Afslutningsmodul i Akutsygepleje

Afslutningsmodul i Akutsygepleje Uddannelsesordning Uddannelsen er udarbejdet af en styregruppe under Danske Regioner Version 1, 21. februar 2012

Indledning...3 Afslutningsmodul i Akutsygepleje...3 Formål...3 Målet med uddannelsen er...3 Akutsygeplejerskens profil...4 Akutsygeplejersken kan efter endt uddannelse...4 Indhold og struktur...4 Adgangsbetingelser...4 Varighed...4 Teoretisk undervisning...5 Tværfaglig undervisning...5 Afsluttende opgave...5 Klagemuligheder for kursisterne...6 Fravær...6 Uddannelsesbevis...6 Merit...6 Evaluering...6 Tilrettelæggelse af den kliniske del af modulet...6 Uddannelsesprogram for kursisten skal indeholde...7 Mål for den kliniske del af modulet...7 Mål med klinisk udveksling i anden afdeling...7 Vurdering af den kliniske del af modulet...8 Den uddannelsesansvarlige sygeplejerskes/vejleders opgaver...8 Krav til kursisten...8 Forskning, evidensbasering, litteratursøgning...9 Introduktion til opgaven... 10 Ledelse i akutafdelingen... 11 Den lærende afdeling... 13 Katastrofeberedskab og CBRN... 14 Samarbejdet med primær sektor, sammenhæng og koordination... 15 Indlagte patienten i akutafdelinger... 16 Patientoplevet kvalitet og mellemmenneskelige relationer... 18 Rollen som formidler og forandringsagent... 19 Implementeringsstrategier og implementering af kliniske retningslinjer... 20 Klinisk forløbsledelse i det akutte felt... 21 Bilag 1... 22 Retningslinjer for afsluttende opgave ved Afslutningsmodul i Akutsygepleje... 22 Bilag 2... 31 Attestationsskema for Afslutningsmodul i Akutsygepleje... 31 Bilag 3... 32 Kompetencebeskrivelse... 32 Revideret 21. februar 2012 2

Indledning Afslutningsmodulet i akutsygeplejer er det sidste og afsluttende modul af en samlet akutsygeplejeuddannelse. Afslutningsmodulet er rettet mod sygeplejersker, der skal arbejde som akutsygeplejersker i akutafdeling/fælles akutmodtagelse/fælles akutafdeling/akutmodtagelse. Fig. 1 Oversigt over uddannelse i akutsygepleje Afslutningsmodul i Akutsygepleje Formål Formålet med Afslutningsmodul i Akutsygepleje er, at akutsygeplejersken opnår kompetencer i forhold koordinering og faglig udvikling af de akutte patientforløb, herunder de nødvendige kvalifikationer i forhold til samarbejdet med interne og eksterne samarbejdsparter, kvalitetsudvikling, ressourceudnyttelse, patientforløb og patientflow i akutafdelingerne. Målet med uddannelsen er At sygeplejersken kan varetage koordinering af patientforløb på tværs af faglige og organisatoriske grænser At sygeplejersken kan indgå i ledelse af patientforløb ud fra en løbende klinisk prioritering At sygeplejersken kan indgå i udviklingsarbejde og samarbejde med andre fagpersoner omkring den akutte patient Revideret 21. februar 2012 3

At sygeplejersken opnår viden, færdigheder og kompetencer til at varetage kvalitetsudvikling i egen afdeling At sygeplejersken kan deltage i udviklingsarbejde og implementering i klinisk praksis At sygeplejersken kan udvælge og inddrage litteratur og eventuelt forskningsresultater i forbindelse med udvikling af egen praksis At sygeplejersken har kendskab til katastrofe- og beredskabsledelse og kan tage aktiv del i detteh Akutsygeplejerskens profil Akutsygeplejerskens kompetencer hviler på gennemførelsen af minimum tre uddannelsesmoduler, et basismodul, et eller flere fagmoduler og et afslutningsmodul. Gennemførelsen af akutuddannelsen giver retten til stillingsbetegnelsen: Akutsygeplejerske. Akutsygeplejersken kan efter endt uddannelse varetage sygeplejemæssige opgaver på et kompetent niveau både fagligt og praktisk af de mest komplekse patientsituationer varetage superviserende opgaver i forhold til kolleger vejlede sygeplejersker der er i gang med andre moduler i akutsygepleje formidle sin viden og erfaringer med udgangspunkt i klinisk erfaringer og relevant litteratur og forskningsresultater analysere og reflektere kritisk over akutte patientforløb ud fra situationen, egne klinisk erfaring og viden medvirke til kvalitetsudvikling af klinisk praksis have medansvar for teamsamarbejde, triage og øvrige arbejdsgange på en akutafdeling indgår i ledelsesansvar for flow og patientforløb i afdelingen sikre efterlevelse af forløbsplaner ud fra viden om, hvordan patienten kommer videre i forløbet i huset og til primærsektoren deltage i udviklingen og implementeringsprocesser Indhold og struktur Adgangsbetingelser Modulet retter sig mod sygeplejersker, der har bestået Basismodul i akutsygepleje samt mindst et fagmodul, med minimum 2 års erfaring med modtagelse af akutte patienter. Varighed Modulet svarer til 5 ECTS point (European Credit Transfer System) og består af teoretisk undervisning, en klinisk uddannelsesperiode i egen afdeling samt 70 timers udveksling i anden afdeling. Revideret 21. februar 2012 4

Teoretisk undervisning Introduktion til opgaven Forskning, evidensbasering, litteratursøgning Forandringsprocesser Motivation og fusionsprocesser Ressourceudnyttelse i akutafdelingen Kvalitetsudvikling, auditering Patientsikkerhed i forhold til akutmedicin Katastrofeberedskab og CBRN 1 Samarbejdet med primær sektor, sammenhæng og koordination Indlagte patienter i akutafdelinger Korttidssygepleje Sundhedsfilosofi Patientoplevet kvalitet og mellemmenneskelige relationer Implementeringsstrategier og rollen som formidler og forandringsagent Forløbsledelse Flow og triagering i en akutafdeling Tværfaglig undervisning I afslutningsmodulet skal der indgå tværfaglig undervisning i relevante emner. Afsluttende opgave Modulet og uddannelsen afsluttes med en skriftlig opgave. Opgaven skal godkendes af opgavevejleder og censor og efterfølgende fremlægges med henblik vidensdeling. Indholdet i den afsluttende opgave skal have udgangspunkt i de forudgående moduler og forankring i sygeplejerskens kliniske dagligdag. Opgaven skal udformes efter de redaktionelle retningslinjer, som er beskrevet i bilag 1. Kriterier for bedømmelse af opgaven sker ud fra bestået/ikke-bestået. Senere aflevering af afsluttende opgave pga. sygdom I tilfælde af sygdom kan kursisten søge om udsat aflevering ved uddannelsesstedet. Ved ikke-bestået afsluttende opgave Kursisten tilbydes at aflevere ny opgave eller at tilrette den afleverede ud fra vejledning. En ny eller tilrettet opgave skal afleveres inden for 2 måneder. 1 Katastrofeberedskab og CBRN (Chemical, Biological, Radiological, Nuclear) indgår kun såfremt regionen/sygehuset ikke træner denne kompetence i andet regi. Revideret 21. februar 2012 5

Klagemuligheder for kursisterne Se fælles ramme for uddannelse til akutsygeplejerske Fravær Ved fravær udover 10 %, svarende til 10 % på teoridelen og/eller 10 % på den kliniske del, forlænges uddannelsestiden svarende til fraværet. Uddannelsesbevis Før den afsluttende opgave indleverer kursisten dokumentation til uddannelsesstedet for opnåelse af de kliniske mål. Kursisten modtager kursusbevis for bestået Afslutningsmodul i Akutsygepleje samtidig med fremlæggelse af opgaven. Uddannelsesbeviset giver muligheder for titlen akutsygeplejerske. Moduler bestået i en region kan anvendes/overføres i andre regioner, som udbyder uddannelsen efter den fælles nationale uddannelsesramme for uddannelse i akutsygepleje. Kopi af uddannelsesbeviser opbevares i uddannelsesinstitutionerne efter gældende regler. Merit Kursister kan søge merit for dele af uddannelsen på baggrund af allerede opnåede kvalifikationer. Meritansøgning stiles til det regionale uddannelsesråd og vurderes på baggrund af dokumenteret gennemført undervisning eller beskæftigelse, der står mål med den del af uddannelsen, der søges fritagelse for. Evaluering Sygeplejersken skal løbende evaluere de enkelte undervisningsdage/emner. Denne evaluering anvendes af uddannelsesråd, underviser og kursusleder til at gøre kurset så udbytterigt og relevant som muligt. Kursisterne bliver bedt om at give en vurdering af: Fagligt indhold, pensum, litteratur, formidling samt prioritering. Tilrettelæggelse af den kliniske del af modulet Den kliniske uddannelse udgør mindst 360 timer i egen afdeling samt et udvekslingsophold på 70 timer på anden akutafdeling eller relevante specialafdelinger. Kursisten arbejder ud fra mål beskrevet i uddannelsesordningen for afslutningsmodulet. Den kliniske uddannelse kan foregå sideløbende med den teoretiske uddannelsesperiode. Uddannelsesstedet og kursisten fastlægger i samarbejde med den uddannelsesansvarlige sygeplejerske/vejleder et uddannelsesprogram og en plan for den løbende evaluering af den kliniske del af modulet. Revideret 21. februar 2012 6

Kursistens ansættelsessted har i samarbejde med kursisten ansvar for, at der udarbejdes en skriftlig, individuel aftale vedrørende tilrettelæggelse af den samlede kliniske uddannelse inklusiv aftaler om udvekslingspraktik. Uddannelsesprogram for kursisten skal indeholde - Samarbejdsrelationer af betydning for kursisten - Plan for klinisk undervisning relateret til afsnittets funktionsområder - Planlægning af obligatorisk udveksling - Rammer for vejledning og supervision - Forventninger til kursisten m.h.t. egen involvering i uddannelsesforløbet Mål for den kliniske del af modulet - Kursisten anvender sin erhvervede viden om akutsygepleje og kan redegøre for de faglige begrundelser, der ligger til grund for de valgte handlinger - Kursisten kan selvstændigt prioritere, visitere, observere, planlægge, udføre, evaluere og dokumentere avanceret akutsygepleje til den akutte og/eller nyindlagte patient i akutmodtagelsen - Kursisten viser forståelse og omsorg for den akutte og/eller nyindlagte patientens særlige situation og kan redegør for patientens reaktionsmønstre med faglige begrundelser - Kursisten inddrager patientens netværk i omsorgen for patienten - Kursisten demonstrerer sin evne til at identificere etiske problemstillinger og dilemmaer og inddrager relevant teori til at analysere, begrunde og redegøre for sine refleksioner og handlinger vedrørende vanskelige patientsituationer - Kursisten kan indgå i et tæt mono- og tværfagligt teamsamarbejde - Kursisten kan indgå i tæt tværsektorielt samarbejde - Kursisten kan redegøre for specielle arbejdsmiljø- og sikkerhedsmæssige forhold, der gør sig gældende i en akutmodtage afdeling - Kursisten kan redegøre for egen og afdelingens rolle i forbindelse med beredskab og katastrofesituationer - Kursisten kan deltage i kvalitetsudviklingsprojekter med fokus på den sygeplejefaglige indsats indenfor det akutmedicinske område og medvirker til implementering i den kliniske sygeplejepraksis Mål med klinisk udveksling i anden afdeling Der arbejdes med samme mål i hele den kliniske periode. I udvekslingsopholdet skal kursisten specielt være opmærksom på, at arbejde med de kliniske områder, hvor mulighederne er specielle på udvekslingsstedet. Hensigten med udvekslingsopholdet er erfaringsudveksling samt eventuelt dataindsamling i forbindelse med den afsluttende opgave. Revideret 21. februar 2012 7

Vurdering af den kliniske del af modulet Der skal foreligge en skriftlig vurdering af den kliniske del af modulet inklusiv eventuelle fokuserede udvekslingspraktikker, som skal være gennemført tilfredsstillende. Vurderingen er underskrevet af kursist samt af leder, vejleder eller den uddannelsesansvarlige sygeplejerske. Vurderingen sendes sammen med attestationsskema for gennemført praktikperiode til uddannelsesinstitutionen, som opbevarer den med henblik på udstedelse af uddannelsesbevis. Afdelingssygeplejersken, den uddannelsesansvarlige sygeplejerske eller vejleder er ansvarlig for at bedømme den kliniske del af modulet (Skema til dokumentation findes som Bilag 2) Gennemføres den kliniske periode inklusiv eventuelle fokuserede ophold ikke tilfredsstillende, kan kursisten eventuelt, efter aftale med arbejdssted, tilbydes forlængelse af den kliniske del af modulet, og eventuelt gentage dele af den teoretiske undervisning. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerskes/vejleders opgaver Har det overordnede ansvar for planlægning/koordinering og gennemførelse af den kliniske del af akutuddannelsen. Ansvars- og kompetenceområde - Ansvarlig for praktikperiodens teoretiske undervisning, vejledning og supervision - Ansvarlig for koordinering af uddannelsesforløb og eventuel udveksling med andre afsnit - Tilbyder supervision og vejledning - Planlægger introduktions- og praktikperioden i samarbejde med kursisten - Ansvarlig for afholdelse af forventnings- og evalueringssamtaler Krav til kursisten - Har selv hovedansvaret for at opnå uddannelsesmålene - Skal selv være opsøgende i forhold til at opnå de uddannelseselementer, som kursisten og afdelingen er blevet enige om - Udarbejder i samarbejde med afdelingen individuelle mål for den kliniske uddannelsesperiode. Målene tager udgangspunkt i kursistens kliniske baggrund, ressourcer, kompetencer og uddannelsesbehov samt primære uddannelsessted, og hvor kursisten er i uddannelsesforløbet. Desuden skal målene være i overensstemmelse med uddannelsens mål for den kliniske uddannelsesperiode. Skema til konkretisering og dokumentation findes i Bilag 1 Dokumentation af klinisk uddannelse Afslutningsmodul i Akutsygepleje Revideret 21. februar 2012 8

Forskning, evidensbasering, litteratursøgning Antal lektioner 5 lektioner Formål At kursisten får viden om begreber, redskaber og metoder i relation til forskning og kvalitetsudvikling indenfor det sundhedsfaglige område At kursisten får kendskab til begreber, redskaber og metoder i relation til kvalitetsudvikling indenfor det sundhedsfaglige område At kursisten på et basalt niveau kan finde relevant og vidensbaseret litteratur At kursisten får kendskab til eksistensen af relevante databaser Indhold Evidensbaseringsmetoder Begreber, redskaber og metoder i relation til forskning og kvalitetsudvikling indenfor det sundhedsfaglige område Litteratursøgning Evidensbaserede retningslinjer Litteraturhenvisning Tidsskriftet Sygeplejersken Blad nr. 10/2008: Litteratursøgning i praksis - begreber, strategier og modeller, Buus m.fl. Kjærgaard m.fl. Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet - en lærebog Kap 5; litteratursøgning og vurdering af litteraturen s. 80-92. Munksgaard, Danmark, København 2001, 1.udgave, 4. oplag 2008 http://www.ikas.dk/den-danske-kvalitetsmodel.aspx Revideret 21. februar 2012 9

Introduktion til opgaven Antal lektioner 1 lektion Formål At kursisten får viden om rammer og krav i forbindelse med projektopgaven At kursisten får valgt/får baggrund for at vælge projektemne og gruppe At kursisten får kendskab til processen i en projektopgave Indhold Introduktion til opgaven Præsentation af kursisternes forslag til emne Litteraturhenvisning Bilag 1 i denne uddannelsesordning: Retningslinjer for afsluttende opgave ved Afslutningsmodul i Akutsygepleje Revideret 21. februar 2012 10

Ledelse i akutafdelingen Antal lektioner 6 lektioner Formål At kursisten får viden om og forståelse for ledelseaspekter i akutafdelingen At kursisten får viden om og forståelse for medarbejderes forskellige reaktion i forbindelse med forandringsprocesser At kursisten får viden om organisationskulturens betydning At kursisten får viden om redskaber og reaktioner i forbindelse med fusionsprocesser Indhold Ledelse af forandringsprocesser og hvad sker der hos personalet i en forandringsproces Professionalisme hvad er det? Motivationsfaktorer Arketyper blandt personalet Organisationskultur Fusionsprocesser Litteraturhenvisning Helle Hedegård Hein; Hvorfor skulle nogen ledes af dig? ugeskrift for læger 2010; 172(38): 2636-2637 Revideret 21. februar 2012 11

Klinisk beslutningstagning og fordeling af ressourcer i akutafdelingen Antal lektioner 4 lektioner Formål At kursisten får viden om, hvad der kan fremme og styre patientflow At kursisterne får indsigt i, hvordan ressourcer og personalets kompetencer kan nyttiggøres i forbindelse med optimering af det akutte patientforløb At kursisten får viden om, sammenhængene mellem de ressourcer, der anvendes i forbindelse med det akutte patientforløb At kursisten bliver i stand til at vurdere, i hvilken grad nye tiltag bidrager til kvalitetsudvikling i forhold til akutte patientforløb Indhold Ledelse af patientflow Synliggørelse af flaskehalse i det akutte patientforløb Ressourcer og kompetenceprofiler i en akut afdeling Tidsfaktorens betydning i det akutte patientforløb Litteraturhenvisning Revideret 21. februar 2012 12

Den lærende afdeling Antal lektioner 3 lektioner Formål At kursisten får kendskab til forskellige typer af systematisk vurdering af patientforløb At kursisten får viden omkring forskellige typer af audits At kursisten får kendskab til forskellige kvalitetsudviklingsprocesser At kursisten bliver præsenteret for forskellige akutte patientforløb og tilgangen dertil Indhold Hvad kan man lære af situationer med et uventet forløb Auditering/M&M (Mortality and Morbidity) Akut kald hvilke og hvad ændre det ved patientforløbene Akutafdelingen som undervisningessted Litteraturhenvisning Kjærgaard J.m.fl; kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet en lærebog - Kap. 7; Audit; s. 107 124, Munksgaard, Danmark, København 2001, 1. Udgave, 4. oplag 2008 Revideret 21. februar 2012 13

Katastrofeberedskab og CBRN Antal lektioner 8 lektioner Formål At kursisten bliver i stand til at vurdere meldingerne fra alarmcentralerne med henblik på behovet for at aktivere det interne beredskab At kursisten kan modtage melding/varsel om mulig katastrofe og agere i henhold til de lokale beredskabsplan At kursisten kender Akutmodtagelsernes ressourcer og kapacitet i forhold til at kunne koordinere, prioritere og behandle et ukendt antal tilskadekomne, uanset omfang eller type af katastrofe eller ulykke Indhold Teoretisk oplæg, teamtræning, demonstrationer og individuel færdighedstræning om: Katastrofemedicinske problemstillinger Ledelse og administration Planlægning og øvelse for større ulykker og katastrofer Kendskab til AMK Dekontaminering (anbefales suppleret med beredskabskursus) CBRN Litteraturhenvisning Traumatologi, Claus Falck Larsen, Jacob Roed, Jørgen Falck Larsen, Munksgaard, København 2008, 1. udgave, Kapitel 30, side 417 til 445 Revideret 21. februar 2012 14

Samarbejdet med primær sektor, sammenhæng og koordination Antal lektioner 4 lektioner Formål At kursisten opnår viden om samarbejdet mellem akutafdelingen og forskellige niveauer i den primære sundhedstjeneste At kursisten kan medvirke til at sikre kvaliteten af overgangen mellem akutafdelingen og primærsektor At kursisten har kendskab til akutteams og hjemmesygeplejens muligheder i forbindelse med indlæggelsen på akutafdelingen At kursisten opnår kendskab til samarbejdet med primær sektor med henblik på at sikre patienten et godt forløb At kursisten får kendskab til patientperspektivet på samarbejdet mellem sygehus og primærsektor Indhold Samarbejde med primærsundhedstjeneste Samarbejde med hjemmeplejen Teamledernes funktion Hjemmeplejens funktion i forbindelse med patienter med særlige behov og i forbindelse med indlæggelse og udskrivelse Akutteams i hjemmeplejen Sammenhængende patient forløb på tværs af akutafdeling og primærsektor Informationsbehov i forbindelse med udskrivelse Litteraturhenvisning Sundhedsaftalerne, Region Midtjylland, Det somatiske område LOMMEHÅNDBOG, for personale på hospitaler i kommuner og praksissektoren, jan. 2009 (Kan findes på www.fronter.com/rm under Noter og litt. til download/samarbejde med PST ) Revideret 21. februar 2012 15

Indlagte patienten i akutafdelinger Antal lektioner 3 lektioner Formål At kursisten får viden om og forståelse for sygeplejeopgaver i relation til den korttidsindlagte patient At kursisten får viden om præoperativ sygepleje i forhold til korttidsindlagte patienter At kursisten får viden om samarbejde og kommunikation i relation til korttidsindlagte patienter At kursisten får kendskab til de relationer, som opstår mellem sygeplejersker og patient ved korttidskontakt Indhold Den sårbare patient Præoperativ sygepleje Sygeplejeorganisering omkring den korttidsindlagte patient, f.eks. Primary nursing mm. Betydningen af kontakten mellem sygeplejersken og patienten Litteraturhenvisning Bundgaard K. mfl.; Kort og godt? Om korttidsafsnit og korttidssygepleje ; Klinisk Sygepleje 25. årg., nr. 3, 2011, side 18 til 29 Revideret 21. februar 2012 16

Sundhedsfilosofi, perspektiver på plejen, behandling og forskning i forhold til akutte patienter Antal lektioner 6 lektioner Formål At kursisten får kendskab til forskellige perspektiver på plejebegrebet At kursisten får indsigt i de forskellige værdier som plejebegrebet bygger på At kursisten får viden om den filosofiske tilgang, som danner grundlaget for god pleje At kursisten får viden om, de relationer som opstår patient og sygeplejerske imellem Indhold Professionsværdier Grundlæggende værdier og relationer mellem mennesker Kundskaber Etik og moralfilosofi Perspektiver på plejebegrebet Værdibegreb Litteraturhenvisning Andreasen. E.T; perspektiver på pleje værdier i praksis Indledningen s. 17-23, Philosophia 2008, Danmark, 1.udgave, 1.oplag Supplerende litteraturhenvisning Andreasen. E.T; perspektiver på pleje værdier i praksis Indledningen s. 27-138, Philosophia 2008, Danmark, 1.udgave, 1.oplag Revideret 21. februar 2012 17

Patientoplevet kvalitet og mellemmenneskelige relationer Antal lektioner 6 (7) lektioner Formål At kursisten får forståelse for de relationer, som opstår i mødet med den svær kritiske syge patient At kursisten får indsigt i de psykologiske mekanismer som sygeplejersken oplever i forbindelse med patientkontakt At kursisten får kendskab til psykologiske redskaber, som kan anvendes ved mødet med den svært kritiske syge patient At kursisten får indsigt i patientoplevelser At kursisten får forståelse for patientreaktioner og relationer, som sker ved mødet med sundhedsfaglige personer Indhold Mellemmenneskelig relationer Psykologiske mekanismer i mødet mellem mennesker Patientoplevet situationer Psykologiske redskaber Litteraturhenvisning Revideret 21. februar 2012 18

Rollen som formidler og forandringsagent Antal lektioner 4 lektioner Formål At kursisten får kendskab til betydningen af, at være en god formidler At kursisten får viden om, hvordan denne kan medvirke konstruktivt i forandringsprocesser At kursisten får kendskab til formidlingsmetoder Indhold Formidling Metoder til formidling Forandringsprocesser Litteraturhenvisning Revideret 21. februar 2012 19

Implementeringsstrategier og implementering af kliniske retningslinjer Antal lektioner 3 lektioner Formål At kursisten får kendskab til forskellige implementeringsstrategier og metoder At kursisten får viden om de elementer som indgår i implementeringsprocesser At kursisten får viden om, den tværfaglige indsats og ledelsens betydning i forbindelse med implementeringsprocesser Indhold Implementeringsmetoder Strategier i forbindelse med implementering af kliniske retningslinjer Kvalitetsudvikling Litteraturhenvisning Kjærgaard J.m.fl; kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet en lærebog - Kap. 16; Implementering og kvalitetsudvikling; s. 234 248, Munksgaard, Danmark, København 2001, 1. Udgave, 4. oplag 2008 Supplerende litteratur Kotter, John. P.; Leading Change 1996, Harvard (bog) Revideret 21. februar 2012 20

Klinisk forløbsledelse i det akutte felt Antal lektioner 6 lektioner Formål At kursisten får viden om, hvordan forankring af nye arbejedsmåder påvirker medarbejderne At kursisten får kendskab til, hvilken betydning af ledelsens rolle som formidler af forandringsvisionen At kursisten får kendskab til, hvordan medarbejdernes kompetencer kan styrkes At kursisten får viden om, fremdrifts processens betydning i forhold til forankring af forandringer Indhold Forandringsledelse Nye arbejdsmåder og metoder Forandringsvisioner Kompetenceudvikling Litteraturhenvisning Revideret 21. februar 2012 21

Bilag 1 Retningslinjer for afsluttende opgave ved Afslutningsmodul i Akutsygepleje 1.0 Indledning Denne retningslinje er gældende som beskrivelse for den afsluttende opgave i forbindelse med Afslutningsmodul i Akutsygepleje. Der lægges primært op til et kvalitetsudviklingsprojekt, men andre udviklingsinitiativer og projekter kan ligeledes godkendes som afsluttende projekt. Udviklingsprojektet kan udarbejdes som en individuel- eller som en gruppeopgave. Forslag til strukturel og teknisk opbygning af opgaven er angivet i denne retningslinje. 2.0 Formål med opgaven At kursisten identificerer og arbejder med en klinisk relevant problemstilling i relation til akutområdet fra egen praksis. Dette kan være i form af et kvalitetsudviklingsprojekt. 3.0 Emnevalg Emnet skal være af relevans i forhold til akutsygepleje og/eller akutmedicin. 4.0 Opgavens indhold Opgaven skal indeholde: Titelblad -forside Indholdsfortegnelse Resume Tekstsider Sideangivelse (se tekniske retningslinjer) Referenceliste (se tekniske retningslinjer) Evt. bilagsfortegnelse og bilag (se tekniske retningslinjer) 4.1 Titelblad, -forside Forsiden skal indeholde: Forfatterens fulde navn/navne Uddannelse Vejleders navn Måned og år for udarbejdelse af opgaven Opgavens titel og evt. undertitel Sentens vedr. ophavsret/ansvar Revideret 21. februar 2012 22

4.2 Resumé Resuméet placeres først i opgaven. Max. 100 ord. 4.3 Tekstsider Projektets opsætning afspejler indholdet i projektet. Man kan følge en traditionel opsætning med: Introduktion Materiale og metoder Resultater Konklusion Vælges et kvalitetsudviklingsprojekt, kan følgende opsætning anvendes. Indledning med begrundelse for emnevalg Problemidentifikation Første kvalitetsvurdering Problemformulering Årsagsanalyse Kvalitetsmål (kriterier og standarder) samt identifikation af indikatorer Kvalitetsforbedringstiltag Anden kvalitetsvurdering Evaluering af kvalitetsforbedringsinitiativer. Fastholde det opnåede ved løbende overvågning af kvaliteten. Løbende revision af problem og mål for kvalitet For beskrivelse af indholdet i et kvalitetsudviklingsprojekt henvises til bilag 1 sidst i dette dokument 5.0 Tekniske retningslinjer Hensigten med tekniske retningslinjer er at angive redaktionelle krav i forbindelse med udarbejdelse af opgaver. Det vigtigste i opgaven er indholdet. Det er dog af betydning for læseligheden og forståelsen, at indholdet er logisk opbygget og formuleret i et klart og forståeligt dansk. 5.1 Format Opgavens format skal være standard A4 med op til ca. 2400 anslag pr side. 5.2 Tekstsiderne - generelt Individuelle opgaver må være på max. 10 sider, ekskl. forside, indholdsfortegnelse, resume, bilag og litteraturliste. Revideret 21. februar 2012 23

Gruppeopgaver må være på max. 15 sider, ekskl. forside, indholdsfortegnelse, resume, bilag og litteraturliste. Opgaven indledes med en forside uden sideangivelse eksempel på en sådan: 5.3 Referencer I det omfang, der gøres brug af andre forfatteres arbejde, skal der i teksten henvises til disse referencer. Der henvises til forfatterens(-nes) efternavn(-e) og året for bogens/artiklens udgivelse samt sideangivelse. 5.4 Figurer og tabeller Figurer og tabeller anvendes til at tydeliggøre og uddybe teksten på en overskuelig måde og ikke til at erstatte teksten. Figurer og tabeller kan placeres som bilag, med mindre de har en væsentlig betydning for forståelsen af teksten. Hver illustration. Illustrationerne forsynes med en overskrift, der er dækkende for indholdet, og nummereres fortløbende. Referencen anføres under illustrationen. 5.5 Forkortelser Forkortelser bør som hovedregel benyttes sparsomt, idet mange og mindre kendte eller selvopfundne forkortelser vanskeliggør læsningen. 5.6 Sideangivelse Siderne nummereres med undtagelse af titelblad og indholdsfortegnelse. Sidenummereringen omfatter således tekstsider, referenceliste og bilagsfortegnelse. Ved beregning af opgavens omfang medregnes alene tekstsider. 5.7 Litteraturliste Listen skal være opstillet i alfabetisk orden efter forfatterens(nes) efternavn(e), fulgt af fornavnet. Litteraturlisten skal omfatte følgende: Revideret 21. februar 2012 24

Bøger og bogafsnit: Forfatternavn(e), redaktør(er) Bogens nøjagtige titel. Udgavens nummer, hvis det er angivet i bogen. Forlagets hjemsted eller trykkested, hvis bogen ikke er udgivet på noget egentligt forlag. Forlagets navn. Trykkeår. Evt. bindnummer. Evt. serietitel og nummer Kapitler eller afgrænset sidetal, såfremt ikke hele bogen er benyttet. Eksempel: Wolfson, Allan B (editor) et al, Harwood-Nuss' Clinical Practice of Emergency Medicine, 5th edition. Philidelphia, Lipponcott Williams & Wilkin, 2010. Tidsskriftsartikler: Forfatternavn(e). Artiklens titel. Tidsskriftets navn. Årstal. Tidsskriftets årgang, nr. og artiklens sidetal Eksempel: Gannik, Dorte Effersøe & Guassora, Ann Dorrit. Samspil mellem sygdomsbegreber og organisering af sundhedsvæsenet. Ugeskrift for læger 2010, oktober 4; pp xx-xx Upubliceret materiale: Hvis der henvises til opgaver eller andet materiale, som ikke er udgivet på forlag, skal det klart fremgå, at det er upubliceret, og hvorfra det så kan fremskaffes. Love, bekendtgørelser og cirkulærer: Der anføres nummer, navn og benævnelse. Oplysninger hentet fra Internettet: Skal vedlægges i fuld kopi, pga. Internettets hurtige opdatering af publikationerne. 5.8 Bilagsfortegnelse Bilag skal have en overskrift samt nummereres. Bilag opføres i kronologisk rækkefølge i en bilagsfortegnelse, som indsættes i opgaven efter referencelisten og foran bilag. Revideret 21. februar 2012 25

6.0 Aflevering Opgaven afleveres elektronisk i pdf-format til kursusleder som videresender opgaven til censor. 7.0 Fremlæggelsen Kursisten/gruppen fremlægger projektet ved en mundtlig fremlæggelse på 10-20 min. Det kan f.eks. være i forbindelse med en tværfaglig afslutningskonference. 8.0 Vurdering af opgaven Kriteriet for opgavens antagelse, er at emnet har relevans i forhold til akutsygepleje/akutmedicin og/eller akutafdelinger. Der gives en kort skriftlig tilbagemelding på opgaven. Censor og vejleder vurderer i fællesskab om opgaven kan antages. Ved uenighed er det censors bedømmelse, der er gældende. I tvivlstilfælde inddrages censorformanden. Eksempel på indholdselementer i et kvalitetsudviklingsprojekt 1 Indledning med begrundelse for emnevalg Kort introduktion til de tanker og overvejelser der førte til valg af emne. Gerne en beskrivelse af interessenter ift. emnet: opbakning fra kolleger, ledelse, patientforeninger mm. 2 Problemidentifikation For at kunne foretage en vurdering og identifikation af den aktuelle problemstilling, skal der foretages en dataindsamling/måling af det nuværende kvalitetsniveau samt en beskrivelse af den bedste praksis på området, og/eller hvad der er af evidens for området. Den/de valgte målemetoder, der skal beskrive det nuværende kvalitetsniveau, udvikles. Det drejer sig om kvantitative og/eller kvalitative metoder. De specifikke måleinstrumenter udarbejdes (registreringsark, elektronisk database, interviewguide for personligt interview, forberedelse af fokusgruppeinterview, udformning af spørgeskema m.fl.). Data kan indsamles prospektivt eller retrospektivt data, løbende som en del af den daglige rutine, eller der kan være en periodisk dataindsamling. Problemidentifikationen kan præciseres med flg. eksempler på metoder til dataindsamling og beskrivelse af Best-practice : Revideret 21. februar 2012 26

Analyse af data fra fx kliniske databaser - er der data som dokumenterer, at afdelingen ikke lever op til bedste praksis sammenlignet med andre lignende afdelinger? Analyse af patientoplysninger fra spørgeskemaundersøgelser, brugerpanel/fokusgruppeinterview, klagesager mv. - er der data som viser patientoplevede kvalitets-problemer? Analyse af patienters forløb gennem sundhedsvæsenet er der organisatoriske kvalitetsproblemer? Analyse af data fra patientjournaler (audit) - findes der dokumentation for tilbagevendende kvalitetsproblemer set retrospektivt? Analyse af om aktuel praksis er i overensstemmelse med myndigheders fastsættelse af kvalitetsmål fx mål for ventetider, behandlingsgaranti mm Analyse af om aktuel praksis er i overensstemmelse med eksisterende standarder, fx. Den Danske Kvalitetsmodel. www.ikas.dk/sygehuse/akkrediteringsstandarder-forsygehuse.aspx Litteraturgennemgang - er der evidens for bedre resultater ved brug af andre typer af behandling end de, der aktuelt benyttes? Det er vigtigt, at der er mulighed for at tjekke, dels at man måler det, som man ønsker at måle (datagyldighed), dels at samme resultat måtte forekomme, uanset hvem der står for dataindsamlingen (datapålidelighed). Samtidigt er det væsentligt at sikre sig, at dataindsamlingen både er så komplet som muligt (f.eks. høj svarprocent) og at den er ressourcemæssigt er overkommelig i forhold til rammerne for projektet. 3 Første kvalitetsvurdering På baggrund af de indsamlede data fortages der en kvalitetsvurdering af det nuværende kvalitetsniveau for en given problemstilling set i relation til den bedste praksis på området. Kvalitetsvurderingen foretages ved at sammenligne resultatet af dataindsamlingen/det nuværende kvalitetsniveau med beskrivelsen af Best-practice. Med andre ord vurderes, om der er overensstemmelse mellem det, vi gør, og det bedste, vi kan. Såfremt der er overensstemmelse, er der ingen kvalitetsproblemer. Er resultatet af kvalitetsvurderingen, at der er afvigelse mellem det, vi gør, og det, vi vil, så er der en kvalitetsbrist eller kvalitetsproblem. 4 Problemformulering Når kvalitetsproblemet er identificeret, skal det afgrænses, præciseres og formuleres som den egentlige problemformulering, der er udgangspunktet og styrende for resten af projektet og opgaven. Revideret 21. februar 2012 27

Problemformuleringen er en samlet formulering af et eller flere spørgsmål, antagelser, hypoteser eller påstande, der danner udgangspunkt for kvalitetsproblemet. Spørgsmålene kan både have til mål at afklare det valgte problemfelt og at problematisere og diskutere dette. Derudover kan problemformuleringer opstille hypoteser, antagelser eller påstande med målet at diskutere og eventuelt efterprøve disse. At udarbejde en problemformulering er en metode til at afgrænse et undersøgelsesfelt. Afgrænsning er et meget centralt begreb. Ved at stille spørgsmål som de følgende, kan man afgrænse emnet og finde ud af, om det overhovedet er et relevant emne: 1) Hvad er problemet? 2) For hvem er det et problem? 3) Hvor fremtræder problemet? 4) Hvorfor er det relevant og aktuelt at beskæftige sig med problemet? 5 Årsagsanalyse Der kan være flere årsager til et givent kvalitetsproblem og det kan anskues fra mange perspektiver. Det bør derfor undersøges systematisk, hvad årsagen er til kvalitetsbristen, med henblik på forbedring. Det er en god idé, at du inviterer kolleger og andre implicerede med til en udredning af mulige årsager til kvalitetsbristen. Ofte er der flere bud på årsagerne til kvalitetsbristen. Det er væsentligt at du foretager en prioritering af indsatsområder i forhold kvalitetsudviklingen for at undgå, at projektet skal blive for omfattende og uoverskueligt for de implicerede. 6 Kvalitetsmål (kriterier og standarder) samt identifikation af indikatorer Når kvalitetsproblemet er identificeret og afgrænset, er det nødvendigt at fastlægge, hvordan Best-practice kan implementeres i forhold til problemstillingen. Hvad vil den gode kvalitet være i forhold til problemstillingen og hvilket niveau, skal der stræbes efter inden for en given periode? På baggrund af denne vurdering opstilles kvalitetsmålene. Kvalitetsmål angives ofte i kriterier og standarder. Kriteriet giver udtryk for det ideelle mål for kvalitet baseret på foreliggende dokumenteret viden og erfaring. Standarden giver udtryk for den kvalitet, man vælger i den konkrete situation ud fra en given kontekst under gennemførelse af kvalitetsudviklingsprojektet. For at overvåge og evaluere i hvilken grad kvalitetsmålet opfyldes, udvælges indikatorer. En indikator er en målbar variabel, der afspejler kvalitetsniveauer og kan anvendes som advarselssignal eller succeskriterium. Revideret 21. februar 2012 28

Der kan opstilles flg. krav til kvalitetsmål og indikatorer: De skal være relevante i forhold til problemstillingen De skal være alment accepterede De skal være specifikke De skal være målbare De skal være evidensbaserede 7 Kvalitetsforbedringstiltag Kvalitetsforbedring omfatter de interventioner, der er valgt for at forbedre kvalitetsbristen. Hensigten er således, at praksis bringes i overensstemmelse med de fastlagte kvalitetsmål, hvis disse ikke er opfyldt. Kvalitetsforbedringstiltagene iværksættes på baggrund af de årsager, der er fremkommet under årsagsanalysen. Det er væsentligt at beskrive arten af interventionen nøje, således at det efterfølgende er muligt at sammenligne kvaliteten med og uden. Implementering af kvalitetsforbedringstiltagene er ofte det vanskeligste trin i processen at få gennemført. Som led i implementering er det derfor afgørende, at forbedringen dokumenteres og vedvarende vurderes i forhold til fastsatte mål 8 Anden kvalitetsvurdering Anden kvalitetsvurdering er en vurdering af kvalitetsniveauet for en given aktivitet set i relation til de fastlagte kvalitetsmål for en given periode hvordan er målene opfyldt? Inden denne vurdering kan foretages, der en fornyet dataindsamling/måling af kvalitetsniveauet efter implementeringen af kvalitetsmålene. Kvalitetsvurderingen foretages ved at sammenligne resultatet af dataindsamlingen med kvalitetsmålene. 9 Evaluering af kvalitetsforbedringsinitiativerne Såfremt der ikke er afvigelse, er kvalitetsmålet opfyldt. Er resultatet af kvalitetsvurderingen, at der er afvigelse mellem det vi gør og det vi vil, så er der fortsat en kvalitetsbrist eller kvalitetsproblem. Det er vigtigt at du forholder dig til: Det, der lykkedes samt hvorfor Det, der ikke lykkedes samt hvorfor Det, der kunne have lykkedes samt hvorfor Det, som du senere er blevet opmærksom på Der skal derefter træffes beslutning om enten at revidere kvalitetsmålet og/eller at gennemføre en analyse af mulige årsager til kvalitetsproblemet med henblik på at iværksætte kvalitetsforbedringer for at kunne opnå et andet kvalitetsniveau. Revideret 21. februar 2012 29

10 Fastholde det opnåede ved løbende overvågning af kvaliteten. Løbende revision af problem og mål for kvalitet. Såfremt det viser sig, at kvalitetsforbedringsinitiativerne har medført en kvalitetsforbedring, skal disse tiltag overgå fra projekt til almindelig drift. Det er ikke altid givet at en kvalitetsforbedring i denne overgangsfase, fortsat vil kunne opnås i den daglige drift. Der er flere forskellige grunde hertil: For det første vil der komme fokus på andre områder, og for det andet kan der være blevet ændret på ressourcerne, således at området ikke længere får den prioritering, det havde i projektperioden. Kvalitetsforbedringen skal derfor overvåges, hvilket enten kan foregå med bestemte intervaller eller som en kontinuerlig proces. Revideret 21. februar 2012 30

Bilag 2 Attestationsskema for Afslutningsmodul i Akutsygepleje Navn og CPR-nr. Uddannelsessted: Dato for afsluttet uddannelse: Holdnummer: Fravær fra praktikperioden (sygdom, andre årsager), antal dage: Kursisten har opfyldt målene for perioden (sæt kryds) Ja Nej Ovenstående er set og gennemgået ved evalueringssamtale. Underskrift og dato: Vejleder Kursist Uddannelsesansvarlig Revideret 21. februar 2012 31

Bilag 3 Kompetencebeskrivelse Der vil være en glidende overgang mellem de forskellige niveauer, hvilket betyder at den enkelte medarbejder kan være på et lavere niveau på nogle områder, men er ekspert på andre. Derfor skal en medarbejders kompetenceprofil kunne indeholde flere kompetenceniveauer, og der skal i den kliniske hverdag kunne veksles mellem niveauerne. Gennemførelsen af afslutningsmodulet, som samtidig er afslutning på akutsygeplejeuddannelsen fører frem til følgende kompetence: Viden Anvender sin ekspertise til at kombinere teori og praksis, således mødet med den akutte patient foregår så hensigtsmæssigt som muligt. Har viden om egne og teamets ressourcer således disse anvendes optimalt. Skaber, igennem evnen til at vurdere på et højt abstraktionsniveau, udvikling i den akutte patients forløb. Anvender sit overblik og overskud til at være nytænkende og fleksibel. Kan på baggrund af refleksioner over praksis diskutere konsekvenser af egne og andres handlinger og inddrager dette i opgaveløsningen. Arbejder bevidst med langsigtede mål og planer i forhold til patientforløb, og er i stand til at afvige, når akutte og uforudsete patientsituationer kræver det. Kan støtte mindre erfarne medarbejdere i forhold til oplæring. Færdigheder Udfører relevante handlinger sikkert, hurtigt og rutineret Kan varetage selvstændig akutsygepleje. Kan selvstændigt intervenere tiltag. Kan mestre komplicerede akutte situationer, skabe overblik og se helhed i akutte situationer. Kan forudse, prioritere og konkretisere sundhedsfaglige problemstillinger hos akutte patienter. Kan systematisk analyser patientens helhedssituation ud fra klinisk erfaring og viden. Adfærd Tager initiativ til forbedringer af klinisk praksis. Kan selvstændigt fungere som teamleder ved komplicerede akutte situationer. Skal kende organisationens begrænsning og kunne handle ud fra den. Er idéudviklende og kreativ i relation til at omsætte idéer til nye muligheder. Tager medansvar for, at der gennemføres drøftelse af etiske og faglige problemstillinger inden for det akutte område. Er rollemodel for kolleger. Tager aktivt medansvar for udviklingen i samarbejde med afdelingsledelsen. Revideret 21. februar 2012 32

Tager selvstændigt initiativ til at gennemføre udviklingsopgaver/mindre projekter i eget afsnit/afdeling. Inddrager aktivt kolleger i udviklingsprojekter. Deltager i kvalitetsudvikling og implementering af nye tiltag og procedurer. Deltager i udvikling af sundhedsfaglige tiltag, patientforløb og undervisning. Revideret 21. februar 2012 33