ret til orlov, har du normalt ret til dagpenge. I beregningerne har DM lagt til grund, at barselsdagpengene gennemsnitligt svarer til cirka 40 procent af lønnen. I de offentlige overenskomster har kvinder ret til fuld løn 6 eller 8 uger før fødslen og 14 uger efter. Mænd har ret til 2 uger efter fødslen. Herudover har både kvinder og mænd ret til fuld løn i 12 uger. Hvis begge er ansat efter samme overenskomst, kan kun den ene udnytte retten til de 12 uger. *** Her er lagt til grund, at du i gennemsnit har 1 times overarbejde om ugen, der ikke kan afspadseres. Efter en offentlig overenskomst, skulle overarbejdet betales med 1,5 time pr. arbejdstime. Dette gælder dog kun for overarbejde over længere perioder. Har du ikke overarbejde, skal værdien sættes til 0. Men har du mere, så er værdien altså højere end i eksemplet. **** Her er lagt til grund, at du har et mindreårigt barn, hvor du er hjemme to gange to dage på et år. Er dit barn aldrig syg, så sættes værdien til 0 kr. Er barnet oftere sygt, eller har du flere mindreårige børn, er værdien højere. I beregningen er lagt til grund, at kvinder kan få op til 32 uger med løn og mænd op til 14 uger med løn. Hertil kommer, at begge har ret til indbetaling af fuldt pensionsbidrag i den periode, hvor de kun modtager dagpenge. Det drejer sig for kvinders vedkommende om op til 32 uger og for mænds op til 30 uger. ** For offentligt ansatte indgår frokostpausen i de 37 timer. For privatansatte skal dette aftales i ansættelseskontrakten. Er dette ikke aftalt, så svarer arbejdstiden til 39,5 timer, hvilket er 6,8 procent mere end de 37 timer. 11
ANSÆTTELSESVILKÅR Ansættelsesvilkår Uddybende ansættelsesvilkår for privatansatte magistre Hvordan var din ansættelsesform i september 2016? Procent Ansat efter akademisk overenskomst 25% Ansat efter anden overenskomst 14% Ansat på individuel kontrakt 58% Andet 4% Uoplyst 0,2% Er dit kontante ferietillæg mere end de lovpligtige 1 %? Ja 20% Nej 43% Ved ikke 38% Hvor mange fri- eller feriedage (inkl. feriefridage) har du om året ud over 5 ugers ferie efter ferieloven? 1-2 dage 2% 3-4 dage 4% 5 dage 63% Flere end 5 dage 17% Ingen ekstra feriedage 10% Ved ikke 4% Hvor mange dage har I på din arbejdsplads ret til frihed med løn i forbindelse med barns sygdom? Ingen dage 4% 1 dag 46% 2 dage 17% Mere end 2 dage 4% Ved ikke 29% 12
ANSÆTTELSESVILKÅR Angiv venligst hvilke typer af klausuler, du er omfattet af: Ja, jeg er omfattet af klausuler, der alle er aftalt før 1. januar 2016 7% Ja, jeg er omfattet af klausuler, hvor af en eller flere er aftalt efter 1. januar 2016. 1% Nej 79% Ved ikke 13% Medarbejdesarbejdsklausul (egen eller kollegaers begrænsning i forhold til at tage kollegaer med til evt. andet job) 0,7% Andre begrænsninger (fx uddannelsesklausul eller medarbejderklausul) 3,0% Uoplyst 4,4% Hvilken af følgende beskrivelser passer bedst på din situation? Jeg har ingen særskilt aftale om barselsvilkår 27% (dvs., du er kun omfattet af funktionærloven med ret til halv løn i 4 uger før og 14 uger efter fødsel for mødre og ingen ret til løn under barsel for fædre) Jeg har særskilt aftale om barselsvilkår (overenskomst, kontrakt, personalepolitik mv.) 31% Ved ikke 43% Oplysningerne stammer fra et tillæg til spørgeskemaundersøgelsen om de privatansatte magistres løn i september 2016. Medlemmerne kunne vælge at besvare tillægsspørgsmålene eller springe dem over. 13
HVAD SKAL DU HAVE I LØN? Hvad skal du have i løn? Lønforholdene på private arbejdspladser er meget forskellige. De varierer fra naturvidenskabelige medarbejdere i store medicinalvirksomheder, som får 15 procent mere end det typiske privatansatte medlem af DM, til et medlem af DM ansat på et forlag, som får 10 procent mindre end det typiske privatansatte medlem af DM. Tabellerne i lønstatistikken giver dig gode muligheder for at sammenligne din løn med øvrige privatansatte medlemmer i DM ud fra forskellige parametre fx: Din kandidatårgang (tabel 1) Din arbejdsfunktion (tabel 3) Din uddannelse (tabel 4 og 5 og 7) Din anciennitet (tabel 6) Din branche (tabel 11) Det er vigtigt at bemærke, at lønstatistikken er et udtryk for akademisk arbejde. Desuden kan du sammenligne dine arbejdsvilkår med medlemmer i DM ud fra fx: Arbejdstid og arbejdsfunktion (tabel 9 og 10) Barsel, ferie, klausuler, overenskomst og ledelse (tabel 12 og 13) Tallene kan enkeltvis eller i kombination give dig et bud på et gennemsnitligt beløb for den løn, du skal sammenligne din nuværende løn med eller den løn, som du skal forhandle dig frem til. Hos DM får du også: Oplysning om DM s medlemmers lønniveau i større virksomheder Oplysninger fra andre organisationers statistik, fx fra Djøf og IDA Et fornuftigt bud på størrelsen af din løn. Prøv også DM s interaktive lønberegner på dm.dk/tjekloen Startløn for nyuddannede Det kan være svært som nyuddannet at fastsætte sin egen salgsværdi. Derfor har DM udarbejdet en vejledende startløn for nyuddannede. Den vejledende startløn er politisk fastsat og er DM s anbefaling til, hvad nyuddannede bør have i løn. Startlønnen fastsættes blandt andet ud fra den løn, som medlemmer af DM i deres første job rent faktisk fik i september 2016. Derefter fremskrives lønnen med en forventet lønstigning. Den vejledende startløn dækker alle nyuddannede inden for DM s organisationsområde, og den gælder derfor for både humanistisk, samfundsvidenskabeligt og naturvidenskabeligt uddannede. Andre AC-organisationer har også udarbejdet vejledende startlønninger for deres nyuddannede medlemmer. 14
LØNUDVIKLING FRA 2015 INDHOLD TIL 2016 Lønudvikling fra 2015 til 2016 Lønstatistikken er et øjebliksbillede med en gennemsnitlig lønstørrelse for september måned 2016. Lønnen udvikler sig hele tiden, og det kan derfor være relevant, at du tager højde for lønudviklingen. Du kan bruge tallene i tabel 2. De viser lønudviklingen for medlemmer af DM, der har været privatansatte i både 2015 og 2016. Den samlede lønstigning for denne gruppe er på 4,3 procent. Du kan også bruge tallet for den generelle lønudvikling for alle privatansatte. Dette tal offentliggør Danmarks Statistik fire gange om året. I den private sektor steg lønnen 2,3 procent fra andet kvartal 2015 til andet kvartal 2016. Det nyeste tal finder du på Danmarks Statistiks hjemmeside www.dst.dk. Hvis du vil sikre dig, at du ikke får en reallønsnedgang, skal din årlige lønstigning altid være på mindst forbrugerprisindekset. Det er beregnet af Danmarks Statistik som et mål for inflationen. DM mener Som ny på det private arbejdsmarked har du ikke haft del i lønstigningen. Men som et minimumsmål for lønudviklingen frem til din ansættelse kan du bruge den generelle lønstigning for den private sektor på 2,3 procent. Hvis du skifter job eller forventer at stige i løn på grund af større erfaring i jobbet, vil lønstigningsprocenterne i lønstatistikkens tabel 2 være et godt bud på en fornuftig lønstigning. Husk, at der kan gå lang tid, inden du får din første lønforhandling på jobbet. Din startløn skal derfor kunne holde indtil næste lønforhandling. Brug også Danmarks Statistiks hjemmeside og tjek de nyeste tal eller kontakt DM s sekretariat for råd og vejledning. Gode råd Du bør undersøge din løn i forhold til: Uddannelse og anciennitet nyuddannede kan tage udgangspunkt i den vejledende startløn Arbejds indhold Virksom heden Branche Eventuel overenskomst eller lønaftale Andre ansættelsesvilkår (arbejdstid, barsel, fridage med videre) Din nuværende løn Geografisk placering DM mener om startløn DM s vejledende startløn for medlemmer i akademisk arbejde fra 1. januar 2016 til 31. december 2016 er opdelt på naturvidenskabelige og humanistiske kandidater. For humanister er den vejledende startløn 35.000 kr. om måneden inklusive pension. For scient.er er den vejledende startløn 38.500 kr. om måneden inklusive pension. 15
LØNTABELLER Privatansatte magistre fordelt på kandidatår TABEL 1. Alle privatansatte medlemmer af DM fordelt på kandidatårgang løn inklusive pensionsbidrag Kandidatårgang Antal Gennemsnitsløn 25% 50% 75% 90% -1992 294 61.375 52.667 60.715 68.325 77.936 1993-1995 100 57.512 50.196 57.682 64.582 72.129 1996-1997 62 59.309 51.538 59.265 65.765 72.835 1998 55 55.070 48.820 53.645 61.220 71.825 1999 45 54.045 46.575 52.405 61.483 2000 49 52.067 46.575 51.858 58.695 2001 68 50.931 44.952 50.827 58.196 63.240 2002 77 50.885 42.535 49.201 57.318 63.851 2003 53 50.011 42.535 50.615 55.665 60.715 2004 64 46.356 39.701 45.922 52.231 58.998 2005 76 46.143 39.484 45.343 51.483 56.776 2006 96 49.032 41.560 48.117 54.181 62.735 2007 77 49.477 40.602 45.865 51.423 60.715 2008 88 43.213 36.475 41.999 49.204 55.412 2009 81 41.361 35.465 41.222 45.565 54.554 2010 81 39.733 35.238 39.505 44.555 49.603 2011 90 40.633 35.263 39.324 45.565 50.954 2012 70 37.029 31.425 35.677 40.989 50.226 2013 108 36.341 32.435 35.479 39.000 45.060 2014 112 34.685 30.720 33.445 37.485 43.545 2015 119 34.112 30.415 33.930 37.485 42.535 2016 42 32.392 30.137 32.119 35.542 Uoplyst 0 I alt 1.907 Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn for september 2016 for privatansatte magistre fordelt på kandidatårgang samt antallet i hver årgang. Årgangene fra 1997 og tidligere er inddelt i passende størrelser. Desuden er 25 procent, 50 procent, 75 procent og 90 procent-erne vist. 16
LØNTABELLER Lønudvikling fra 2015-2016 TABEL 2. Lønudvikling fra september 2015 til september 2016 for medlemmer i DM, der i begge år var privatansatte løn inklusive pensionsbidrag Kandidatårgang Antal Stigning i % -1997 207 2.3 1998 23 4.0 1999 20 5.1 2000 30 6.3 2001 34 5.3 2002 47 4.4 2003 35 3.2 2004 33 4.2 2005 40 3.8 2006 55 4.6 2007 38 4.3 2008 38 5.1 2009 46 4.3 2010 35 5.1 2011 41 5.0 2012 27 5.9 2013 50 5.9 2014 35 6.5 2015 12 7.0 I alt 846 4.3 Tabellen viser lønudviklingen i procent beregnet ud fra de privatansatte magistre, der indgik i statistikken i både 2015 og 2016 fordelt efter kandidatårgang. Tabellen viser bruttostigningen inklusive anciennitet og eventuelt jobskifte. Du kan få inspiration til brug af tabellen i afsnittet om lønudvikling på side 15. Beregningsmetoden finder du på side 30. 17
LØNTABELLER Arbejdsfunktioner fordelt på kandidatår TABEL 3. Arbejdsfunktioner fordelt på kandidatårgang løn inklusive pensionsbidrag It Kommunikation og journalistisk Marketing/salg/reklame Kandidatårgang Antal Gennemsnitsløn Antal Gennemsnitsløn Antal Gennemsnitsløn -1992 105 62.199 12 52.574 7 64.296 1993-1995 24 61.783 9 43.625 2 1996-1997 14 63.895 4 7 48.122 1998 14 58.768 7 43.093 2 1999 7 51.382 4 3 2000 5 57.382 7 44.036 2 2001 12 54.764 13 45.668 4 2002 13 55.593 11 47.672 3 2003 9 52.551 5 49.624 5 47.585 2004 7 53.799 9 44.535 5 40.815 2005 19 52.696 10 43.257 6 35.558 2006 20 48.758 16 49.419 7 43.636 2007 11 47.611 11 45.082 4 2008 9 46.271 11 39.408 8 42.756 2009 9 47.952 12 40.762 8 38.975 2010 9 43.758 12 37.302 5 39.828 2011 10 44.756 16 38.398 6 35.720 2012 14 40.972 13 35.449 10 34.466 2013 14 36.395 22 35.339 9 30.493 2014 6 36.415 17 34.529 11 33.264 2015 15 37.827 21 32.108 18 32.418 2016 2 9 33.121 10 28.670 Total 348 251 142 Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn og antal privatansatte magistre i september 2016 fordelt på arbejdsfunktion og kandidatårgang. 18
LØNTABELLER Naturvidenskabeligt arbejde Antal Antal Andet Personale- og/eller uddannelsesfunktion Antal Rådgivning/ konsulentarbejde Antal Antal Gennemsnitsløn Gennemsnitsløn Gennemsnitsløn Gennemsnitsløn Gennemsnitsløn 53 68.936 20 57.063 8 54.905 59 59.655 30 55.953 25 62.793 14 55.260 2 19 58.090 5 41.683 19 63.491 6 56.233 0 11 59.427 1 6 59.135 11 52.603 0 11 59.299 4 14 59.979 7 51.273 1 9 51.449 0 10 63.135 8 52.249 2 13 48.385 2 11 59.319 6 47.486 4 12 53.393 6 48.877 17 60.878 14 45.438 6 43.487 10 48.096 3 8 55.552 8 46.587 4 9 48.722 5 47.267 8 50.906 12 44.363 1 17 47.915 5 37.824 11 48.048 7 42.383 5 48.283 6 49.496 11 40.642 16 57.367 14 45.067 4 14 46.143 5 45.424 11 52.477 14 58.041 3 18 45.225 5 47.484 16 51.071 13 40.492 3 19 42.598 9 35.786 6 46.020 19 38.970 3 19 42.188 5 34.442 14 44.197 16 38.909 2 19 38.369 4 8 50.719 18 41.568 4 22 39.207 6 35.134 6 48.090 10 33.108 2 12 34.929 3 9 41.849 25 37.031 5 37.780 15 37.716 9 34.033 8 37.101 30 35.062 5 35.373 26 33.978 9 33.819 5 41.057 17 32.656 5 33.748 34 34.467 4 1 4 1 13 32.867 2 282 293 70 387 133 Sagsbehandling/ administration 19
LØNTABELLER Naturvidenskabeligt uddannede TABEL 4. Naturvidenskabelige fordelt på kandidatårgang løn inklusive pensionsbidrag Kandidatårgang Antal Gennemsnitsløn 25% 50% 75% -1992 195 64.593 55.665 63.240 70.815 1993-1995 67 61.214 53.485 59.604 67.171 1996-1997 39 61.151 53.645 60.666 70.442 1998 27 58.154 51.735 60.008 67.929 1999 22 57.888 49.057 60.732 63.917 2000 24 54.670 47.282 56.605 61.282 2001 31 54.796 48.181 55.832 62.023 2002 25 61.145 55.097 60.008 63.851 2003 22 57.333 52.635 55.160 60.109 2004 27 50.394 45.767 50.817 56.372 2005 31 49.017 41.982 49.078 54.655 2006 34 54.103 48.595 52.454 57.887 2007 28 51.650 45.310 49.587 58.695 2008 26 50.526 46.070 49.959 55.665 2009 15 47.225 43.545 2010 23 43.784 40.212 44.555 46.979 2011 19 49.539 50.110 2012 15 43.801 47.333 2013 18 42.210 39.804 2014 11 40.099 37.586 2015 12 39.256 40.667 2016 4 Total 715 Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn i september 2016 fordelt på kandidatårgang for privatansatte naturvidenskabelige magistre, samt antallet af disse. Desuden er 25 procent, 50 procent og 75 procent-erne vist. 20
LØNTABELLER Humanistisk, pædagogisk og samfundsvidenskabeligt uddannede TABEL 5. Humanister, pædagog- og samfundsvidenskabelige fordelt på kandidatårgang løn inklusive pensionsbidrag Kandidatårgang Antal Gennemsnitsløn 25% 50% 75% -1992 94 54.846 47.181 53.499 61.725 1993-1995 32 50.172 41.870 49.656 58.131 1996-1997 23 56.184 47.712 57.536 65.513 1998 28 52.096 48.049 51.051 56.574 1999 22 49.623 45.313 49.554 52.405 2000 23 50.317 44.205 50.615 55.077 2001 36 47.611 42.030 50.009 51.625 2002 51 45.663 40.706 46.575 51.332 2003 30 44.957 38.495 44.858 50.615 2004 35 43.618 38.181 42.535 48.999 2005 43 43.551 38.610 41.525 48.090 2006 61 46.224 40.515 45.565 50.337 2007 44 48.600 38.285 43.377 49.292 2008 60 40.030 35.406 40.515 43.545 2009 65 40.034 31.947 40.515 44.555 2010 55 38.208 32.940 37.728 42.030 2011 68 37.937 33.445 37.031 41.934 2012 53 34.886 30.415 33.647 38.293 2013 88 35.075 31.428 34.447 38.194 2014 95 33.815 30.642 33.060 36.788 2015 97 33.290 29.405 32.940 35.869 2016 36 31.746 29.884 31.829 33.998 Total 1.139 Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn i september 2016 fordelt på kandidatårgang for humanistiske, pædagogiske og samfundsvidenskabelige magistre, samt antallet af disse. Desuden er 25 procent, 50 procent og 75 procent-erne vist. 21
LØNTABELLER Anciennitet og uddannelse TABEL 6. Alle privatansatte medlemmer af DM fordelt på akademisk beskæftigelsesanciennitet (år) og uddannelsesretning løn inklusive pensionsbidrag Naturvidenskab Humaniora Anciennitet Antal Gennemsnitsløn Antal Gennemsnitsløn Antal Gennemsnitsløn 24-258 61.895 174 64.772 79 55.767 21-23 86 59.122 60 62.108 26 52.232 19-20 66 56.818 36 59.485 29 53.936 18 43 56.812 23 60.405 20 52.680 17 38 57.208 23 60.914 15 51.526 16 62 54.974 32 59.309 29 50.901 15 55 52.271 25 54.227 28 49.937 14 56 54.412 25 59.948 29 49.553 13 59 51.391 25 59.428 33 45.521 12 67 46.778 27 51.569 40 43.544 11 73 46.325 30 48.517 41 44.184 10 99 47.945 34 51.042 63 46.433 9 91 46.783 36 52.412 53 43.209 8 69 43.217 19 48.054 49 41.247 7 68 43.171 10 50.080 57 42.127 6 92 41.789 30 46.008 57 39.633 5 92 40.302 26 45.790 63 38.019 4 84 38.609 18 46.321 64 36.343 3 92 37.801 9 42.994 81 36.920 2 125 35.241 14 41.097 105 34.388 1 151 33.453 15 40.392 129 32.518 Uoplyst 81 24 49 1.907 715 1.139 Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn i september 2016 fordelt på uddannelsesretning og antal år i beskæftigelse som akademiker for privatansatte magistre. Anciennitet på 20 år og derover er slået sammen i passende størrelser. Anciennitet under et halvt år regnes med som et års anciennitet. 22
LØNTABELLER Ph.d. TABEL 7. Ph.d. Antal Gennemsnitsløn 25 % 50 % 75 % 90 % Humaniora 20 44.812 36.738 44.303 52.635 Naturvidenskab 218 58.263 50.088 55.665 64.503 75.865 Total 239 57.107 48.090 55.085 63.851 75.865 Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn for privatansatte magistre med en ph.d.-grad eller tilsvarende. Desuden er 25 procent, 50 procent, 75 procent og 90 procent-erne vist. TABEL 8. Har du skiftet arbejdsplads inden for det sidste år? JA NEJ Antal Lønstigning Antal Lønstigning Humaniora 57 7.8 396 4.0 Naturvidenskab 43 10.8 330 3.0 Uoplyst 1 19 Total 101 9.1 745 3.6 Tabellen viser den gennemsnitlige bruttomånedsløn for september 2016 for privatansatte magistre fordelt på kandidatårgang og om personerne har skiftet job det seneste år eller ej samt antallet i hver årgang. Årgangene er inddelt i mindre størrelser. Desuden er løntal vist og andelen i årgangen, der henholdsvis har skiftet job det seneste år og ikke har skiftet job. 23
ARBEJDSTID Reel ugentlig arbejdstid TABEL 9. Reel ugentlig arbejdstid fordelt på funktioner og køn Ansatte med mindst 35 timers arbejdsuge Mænd Kvinder Total Arbejdsfunktioner Antal Arbejdstid Antal Arbejdstid Antal Arbejdstid It 220 39.5 116 39.3 336 39.4 Kommunikation og journalistisk 58 39.4 168 39.5 226 39.5 Marketing/salg/reklame 44 40.0 94 39.6 138 39.7 Naturvidenskabeligt arbejde 130 40.5 134 40.5 264 40.5 Andet 72 39.9 182 39.0 254 39.3 Personale- og/eller uddannelsesfunktion 11 40.6 57 39.6 68 39.8 Rådgivning/konsulentarbejde 156 39.4 211 39.8 367 39.6 Sagsbehandling/administration 41 38.4 72 38.7 113 38.6 TABEL 10. Aftalt ugentlig arbejdstid fordelt på arbejdsfunktioner 37 timer eksklusive frokost 37 timer inklusive frokost Arbejdsfunktioner Antal Procent Antal Procent It 205 59 % 48 14 % Kommunikation og journalistisk 100 40 % 81 32 % Marketing/salg/reklame 76 54 % 34 24 % Naturvidenskabeligt arbejde 198 70 % 18 6 % Andet 112 38 % 89 30 % Personale- og/eller uddannelsesfunktion 26 37 % 20 29 % Rådgivning/konsulentarbejde 161 42 % 145 37 % Sagsbehandling/administration 47 35 % 49 37 % Fordeling af antallet af privatansatte magistre på den aftalte ugentlige arbejdstid og arbejdsfunktioner samt den procentvise fordeling pr. arbejdsfunktion. 24
ARBEJDSTID Tabellen viser den reelle ugentlige arbejdstid opgjort på arbejdsfunktioner og køn for privat ansatte magistre. Den reelle arbejdstid er de antal timer, som privatansatte magistre efter eget udsagn faktisk arbejdede i september 2016 uanset den aftalte arbejdstid. Kun privatansatte med en arbejdsuge på mindst 35 timer er medtaget. Ingen øvre arbejdstid Andet antal timer I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent 43 12 % 52 15 % 348 100 % 29 12 % 41 16 % 251 100 % 20 14 % 12 8 % 142 100 % 42 15 % 24 9 % 282 100 % 30 10 % 62 21 % 293 100 % 18 26 % 6 9 % 70 100 % 43 11 % 38 10 % 387 100 % 6 5 % 31 23 % 133 100 % 25
BRANCHER Brancher TABEL 11. Brancher løn inklusive pensionsbidrag Antal besvarelser Gennemsnit 25% 50% 75% A-kasser og fagforeninger 85 101 91 103 111 Banker, pension og forsikring 81 112 95 109 125 Boligselskaber 44 96 86 98 108 El, gas og vand 37 105 88 100 117 Forlag 66 88 81 89 97 Fremstilling af computere, elektroniske og optiske 18 93 82 93 99 produkter Industriproduktion og udvikling 79 94 82 94 105 It 279 101 89 101 113 Kemiske og biokemiske virksomheder 54 110 98 112 122 Kultur, teater og forlystelser 73 83 73 81 91 Landbrug og fødevarer 31 95 86 94 103 Medicinalvirksomheder 201 115 104 114 125 NGO 184 87 77 87 98 Radio og tv 39 94 83 95 103 Reklame og markedsanalyse 36 92 81 92 102 Rådgivende ingeniørvirksomhed 120 97 90 98 104 Telebranchen 33 95 82 93 105 Transport, post og kurér 19 100 84 91 118 Virksomhedsrådgivning 48 96 80 95 109 Andet 377 91 76 90 102 Tabellen viser antal privatansatte magistre i september 2016 fordelt på branche samt deres løntal. Desuden er 25 procent, 50 procent og 75 procent-erne vist for hver branche. Løntal er udregnet som forskellen på hvert enkelt medlems løn og gennemsnittet for vedkommendes kandidatårgang. Løntallet for en branche er derfor forskellen for gennemsnitslønnen for alle privatansatte magistre, hvor der også er taget højde for anciennitet. 26
BRANCHER Eksempler BUPL, DANSK SYGEPLEJERÅD, MAGISTRENES ARBEJDSLØSHEDSKASSE ATP, NORDEA, PENSAM AAB, KAB, LEJERBO DONG ENERGY, HOFOR, AARHUS VAND ALLER MEDIA, GYLDENDAL, EGMONT OTICON, RADIOMETER MEDICAL GRUNDFOS, LEGO SYSTEM, DANFOSS, SIEMENS IBM, KMD, CSC NOVOZYMES, NOVO NORDISK PHARMATECH, DUPONT NUTRITION BIOSCIENCES DANMARKS AKVARIUM, NORDISK FILM BIOGRAFER, NØRREBRO TEATER ARLA, DANMARKS CENTER FOR VILDLAKS, SKOLEMADSRÅDGIVNING LUNDBECK, NOVO NORDISK, ALK-ABELLO BØRNEFONDEN, DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING, KRÆFTENS BEKÆMPELSE DR, TV GLAD, TV2 GALLUP, EPINION, THE NIELSEN COMPANY COWI, GRONTMIJ, NIRAS TELENORD, 3, TDC, TELIA A.P. MØLLER - MÆRSK, POST NORD, DSV ADVICE, PRICEWATERHOUSE, AS3 27
BRANCHER Brancheforskelle DIAGRAM 1. Brancher 2016 Lønforskelle på brancher og lønninger inden for den enkelte branche A-kasser og fagforeninger Banker, pension og forsikring Boligselskaber El, gas og vand Forlag Fremstilling af computere, elektroniske og optiske produkter Industriproduktion og udvikling Kemiske og biokemiske virksomheder IT Kultur, teater og forlystelser Landbrug og fødevarer Medicinalvirksomheder NGO Radio og TV Reklame og markedsanalyse Rådgivende ingeniørvirksomheder Telebranchen Transport, post og kurér Virksomhedsrådgivning 60 70 80 90 100 110 120 130 Diagram 1. En bjælke udgøres af lønningerne fra de midterste 50 procent i en branche. Således starter bjælken ved 25 procent-en og slutter ved 75 procent-en. Skilningen mellem det røde og det blå felt udgør 50 procent-en. Det røde område ligger under gennemsnittet, og det grå område over gennemsnittet for branchen. Bjælkens længde viser, hvor stor (eller lille) lønforskellen er i branchen. Bjælkens placering viser, om branchen ligger over, under eller på gennemsnitslønnen (100) for en magister ansat i det private. Dertil kan du også på bjælkens placering sammenligne branchernes lønniveau med hinanden. 28
INDHOLD Du kan også få gode råd i DM og læse mere om lønnen for privatansatte på dm.dk/privatloen 29
STATISTIKKEN Hvordan har DM lavet statistikken? Fakta Statistikken er udarbejdet af DM s sekretariat. Statistikken bygger på de oplysninger, som de privatansatte medlemmer har givet DM i løbet af september og oktober 2016. I alt blev 6.291 privatansatte medlemmer spurgt om deres månedsløn i september 2016, heraf har 2.261 svaret ved fristens udløb, hvilket giver en svarprocent på 36 procent. I besvarelserne indgår også ledere, bachelorer og personer, som har oplyst, at de har fået andet arbejde uden for privatområdet. Disse personer indgår ikke i privatlønstatistikken, og derfor er selve grundlaget for statistikken på godt 1.900 personer. Af hensyn til den statistiske nøjagtighed og anonymitet er gennemsnittet for grupper med mindre end fem besvarelser ikke medtaget. Desuden er følgende retningslinjer fulgt i forbindelse med tabellerne: Gennemsnitstal og er vises kun, hvis antallet af svar er mindst fem Median vises kun, hvis antallet af svar er mindst 10 25 procent og 75 procent-er vises kun, hvis antallet af svar er mindst 20 90 procent- vises kun, hvis antallet af svar er mindst 50. Bruttomånedsløn I lønstatistikken for privatansatte medlemmer har DM konsekvent benyttet bruttoløn. Bruttolønnen er udbetalt løn i september inklusiv arbejdsgiverbidrag til eventuelle pensionsordninger, herunder bidrag til ATP og ferietillæg. Her er brugt det lovbestemte ferietillæg på 1 procent af lønnen. Fraktiler Mange af tabellerne fra statistikken er opdelt i er. 25 procent-en angiver lønnen for en person, hvor der er 25 procent, der har samme eller lavere løn og 75 procent, der har højere. Medianen, som også kaldes 50 procent-en, angiver således lønnen for en person, hvor der er 50 procent, der har lavere løn og 50 procent, der har højere løn. Gennemsnit Gennemsnittet, også kaldet middeltallet eller middelværdien, er summen af værdierne i et datasæt divideret med antallet af værdier. Lønstigningsprocent I tabel 2 er de procentvise stigninger udregnet som et glidende gennemsnit af 3 kandidatårgange. Dette gøres ved at lægge lønnen for en kandidatårgang sammen med årgangene over og under og derefter dele med 3. 30
STATISTIKKEN Redaktion Martin Vesterbæk Mortensen Total-tal Total-tallene er ikke ens fra tabel til tabel. Det skyldes en mindre forskel i antallet af besvarelser i de forskellige kategorier. Fx er der færre personer, som har opgivet både stillingstype og kandidat årgang end kun kandidatårgange. Der indgår på den måde færre personer i tabel 3 end i tabel 1. Grafisk produktion Datagraf Communications Oplag 7.500 Humanister, pædagog- og samfundsvidenskabelige Flere af tabellerne indeholder overskriften humanister. Her indgår således også cand.phil., mag.art., cand.art., cand.pæd., cand.comm., mag.art.soc., cand.scient.soc., cand.interpret., cand.ling.merc., cand.public., konservator, cand.theol., cand.mag.sis, master of arts., cand.negot., musikterapeut, dr.phil. og lic.phil. Naturvidenskabelige Flere af tabellerne indeholder overskriften naturvidenskabelige. Her indgår således også mag.scient., cand.stat., lic.scient., dr.scient., cand.scient.san. cand.scient.san. publ., cand.it., master of public health og cand.cur. 31
Interaktiv lønberegner på dm.dk/tjekloen Her kan du afprøve DM s interaktive lønberegner og beregne ud fra din egen situation: Uddannelse, kandidatårgang, jobfunktion med mere. Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg Telefon: 38 15 66 00 www.dm.dk dm@dm.dk