PÅ VEJ MOD EN INTEGRERET ØRESUNDSREGION JUNI

Relaterede dokumenter
DANSKE ERFARINGER MED AT BO I SKÅNE JUNI

ØRESUNDSBRONS KUNDER OM INITIATIVER OG BARRIERER JUNI

TRAFIK OVER ØRESUNDSBRON JUNI

Ø-analysE. Beslutningstagere i regionen: Vigtigt at forene kræfterne på tværs af Øresund. Sammenfatning. Beslutningstagerne og regionen

Ø-analyse. Beslutningstagerne i regionen: Stor tro på regionens fremtid

ÖRESUNDSKOMITEENS INTEGRATIONSINDEKS

Pendling over Øresund

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2012

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Pendling over Øresund. Undersøgelse af holdninger og adfærd i forhold til pendling over Øresund

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ØKONOMISKE FORDELE VED AT PENDLE OVER ØRESUND JUNI

MILJØET PÅ ØRESUNDSBRON

Billigere boliger på den anden side af Øresund

Pendling over Øresund

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

Pendlermåling Øresund 0608

SIKKERHEDS- HÅNDBOG JERNBANE

SAVNES: PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt)

R A P P O R T. ø r e s u n d s b r o k o n s o r t i e t

Pendling i Østdanske kommuner

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

FLYTNINGER PÅ TVÆRS AF ØRESUND JUNI

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren

SVT Sydnytt & Tv2/Lorry

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Markedsanalyse. 25. maj 2018

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Boligmarkedet i Øresundsregionen

Trafikken over Øresund

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet)

TILGÆNGELIGHED I ØRESUNDSREGIONEN TILGÆNGELIGHEDSATLAS 2014

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

R A P P O R T O K T O B E R

Danskerne i Skåne kører i tyske biler

BORGER- PANEL. Vi går langt for at få et nyt job. februar 2012

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

Ø R E S U N D S R E G I O N E N

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går

Akademikere pendler modstrøms - fra metropolerne

Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte 2018

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Jobtilgængeligheden er vokset, hvor den i forvejen var høj

Notat. Danskernes arbejdsvillighed. Til: Ekstern Fra: MMM, MSA

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren

Business Lolland-Falster

Danskerne vender sig mod skrappere krav over for dagpengemodtagere.

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

TILFLYTTERANALYSEN 2016

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

AF MARIANNE TINGGAARD, REDAKTØR, JORD OG VIDEN

Gallup for Berlingske om opsvinget. Er Danmark klar til opsvinget? Gallup for Berlingske om opsvinget. TNS Dato: 21. april 2015 Projekt: 61831

Danskernes sommerferie planlægning og præferencer. Maj 2003

Alderens indflydelse på at komme i beskæftigelse igen.

Rapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Pendling flytter skattekroner rundt i Danmark

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September Capacent. Capacent

Rekordmange danskere flytter til Skåne

Øresundskonsortiets samlede trafikprognose barrierer og følsomheder

Kontakt Frank Skov, analysechef T E. Notat Tema: Ulighed Publiceret d

SIKKERHEDS- HÅNDBOG MOTORVEJ

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Side 1 af 7. Indkomsttryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET

BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Arbejdspladstyverier. Rapport

Bilag 2: Spørgeskema og svarfrekvenser

Denne rapport er udarbejdet af Øresundsbro Konsortiets analyseafdeling. Spørgsmål vedrørenderapporten kan stiles til:

Hvor mange bruger Airbnb?

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Rejsetider og tilgængelighed i Øresundsregionen Data og resultater indbygget i en tilgængelighedsmodel

Opsparing i Danmark og Norden

Økonomisk analyse. Danskerne efterspørger mere viden om GMO

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne ?

VELFÆRDSPOLITIK Af Martin Windelin. Journal 0203/MW RESUMÈ

Økonomisk analyse. Pris betyder mindre for danskernes fødevarevalg. 2. februar 2016

5. Miljø og familier. 5.1 Familiernes køb af økologiske varer

UDFLYTNING AF STATSLIGE ARBEJDS- PLADSER

Nedtur at være nyudlært Ledige nyudlærte dumper jobcentrene

Ulighedens Danmarkskort en kortlægning af ulighed mellem danske kommuner

Copyright Sund & Bælt

Trængsel gør det svært at være pendler

Den sociale arv i Østdanmark.

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

OMRÅDEINITIATIV SØNDERJYLLAND HADERSLEV, SØNDERBORG, TØNDER OG AABENRAA JUNI Regional Udviklingsplan GRÆNSEPANEL

Trafikken i Øresundsregionen - de næste MEGA projekter

Side 1 af 6. Ansættelsestryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET

Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere?

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Transkript:

R A P P O R T PÅ VEJ MOD EN INTEGRERET ØRESUNDSREGION Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T JUNI 2 0 0 5 a1

Indhold Sammenfatning 2 Taler du dansk eller svensk med din kollega eller nabo? 3 Grænseoplevelser 4 Holdningen til at flytte til den anden side af sundet 5 Boliger, biler og naturen gør det attraktivt at flytte til Sverige 6 Bolig- og bilpriser gør det uattraktivt at flytte til Danmark 7 Ikke alle ser over Øresund, når den nye bolig skal findes 8 Holdningen til at pendle over Øresund 9 Yderligere information 11 Rapporten er tilgængelig på www.oeresundsbron.com og findes også på svensk.

SAMMENFATNING Nu 5 år efter åbningen af Øresundsbron, er Øresundsregionen blevet en naturlig del af hverdagen for mange sjællændere og skåninge. En del har fået svenske eller danske kollegaer og en del har venner, familie eller bekendte, der er flyttet over på den anden side af Øresund. Og der er udsigt til stadig høje forventninger på Øresundsregionens vegne i de kommende år med hensyn til flytninger og jobsøgning på tværs af landegrænsen. En undersøgelse som analyseinstituttet Norstat har gennemført for Øresundsbron viser, at hverken sprog eller kultur udgør væsentlige hindringer for integrationen i Øresundsregionen. Forskellene i lønninger, bolig- og bilpriser og øvrige leveomkostninger er betydelige mellem den danske og svenske side og udgør i dag de væsentligste økonomiske drivkræfter bag integrationen i Øresundsregionen. Men ligegyldigt hvor store de økonomiske incitamenter er, kommer integrationen ikke langt uden en åbenhed overfor de muligheder, der tilbydes på den anden side af sundet. Derfor er det glædeligt at se, at indbyggerne i Øresundsregionen generelt er åbne overfor de muligheder, der er på den anden side og har et pænt kendskab til de attraktive muligheder, som Øresundsregionen tilbyder dem. Men åbenheden overfor mulighederne på den anden side af Øresund og interaktionen med den anden side er stadig koncentreret om regionens center omkring Øresund, og især omkring København og Malmö, mens de områder, der ligger længst væk fra Øresundsbron ikke i samme omfang er orienteret mod den anden side af sundet. 2

Taler du dansk eller svensk med din kollega eller nabo? Øresundsregionen er nu, fem år efter åbningen af Øresundsbron, blevet en integreret del af livet for en stor del af regionens borgere. De højere lønninger og de jobmæssige udfordringer i København har bevirket, at der i dag er væsentligt flere sjællænderne, der har svenske kollegaer. I alt 24 pct. af den beskæftigede befolkning på Sjælland, Lolland Falster og Bornholm arbejder i dag direkte sammen med mindst én svensk kollega og hele 58 pct. møder svenskere enten på deres egen arbejdsplads eller i forbindelse med forretningsmøder. De danske pendlere på vej til Malmö eller Lund er væsentligt sværere at få øje på end de svenske om morgenen på vej over Øresundsbron. 15 pct. af de beskæftigede skåninge har danske kollegaer, mens 41 pct. møder danskere i forbindelse med deres arbejde. De lavere lønninger og transporttiden er de to væsentligste faktorer til at sjællænderne ikke søger job i Sverige. De høje boligpriser i Københavnsområdet og de danske bilpriser afskrækker i høj grad skåningene fra at flytte til Danmark. Derfor er det kun hver fjerde person i Skåne, der kender mindst én, der er flyttet til Danmark inden for de sidste fem år. Til gengæld har en hel del skåninge fået danske naboer inden for de sidste fem år. De lavere leveomkostninger og især de lavere boligpriser i Skåne betyder, at der er væsentligt flere sjællændere, der er flyttet til Skåne. Derfor er der også flere sjællændere (42 pct.), der kender én eller flere, der er flyttet til Sverige i løbet af de fem år, der er gået, siden åbningen af broen. Jo tættere du bor på Øresundsbron, jo større sandsynlighed er der for, at netop du har en kollega, der bor på den anden side af Øresund eller har familie, venner eller bekendte, der er flyttet over på den anden side af sundet. I København har hver anden indbygger mindst én person i bekendtskabskredsen, der er flyttet til Sverige inden for de sidste fem år, mens det kun er hver fjerde i Storstrøms amt, der kan nævne en person i bekendtskabskredsen, der er flyttet til Sverige. Og det samme mønster viser sig, når der spørges til svenske kollegaer. 70 pct. af de sjællændere, der arbejder i København møder svenskere i forbindelse med deres arbejde, mens det igen er Storstrøms amt, der ligger lavest, hvor kun 32 pct. møder svenskere i forbindelse med deres arbejde. Det samme mønster ses i Sverige. 30 pct. af befolkningen i Malmö Lund kender mindst én person, der er flyttet til Danmark inden for de sidste fem år, mens 23 pct. fra det øvrige Skåne kan nævne en eller flere, der er flyttet til Danmark. 3

Grænseoplevelser Midt på Øresundsbron markeres grænsen mellem Danmark og Sverige med et blåt EU-skilt. Men skiltet får ikke den store opmærksomhed fra dem, der passerer broen. 60 pct. af indbyggerne i Øresundsregionen siger, at de ikke tænker over, at de krydser en grænse, når de passerer Øresundsbron. Lidt flere tænker dog over, at de ikke længere befinder sig i hjemlandet, når de taler med en svensker henholdsvis dansker. 43 pct. af sjællænderne og 41 pct. af skåningene siger, at de ikke tænker over, om det er en dansker eller svensker, de taler med. Alt i alt et godt skridt på vejen mod en bedre integration over sundet. Et andet tegn på den stigende integration over Øresund er dels det stigende antal danskere, der flytter til Skåne og dels det stigende antal pendlere, primært fra Skåne til Københavnsområdet. Men også holdningen til det at flytte til den anden side af sundet eller at søge arbejde eller uddannelse på den anden side af sundet er en vigtig indikator på den regionale integration, og ikke mindst i hvilken retning vi kan forvente integrationen vil bevæge sig i de kommende år. 4

Holdningen til at flytte til den anden side af sundet 5 pct. af sjællænderne mener, at det er sandsynligt, at de flytter til Sverige inden for de næste to år, mens 4 pct. af skåningene finder det sandsynligt, at de flytter til Danmark inden for samme tidshorisont. Nu er det ikke sådan at 5 pct. af sjællænderne svarende til 83.000 personer flytter til Sverige, eller at 4 pct. af skåningene svarende til 31.000 personer flytter til Danmark i løbet af de næste par år. Tallet kan bruges som en holdningsindikator, der viser at de muligheder der er på den anden side af broen er med inde i overvejelserne, når regionens indbyggere går på jagt efter en ny bolig, og det er et vigtigt step i integrationsprocessen. Det er en del af de mentale broer, der er vigtige for at Øresundsregionen kan blive til én integreret region. Det er dog stadig kun en del regionsindbyggere, der tager den anden side med i flytteovervejelserne. 23 pct. af sjællænderne og 29 pct. af skåningene siger, at det er sandsynligt, at de skifter bopæl i løbet af to år. Kun 5 pct. på Sjælland og 4 pct. i Skåne siger, at det er sandsynligt, at de flytter til Sverige henholdsvis Danmark. Om man går med tanker om at flytte til Sverige afhænger i høj grad af, hvor man bor. 7,9 pct. af indbyggerne i København og på Frederiksberg siger, at det er sandsynligt, at de flytter til Sverige i løbet af en 2-årig periode. I Vestsjællands amt udgør den tilsvarende gruppe kun 3,6 pct. af befolkningen. Andel af den voksne befolkning på Sjælland og øerne, der finder det sandsynligt, at de flytter til Sverige i løbet af to år København og Frederiksberg 8% Københavns Amt 5% Frederiksborg Amt 2% Roskilde Amt 4% Vestsjællands Amt 4% Storstrøms Amt 4% I alt 5% 5

Boliger, biler og naturen gør det attraktivt at flytte til Sverige Når man spørger sjællænderne, er de ikke i tvivl. De lavere boligpriser, de lavere bilpriser og den skønne svenske natur gør det attraktivt at bo i Sverige. 70-80 pct. af sjællænderne svarer bekræftende på dette spørgsmål. Også de øvrige lave leveomkostninger, boligstandarden og opvækstmiljøet for børn gør det attraktivt at flytte til Sverige. Sprog- og kulturforskelle gør ikke den store forskel for den gennemsnitlige sjællænder. Det eneste minus er transporttiden til arbejdet og omkostningerne ved at komme over Øresund. Her svarer 38-39 pct., at disse faktorer gør det uattraktivt at flytte til Sverige. Der er dog ikke overvældende enighed om dette. 18 20 pct. mener, at transportomkostningerne over Øresund og ændringerne i transporttiden tværtimod gør det attraktivt at flytte til Sverige. Faktorer, der gør det attraktivt eller uattraktivt at flytte til Sverige for sjællændere Attraktivt Uattraktivt Boligpriserne 80% 5% Bilpriserne 79% 4% Adgang til natur 72% 3% Øvrige leveomkostninger 49% 16% Boligstandarden 48% 6% Opvækstmiljø for børn 36% 13% Kulturforskelle 28% 15% Sprogforskelle 24% 21% Transporttiden mellem bopæl og arbejdsplads 20% 39% Transportomkostninger over Øresund 18% 38% 6

Bolig- og bilpriser gør det uattraktivt at flytte til Danmark Det er primært de svenskere, der bor i de områder, der ligger tættest på Øresundsbron, nemlig det sydvestlige Skåne, der mener, at det er sandsynligt, at de flytter til Danmark inden for en tidshorisont på to år. Fx. mener 4,8 pct. af indbyggerne i Malmö Lund Trelleborg området, at det er sandsynligt, at de flytter til Danmark. Skåningene er lidt mere usikre på, hvad der er attraktivt/uattraktivt ved at flytte til Danmark end sjællænderne er, når der spørges til Sverige. Men ikke desto mindre står det meget klart, at det ikke er attraktivt at flytte til Danmark. Hvad der gør Skåne attraktiv, gør Sjælland uattraktiv. De høje bolig- og bilpriser er de to enkeltfaktorer, som flest skåninge finder uattraktiv ved at bo i Danmark. Men også boligstandarden opfattes som uattraktiv og manglen på natur. Transporttid mellem bopæl og arbejde og transportomkostningerne er lige så uattraktive for skåningene som for sjællænderne, mens 20-35 pct. finder at sprog- og kulturforskelle, øvrige leveomkostninger samt opvækstmiljøet for børn gør det uattraktivt at flytte til Danmark. Andel af den voksne befolkning i Skåne, der finder det sandsynligt, at de flytter til Danmark i løbet af to år Faktorer, der gør det attraktivt eller uattraktivt at flytte til Danmark for skåninge Malmö/Lund/Trelleborg 5% Ystad/Simrishamn 6% Helsingborg/Landskrona 3% Øvrige Skåne 2% I alt 4% Attraktivt Uattraktivt Boligpriserne 10% 58% Bilpriserne 11% 49% Boligstandarden 13% 43% Adgang til natur 15% 38% Transporttiden mellem bopæl og arbejdsplads 13% 37% Transportomkostninger over Øresund 11% 37% Sprogforskelle 17% 34% Øvrige leveomkostninger 19% 32% Opvækstmiljø for børn 15% 27% Kulturforskelle 25% 21% 7

Ikke alle ser over Øresund, når den nye bolig skal findes Der er som nævnt en stor del af dem, der går med flytteplaner, der med det samme kan afvise at flytte til Sverige. Vennerne, familien og arbejdet er de væsentligste årsager til, at hovedparten af sjællænderne finder det usandsynligt, at det bliver Sverige, de flytter til. Det er rart, at have vennerne tæt på. Familien, der måske allerede bor langt væk (som Jylland), ønsker man ikke at flytte længere væk fra og for enkelte lurer frygten for, at venner og familien vil svigte, hvis man flytter til Sverige. En del ser ikke Skåne som en mulighed, da de så vil få for langt til arbejde. Mange har simpelthen bare ikke interessen for at flytte til Sverige eller siger, at de befinder sig godt i Danmark. I Skåne er nærheden til vennerne og familien, arbejdet, men også det faktum, at man allerede sidder i en ejerbolig de væsentligste årsager til at 90 pct. af skåningene ikke ønsker, at flytte til Danmark. 8

Holdningen til at pendle over Øresund 6 pct. af sjællænderne og 12 pct. af skåningene finder det sandsynligt, at de søger job eller påbegynder en uddannelse på den anden side af sundet inden for de næste to år. Igen kan tallene kun bruges til at sige noget om den åbenhed regionens indbyggere har overfor at søge job eller uddannelse på den anden side. De kan ikke bruges til at beregne hvor mange, der rent faktisk vil begynde at pendle til job eller uddannelse på den anden side af sundet. I alt 35 pct. af alle danskere, der bor på Sjælland eller øerne finder det sand-synligt, at de inden for de næste to år søger nyt job eller påbegynder en uddannelse. I Skåne er det 38 pct. af den voksne befolkning, der går med de samme forventninger. Dvs. at godt hver tredje i Skåne, der går med overvejelser om at søge nyt job eller påbegynde en uddannelse tager Danmark med i overvejelser, mens det tilsvarende er 17 pct. af de sjællændere, der overvejer at søge nye job- eller uddannelsesmæssige udfordringer, der har Sverige med i overvejelserne. Totredjedele af alle de personer i Øresundsregionen, der tænker på at søge job eller uddannelse på den anden side, bor i nærheden af Øresundsbron, i dette tilfælde enten i Malmö/Lund/Trelleborg området eller i Københavns amt, København eller på Frederiksberg. Blandt sjællænderne er det især de unge studerende og de privatansatte funktionærer, der mener, det er sandsynligt, at de søger job eller uddannelse i Sverige. Tilsammen udgør de totredjedele af alle med interesse for at søge job eller uddannelse i Sverige. Aldersprofilen er også ganske markant. De 18 29 årige er de mest åbne overfor at søge job eller uddannelse i Sverige, hvor 13 pct. svarer, at det er sandsynligt. Jo ældre sjællændere er, jo færre personer ser Sverige som en jobmæssig mulighed. I Skåne er interessen for at arbejde eller studerede i Danmark fordelt over flere erhvervsgrupper end på Sjælland. De studerende udgør stadig en stor gruppe, men også funktionærer i den private sektor, ikkefaglærte/specialarbejdere og ledende funktionærer og specialister i den private sektor ser muligheder på det danske arbejdsmarked og i den danske uddannelsesverden. Det kan også aflæses i aldersprofilen blandt de personer, der er interesserede i at søge job Andel af skåningene, der finder det sandsynligt, at de søger job eller uddannelse i Danmark inden for de næste to år Andel af sjællænderne, der finder det sandsynligt, at de søger job eller uddannelse i Sverige inden for de næste to år Malmö/Lund/Trelleborg 15% Ystad/Simrishamn 8% Helsingborg/Landskrona 12% Øvrige Skåne 6% I alt 12% København og Frederiksberg 9% Københavns Amt 7% Frederiksborg Amt 2% Roskilde Amt 4% Vestsjællands Amt 4% Storstrøms Amt 5% I alt 6% 9

eller uddannelse i Danmark. De to største grupper udgøres af de unge under 30 og de 40 49 årige. For skåningene er det de højere lønninger i Københavnsområdet, det større arbejdsmarked med flere jobmæssige udfordringer, større mulighed for at få job samt kulturforskellene, der gør det attraktivt at søge job eller uddannelse i Danmark. Modsat gør de forskellige regler for arbejdsmarkedsforhold og på det sociale område sammen med transporttid og transportomkostninger det uattraktivt at søge job eller uddannelse i Danmark. Mange sjællænderne har generelt svært ved at forholde sig til, hvad der gør det attraktivt eller uattraktivt at arbejde eller studere i Sverige. De skattemæssige forskelle i kraft af den lave SINK-skat er den eneste parameter, som sjællænderne er enige om, gør det attraktivt at arbejde i Sverige. For resten af de parametre, der er spurgt til, er uenigheden generelt ret stor og mange mener ikke, at de kan tage stilling til spørgsmålet. Transporttiden er dog en parameter, der for en del gør det uattraktivt at arbejde eller søge uddannelse i Sverige. Metode Resultaterne i denne rapport er baseret på en telefoninterviewundersøgelse som analyseinstituttet Norstat har foretaget for Øresundsbron i april 2005. Undersøgelsen er gennemført i Øresundsregionen, dvs. på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm og i Skåne. Respondenterne er et repræsentativt udsnit af Øresundsregionens befolkning mellem 18 og 60 år. Faktorer, der gør det attraktivt eller uattraktivt at søge job eller uddannelse i Danmark Faktorer, der gør det attraktivt eller uattraktivt at søge job eller uddannelse i Sverige Attraktivt Uattraktivt Lønforskelle 53% 11% Jobmæssige udfordringer 38% 13% Kulturforskelle 34% 14% Mulighed for at få job 31% 13% Skattemæssige forskelle 25% 19% Arbejdsmiljøet 21% 19% Sprogforskelle 20% 29% Transporttid 19% 29% Forskellige regler på det sociale område 18% 25% Forskellige arbejdsmarkedsregler 16% 24% Transportomkostninger 15% 28% Attraktivt Uattraktivt Skattemæssige forskelle 59% 8% Mulighed for at få job 31% 13% Transportomkostninger 29% 26% Kulturforskelle 29% 17% Arbejdsmiljøet 26% 9% Jobmæssige udfordringer 25% 15% Sprogforskelle 25% 23% Forskellige regler på det sociale område 22% 14% Forskellige arbejdsmarkedsregler 21% 14% Transporttid 21% 35% Lønforskelle 19% 25% 10

Yderligere information Hvis der ønskes yderligere information om Øresundsbron og Øresundsregionen, henvises til rapporter, der kan hentes på Øresundsbrons hjemmeside www.oeresundsbron.com. Øresundsbron er kilde på al information i denne rapport. 11

Øresundsbro Konsortiet Vester Søgade 10 DK-1601 København V Danmark Tel. +45 33 41 60 00 Fax +45 33 41 61 02 Øresundsbro Konsortiet Kalkbrottsgatan 141 Box 4278 SE-203 14 Malmö Sverige Tel. +46 (0) 40 676 60 00 Fax +46 (0) 40 676 65 80 info@oeresundsbron.com www.oeresundsbron.com