Studieforløbsbeskrivelse: Læring og refleksion

Relaterede dokumenter
Studieforløbsbeskrivelse

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

PBL på Socialrådgiveruddannelsen

Arbejdsblad. Indhold. 27. maj 2010 A Projektplanlægning 1. 2 Samarbejdet i gruppen 3. 3 Samarbejdet med vejlederne 5

Velkommen til SLP i P2 Søren Hansen og Jonna Langeland

Samarbejde, Læring og Projektplanlægning SLP 8 Det gode samarbejde:

Målet med denne kursusgang er at I får

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester

P0 erfaringsopsamling. Dagens læringsmål. HVAD er refleksion. Hvad er refleksion. P0-erfaringsopsamling

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

Evaluering af Fællessemestret Gruppe- og vejlederevaluering E 2015

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for Børnehuset i Aabybro!

Procesanalyse. Projektstyring. Projektplanlægning

dig selv og dine klassekammerater

FAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende

Evaluering, Offentlig styring, F15

status Lever du livet eller lever livet dig?

LÆRINGSBAROMETER OG UDDANNELSESZOOM Maskinmester, prof.bach. på Aarhus Maskinmesterskole

Gode råd til praktikforløbet

SEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET Køn

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Spørgsmål vedrørende modulets indhold og læringsudbytte - Har modulets læringsudbytte som helhed været tydeligt fra starten af modulet?

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

Problemorientering, Læring og Vejledning. Opstilling af SLP-mål for P1. Problemorientering, Læring og Vejledning. En lille historie.

Modul Evaluering. Spørgeskema til studerende. Du har nu afsluttet Sygeplejerskeuddannelsens Modul x og vi vil bede dig om at evaluere modulet.

Ressourcer og demokratisk deltagelse Semesterprojekt efterår Gruppe 18 hus 19.1

Personligt Udviklingsforløb (PUF), E : Distributionsmail sendt til 41 respondenter : Rykkermail sendt til 35 respondenter

Vedtægter for ST-rådet

Vi vil være bedre Skolepolitik

Den endelige udformning af tekst til studieordning afventer SN og Midtvejs status. Maja Indkalder til møde herefter.

Evalueringsskemaer for kursusevaluering på Aarhus BSS

Evalueringsskemaer for kursusevaluering på Aarhus BSS

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed afviklet på AAU på 4. semester den

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Evalueringsskema PUF, Hold 2, MPG-uddannelsen, E11

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Ordstyrerens køreplan

Problemorientering, Læring og Vejledning. Problemorientering, Læring og Vejledning

Det er MIT bibliotek!

Evaluering, Markedsgørelse af den offentlige sektor, F15

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.

AKADEMISK RÅD HEALTH. Møde den 12. April 2012

Et modul består af 12 seminardage. Hvert seminar består af 3 dage. Hvordan vurderer du din egen forberedelse til undervisningen på seminarerne?

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Mål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne

Forløbsbeskrivelser som læringsredskab i specialpædagogisk støtte

Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

embedsmænd fra KL, Danske Regioner, KTO, Sundhedskartellet og de kommunale

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?

Evaluering af 1. semester BA OID eftera ret 2014

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

Workshop om kursuslederens rolle

TAKEAWAY TEACHING TEMA: FEEDBACK. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier. Udviklet af Stine Heger og Helle Hvass, CUDiM

Referat af patientfeedbackmøde vedr. patientstyrede indlæggelser (PSI)

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2

Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken.

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

FACILITATOR FOR STUDIEGRUPPER

INTERN UDDANNELSE. Afdelingsbestyrelsens opgaver og ansvar

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej

P0 erfaringsopsamling

Relationsarbejde på Vejrup skole

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Gruppebaseret projekteksamen på SUND

Studieforløbsbeskrivelse

Ressourcen: Projektstyring

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

VORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

3. Hvilken arbejdsform synes I, at I får mest ud af? Og hvorfor? (fx PBLøvelser. forelæsning.

Opfølgning på evaluering af :

Kompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Gruppe: 2 Hold: MulB Årgang 2013 Lærere: Merete Geldermann Lützen & Jesper Hinchely

Slutevalueringen dokumenterer desuden, at evalueringen er foretaget

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?

VEJLEDNING TIL STUDERENDE. Samarbejde i grupper. Hvordan får vi gruppearbejdet til at lykkes?

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

Assertiv kommunikation

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/ / Generelt:

AT på Aalborg Katedralskole

Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier

3. og 4. årgang evaluering af praktik

DEN GODE KOLLEGA 2.0

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Transkript:

1 Studieforløbsbeskrivelse: Ud fra den udleverede studiebeskrivelse over gruppens opstart, fremgang og gennemførsel, forstår vi denne opgave, som et led i at opnå større og mere kvalificeret viden. Denne større forståelse for opgaven er til for vores skyld og for at forbedre vores egen refleksivitet. Som det står nævnt i vores oplæg til denne studiebeskrivelse; Formålet med studieforløbsbeskrivelsen er som studerende fortløbende at reflektere over viden, færdigheder og kompetencer opnået gennem studiet, er vores opgave som studerende at være aktive læringsorganismer. Denne øvelse med at sætte den reflektive-jeg i centrum, er ikke kun med til at højne kvaliteten af ens bachelor eller overordnede studieforløb. Vi ser nemlig denne øvelse og denne specifikke fokus på forløbet, som et brugbart redskab til at lave vores første semester projekt. Den større bevidsthed omkring forløbet er altså med til, at give os en god og læringsrig opstart på projektet, og som dens formål også en længerevarende refleksion. Læring og refleksion Vi er 4 personer i vores gruppe omhandlende Kinas udvikling, og vi er fire individer som alle har truffet valget om at tage en videregående uddannelse på Roskilde University. Ingen af os havde bestemte intentioner eller specifikke projekter vi allerede fra start gerne ville arbejde med, vi havde dog alle en idé eller interesse indenfor bestemte områder/problematikker. Ingen af os var bekendte med hinanden eller vidste særlig meget om hinanden faglige og sociale kompetencer, men vi vidste alle hvad vi gerne ville skrive - og lave projekt omkring. Gruppens sammensætning af os fire individer med samme interesse, kan være en svær og måske til tider vanskelig situation, så det var meget vigtigt for os alle sammen, at vi havde samme intentioner. Vi mødtes ret ofte i starten for, at lære hinanden at kende og få en større bevidsthed omkring hinandens forventninger. Vi lavede allerede en forventningsafstemning fra start af, så vi kunne gå ind til dette gruppearbejde med en ren tavle; det vil sige at alles forventninger i gruppen blev fremsagt og balanceret i forhold til hinanden. Dette var en proces som vi ikke vidste hvordan ville udmunde sige, men vi er/var villige til at se hvordan denne afstemning kom til at fungere; både i og uden for gruppen. Denne aftale skulle nemlig både balancere internt i gruppen, og sikre alles meninger bliver anerkendt uden det bliver en stor pleasing gruppe. Aftalen skulle også sikre os hver sig uden for gruppen; fx hvis vi havde brug for en hjælpende hånd til ikke projekt-relaterede studier. Vores gruppe er derfor meget personlig og 1

2 intim anlagt; vores forventninger til hinanden går langt, og nogle gange ud over det der definerer projektets rammer. Vi mener alle at vores forventninger ligger ens og er blevet justeret i forhold til denne opgave som værende det vigtigste; Så det har været rigtig behageligt for os alle, at vide hvordan vi hver især har det med denne opgave. Vores gruppe deler samme holdning m.h.t. læringsprocessen og den viden vi opnår i forhold til denne opgave. Dette er jo vores første rigtige projekt, så det betyder rigtig meget at vi her fra start af for en basal og konstruktiv viden, om hvordan vi nu og i fremtiden skal gribe sådan en projekt opgave an. Det er overvejende sandsynligt, at vi på et tidspunkt kommer i andre grupper og møder andre individer med forskellige forventninger. Det er derfor vores intentioner, at lære så meget som muligt omkring information, skrivning og viden i forhold til denne første opgave. Vi har derfor også brugt hinanden som støtte og til at forstå det faglige bedre, så denne gruppe proces samarbejde har indtil videre bragt os stor hjælp, og en enorm stor tryghed i dette nye univers af medstuderende, universitet og eksamener. Overordnet set har vi fungeret som én enhed i dette nye ubekendte sted, og vores forventninger til dette samarbejde har været både været fagligt og også socialt orienteret. Vi er stadig undervejs i dette samarbejde/studieforløb, så vi kan ikke drage endegyldige konklusioner, om hvor vi havner i sidste emne; bibeholder vi denne gode tone og balance orden eller sidder vi med skjulte forventninger. Vi har heldigvis alle sammen været enige om dette forløb og hvad der er gået forud for projektet, derfor kan vi som en gruppe bestående af flere individer forsikre hinanden om, at vi kontinueret vil opretholde forventningsafstemningen. Så selvom vi ikke kan vide hvad fremtiden vil bringe os, har vi alle en fælles overbevisning om at dette forløb og gruppearbejde, fortsat vil have sin gang i gode og behagelige rammer. Så en delkonklusion i forhold til vores forventninger er, at de stadig stemmer overens med gruppens fælles bedste, og at vi har opnået vores ønske om et rart gruppearbejde. Vi har både haft forventninger til det faglige og sociale; en stor videns nysgerrighed har vi alle især tilegnet stor betydning, og det er kommet naturligt for os at tage det sammen med det sociale. 2

3 Projektarbejdet Vores projekt arbejde er en stadig proces, hvor vi stadig arbejde med vores nye store projektopgave og de dertilhørende forelæsninger og workshops. Men indtil videre har vi haft et godt samarbejde, hvor der kun været få gnidninger gruppemedlemmerne imellem. Den største udfordring i forbindelse med denne opgave har været opstarten, hvor alles forventninger skulle uddebatteres og lægges på bordet, og samles i én stor forventningspulje. Vi har som udgangspunkt alle været enige om hvad der skulle ske, men vi har haft vores diskussioner om hvordan det skulle ske. Vores gruppe er en sammensætning af fire personer, hvor vi alle har valgt på baggrund af interesse for emnet og ikke på baggrund af individerne. Så vi skulle først lære hinanden, at kende og se hinanden lidt an, men fordi vi alle er engageret i dette projekt falder vores samarbejde naturligt, og det er projektet som er i højsædet, ikke os. Vi havde ikke egentlige forventninger til dette gruppe samarbejde, udover vigtigheden af denne opgav, da vi jo på forhånd ikke kendte til vores individuelle forventninger. Vi skriver denne opgave som en gruppe, hvor vi alle nu har vores samme orientering, men i starten var vi alle nok ikke helt på samme side. Det har heldigvis været i bagatel afdelingen, og fordi vi netop har brugt studiet, RUC og andre medstuderende, har vi allerede fra start fået brugt nogle fornuftige redskaber til, at håndtere gruppearbejdet. Det har vi bl.a. selv været opsøgende på i samarbejde med univesitets store opmærksomhed herpå, der har været en stor uddeling fra universitets viden. Vores arbejde i gruppen har ikke taget nogle uventede retninger, da vi fra start var opmærksomme på at alt kunne i princippet ske, og fordi ingen af os helt var klar over hvad dette samarbejde skulle indebære. Vores gruppe arbejde fra lige fra start vigtigt at få til, at fungere optimalt og gnidningsfrit uden at blive monotomt. Så vi har også her gjort brugs af universitetets erfaring med grupper og studieforløb, ved at inddele diverse roller og funktioner internt i gruppen. Det har vi bl.a. gjort ved at lave en forventningsafstemning, og også ved at uddelegere ansvar i gruppen. Fx har vi i starten afprøvet forskellige roller, med en ordstyrer, referent etc. både for at se og lære af hinanden. Dette fungerede rigtig godt til, at finde hver vores plads i gruppen og få en større forståelse for gruppen. Vi bruger ikke denne øvelse længere med skiftevis at ændre roller i gruppen, da vi mere arbejde med faste mønstre for hvad der fungerer bedst for os. Dette kunne måske komme til at fungere, som en dårlig arbejdsproces men vi har derimod opnået større resultater ved at arbejde på denne måde. Det sikre nemlig, at vi på forhånd ved hvordan vi skal gribe gruppen an og hvordan vi skal komme med konstruktiv input. 3

4 I og undervejs i vores gruppe samarbejde har vi skematiseret vores tid og ressourcer til den overordnede projekt aflevering; vi har opdelt projektet i mindre opgaver og funktioner så vi løbende under forelæsningerne har kunnet arbejde med projektet, og stadig vægtet det højt. Indtil videre har vi fulgt vores tidsplan for projektet, og vores egen tidsskema har været en god tovholder på gruppen; vi har ikke taget projektet som en mulighed, men som en nødvendighed. Det blev også her foreslået af diverse vejledere, at vi selv planlage vores tid. Det har kun kommet os til gode at vi har fulgt rådene og vejledningerne til vores projekt, da vi tydeligt kan mærke vigtigheden heraf, fx med vores tidsskema. Vores tilgang til denne opgave, gruppen og det generelle studie har været på baggrund af universitetets retningslinjer og den overordnede problemorienterede tilgang. Det har kun været til stor gavn at vi har fulgt rådene heromkring, da vi kan se den fremdrift og vores eget engagement i arbejdet. Vi har alle også været enige om, at vi skulle arbejde sammen mod en fælles mål. Vi vidste ingenting om hvordan vi kom hen til det mål, men i takt med den store viden og læring vi har fået igennem gruppen, har vi formået at lave en arbejdsgang og aftale om hvordan vi skal gribe det an. Samarbejdet i gruppen Vores gruppe arbejde har lige fra start af været en vigtig del af dynamikken og hele dette studieforløb, vi havde alle forventninger om et værdifuldt samarbejde, hvor vi kunne hjælpe og bruge hinanden. Som sagt så var vi ikke bekendte med hinanden inden gruppesammensætningen, vi har derfor fra start af diskuteret forventninger til dette projektforløb. Kommunikation har været en væsentlig faktor i gruppen, og vi har fået skabt en tryg og behagelig sfære, for at alle skal kunne turde/ville sige hvad de tænker/mener. Vores forventningsafstemning som vi har formuleret i starten har fungeret som retningssnor, og har ikke været perfekt formuleret fra start af, men da vi undervejs i gruppen har diskuteret frem og tilbage, har det resulteret i en nyere version, og vi har så at sige lært af vores fejl undervejs. Vi påstår ikke at vores forventningsaftale er 100 % vandtæt, men fordi vi netop har en god sfære i gruppen, kan/vil vi fortsat udvikle og konstruktivt forbedre aftalen. Vores gruppe har været overraskende enige om disponeringen af tiden for projektopgaven, både hvordan vi strukturelt griber opgaven an og overholder deadlines, men også hvor meget tid vi gerne vil ligge i opgaven. Vi har gjort brug af universitets redskaber om skematisering af tiden, så vi har opdelt vores projekt 4

5 opgave i flere dele så som; metode, teori, afsnit, underafsnit osv. Det mener vi giver os en vældig fordel i forhold til arbejdet med projektet og vores indbyrdes forståelse for opgaven. Vi har indtil videre opfyldt vores egne krav/forventninger til opgaven og overholdt de deadlines vi har sat os selv, der har dog været lidt stres på i pressede tidsrum, men på grund af indbyrdes aftaler og samarbejde, har vi opnået et vellykket resultat. Studieforløbet og projektopgaven har gået forud for egne prioriteringer og andre ikke studie relaterede forehavende, og der er blevet meldt klart ud at vi alle prioriterer denne opgave højt. Det er ikke fordi vi slavisk skal arbejde hårdt igennem projektet, men vi vil gerne se et resultat som afspejler vores egne ambitioner. Vi har og prioriterer stadig denne opgave højt, og selvom mange andre ting frister og det måske i længden kan blive lidt ensformigt, kan vi heldigvis minde hinanden og os selv om hvor meget denne uddannelse betyder for os. Denne første opgave er en mulighed for, at bevise vores eget ambitionsniveau og vise vores værd i et anderledes/intenst gruppe arbejde. Rollefordelingen i gruppen har faldet meget naturligt; vi prøvede i starten diverse roller af som fx referent, ordstyrer og organisationsleder. Rollerne er gået på skift gruppemedlemmerne imellem, og det tog os trods alt lidt tid at finde os tilrette, da ingen af os førhen var vant til sådan et engageret gruppe samarbejde. Det har til tider været vanskeligt, at fået organiseret alle møderne til tiden og geografisk tilpasset. Vi arbejder derfor nu, med at have en ugentlig-leder som sørger for al den praktiske organisation i gruppen, og skal overordnet fungere som et skema. Vi har lavet denne leder post, da vi alle mente vi trængte til en bedre organisatorisk styring; det er som sagt et nyt tiltag, og noget vi har finjusteret flere gange. Indtil videre har resultaterne været strålende, og vi har alle slappet mere af og rystet unødige bekymringer af os. Den ugentlige leder får i 1 uge ansvaret for resten af gruppen mht deadlines, og skal give gruppen et kærligt skub i den rigtige retning. Denne leder post må ikke misforstås, som værende en diktatorisk styring af resten af gruppen, men et nyttigt redskab til at skabe tryghed og bevidsthed i gruppen. For netop også at undgå, et magtmisbrug har vi kun indsat denne styring skiftevis 1 uge af gangen. Den sværeste del i gruppen har været det svævende ansvar, hvor vi alle vidste vi havde deadline, men ingen rigtig tog det afgørende initiativ. Det har været vigtigt for os at løse dette problem, og vi mener alle at dette bliver afhjulpet af vores nye initiativ den ugentlige leder. 5

6 Samarbejde med vejleder Vi har fået tildelt vores egen vejleder til gruppen, som har kendskab og evnerne til at kunne vejlede i vores emne globaliseringen. Vi har haft et møde med vores vejleder indtil videre; den første gang i samspil med en anden gruppe, hvor vi skulle opponere og konstruktiv give ris/ros. Mødet med den anden gruppe og vejlederen som ordstyrer gav os en ordentlig start, og et nyt input i vores opgaveformulering. Efter mødet med gruppen havde vi aftalt et koncentreret gruppemøde uden opponent gruppen tilstede. Vi har haft en del besvær med at indsnævre vores emne som startede med at være Kina i en globaliseret verden, men gik hen og blev til Kinas udvikling. Dette har vi kæmpet med at få den store tragt indkogt til et konkret problem. Vores vejleder var enige i vores konklusion heraf, og gav os en ordentlig mængde litteratur/idéer til hvordan vi kunne problematisere emnet. Han henvise os til skolens bibliotek, og henviste os til at kigge på tidligere studenter rapporter, så vi kunne få et grundlæggende overblik over opgavens udformning. Vejlederen fik forklaret skabelonen til projektopgaven, og henvist os til litteratur som vi kun har fået gavn af. Vi har endnu ikke afholdt flere møder med vores vejleder, og det har været et bevidst valg at vente, da vi gerne selv vil finde emnet og udforme en problemformulering. Så vi forventer at bruge vejlederen mere i vores skrivning undervejs, og bruge ham når vi kommer i tvivl eller sidder fast. 6