Notatteknik v. Rikke von Müllen, pædagogisk konsulent Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Københavns Universitet www.samf.ku.dk/pcs
Generelle formål med notater Bearbejdning af information i eget sprog Skelne væsentligt fra mindre væsentligt Overblik og sammenhæng Kan fastholde koncentration Støtter læring for mange Kan lette genopfriskning/repetition Opbevaring af information til senere
Dit formål med notater Afhænger af: hvad de skal bruges til og hvornår de skal bruges
Flere slags notater Læsenotater/ >< Undervisningsnotater forberedelsesnotater Lineære notater visuelle notater
Lineære notater Gengiver den rækkefølge stoffet præsenteres i Er gode til strukturerede forelæsninger eller til stof, man i forvejen besidder et vist overblik over
Visuelle notater Passer til den menneskelige hjerne Er gode til rodede forelæsninger eller kompliceret stof Er også gode til at brainstorme om nye emner med Fremhæver hvordan stoffet hænger sammen
Mind map Pædagogisk Center Samfundsvidenskab
Mindmap om nationalregnskabet (økonomi)
Mind map Pædagogisk Center Samfundsvidenskab
Mind map Pædagogisk Center Samfundsvidenskab
Kilde: Sundby, 2000
Tegn i alle slags noter Pædagogisk Center Samfundsvidenskab
Fokuser på definitioner sammenligninger og modsætninger årsag og virkning hierarkier eksempler mål og midler henvisninger STIKORD
Undervisningsnotater 1. Lytte 2. Forstå 3. Skabe sammenhæng 4. Vurdere hvad der er væsentligt 5. Forkorte 6. Skrive notater. 7. Og forfra, mens du skriver samtidigt.
Før undervisningen Forbered dig/få overblik over emnet. Kan du ikke nå at læse, kan du i hvert fald bladre teksterne igennem Gennemgå notater fra sidste gang Overvej hvad du gerne vil vide Svært? Spændende? Gør notatpapir klar med emne, dato, inddeling osv.
Under undervisningen Vær særligt opmærksom i begyndelsen og til sidst. Først får du ofte strukturen, formålet, prioriteringen. Sidst får du ofte resume, konklusion, perspektiv. Læg særligt mærke til det, som skrives på tavlen eller andre AV-hjælpemidler, og det, som understreges af underviserens kropssprog eller stemme. Styr underviseren. Stil spørgsmål, bed om gentagelser Læg vægt på de tanker og associationer, du selv får undervejs.
Fokuser på definitioner sammenligninger og modsætninger årsag og virkning hierarkier eksempler mål og midler henvisninger STIKORD
Eksempler på forkortelser/stenografi: Ex eller x for eksempel Def. for definition Litt. for litteratur Forf. for forfatter Off. for offentlig Eksempler på symboler og tegn: i stedet for ikke for og, desuden, god for fører til, medfører = for er, lig med, det samme som, svarer til for betyder, ensbetydende med for større end, derefter >< for modsat, i modsætning til for næsten det samme som, svarer til
Efter undervisningen Bliv siddende nogle få minutter (vær realistisk) og puds notaterne af til sidst Skriv flere overskrifter Ret misforståelser Tjek at skrift er læselig Tjek at forkortelser og symboler er forståelige Tilføj supplerende oplysninger Notér kommentarer og nye associationer Arkivér ordentligt
Organisering på computer Ordentlig mappestruktur fx med mappe til hvert fag Sigende filnavne ikke kun dato Links på tværs hvis overskud fx både emneorganisering og forfatterorganisering
Læsenotater Skriv først notater, når du har læst afsnittet/ kapitlet/artiklen færdig
Tekstnotater 1: Fremhæve-tusch 5.1. Validitet relevans og gyldighed Den traditionelle oversættelse af validitet er relevans eller gyldighed. Alle faser i undersøgelsen skal være relevante i forhold til problemstillingen. Der skal med andre ord være overensstemmelse mellem problemstillingen, de indsamlede data og eventuelle konklusioner. Når du tester validiteten, skal du undersøge, hvorvidt operationaliseringen af variablerne og den øvrige håndtering af undersøgelserne har afkastet de data, som du ønskede at indsamle. Med andre ord skal du besvare spørgsmålene: Har dine undersøgelser givet et svar på det spørgsmål, som du oprindeligt var ude efter at få besvaret? Er Advarsel: der en tilfredsstillende sammenhæng mellem projektets konklusion og den problemformulering, som er projektets fundament og udgangspunkt? Highlighter-tusch Undersøgelsen skal også være gyldig i forhold til virkeligheden, dvs. den skal måle sociale relationer som findes og kan genfindes forfører i virkeligheden. let til Her at søger tro du svar på spørgsmålene: Bygger undersøgelsen på konkrete forhold, at man som har andre forstået undersøgelser kan måle? Fortæller undersøgelsen en virkelig historie? Denne relation mellem undersøgelsen og omverden kaldes for ekstern validitet og testen af den eksterne det man validitet læser stort set identisk med analyserne af generaliserbarheden, som vi har mødt flere gange i denne bog (se for eksempel afsnittet om casestudiet, kapitel 5). Det er ikke ens egne formuleringer Kapitel 6 beskriver, hvordan du i operationaliseringen oversætter problemstillingen til en række variabler. Disse variabler skal indeholde relevante og centrale aspekter af problemstillingen. Kapitel 6 behandler også hvilke faktorer der bestemmer valget af metode og design. Tilsammen peger kapitlet på en række faktorer, der er afgørende i tilrettelæggelsen af dit projekt. Hvis du ikke tager højde for disse faktorer og dermed sløser med tilrettelæggelsen, risikerer du at ende med et konstruktionsmæssigt validitetsproblem, eller sagt med andre ord: Projektet er tilrettelagt forkert, og når du således kommer skævt ind i projektet, kommer du til at spilde en masse tid på at indsamle data, som i sidste ende hverken er brugbare eller relevane i forhold til den oprindelige problemstilling.
Kapitel 6 beskriver, hvordan du i operationaliseringen oversætter problemstillingen til en række variabler. Disse variabler skal indeholde relevante og centrale aspekter af problemstillingen. Kapitel 6 behandler også hvilke faktorer der bestemmer valget af metode og design. Tilsammen peger kapitlet på en række faktorer, der er afgørende i tilrettelæggelsen af dit projekt. Hvis du ikke tager højde for disse faktorer og dermed sløser med tilrettelæggelsen, risikerer du at ende med et konstruktionsmæssigt validitetsproblem, eller sagt med andre ord: Projektet er tilrettelagt forkert, og når du således kommer skævt ind i projektet, kommer du til at spilde en masse tid på at indsamle data, som i sidste ende hverken er brugbare eller relevane i forhold til den oprindelige problemstilling. Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Tekstmarkering Brug forskellige farver og stregformer (highlighters) til at fremhæve forskellig slags stof og forskellig grad af vigtighed. 5.1. Validitet relevans og gyldighed Den traditionelle oversættelse af validitet er relevans eller gyldighed. Alle faser i undersøgelsen skal være relevante i forhold til problemstillingen. Der skal med andre ord være overensstemmelse mellem problemstillingen, de indsamlede data og eventuelle konklusioner. Når du tester validiteten, skal du undersøge, hvorvidt operationaliseringen af variablerne og den øvrige håndtering af undersøgelserne har afkastet de data, som du ønskede at indsamle. Med andre ord skal du besvare spørgsmålene: Har dine undersøgelser givet et svar på det spørgsmål, som du oprindeligt var ude efter at få besvaret? Er der en tilfredsstillende sammenhæng mellem projektets konklusion og den problemformulering, som er projektets fundament og udgangspunkt? Undersøgelsen skal også være gyldig i forhold til virkeligheden, dvs. den skal måle sociale relationer som findes og kan genfindes i virkeligheden. Her søger du svar på spørgsmålene: Bygger undersøgelsen på konkrete forhold, som andre undersøgelser kan måle? Fortæller undersøgelsen en virkelig historie? Denne relation mellem undersøgelsen og omverden kaldes for ekstern validitet og testen af den eksterne validitet er stort set identisk med analyserne af generaliserbarheden, som vi har mødt flere gange i denne bog (se for eksempel afsnittet om casestudiet, kapitel 5).
Tekstmarkering Eksempler: ~ Bølgestreg under ord eller begreber, du ikke forstår eller finder uklare.? Spørgsmålstegn ud for større passager, der er uklare. Fed streg under nøgleord og vigtige begreber! Lodret streg eller udråbstegn i margen udfor vigtige passager. Dobbelt lodret streg udfor passager, der er helt centrale for den samlede tekst.
Non stop skrivning Læg alt væk fra bordet undtaget et blankt papir og pen. Skriv med store bogstaver det spørgsmål eller emne, du vil behandle øverst. Stil et ur til 5, 10 eller max 15 min. Skriv uden at stoppe overhovedet, indtil uret ringer. Du må ikke gå tilbage eller rette. Skriv gerne hele sætninger. Hvis du ikke kan finde på noget at skrive, skriver du dit spørgsmål eller emne igen og igen. På computer kan du med fordel slukke for skærmen
Hovedpointer Bevidsthed om formålet med notaterne (hvornår og til hvad skal de bruges), gør det lettere at tage gode notater Stikord, symboler, forkortelser sparer tid Visuelle markeringer af sammenhænge, hierarkier, typer af info, etc. letter forståelsen og hukommelsen Det behøver ikke tage lang tid at tage notater. 5-10 min. for hver tekst eller forelæsning, kan give stort udbytte i det lange løb hvis man organiserer sine noter.
Litteratur om notater Rienecker og Jørgensen m. fl. (2009): Studiehåndbogen Samfundslitteratur Jørgensen, Peter Stray: Notatteknik for studerende. Samfundslitteratur 2001. Estrup, Jens & Janne Hovmand Storm: Fra studiestart til studie. Vejen til bedre læse- og notatteknik. Gyldendal Uddannelse 2000. Harboe, Thomas og Ravn, Jakob : Kunsten at studere - en håndbog i studieteknik. Teknisk forlag 2004 (3. udgave) Buzan, Tony: Brug hjernen bedre - styrk hukommelse, læsehastighed og kreativ tænkning. Borgen 1995 Film om notatteknik på www.samf.ku.dk/studieteknik
Notatteknik v. Rikke von Müllen, pædagogisk konsulent Pædagogisk Center Samfundsvidenskab Københavns Universitet www.samf.ku.dk/pcs